Forskningsbasering i universitetsuddannelser

Transkript

1 En tværgående opsamling af uddannelsesakkrediteringer fra 2010 og 2011

2 Side 2 En tværgående opsamling af uddannelsesakkrediteringer fra 2010 og 2011 ACE Denmark Citat med kildeangivelse er tilladt Version: 1 Sprog: Dansk Design: EntenEller A/S Tryk: Chronografisk Oplag:

3 Side 3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Indledning Indledning Metodisk ramme og fremgangsmåde Læsevejledning Grundlaget for vurdering af forskningsbasering i uddannelser 11 2 Forskningsbaseringen i uddannelserne Hovedresultater Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Forskellige elementer i forskningsbaseret uddannelse Forskningsbaseringens forskellige udtryk Udfordring inden for visse fagområder 14 3 DVIP er i uddannelserne Hovedresultater Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Forskellige typer af DVIP er DVIP er kan også styrke forskningsbaseringen Specialister sikrer den fornødne kvalitet i undervisningen Praktikerne bringer virkeligheden ind Udfordringer ved DVIP 19 4 Forskningsbasering på bachelor- og kandidatniveau Hovedresultater Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Forskningsbasering har en anderledes karakter på bacheloruddannelserne Forskere foretrækker i et vist omfang kandidatuddannelser Større brug af instruktorer på bacheloruddannelserne 22 5 Miljøernes størrelse Hovedresultater Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Forskningsmiljøets nærhed er en gevinst for studiemiljøet Uformel instruktorordning skaber stærkere fagligt udbytte De udbudte fagområder skal være dækket ind 25 6 Satellit-campus Definition af campusstruktur Hovedresultater Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Koordination på tværs af campusser er en forudsætning for forskningsbasering Nærhed til forskning og forskere Bredden i forskning og fagudbud udfordres Den digitale kommunikation: En kompensation? 28

4 Side 4 Bilagsrapport 29 1 Indledning 30 2 Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelser Indledning Sammenhæng mellem forskning og uddannelse Forskningens samvirke med praksis 33 3 Uddannelsernes tilrettelæggelse af aktive forskere Indledning Tilrettelæggelsen af uddannelser Tilrettelæggelse af aktive forskere 36 4 Undervisning af de studerende Indledning Undervisning af VIP er Kontakten til VIP er 39 5 Uddannelsernes tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Indledning Tilknytning til forskningsmiljø E-læringsplatforme 42 6 Forskningsmiljøet knyttet til uddannelser Indledning Forskningsmiljøets kvalitet 44

5 Side 5 Forord Forskningsbasering er en selvskreven del af at tilbyde studerende en universitetsuddannelse. Aktive forskere skal tilrettelægge den akademiske uddannelse for at sikre, at undervisningen er baseret på den mest relevante og nyeste forskning inden for fagområdet. Det er samtidig væsentligt, at de studerende får en tæt kontakt til aktive forskere, så de oplever, hvordan forskning foregår i praksis og kan inddrages i undervisningen. Forskningsbasering indgår som et centralt element i akkrediteringerne af de danske universitetsuddannelser. I kraft af Akkrediteringsloven har ACE Denmark siden 2007 haft til opgave at akkreditere alle universitetsuddannelser i Danmark og formidle erfaringer med de opnåede akkrediteringsresultater. Indtil videre har ACE Denmark akkrediteret mere end 600 nye og eksisterende uddannelser. En international evaluering fra 2010 fremhævede formidlingsopgaven som et punkt, der skulle have mere opmærksomhed i det danske akkrediteringsarbejde. Med henblik på at give et tværgående blik på resultaterne af de mange enkeltstående akkrediteringer, samler ACE Denmark derfor op på resultaterne i en række tematiske rapporter. Denne rapport er den første i rækken, og vedrører forskningsbaseringen af de danske universitetsuddannelser. Rapporten er baseret på en tværgående opsamling af næsten 200 akkrediteringsrapporter om eksisterende uddannelser akkrediteret i 2010 og For at perspektivere og nuancere resultaterne indgår et mindre antal kvalitative interviews i opsamlingen. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med analysevirksomheden DAMVAD. Gennem rapporten behandler vi en række centrale temaer: forskningsbaseringens karakter, brugen af eksterne undervisere, forskningsbasering på hhv. bachelor- og kandidatuddannelser og betydningen af fagmiljøernes størrelse. God læselyst, Anette Dørge Jessen Direktør i ACE Denmark

6 Side 6 Sammenfatning Denne rapport præsenterer resultaterne af en tværgående opsamling baseret på akkrediteringsrapporter for ca. 200 eksisterende uddannelser, der blev ak krediteret i turnusrunderne i efteråret 2010 samt foråret og efteråret Formålet med rapporten er dels at samle op på en lang række vurderinger af forskningsbaseringen på universitetsuddannelserne, dels at formidle de perspektiver og refleksioner om forskningsbasering, som forskere og studerende har bidraget med i en række kvalitative interviews. Forskningsbasering har forskellige udtryk En forskningsbaseret uddannelse skal give de studerende indsigt i den nyeste udvikling i forskning og viden inden for et givent fagområde. Samtidig skal de studerende tilegne sig og udvikle deres færdigheder for at kunne arbejde med forskningsbaserede metoder. Hovedparten af de akkrediterede universitetsuddannelser vurderes at opfylde kravene til forsknings baserede uddannelser. Der kan dog være forskellige perspektiver på, hvilken rolle forskningsbaseringen konkret skal spille i undervisningen. Inden for visse fagområder kan der være større fokus på at lære at anvende forskningsmetoder, mens andre har mere fokus på tilegnelse af den nyeste forskningsviden. Det kan også komme til udtryk i forskelle mellem bachelor- og kandidatuddannelserne, da der på bacheloruddannelserne ofte er flere introduktionsfag med større fokus på opbygningen af grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder. Akkrediteringerne viser dog også, at forskningsbaseringen prioriteres forskelligt på nogle bacheloruddannelser, idet 25 pct. af uddannelserne er vurderet enten ikke tilfredsstillende eller delvist tilfredsstillende på dette kriterium, mens det kun gør sig gældende for 9 pct. af kandidatuddannelserne. I den sammenhæng kan det fremhæves, at bacheloruddannelserne, som er vurderet enten delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende hovedsageligt er inden for det humanistiske hovedområde. Derudover kan det påpeges, at de humanistiske uddannelser overordnet set har større udfordringer i forhold til at leve tilfredsstillende op til kriterierne vedrørende forskningsbaseret uddannelse i akkrediteringsrapporterne.

7 Side 7 DVIP er kan også styrke forskningsbaseringen For nogle af uddannelserne kan inddragelsen af DVIP er være en nødvendighed af forskellige årsager, f.eks. fordi forskningsmiljøet inden for et givent fagområde er så lille, at det er nødvendigt at hente eksterne undervisere ind. Det drejer sig bl.a. om undervisere fra andre universiteter samt akademiske medarbejdere fra institutionen, som dog ikke har en undervisningsstilling f.eks. en post.doc., som også er ansat som ekstern lektor. I disse tilfælde har brugen af DVIP ere ingen negativ effekt på forskningsbaseringen i uddannelsen. På andre uddannelser er det et bevidst tilvalg at ansætte DVIP er som eksempelvis specialister eller praktikere for at sikre en hensigtsmæssig tilgang til forskningsbaseringen, da disse DVIP er besidder en særlig faglig viden eller erfaring, som er relevant i undervisningen. Derudover er DVIP ere ofte gode til at synliggøre sammenhængen mellem teori og praksis i kraft af deres tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Små miljøer er sårbare på forskningsdækning men nærheden er en styrke Forskningsmiljøets størrelse har betydning for forskningsbasering i uddannelser. Mindre miljøer muliggør en tættere kontakt mellem de studerende og forskere på uddannelsesinstitutionen. På den måde er de studerende tættere på den aktuelle forskning. I flere tilfælde bliver de studerende endda engageret i forskningen, fordi de ansættes i forskningsprojekter. Samtidig kan forskerne ofte have et bedre kendskab til de studerendes faglige niveau, fordi de oftere er i kontakt med de studerende i selve undervisningen eller i forbindelse med projekt- eller eksamensopgaver. Udfordringen er derimod at fastholde et solidt forskningsmiljø, som sikrer et bredt fagudbud med kvalitet i den udbudte undervisning. Et snævert fagudbud påvirker de studerendes valg muligheder i forhold til valg af fagprofil på kandidat uddannelsen. Mindre miljøer er også mere sårbare over for udskiftning i medarbejderstaben. En stor anvendelse af DVIP er i et enkelt fag (kursus) kan dog være udfordrende for sammenhængen og koordinationen i undervisningen.

8 Side 8 Summary This report presents the results of a crosssectional summary of accreditation reports for approximately 200 existing study programmes that were accredited in the accreditation rounds , and The aim of this report is, first, to present key insights from a large number of assessments of the extent to which research based education in Danish universities is, indeed, research based, and, second, to communicate perspectives and reflections on research based education provided by academic researchers and students in a series of qualitative interviews. Research based education can take several different forms A research based education should provide students with insight into state of the art developments in research and knowledge within a given field. In addition, students should acquire and develop skills in working with research methods. The majority of the accredited study programmes were deemed to fulfil the requirements for research based education. However, different scientific fields may have different perspectives on the nature and role of research based education. Some fields place greater emphasis on learning research methods, while others focus on disseminating the latest insights from research. Similarly, research based education may take on different forms on bachelor s and master s level study programmes: bachelor programmes often include more introductory courses that emphasise the development of fundamental theoretical and methodological skills. In addition, the accreditation reports indicate that research based education is prioritised differently in some bachelor s level programmes, as 25 percent of the accredited study programmes were deemed to either not fulfil or only partially fulfil the criteria for providing research based instruction. The same applies for just nine percent of the master s level programmes. In this context, it can be noted that bachelor level programmes deemed to either not fulfil or only partially fulfil the criteria for research based education primarily are study programmes within the humanities. Furthermore, the accreditation reports reveals that the number of study programmes deemed to either not fulfil or only partial fulfil the criteria concerning research based education is higher within the humanities compared to other scientific fields. The use of external lecturers can support research based education For some study programmes, the use of part-time lecturers (referred to, in Danish, as DVIP) can be a necessity, for example because the research environment is so small that external lecturers are necessary to ensure sufficient teaching capacity. Part-time lecturers often include teaching staff from other universities or scientific staff from the institution who are not employed in teaching positions (e.g. a post.doc. who is also hired as a part-time lecturer). In these cases, the use of part-time lecturers has no negative effect on the research based quality of a study programme. Other study programmes make a deliberate decision to take on external, part-time lecturers, e.g. specialists or practitioners, in order to support research based education. This may for example be the case when part-time lecturers possess a specialised professional knowledge or experience that is valuable in teaching. In addition, this group of external lecturers is often skilled at clarifying the relationship between theory and practice, based on their insights from industry.

9 Side 9 The extensive use of part-time lecturers within a single course can however challenge coherence and coordination in the teaching. Research based education in small research environments is vulnerable but close proximity is a strength The size of a research environment holds implications for how it provides research based education. Smaller environments allow for closer contact between students and researchers. In practice, this brings students closer to the actual research that goes on in the institution. In several cases, students are even involved directly in ongoing research projects. Moreover, the researchers often have greater insight into the academic qualifications of the students, because they are in closer and more frequent contact through classroom teaching or in connection with project supervision. The challenge for small research environments, however, may be to maintain a robust environment that can offer a broad range of courses and a high level of quality in the teaching provided. A narrow supply of courses affects students degree of choice, for example in choosing a specialisation in their master s level programme. Smaller environments are also more vulnerable to changes in the academic staff. The implication of staff changes can be that students, for example in small study programmes in the humanities, are not offered same variety of courses as students in study programmes associated with larger research environments.

10 Side 10 1 Indledning 1.1 Indledning Denne rapport præsenterer de væsentligste resultater af en tværgående opsamling baseret på akkrediteringsrapporter for ca. 200 eksisterende uddannelser, der blev akkrediteret i turnusrunderne efteråret 2010 (2010-2) samt foråret 2011 (2011-1) og efteråret 2011 (2011-2). Formålet med rapporten er dels at samle op på en lang række vurderinger af forskningsbaseringen på universitetsuddannelse, dels at formidle de perspektiver og refleksioner om forskningsbasering, som forskere og studerende har bidraget med i en række kvalitative interviews. I tillæg til hovedrapporten er der udarbejdet en bilagsrapport, der samler og præsenterer data fra akkrediteringsrapporterne. I opsamlingen ser vi bl.a. nærmere på, om der er tvær gående tendenser inden for hovedområder og uddannelsestyper, og hvor der er særlige potentialer eller udfordringer i forhold til forsknings baseringen i uddannelserne. 1.2 Metodisk ramme og fremgangsmåde Udgangspunktet for denne opsamling er eksiste rende universitetsuddannelser akkrediteret i turnusrunde , og Datagrundlaget udgøres af akkrediteringsrapporter for disse uddannelser. I alt indgår 198 uddannelser fordelt på 80 bacheloruddannelser, 90 kandidatuddannelser og 28 masteruddannelser, hvor akkrediterings rapporternes behandling af kriterium 2 om uddannelsernes forskningsbasering er gennemgået. Resultaterne af denne gennemgang fremgår af bilagsrapporten. På baggrund af gennemgangen af akkrediteringsrapporterne er der identificeret en række tvær gående tendenser og opmærksomhedspunkter, hvor det er relevant at supplere med mere kvalitativ belysning gennem interviews med aktører på området for at nuancere og perspektivere de identificerede udfordringer og potentialer. Denne proces har haft fokus på fem temaer, som gennemgås i denne tværgående opsamling. Det første udvalgte tema fokuserer på forskningsbaseringens karakter, og hvilken betydning forskningsbasering har i forhold til at sikre de studerende tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer. Det andet tema er brugen af eksternt undervisningspersonale (DVIP). Formålet er at få indblik i uddannelsernes bevæggrunde for inddragelsen af DVIP er i undervisningen og implikationerne i forhold til at sikre forskningsbasering i uddannelser. Det tredje tema omhandler forskningsbasering på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Temaet er væsentligt at undersøge, da der kan være forskellige perspektiver på forskningsbaseringen på de to uddannelsesniveauer. Det fjerde tema er miljøernes størrelse. Betydningen af miljøernes størrelse i forhold til forskningsbaseringen i uddannelserne er et ofte diskuteret tema. Det er derfor interessant nærmere at belyse de potentialer og udfordringer, der kan være forbundet med miljøernes størrelse. Endelig omhandler det femte tema uddannelser, der er placeret uden for kerneinstitutionen, dvs. ved en satellit-campus. Dette tema er væsentligt at undersøge, da vilkårene for at levere en forskningsbaseret uddannelse på en satellit-campus kan være anderledes, da det primære forsknings miljø ikke er placeret på satellit-campus. For at undersøge disse temaer nærmere har vi gennemført kvalitative interviews og fokusgruppeinterviews med både studieledere, uddannelsestilrettelæggere og studerende. Studieledere og uddannelsestilrettelæggere er relevante, fordi de har

11 Side 11 ansvaret for at sikre en tilrettelæggelse, som understøtter forskningsbasering i uddannelserne. Studerende er også vigtige, fordi de som brugere har en række oplevelser og erfaringer, som er helt centrale at inddrage. Dermed belyser de to grupper forskningsbasering i uddannelserne fra forskellige vinkler. Der er gennemført to fokusgruppeinterviews med henholdsvis studieledere og studerende. Derudover er der foretaget 11 kvalitative interviews med studerende, studieledere og uddannelsestilrettelæggere. 1.3 Læsevejledning Opsamlingen er struktureret i forhold til de fem nævnte temaer: Kapitel 2 fokuserer på forskningsbaseringen i uddannelser i et mere overordnet perspektiv, herunder hvilke faktorer, som er væsentlige for at sikre forskningsbaseringen, og hvilken rolle forskningsbaseringen spiller i uddannelserne. Kapitel 3 belyser inddragelsen af DVIP er i uddannelserne, og hvilken betydning det har for forskningsbaseringen. I kapitel 4 belyses forskellige perspektiver på forskningsbasering på bachelor- og kandidat uddannelser. Kapitel 5 omhandler miljøernes størrelse på uddannelserne, og hvilken indflydelse det har i forhold til forskningsbaseringen. Kapitel 6 fokuserer på forskningsbaseringen i uddannelser, der er placeret uden for kerneinstitutionen på de såkaldte satellit-campus, og hvordan det kan indvirke på forskningsbaseringen. Hvert kapitel indeholder en kort indledende fremstilling af de tendenser, der er blevet identificeret i akkrediteringsrapporterne, og som er mere detaljeret beskrevet i bilagsrapporten. 1.4 Grundlaget for vurdering af forskningsbasering i uddannelser Forskningsbasering af uddannelser vurderes under kriterium 2 i akkrediteringerne af eksisterende uddannelser og er ét af i alt fem kriterier 1. Uddannelsernes forskningsbasering bliver tværgående opsamling vurderet af et akkrediteringspanel på baggrund af en række vurderingspunkter. De centrale elementer, der indgår i vurderingspunkterne er: 1. Der er sammenhæng mellem forskningsområder og fagelementer 2. Uddannelserne er tilrettelagt af aktive forskere 3. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere 4. Uddannelsen har tilknytning til et aktivt forskningsmiljø 5. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Vurderingspunkterne skal bidrage til at sikre gennemsigtighed og konsistens i vurderingsgrundlaget. Det betyder også, at der sigtes mod ensartethed i kravene til dokumentation. ACE Denmark forsøger dog så vidt muligt at være fleksibel i forhold til universiteternes egen praksis og opgørelsesmetoder. Af hensyn til universiteternes ressourcer tilstræbes det at sikre sammenhæng mellem på den ene side universiteternes interne kvalitetssikring og de opgørelsesmetoder universiteterne selv anvender, og på den anden side den eksterne kvalitetssikring i forhold til akkrediterings processen. 1 For en samlet oversigt over de fem kriterier se: /fileadmin/user_upload/ dokumenter/akkreditering_dokumenter/ Vejledninger/Vejledning_ eksisterende_ uddannelser_ pdf

12 Side 12 2 Forskningsbaseringen i uddannelserne 2.1 Hovedresultater Dette afsnit belyser forskningsbasering i et overordnet perspektiv og diskuterer, hvilke elementer der er centrale for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Hovedresultaterne af opsamlingen er følgende: Akkrediteringsrapporterne viser, at langt størstedelen af de akkrediterede universitetsuddannelser vurderes at være forskningsbaserede. De interviewede studieledere opfatter forsknings baseringen af uddannelserne som en forudsætning for at kunne levere den bedst tænkelige uddannelse til de studerende. Det er forskelligt, hvilken rolle forskningsbaseringen konkret spiller i undervisningen. Inden for visse fagområder er der meget fokus på at lære at anvende forskningsmetoder, mens andre har mere fokus på formidlingen af og de studerendes tilegnelse af forskningsviden. Ifølge akkrediteringsrapporterne er det uddannelser på det humanistiske hovedområde, som er mest udfordret i forhold til forsknings baseringen, men det er svært entydigt at identificere de bagvedliggende årsager hertil. 2.2 Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Gennemgangen af akkrediteringsrapporterne viser, at akkrediteringspanelerne har vurderet, at langt størstedelen af uddannelserne er forskningsbaserede. Således er 166 ud af 198 (84 pct.) blevet vurderet tilfredsstillende på kriteriet om forskningsbaseret uddannelse, som det fremgår af bilagsrapporten, side 31. De resterende 32 uddannelser er vurderet enten delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende på kriterium 2. Nedenstående tabel viser, at uddannelser inden for det humanistiske hovedområde udgør størstedelen af uddannelser, som er vurderet delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende på kriterium 2, nemlig 27 ud af de 32 uddannelser. På det samfunds videnskabelige område gælder det for fire uddannelser, mens det for det teknisk videnskabelige område vedrører én uddannelse. Tabel 1.1: Ekspertpanelernes vurdering af kriterium 2, forskningsbaseret uddannelse Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende I alt Humaniora Hovedområde Samfundsvidenskab Teknisk videnskab

13 Side Forskellige elementer i forskningsbaseret uddannelse Forskningsbaseringen er et gennemgående og centralt aspekt i universitetsuddannelser. Ifølge studielederne skal forskningsbaseringen medvirke til at skabe det bedste udgangspunkt for kvalitet og relevans i uddannelserne. Som studielederne fremhæver i interviewene, så handler det om, at forskningsbaseringen skal bidrage til at undervisningen leverer den bedst tænkelig vare til de studerende. Forskningsbasering knytter sig til uddannelsernes taksonomi og de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Det betyder, at betydningen af forskningsbaseringen i uddannelserne, og hvilken rolle den konkret spiller, også er afhængig af de studerendes niveau, og om de er i den indledende eller afsluttende del af uddannelsesforløbet. Eksempelvis vil studerende i starten af et uddannelses forløb ofte have brug for at tilegne sig etableret viden og grundlæggende metodiske færdigheder, mens studerende i slutningen af et uddannelsesforløb vil være bedre klædt på til at arbejde kritisk med indsigter fra den nyeste forskning. Forskningsbaseret uddannelse er karakteriseret ved, at det omhandler områder, hvor der ikke er et entydigt svar på udfordringer eller problemstillinger, og hvor der ikke er konsensus blandt forskere. Et væsentligt aspekt af de forsknings baserede uddannelser er derfor at give de studerende indsigt i den nyeste udvikling i forskning og viden inden for deres fagområde. Viden om fagområdet er derfor helt væsentlig og opøver ikke mindst de studerendes kritiske stilling tagen og evne til selv at forstå og reflektere over vidensproduktionen på feltet. Forskningsbaseret uddannelse handler dog, som beskrevet ovenfor, ligeledes om at tilegne sig og udvikle færdigheder i at arbejde forskningsbaseret. Udviklingen af færdigheder betyder, at de studerende bliver i stand til at anvende metoder og redskaber, der knytter sig til deres fagområde. Derfor er fokus på metoder også et væsentligt element i undervisningen. Det betyder, at undervisningen udover at basere sig på viden og resultater fra forskning, også skal introducere de studerende til forskningsmetodikker, så de bliver i stand til at arbejde forskningsbaseret. Baseret på den viden og de færdigheder de studerende opnår, udvikler de en række nye kompetencer, som gør dem i stand til at arbejde med komplekse forskningsrelaterede problemstillinger i flere sammen hænge, herunder i faglige samarbejder. Det er bl.a. i forhold til projektarbejde og opgaveløsning, at de studerendes kompetencer i praksis bliver bragt i spil. Her benytter de studerende sig af den viden og de færdigheder, som de har til egnet sig i uddannelsen.

14 Side Forskningsbaseringens forskellige udtryk Akkrediteringsrapporterne viser, at tilgangen til forskningsbasering er meget forskellig mellem uddannelser, men også inden for de enkelte universiteter, fakulteter og institutter. Den rette model er meget kontekstafhængig, hvor bl.a. både forskningsmiljøet, studiemiljøet og den enkelte uddannelse spiller en rolle i forhold til, hvordan der mest hensigtsmæssigt skabes forskningsbasering i uddannelserne. I interviewene med studielederne fremhæves det, at der inden for de eksperimentelle fag, som f.eks. fysik eller biologi, er flere metode- og redskabsfag, hvilket forudsætter en grundlæggende undervisning i anvendelsen af forskellige værktøjer. I disse fag har forskningsbaseringen en anden karakter, og studielederne fremhæver, at underviserne ikke nødvendigvis behøver at være aktive forskere selv. Det essentielle er i denne sammenhæng, at underviserne har en dybdegående indsigt i forskningsmetodikken inden for fagområdet. Underviserne skal formå at bringe metoderne i spil i en undervisningssammenhæng og lære de studerende at anvende dem, så de bliver i stand til selv at arbejde integreret med forskningsbasering. Selvom forskningsbaseringen er en essentiel del af universitetsuddannelserne, er særligt de studerende også fokuseret på andre elementer i undervisningen. De studerende understreger, at forsknings baseringen ikke må være på bekostning af pædagogiske evner; interviewede studerende gav således udtryk for, at evnen til at formidle forskning fra deres perspektiv er afgørende for værdien af forskningsbaseringen. De studerende fremhæver også, at forskningsbaseringen særligt har en indflydelse i forhold til opgave- og projektarbejde, hvor de har mulighed for at vælge forskere, der beskæftiger sig med det specifikke emne, de arbejder med. Det er i disse sammenhænge, at forskningen brænder igennem og giver en særlig nytte for de studerende. 2.5 Udfordring inden for visse fagområder Som tidligere beskrevet er akkrediterede uddannelser inden for det humanistiske hovedområde i højere grad blevet vurderet delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende på kriteriet vedrørende forskningsbasering. Af akkrediteringsrapporterne fremgår det, at udfordringerne særligt omhandler

15 Side 15 manglende sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer bilagsrapporten, side 32, og om de studerende i udstrakt grad undervises af VIP ere bilagsrapporten, side 38. Et tema i interviewene med studielederne og de studerende har været at få yderligere indsigt i, hvorfor humanistiske uddannelser tilsyneladende er mere udfordret i forhold til forsknings baseringen, men en tilbundsgående og entydig forklaring på dette forhold er vanskeligt at identificere nærmere i en undersøgelse af dette omfang. De manglende muligheder for at tilknytte forskere i faste stillinger har en ekstra stor indvirkning i de mindre forskningsmiljøer med få VIP er hvilket kendetegner flere af de akkrediterede humanistiske uddannelser. De studerende oplever, at konsekvensen ved et fåtal af VIP er i uddannelserne enten er en større inddragelse af DVIP er eller en begrænsning i udbuddet af fag. I forhold til mulige forklaringer peger studielederne og de studerende på det økonomiske råderum, hvor få studerende gør uddannelserne mere sårbare pga. bevillingstildelingerne gennem taxameterordningen. Økonomien får i en videre sammenhæng en betydning for bemandingen og muligheden for at fastholde undervisere. Det kan bl.a. i praksis medføre, at relevante forskere med de rette forskningsmæssige kompetencer bliver ansat i eksterne og midlertidige stillinger, fordi der ikke er afsat økonomiske ressourcer til at ansætte dem i en fast stilling.

16 Side 16 3 DVIP er i uddannelserne 3.1 Hovedresultater Balancen mellem fastansat videnskabeligt personale på uddannelsesinstitutionen (VIP er) og eksternt undervisningspersonale (DVIP er) er ofte et diskuteret tema i forhold til forskningsbaseringen. I dette kapitel belyser vi inddragelsen af DVIP er i uddannelser, og hvilken betydning det har for forskningsbasering. Hovedresultaterne af opsamlingen er følgende: Inddragelse af DVIP er kan enten være et bevidst og målrettet valg som styrker kvaliteten af en uddannelse eller en nødvendighed pga. VIP ernes øvrige forpligtelser og mangel på VIP er i forsknings miljøet, der risikerer at svække forskningsbaseringen i en uddannelse. DVIP er kan i nogle tilfælde styrke forsknings baseringen, bl.a. inden for de mindre forskningsmiljøer, hvor VIP erne ikke forskningsmæssigt dækker alle fag områder inden for en uddannelse. Det er særligt tilfældet, når DVIP er er forskere uden for forskningsmiljøet eller specialister. DVIP er kan være praktikere, der styrker anvendelsesorienteringen og bidrager til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. En stor anvendelse af DVIP er i et enkelte fag (kursus) kan medføre en manglende sammenhæng og koordination i undervisningen. 3.2 Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Gennemgangen af akkrediteringsrapporterne viser, at de studerende på de akkrediterede uddannelser i overvejende grad undervises af aktive forskere. Der er dog en mindre andel af uddannelser, hvor akkrediteringspanelernes har haft anmærkninger. På 28 ud af 198 uddannelser har akkrediteringspanelet vurderet, at de studerende kun i mindre grad, nogen grad eller ikke i tilstrækkelig grad undervises af aktive forskere, som det fremgår af bilagsrapporten, side 38. Ser vi på uddannelsestyper, så vedrører anmærkningerne 14 humanistiske bacheloruddannelser samt fem bacheloruddannelser og syv kandidatuddannelser fra det tekniske område. Derudover har akkrediteringspanelerne vurderet, at to masteruddannelser på det samfundsvidenskabelige og tekniske hovedområde ikke i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Det fremgår af bilagsrapporten, side Forskellige typer af DVIP er Inddragelsen af DVIP er varierer på de akkrediterede universitetsuddannelser. De interviewede fremhæver både fordele og ulemper ved at inddrage DVIP er i undervisningen. Enkelte studie ledere forklarer, at de har prøvet at undgå at benytte DVIP er i undervisningen, men at de i praksis ikke kan undvære dem både på grund af deres kompetencer og/eller som følge af VIP ernes øvrige forpligtelser, der betyder, at de ikke kan varetage al undervisning.

17 Side 17 Studielederne påpeger, at det er vigtigt at skelne mellem forskellige typer af DVIP er. En uddannelse kan eksempelvis trække på specialiseret viden eller undervisningskompetence fra VIP er fra et andet universitet uden, at dette har en negativ påvirkning på forskningsbaseringen på uddannelsen. Studielederne fremhæver fire forskellige kategorier af DVIP er: Akademiske forskere: Denne kategori omfatter bl.a. VIP er fra andre institutioner og eksterne lektorer, der er tilknyttet på grund af deres akademiske kompetencer. Det kan for eksempel være tidligere universitetsansatte, som forsker i erhvervslivet eller for nyligt er trådt ud af en forskningsstilling på universitetet. Kategorien kan også omfatte yngre forskere, som eksempelvis er ansat i en post.doc. stilling uden undervisningsstilling, og som derfor bliver ansat i en supplerende deltidsstilling som undervisere. Praktikere: Kategorien omfatter f.eks. gæsteforelæsere ansat i den offentlige eller private sektor eller gymnasielærere, som ofte har større erfaring end universitetsforskere i at undervise studerende i laboratorieteknik. Specialister: Omfatter personer med en specialiseret, faglig eller metodisk, viden. Kan f.eks. være undervisere med klinisk speciale ansat inden for sundhedsvæsnet eller praktiserende jurister. Nødsituationen : I denne kategori indgår studenterundervisningsassistenter og nyuddannede kandidater, der anvendes i situationen, hvor studielederen ikke kan finde de bedst egnede personer til at varetage under visning. Studielederne påpeger, at denne kategori af DVIP er kun bliver anvendt i særtilfælde og ofte kun bruges én gang, eksempelvis fordi kvaliteten af deres undervisning ikke er så høj som ønsket. Derudover påpeger studielederne, at ændringer i medarbejdernes stillingsbeskrivelser kan have en betydning for, om de opgøres som VIP eller DVIP. F.eks. kan DVIP er omfatte personer, der har færdiggjort ph. d-studier og efterfølgende er blevet tilknyttet i en ekstern stilling, som følge af manglende økonomiske midler til at ansætte dem i en fast stilling. Dermed overgår de fra VIP til DVIP, men har dog de rette forskningsmæssige kvalifikationer til at varetage undervisning og er i flere tilfælde aktive forskere. Brugen af de forskellige typer af DVIP uddybes i de kommende afsnit. 3.4 DVIP er kan også styrke forskningsbaseringen Inddragelsen af DVIP er har, som påpeget, ikke nødvendigvis en negativ implikation for forsknings baseringen i uddannelser; tværtimod kan det i en række sammenhænge også styrke forskningsbaseringen. Det gør sig bl.a. gældende

18 Side 18 inden for visse eksperimentelle fag som f.eks. fysik eller kemi, hvor man uddanner de studerende til at varetage undervisning i gymnasiet. Inden for disse fag er bestemte elementer i undervisningen koncentreret om, hvordan man får tilrettelagt og afviklet undervisning i gymnasiet. Her fremhæves det blandt studielederne, at inddragelsen af praktikere i form af erfarne gymnasielærere er en klar styrkelse sammenlignet med, hvis denne type undervisning skulle afvikles af VIP er. Nogle af de interviewede studerende har også haft erfaring med gymnasielærere, der bl.a. har fungeret som de primære undervisere i holdundervisningen sammen med instruktorer. Inddragelsen af gymnasie lærere bidrager overordnet til at udvikle de studerendes færdigheder i at kunne anvende forskningsmetoder og -redskaber. De studerende fremhæver også andre eksempler, hvor de har oplevet inddragelsen af eksterne lektorer som en klar styrke. Det fremhæves bl.a. for uddannelser som har et forholdsvist lille forsknings miljø tilknyttet, hvor der er større risiko for, at VIP erne ikke forskningsmæssigt dækker alle fagområder eller temaer inden for uddannelsen. 3.5 Specialister sikrer den fornødne kvalitet i undervisningen Inden for nogle fagområder er det også nødvendigt at benytte eksterne specialister. Det gælder i forhold til uddannelser, hvor de eksempelvis inddrager læger fra sundhedsvæsnet med kliniske specialer i undervisningen. Her har VIP erne ikke forudsætningerne for at varetage visse elementer i undervisningen, og inddragelsen af specialister er i disse sammenhænge en klar styrkelse af undervisningen. Ved denne type inddragelse af DVIP er er forsknings baseringen ikke det centrale tema, og studieledernes fokus er ikke, hvorvidt specialisterne forsker, men om de har en relevant erfaring inden for kliniske specialer og på den baggrund kan sikre kvalitet og relevans i undervisningen. 3.6 Praktikerne bringer virkeligheden ind Praktikere er en anden ofte benyttet kategori af DVIP er det gælder både fra den offentlige og private sektor. De indgår som oftest som gæsteforelæsere, og formålet er bl.a. at sikre en kobling mellem den forskningsbaserede og teoretiske viden på den ene side og praksis på den anden

19 Side 19 side. Gæsteforelæsere bliver overvejende modtaget positivt blandt de studerende, der er glade for vekselvirkningen mellem teori og praksis, hvor virkeligheden bringes ind i undervisningslokalet. Det styrker anvendelsesorienteringen, men opfattes også som en tilfredsstillende afveksling for de studerende. Fra studieledernes side er der en erkendelse af, at der kan være en udfordring i at sikre koblingen til forskning i denne type under visning. De frem hæver dog, at det ofte omhandler få undervisnings gange i et kursus og påpeger lige ledes vigtigheden af at få bragt praksis ind i undervisningen. 3.7 Udfordringer ved DVIP Selvom inddragelsen af DVIP er i en lang række sammenhænge kan være en styrke, peger interviewene dog også på en række udfordringer. Det gør sig ifølge de studerende bl.a. gældende i de tilfælde, hvor DVIP er står for afviklingen af en uhensigtsmæssig stor del af undervisningsgangene i et fag. Udfordringerne er eksempelvis, at DVIP er ikke altid formår at skabe sammenhæng og progression i kurset. Flere af de studerende påpeger i interviewene, at de oplever, at de eksterne undervisere ikke har den samme helhedsforståelse af fagene. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de eksterne undervisere ikke har tilstrækkelig indsigt i, hvad de studerende tidligere er blevet undervist i. Konsekvensen kan være unødig gentagelse af elementer og temaer, eller at underviserne tager for givet, at de studerende har en viden, som de ikke er i besiddelse af. Studielederne forklarer, at DVIP er indgår i tilrettelæggelsen af fagene i varierende grad, hvilket kan være med til at forklare ovenstående forhold. De DVIP er, som står for afviklingen af enkelte kursusgange har typisk en korrespondance med den fagansvarlige, men har ofte ikke en nærmere dialog med de øvrige undervisere, hvilket kan være udfordrende for koordination og sammenhæng i kurset. Flere studieledere forklarer, at DVIP er dog også kan indgå i tilrettelæggelsen, men at det afhænger af niveau, erfaring og kompetencer, og hvor integreret de er i planlægningen af kurset. Som eksempel fremhæves det, at specialister, der er fast tilknyttet et gentagende kursus, også i nogle tilfælde indgår i planlægningen af det specifikke kursus.

20 Side 20 4 Forskningsbasering på bachelor- og kandidatniveau 4.1 Hovedresultater I dette kapitel belyses forskningsbaseringens rolle, og hvordan den kommer til udtryk på bachelor- og kandidatuddannelserne. Hovedresultaterne af opsamlingen er følgende: Forskningsbaseringen spiller en forskellig rolle på bachelor- og kandidatdelen, hvilket bl.a. skyldes, at der på bacheloruddannelserne er flere introduktionsfag med større fokus på opbygningen af grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder. Dette betyder, at forskningsbaseringen får en anden karakter: der undervises i forskningsmetoder, men ikke nødvendigvis i den nyeste forskning. Der er ifølge nogle studieledere en tendens til, at nogle forskere foretrækker at undervise på kandidatuddannelser. Forskellen mellem uddannelsestyperne kommer også til udtryk ved en større brug af instruktorer på bacheloruddannelsen. De studerende fremhæver et større behov for ekstra ressourcepersoner på bacheloruddannelserne. 4.2 Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Blandt de akkrediterede uddannelser er der en nogenlunde ligelig fordeling i andelen af bachelorog kandidatuddannelser, der er blevet positivt akkrediteret. Men ser man isoleret på akkrediteringspanelernes vurdering af kriterium 2, er der en større spredning i forhold til de to uddannelsestyper. 91 pct. af kandidatuddannelserne blev på dette kriterium vurderet tilfredsstillende, mens det samme gør sig gældende for 75 pct. af bachelor uddannelserne, som det fremgår af bilagsrapporten, side 31. En nærmere analyse af vurderingspunkterne under kriterium 2 viser ligeledes, at flere bacheloruddannelser end kandidatuddannelser har fået anmærkninger af akkrediteringspanelerne, her under på følgende delkriterier. Kriterium 2.1: Sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer, se bilagsrapporten, side 32. Kriterium 2.2: Om uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere, se bilagsrapporten, side 36. Kriterium 2.3: Om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere, se bilagsrapporten, side 38. Med afsæt i ovenstående er det derfor interessant at undersøge betydningen af forskningsbasering på hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. 4.3 Forskningsbasering har en anderledes karakter på bacheloruddannelserne Generelt påpeger studielederne, at forskningsbaseringen spiller en anden rolle og har en anderledes form på bachelorniveau sammenlignet med kandidatniveau. Det skyldes flere faktorer, herunder at der på bachelorniveau er flere grundlæggende fag, hvor forskningsbaseringen har en anden karakter. På visse fagområder, herunder inden for de eksperimentelle uddannelser som f.eks. kemi, er de grundlæggende fag kendetegnet ved at være mere redskabs- og værktøjsfokuseret. Undervisningen inden for disse fag har derfor fokus på at udvikle

21 Side 21 færdigheder hos de studerende, som giver dem kompetencer til fremadrettet at arbejde forskningsbaseret. I den forstand får bacheloruddannelsen i en vis udstrækning karakter af en tilegnelsesproces, som klæder de studerende på til både fagligt og personligt at arbejde med forskning og forskningsmetoder på kandidatuddannelsen. De studerende fremhæver, at pensum på de indledende fag på bacheloruddannelserne er forholdsvist fastlagt og indikerer også, at forsknings baseringen har en anden rolle end på kandidatuddannelserne. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis bliver bemærket, hvis det ikke er aktive forskere, der underviser i de grundlæggende kurser. De studerende fremhæver, at man bliver mere opmærksom på forsknings dimensionen senere i uddannelsesforløbet i takt med de studerendes egen faglige udvikling og progression. De studerende fremhæver, at forskellen mellem bachelor- og kandidatdelen også kommer til udtryk i kravene og forventningerne til de studerendes evner og kompetencer. Der er således en forventning om, at de studerende i højere grad er i stand til at analysere og reflektere på kandidatuddannelserne. Den bagvedliggende sammenhæng bliver ikke i samme grad fortalt til de studerende, men de skal selv være i stand til at analysere sig frem til den. Inden for en række uddannelser, herunder på det teknisk-naturvidenskabelige område, er der tradition for en vis grad af valgfrihed, som gør det muligt at tage kandidatkurser på bacheloruddannelsen. Dermed oplever de studerende ikke i praksis den store niveauforskel på bachelor- og kandidatdelen, men det har mere karakter af en flydende overgang. Trods forskellighed i uddannelsernes fokus er forskningsbasering stadig væsentligt for kvaliteten: i en vis udstrækning kalder det blot på forskellige former for forskningsbasering afhængig af uddannelsesniveauet. 4.4 Forskere foretrækker i et vist omfang kandidatuddannelser Ifølge nogle af de interviewede studieledere foretrækker nogle forskere at undervise studerende på kandidatuddannelser. Dette kan bl.a. være en mulig forklaring på, hvorfor bachelor uddannelser i større grad har fået anmærkning af akkrediteringspanelerne i forhold til, om de studerende i udstrakt

22 Side 22 grad undervises af VIP er, som det fremgår af bilagsrapporten, side 38. Undervisernes præferencer forklares med, at bachelordelens grundlæggende fag for nogle undervisere ikke er den største motivationsfaktor. Kandidat uddannelsen kan desuden være karakteriseret ved en større valgfrihed i forhold til fagudbuddet og færre grundlæggende fag. Det betyder i praksis, at fagenes indhold ofte ligger tættere på undervisernes egen forskning, hvilket kan have en fremmende indvirkning på motivationen til at undervise. Blandt studielederne er det et løbende opmærksomhedspunkt at balancere den enkelte forskers præferencer for undervisning både indhold og niveau med behovet for at have aktive forskere som undervisere i alle dele af uddannelsen. Samtidig fremhæver studielederne, at det er vigtigt med aktive forskere på de første semestre, da det kan motivere og fange de studerende selv når fagene er redskabsorienterede. I den sammenhæng er det interessant, at det, set fra de studerendes perspektiv, er en afvejning, i hvor høj grad aktive forskere nødvendigvis skal indgå på bachelorniveauet. De studerende opfatter ikke forskningsbaseringen som det mest centrale i de grundlæggende fag, men fremhæver i lige så høj grad det personlige engagement og formidlings kompetencer som et væsentligt element i undervisningen; både engagement og formidlingskompetencer findes dog ofte også hos aktive forskere, som dels brænder for deres felt og dels trænes i formidling gennem deres forskeruddannelse og ofte også gennem supplerende pædagogisk træning. Der kan dog være tilfælde, hvor andre typer af undervisere også på tilfredsstillende vis kan varetage undervisningen og lære de studerende at anvende værktøjer og metoder, som kan ruste dem til at arbejde mere integreret med forskningsbaseringen senere i uddannelsesforløbet. 4.5 Større brug af instruktorer på bacheloruddannelserne Brugen af ældre studerende som instruktorer udgør også en forskel mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. I akkrediteringsrapporterne opgøres brugen af instruktorer ikke, som det fremgår af bilagsrapporten, side 38, men flere studieledere og studerende fremhæver i interviewene, at instruktorer i højere grad benyttes på bacheloruddannelser. Instruktorer kan varetage forskellige funktioner, herunder at assistere VIP er i undervisningen, tilrettelægge og gennemføre praktisk undervisning inden for eksempelvis eksperimentelle fag, gruppeundervisning, m.v. Instruktorerne benyttes således bl.a. til at bidrage til udviklingen af de studerendes færdigheder, da de indgår i under visningssammenhænge med fokus på at kunne anvende metoder og redskaber inden for fagområdet. Instruktoren fungerer i praksis som en ekstra ressourceperson for de studerende. Instruktoren er ofte en person, som er studerende på kandidatuddannelsen og selv har været igennem fagene, og derfor kender til de typiske problemstillinger i faget set fra et studenterperspektiv og dermed kan bringe sine erfaringer i spil hos de studerende. De studerende fremhæver, at det er logisk og naturligt, at der er en større brug af instruktorer og hjælpevejledere på bachelorniveau, da de studerende i mere udpræget grad har behov for ekstra ressourcepersoner til at assistere i undervisningen i denne del af deres uddannelsesforløb.

23 Side 23

24 Side 24 5 Miljøernes størrelse 5.1 Hovedresultater Små miljøer kan være defineret enten ved, at små forskningsmiljøer varetager undervisningen, eller at studiemiljøerne er små. I begge tilfælde medfører miljøets størrelse, at der kan være ressourcemæssige og/eller faglige begrænsninger, der påvirker forskningsbaseringen i uddannelser. I dette kapitel diskuterer vi derfor forskningsog studiemiljøets størrelses konsekvenser for forskningsbasering. Hovedresultaterne af opsamlingen er følgende: Små miljøer giver de studerende mulighed for en tættere kontakt til forskerne på uddannelses institutionen og dermed mulig hed for at være tættere på den aktuelle forskning. Et lille studiemiljø samler undervisere og studerende og styrker fagligheden, bl.a. fordi studerende fra ældre årgange deler deres viden og erfaringer med de nye studerende. Udfordringen ved et lille forskningsmiljø kan være, når det ikke er muligt at opretholde bredden inden for de udbudte fagområder, hvilket går ud over kvaliteten af uddannelserne og udbuddet af undervisning Et lille forskningsmiljø kan gøre det sværere at rekruttere den nødvendige medarbejderstab og/eller opretholde forskningsbaseret undervisning inden for alle fagområder på en uddannelse. Det kan medføre forringelser af kvaliteten i undervisningen. 5.2 Hvad siger akkrediteringsrapporterne? Det er begrænset, hvor specifikt akkrediteringsrapporterne belyser forskningsmiljøets størrelse. Miljøernes størrelse bliver mere inddraget implicit som begrundelse, hvilket bl.a. gør sig gældende vedrørende vurderingspunkt 2.1, om sammenhængen mellem forskningen tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer, hvor 19 uddannelser har fået en anmærkning om manglende sammenhæng, som det fremgår af bilagsrapporten, side 32. Akkrediterings panelernes begrundelser er bl.a., at der ikke er tilstrækkelig forskningsdækning bag uddannelserne, at forsk ningen kun dækker en mindre del af uddannelsernes indhold og fagelementer, og at forsknings miljøet bag uddannelserne er sårbart. Dette gør sig bl.a. gældende på en række uddannelser, hvor mindre sprogfag indgår som et element, som det beskrives i bilagsrapporten, side 32. Dette indikerer, at miljøernes størrelse i en række tilfælde kan have betydning for forskningsbase ringen i uddannelser. 5.3 Forskningsmiljøets nærhed er en gevinst for studiemiljøet Både studerende og studieledere fremhæver, at fordelen ved et lille studie- og forskningsmiljø er, at de studerende ofte er i tæt kontakt med VIP er i de små miljøer. Ikke alene gør de fysiske rammer, at studerende og VIP er er mere samlede, men der opleves også at være en mere personlig dialog mellem forskere og studerende, end der typisk opstår på uddannelser, hvor der er mange studerende kombineret med få undervisere og derfor færre muligheder for direkte interaktion.

25 Side 25 Afstanden mellem forskere og studerende opleves som mindre i små miljøer, og det opfattes som helt naturligt, at de studerende benytter den viden og erfaring forskerne har som input også til mindre opgaver eller oplæg. Som flere studieledere udtaler, kan den tætte dialog med de studerende også give forskeren et bedre indtryk af de studerendes faglige niveau og indsigt i nye faglige interessefelter. Der kan være en uformel omgangstone i de små miljøer, som giver en tæt dialog om teori og praksis på forskningsfeltet mellem forskere og undervisere. 5.4 Uformel instruktorordning skaber stærkere fagligt udbytte I interviewene blev der givet eksempler på satellit-campusser, som havde udviklet en form for uformel instruktorordning, hvor studerende på de ældre årgange svarer på spørgsmål og hjælper nye studerende med opgaveløsning i relevante faglige forhold. Resultatet er, at det faglige niveau blandt de nye studerende løftes hurtigere, end det kan være tilfældet i større studiemiljøer og det er samlet set med til at løfte det faglige niveau. Denne instruktorordning er ikke formelt forankret på nogen af de pågældende uddannelser, så kontakten mellem de studerende foregår i de studerendes fritid eksempelvis i kantinen eller på læsesale. 5.5 De udbudte fagområder skal være dækket ind Som det fremgår af bilagsrapporten, side 32, har 19 uddannelser fået en anmærkning i forhold til manglende sammenhæng mellem forskningen tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Det gjorde sig bl.a. gældende med hensyn til en række små uddannelser, hvor sprog fag indgår som et fagområde. Der er s åledes en række tilfælde, hvor fagområderne ikke er dækket tilstrækkeligt ind, hvilket bl.a. kan relateres til miljøernes størrelse. Et lille forskningsmiljø kan derudover medføre, at underviserne af ressource mæssige årsager kan være nødsaget til at undervise i fagområder, som ligger uden for deres kompetencer. Det kan have betydning for forsknings baseringen af den undervisning, de studerende tilbydes. Samtidig har et lille forskningsmiljø også betydning for fagudbuddet på en uddannelse. Bredden i fagudbuddet på især kandidatuddannelserne vil være reflekteret af de fag- og forsknings områder, som forskerne repræsenterer, og ved mindre forskningsmiljøer sætter det en naturlig begrænsning. Udvalget af fagprofiler er ofte mindre i små forskningsmiljøer, og det kan være en udfordring i forhold til at sikre et vist udvalg af fag, fremhæves det blandt både studieledere og studerende. Et forskningsmiljø kan også være så sårbart, at det ikke længere er muligt at udbyde en række forskellige fag, hvis en eller flere undervisere forlader forskningsmiljøet. Det kan i sidste ende medføre, at de studerende enten bliver forsinket i gennem førelsen af deres uddannelse, eller at de er tvunget til at overgå til et selvstudium i yderste tilfælde. Et miljø kan ligeledes blive så småt, at det kan være udfordrende at rekruttere nye forskere, da et lille forskningsmiljø for nogle forskere ikke er lige så attraktivt set ud fra et forskningsmæssigt perspektiv sammenlignet med større miljøer. I sådanne situationer kan det blive nødvendigt at inddrage eksterne undervisere, som måske ikke har de samme faglige forudsætninger for at undervise inden for et givent fagområde.