Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003"

Transkript

1 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming Nygaard Madsen

2

3 Forord Københavns Amt er i henhold til miljøbeskyttelsesloven forpligtet til at føre tilsyn med vandløb, søer og kystvande samt at kontrollere at de fastsatte målsætninger opnås. I den forbindelse blev miljøtilstanden vurderet i 22 mindre søer, første gang i og nu gentaget i Nærværende rapport beskriver miljøtilstanden i 22 mindre søer på baggrund af tilsynsrunden i Miljøtilstanden er vurderet på baggrund af de biologiske og vandkemiske forhold i søerne. Normalt undergår den biologiske struktur i søer og dermed også de kemiske forhold store ændringer i løbet af en sommerperiode. Da der i halvdelen af søerne, kun er foretaget få undersøgelser, er tilstandsvurderingerne derfor et udtryk for søernes tilstand på det aktuelle undersøgelsesridspunkt, baseret på det foreliggende datagrundlag. 1

4 2

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 OVERSIGTKORT MED SØERNES PLACERING BAGGRUND FOR UNDERSØGELSERNE FELTUNDERSØGELSER FYSISKE OG KEMISKE UNDERSØGELSER BIOLOGISKE UNDERSØGELSER VURDERING AF MILJØTILSTANDEN I DE ENKELTE SØER BIRKEDAMMEN BROBÆK MOSE BØLLEMOSEN CHRISTIANSHØJ GRUSGRAVSØ ENRUM DAM FISKESØEN FUGLESANGSSØEN HAKKEMOSEN HEJRESØEN HJORTEKÆRET HØHOLMSØ KLYDESØEN KOLLELEV MOSE KORSHULLET LANGKÆRET NYDAM PORSEMOSEN SKALLEMOSE SØ SMØRMOSEN STOKKERUP DAM STORE HULSØ VIDNÆSDAM SAMMENFATNING AREAL FOSFOR KVÆLSTOF KLOROFYL SAMMENHÆNG REFERENCER BILAGSOVERSIGT KEMI-ANALYSER KEMI-ANALYSER PROFILMÅLINGER VEGETATION

6 4

7 Oversigtkort med søernes placering Figur 1: Placeringen af de 22 undersøgte søer, som vurderes i denne rapport. 1. Birkedammen 9. Hejresø 17. Porsemosen 2. Brobæk Mose 10. Hjortekæret 18. Skallemose sø 3. Bøllemosen 11. Høholmsø 19. Smørmosen 4. Christianshøj Grusgravsø 12. Klydesø 20. Stokkerup Dam 5. Enrum Dam 13. Kollelev Mose 21. Store Hulsø 6. Fiskesøen 14. Korshullet 22. Vidnæsdam 7. Fuglesangssø 15. Langkæret 8. Hakkemosen 16. Nydam 5

8 6

9 1 Baggrund for undersøgelserne Københavns Amt er i henhold til miljøbeskyttelseslovens 9 forpligtet til at føre tilsyn med vandløb, søer og kystnære farvande samt til at kontrollere at de fastsatte målsætninger opnås. Amtet foretager derfor en overvågning af udvalgte søer for at følge miljøtilstanden, samt at generere viden til den daglige sagsbehandling vedrørende amtets overfladevand. I Københavns Amt findes der over søer og ca. 500 af dem er større end 0,1 ha. Størstedelen af søerne er næringsstofbelastede (eutrofierede), hvilket i langt de fleste tilfælde skyldes tidligere tiders tilledning af urenset spildevand. Næringsstofberigelsen medfører bl.a. en kraftig algevækst og generel forarmning af dyre- og plantelivet. I amtet er 2 større søer omfattet af vandmiljøplanens overvågningsprogram (NOVA-2003), nemlig Furesøen og Bagsværd sø, hvor miljøtilstanden overvåges intensitivt (19 tilsyn pr. år) /1,2/. Derudover har der, under NOVA-programmet, foregået en ekstensiv overvågning (8 tilsyn pr. år) af de såkaldte klausulerede søer: Christianshøj grusgrav, Høholm Sø, Kollolev Mose, Nydam, Skallemosen, Store Hulsø, Tueholm Sø, Vallensbæk Sø og Vidnæs Dam /10/ Denne rapport er en opfølgning på småsøprogrammet fra , hvor miljøtilstanden i 22 småsøer blev bedømt. Nærværende rapport omhandler de samme 22 småsøer og giver således et billede af udviklingen i søernes miljøtilstand. Ved undersøgelserne i blev hovedvægten lagt på de 16 søer der var særskilt målsatte i Regionplan Derudover blev yderligere 6 søer inkluderet i undersøgelsesprogrammet på baggrund af deres interessante biologiske system, samt beliggenhed i interesseområder som f.eks. biologiske kerneområder, landskabelige interesseområder, regionale friluftsområder eller områder omfatte af særlige grundvandsbeskyttelsesinteresser /3/. Nærværende rapporten belyser miljøtilstanden i forskellige typer søer, fra brunvandede til helt klarvandede og fra næringsfattige til næringsstofberigede. 7

10 2 Feltundersøgelser Feltundersøgelserne blev foretaget i sommerhalvåret, maj til september og omfattede fysisk-kemiske og biologiske undersøgelser. De fysisk-kemiske undersøgelser havde til formål at bestemme søens næringstofniveau samt eventuelle springlagsdannelse. Hvorimod de biologiske undersøgelser skulle vurdere søens biologiske struktur og tilstand. På de søer der indgik i det klausulerede nova-program blev der én gang i perioden udført 7-8 tilsyn det pågældende år. På de resterende søer blev der foretaget mindst ét sommertilsyn i Derudover blev der i 2003 udført en undersøgelse af undervandsvegetationen på samtlige 22 søer, fordelt med 11 vegetationsundersøgelser i forbindelse med nærværende feltundersøgelser, suppleret med undersøgelser i /5,10/. 2.1 Fysiske og kemiske undersøgelser Ilt og temperatur Hvor det var praktisk muligt blev der foretaget profilmålinger af ilt og temperatur. Temperatur profilerne skulle afgøre om der optræder springlag, som kan have stor betydning for iltforholdene i søen. Springlag optræder i dybere eller vindbeskyttede søer og er tilstede hvis der registreres en temperaturændring større end 1 C per meters dybde. Derudover blev der i en lang række søer målt ph i overfladevandet (0,2 m). Til ilt-, ph- og temperaturmålinger blev der anvendt en WTW-Oxi iltmåler. Sigtdybde Sigtdybden blev målt ved hvert tilsyn. Der er flere faktorer der har indflydelse på sigtdybden f.eks. kan indholdet af humusstoffer eller suspenderet materiale forårsage / bevirke en lav sigtdybe, mens det i andre søtyper er mængden af alger der er den væsentligste årsag til en lav sigtdybde. 8

11 Vandkemi Der ved hvert tilsyn udtaget vandprøver med en hjerteklapvandhenter på det dybeste sted i søen. Vandprøverne er udtaget som søblandingsprøver, idet der er udtaget vand fra forskellige dybder. I hovedparten af søerne er vandprøverne udtaget i følgende dybder. overfladen (0,2 m) sigtdybden 2 x sigtdybden (dog ikke dybere end oversiden af et evt. springlag) Vandprøverne er hovedsageligt analyseret for følgende parametre: Total-kvælstof Nitrit- og nitrat-kvælstof Total-fosfor Orthofosfat-fosfor Suspenderet stof, tørstof Klorofyl-a Chlorid Salinitet ph Endvidere blev alkaliniteten bestemt på nogle få søer, hvor undervandsvegetationen kunne være styret af netop alkaliniteten. 2.2 Biologiske undersøgelser De biologiske undersøgelser skulle danne grundlag for en vurdering af søens biologiske struktur og tilstand. Således undersøgtes sammensætningen og udbredelsen af undervands- og flydebladsvegetationen. Ligeledes blev der foretaget en beskrivelse af søernes omgivelser, terrænforhold, søbreddens udformning og tilhørende bredvegetation. Det blev endvidere registreret om der fandtes fisk eller padder i søen og ved en del af tilsynene blev der desuden foretaget fugleoptælling. 9

12 10

13 3 Vurdering af miljøtilstanden i de enkelte søer 3.1 Birkedammen Birkedammen er beliggende på den nordvestlige del af Vestamager, omkring 200 meter sydøst for Kalvebodbroen. Tilløb og afløb Der er ingen tilløb til Birkedammen, mens afløbet fra søen går til sydvestkanalen, der også modtager vand fra Hejresøen (afsnit 3.9). Beskrivelse Birkedammen ligger mod vest nær ved havdiget og er derfor meget lavt beliggende i terrænet. Mod øst grænser søen op til en mindre birkeskov, heraf søens navn. Området nord og syd for Birkedammen er som helhed bart og åbent og består hovedsageligt af græsslette. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Birkedammen ligger forholdsvis højt med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,15 og 1,8 mg/l (9. sep. 2003). Det høje indhold af næringsstoffer resulterer også i et klorofyl-indhold på hele 57 µg/l (9. sep. 2003). Total-P Total-N 0,50 3,5 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.1 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. Vegetation og dyreliv 2003 Søen omkranses af en veludviklet rørsump, der er forholdsvis artsfattig med tagrør som den altdomminerende art. I den østlige del af søen findes en mindre ø, hvor der fortrinsvis vokser birketræer. Øen er ligeledes omkrænset af en op til 2 meter bred rørsump med talrige tagrør og enkelte dunhammer. Ved tilsynet i starten af september var vandet noget uklart med en sigtdybde på 0,9 meter. Trods den lave sigt var store dele af søbunden dækket af et kraftigt tæppe bestående af Tornløs Hornblad og trådalger. 11

14 Birkedammen er kendt som et godt tilholdssted for vandfugle og der blev i forbindelse med søtilsynet også observeret et rigt fugleliv, med 6 svaner, 50 blishøns og 50 taffelænder. Udvikling Miljøtilstanden i Birkedammen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.1. Næringsstofniveauet og sigtdybden er uændret og vegetationen er stadig domineret af trådalger og Tornløs Hornblad. Der er dog stor forskel på klorofylindholdet, hvor værdien fra 2003 på 57 µg/l harmonerer med en sigtdybde lige under 1 meter, må sigtdybden på 1 meter i 1996 tilskrives suspenderet stof eller nedbrydning af klorofyl i prøveflasken. Tabel 3.1 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og Birkedammen 29-aug sep-2003 Total-N (mg/l) 2,8 1,8 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,033 0,008 Total-P (mg/l) 0,16 0,15 Ortho-P (mg/l) 0,045 0,002 susp.stof (mg/l) 4,2 5,6 Klorofyl a (µg/l) 2,2 57,0 ph 9,4 8,3 Alkalinitet (mmol/l) 2,5 3,8 Salinitet ( ) 5,6 Chlorid (mg/l) 3100 Farvetal (PT-mg/l) - - Sigtdybden (m) 1,0 0,9 Springlag nej nej Underv. vegetation ja ja n=1 n=1 Konklusion 2003 Birkedammen er en saltpåvirket middelstor sø på næsten 10 ha. med en god miljøtilstand. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 12

15 13

16 14

17 3.2 Brobæk Mose Tørvegraveme i Brobæk Mose er beliggende midt i Gentofte kommune, omkring 300 meter vest for Gentofte Sø s nordlige ende. Ved tilsynene er det den sydligste tørvegrav der er undersøgt, idet de to nordlige er meget vanskeligt tilgængelige. Tilløb og afløb Det største tilløb til tørvegravene er Fasanhaverenden, en drængrøft der afleder vand fra haverne på moræneskrænten i sydvest. Endvidere er der et mindre tilløb via en drængrøft fra vest. Begge tilløb har en konstant, kildefødt vandføring. Afløbet fra den største sydlige tørvegrav går via den mellemste til den nordligeste tørvegrav, som på sin nordside har afløb til Brobækken. Beskrivelse To af Brobæk Moses tørvegrave kan tidsfæstes til 1800-tallet, nærmere bestemt til perioden , idet der i denne periode er indleveret dyreknogler til Zoologisk Museum, fundet ved tørvegravning i Vangede Brogaards Mose. Omkring århundredskiftet gravedes mosens to nordligeste tørvegrave. Brobæk Mose blev fredet i 1988 og udpeget som EU-habitatsområde i Vandkemi 2003 Brobæk Mose har et højt næringsstofniveau med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,24 og 1,3 mg/l (16. juli 2003). Det høje indhold af næringsstoffer afspejles dog ikke i klorofyl-indholdet, der ligger på beskedne 11 µg/l (16. juli 2003). Total-P Total-N 0,50 3,5 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.2 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 15

18 Vegetation og dyreliv 2003 Trævæksten i Brobæk Mose består fortrinsvis af ask, rød-el og birk. Tørvegravene er omkranset af en veludviklet rørsump bestående af tagrør samt enkelte smalbladet dunhammer og bregner. Undervandsvegetationen domineres totalt af Tornfrøet Hornblad, der i et 0,5-1,0 meter tykt lag dækker 80-90% af søbunden. Store forekomster af Tornfrøet Hornblad er normalt kendetegnende for klarvandede, naturligt næringsrige søer og sigten var også særdeles god, med sigt til bund (1,2 meter). Søbunden var enkelte steder dækket af liglagen, formentlig på grund af begyndende nedbrydning af den store mængde undervandsplanter. Der blev i forbindelse med søtilsynet observeret et beskedent fugleliv, med en forladt svanerede, nogle få blishøns og 1 grønbenet rørhøne. Udvikling Miljøtilstanden i Brobæk Mose har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.2. Næringsstofniveauet er uændret og undervandsvegetationen er stadig meget udbredt og totalt domineret af Tornfrøet Hornblad. Ved tilsynet i 1996 blev der observeret mindre plamager af trådalger nær afløbet mod nord. Tabel 3.2 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelses runder hhv og 2003, samt 1986-data. Brobæk Mose 22-jul aug jul-2003 Total-N (mg/l) 1,9 1,3 1,3 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 1,4 0,012 0,072 Total-P (mg/l) 0,15 0,11 0,24 Ortho-P (mg/l) 0,14 0,01 0,17 susp.stof (mg/l) 12 4,6 Klorofyl a (µg/l) ph 7,6 7,7 8,5 Alkalinitet (mmol/l) 4,5 4,31 5,8 Total-jern 0,16 0,04 Chlorid (mg/l) Farvetal (PT-mg/l) Sigtdybden (m) 0,5 bund Springlag nej nej Vegetation ja ja n=1 n=1 n=1 16

19 Konklusion 2003 Brobæk Mose er en lavvandet mindre sø, med en god miljøtilstand. Søen er klarvandet og har, trods sin ringe størrelse, en veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 17

20 18

21 3.3 Bøllemosen Bøllemosen er beliggende i den nordlige del af Jægersborg Hegn, ca. ½ km nordvest for Skodsborg. Tilløb og afløb Bøllemosen tilledes vand fra skovgrøfter. Afløbet er delvis rørlagt og går til Øresund gennem Struckmannsparken. Beskrivelse Søen i Bøllemosen er sur- og særdeles brunvandet (dystrof) og er det bedste eksempel på en brundvandet sø i Københavnsområdet. Årsagen til vandets brune farve er søens store indhold af hummusstoffer, som siver ud fra den omkringliggende mose. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Bøllemosen er moderat med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,09 og 1,1 mg/l (sommergennemsnit, n=5). Den væsentligste styrende faktor er dog vandets kraftig brune farve, med et farvetal på hele 519 PT-mg/l. (sommergennemsnit, n=5), hvilket også resulterer i en ekstrem lav sommersigtdybde på under 30 cm. Søvandet i Bøllemosen er surt med en ph omkring 5, hvilket skyldes jordbundsforholdene og den meget lave alkalinitet. 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.3 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 19

22 Vegetation og dyreliv 2003 Mosen er en såkaldt birke-sphagnum-mose og er karakteriseret ved planter som krybende pil, kragefod, hedelyng, soldug, tranebær, el og birk. I mosens randzoner er der interessante hængesækområder med bl.a. den ret sjældne kærmysse. Der er ikke registreret nogen former for undervandsvegetation, hvilket skyldes den meget lave sigtdybde (0,3 meter) pga. vandets naturligt brune farve /10/. Udvikling Miljøtilstanden i Bøllemosen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.3. Næringsstofniveauet er nogenlunde uændret, med et moderat højt indhold af organisk fosfor og kvælstof, der sandsynligvis stammer fra det store indhold af humusstoffer i søen. Humusstofferne interferer også ved klorofylbestemmelsen og der er derfor ingen pålidelige klorofylmålinger. Ligeledes er vandets ekstrem brune farve skyld i, at der ikke er undervandsvegetation i Bøllemosen. Tabel 3.3 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv (enkeltprøve) og 2003 (tidsvægtet sommer gns.) Bøllemosen 09-sep-1996 Sommer 2003 Total-N (mg/l) 1,6 1,1 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,003 0,02 Total-P (mg/l) 0,11 0,09 Ortho-P (mg/l) 0,03 0,01 susp.stof (mg/l) 9,0 6,9 Klorofyl a (µg/l) - - ph 5,5 5,1 Alkalinitet (mmol/l) 0,2 0,1 Total-jern (mg/l) 0,98 Farvetal (PT-mg/l) 519 Sigtdybden (m) 0,2 0,3 Springlag ja ja Vegetation nej nej n=1 n=5 20

23 Konklusion 2003 Miljøtilstanden i Bøllemosen er tilfredsstillende og stabil. Søen er rig på organiske næringssalte, hvilket er naturligt i brunvandede søer. Bøllemosen er ekstrem brunvandet og det vurderes at målsætningen (A1) i henhold til Regionplan 2001 er opfyldt. 21

24 22

25 3.4 Christianshøj grusgravsø Søen er beliggende i et meget kuperet terræn lige nord for Kirke Værløse. Søen er en grusgravsø og er ikke officielt navngivet, men da søen ligger nær gården Christianshøj, findes det naturligt at give søen dette navn. Området omkring søen har tidligere været Kirke Værløses losseplads, men benyttes i dag som golfbane. Tilløb og afløb Der er ikke observeret til- eller afløb. Beskrivelse Søen har en stejl bundprofil pga. dens store dybde (op til 10 meter) og dens beskedne areal på ca. 1 ha. Dybden tiltager derfor hurtigt og 2 meter-dybdekurven findes i en afstand af kun 5 meter fra bredden. I den østlige ende af søen findes dog et mindre lavvandet område, hvor vanddybden svinger mellem 0,5 1 meter. Denne del af søen er formentlig et godt gyde- og opvækstområde for fisk og fugle. Christianshøj grusgravsø hører til de mest klarvandede søer i Københavns Amt. Søen er A1 målsat som en sø med særlig videnskabelig interesse. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Christianshøj grusgravsø er meget lavt med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,03 og 0,57 mg/l (tidsvægtet sommergennemsnit, n=6). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles også i et meget lavt klorofyl-indhold på kun 5,2 µg/l. Det lave næringstofniveau er kendetegnende for lagdelte søer (med lille ekstern belastning), hvor der sker en afkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og fremtræder ekstremt klarvandet. Total-P Total-N 0,50 3,5 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Figur 3.4 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 23

26 Vegetation og dyreliv 2003 Undervandsvegetationen er særdeles artsrig med 9 arter. Vegetationens dybdegrænse ligger omkring 3 meter, men pga. søens stejle skrænter tæt på land er den samlede dækningsgrad kun på 5-10 % af søbunden. På lavt vand optrådte overvejende vejbredskebred og seglmos, mens alm. vandpest, kruset vandaks og tornfrøet hornblad dominerede i dybden 1-3 m. Derudover optrådte følgende arter fåtalligt; skør kransnål, korsandemad, spæd pindsvineknop og roset-vandstjerne. I dybden større end 3 m registreredes alene dusk-vandhår /5,10/. Udvikling Miljøtilstanden i Christianshøj grusgravsø har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.4. Næringsstofniveauet har ligget lavt gennem hele undersøgelsesperioden, med lidt år til år fluktuationer. Det næringsfattige søvand resulterer i et ekstrem lavt klorofyl-indhold omkring 4-5 µg/l. Sigtdybden er ligeledes uændret gennem perioden og en af amtets bedste med en sommersigtdybde på over 3 meter. Tabel 3.4 Vandkemi og feltdata fra 1994 og 1996 (enkelt tilsyn) og 1997 til 2003, som tidsvægtet sommergennemsnit. Christianshøj grusgravsø 04-aug sep-1996 Total-N (mg/l) - 0,91 0,62 0,43 0,51 0,41 0,57 Nitrit-nitrat-N (mg/l) - 0,016 0, ,002 Total-P (mg/l) - 0,077 0,023 0,022 0,015 0,017 0,029 Ortho-P (mg/l) - 0,005 0, susp.stof (mg/l) - 5, Klorofyl a (µg/l) ,4 4,1 4,4 5,4 5,2 ph - 7,9 8,1 8,1 8,2 8,2 8,2 Alkalinitet (mmol/l) - 4,9-3,1 3,3 3,3 5,0 Farvetal (PT-mg/l) Sigtdybden (m) 3,9 3,1 3,1 3,6 3,9 3,1 3,3 Springlag ja ja ja ja ja ja ja Vegetation ja ja ja ja ja ja ja Sommer 1997 Sommer 1998 Sommer 1999 Sommer 2000 Sommer 2003 n=1 n=1 n=3 n=2 n=2 n=5 n=6 24

27 Konklusion 2003 Christianshøj grusgravsø er en lille sommerlagdelt sø på 1 ha. med en særdeles god miljøtilstand. Søen er yderst klarvandet og har, trods sin ringe størrelse, en artsrig undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 25

28 26

29 3.5 Enrum dam Enrum dam, tidligere Store Sortemose dam, er beliggende i den nordøstlige del af Søllerød kommune, tæt på Skodsborg Strandvej. Tilløb og afløb Der er ikke observeret direkte tilløb til søen. Ifølge Søllerød Kommunes spildevandsplan bliver der kun tilledt overfladevand fra det område der dækker vejen Enrum dam med en teoretisk tilledning på max. 11 l/s. Søen afvander til Kighanerenden i vest. Beskrivelse Ved den sydvestlige ende af søen er der villahaver helt ned til søbredden, hvorimod den øvrige del af søen er omkranset af skov. Søen har i en periode været helt tilgroet og blev i starten af halvfemserne oprenset. I den forbindelse blev der etableret nogle store øer i søen, så Enrum dam nu har en mere kanalagtig karakter. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Enrum dam er moderat med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,15 og 1,7 mg/l (4. aug. 2003). Enrum dam er let brunvandet, som følge af store mængder blade på søbunden og den omkransende skov. Derfor skyldes den urealistisk høje klorofyl-måling, på 190 µg/l humusstoffer i søvandet. Søvandet er dog ikke surt som Bøllemosens, og har en ph omkring de 7,5. 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Figur 3.5 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 27

30 Vegetation og dyreliv 2003 De store øer der er kendetegnende for søen er tæt bevokset med tagrør. Bredvegetationen i den sydvestkige del af søen er fjernet, idet græsplænerne går helt ned til vandkanten. Resten af søbredden har en meget kraftig og alsidig bredvegetation der er domineret af høj søgras, rød-el og tagrør. Undervandsvegetationen var sparsom. Der var enkelte forekomster af hvid åkande og svømmende vandaks svarende til en dækning på 5-10 %. Butbladet vandaks og slank blærerod var mere talrig med en dækning på hhv. 10 og 15 %. Så på trods af søvandets brunfarvede karakter, dækker undervandsvegetationen omkring 30 % af søbunden. Udvikling Miljøtilstanden i Enrum dam er blevet bedre fra 1997 til 2003, jvf. tabel 3.5. Næringsstofniveauet er reduceret med 50 % for Total.N og 25 % for Total-P og undervandsvegetationen er mere udbredt i Forbedringen af søens miljøtilstand afspejles tydeligt i sigtdybden der er mere end fordoblet. Tabel 3.5 Vandkemi og feltdata fra 1997 til 2003, som gennemsnit og enkelt tilsyn. Enrum dam Sommer aug-2003 Total-N (mg/l) 3,2 1,7 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,01 0,003 Total-P (mg/l) 0,21 0,15 Ortho-P (mg/l) 0,01 0,002 susp.stof (mg/l) 7,5 Klorofyl a (µg/l) ph 7,8 7,5 Alkalinitet (mmol/l) 0,9 Total-jern (mg/l) Farvetal (PT-mg/l) Sigtdybden (m) 0,3 0,7 Springlag nej nej Vegetation ja ja n=3 n=1 28

31 Konklusion 2003 Enrum dam er en lavvandet og let brunvandet sø, med en tilfredsstillende miljøtilstand. Søen har trods sin let brunvandede karakter en sparsom men interessant undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der sket en forbedring i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 29

32 30

33 3.6 Fiskesøen Fiskesøen eller Hedelandssøen, som den også kaldtes tidligere, er beliggende i den nordlige del af Hedeland i Høje-Taastrup Kommune. Tilløb og afløb Der er ikke observeret til- eller afløb. Beskrivelse Søen har tilnærmelsesvis form som en trekant i nord og en ellipse i syd forbundet af et smalt løb. Fiskesøen blev etableret i 1976, hvor gravningen af grus i dette område blev afsluttet. Søen er opstået i forbindelse med en fuldstændig bortgravning af gruslaget, hvorved der er sket en blotlæggelse af undergrundens grundvandsførende sprækkesystem. Vandkemi 2003 Fiskesøen har det laveste næringsstofniveau af alle 22 undersøgte søer, med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,013 og 0,5 mg/l (14. juli 2003). Det lave næringsstofniveau skyldes sandsynligvis at søen er grundvandsfødt sammenholdt med en utrolig næringsfattig jordbund i søens direkte opland. Dertil kommer den meget veludviklede undervandsvegetations potentiale til at binde næringsstoffer i sommerhalvåret. Det lave indhold af næringsstoffer afspejles også i et meget lavt klorofyl-indhold på kun 4,4 µg/l. Søvandet er ekstremt klart med sigt til bund, hvilket er over 2 meter (14. juli 2003). 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Figur 3.6 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit (n=6) eller enkelte sommervandprøver. 31

34 Vegetation og dyreliv 2003 Bredvegetationen er meget sparsom og domineres tagrør, dunhammer, pil og el. Der er desuden to mindre holme med tagrør i søen. Undervandsvegetationen i Fiskesøen er særdeles veludviklet, med en dækningsgrad på over 90 %. Undervandsvegetationen i den dybe del af søen (> 1 m.) var totalt domineret af kransnålsalger. Derudover bestod undervandsvegetationen af Tornløs Hornblad og Akstusindblad og enkelte forekomster af svømmende vandaks. Endelig blev der observeret enkelte kager af trådalger i overfladen. Udvikling Miljøtilstanden i Fiskesøen er umiddlebart blevet bedre fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.6. Næringsstofniveauet er reduceret med over 50 % for både Total-N og Total-P. Derimod ligger klorofyl-indholdet på samme lave niveau. Forbedringen af søens miljøtilstand afspejles tydeligts i en mere veludviklet undervandsvegetation i 2003 med dominans af kransnålsalger (Chara sp.), der er kendetegnende for klarvandede næringsfattige og kalkrige søer. Tabel 3.6 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og 2003 Fiskesøen 30-sep jul-2003 Total-N (mg/l) 1,15 0,54 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,012 0,004 Total-P (mg/l) 0,040 0,013 Ortho-P (mg/l) 0,004 0,011 susp.stof (mg/l) 5,2 1,0 Klorofyl a (µg/l) 3,6 4,4 ph 8,3 8,2 Alkalinitet (mmol/l) 2,8 4,0 Total-jern 0,15 Sigtdybden (m) 1,7 bund Springlag nej nej Vegetation ja ja n=1 n=1 32

35 Konklusion 2003 Fiskesøen er en yderst klarvandet mindre sø, med en særdeles god miljøtilstand. Søen er yderst klarvandet og har, trods sin ringe størrelse, en artsrig og meget veludviklet undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 33

36 34

37 3.7 Fuglesangssøen Fuglesangssøen er beliggende i den sydlige del af Jægersborg Dyrehave, ikke langt fra Klampenborg Galopbane. Tilløb og afløb Der er et mindre tilløb i søens vestlige ende og i den østlige ende findes et mindre afløb, sandsynligvis til Hvidørebækken. Søens beliggenhed i Dyrehaven har formentlig betydet at den ikke har modtaget spildevand. Beskrivelse Søen er lavvandet med en max. dybde omkring 1 meter. Sedimentet er meget blødt og består af et op til ½ meter tykt lag af balde og planterester (1996). I starten af 1980 erne var søen meget klarvandet uden antydning af brunvandethed (pers. com. E. Buchwald), men ved tilsyn i 1989 blev der konstateret begyndende brunvandethed. Vandkemi 2003 Fosforniveauet i Fuglesangssøen er lavt, med en total-p på kun 0,06 mg/l. Derimod er kvælstofniveauet forholdsvis højt med en total-n på 1,7 mg/l (5. august 2003). Ved tilsynet i 2003 var søvandet ikke specielt brunvandet, men derimod præget af opslæmmet materiale, sandsynligvis lerpartikler (gråt). Dette underbygges af et forholdsvis højt indhold af suspenderet stof i vandprøven på 25 mg/l. Det uklare søvand resulterer i en lav sigtdybde på kun 65 cm. Klorofyl-indholdet er noget højt, men det kan ikke afvises at humusstoffer og/eller suspenderet materiale indvirker på bestemmelsen. 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.7 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 35

38 Vegetation og dyreliv Omgivelserne udgøres hovedsageligt af grasslette med enkelte fritstående ege- og bøgetrær. Randbevoksningen er el og pil, og langs søens bred vokser bregner og tagrør samt blågrøn kogleaks og smalbladet dunhammer. I 1996 var flydebladsplanter såsom hvid og gul ålande meget dominerende og dækkede ca. 75 % af søens areal. Hvorimod der i 2003 ikke observeredes en eneste åkande. Ved et tilsyn i 1989 blev der fundet kransnålsalger og enkelte eksemplarer af blærerod sp. Undervandsvegetationen forsvandt derimod, for ved tilsyn i 1996 og 2003 blev der ikke observeret nogen form for undervandsvegetation. Bredprofilen antydede en vandstandsstigning på cm. Udvikling Miljøtilstanden i Fuglesangssøen er forringet i løbet af perioden 1985 til 2003, jvf. tabel 3.7. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale. Næringsstofniveauet er steget, hvor den væsentligste stigning er sket for fosforindholdet, der er mere end fordoblet. Den bratte stigning i klorofyl-indholdet fra kan som tidligere nævnt skyldes, at humusstoffer og/eller suspenderet materiale indvirker på bestemmelsen. Endvidere er sigtdybden næsten halveret i løbet af perioden og både undervandsvegetation og flydebladsplanter er forsvundet. Tabel 3.7 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og 2003, samt et tilsyn i 1985 Fuglesangssøen 08-jul aug aug-2003 Total-N (mg/l) 1,5 1,1 1,7 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,022 0,005 0,024 Total-P (mg/l) 0,023 0,033 0,056 Ortho-P (mg/l) 0,008 0,014 0,003 susp.stof (mg/l) 4,2 25 Klorofyl a (µg/l) 7,3 7,7 44 ph 7,9 7,9 8,4 Alkalinitet (mmol/l) 3,6 3,6 Total-jern 0,03 Sigtdybden (m) 1,2 1,0 0,65 Springlag nej nej nej Vegetation ja nej nej n=1 n=1 n=1 36

39 Konklusion 2003 Miljøtilstanden i Fuglesangssøen er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er steget, og sigtdybden er faldet. Derfor vurderes det at A1-målsætningen i Regionplan 2001 ikke er opfyldt. Det skal endnu engang bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomt datamateriale (tre tilsyn på 18 år). 37

40 38

41 3.8 Hakkemosen Hakkemosen er beliggende i den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune, ca. 1 km. nord for Høje-Taastrup. Hakkemosen kaldes på nogle kort for Teglgårdssøen. Tilløb og afløb Der er et mindre tilløb til Hakkemosen fra er rørsystem der afleder regnvand fra Holbækmotorvejen, Afløbet går gennem en overløbsbrønd til en rørledning mod nord til Hove Å-systemet. Beskrivelse Den store sø i Hakkemosen er opstået som følge af lergravning i forrige århundrede. Lergravningen ophørte omkring , men lergraven blev først vandfyldt i I den vestlige og sydlige ende er der forholdsvis stejle brinker hvorpå der vokser forskellige piletræer. Nord- og Østbredden er knap så stejle og her vokser der hovedsageligt bøgetræer. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Hakkemosen er meget lavt med total-p og total-n på hhv. 0,03 og 0,86 mg/l (14. juli 2003). Det lave indhold af næringsstoffer afspejles også i et meget beskedent klorofyl-indhold på kun 4,3 µg/l, hvilket er det laveste observeret i de 22 undersøgte søer. Det lave næringstofniveau er kendetegnende for lagdelte søer, hvor der sker en afkobling mellem overfladevandet og næringsstoffrigivelsen fra sedimentet. Hermed bliver overfladevandet særdeles næringsfattigt og forårsager et lavt klorofylindhold og fremtræder derfor ekstremt klarvandet. Total-P Total-N 0,50 3,5 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.8 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 39

42 Vegetation og dyreliv Langs søbredden vokser partier af tagrør, smalbladet dunhammer og lyse-siv. Spredt langs bredderne findes også små bevoksninger af sø-kogleaks og vandspir. I den vestlige del findes en langstrakt og smal ø bevokset med tagrør. Ved en undersøgelse (DFU) i 1976 blev der fundet en del undervandsvegetation bla. vandpileurt, svømmende vandaks samt en smule andemad. Endvidere viste undersøgelsen en forholdsvis stor fiskebestand ad skaller, aborre, brasen og suder. Ved tilsyn i 1996 blev der ikke observeret undervandsvegetation i søen, trods en sigtdybde på 2,1 meter. I 2003 blev der observeret en sparsom, men forholdsvis artsrig undervandsvegetation i Hakkemosen. På grund af søens morfometri er det potentielle plantedækkede areal beskedent. Undervandsformen af Vandspir var mest dominerende efterfulgt af Tornløs Hornblad, alm. Vandpest og alm. Kildemos. Derudover observeredes enkelte forekomster af svømmende vandaks. Udvikling Miljøtilstanden i Hakkemosen har ikke ændret sig væsentligt fra 1996 til 2003, jvf. tabel 3.8. Næringsstofniveauet har ligget på samme lave niveau. Det næringsfattige overfladevand resulterer i et ekstrem lavt klorofyl-indhold på omkring 4 µg/l (2003). Sigtdybden er ligeledes god med værdier omkring de 2 meter. Muligvis kan de omkringliggende marker bidrage med en kvælstofbelastning, ligesom vejvandstilledningerne fra motorvejen burde undersøges for eventuel negativ påvirkning. Tabel 3.8 Vandkemi og feltdata fra undersøgelser i hhv. 1996, 2000 og Hakkemosen 10-sep jul jul-2003 Total-N (mg/l) 0,68 0,56 0,86 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005-0,005 Total-P (mg/l) 0,042 0,025 0,034 Ortho-P (mg/l) 0,004-0,003 susp.stof (mg/l) 7,6 1,9 7,5 Klorofyl a (µg/l) 10-4,3 ph 8,1 8,3 8,4 Alkalinitet (mmol/l) 3,0-2,5 Total-jern 0, Sigtdybden (m) 2,1 2,0 1,8 Springlag ja - ja Vegetation nej nej ja n=1 n=1 n=1 40

43 Konklusion 2003 Hakkemosen er en mindre sommerlagdelt sø på 3 ha. med en særdeles god miljøtilstand. Søen er klarvandet og har en sparsom undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på forringelse i miljøtilstanden og B-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt. 41

44 42

45 3.9 Hejresøen Hejresøen ligger på det sydøstlige hjørne af Vestamager, omkring 300 meter vest for Kongelunden. Tilløb og afløb Der er ingen tilløb til Hejresøen, mens afløbet fra søen går via drænsystemet til den sydvestlige digekanal, også kaldet Sydvestkanalen. Beskrivelse Hejresøen blev etableret ved en vandstandshævning i vinteren 1990/91 som led i Jægerborg Statsskovdistrikts plejeplan for Vestamager. Søen er særdeles lavvandet og vandstanden falder støt i løbet af sommerhalvåret for at stige igen i vinterhalvåret. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Hejresøen ligger ekstremt højt med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,33 og 3,1 mg/l (9. sep. 2003). Det høje indhold af næringsstoffer resulterer også i et klorofyl-indhold på hele 170 µg/l. Det ekstremt høje klorofyl-indhold bevirker også at sigtdybden er på sølle 18 cm. Søen er trods den kystnære placering ikke saltpåvirket og har således en salinitet på under 1. Total-P Total-N 0,50 3,5 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Figur 3.9 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 43

46 Vegetation og dyreliv 2003 Området omkring søen er hovedsageligt bevokset med pilekrat og birketræer. Ved den vestlige bred vokset veludviklet rørsump. Ved et tilsyn i 1996 registreredes en artsfattig, men veludviklet underevandsvegetation af alm. havgræs, akstusindblad og store forekomster af grønalgen rørhinde. Dækningsgraden vurderedes til 90 %. I 2003 observeredes ligeledes en veludviklet underevandsvegetation domineret af alm. havgræs store forekomster af grønalger. Derudover registreredes enkelte Tornløs Hornblad og ganske få Blærerod sp. Hejresøen rummer desuden et rigt fugleliv med bla. adskillige blishøns, knopsvaner og hejrer. Udvikling Umiddelbart er miljøtilstanden i Hejresøen forringet i løbet af perioden 1996 til 2003, jvf. tabel 3.9. Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale (to tilsyn). Næringsstofniveauet er fordoblet, hvilket også har medført en gevaldig stigning i klorofyl-indholdet og en betydelig reduktion i sigtdybden. Ved tilsynet i 2003 var søen præget af kraftig udtørring, med store delen af søbunden blotlagt. Søen har således en kraftig fluktuerende vandstand, som medfører yderst varierende miljøforhold. Miljøtilstanden i Hejresøen er således ikke stabil. Tabel 3.9 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og Hejresøen 29-aug sep-2003 Total-N (mg/l) 1,8 3,1 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,03 0,008 Total-P (mg/l) 0,12 0,33 Ortho-P (mg/l) 0,039 0,007 susp.stof (mg/l) Klorofyl a (µg/l) ph 8,1 9,1 Alkalinitet (mmol/l) 3,4 3,2 Salinitet ( ) - 0,81 Chlorid (mg/l) Sigtdybden (m) 0,9 0,18 Springlag nej nej Vegetation ja ja n=1 n=1 44

47 Konklusion 2003 Miljøtilstanden i Hejresøen er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er steget, og sigtdybden er faldet. Det vurderes derfor at B-målsætningen i Regionplan 2001 ikke er opfyldt. Det skal bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomt datamateriale og at den fluktuerende vandstand ikke befordrer en stabil miljøtilstand. 45

48 46

49 3.10 Hjortekæret Hjortekæret er beliggende i den vestlige del af Jægersborg Dyrehave, lige i udkanten af Eremitagesletten. Tilløb og afløb Hjortekæret har hverken tilløb eller afløb. Beskrivelse Området omkring Hjortekæret består fortrinsvis af græsslette og er som helhed meget bart. I den sydlige del af søen findes en mindre ø med et gammelt bøgetræ samt græs og siv. Søen er lavvandet med en max. dybde omkring 1 meter. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Hjortekæret er meget højt med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,29 og 1,8 mg/l (4. aug. 2003). Det høje indhold af næringsstoffer resulterer også i et klorofyl-indhold på hele 190 µg/l (4. aug. 2003). Derudover er Hjortekæret belastet af hestebadning / -afkøling, hvilket forårsager kraftig ophvirvling af bundmateriale. Således blev der i Hjortekæret målt det højeste indhold af suspenderet stof på hele 57 mg/l, som sammenholdt med det ekstremt høje klorofyl-indhold ikke overraskende medfører en lav sigtdybde på kun 35 cm. 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Total-N (mg/l) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Figur 3.10 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 47

50 Vegetation og dyreliv Randbevoksningen er sparsom og udgøres af græs. Langs den nordvestlige søbred findes et bredt bælte af røde og hvide åkander. I 1996 blev der ikke observeret nogen undervandsvegetation og af flydebladsplanter, kun et bredt bælte af åkander. I 2003 blev der heller ikke observeret nogen undervandsvegetation, men udover det brede bælte af åkander i søens nordvestlige ende, blev der også registreret to mindre forekomster af flydebladsplanten Vandpileurt. Udvikling Miljøtilstanden i Hjortekæret er stort set uændret i løbet af perioden 1996 til 2003, jvf. tabel Det skal dog bemærkes at vurderingen bygger på et meget sparsomt datamateriale. Kvælstofindholdet er reduceret, hvorimod fosforindholdet er steget. Klorofylkoncentrationen og indholdet af suspenderet stof er ekstremt højt og er kendetegnende for en næringsrig, lavvandet og vindpåvirket sø, hvilket i dette tilfælde forværres af ridning gennem vandhullet.. Tabel 3.10 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og 2003 Hjortekæret 27-aug aug-2003 Total-N (mg/l) 5,5 1,8 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,005 0,003 Total-P (mg/l) 0,05 0,29 Ortho-P (mg/l) 0,015 0,013 susp.stof (mg/l) Klorofyl a (µg/l) ph 7,5 6,8 Alkalinitet (mmol/l) 0,3 0,1 Sigtdybden (m) 0,2 0,35 Springlag nej nej Vegetation nej nej n=1 n=1 48

51 Konklusion 2003 Miljøtilstanden i Hjortekæret er ikke tilfredsstillende. Næringsstofniveauet er højt, med deraf lille sigtdybde. Der er dog ikke sket nogen forværring i miljøtilstanden og det vurderes derfor at B-målsætningen i Regionplan 2001 er opfyldt. Det skal endnu engang bemærkes at vurderingen bygger på en meget sparsomt datamateriale (to tilsyn på 8 år). 49

52 50

53 3.11 Høholmsø Høholmsø er beliggende i den nordøstlige del af Høje-Taastrup Kommune, ikke langt fra Porsemosen. Tilløb og afløb Der er ikke observeret tilløb eller afløb. Beskrivelse Med er areal på ca. 5,5 ha. er Høholmsøen en af de største søer i denne undersøgelse. Høholmsø er A1 målsat som særlig naturvidenskabelig interesseområde på grund af udbredt og alsidig undervandsvegetation. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Høholmsø ligger forholdsvis lavt med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,06 og 1,3 mg/l. Det lave indhold af næringsstoffer og især fosforindholdet, resulterer i et beskedent klorofyl-indhold på 18 µg/l (sommergennemsnit 2003). 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.11 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. Vegetation og dyreliv 2003 Høholm Sø har en artsrig og vidt udbredt undervandsvegetation, overvejende bestående af den sjældne krans-tusindblad, tornfrøet hornblad og alm. kildemos. Derudover registreredes tornløs hornblad, vandspir, korsandemad, vandrøllike og seglmos. De to bassiner er vidt forskellige i deres flora. Det østlige bassin er domineret af kranstusindblad og hornblad, hvorimod kildemos med mindre bevoksninger af vandspir dominerer i det vestlige bassin /10/. 51

54 Undervandsvegetationen i Høholm sø er veludviklet og udbredt, med en dækningsgrad over 90 % af søbunden og en dybdegrænse på 1,9 m. Således var store dele af søen lukket til af tæt rankegrøde. Udvikling Miljøtilstanden i Høholm sø har ikke ændret sig væsentligt fra 1997 til 2003, jvf. tabel Næringsstofniveauet er stort set uændret og der er fortsat sigt til bund. Ydermere er vegetationen stadig vidt udbredt og meget alsidig /5,10/. Tabel 3.11 Vandkemi og feltdata fra de to undersøgelsesrunder hhv og Høholmsø Sommer 1997 Sommer 2003 Total-N (mg/l) 1,7 1,3 Nitrit-nitrat-N (mg/l) 0,015 - Total-P (mg/l) 0,03 0,06 Ortho-P (mg/l) 0,008 - susp.stof (mg/l) 3,0 - Klorofyl a (µg/l) 4,6 18,2 ph 8,2 8,1 Alkalinitet (mmol/l) 5,1 4,4 Total-jern (mg/l) 0,3 - Farvetal (PT-mg/l) - 59 Sigtdybden (m) bund bund Springlag nej nej Vegetation ja ja n=3 n=6 Konklusion 2003 Høholmsø er en middelstor klarvandet sø på 5,5 ha. med en særdeles god miljøtilstand. Søen er yderst klarvandet og har en artsrig udbredt undervandsvegetation. På baggrund af ovenstående data er der ikke tegn på foringelse i miljøtilstanden og A1-målsætningen i Regionplan 2001 vurderes for opfyldt 52

55 53

56 54

57 3.12 Klydesøen Klydesøen er beliggende på den sydvestlige del af Vestamager i et fuglereservat, der er tilholdssted for mange svømmme- og vadefugle. Søen ligger umiddelbart op ad kystdæmningen, midt mellem Birkedammen og Hejresøen. Tilløb og afløb Der er ikke observeret direkte tilløb til søen, men der er diffuse tilstrømninger gennem kystdæmningen. Afløbet går, som for de to andre beskrevne søer på Vestamager, til Sydvestkanalen. Beskrivelse Klydesøen er en brakvandsø og har ligesom Hejresøen en yderst varierende vandstand. Derudover er søen meget lavvandet og vindeksponeret. Området omkring søen er er fortrinsvis åbne græsningsarealer. Vandkemi 2003 Næringsstofniveauet i Klydesøen er moderat med en konc. af total-p og total-n på hhv. 0,12 og 1,6 mg/l (sommergennemsnit, n=6). Det moderate næringsstofniveau giver også et moderat klorofyl-indhold omkring 34 µg/l. Trods den store vindpåvirkning af søen, er indholdet af suspenderede stoffer beskedent (11 mg/l), hvilket kan skyldes undervandsvegetationens evne til at forhindre kraftig resuspension af bundmaterialet. 0,50 Total-P 3,5 Total-N 0,45 0,40 3,0 0,35 2,5 Total-P (mg/l) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fiskesøen Korshullet Christianshøj grusgravsø Vidnæsdam Hakkemosen Skallemose sø Store Hulsø Bøllemosen Porsemosen (dam 2) Smørmosen Langkærret Brobæk mose Høholmsø Stokkerup dam Nydam Kollelev mose (nordlige) Klydesøen Fugkesangssøen Enrum dam Birkedam Hjortekæret Hejresøen Total-N (mg/l) 0,00 Fiskesøen Christianshøj grusgravsø Hakkemosen Langkærret Smørmosen Porsemosen (dam 2) Skallemose sø Fugkesangssøen Høholmsø Store Hulsø Vidnæsdam Korshullet Bøllemosen Klydesøen Birkedam Enrum dam Nydam Brobæk mose Hjortekæret Hejresøen Stokkerup dam Kollelev mose (nordlige) Figur 3.12 De forskellige søers indhold af næringsstoffer, som tidsvægtet sommergennemsnit eller enkelt vandprøve i sommerhalvåret. 55

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin og to vandhuller i det kloaktekniske anlæg opstrøms Forsyning Ballerup Ågerupvej 84-86 2750 Ballerup mail@forsyningballerup.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 21. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2325 Fax.

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal

DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal Sagsb.: sbagg 1251 København K Sagsnr.: 14/66954 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer i Fruerskov

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev Att. Godsforvalter Jens Risom Dispensation til oprensning af mølledam på Ny Næstvedvej 35 Gisselfeld Kloster har d. 17. juli 2013

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Bedre vandmiljø i Kohavedammen

Bedre vandmiljø i Kohavedammen Birte Reed Rasmussen Kohaven 4 2970 Hørsholm reedras@mail.dk Bedre vandmiljø i Kohavedammen Søens tilstand Søen er 50 x 100 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Du skriver at største dybde er cirka

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Jonstrup/Jonstrup Vang

Jonstrup/Jonstrup Vang Jonstrup/Jonstrup Vang ET 34 BALLERUPVEJ 28 0 250 meter BRINGEVEJ 500 JONSTRUPVEJ 29 35 33 39 37 38 32 36 31 30 JONSTRUPVANGVEJ WALGERHOLM 131 132 Sø nr. 28 Nr. 28, Bringe By Den nordlige del af Møllemosen

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V Værløse 44 45 46 43 42 41 53 54 40 55 51 48 56 47 96 49 50 52 57 NØRREVÆNGET RYETVEJ NØRRESKOVVANG FISKEBÆKVEJ SKOVLINIEN SKOVGÅRDS ALLE HILLERØDMOTORVEJEN KIRKE VÆRLØSEVEJ KOLLEKOLLEVEJ LILLE VÆRLØSEVEJ

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 og 16 til udvidelse af en del af E20 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Agnete Jørgensen By- Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Park og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Vurdering af tilstanden af Springdammen Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere