1. Introduktion Lokalitet Undersøgelser Resultater Vandkemi Vandplanter Fiskebestanden 11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11"

Transkript

1 Nydam Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Lokalitet 3 3. Undersøgelser 6 4. Resultater Vandkemi Vandplanter Fiskebestanden Udvikling i miljøtilstanden Referencer Bilag 21 2

3 Introduktion 1. Introduktion Baggrund I forbindelse med Gladsaxe kommunes miljøovervågning er der ført regelmæssigt tilsyn med miljøtilstanden i Nydam i 2011 og Søen er tidligere blevet undersøgt som led i de nationale overvågningsprogrammer NOVA og NOVANA og senest i 2007 ved registreringen af naturforholdene i 100 vandområder i Gladsaxe Kommune/1/. I 2003 var miljøtilstanden i søen stærkt præget af en tæt bestand af karpefisk, der afspejledes i et hårdt prædationstryk på dyreplanktonet og en ukontrolleret algevækst/2/. I 2004 blev en regulering af fiskebestanden sat i værk af Nydammens Sølaug, og i foråret 2005 klarede søen op. Som et led i effektvurderingen af opfiskningen blev søens miljøtilstand, fisk og smådyr undersøgt i 2005 og 2006 /3/4/. Formål Formålet med denne undersøgelse har været at vurdere søens nuværende status, herunder undervandsvegetationens aktuelle udbredelse samt fiskebestandens sammensætning og størrelse. Derudover har hensigten været at har angive relevante tiltag i forbindelse med en plejeplan for søen. 2. Lokalitet Beskrivelse Nydam er en 2 ha stor sø beliggende i et villakvarter i Bagsværd lige syd for Bagsværd Sø (fig.1). Søen er skabt gennem opstemning, og er dybest ved afløbet i søens østlige ende, hvor der findes et stigbord. Middeldybden skønnes til 0,75 m og maksimaldybden til 1,9 m. Nydam Figur 1. Kort over beliggenheden af Nydam. Søen modtager vand fra fra Svinemosebækken i sydvest og fra den rørlagte Højnæsbæk i nordøst foruden afstrømmende vand fra de skrånende villahaver. Siden 1991 er der foretaget foranstaltninger til sikring af en gunstig minimumsdybde og en bedre vandgennemstrømning af søen. 3

4 Introduktion Vigtige morfometriske og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel (tab.1). Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Nydam. Overfladeareal Dybde middel Dybde maks. Sigtdybde, sommermiddel 2012 Total-P, sommermiddel 2005 Total-N, sommermiddel 2005 Klorofyl a, sommermiddel ,9 Ha 0,75 Mm 1,9 Mm 1,6 Mm 0,101 mg/l 0,647 mg/l 13,5 µg/l Belastning Der findes ingen opgørelser over belastningsforholdene, men søen modtager primært næringsstoffer via overfladeafstrømningen fra skoven og villahaverne, samt fra atmosfærisk tilførsel. Søen modtager desuden lejlighedsvist regnvandsopblandet spildevand fra Gladsaxe Kommunes overløbsbassin på Skråvej, hvilket dog sker meget sjældent. På trods af en reduceret belastningen i perioden fra 1997 til 2003 blev miljøtilstanden ikke forbedret væsentligt. Selvom næringsstofniveauet faldt var søen således fortsat plaget af algeopblomstringer med uklart vand om sommeren. Biomanipulation For at forbedre søens biologiske struktur blev der i årene foretaget en regulering af søens fredfisk. Der blev således i alt opfisket 766 kg fisk, hvoraf karusser udgjorde 598 kg, sudere 124 kg og skaller 31 kg /5/. Fiskeriet foregik fortrinsvis ved rusefiskeri og elektrofiskeri. Da fangsten af karusser og sudere langsomt aftog, og ruserne efterhånden kun fangede mindre aborrer, blev opfiskningen skønnet tilstrækkelig. Samtidig klarede søen, op og en spredt undervandsvegetation voksede frem. Problemfiskene af sudere og karusser i Nydam

5 Introduktion Vandplanter Dyreliv Målsætning I forbindelse med søens opklaring i blev der for første gang i mange år konstateret spredte bevoksninger af kransnålalgen bugtet glanstråd og enkelte eksemplarer af kruset vandaks /3/. I 2007 blev der udover et voksende dække af bugtet glanstråd også fundet en del bevoksninger af butbladet vandaks samt syv andre undervandsplanter /1/. Søen har et forholdsvis rigt dyreliv, både hvad angår insekter, padder og fugle. Således rummer søen ynglende hvinænder, som er en sjælden ynglefugl i Danmark. I 2006 ynglede 4-5 par hvinænder ved Nydam. Søen huser også en del padder med 6 registrerede arter i 2007, samt en pæn bestand af flodkrebs. Enkelte af disse blev fanget i garnene ved fiskeundersøgelsen i Miljømålet for Nydam er en god økologisk tilstand med et krav til søvandets indhold af klorofyl mindre end 25 µg/l (tab.2). I både 2011 og 2012 opfyldte søen dette krav. Derimod var søvandets indhold af fosfor med 0,101 mg/l i 2012 noget større end det tilsigtede niveau på 0,07 mg/l for denne støtteparameter i vandplanen. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand i Nydam i den seneste vandplan /6/. Sønavn Søtype Areal (ha) Miljømål Økologisk tilstand Krav til målopfyldelse Klorofyl a (µg/l) EQR Niveau for støtteparametre Fosfor mg/l Kvælstof (mg/l Nydam 9 1,9 God 25 0,3 0,07 0,96 5

6 Undersøgelser 3. Undersøgelser Omfang Søtilsyn Der blev i alt foretaget 7 søtilsyn fra maj til november i 2011 samt 6 søtilsyn fra maj til oktober i 2012 og endelig et enkelt tilsyn i januar Undersøgelsen af undevandsvegetationen blev foretaget i juli 2012 mens fiskeundersøgelsen fandt sted i august Hver søtilsyn omfattede feltmåling af sigtdybde (vandets klarhed), ph, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve som blandingsprøve fra flere dybder for analyse af total-p, total-n og klorofyl, iht. beskrivelsen i den tekniske anvisning i NOVANA-programmet. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium MILANA. Undervandsplanter Undersøgelsen af søens undervandsplanter fandt sted den 18. juli og blev udført i overensstemmelse med overvågningsprogrammet i NOVANA-søer /7/. Bunden blev afsøgt for planter på i alt 75 punkter, fordelt på 10 transekter (bilag 1). Derudover blev rørskovens dybdegrænse registreret på hvert transekt ind mod bredden. Desuden blev der foretaget en supplerende afsøgning af planter i en varighed af 45 minutter en række steder i søen. Registrering af sumpvegetationen indgik ikke som en del af opgaven. Fisk Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene d august og udført som beskrevet i den seneste vejledning for ekstensiv-1 søer med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) og elektrofiskeri i bredzonen /8/. Hensigten var at sætte 6 garn, men p.g.a. meget tæt dække af både åkander og undervandsvegetation måtte to garn opgives. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 10 cm. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 100 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignet med fiskeundersøgelsen foretaget i august 2005 /3/. 6

7 Resulater 4. Resultater 4.1 Vandkemi I det følgende præsenteres de vandkemiske parametre, der blev målt på de respektive feltdage i 2011 og På trods af to forholdsvist varme år var der periodevist isdække i søen i vinteren , og allerede i november 2012 kom der is på søen denne vinter. Den seneste måling blev taget i januar 2013, hvor der stadig var is på søen. Vandtemperatur Vandtemperaturen i overfladevandet nåede et maksimum tidligt i juli i 2011 på 21 o C, hvorimod den lidt koldere sommer i 2012 bevirkede en lidt langsommere opvarming med et maksimum på lidt over 20 o C i midten af august (fig.2). Bundvandet var ved de fleste målinger kun lidt koldere end overfladevandet med kun en svag lagdeling af vandmasserne selv i juli og august. Den største temperaturforskel forekom i januar 2013 under isen, hvor det varmeste fandtes på bunden (4 o C) Nydam 2011 og 2012 Temperatur ( o C) Temp Top Temp Bund Figur 2. Vandtemperatur i overfladen og ved bunden i Nydam 2011 og Iltforhold Fosfor, kvælstof og klorofyl a På trods af en ret svag springlagsdannelse var der stor forskel i iltindholdet i overflade- og bundvandet begge år. I 2011 var der således næsten ingen ilt i bundvandet i juli og august, mens dette først indtraf i 2012 i løbet af efteråret (fig.3). Overfladevandet havde gennemgående det største iltindhold i sommermånederne, men både i 2011 og i 2012 år faldt koncentrationen sent på året med et kritisk lavt niveau på 4 mg/l i januar Søvandets indhold af kvælstof og fosfor var både i 2011 og 2012 forholdsvis moderat især m.h.t. kvælstof med henholdsvis 0,669 mg TN/l og 0,647 mg TN/l som gennemsnit over sommeren (fig.4). Næringsindholdet af fosfor var stort set den samme begge sommerhalvår med henholdsvis 0,099 mg TP/l og 0,101 mg TP/l, dog med et varierende forløb af koncentrationerne over året. De største værdier fandtes således i juli og august i 2011, mens dette var tilfældet i maj og i oktober i Ved den seneste måling i januar 2013 forekom imidlertid den hidtil største værdi af totalfosfor på 0,2 mg/l i hele perioden. 7

8 Resulater Ved den lejlighed blev vandprøven taget under isdække, hvor der samtidigt blev målt dårlige iltforhold, både lige under isen og især ved bunden, samt ikke mindst den største værdi af klorofyl a i hele måleperioden. Der blev således målt 120 µg/l, hvilket er ca. tre gange mere end den hidtil største værdi i juli Efter to somre med en forholdsvis moderat algeforekomst, vurderet udfra klorofylkoncentrationen, var der således tilsyneladende temmelig mange alger under isen ved tilsynet i januar. Et lille snedække på den ellers klare is har samtidigt hæmmet algernes fotosyntese set i lyset af de dårlige iltforhold, som desuden kan være forstærket af forådnelsen af søens meget vandpest. Ilt (mg/l) Nydam 2011 og 2012 ilt top mg/l ilt Bund mg/l Figur 3. Iltindhold i overflade- og bundvand i Nydam 2011 og Fosfor og kvælstof (mg/l) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Nydam 2011 og Klorofyl a (µg/l) Total-P Total-N Klorofyl A Figur 4. Indhold af fosfor, kvælstof og klorofyl a i blandingsprøve fra Nydam 2011 og

9 Resulater Sigtdybde Vandets klarhed var begge år god med sigtdybder ved alle målinger større end 1,3 m og med sigt til bunden ved flere lejligheder (fig.5). Hvis der korrigeres for den lave vandstand i 2012, hvor der samtidig blev målt sigt til bunden, var den gennemsnitlige sigtdybde denne sommer med 1,6 m lidt bedre end i 2011, hvor den var 1,5 m. Den ringeste sigtdybde i hele perioden blev målt ved den seneste tilsynsrunde i januar 2013, hvor vandprøven under isen samtidig havde den største koncentration af klorofyl. Dybde, sigt og bund 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Nydam 2011 og 2012 Sigtdybde Totaldybde Sommermiddel Figur 5. Sigtdybde i Nydam 2011 og Læg mærke til at sigtdybden blev målt ved forholdsvis lave vanddybder i sensommeren 2012, hvor der var sigt til bunden. 4.2 Vandplanter Der blev fundet undervandsvegetation på de fleste af de 75 undersøgelsespunkter, og særligt i søens nordøstlige ende var vegetationen massiv med et dække på op til 100 % i store dele af bugten (fig.6). Samlet var det plantedækkede areal på 0,84 ha svarende til 42,2 % af søen, og med en middelplantehøjde på 0,67 m udgjorde det plantefyldte volumen 36,6 % (tab.3). Dette er en væsentlig forøgelse i forhold til den seneste planteundersøgelse i 2007, hvor undervandsvegetation skønsmæssigt havde en samlet dækningsgrad på 3 % af søens areal /1/. I alt blev der fundet seks arter af undervandsplanter, hvoraf vandpest var klart mest udbredt med et plantedække på 34,4 % af søareal (tab.4). Næstefter vandpest var butbladet vandaks med 6,7 % mest almindelig efterfulgt af submers åkande, som var udbredt på 1,7 % af søarealet. Korsandemad, søkogleaks og enkelt pindsvineknop forekom meget sporadisk i søen. Søkort med udbredelsen af de enkelte arter findes i bilag. 9

10 Resulater Figur 6. Samlet dækningsgrad af undervandsplanter på de enkelte undersøgelsespunkter ved vegetationsundersøgelsen i Nydam Tabel 4. Samlet plantedækket areal og volumen samt dybdegrænse ved vegetationsundersøgelsen i Nydam Submers vegetation 2012 Total plantedækket areal 0,84 ha Relativ plantedækket areal (RPA) 42,17% Relativ plantedækket areal (RPA), trådalger 0,42% Middel plantehøjde 0,67 m Middel vanddybde 0,54 Relativ plantefyldt volumen (RPV) 36,72% Dybdegrænse 2,00 m Trådalger blev kun registreret på tre af undersøgelsespunkterne i sparsomme mængder med en beskeden dækningsgrad på 0,4 % af det samlede søareal. Flydebladsvegetationen bestod af fire arter: hvid ålkande (Nymphea alba), gul åkande (Nuphar lutea), liden åkande (Nuphar pumila) og svømmende vandaks (Potamogeton natans). Åkander dækkede ca % af søens areal og var domineret af hvid åkande i søens sydlige del, mens gul åkande også fandtes i store sammenhængende områder i den nordøstlige bugt. Både liden og svømmende vandaks blev kun fundet i det nordvestlige hjørne af søen. Rørskoven bestod hovedsagelig af tagrør, som primært står i en bræmme langs den vestlige bred ud til 0,5-0,6 m dybde. Sumpvegetationen blev ikke registreret ved denne undersøgelse. 10

11 Resulater Tabel 4. Dybdegrænse og plantedækket areal (RPA) for de enkelte undervandsplanter fundet ved vegetationsundersøgelsen i Nydam Dansk navn Latinsk navn Dybdegrænse (m) RPA (%) Vandpest Elodea canadensis 2,0 34,41 Butbladet vandaks Potamogeton obtusifolius 2,0 6,71 Åkande, submers Nymphaeaceae f. submersa 1,25 1,70 Korsandemad Lemna trisulca 1,65 0,20 Sø-kogleaks, submers Enkelt pindsvineknop, submers Schoenoplectus lacustris f. submersa Sparganium ermersum f. submersum 1,25 0,05 0,55 0, Fiskebestanden Der blev i alt kun fanget tre arter ved undersøgelsen, karusse, suder og regnløje, og dermed manglede både skallen og aborren, som ved de seneste undersøgelser både i 2005 og 2006 stod for en stor del af fangsten. En fiskedød i søen i forbindelse med isvinteren i , som blev registreret af Nydam Søejerlav, kan således meget vel have udryddet både søens skaller og aborrer. På trods af fiskedøden var totalfangsten på 1084 fisk og ca. 22 kg i de fire garn ganske stor. Ved elektrofiskeriet blev der registreret en del regnløjer, men ikke yderligere arter. Middelfangsten var med 271 fisk pr. garn betydelig og mere end 3 gange så stor som i 2005, hvor der blev fanget 85 fisk pr. garn. Vægtmæssigt var fangsten på 5,3 kg dog mere moderat og lidt mindre end i 2005, hvor der var 7,0 kg pr. garn. Middelfangsten af de tre arter fremgår af tabel 5, og figur 7 viser artssammensætningen i antal og vægt. Heraf fremgår at regnløjer var de talrigste i garnene efterfulgt af karusser, hvorimod suder vægtmæssigt var mest betydende med karusser som næstmest betydende art. Tabel 5. Den samlede fangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelsen i Nydam, i Middelfangst pr. garn Antal % Vægt (g) % Art < 10 cm > 10 cm sum af total < 10 cm > 10 cm sum af total Karusse , ,2 Suder , ,6 Regnløje , ,2 Sum

12 Resulater Figur 7. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Nydam Karusse De fleste af karusserne var meget små med to-tre årgange mindre end 10 cm (fig.8). På længdefordelingen kan således ses en top omkring 5,5 cm, 7,5 cm og 9,5 cm, med kun spredt forekomst af større karusser i længder op til 23 cm. Den aktuelle bestand er dermed betydeligt yngre end i 2005, hvor langt hovedparten af karusserne var mellem cm i garnfangsten. Konditionen var begge år i de fleste størrelser betydeligt dårligere end i andre søer (fig. fig.9), hvilket dog primært skyldes at der er tale om damkarusser i Nydam. Til sammenligning med søkarusser er damkarusser ikke så høje over ryggen, hvilket bevirker at de til en given længde vejer mindre. Figur 8. Længdefordeling af karusse i Nydam 2005 og Figur 9. Relativ kondition af karusse i Nydam 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. 12

13 Resulater Suder Sudernes længde varierede mellem 5-44 cm, hvoraf de fleste var mindre end 20 cm med tre toppe omkring henholdsvis 8-9 cm, og cm(fig.10). Toppene repræsntere formodentligt tre årgange og søens sudere har dermed haft en usædvanlig god rekruttering i de senere år. Længdefordelingen adskiller sig markant fra i 2005, hvor samtlige sudere var større end 20 cm. Konditionen var som for karussernes vedkommende markant under middel (fig.11). Figur 10. Længdefordeling af suder i Nydam 2005 og Figur 11. Relativ kondition af suder i Nydam 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. Regnløje Samtlige af de mange regnløjer i fangsten var mellem 4 cm og 6 cm, hvoraf flertallet havde en ganske god kondition på undersøgelsestidspunktet (fig.12 og fig.13). Derudover blev der ved elektrobefiskningen set regnløjeyngel på 2-3 cm langs bredden. I 2005 forekom der betydelig færre regnløjer i garnene, heraf en del større regnløjer op til 8 cm, foruden yngel ved elektrobefiskningen. Figur 12. Længdefordeling af regnløje i Nydam 2005 og

14 Resulater Figur 13. Relativ kondition af regnløje i Nydam 2005 og 2012 ift. middelkonditionen i en række danske søer. 14

15 Udvikling i miljøtilstanden 5. Udvikling i miljøtilstanden I det følgende gives en vurdering af Nydams aktuelle miljøtilstand samt udviklingen siden , hvor de seneste tilsynsrunder fandt sted i søen. Sigtdybde Vandets klarhed har med en sigtdybde på 1,5-1,6 m i somrene ikke været målt bedre i søen i hele måleperioden siden 1990 (fig.14). Sigtdybden var således begge år en anelse bedre end i 2006, hvor søen klarede op med en væsentligt bedre sigt end før opfiskningen i Tilsvarende var koncentrationen af klorofyl a med mindre end 20 µg/l beskeden, og i samme niveau som i Forekomsten af alger i søen er derfor fortsat begrænset til gavn for søens miljøtilstand. Det er dog noget bekymrende med resulaterne fra den seneste tilsynsrunde i januar 2013, hvor koncentrationen af klorofyl a var meget stor. Sigtdybde (m) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1, Nydam Sigtdybde Klorofyl A Figur 14. Sigtdybde og koncentration af klorofyl a målt som et gennemsnit over sommeren i Nydam i tilsynsårene Klorofyl A (µg/l) Næringsindhold Søvandets aktuelle indhold af kvælstof og fosfor er klart lavere end i halvfemserne, men hvor koncentrationen af totalkvælstof yderligere er reduceret siden 2006 er koncentrationen af totalfosfor nogenlunde den samme med ca. 0,1 mg/l i gennemsnit over sommeren (fig.15). Mængden af opløst fosfor og kvælstof er ikke målt i , men med aktuelt kun ca. 0,65 mg totalkvæsltof er det sandsynligt at kvælstof i perioder er det begrænsende næringsstof i søen. Undervandsplanter I takt med det klare vand har undervandsplanterne bredt sig markant i søen fra en beskeden dækningsgrad på ca. 3 % i 2007 til ca. 42 % i Særligt vandpest har med 34 % bredt sig voldsomt, hvilket skal ses i lyset af at vandpest ikke blev registreret i I de senere år har vandpest spredt sig til en række danske søer, herunder bl.a. Bagsværd Sø og Furesøen, hvor både almindelig vandpest og smalbladet vandpest i perioder har udgjort både et stort æstetisk og praktisk problem for færden på søerne. Den markant tiltagede plantevækst i Nydam har både postitive og negative følger for søens vandmiljø. Vandplanterne dræner søvandet for næringsstoffer og 15

16 Udvikling i miljøtilstanden hæmmer derfor algevæksten i søen. I det klare vand og i ly af vandplanterne jager rovfisk tillige almindeligvis ofte bedre, hvilket medvirker til at holde mængden af fredfisk nede. Efter fiskedøden i huser Nydam dog kun fredfisk. 0,400 0,350 Nydam ,000 3,500 Total fosfor (mg/l) 0,300 0,250 0,200 0,150 0,100 0,050 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 0,500 Total kvælstof (mg/l) 0, ,000 Total-P Total-N Figur 15. Koncentration af totalkvælstof og totalfosfor målt som et gennemsnit over sommeren i Nydam i tilsynsårene Generelt stabiliserer vandplanter også søbunden, således at der frigives færre næringsstoffer fra sedimentet til søvandet. En meget massiv plantevækst kan dog skabe dårlige iltforhold nede ved søbunden, hvilket kan medvirke til en øget næringsfrigivelse. Desuden frigives en del næringsstoffer i forbindelse med planternes henfalden i efterårsmånederne, hvilket som i Nydam i januar 2013 kan medføre en stigning i søvandets næringsindhold. Såfremt det høje næringsstofsniveau holder sig frem til foråret er der risiko for, at algerne igen tager over i søen på bekostning af vandplanterne. Denne risiko øges hvis dyreplanktonet ikke kan kontrollere algerne, hvilket igen afhænger af fredfiskenes prædationstryk på dyreplanktonet. Fisk Fiskedødshændelsen i vinteren er formodentlig er årsagen til at aborrer og skaller er forsvundet fra søen. Begge arter fandtes i stort antal ved undersøgelsen i 2006, og tidligere har søen også huset gedder, brasen, hork og rudskalle. Igennem årene er der observeret flere tilfælde af fiskedød (pers.sam. K.Flensted). Med kun karusser, suder og regnløjer i fangsten er den nuværende bestand meget artsfattig. På trods af fiskedøden er søens aktuelle fiskebiomasse i 2012 på skønsmæssigt 315 kg/ha stort set den samme som i 2005, hvor biomassen blev vurderet til 312 kg/ha (fig.16). Her var der dog forud for fiskeundersøgelsen blevet fjernet ca. 400 kg fredfisk svarende til lidt over 200 kg/ha. I 2006 blev der der yderligere fjernet ca. 300 kg fisk og fisketætheden var tilsvarende noget mindre med skønsmæssigt 204 kg/ha. Som følge af en god rekruttering blandt søens tre tilbageblevne arter består bestanden i dag af betydeligt flere småfisk end tidligere. Hovedparten af karusserne og ca. halvdelen af suderne var således mindre end 10 cm, hvilket er 16

17 Udvikling i miljøtilstanden ret usædvanligt for disse to arter i danske søer. Hertil kommer at tætheden af regnløjer var væsentligt større end både i 2005 og Figur 16. Skønnet biomasse af de enkelte fiskearter i Nydam 2005, 2006 og Medvirkende til den vellykkede rekruttering er formodentlig at søen ikke længere huser aborrer og skaller, som normalt er langt talrigere end karusser, regnløjer og suder i de fleste danske søer pånær i meget næringsrige smådamme. Fraværet af skaller og aborrer mindsker både fødekonkurrencen og prædationen. Selv aborreyngel kan til tider gøre et stort indhug i ynglen på de mere varmekrævende karpefisk, som bliver gydt langt senere på sæsonen. Desuden kan rekrutteringen også være blevet fremmet af udbredelsen af undervandsplanter, som udgør et godt habitat for det spæde yngel, og samtidigt er især karussen og suderen hårdføre overfor svingninger i vandets iltindhold. Resultatet er at fiskebestanden i dag er betydeligt mere talrig end tidligere, hvilket er noget bekymrende for søens fremtidige udvikling. Det er således især småfisk der udøver et stort prædationstryk på dyreplanktonet, og set i lyset af dette er den målte gode sigtdybde i søen 2012 noget overraskende. Sammenlignes søernes sommersigtdybde med et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/50 + antal brasener>10 cm/5 + 40/ (aborrebiomasse % + 20))/3 17

18 Udvikling i miljøtilstanden ses således, at sigtdybden stort set altid er ringe når indekset er større end 2, hvilket var tilfældet for Nydam i 2012 (fig.17). Sigtdybde (m) Sigtdybde Potens (Sigtdybde) Fiskeindeks Figur 17. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeíndeks i en række danske søer og i Nydam 2005, 2006 og Samlet vurdering Både i 2011 og i 2012 har Nydam levet op til målsætningen om en god økologisk tilstand med hensyn til indholdet af klorofyl i søvandet over sommeren. Algevæksten har været beskeden og sigtdybden var begge år god med sigt til bunden ved flere af tilsynsrunderne. Næringsindholdet af fosfor er dog fortsat lidt større end tilsigtet i vandplanerne, og selvom forekomsten af undervandsplanter normalt er et godt tegn vækker den massive vækst af vandpest i nogen grad bekymring. Dertil kommer en talrig forekomst af regnløjer, karusser og sudere, som er uden rovfiskekontrol da aborrerne er forsvundet fra søen. Ved den seneste måling under isdække i januar 2013 var koncentration af fosfor og kvælstof de største registreret i perioden , og særligt klorofyl a var meget høj. Fortsætter det høje næringsniveau er der risiko for at alger igen får overtag i søen, hvilket forstærkes af at fiskene aktuelt udøver et stort prædationstryk på dyreplanktonet. Der skal dog sandynligvis en meget stor algevækst til for at hindre vandpesten i at vokse i det kommende forår, men tilstanden er næppe stabil så længe næringsindholdet ikke reduceres. Vandpest kan tilmed mobilisere næringsstoffer fra sedimentet til vandfasen, hvilket gør den nuværende klarvandede tilstand i søen sårbar. Plejetiltag For at forbedre og stabilisere søens miljøtilstand kan en række tiltag overvejes. En yderligere reduktion i næringstilførslen kan være nødvendig, men mulighederne for at reducere den interne belastning ved at fjerne vandpesten kan også overvejes. Med samme udbredelse som i 2012 vil der skønsmæssigt kunne høstes 10 tons vandpest, hvilket svarer til 5 kg fosfor eller 330 µg P/l i hele søen. Analyser af sedimentet vil kunne give oplysninger om fosforpuljen i søen, og dermed om reduktionens størrelse samt nytten ved yderligere høstning. 18

19 Udvikling i miljøtilstanden Derudover vil en regulering af den nuværende fiskebestand gavne søens vandmiljø. Udover en opfiskning af regnløjer, suder og karusser anbefales det at udsætte aborrer i søen. Foruden at være et naturligt element i søens fauna vil tilstedeværelsen af aborre mindske risikoen for en uhensigtsmæssig udvikling i fiskebestanden og dermed søens miljøtilstand. For at undgå fiskedød i forbindelse med langvarigt isdække kan det desuden overvejes at belufte søen. Dette er ofte ikke forbudnet med de store udgifter, idet det som regel kun er nødvendigt at belufte lejlighedsvist i løbet af vinteren. 19

20 Resulater 6. Referencer 1/ Orbicon (2008). Vandområder i Gladsaxe Kommune. Nydam i Bagsværd. Side Rapport udarbejdet til Gladsaxe Kommune. 2/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2003). Biologiske forhold og miljøtilstand i 10 klausulerede søer og Bøllemosen i Københavns Amt. En undersøgelse af vandplanter, smådyr og fisk i Rapport udført for Københavns Amt. 3/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2005). Status over opfiskningen i Nydam Rapport udført for Københavns Amt 4/ Danmarks Miljøundersøgelser (2007). Sørestaurering i Danmark. Del II: eksempelsamling. Faglig rapport fra DMU nr Side Nydam. 5/ Nydams Sølaug (upubl.). Fangsttal fra opfiskningen i Nydam / Naturstyrelsen (2012). Vandplan Øresund. Hovedvandopland 2.3. Vanddistrikt Sjælland. 7/ Johansson, L.S. & Lauridsen, T. (2011). Planteundersøgelse i søer. Teknisk anvisning SO4. Fagdatacenter for Ferskvand. Danmarks Miljøundersøgelser. Århus Universitet. 6/ Lauridsen, T. et.al. (2005). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 20

21 Bilag 7. Bilag Bilag over de registrerede undervandplanters udbredelse og dækningsgrad ved vegetationsundersøgelsen i Nydam i juli

22 Bilag 22

23 Bilag 23

24

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Vurdering af tilstanden af Springdammen Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt

Læs mere

Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø

Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø Sortesø, Klaresø, Skåningedam og Horneby Engsø Tilstand 29 i relation til vandplanerne Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i februar 21. Konsulenter: Mikkel Stener Petersen & Stig Rostgaard F I S

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold

Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 687, 2008 Udsætning af gråænder i Danmark og påvirkning af søers fosforindhold [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere