HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Transkript

1 Søndag den 7/ kl søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen er Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn) Læsning Salme 30 Trosbekendelse (synges) 2. salme DDS 28 De dybeste lag i mit hjerte Evangelium (Gud være lovet...) Johannes Prædiken Kirkebøn ( evt. + Fadervor, hvis ikke dåb) + Den apostolske velsignelse Evt. korsats (Aleksandr) 3. salme DDS 248 Med thomaskravet står vi her Altergang (b) Præst: Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn! Hellig, Hellig, Hellig.. O Du Guds lam(3. vers) Opstandne Herre og frelser Indstiftelsesord Nadveruddeling 4. salme DDS 192 Hil dig frelser og forsoner (under uddeling) Lidt musik til at gå ned på efter sidste bordfuld Bortsendelsesord Sidste vers af nadversalme Takkebøn Velsignelse: 5. salme Sangark: Håbets stemme Meddelelser Udgangsbøn (evt.) Postludium

2 Rytmisk Højmesse Søndag den 1/ kl søndag efter påske Prædiken Tekst: Johannes Tema: Thomas Tvivleren Gud, lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord. Amen. Sidste søndag var det påskedag og vi hørte om opstandelsen og den tomme grav. I dag er det så første søndag efter påske vi befinder os altså i tiden lige efter påske og der er der nogle ret interessante tekster i bibelen, som hører til den tid. Det er tekster, der handler om den opstandne Jesus, som går rundt midt i blandt sine disciple og andre tilhængere. Men han er ikke sådan et rigtigt, almindeligt menneske mere. Han opfører sig meget specielt. Han går gennem lukkede døre og det er ikke altid, at hans disciple kan kende ham. Nogle steder står der, at han lever i et opstandelseslegeme altså en krop som er en blanding af en menneskekrop og så en slags åndelig krop. Lidt ligesom et spøgelse, og så alligevel ikke. Han tilhører i hvert fald ikke mere den materielle verden, men er gået over i en slags åndelig verden. Vi ved det ikke præcist.

3 Men det er i hvert fald nogle underlige historier. Uanset om det er om de to disciple, der går til Emmaus og der møder Jesus på vejen men ikke kan kende ham. Eller det er Maria Magdalene, der møder Jesus ude på gravpladsen og tror det er havemanden eller det er Jesus, der møder disciplene på strandbredden en morgen, de kommer ind fra fisketur. Heller ikke her kan de kende ham i starten. Eller det er historien om Thomas, som er den historie, der hører til i dag. Thomas Tvivleren, som han bliver kaldt, - eller Thomas Didymos, som betyder tvillingen. (Og det er ikke nogen hemmelighed, at det er en af mine yndlingshistorier fra Bibelen. For Thomas er en dejlig mand. En af de mest menneskelige af disciplene. Og jeg kan rigtig godt li den, fordi den handler om Thomas tvivl. Og der kan vi genkende vores egen tvivl. For det kan være svært at tro på Gud og især svært at tro på opstandelsens mysterium). Thomas er ikke til stede første gang, Jesus viser sig for disciplene. Vi skal tænke på, at den her påske har for disciplene været et stort drama lige fra Jesus spiser påskemåltidet sammen med dem skærtorsdag aften, og lige pludselig lægger en helt ny mening ind i de gamle jødiske ritualer og så over vågenatten i Getsemane have, hvor Jesus til sidst bliver taget til fange af de romerske soldater og bliver afhørt, og pisket og tortureret, - og til om morgenen langfredag, hvor Jesus bliver hånet ved at få en kongekappe på og en tornekrone på hovedet og så tvunget til at bære sit eget kors ud til Golgatha og der blive korsfæstet og hænge og lide en hel dag, indtil han til sidst dør. Og så lørdagen, sabbaten, hvor disciplene ikke måtte gøre noget, men bare kunne sidde inden døre og tænke hele det her scenarie igennem. Hvad var det lige, der skete?

4 Nu har de fulgt Jesus i 3 år i tykt og tyndt de har levet med ham, de har boet med ham de har set ham gøre undere og mirakler og han har oven i købet opvakt nogen fra de døde. De har været sikre på, at han var deres Herre og Mester ja, at han var Guds egen søn, der var sendt ned til jorden for at prædike sandheden og for at fortælle om Gud. Nu så de ham lige pludselig hænge og lide på et kors fuldstændig på samme måde som en gemen røver hjælpeløs, ude af stand til at stige ned af korset og sige: Det gør jeg, fordi jeg er Guds søn. Nej, han døde bare fra dem. Forsvandt. Og lod dem fuldstændig alene. Alle deres drømme og forhåbninger brast i løbet af én dag. Disse tre år har været fuldstændig spildt. Og det er som om de fuldstændig har glemt, at Jesus faktisk mange gange har forudsagt dette her og hver gang har sagt, at han skulle opstå på tredjedagen. Det tænker de ikke på eller også kan de simpelthen ikke tro på det. Og ydermere, så er de rystende nervøse for, om den samme skæbne skal overgå dem. Om romerne også er ude efter dem og jagter dem, for at forhøre dem og torturere dem og korsfæste dem.. Jo, vi kan godt forestille os, at de har holdt sig inden døre og ikke gået for meget rundt i byen. At de nærmest har været gået under jorden, og gemt sig for både soldaterne og for almindelige mennesker som kunne finde på at stikke dem. Det er måske også derfor, at Thomas Didymos ikke er sammen med de andre disciple, da Jesus om aftenen på selve opstandelsesdagen kommer til det hus, hvor de fleste disciple er samlet. Han står pludselig midt i rummet uden at der er nogen døre der har åbnet sig eller er blevet låst op.

5 Og de er sikkert blevet frygteligt forskrækkede over pludselig at se sådan et spøgelse og har nok været bange for, at det var romerne. Men Jesus giver sig til kende ved at vise de mærker af hans lidelse, som han bærer for evigt.. Og han siger bare i sin sædvanlige milde tone: Fred være med jer. Og det er den hilsen, som altid bliver brugt, for at fortælle, at man bare skal slappe af, for det er Guds udsending, der kommer med godt nyt. Fred være med jer. Ligesom Faderen har udsendt mig, sådan sender jeg nu jer ud! Han overgiver så at sige myndigheden til dem. Fordi hans tid på jorden nu er slut og fremover er det dem, der skal bringe det gode budskab videre. Og så sker der noget mærkeligt: Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: Modtag Helligånden. Hovsa! Der var lige noget evangelisten glemte at forklare: Hvordan blæser man ånde ind i et andet menneske? Giver man dem et stort kys? Eller giver man kunstigt åndedrag. Ja, det ved vi ikke i dag. Men vi ved, at det er det samme, der skete, da Gud skabte Adam og Eva. Adam var skabt ud af ler eller af jordens muld og Eva var skabt ud af et ribben fra Adam. Og for at give dem liv, så blæste Gud sin livsånde ind i deres næsebor og så var de levende. Så åndede de. Så var det Guds ånde, de trak ud og ind. Jeg tror, at Jesus gør det samme ritual her, for at sige, at nu kommer der en ny begyndelse. De bliver skabt på ny. De må stå på egne ben og til det får de den hellige ånde til hjælp. Guds egen ånde Helligånden. Nu får den opgave, som skal blive deres livsopgave. Nemlig at gå ud i verden og gøre alle folk til hans disciple ved at døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

6 Jesus udsender dem. Nu blev de for alvor apostle, som jo netop betyder udsending. De bliver Guds riges missionærer. Men ak og ve: Thomas Didymos er ikke tilstede. Og da han senere kommer tilbage, så fortæller de andre disciple ham glædesstrålende, at de har set Jesus, og de fortalte, hvad han havde sagt og gjort. Men Thomas er en pragmatisk person. Husk på, at han er fisker og svær at imponere. Det tror jeg ikke en disse på, siger han. Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, hvor soldater stak hul med et spyd, så tror jeg det ikke! Basta. Han hopper altså ikke på den galaj. Han har jo selv stået neden for korset og set Jesus udånde. Han har selv været med til at tage det døde legeme ned fra korset og har været med til at svøbe ham i ligklæder og lægge ham ind i gravhulen og været med til at rulle den tunge sten for indgangen. Nej, den historie skal de længere ud på landet med. Det er noget, de finder på. Det er han sikker på. Fordi de har brug for en undskyldning overfor jøderne og overfor dem selv for at forklare, at de ikke bare er blevet narret af endnu en fusentaster, som har bildt dem ind, at han er deres nye konge. Neeej, den køber han ikke! ---- Så går der en uge og igen er alle disciplene samlede, måske for at lægge en slagplan for, hvad de skal gøre i fremtiden. Nu er Thomas også med og pludselig kommer Jesus igen, mens dørene var låst og stod midt iblandt dem og sagde igen: Fred være med jer. Og så vender han sig med det samme til Thomas og siger: Thomas, ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din

7 hånd frem og stik den i min side og vær ikke vantro, men troende. Thomas er cool. Han behøver ikke flere beviser. Han bliver stående, hvor han står. Han behøver ikke stikke sine fingre ind i naglegabene. For hans Herre og mester står jo her lige foran ham og taler til ham. Hvad mere behøver han. Intet. Han ser og hører og han tror! Min Herre og min Gud, siger han. En kort og præcis trosbekendelse. Ikke blot er Jesus hans Herre og Mester men han er Gud selv. Det er først her efter opstandelsen, at disciplene tør bruge det ord om ham, de har kendt som et menneske. Og Jesus konkluderer: Thomas, du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror! Det er os, han snakker om. Dem, som ikke kunne få beviser, som Thomas kunne. Dem, som ikke har set og alligevel kan tro på det! Det er vores udfordring i dag, så mange år senere. Thomas var i tvivl men kom til tro. Vi er også tit i tvivl og har svært ved at tro. Vi ville gerne kunne føre bevis for, at Gud eksisterer eller at Guds søn har levet her på jorden. Men det kan vi ikke. Det er det, der gør det til religion eller tro. Troen på en opstanden frelser er ikke så ligetil. Selv i den allerinderste kreds omkring Jesus var der tvivl. Og spørgsmålet er, om det ikke er meget sundt at tvivle en gang imellem for på den måde bliver troen kun styrket. Det er ingen skam at være hjemsøgt af tvivl. Hvis man troede 100% hele tiden, så ville man jo ikke ha brug for andre i sit liv. Så var man skråsikker. Men når man har den sunde tvivl, så har man også brug for at dele den med sine nærmeste og man har brug for at søge sammen med andre troende man har brug for at søge hen i

8 kirken, hvor man kan få hjælp i sin tvivl og forsøge at komme ret ind på vejen igen. Og det allerbedste ved hele historien er, at Jesus ikke støder Thomas bort pga. af hans tvivl. Nej, han får en ekstra chance. Jesus kommer igen, netop på grund af Thomas og for at få ham ind på vejen igen. Jesus går altid ud efter det får, der er blevet væk. Og henter det. Mens de 99 andre får holder sammen og passer på hinanden. Amen.