FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER"

Transkript

1 FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

2 FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996

3 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING INDLEDNING FISKEBESTANDE 1 SØER Fosfor, sigtdybde og fiskebestand Fiskebestanden i den rene sø Fiskebestanden i den næringsrige sø Søens fysiske forhold MÅLSÆTNINGER FOR SØERNE FISKEUNDERSØGELSER I SØER UDSÆTNING AF FISK OG SØRESTAURERING 6 2. FISKEUNDERSØGELSER L0LDRUP Sø VIBORG SØERNE HALD Sø VEDSØ HINGE Sø ØRN Sø RAVN Sø SALTEN LANGSØ MOSSØ SKANDERBORG SØ 25 ZII.VÆNGSØ BRYRUP LANGSØ RING Sø HALLESØ STIGSHOLMSØ OVERSIGT ARTERNES FOREKOMST REFERENCER 38 1

4 1, Indledning 1.1. Indledning Der er i de senere år foretaget ganske mange fiskebestandsundersøgelser i søer i Gudenåens vandforsyningsopland. Resultaterne af den enkelte undersøgelse findes i nogle tilfælde publiceret i en rapport, i andre tilfælde er resultaterne ikke publiceret. Da der er en bred interesse for Gudenåsystemets søer, har Gudenåkomiteen ønsket at øge informationsværdien af de indsamlede fiskedata ved at præsentere dem i den foreliggende opsætning: samlet og i oversigtsform og forhåbentlig tilgængelig også udenfor specialisternes kreds. Nedenstående kort viser Gudenå-systemets søer. Søer, der er angivet med et nummer i nedenstående figur, har faet foretaget fiskeundersøgelser og er medtaget i det følgende. Figur I: Sø nr. 1: Loldrup Sø, 2: Viborgsøerne, 3: Hald Sø, 4: Vedsø, 5: Hinge Sø, 6: Ørn Sø, 7: Ravn Sø, 8: Salten Langsø, 9: Mossø, 10: Skanderborg Sø, 11: Væng Sø, 12: Bryrup Langsø, 13: Ring Sø, 14: Halle Sø, 15: Stigsholm Sø

5 1.2 Fiskebestande i søer Fiskebestandens sammensætning i søer er afliængig af flere faktorer. Den vigtigste faktor er søens forureningstilstand. I danske søer er det mest næringsstoffet fosfor, der bestemmer, hvordan søen har det og dermed, hvordan det er for fiskene at leve i søen. Selve søens fysiske udseende - fx. dybdeforhold - har dog også betydning for hvilke fisk, der lever i søen Fosfor, sigtdybde og fiskebestand Fosfor er et vigtigt plantenæringsstof, der oftest er bestemmende for mængden af alger i søen. Der er derfor normalt en meget tæt sammenhæng mellem fosforindholdet i søvandet og vandets klarhed: En højere fosforkoncentration betyder flere alger og dermed en mindre klarhed. Hvis algemængden i vandet bliver for høj, skygges undervandsplanteme væk. Søen ændrer således karakter med stigende mængde af nærmgssalte, og det har stor betydning for, hvilke fiskearter der kan leve i søen. En søs klarhed måles med en hvid skive, som sænkes ned i vandet til den dybde, hvori skiven netop ikke ses længere. Denne dybde kaldes sigtdybden. Figuren nedenfor viser den typiske sammenhæng mellem fosforkoncentrationen og sigtdybden i danske søer (kurven) sammen med fosfor-sigtdybde data fra Gudenå-systemets søer (firkanter). o B o -Q >. B en Haid Sø Ravn Sø ^ Hinge Sø Søndersø Total fosfor (pg/iiter) Figur 2: Sammenhæng mellem fosfor koncentrationen og sigtdybden i danske søer (kurven) sammen medfosfor-sigtdybde data fra Gudenå-systemets søer (firkanter). I intervallet mellem jxg fosfor/liter sker der et skift fra den klarvandede sø med mange undervandsplanter til en uklar sø domineret af alger. På figuren ses, at hovedparten af søerne befinder sig i dette område. 3

6 Fiskebestanden i den rene sø Næringsfattige søer, der er kendetegnet ved fa alger, en høj sigtdybde og gode iltforhold, er domineret af rovfisk som gedder og store aboner. Derudover kan der ofte forekomme laksefisk. Omkring de mange undervandsplanter findes et rigt liv af smådyr og fisk. Både fredfisk, (fx. skaller, brasen og små aborrer) og rovfisk (store aborrer og gedder) kan leve her, fordi de både kan finde føde og skjul Fiskebestanden i den næringsrige sø Når søens undervandsplanter forsvinder, reduceres mængden af dyreplankton og bunddyr, som de små aborrer lever af. De små aborrer får desuden vanskeligere ved at konkurrere med skallerne om føden. rne vokser derfor aldrig op til en størrelse, hvor de bliver fiskeædere. Undervandsplanteme fungerer også som skjul for gedder. Der kan derfor kun være relativt få gedder i en sø uden tmdervandsplanter. Det relativt lille antal rovfisk i en sø uden undervandsplanter er ikke nok til at holde mængden af fredfisk nede. Derfor bliver den forurenede sø domineret af skaller og brasen. For lavvandede danske søer er der en sammenhæng mellem fiskebestandens sammensætning og fosforkoncentrationen i søvandet på en måde, som bedst illustreres ved nedenstående figur. Kurven viser, at jo mere fosfor, der er i søen, jo større er andelen affi*edfiski fiskebestanden. På figuren er også vist nogle af Gudenå-systemets lavvandede søer (firkanter). (/) 2C o a c ^ (/) IL.'^. tn t»= o 0) u. 100^ 90 bu 70 RO ;-t(i Total fosfor (pg/llter) 500 Figur 3: Sammenhængen mellem fosforkoncentrationen og antal af fredfisk i procent af den totale fiskebestand for danske lavvandede søer (kurven). Sø nr. 1: Loldrup Sø, 2: Søndersø, 5: Hinge Sø, 6: Ørn Sø, 12: Bryrup Langsø, 14: Halle Sø, 15: Stigsholm Sø. På figtnren ses, at hovedparten af søerne har en høj andel af fredfisk i fiskebestanden. I en "rovfiskesø" vil indekset være mmdre end 50 %. Om den præcise definitionen af fiskeindeks og index-tal for flere søer, se afsnit 3. 4

7 Søens fysiske forhold Søens størrelse, form og dybdeforhold har også betydning for fiskebestandens sammensætning. Hvis søen er dyb, sætter det en grænse for det areal af søen, der kan være dækket med undervandsplanter, og fisk, der findes i tilknytning til undervandsplanter, f eks. gedde og rudskalle, udgør kun en relativ lille andel af søens fiskebestand. Fiskebestanden bliver domineret af fisk, der kan lede efter føde i de frie vandmasser, fx. sandart, skaller og store aborrer. Fisk, der kan finde føde på bunden af søen, f.eks. hork og brasen, har også gode vilkår her. En stor dybde kan også betyde, at søen bliver temperaturlagdelt om sommeren, således at det kolde bundvand ikke kan blandes med det varmere overfladevand. Hvis søen har en høj produktion af alger, vil de døde alger drysse ned på bunden og nedbrydes under forbrug af ilt. Alt afhængig af, hvor dyb søen er, og hvor stor mængden af døde alger er, bliver det kolde bundvand mere eller mindre ihfrit. Området, der bliver iltfiit, er størst i den mere næringsrige sø. Fisk, som fx. hork, brasen og ål, der lever af bunddyr, far dårlige levevilkår Målsætninger for søerne Alle de imdersøgte søer har en målsætning i amternes regionplan. De fleste søer har fået en skærpet målsætning eller en basis målsætning. En sø med en skærpet målsætning har et specielt plante- og dyreliv, som man ønsker at bevare, og som udgangspimkt ønskes søen ikke påvirket af menneskelig aktivitet bortset fra evt. badning o.l. men En sø med en basis målsætning accepteres noget påvirket af menneskelig aktivitet, der skal være et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. Til disse målsætninger knytter amterne mere detaljerede krav om, hvor meget søen må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Da der bor mange mennesker omkring Gudenåens søer, er det ikke realistisk, at alle søer kun må påvirkes meget lidt. Mange søer, og specielt de søer, som Gudenåen løber igennem, har derfor fået en basis målsætning, hvormed der accepteres en i forhold til den oprindelige tilstand højere koncentration af næringsstoffer i søvandet og en lavere sigtdybde forudsat, at et alsidigt plante- og dyreliv alligevel er muligt Fiskeundersøgelser i søer Med imdtagelse af fiskeundersøgelsen i Salten Langsø, er alle fiskeundersøgelser, der er medtaget i det følgende, stort set foregået efter samme metode (se Danmarks Miljøundersøgelser, 1990). Fiskebestanden bliver undersøgt ved, at man sætter et antal forsøgsgam fordelt over hele søen og elfisker langs bredderne. Antallet og placeringen af forsøgsgam, der er sat i den enkelte sø afhænger af søens størrelse, dybde og omkreds. Et forsøgsgam er 42 meter langt og 1,5 meter dybt. Der er 14 forskellige maskevidder, som spænder fra 6,25 mm til 75 mm målt fra knude til knude. 5

8 1.5. Udsætning af fisk og sørestaurering Før 1992 var det tilladt at udsætte fisk i søerne uden tilladelse og registrering. Opgørelser af fiskeudsætninger før 1992 er derfor meget usikre. At der har været udsætninger og spredning af udsatte fisk i søerne gennem årene, er sandarten et eksempel på, idet denne art ikke er af dansk oprindelse, og de fleste bestande her i landet stammer fra udsætninger i dette århimdrede. I nedenstående tabel 1 er vist antallet af udsatte fisk fra 1987 til 1995, som er registret hos Danmarks Fiskeriimdersøgelser og Viborg Amt (Viborg søerne). iung Sø Viborgsøerne StigsholmSø Salten Langsø Skanderborg Sø Mossø Øm Sø Tabel 1: Antallet af udsatte fisk, som er registreret hos Danmarks Fiskeriundersøgelser og Viborg Amt. Fiskene er gennem årene hovedsageligt udsat udfrafiskerimæssiginteresse. Indenfor de sidste år har formålet med udsætningerne også været atfremskyndeen forbedring af søvandets klarhed. Selvom søvandets mdhold af fosfor nedbringes, kan der gå mange år, før søen bliver klarvandet. Fredfiskene (skaller og brasen) er med til at fastholde søen i en uklar tilstand, fordi de spiser det algegræssende dyreplankton ("Dafiiier"). Hvis man flemer en stor mængde af disse fredfisk ved opfiskning og/eller udsætter rovfisk, kan dyreplanktonet nedgræsse algerne, så vandet bliver klart. Hvis rovfiskene herefter formår at holdefredfiskenenede, er der skabt en positiv, selvforstærkende forbedring af søen. Det klare vand giver imdervandsplanteme en chance for at udvikle sig. r og gedder far bedre skjulemuligheder og levevilkår. Denne form for sørestaurering kaldes også biomanipulation. 6

9 2. Fiskeundersøgeiser 2.1.Loldrup Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1990) Sigtdybde, sommermiddel (1990) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 14.6 km2 42 ha 1.15 meter 3.3 meter dage 153 ag/liter 0.4 meter 3 meter Loldrup Sø er den nordligst beliggende sø i Gudenå-systemet. Den modtager vand fra Nønemølle Å i nord. Afløbet findes i sydenden af søen, hvor vandet via Nørremølle Å løber ud i Viborg Nørresø. Søen er meget lavvandet, og opholdstiden er forholdsvis kort, hvilket betyder, at næringssaltene hurtigt kan vaskes ud af søen. Målsætning Søen er målsat med en basis målsætning, hvormed der ønskes et alsidigt dyre- og planteliv. På grund af søens lave dybde, vil en sigtdybde på 3 meter tillade, at undervandsplanter kan gro overalt på søens bund. For at nå målsætningen, er tilførslen af næringssalte gennem årene blevet nedsat væsentligt. Når sigtdybden i søen er blevet bedre, vil Viborg Amt eventuelt udplante tmdervandsplanter, for at fremskynde forbedringen af søen. m.\> i*«'s. JÅa//e.

10 Fiskebestanden I august 1995 blev der foretaget enfiskeundersøgelsei Loldrup Sø (Viborg Amt, upublicerede data). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 7fiskearter,hvoraf aborre og sandart domineredefiskebestandenantalsmæssigt. De fleste aborrer og sandarter var dog meget små individer, så deres vægtmæssige betydning var lille. I stedet havde søen en bestand af store skaller og brasen. Vedfiskeundersøgelsenblev der også fanget hork, gedde og grundling. Antallet af gedder og grundling fanget ved undersøgelsen var dog så lille, at fangsten ikkefremgåraf nedenstående figur. Antal Vægt hork 5% skalle 14% sandart 20% /x hork 1% <rrg^^^ skalle ' 'v'5clh& b. 35% sandart 38% brasen 2% aborre 41% brasen 32% aborre 12% Fiskebestanden er typisk for en næringsrig og lavvandet sø. r og gedder klarer sig dårligt, fordi søen ikke har nogle undervandsplanter, som er et godt opvækstmiljø for disse fisk. r og brasen er bedre i stand til at leve under disse forhold og kan derfor vokse sig store. Sandarten har også gode forhold i søen, da den ikke er afhængig af særlig meget lys for at jage fisk. Antallet af større sandart i søen er dog for lille til at holde skalle og brasen bestanden nede. For atfremskyndeforbedringen af søen har Viborg Amt planlagt en opfiskning af fredfiskene (skaller og brasen). 8

11 2.2. Viborg søerne Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 43.3 km2 144 ha 3.6 meter 7 meter 105 dage 307 ig/liter 0.9 meter 3 meter 37.2 km2 122 ha 7 meter 12.2 meter 222 dage 94 ^g/liter 1.4 meter 4 meter Viborgsøeme var oprindelig én sø. Søen blev adskilt ved en vejdæmning i 1855 således, at der kun blev forbindelse mellem de to søer i en meget kort strækning. Nørresø modtager vand fra Loldrup Sø og dennes tilløb via Nørremølle Å. Søndersø modtager vand fra Nørresø og afløbet sker via SøndermøUe Å til Nørreåen, som udløber i Gudenåen. De to søer er arealmæssigt næsten lige store, men ellers er de to søer meget forskellige, hvad angår de fysiske forhold. Søndersø er ikke så dyb, hvilket gør, at springlagsdannelsen i sommerhalvåret er langt mindre stabil end i Nørresø. Målsætning Søerne er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Hvis målsætningen opfyldes for Søndersø, vil den opnåede klarhed afvandet betyde, at søens bund næsten overalt kan dækkes af vandplanter. I Nørresø kommer plante- og dyrelivet fil at hgne forholdene i Hald Sø p.g.a. søens dybde. For at opfylde målsætningen er tilførslen af næringssalte til Viborgsøeme formindsket (Viborg Amt, 1992). Viborg kommime har planlagt en iltning af bundvandet i Nørresø i nær fremtid, (se 3. Hald Sø). Iltaingen vil forhindre fosfor i at blive frigivet fra bunden, og dermed mindske algevæksten. Mindre fosfor i søvandet i Nørresø får også betydning for sigtdybden i Søndersø. For at fremskynde forbedringeme udplantes undervandsplanter i Søndersø. ^4fe^. (A CSJ'3^3. Ca^PfZZia.. ^2&0 ^. ^:.*'a*t.iav /9'é'S:

12 Fiskebestanden Fiskebestanden i Søndersø blev sidst undersøgt i 1991 (Brun, 1994). Der er ikke foretaget en fiskeundersøgelse i Nørresø, men da der er god passage for fisk mellem søeme, afspejler fiskebestanden i Søndersø også i nogen gradfiskebestandeni Nørresø. Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst. Fiskebestanden bestod af brasen, skalle, smelt, sandart, gedde, aborre, regnbueørred, ål, karpe, suder og hork Der var hovedsageligt store skaller og brasen, små hork og aborrer og få store sandart. Gruppen "andet" udgøres hovedsagehgt afsmelt. Antal Vægt Andet 13% Sandart 5% Brasen 9% Hork 36% 25% 12% Andet 9% Sandart ^.,-si 14% Æ m ^.... Brasen 30% Hork 6% 3% Fiskebestandens sammensætning er typisk for en næringsrig sø, hvor rovfiskene har dårlige forhold. Den betydende rovfisk i Viborgsøeme er sandarten, som dog ikke er i stand til at holde bestanden af brasen og skaller nede. Forholdene lignertilstandeni Loldrup Sø (se denne), dog har Viborgsøeme et stort antal hork. For atfremskyndeforbedringen i søeme, har Viborg Amt siden 1987 foretaget en opfiskning affredfiskene (skaller og brasen). Dette kan have forbedret forholdene for hork, som er delvis fødekonkurrent til brasen. I perioden blev der udsat ialt larver, sættefisk og øjenæg af gedde for at nedbringe antallet af skalle- og brasenyngel. Udsætningeme fik ikke den ønskede effekt, hvilket kan skyldes et forkert udsætningstidspunkt i forhold til larvefremkomsten af skaller og brasen med det resultat, at geddeme har spist hinanden i stedet. 10

13 2.3. Hald Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ea. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 84 km2 344 ha 13 meter 31 meter år 39 fag/liter 4 meter 4 meter Hald Sø modtager vand fra et opland på 84 km2 og er med sine 31 meter en af Danmarks dybeste søer. I sommerperioden er søen lagdelt ved ca. 10 meters dybde. Det betyder, at mere end 2/3 af søens areal er dybere end springlaget. Målsætning Da søen ligger i et geografisk meget spændende område, er en af Danmarks dybeste søer og har et unikt plante- og dyreliv, har søen fået en skærpet målsætning. Søen har været belastet med'næringssalte fra byspildevand og dambmg. I 1980'eme blev spildevandet afskåret, dambmgene lukket, og der blev indledt en iltaing af bundvandet. Fosfor frigives fra bundslammet, når der opstår iltfiie forhold, og det kan dermed give anledning til yderligere algevækst, fltningen lagde dermed et låg på søens fosfortilførsel fra bunden. Vandets indhold af fosfor i sommermånedeme faldt i perioden fra 137 ^g/liter til 39 fig/liter, og søens sigtdybde blev forøget fra 2.7 meter til 4 meter. Målsætningen for søen er derfor opfyldt. Erhvervsfiskeri Indtil 1993 har søens ål- og aborrebestand givet grundlag for erhvervsfiskeri, som nu er ophørt. <P.j!^j>t.,Mjøu is'. (Sslma //Wife -w. &sz/s^rfs). 11

14 Fiskebestanden Fiskebestanden i Hald Sø blev undersøgt i Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 11 fiskearter, hvor skalle, aborre, hork dominerede i fangsterne både antals- og vægtmæssigt. Gmppen "andet" indeholder de resterende arter og består? gedde, brasen, rudskalle, søørred, knude, smelt, ål og trepigget hundestefle. Fiskeundersøgelsen er afrapporteret (Viborg Amt, 1991). Antal Vægt Andet 10% 12% Andet 20% 26% Hork 40% 38% 46% Søensfiskebestander i god overensstemmelse med søens næringsstofindhold og udformning. Søen har mange skaller og aboner, som kan søge føde i de fiie vandmasser. Søen har en stor bestand af hork, som efter iltningen kan søge føde på et større areal af søbunden. Brasen, som også lever af bunddyr, har fået meget bedre vækstforhold siden iltningen. Arter, som især er knyttet til det lave vand og undervandsplanteme, f.eks. gedde, mdskalle og trepigget hundestejle,findeskun i mindre antal i Hald Sø. Søørredbestanden har faet bedre forhold efter at fiskens gydepladser i vandløbene ved søen er forbedret. Søens målsætning er også med hensyn tilfiskebestandenopfyldt. 12

15 2.4. Vedsø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1989) Sigtdybde, sommermiddel (1989) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 75 ha 4.3 meter 13.5 meter 25 dage 85 ha 3.2 meter 7.5 meter 22 dage 70km2 160 ha 3.8 meter 13.5 meter 47 dage 137 i^g/liter 1.4 meter 4 meter Vedsø er befiggende ca. 1.5 km nedstrøms Hald Sø og modtager det meste af sit vand fra denne via Non Mølle Å. Vandet strømmer fra Vedsø via Nørreåen til Gudenåen. Vedsø består af to bassiner (Nonbo og Rindshohn), som er adskilt af en snæver passage. I sommerperioden er begge bassiner lagdelte. Målsætning Vedsø er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Hvis målsætningen opnås, kommer plante- og dyrelivet til at ligne forholdene i Hald Sø p.g.a. søens dybde. Søen har tidligere været belastet med næringssalte fra Hald Sø og dambrug. I takt med at fosfortilførslen fra Hald Sø og dambrugene er faldet, er fosforkoncentrationen i søvandet i Vedsø også faldet. Vandets indhold af fosfor i sommermånedeme blev halveret i perioden Da søen i mange år har faet tilført fosfor, er der ophobet meget fosfor i søens bund. Hvis bunden bliver iltfri, frigives dette fosfor og giver anledning til yderligere algevækst. Derfor er søen stadig uklar, selvom fosfortilførslen udefra er minimal. ^X^ '.AHaMnAUv rs-. 13

16 Fiskebestanden Fiskebestanden i Vedsø blev undersøgt i 1995 (Viborg Amt, upublicerede data). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 7fiskearter,hvor skalle, aborre og brasen dominerede i fangsteme både antals- og vægtmæssigt. Gmppen "andet" indeholder de resterende arter og består s grundling, hork, spidssnudede ål og trepigget hundestejle. Detaljer omfiskeundersøgelsenfindesi upublicerede data hos Viborg Amt i Antal Brasen ^^^^^ 36% Vægt Andet Brasen 2% 18% 13% 57% 67% Søensfiskebestander typisk for en dyb og næringsrig sø. Da søen er lagdelt om sommeren, tilføres bundvandet ikke ilt til nedbrydningen af døde alger. Under springlaget er søen iltfii, og bundfisk, så som brasen, hork og tildels ål, har derfor dårlige forhold i søen. Søens udformning gør, at en mindre del af søen er lavvandet. Desuden forhindrer det uklare vand med mange alger, at undervandsplanteme kan gro på de lavvandede partier af søen. Fisk, som især er knyttet til lavt vand og/eller undervandsplanter, f.eks. grundling, trepigget hundestejle og gedde, findes derfor i mindre antal i Vedsø. Søen har derimod mange skaller og aborrer, som kan søge føde i de frie vandmasser. rne har imidlertid dårlige forhold, og en stor del af bestanden udgøres derfor af små individer. Siden 1987, hvor der også blev foretaget enfisketmdersøgelse (Viborg Amt, 1987), er bestanden af rovfiskene gedde og sandart gået tilbage. 14

17 2.5. Hinge Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 55 km2 91 ha 1.23 meter 2.5 meter 18 dage 218 ^g/liter 0.4 meter 3 meter Hinge Sø får næsten ah sit vand fra Mausing MøUebæk. Vandet opholder sig meget kort tid i søen og fortsætter videre via Alling Å og Alling Sø ud i Gudenåen. Målsætning Hinge Sø er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Hvis målsætningen opnås, vil søens bund overalt være dækket af undervandsplanter. For at nå målsætningen, kræves en nedsættelse af næringssalttilførslen fra de omkringliggende småbyer, landbmgsejendomme og dyrkede arealer. ^^ J./&i44a44du^. ss: (^//c ^ 47cer^3). 15

18 Fiskebestanden Fiskebestanden blev sidst undersøgt i 1992 (se Mohr-Markmaim, 1992). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordeh på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 8fiskearter,hvor skalle, aborre og brasen dominerede i fangsteme antalsmæssigt. - og brasenbestanden bestod af forholdsvis store individer og dominerede derfor også fiskebestanden vægtmæssigt. bestanden bestod af små individer og var vægtmæssigt ubetydelig. Ved undersøgelsen blev der desuden fanget gedde, flire, grundling, ål og hork og hybrider mellem brasen og skalle. Detaljer om fiskeundersøgelsen findes i en rapport (Mohr- Markmann, 1992). Antal Vægt Hork 11% Brasen Andet 6% 0.5% 27% Brasen 35% 51% 56% Hork 1% 6% Søens fiskebestand er typisk for en lavvandet næringsrig sø. Siden 1988, hvor der også blev lavet enfiskeundersøgelse,er der dog sket en ændring ifiskebestandeni retningen af en mindre næringsrig tilstand, idet aborrerne i 1992 gennemgående havde en bedre vækst og var større end i

19 2.6. Ørn Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1993) Sigtdybde, sommermiddel (1993) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 56 km2 43 ha 4 meter 10.5 meter 20 dage 101 )ag/liter 1.3 meter 1.8 meter Ømsø er beliggende vest for Silkeborg. Hovedtilløbet (mere end 90% af det tilførte vand) er Funder Å, som får det meste af sit vand fra grundvandet. Vandtilførslen til åen og dermed til Ømsø er derfor meget stabil over året. Søen er periodevis lagdelt i om sommeren. Målsætning Søen er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Den største fosfortilførsel til søen kommer fra 10 dambmg, som ligger i søens vandforsyningsopland. Igennem de seneste år er der sket en stor nedgang i fosfortilførslen fra dambmgene som følge af bedre fodertyper og rensning. Søen har endnu ikke nået sin målsætning, hvad angår sigtdybden. 17

20 Fiskebestanden Der er lavetfiskeundersøgelseri Ømsø i 1988 og Nedenstående resultater stammer fra 1993, men der var ikke nogen forskel mellem de to år (Århus Amt, 1994b). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 17fiskearteri søen, nemlig regnbueørred, heltling, rudskalle,flire,knude, aborre, helt, gedde, grundling, brasen, 3-p. hundestejle, hork, smelt, skalle, løje, ål og sandart. Fiskebestanden var antalsmæssigt domineret af små aborrer, skaller og smelt. Vægtmæssigt dominerede brasen, skalle og gedde. Antal Vægt Andet Helt y% 59% Sammensætningen affiskebestandener typisk for en næringsrig sø, hvor der fmdes en meget stor bestand af dyreplanktonædende fiskearter, så som smelt, helt, skalle og små aborrer. Rovfiskebestanden er lille og består af gedder og store aborrer. (A/éur-^z/s 3/Åz/jr7zz/^^. 18

21 2.7. Ravn Sø Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 182 ha 15 meter 33 meter 2 år 29 ig/liter 3.5 meter 3 meter Ravnsø ligger vest for Ry. Hovedtilløbet er Knudå i søens østlige ende, hvorfra ca. 3/4 afvandet til søen kommer. Søen er temperaturlagdelt om sommeren. Målsætning Søen er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Belastnmg af søen med fosfor fra spildevand m.m. har altid været Hlle. Igennem de seneste 20 år er spildevandet blevet renset, og ulovlige landbmgsudledmnger bragt til ophør. Søen har nu en beskeden belastning. På grund af den lave belastning er vandet klart, og undervandsplanteme vokser ud til 5-6 meters dybde. Målsætningen for søen er derfor opfyldt. Suder. '^. /vat^ort^,crx Æ~,

22 Fiskebestanden I 1988 og 1992 blev der lavet fiskeundersøgelse i Ravnsø. Fiskebestanden har ikke ændret sig mellem de to år. Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordelt på antal og vægt i procent af den totale fangst i 1992 (se Århus Amt, 1993a). Der blev ialt fanget 14 fiskearter i søen, nemlig heltling, rudskalle,flire,knude, aborre, gedde, grundling, brasen, 3-p. hundestejle, hork, smelt, skalle, ål og suder. Sandart og ørred findes i søen, men blev ikke fanget ved undersøgelsen. Fiskebestanden domineres afskaller og store aborrer. Antal Vægt Hundestejle Andet 34% Andre karpefisk 14% Laksefisk 2% ^ ^ Gedde 4% LfJ%^ Andet 1% J^ ^HH^E Æ^ I^HI^BH k 35% Rv ^M 55% 44% Fiskebestandens sammensætning er i god overensstemmelse med en dyb, klarvandet og næringsfattig sø. Der findes få bredzonearter så som gedde, 3-p. hundestejle og mdskalle. bestanden er stor og består af store individer, som kan holdefredfiskenesantal nede. 20

23 2.8. Salten Langsø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1993) Sigtdybde, sommermiddel (1993) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 165 km2 308 ha 4.5 meter 12 meter 60 dage 80 ^g/liter 1.6 meter 1.5 meter Salten Langsø ligger i et sidetilløb til Gudenåen i et svært tilgængeligt område. Søen modtager hovedparten afvand fra Salten Å. Afløbet sker til Gudenåen. Søen er periodevis temperaturlagdelt om sommeren. Målsætning Søen tillades væsentlig påvirket af menneskelige aktiviteter, dog skal man kunne bade i søen. Den største kilde til fosfor til søen har gennem tiderne været de 10 dambmg, som ligger i området omkring søen. Selvom der er sket en stor reduktion i fosfomdledningen fra dambmgene, er de dog stadig den væsentligste kilde til fosfor. Siden 1979 er der sket en væsentlig forbedring i sigtdybden samtidig med, at fosforkoncentrationen er faldet. Der findes en meget spredt undervandsvegetation i søen ud til meters dybde (Århus Amt, 1995). Målsætningen for søen er opfyldt. 21

24 Fiskebestanden I 1987 blev der gennemført enfiskeundersøgelsei søen (upublicerede data fra Århus Amt). Undersøgelsen foregik ikke efter de principper, som anvendes i dag, og resultateme kan derfor ikke sammenlignes med resultateme fra andre søer. Undersøgelsen giver dog et godt billede af artssammensætningen på daværende tidspunkt, samt et fmgerpeg om den relative fordeling mellem arteme. Ved undersøgelsen blev der fanget 11 arter, nemlig skalle, knude, grundling, gedde, sandart, aborre, smelt, hork,flire,brasen og ål. Ved erhvervsfiskeri blev der desuden fanget rudskalle, søørred, bækørred og rimte. Antalsmæssigt dominerede skallen garnfiskeriet, men der var også en god bestand af rovfisk som aborre og sandart. I trawlfiskeriet var det næsten udelukkende smeh, som blev fanget. Der må derfor have været en god bestand af denne art. C^sox ^edi/ø. /zsctir^). ^^^ ^^tf «a«.«a(-. -IS', 22

25 2.9. Mossø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1992) Sigtdybde, sommermiddel (1992) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 624 km ha 10.3 meter 22 meter 800 dage 143 ag/liter 1.6 meter 2.5 meter Mossø er Jyllands største sø. Søen er delt i tre bassiner, hvor østbassmet er det største og indeholder 90% af søens vand. Gudenåen gennemløber det Ulle vestlige bassin, men opblandes kun lidt i midterbassinet og slet ikke i østbassinet. Det væsentligste tilløb til Mossø er derfor Tåning Å, som modtager vand fra Skanderborg Sø. Søen er periodevis temperaturlagdelt om sommeren. Målsætning Søen er målsat med en basismålsætning og accepteres derfor svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Søen har ikke nået sin målsætning, hvad angår sigtdybden. Undervandsvegetationen er kun svagt udviklet i søen. ^;Zit. ^.,<C tkirtt^ H. -/^SS. 23

26 Fiskebestanden Fiskebestanden blev sidst undersøgt i 1993 (Århus Amt, 1994c). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk fordeh på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev ialt fanget 19 fiskearter i søen, nemlig regnbueørred, søørred, laks, helt, rudskalle, suder, flire, knude, aborre, gedde, grundling, brasen, 3-p. hundestejle, 9-p. hundestejle, hork, smelt, skalle, ål og sandart. Søens fiskebestand er Danmarks artsrigeste, og de fem laksefiskearter er ligeledes det højst registrerede. Fiskebestanden var både antals- og vægtmæssigt domineret afskalle, aborre og hork. Antal Vægt Hork 21% Smelt Andet 6% 2% 37% Helts søørred... Q. Andet Brasen ^^ 30/, 3% Hork 7% 25% 58% 34% Søørredbestanden i søen er en af landets bedste. Med bygningen af strygene i Gudenåen skabes der en større tilgang af ørreder til Mossø. Sandarten er på vej frem igen efter en nedgang i bestanden i slutoingen af 1980'eme. Før 1993 er der sket en væsentlig opfiskning af braseii i søen. Siden 1993 har erhvervsfiskeri udgjort ca. 30 tons pr. år med halvdelen fordelt på brasen og den anden halvdel på aborre. 24

27 2.10. Skanderborg Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1995) Sigtdybde, sommermiddel (1995) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 96km2 660 ha 8.5 meter 18 meter 1.5 år 100 ^g/liter 1.6 meter 1.5 meter Det største tilløb til søen er Ringkloster Å. Afløbet sker via Tåning Å til Mossø. Søen er periodevis temperaturlagdelt om sommeren. Målsætning Skanderborg Sø tillades væsentligt påvirket af menneskelige aktiviteter, men skal stadig kunne benyttes til badning. Skanderborg Sø blev mdtil 1978 kraftigt belastet med spildevand fra Skanderborg by, hvor et af landets første rensningsanlæg med fosforfældning blev bygget. Senere blev der også lavet fosforrensning ved en række mindre byer i vandforsyningsoplandet. Søen er imidlertid stadig påvirket af den massive forurening, som foregik op fil Der frigives således stadig fosfor fra bunden, og dette er medvirkende til at opretholde en stor algemængde i søen. De foreløbige resuhater fra 1995 tyder dog på, at der nu er ved at ske en mærkbar bedring i søens tilstand. Der forekommer sparsom undervandsvegetation ud til 1.5 meter. I sommerperioden er der normalt en kraftig udviklmg af blågrønalger. Søen er derfor ikke egnet til badning i denne periode, og målsætningen er således ikke opfyldt. Der laves undersøgelser i søen i 1995, og resultateme er kim delvis medtaget her. 25

28 Fiskebestanden Den sidstefiskeundersøgelsei Skanderborg Sø blev foretaget i 1995 (Århus Amt, upubliceret). Der blev fanget 13fiskearteri søen., brasen, aborre, hork, sandart ogflire var de mest dominerende antals- og vægtmæssigt. Af andre fisk fandtes knude, helt, gedde, rudskalle, ål, knude, 3-pigget hundestejle og bastarder mellem brasen og skalle. Nedenstående figur viser fordelingen af artemes antal og vægt i procent af totalfangsten. Antal Vægt Brasen 3% Hork 11% /< Andet 2% tn Brasen 16% Flire Andet 3% 4% 33% 51% Sandart 4% Hork 3% 24% 46% Fordelingen affisksåvel på antal og vægt viser, at søen ikke er i balance. Søens store mængde af skaller og brasen viser også, hvorfor Skanderborg Sø er en af de mest foretrukne medefiskesøer i landet. Mrssejz. CA^rÆJTZZS T3J7Z3J..^^ 4, ^,,< C**<o*tS^i^ Æ5", 26

29 2.11. Væng Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 9km ha 1.2 meter 1.9 meter 17 dage 50 jxg/liter 1.56 meter 1.9 meter Væng Sø er en lavvandet sø. Vandets opholdstid i søen er i gennemsnit kun 17 døgn, hvilket primært skyldes en stor vandtilførsel fra undersøiske kilder og kilder langs søbredden. Søens vandforsyningsopland er på 900 ha og består mest af skov, mose og hede samt landbrugsarealer, hvoraf hovedparten udnyttes ekstensivt. Målsætning Søen skal have en sigtdybde, som går ned til bunden. Fiskebestanden skal være naturlig og alsidig med mulighed for bl.a. ørred, ål, karpefisk, gedde og aborre. (Vejle Amt 1993 og Vejle Amt, 1994). Søen modtog i en lang årrække spildevand fra Sdr. Vissing By, hvilket betød, at søen blev stærkt forurenet. Spildevandet fra Sdr. Vissing blev i 1981 ført uden om Væng Sø. Der skete imidlertid ikke nogen væsenthg forbedring af søens tilstand. Fosfor, der blev filført via spildevandet, var ophobet i søens bund og blev fiigivet under iltfiie forhold. Dette gav anledning til fortsat algevækst. I perioden blev der gennemført en opfiskning af fredfisk i søen. Projektet var det første vellykkede biomanipulationsprojekt i Danmark. Opfiskningen gav en markant bedring i sigtdybden og en kraftig indvandring af bundplanter. Den gennemsnitlige sommersigtdybde steg i perioden fra 0,5 meter fil 1,4 meter, og vandets indhold af fosfor faldt fra ca. 150 ig/l fil 87 ug/l blev søens sigtdybde og fosforindhold målt til h.h.v. 1,5 meter og 50 fig/l. Svaner og blishøns udøver dog idag et stort græsnmgstryk på bundplanteme, men alligevel synes søen på vej til en stabil biologisk balance, hvor målsætnmgen kan anses for at være ODfyldt. ^ 27

30 Fiskebestanden Fiskebestanden i Væng Sø blev undersøgt i 1986, 1988, 1991 og 1994 (se henholdsvis Vejle Amt, 1987; Vejle Amt, 1989 og Danmarks Miljøundersøgelser upubliceret i 1991 og 1994). Figuren nedenfor viser den totale mængde af fangede fisk i 1994 fordeh på antal og vægt i procent af den totale fangst. Der blev iah fanget 6fiskearter,hvor skalle og aborre dommerede i fangsteme både antal- og vægtmæssigt. Gedden udgjorde ligesom før opfiskningen ca. 7 % affiskebestanden.gruppen "andet" mdeholder brasen, rudskalle og ål. Antal Vægt Gedde 0.6% Andet 4.7% Gedde 6.9% Andet 0.6% 47.7% 47.1% 39.5% 63% Før fiskeindgrebet i var fiskebestanden karakteristisk for en næringsrig sø. Antalsmæssigt udgjorde skallen ca. 80 % af bestanden, herefter fiilgte aborre og brasen med henholdsvis 14 % og 6 % af bestanden. Bestanden af alle tre arter var domineret af unge mdivider. ^Z^ Fiskeindgrebet ændrede markant på forholdet mellemfredfiskog rovfisk. Hork blev ikke fanget i 1994, ligesom bestanden af brasen blev kraftigt reduceret. udgjorde antalsmæssigt mindre end halvdelen af bestanden. Rovfiskebestanden blev væsenfiigt forbedret efter opfiskningen. ^,^&t*^t? 'C^a*e- 28

31 2.12. Bryrup Langsø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1992) Sigtdybde, sommermiddel (1992) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 45km2 38 ha 4.6 meter 9 meter 92 dage 116 ug/liter 1.5 meter 2 meter Bryrup Langsø er beliggende i en øst/vest vendt tunneldal i Them kommune. Hovedtilløbet er Nimdrup bæk, som leverer ca. 75% afvandmængden. Vandet fra søen fortsætter til Kvindsø, Kulsø og videre ud i Salten Å til Salten Langsø. Søen er temperaturlagdelt om sommeren. Målsætning Søen tillades væsentlig påvhket af menneskelige aktiviteter, men skal kunne benyttes til badnmg. Belastningen med fosfor er nedbragt væsentligt igennem de seneste 20 år, så der i dag kun kommer fosfor fra spredt bebyggelse og dyrknmgen af jorden. Selvom forholdene er forbedret også i selve Bryrup Langsø, er der endnu ikke etableret undervandsvegetation i søen. 29

32 Fiskebestanden Den sidstefiskeundersøgelsei Bryrup Langsø blev foretaget i 1992 (Århus Amt, 1993b). Der blev fanget 8fiskearteri søen, nemlig skalle, hork, knude, rudskalle, sandart, ål, aborre og gedde. Suder fandtes også i søen, men blev ikke fanget ved undersøgelsen. Nedenstående figur viser fordelingen af artemes antal og vægt i procent af totalfangsten. Fiskebestanden var dommeret af skalle og aborre både antalsmæssigt og vægtmæssigt. bestanden bestod dog af mindre individer. Geddebestanden bestod af få, men store individer. Antal Vægt Hork Andet Gedde Andet 38% 51% 21% 68% Fiskesammensætningen tyder på, at rovfiskene ikke er i stand til at holdefredfiskenenede. AL O^^ ^^;a^.o*w>r. ff^. 30

33 2.13. Ring Sø Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1993) Sigtdybde, sommermiddel (1993) Ønsket sigtdybde 1 h.t. målsætning 3 lan2 24 ha 2.9 meter 5 meter 1.25 år 380 fig/liter 2.9 meter 2 meter Ring Sø er en middeldyb sø med en stor opholdstid og et lille vandforsyningsopland. Udløbet er normalt sommerudtørrende. Målsætning Ring Sø er et vigtigt nærrekreativt område i Brædstrup Kommune. Søen er målsat med en basismålsætning og udpeget som badesø. Der ønskes en alsidig fiskebestand med mulighed for bl.a. ål, karpefisk, gedde og aborre. (Vejle Amt, 1993 og Vejle Amt, 1994). Søen var meget næringsrig på grund af mange års tilledning af spildevand fra Brædstrup By, men i 1970 blev spildevandet ledt uden om søen. Der gik 18 år, før søen reagerede på afskæringen af spildevandet p.g.a. fiigivelse af store mængder aflejret fosfor på søbunden. Sigtdybden var indtil 1987 på 0,8 m i gennemsnit for sommerperioden, men siden 1989 har sigtdybden været over 1,5 m i sommerperioden, og det er muligt at finde vandplanter som tusindbiad- og vandaks-arter på indtil flere meter dybt vand. Det er usædvanligt, at en sø med fosforkoncentrationer større end 150 ug/l kan have klart vand. I Ring Sø er der fosfor nok, men i modsætning til forholdene i de fleste andre søer, er udvaskmngen af kvælstof fra de dyrkede marker meget lille. Derfor er algernes vækst begrænset af mangel på kvælstof Desuden giver den store andel af rovfisk i søen gode betingelser for det algespisende dyreplankton, som gør så stort indhug på algeme, at søen forbliver klarvandet størstedelen af sommerperioden. Den flotte vandkvalitet i Ring Sø er på kanten af det sandsynlige, og man kan derfor forvente, at selv små ændringer kan forskyde den biologiske balance, så søen igen far en dårlig sigtdybde. Det er derfor vigtigt, at fiskearten helt holdes nede og om muligt fjernes helt for at bevare det algespisende dyreplankton i søen. Som søen ser ud i dag, er målsætnmgen opfyldt. 31

34 Fiskebestanden Fiskebestanden i Ring Sø blev imdersøgt i 1989,1990 og 1992 (se Berg, S. et al, 1993). Figuren nedenfor viser fordelingen af artemes antal og vægt i procent af totalfangsten inden udsætningen af stk. små heh i søen. Udsætningen har ikke påvirket den øvrige fiskebestand væsentligt, hvorfor resuhateme fra 1989 er vist her. Den aktuelle mængde helt i søen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men en rapport herom er under udarbejdelse af DFU. Der blev fanget 4fiskearteri søen, nemlig skalle, ål, aborre og gedde. Andelen af rovfisk var usædvanlig stor. Antal Vægt Gedde 4% A Al 9% M 18% 13% 26% 69% Gedde 24% Den store andel af rovfisk er i stand til at holde bestanden af skaller nede. Faktisk tyder undersøgelserne på, at geddeme og aborreme er nødt til at ty til bunddyr som et hovedelement i deres kost for at overleve. For vandkvaliteten er det en fordel, at de dyreplanktonædende fisk som skaller bliver holdt nede. Det er nemlig en fomdsætnmg for det klare vand. Fiskebestandens sammensætnmg opfylder målsætningen om en alsidigfiskebestandmed en god bestand af ål, gedde og aborre. Udsætmng af laksefisken helt, som er en værdifuld spisefisk, blev gennemført for at undersøge hehens indflydelse på vandkvaliteten i uklare søer. Helten er ikke naturligt hjemmehørende i Ring Sø, men den findes i andre af Gudenåens søer, hvor den tidligere er blevet udsat. Det viste sig hurtigt, at helten åd det algeædende dyreplankton, så søvandet igen begyndte at blive uklart. Derfor bliver helten nu opfisket. Der er siden vmteren 1992/93 fiemet flere tons større heh. Helten i Ring Sø er næppe mteressant for sportsfiskere, da den udelukkende synes at æde dyreplankton, og derfor er svær at få på krogen. 32

35 2.14. Halle Sø 1 ("!-.SS^FSSr -åék-uf/s^ Søens vandforsyningsopland Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning km2 31 ha 2.3 meter 3.8 meter 23 dage 101 ig/liter 0.94 meter 2 meter Halle Sø er en forholdsvis lavvandet sø. Søen modtager hovedparten afvandet fra Boest Bæk og fra grundvandet. Vandet fra søen løber via Stigsholm Sø og Mattrup Å ud i Gudenåen. Målsætning Søen er basismålsat med en sommersigtdybde på mindst 2 meter. Fiskebestanden skal være harmonisk sammensat med hensyn til størrelsesfordelmg og forholdet mellem fredfisk og rovfisk, og der skal være mulighed for øned, ål, karpefisk, gedde og aborre. (Vejle Amt 1993 og Vejle Amt, 1994). Tilførslen af fosfor til Halle Sø er næsten halveret fra midten af 1980'eme til i dag. Søen er fortsat ret næringsrig p.g.a. belastningen fra dambmg, spredt bebyggelse og landbmg. Desuden frigives fosfor fra søbunden. Rodfæstede vandplanter fmdes på vanddybder indtil godt 2 m, hovedsageligt i søens sydvestlige hjøme. Vejle Amt har planer om at opfiske fredfiskene (biomanipulation) for at forbedre forholdene i søen, men først skal belastnmgen nedbringes. 33

36 Fiskebestanden Fiskebestanden i Halle Sø blev undersøgt i august 1990 (Vejle Amt, upubliceret). Nedenstående figur viser fordelingen af artemes antal og vægt i procent af totalfangsten. Der blev fanget iah 8fiskearter,hvor skalle og aborre dominerede fangsteme. Gmppen "andet" bestod af ørred, gedde, brasen, ål og trepigget hundestejle. Der blev kun fanget et individ af h.h.v. ørred og brasen og to hundestejler. Hovedparten af skaller, aborre og hork var under 10 cm. Antal Vægt Hork Andet 9.4% 0-2% Hork Andet ^/^Q/^ 2% 12.9% 23.1% 67.3% 84% Fiskebestanden er domineret af fredfisk, som hovedsageligt lever af zooplankton og smådyr. Søens målsætnuig er ikke opfyldt m.h.t.fiskeartemessammensætning. Rovfiskene udgør en forsvmdende lille andel, hvorved forholdet mellemfredfiskog rovfisk er i ubalance. ^ ; ^ ^.i^jmwcfi«'. y^^fs. 34

37 2.15. Stigsholm Sø Søens vandforsyningsopland (ex. Halle Sø's) Søareal Middel vanddybde Maksimal vanddybde Vandets opholdstid i søen ca. Fosforindhold i søens vand, sommermiddel (1994) Sigtdybde, sommermiddel (1994) Ønsket sigtdybde i h.t. målsætning 6.34 km ha 0.8 meter 1.2 meter 6.6 dage 87 ^g/liter 0.92 meter til bunden > 1 meter Stigsholm Sø er en meget lavvandet sø med en hurtig vandudskiftning. Søen modtager hovedparten af sit vand fra Halle Sø. Søen har afløb i Mattmp Å som strømmer videre til Gudenåen. Da vandets opholdstid er så kort, og søen modtager hovedparten af sit vand og fosfor fra Halle Sø, er forholdene i Halle Sø afgørende for tilstanden i Stigsholm Sø. Målsætning Søen er målsat med en basismålsætoing. Der skal være mulighed for ål, karpefisk, gedde og aborre. Fiskebestanden skal være harmonisk sammensat med hensyn til størrelsesfordeling og forholdet mellem fredfisk og rovfisk. (Vejle Amt, 1993 og Vejle Amt, 1994). Hovedparten af fosfortilførslen kommer fra Halle Sø via forbindelseskanalen imellem de to søer. Endvidere har et enkeh dambmg udløb i enden af søen, tæt ved afløbet. Desuden indeholder søbunden en mængde fosfor, som frigives til søvandet i sommerperioden. Stigshohn Sø rummede tidligere en udbredt undervandsvegetation. Søen har i de seneste år været dækket af store måtter af trådalger i stedet for undervandsplanter i sommerperioden. Selv om målet for sigtdybden i Stigsholm Sø har været tæt på at være opfyldt siden midten af 1980'eme, har søen ikke faet en naturlig biologisk balance, fordi det høje mdhold af fosfor i Stigshohn Sø favoriserer vækst af trådalger på søbunden. 35

38 Fiskebestanden Fiskebestanden i Stigsholm Sø blev undersøgt af i 1989, 1990, 1991 og 1992 (se Danmarks Miljøundersøgelser, 1993). Nedenstående figur viser fordelingen afarternes antal i procent af totalfangsten i Udover aborre, skalle og hork blev der kun fanget fa gedder (0,03%). Ål findes i søen, men blev ikke fanget ved undersøgelsen. Fangstantallet af gedder viste ikke nogen stigning efter udsætningeme i 1990 og YderUgere oplysninger om fiskebestanden og forsøg med udsætning af gedder i Stigsholm Sø findes i en rapport udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser, I 1992 blev der fanget specieh mange små aborrer (99,97% af aborreme var mmdre end 10 cm), hvorfor deres andel af fangsten i antal blev meget stor. I 1990 og 1991 udgjorde aborrerne derimod kun % af antallet af fisk, mens skalleme udgjorde knap 80%. Antal Hork 4% 16% 80% Fiskebestanden er domineret af fredfisk, som hovedsageligt lever af zooplankton og smådyr. Søeiis målsætning er ikke opfyldt m.h.t. fiskeartemes sammensætnmg. Rovfiskene udgør en forsvindende lille andel, hvorved forholdet mellem fredfisk og rovfisk er i ubalance. ^di^.^.^**40ie^ei.. es. C^ 7^3 y/z^yza/z'/z's^. 36

39 3. Oversigt 3.1 Arternes forekomst En samlet oversigt over de fiskearter, der findes i de ovenfor omtalte søer, er vist i nedenstående tabel 2. Brasen Flire Karpe Rudskalle Suder Grundling Rimte Løje Hork Sandart Gedde ICnude Ål Hundestejle, 3p. Hundestejle, 9p. Smelt Helt Heltling Regnbueørred Bækørred Søørred Laks Antal arter Fiskeindek t Tabel 2: Fiskearter i nogle af Gudenå-systemets søer. I tabellen er desuden vist det udregnede fiskeindeks. Sø numre: 1. Loldrup sø, 2. Viborgsøerne, 3. Hald Sø, 4. Vedsø, 5. Hinge Sø, 6. Ørn Sø, 7. Ravn Sø, 8. Salten Langsø, 9. Mossø, 10. Skanderborg Sø, 11. Væng Sø, 12 Bryrup Langsø, 13. Ring Sø, 14. Halle Sø, 15. Stigsholm Sø, Fiskeindek^et, er den antals-mæssige forekomst af fredfisk i procent af den samlede fiskebestand, idet der ved optællingeme kun medtages fisk større end 10 cm. Fiskemdekset er oplyst i tabellens nederste linie for de søer, hvor dette er beregnet. Mange af søeme har et næringsniveau, ved hvilket der findes relativt mange fredfisk i forhold til rovfisk. Det er imidlertid ikke kun forholdet mellem fiskearteme der ændres, når en sø bliver mere næringsrig. Søens totale mængde af fisk øges også. Derfor kan man godt fange mange og store rovfisk, selvom deres relative andel af fiskebestanden er mindre end i en næringsfattig sø. 37

40 4, Referencer Berg, S. et al., Environmental effects of introducing whitefish, Coregonus lavaretus (L,),inLakeRmg. Hydrobiologia 0:1-9,1993. Bio/consult, Fiskefaunaen i Vedsø. Status Udarbejdet for Viborg amtskommune. Brun I., Biomanipulation i Viborgsøeme, speciale rapport, Biologisk institut, afdeling for zoologi, Århus Universitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Overvågningsprogram. Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram,fiskeredskaberog metoder. Teknisk anvisnmg fra DME, nr. 3. Danmarks Miljøundersøgelser, Betydningen af fisk, fiigle og undervandsplanter for vandkvaliteten. Biomanipulationsforsøg i Stigshohn Sø. Faglig rapport fra DMU nr. 77,1993. Mohr-Markmann, Fiskebestanden i Hmge Sø. Standardiseret undersøgelse, sommeren Rapporttil Viborg Amt, Vejle Amt, Væng Sø, Vejle Amt, Væng Sø, Vejle Amt, Miljøkvalitet - De åbne vande - Admmistration og handling. Vejle Amt, Regionplan Viborg Amt, Fiskebestanden i Hald Sø, september, Viborg Amt. Forvaltnmgen for miljø og teknik. Rapport nr. 110 i miljøserien. Viborg Amt, Vurdering af miljøudvikimgen i Viborgsøeme. Viborg Amt. Forvaltningen for miljø og teknik. Rapport nr. 113 i miljøserien. Viborg Amt, Redegørelse for miljøet i Viborgsøeme og Loldmp Sø. Viborg amt, Viborg kommune, Tjele kommune, Århus Amt, Fiskeundersøgelse i Skanderborg Sø Århus Amt, Skanderborg Sø Århus Amt, Århus Amt, 1993a. Fisk i Ravn Sø Århus Amt, Århus Amt,1993b. Brymp Langsø Århus Amt,1993. Århus Amt,1994a. Fiskeundersøgelse i Mossø Århus Amt,1994. Århus Amt, 1994b. Ømsø Århus Amt, Århus Amt, 1994c. Mossø Århus Amt, Århus Amt, Salten Langsø og Vessø, Århus Amt,

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ 1 2 Stilling- Solbjerg Sø Er Stilling-Solbjerg Sø dannet, fordi trolden i Solbjerget blev vred, da menneskene i den lille by neden for bakken ville bygge en

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg. SU s. Facilitetsfolder. www.fiskeren.dk. Februar 2012-1. Årgang

Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg. SU s. Facilitetsfolder. www.fiskeren.dk. Februar 2012-1. Årgang Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg SU s Facilitetsfolder www.fiskeren.dk Februar 2012-1. Årgang Facilitetsfolderen udgives af SU Sjællandske Sports og Lystfiskerforeningers Samarbejdsuvalg

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere