Årsrapport for 2009 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger

Transkript

1 Årsrapport for 2009 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Lyngbyvej 20 DK-2100 København Ø (CVR-nr )

2 Indhold Side Femårsoversigt hovedtal 3 Femårsoversigt nøgletal 4 Ledelsens beretning 5 Ledelsens påtegning 14 Revisionens påtegning 15 Resultatopgørelse 16 Balance 17 Egenkapitalopgørelse 19 Noter 20 Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv 30

3 Note 27 Femårsoversigt - hovedtal (koncernen) Resultatopgørelse Indtægter: Præmier Forsikringsydelser Investeringsafkast før skat Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat Resultat af Syge- og ulykkesforsikring Årets resultat Balance Aktiver: Ejendomme Kapitalandele (aktier mv.) Investeringsforeningsandele Obligationer Likvide beholdninger og andre aktiver Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Medlemskonti Pensionshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Gæld Passiver i alt

4 Note 27. Femårsoversigt - nøgletal (koncern) Afkastnøgletal 1. Afkast før pensionsafkastskat 14,3% 6,8% 3,6% -19,4% 16,8% 2. Afkast efter pensionsafkastskat 12,3% 5,9% 3,2% -16,6% 14,4% Omkostnings- og resultatnøgletal 3. Omkostningsprocent af medlemsbidrag 2,7% 2,6% 2,4% 1,9% 2,5% 4. Omkostningsprocent af hensættelser 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,2% 5. Omkostninger pr. medlem 836 kr. 871 kr. 856 kr. 876 kr kr. 6. Omkostningsresultat 0,02% 0,02% 0,02% 0,01% 0,01% 7. Risikoresultat 0,09% 0,20% 0,03% -0,09% -0,30% Konsolideringsnøgletal 8. Bonusgrad 4,6% 3,2% Medlemskapitalgrad 0,1% 0,1% 0,1% - 5,7% 10. Egenkapitalgrad 42,4% 43,5% 42,1% 24,8% 23,4% 11. Overdækningsgrad 38,3% 39,4% 39,2% 21,3% 26,5% 12. Solvensdækning 1003% 1034% 1409% 733% 1141% Forrentningsnøgletal 13. Egenkapitalforrentning før skat* 37,3% 9,9% 4,5% -42,2% -2,4% 14. Egenkapitalforrentning efter skat* 37,3% 9,9% 4,5% -42,2% -2,4% 15. Forrentning af hensættelser til pensionsaftaler før skat 4,0% 4,0% 1,9% -13,0% 14,5% 16. Forrentning af medlemskonti før skat 3,1% 0,8% 0,6% Forrentning af særlige bonushensættelser før skat ,7% Nøgletal vedrørende syge- og ulykkesforsikring Bruttoerstatningsprocent ,7% 31,8% 52,0% Bruttoomkostningsprocent - - 6,0% 6,0% 6,0% Combined ratio ,7% 37,8% 58,0% Operating ratio ,7% 37,8% 58,0% Der er kun vist hoved og nøgletal for koncernen idet de er sammenfaldende med moderselskabet med undtagelse for aktiver i alt. Nøgletal er ikke relevante for pensionskassen og gengives derfor ikke. *Med skat menes i denne sammenhæng selskabsskat. Nøgletal 13 og 14 er derfor ens for pensionskasser. 4

5 Ledelsens beretning Den pensionspolitiske udvikling Stabilitetsaftalen forlænget Som udløber af finanskrisen indgik regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension en aftale i oktober Aftalen som har til formål at stabilisere de økonomiske forhold for pensionsbranchen, blev i oktober 2009 forlænget frem til udgangen af Aftalen indeholder 4 punkter, hvoraf pkt. 2 har særlig interesse for pensionskassen. 1. Midlertidig ændring af diskonteringssatsen (realkreditobligationer) 2. Krav om konsolidering, bonusloft 3. Korrektion for realkreditobligationer i solvensopgørelsen 4. Ændring af solvens-/trafiklysregler og krav om kvartalsregnskaber Pkt. 1 har til hensigt at lette opgørelsen af pensionshensættelserne for forsikringsselskaber med gamle garantiordninger. Det har begrænset betydning for pensionskassen, fordi langt størstedelen af medlemmerne har den nye pensionsordning. Pkt. 2 har betydning på kort sigt, idet Finanstilsynet ønsker, at pensionsbranchen konsoliderer sig og begrænser bonusudlodningen. Det har haft indflydelse på pensionskassens fastsættelse af kontorente og bonussatser for både 2009 og 2010 som følge af aftalens forlængelse. Pkt. 3 og 4 får konsekvenser på lidt længere sigt i form af en omlægning af de regler, pensionsbranchen rapporterer efter. Skattereform marts 2009 indgik Regeringen forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform kaldet Forårspakke 2.0. Skattereformen har medført følgende ændringer for medlemmernes pensionsopsparing: Ikrafttræden Tiltag 1. juni 2009 Seneste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner ændret fra 70 år til 75 år. 1. juni 2009 og Mulighed for at få Den Særlige Pensionsopsparing (SP) resten af året udbetalt til fordelagtige skattesatser. 1. juli 2009 Aldersgrænsen for at oprette ratepensioner ændres fra 60 til 75 år. Tiltaget understøtter Regeringens intentioner om, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. 1. juli 2009 Ikke længere begrænsninger for indbetalinger til ratepension for personer over 60 år ud over loftet på kr. Hidtil har der maksimalt kunnet ske en forhøjelse på 50 pct. af værdien af ratepensionen efter 60 år. 1. januar 2010 Ikke længere muligt at opnå fradrag for årlige indbetalinger over kroner til ratepension og ophørende livrente. Det har gjort det endnu mere attraktivt at indbetale til livsvarige livrenter, som er pensionskassens kerneprodukt, da der er fuldt skattefradrag for indbetalinger uanset størrelse. 1. januar 2010 Aldersgrænsen for at oprette kapitalpensioner ændres fra 60 til 75 år. Tiltaget understøtter Regeringens intentioner om, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. I regeringens oplæg til skattereform blev det desuden foreslået at pålægge årlige pensionsudbetalinger over kroner en udligningsskat på 8 pct. i en årrække. Udligningsskatten er endnu ikke vedtaget, men det forventes, at Regeringen vedtager forslaget i løbet af Hvis udligningsskatten bliver vedtaget, vil det få betydning for en stor del af pensionskassens pensionister, hvis pensionsudbetalinger typisk overstiger kr. om året. 5

6 Medlemsforhold Fortsat stigende medlemstal Pensionskassens medlemstal er i løbet af 2009 steget med 2,5 pct. til Medlemstallet har gennem de senere år været i stabil vækst. Medlemsudviklingen Erhvervsaktive medlemmer primo Tilgang Afgang: Pensioneringer Dødsfald Udtrædelser Erhvervsaktive medlemmer ultimo Pensionerede medlemmer ultimo Ægtefælle- og børnepensionister ultimo I alt Fortsat vækst i pensionsindbetalingerne Pensionsbidrag og indskud er faldet med -6,7 pct. til 355,0 mio. kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Faldet i de løbende bidrag skyldes, at PJD fik overført et stort antal forstkandidater fra PFA med store overførsler til følge. Der har desuden været flere indskud op til årsskiftet end sædvanligt grundet de nye skatteregler. Pensionsudbetalingerne er faldet med 1,0 pct. til 193,3 mio. kr. Alle bidrag og pensioner er for egen regning, idet pensionskassen ikke anvender genforsikring. Kontorenten nedsættes til 4,0 pct. Kontorenten for 2010 som blev besluttet af bestyrelsen i december 2009, er nedsat til 4,0 pct. før skat svarende til 3,40 pct. efter skat, hvilket er 0,70 pct. point lavere end i Satsen kan ændres med en måneds varsel. Kontorenten afspejler, at selv om en stor del af tabene fra 2008 er blevet indhentet af de flotte afkast i 2009, har pensionskassen fortsat brug for at genopbygge reserverne, så der er noget at tære på i fremtiden. Det er afledt to ting: forlængelsen af stabilitetsaftalen og de nye solvensregler kaldet Solvens II. Forlængelsen af stabilitetsaftalen I oktober 2008 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og brancheorganisationen Forsikring og Pension en stabilitetsaftale på pensionsområdet. I oktober 2009 blev stabilitetsaftalen forlænget til udgangen af Det betød samtidig en forlængelse af påbuddet om, at pensionsbranchen ikke må tilskrive bonus, som indebærer forpligtelser ud over de aftalte pensionsgarantier. Det har haft indflydelse på fastsættelsen af kontorenterne for både 2009 og Solvens II I 2012 indføres nye fælleseuropæiske solvensregler kaldet Solvens II. Det medfører nye kapitalkrav for hele pensionssektoren. Finanstilsynet har løbende ændret de danske regler for at tilpasse dem til de nye krav. Pensionskassen har i den forbindelse opbygget en ny solvensmodel med udgangspunkt i de nye regler. Solvensmodellen skal sikre, at pensionskassen også fremover kan kalde sig velkonsolideret. Den nye solvensmodel anvendes blandt andet i forbindelse med bonustilskrivningen. 6

7 Markedsafkast og kontorente 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% Afkast efter skat Kontorente Fortsat lave omkostninger Medlemmernes betaling for administration er styret af et princip om kostpris. Det betyder, at medlemmerne skal betale, hvad det koster at drive pensionskassen hverken mere eller mindre. Som noget nyt vedtog bestyrelsen i 2009 at splitte omkostningerne op i to fra og med 1. januar 2010: en procentdel af de løbende indbetalinger og et månedligt medlemsgebyr. Opdelingen afspejler, at alle medlemmer har adgang til information, rådgivning og medlemstilbud, uanset om de indbetaler til deres pension eller ej. Pensionskassen tilskriver ligesom de foregående år eventuel omkostningsbonus, så medlemmerne alene betaler de faktiske omkostninger til administration. I 2009 vedtog pensionskassens bestyrelse administrationsomkostninger for 2010: Status Aktivt indbetalende medlemmer Ikke fuldt pensionerede medlemmer, fx medlemmer på bidragsfri dækning, delpensionister og hvilende medlemmer Alders-, invalide-, børne- og ægtefællepensionister Omkostninger 2,00 pct. af de løbende indbetalinger samt månedligt gebyr på 30 kr. Månedligt gebyr på 30 kr. Ingen omkostninger Pensionskassens omkostninger er fortsat blandt branchens laveste. Det er en afledt effekt af Administrationsfællesskabet Unipension, at omkostningerne kan holdes nede samtidig med, at pensionskassen har opgraderet det generelle kompetenceniveau i administrationen og forbedret sin medlemsservice blandt andet via it. Medlemsservice De tre pensionskasser i Administrationsfællesskabet Unipension har også i 2009 arbejdet med at forbedre medlemsservicen. It-systemer Pensionskassernes it-systemer har været under udvikling gennem de seneste tre år og forventes også at være det gennem hele I 2008 konverterede MP til det nye medlemssystem Uni.net, mens AP og PJD kom med i Det betyder, at de tre tværgående pensionskasser i Unipension nu betjener medlemmerne fra samme system, som kan håndtere det store og varierede udbud af fleksible pensionsdækninger. 7

8 I 2009 har alle tre pensionskasser og Administrationsfællesskabet Unipension desuden fået nye hjemmesider med forbedret funktionalitet og informationsniveau, fx livscyklus med situationsbestemt rådgivning, boliger, ordbog med forklaringer på pensionstekniske ord og nyheder. Design og indhold er tilpasset den enkelte pensionskasse, men alle fire hjemmesider administreres fra samme CMS administrationsmodul. I starten af 2010 får medlemmerne desuden mulighed for at tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev, og senere på året bliver det også muligt at booke rådgivning over nettet. I 2009 er også påbegyndt udviklingen af et it-projekt, som sikrer medlemmerne adgang til oplysninger på Pensionsinfo.dk samt en medlemsportal, hvor medlemmerne kan se egne dækninger og simulere ændringer. Forudsætningen herfor var det fælles medlemssystem Uni.net, hvorfor projektet har afventet medlemssystemets færdiggørelse. Pensionsinfo.dk forventes klar til medlemmerne i 3. kvartal 2010, mens medlemsportalen forventes klar i 4. kvartal De nye, fælles it-systemer har givet og forventes også fremover at give stordriftsfordele med lavere udgifter til it-udvikling til følge. Fælles regulativ og totalrådgivning I 2009 vedtog generalforsamlingerne et nyt, fælles pensionsregulativ Regler & Paragraffer som trådte i kraft 1. januar Det nye regulativ har banet vejen for indførelsen af totalrådgivning i medlemsafdelingen. En ny medlemsafdeling er bygget op, og skellene mellem specialer er udvisket. Den enkelte rådgiver er nu kompetent til at rådgive medlemmerne ensartet på tværs af både pensionskasser og emner. Det forventes at give en væsentlig smidigere sagsbehandling til fordel for pensionskassernes medlemmer. Synlighed Der blev i 2009 afholdt et stort antal velbesøgte medlemsmøder herunder møder for kommende pensionister, arbejdspladsmøder samt rådgivningsmøder på regionalkontorerne. Synlighedsaktiviteterne indbefatter også samarbejde med de faglige organisationer om fx møder for pensionister, kandidatmøder og uddannelse af tillidsrepræsentanter (TR). Det er fortsat hensigten at udbygge aktiviteterne i de kommende år. Udbygningen afventer dog resurser, som i 2009 har været allokeret til færdiggørelsen af administrative projekter, som vil forbedre pensionskassernes medlemsservice. Det gælder fx udviklingen af en medlemsportal med online adgang til dækninger, opkobling til Pensionsinfo.dk samt nye standardbreve og medlemsinformation. Medlemsmøder Snart på pension og seniormøder Regionalkontormøder Arbejdspladsbesøg og Gå hjem-møder Kandidatmøder 6 6 TR-uddannelse, messer 22 9 Godt risikoforløb Pensionskassen har også i 2009 haft et tilfredsstillende risikoforløb med få dødsfald og invaliditeter i tidlig alder for de erhvervsaktive medlemmer. Det gode risikoforløb betyder, at pensionskassen kan tilbyde medlemmerne pensionsdækninger ved død og invaliditet til meget lave priser. Det samlede risikooverskud før bonus for hele pensionskassen det vil sige erhvervsaktive medlemmer og pensionister under ét udgjorde i ,7 mio. kr. svarende til 0,1 pct. af pensionshensættelserne. Pensionskassen tilskriver ligesom de foregående år eventuel risikobonus, så medlemmerne alene betaler de faktiske omkostninger til forsikringsdækning. Ændring af det tekniske grundlag Fra og med 1. januar 2009 blev der indført følgende fire ændringer i det tekniske grundlag. Grundlagsrenten sænkedes fra 2,0 pct. til 1,5 pct. for medlemmer på betingede grundlag og bidragsstigninger siden 2004 for medlemmer på ældre pensionsordninger. Det skyldtes, at 8

9 pensionskassens gennemsnitsafkast de seneste tre år har ligget under grundlagsrenten på 2 pct., hvilket har reduceret blandt andet egenkapitalen og det kollektive bonuspotentiale. Dødeligheden sænkedes for alle medlemmer på betingede grundlag og bidragsstigninger siden 2004 for medlemmer på ældre pensionsordninger. Årsagen er den, at pensionskassens medlemmer lever længere end forudsat i det daværende tekniske grundlag. Der indførtes særlige bonushensættelser for alle medlemmer på betingede grundlag. Det er medvirkende til at styrke pensionskassen. Pengene er øremærket det enkelte medlem og kan alene anvendes til pensioner. I 2009 har bestyrelsen desuden besluttet, at negativ bonus bliver fremført for alle medlemmer, og over en årrække vil al positiv og negativ bonus blive reguleret i forhold til udtrædelsesgodtgørelser. Det sker allerede i forhold til tillægspensionerne. Bestyrelse og administration Professionalisering af bestyrelsesarbejdet De tre pensionskasser i administrationsfællesskabet Unipension har også i 2009 arbejdet med udviklingen af ledelsesstrukturen og professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet. Myndighedskravene til finansielle virksomheder og bestyrelsesarbejdet stiger fortsat, og bestyrelserne igangsatte først på året et analysearbejde om de fremtidige ledelsesforhold for at ruste pensionskasserne bedst muligt til at imødekomme de stigende krav. Analysearbejdet har resulteret i to konkrete tiltag, som er implementeret i 2009: en mere effektiv koordination af forretningsmæssige beslutninger i administrationsfællesskabet gennem etableringen af et tværgående forretningsudvalg og rekruttering af et eksternt fælles bestyrelsesmedlem med særlige kompetencer inden for regnskab, revision og risikostyring. Det fælles bestyrelsesmedlem indtrådte i bestyrelserne i oktober måned. Etablering af revisionsudvalg Det fælles bestyrelsesmedlem indtrådte desuden i pensionskassernes lovpligtige revisionsudvalg i Revisionsudvalgene har særlig fokus på at overvåge pensionskassernes aflæggelse af regnskab. Fælles strategiprojekt Bestyrelserne har også igangsat et fælles strategiprojekt, som forventes afsluttet i Formålet er at få udarbejdet en fælles forretningsstrategi for Unipension og de tre pensionskasser, som indgår heri. Den fælles strategi skal fremover fungere som rettesnor for bestyrelsesarbejdet og udarbejdelsen af administrationens handlingsplaner. Strategiprojektet forventes afsluttet i efteråret Styrket administration Siden etableringen af Unipension 1. januar 2008 har der været fokus på at opbygge en kompetencestærk administration, som kan imødekomme stigende myndighedskrav og bestyrelsesønsker om forandringer. Volumen og kompetenceopbygning har medført, at den fælles administration med cirka 85 medarbejdere i dag er en attraktiv arbejdsplads. Det har lettet pensionskassernes arbejde med at rekruttere kompetente medarbejdere med en solid erfaring. Et solidt fællesskab med stordriftsfordele Unipension er en strategisk forudsætning for rationel stordrift og udvikling af pensionskassernes parallelle grundlag af højtuddannede medlemmer. I 2009 har pensionskasserne gennemført blandt andet flere væsentlige projekter, som har givet eller forventes at give betydelige synergieffekter til fordel for medlemmerne, bl.a.: Implementering af Retningslinjer for social ansvarlighed, miljø og aktivt ejerskab ved aktie- og obligationsinvesteringer Indførelse af totalrådgivning ensartet betjening af medlemmer på tværs af pensionskasser i medlemsafdelingen Metodeudvikling i investeringsafdelingen, fx risikostyring Nye, dynamiske hjemmesider med fælles administrationsmodul 9

10 Nyt, fælles medlemssystem, Uni.net, som kan håndtere det store udbud af fleksible dækninger på tværs af de tre pensionskasser Omlægning af depotbank i økonomiafdelingen Udarbejdelse og implementering af ny ledelsesrapportering Udarbejdelse og implementering af fælles forretningsgange Udarbejdelse og vedtagelse af fælles regulativ I 2010 er der fokus på at sikre medlemmerne adgang til oplysninger på Pensionsinfo.dk samt at etablere en medlemsportal, hvor medlemmerne kan se egne dækninger og simulere ændringer. Pensionsinfo.dk forventes klar til medlemmerne i 3. kvartal 2010, mens medlemsportalen forventes klar i 4. kvartal Projektet har afventet færdiggørelsen af medlemssystemet, som er en forudsætning for at etablere en medlemsportal samt adgang til Pensionsinfo.dk. Administrationen flytter Bestyrelserne vedtog i 2009, at pensionskassernes fælles administration skulle flytte på grund af pladsproblemer. Siden 1. januar 2008 har alle tre pensionskasser boet sammen i MP Pensions lokaler på Lyngbyvej i København. Ny adresse fra 1. april 2010 (forventet) bliver Smakkedalen 8, 2820 Gentofte. Investeringer og afkast Godt igennem finanskrisen Der var meget store kursudsving på de finansielle markeder i I begyndelsen fortsatte de store kursfald fra året før, men i midten af marts 2009 vendte udviklingen, da det langsomt blev klart, at det ville lykkedes myndighederne at afværge en nedsmeltning af det finansielle system og dermed økonomierne. Samlet blev 2009 karakteriseret af høje afkast på risikofyldte aktiver, og pensionskassens investeringsstrategi med en betydelig aktieandel, blev dermed belønnet. Pensionskassens afkast i 2009 var på 18,1 før skat, hvilket er yderst tilfredsstillende. Pensionskassens afkast under finanskrisen (2008 og 2009) er dermed samlet set tilfredsstillende. Der er pågået en betydelig kompetenceopbygning i Investeringsafdelingen. Det nye team var endeligt klar i starten af 2009, og har vist i løbet af 2009, at de både forstår og formår at udnytte de muligheder, som opstår i markederne. Pensionskassens formue udgjorde ved udgangen af 2009 t.kr Det er en stigning i forhold til 2008 på 33,6 pct. som følge af afkastet. Beholdningssammensætningen er i oversigten gengivet sammen med det strategiske benchmark. Flot investeringsafkast Investeringsafkastet er for 2009 opgjort til 18,1 pct. før skat og 15,5 pct. efter skat. Afkastet er meget tilfredsstillende og er positivt påvirket af høje afkast på både obligations- og aktieområdet. Investeringsstrategi Pensionskassen har gennem årene valgt en investeringsstrategi med en betydelig andel investeret i aktier, som på langt sigt erfaringsmæssigt giver et attraktivt afkast trods de ofte betydelige kursudsving. Bestyrelsen har valgt at sænke aktieandelen med 2,5 pct. i 2010 for at opnå en mere optimal aktivfordeling. Investeringsaktiverne ultimo 2009 (pct.) Portefølje Strategisk benchmark Guldrandede obligationer Kreditobligationer Danske aktier 5 5 Udenlandske aktier Ejendomme 2 2 Likvider 1 1 I alt

11 Investeringsafkast efter skat (N2) ,0% 16,4% 16,1% 16,4% 15,0% 13,5% 12,3% 14,4% 10,0% 5,0% 9,3% 5,3% 9,9% 6,9% 7,4% 6,8% 8,0% 5,9% 3,2% 0,0% -5,0% -2,8% -2,2% -3,2% -10,0% -15,0% -16,6% -20,0% Strategisk benchmark som målestok Afkastet er i ,6 pct. højere end afkastet af det strategiske benchmark, hvilket er yderst tilfredsstillende. Merafkastet i forhold til det strategiske benchmark er i oversigten nedenfor opdelt i enkeltbidrag og kan primært henføres til forvaltningen af obligations- og aktieområdet. Specielt obligationsområdet har bidraget med et meget højt merafkast. Afkast før skat ift. det strategiske benchmark (pct.) Investeringsafkast 17,8-19,4 Afkast af strategisk benchmark 16,2-18,6 Forskel 1,6-0,8 Der kan henføres til: Fordeling af aktivklasser 0,0 0,5 Afkast af obligationer 1,2 1,2 Afkast af aktier 0,4-2,5 Hvad er et strategisk benchmark? Et strategisk benchmark er et af bestyrelsen fastlagt udvalg af investeringsaktiver, fx aktier, obligationer, ejendomme eller andre kategorier af aktiver. Det tilstræbes, at benchmarkets aktiver er valgt, så de efter bestyrelsens vurdering giver det bedst tænkelige resultat i forhold til afkastmuligheder, investeringshorisont og risici. Det fastsættes dernæst udsvingsrammer i forhold til benchmarket. Det strategiske formål er at holde den aktuelle sammensætning af investeringsaktiverne, porteføljen, inden for rammerne. Den aktuelle portefølje er ikke nødvendigvis sammensat som benchmarket. Dens sammensætning vil afhænge af konkrete vurderinger af afkastmuligheder i de forskellige kategorier. Disse vurderinger danner grundlag for en aktiv pleje af porteføljen. Det strategiske benchmark bruges altså som et redskab i en løbende evaluering af om plejen af den aktuelle portefølje er tilfredsstillende i forhold til strategien. Aktier og obligationer De guldrandede obligationer danske og udenlandske stats- og realkreditobligationer har haft et markedsafkast på 7,6 pct., mens tallet for beholdningen af kreditobligationer er 36,4 pct. Benchmarkafkastene udgjorde henholdsvis 5,3 pct. og 41,8 pct. Obligationsafkastet har i 2009 været positivt påvirket af pæne kursstigninger på realkreditobligationer og markante kursstigninger på obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder og emerging markets. Disse obligationstyper havde kursfald i 2008 som følge af finanskrisen og har herefter leveret pæne afkast i 2009 positivt påvirket af stabiliseringen af verdensøkonomien. 11

12 Afkastet af danske aktier udgjorde 41,7 pct. Til sammenligning steg det danske aktieindeks OMXC Total med 35,5 pct. Afkastet af internationale aktier udgjorde 28,5 pct. Til sammenligning steg MSCI World indekset 25,9 pct. Pensionskassen har i 2009 afdækket 75 pct. af valutarisikoen på aktierne i hovedvalutaerne uden for euroen, dvs. USD, JPY og GBP. Afkast før skat af obligationer og aktier (pct.) Guldrandede obligationer 7,6 12,4 Benchmark 5,3 7,3 Kreditobligationer 36,4-21,2 Benchmark 41,8-19,1 Danske aktier 41,7-46,2 Benchmark 35,5-48,0 Internationale aktier 28,5-44,7 Benchmark 25,9-38,4 Ejendomsinvesteringer Pensionskassens ejendomsportefølje udgør til markedsværdi 153 mio. kr., svarende til 1,8 pct. af aktiverne. Der har i årets regnskab været tale om en markedsværdinedskrivning på kr. 120 mio. som konsekvens af de faldende ejendomspriser. Den daglige administration og udlejning i dag forestås af Dan-Ejendomme A/S, mens styring af nyinvesteringer og større moderniseringsarbejder styres af pensionskassernes interne ejendomsafdeling. Risikoforhold De finansielle risici i pensionskassen styres og overvåges løbende. Formålet med den finansielle risikostyring er at afbalancere risikoen på aktiverne i forhold til pensionshensættelserne for herigennem at opnå en tilfredsstillende afvejning mellem afkast og risiko. De seneste år er der arbejdet målrettet på at udvikle risikostyringen i pensionskassen. Der er i 2009 udarbejdet en ny solvensmodel til styring af pensionskassernes overordnede risiko på aktiver og passiver og til brug for rapportering til Finanstilsynet. Denne rapportering kaldes også Solvens 1½. Endvidere er der implementeret nye styringssystemer for at forbedre den løbende overvågning af aktie- og obligationsporteføljen. Der vil også fremover være fokus på at udvikle risikostyringen, da det er en forudsætning for at kunne fastholde den gode udvikling. Der indføres nye fælleseuropæiske solvensregler i Det medfører nye kapitalkrav for pensionssektoren. De nye regler kaldes under ét for Solvens II. Tilpasningen til Solvens II bliver en stor opgave for pensionskassen, men generelt er pensionskassen godt med som følge af arbejdet med Solvens 1½. De nye regler tager udgangspunkt i en risikobaseret tankegang, hvor pensionskassens faktiske risikoprofil indgår i fastsættelsen af kapitalkravet. Finanstilsynets trafiklysscenarier anvendes til at overvåge pensionskassers kapitalstyrke i tilfælde af en ugunstig markedsudvikling på alle aktivkategorier. Pensionskassen har i hele 2009 været i grønt lys. Det betyder, at pensionskassen med stor overdækning kan klare aktiefald på 12 pct. kombineret med en ændring i den lange rente på 0,7 pct. -point og et fald i ejendomspriserne på 8 pct. Forventninger til 2010 Det forventes, at pensionsvirksomheden vil udvikle sig tilfredsstillende med fortsat stabil vækst. Samtidig vurderes, at investeringsafkastet i 2010 vil blive positivt, men det skal understreges, at det traditionelt er vanskeligt at forudse udviklingen på de finansielle markeder. 12

13 Samfundsansvar Samfundsansvar kaldes også CSR (Corporate Social Responsibility). Det er integration af hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Da pensionskassens primære forretningsaktivitet er forvaltning af medlemmernes pensionsindbetalinger via investeringer, fokuserer pensionskassen på samfundsansvaret i de virksomheder, hvor pensionskassen investerer medlemmernes penge. Pensionskassen har ikke en bred politik for samfundsansvar. Nedenfor redegøres for samfundsansvar i forbindelse med pensionskassens investeringer af medlemmernes penge. Samfundsansvar i forbindelse med investeringer (ESG) Pensionskassen har i 2009 implementeret Retningslinjer for social ansvarlighed, miljø og aktivt ejerskab ved aktie- og obligationsinvesteringer (herefter etiske retningslinjer ), som blev vedtaget af pensionskassens bestyrelse den 29. januar 2009 og efterfølgende præsenteret på generalforsamlingen. Implementeringen som er gennemført efter planen og afsluttet i 2009, blev opdelt i 5 faser: Screening Efter en undersøgelse af udbydere af screeningydelser indgik pensionskassen i 2009 en aftale med to screeningbureauer; Ethical Investment Research Services (EIRIS) Limited (herefter EIRIS ) og Ethix SRI Advisors AB (herefter Ethix ). De hjælper pensionskassen med at identificere de selskaber, som anklages for at overtræde pensionskassens etiske retningslinjer og dermed overføres til fokuslisten. EIRIS foretager screening af selskaber på developed markets, mens Ethix dækker selskaber på emerging markets. Fokuslisten Hvert enkelt selskab på fokuslisten bliver vurderet af pensionskassen med henblik på at bestemme, om pensionskassen skal gå i dialog med selskabet vedrørende den pågældende overtrædelse eller om selskabet skal ekskluderes fra pensionskassens investeringsunivers. Hvis en undersøgelse af et selskab på fokuslisten viser, at selskabets overtrædelse ikke er i strid med pensionskassens etiske retningslinjer, går selskabet fri og vil ikke figurere på hverken eksklusionslisten eller dialoglisten. Selskaber som ekskluderes, figurerer på eksklusionslisten og må ikke indgå i pensionskassens investeringsunivers. Dialog For at sikre en meningsfyldt dialog med et selskab bliver dialogen koordineret med andre ligesindede investorer. Efter en undersøgelse af muligheder på markedet indgik pensionskassen i 2009 en aftale med Hermes Equity Ownership Services Limited (herefter Hermes). Bureauet som har mangeårig erfaring, er pensionskassen behjælpelig med dels at vurdere, om det giver resultat at gå i dialog med et selskab og dels koordinere dialogen med andre investorer. Undtaget herfra er Danmark, hvor pensionskassen grundet indgående kendskab til markedet og selskaberne foretrækker selv at gå i dialog med selskaberne. Afstemning Udøvelse af aktivt ejerskab er blandt andet at stemme på generalforsamlingerne i de selskaber, hvor pensionskassen har investeringer. Efter en undersøgelse af udbydere på markedet indgik pensionskassen i 2009 en aftale med Hermes. Bureauet skal være pensionskassen behjælpelig med at afgive stemmer på globalt plan. Undtaget herfra er Danmark, hvor pensionskassen grundet indgående kendskab til markedet og selskaberne foretrækker selv at afgive stemmer. Nationale og internationale netværk For at kunne følge med i og påvirke udviklingen på området har pensionskasserne været aktive i forskellige nationale og internationale fora. Heriblandt kan nævnes en bestyrelsespost i Dansif (Danish Social Investment Forum), et medlemskab i ICGN (International Corporate Governance Network), deltagelse i forskellige arbejdsgrupper under UN PRI (United Nations Principles for Responsible Investment) og tilslutning til CDP (Carbon Disclosure Project). 13

14 Ledelsens påtegning Bestyrelse og direktion har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger for regnskabsåret Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten efter vor opfattelse giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af pensionskassens og koncernens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december Endvidere er det vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 26. februar 2010 Direktion: Niels Erik Eberhard Bestyrelse: Erik Bisgaard Madsen Formand Johannes Elbæk Næstformand Therese Brøndsted Jens Munk Ebbesen Hans-Henrik Jørgensen Frank Bøgh Nielsen Niels Olsen Henning Otte Hansen 14

15 Revisionens påtegning Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Påtegning på koncernregnskab og årsregnskab Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger for regnskabsåret 2009 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 26. februar 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Anders O. Gjelstrup Statsautoriseret revisor Kasper Bruhn Udam Statsautoriseret revisor 15

16 Resultatopgørelse (alle beløb i kr.) Koncernen Pensionskassen Note Medlemsbidrag Afkast af investeringsaktiver: 13 Indtægter fra dattervirksomheder Indtægter fra associerede virksomheder Indtægter af investeringsejendomme Renteindtægter og udbytter mv Kursreguleringer Renteudgifter Administrationsomkostninger i forbindelse 5 med investeringsvirksomhed Investeringsafkast før skat Pensionsafkastskat Investeringsafkast efter skat Pensionsydelser: 7 Udbetalte ydelser Ændring i erstatningshensættelser Pensionsydelser i alt Ændring i pensionshensættelser Bonus: Årets tilskrevne bonus Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i særlige bonushensættelser Ændring i medlemskonti Bonus, i alt Administrationsomkostninger Overført investeringsafkast PENSIONSTEKNISK RESULTAT PENSIONSTEKNISK RESULTAT AF 9 SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING Egenkapitalens investeringsafkast RESULTAT FØR SKAT Pensionsafkastskat af egenkapitalens investeringsafkast ÅRETS RESULTAT

17 Balance pr. 31. december (alle beløb i kr.) Koncernen Pensionskassen Aktiver Note Immaterielle aktiver 10 It-programmer Immaterielle aktiver i alt Materielle aktiver 11 Driftsmidler Materielle aktiver i alt Investeringsaktiver 12 Investeringsejendomme Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder: 13 Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i alt Andre finansielle investeringsaktiver: 15 Kapitalandele (aktier mv.) Investeringsforeningsandele Obligationer Pantesikrede udlån Andre udlån Andre finansielle investeringsaktiver i alt Investeringsaktiver i alt Tilgodehavender Tilgodehavender hos medlemmer Tilgodehavender hos dattervirksomheder Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Andre aktiver Skatteaktiv, udskudt pensionsafkastskat Likvide beholdninger Andre aktiver i alt Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavende renter Andre periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt Aktiver i alt

18 Balance pr. 31. december (alle beløb i kr.) Koncernen Pensionskassen Passiver Note Egenkapital Overført overskud Egenkapital i alt Medlemskonti Medlemskonti Medlemskonti i alt Hensættelser til pensionsaftaler Pensionshensættelser: Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner Pensionshensættelser i alt Erstatningshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Særlige bonushensættelser Hensættelser til pensionsaftaler i alt Gæld 20 Gæld til kreditinstitutter Gæld til associerede virksomheder Afledte finansielle instrumenter Anden gæld Gæld i alt Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt Passiver i alt Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 23 Specifikation af aktiver og deres afkast til markedsværdi 24 Specifikation af kapitalandele på brancher og geografiske områder 25 Følsomhedsoplysninger 26 Risikoforhold 27 Nøgletal og 5 årsoversigt 28 Bestyrelsens og direktionens ledelseserhverv 18

19 Egenkapitalopgørelse og fordeling af resultat Koncernen (alle beløb i kr.) Pensionskassen Egenkapitalopgørelse Overført overskud Overført overskud 1. januar Årets resultat Overført overskud 31. december Kapitaldækning Pensionskassen skal mindst have reserver af en vis størrelse, et såkaldt kapitalkrav, som ved årets udgang udgjorde Basiskapital Egenkapital Særlige bonushensættelser Immaterielle aktiver Fordeling af resultat Realiseret resultat Årets resultat ifølge resultatopgørelsen Tillægspensioner Årets tilskrevne bonus Forbrug af medlemskonti Forbrug af kollektivt bonuspotentiale 0 - Stigning i særlige bonushensættelser Forbrug af bonuspotentialer på hvilende pensioner Realiseret resultat efter pensionsafkastskat Pensionsafkastskat Realiseret resultat Medlemmernes andel (efter pensionsafkastskat) Årets tilskrevne bonus Tillægspensioner Forbrug af medlemskonti Forbrug af kollektivt bonuspotentiale 0 - Stigning i særlige bonushensættelser Ændring i forbrug af bonuspotentialer på hvilende pensioner Yderligere resultatandel (efter pensionsafkastskat) - - Overført til skyggekonto Egenkapitalens andel (efter pensionsafkastskat) Forrentning af egenkapitalen Yderligere resultatandel til skyggekonto Yderligere resultatandel, ej skyggekonto Opsparet til senere forrentning af egenkapitalen (skyggekonto) Skyggekonto 1. januar Forrentning af skyggekonto Andel af årets afkast Skyggekonto 31. december

20 Noter til regnskabet Note 1. Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten er aflagt efter lov om finansiel virksomhed, Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og pensionskassens vedtægter. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til Regnskabsmæssige skøn og ændring heri Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af disse aktiver og forpligtelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år. De væsentlige skøn og vurderinger vedrører fastsættelse af afkastprocenter og dagsværdier på ejendomme, opgørelse af dagsværdien af unoterede finansielle instrumenter samt fastsættelsen af den løbetidsafhængig diskonteringssats (rentekurve) og forudsætninger om invaliditet og dødelighed som anvendes ved opgørelsen af pensionshensættelserne. Som følge af aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension er den løbetidsafhængige diskonteringssats midlertidigt justeret. Effekten på resultatopgørelse og balance af denne ændring fremgår af note 18. Koncernregnskabet Koncernregnskabet fremkommer ved sammenlægning (konsolidering) af pensionskassens og dattervirksomhedens årsregnskaber. I forbindelse med denne sammenlægning elimineres koncerninterne mellemværender og aktiebesiddelser, ligesom koncerninterne transaktioner tilbageføres. De koncerninterne mellemværender, som indgår i pensionskassens aktiver pr. 31. december 2009, omfatter en løbende mellemregning (udlæg) fra pensionskassen til dattervirksomheden. De koncerninterne transaktioner omfatter ud over forrentningen af nævnte mellemregning tillige en godtgørelse til pensionskassen for administration af dattervirksomheden. Transaktionerne er prissat på omkostningsdækkende basis. Valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner til transaktionsdagens valutakurs. Ved opgørelse af dagsværdien i danske kroner af aktiver og forpligtelser i fremmed valuta sker omregningen til lukkekursen for den pågældende valuta på balancedagen. Pensionskassen anvender de London baserede GMT 1600 valutakurser som lukkekurser. Resultatopgørelsen Alle gevinster og tab på investeringsaktiver, såvel realiserede som urealiserede, indregnes i årets resultat under posten kursreguleringer. Gevinster og tab måles i forhold til værdien i primobalancen eller en efterfølgende kostpris for anskaffelser i året. Valutakursreguleringer indregnes ligeledes i denne post. Alle ændringer i pensionskassens formue (egenkapital) fremgår dermed af resultatopgørelsen. Kun ved eventuelle ændringer i regnskabspraksis reguleres de akkumulerede ændringer for tidligere år direkte på primobalancen. Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne er opdelt i administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed og administrationsomkostninger (ved pensionsvirksomhed). Den del af pensionskassens administrationsomkostninger, som ikke umiddelbart kan henføres til enten investeringsvirksomheden eller pensionsvirksomheden, er fordelt efter forholdet mellem lønudgifterne på de to virksomhedsområder. Handelsomkostninger vedrørende investeringsaktiver udgiftsføres løbende i forbindelse med de enkelte handler og indgår således sammen med forvaltnings- og depotudgifter samt interne investeringsudgifter i resultatopgørelsen under administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed. Pensionsafkastskat (PAL) Den beregnede pensionsafkastskat for indkomståret bliver udgiftsført/indtægtsført i resultatopgørelsen. Med de gældende skatteregler skal der svares en pensionsafkastskat på 15 pct. af det skattepligtige afkast, som i hovedtræk svarer til det samlede investeringsafkast reduceret med omkostninger til formueforvaltning. Den del af afkastet, som kan henføres til pensionshensættelser opsparet forud for pensions- 20