Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, University College Sjælland, dk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, University College Sjælland, dk."

Transkript

1 Zonen for nærmeste forskel - strategier for - organisatorisk forankring af - og pædagogiske perspektiver på et grænseoverskridende nordisk skolesamarbejde. Af: Karsten Gynther, leder af Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, University College Sjælland, dk. Med afsæt i en analyse af projekterfaringer fra GNU projektets tre år 1 - sådan som jeg har indsamlet dem både som forsker i og leder af projektet, vil jeg i det følgende pege på nogle strategier for og anbefalinger til, hvordan man kan organisere og forankre et samarbejde mellem skoler i Norden. De tre centrale begreber i den analyse, der ligger til grund for anbefalingerne er grænseoverskridende merværdi, zonen for nærmeste forskel og organisatorisk kompleksitet. Grænseoverskridende merværdi Det første begreb tematiserer det, som karakteriserer merværdien ved et nordisk skolesamarbejde på tværs af landegrænser. Data til denne karakteristik har jeg hentet fra projektets mange deltagere i form af udsagn, analyser mv., som deltagerne har bidraget med ud fra den projektposition og rolle, de har haft i projektet (elev, lærer, forsker, skoleleder og støttefunktioner). Jeg har især her trukket på de mange artikler og delrapporter, som de forskellige forskergrupper har bidraget med. Hovedparten af disse bidrag kan findes på projektets hjemmeside: Artikler og rapporter er analyseret på tværs i to analyserunder. Den første analyse har med inspiration fra en grounded theory tilgang (Glaser 1967) haft fokus på at identificere og mætte gennemgående kategorier, der kan karakterisere en grænseoverskridende merværdi ved et nordisk skolesamarbejde. I anden runde er centrale kategorier blevet analyseret nærmere bl.a. med afsæt i Batesons kategorier for læring (Bateson 1998) og Niklas Luhmanns systemteoriske forståelse af organisationers begrundelse (Luhmann 2000). Kategorier for grænseoverskridende merværdi i et nordisk skolesamarbejde. Det er et gennemgående træk ved de mange delrapporter fra projektet, at deltagerne skelner mellem tre forskellige former for grænseoverskridende merværdi ved et nordisk skolesamarbejde, der kan relateres til tre roller i skolen. Den første merværdi handler om eleverne. Her er der fokus på læreprocesmerværdien ved et grænseoverskridende undervisningsforløb i et konkret fag. Den anden merværdi handler om lærerne. Her er der fokus på den merværdi, det giver - i forhold til at udvikle lærerens professionelle kompetencer - at virke i en grænseoverskridende nordisk skolekontekst, hvor et nordisk lærerteam sammen udvikler, planlægger og afprøver fælles grænseoverskridende didaktiske design for en fælles nordisk elevgruppe i et konkret fag. Og endelig kan man identificere en tredje type merværdi, som handler 1 I GNU projektet: Grænseoverskridende Nordisk Undervisning har over 1000 elever, 150 lærere, 60 skoleklasser, 12 skoler og skoleledere og 25 professionsforskere fra Norge, Sverige og Danmark eksperimenteret med udvikling af ITstøttet grænseoverskridende undervisning i fagene matematik, science, historie/samfundsfag og modersmål i perioden Læs mere på Projektet har været støttet af EU's Interreg midler. 1

2 om skoler og skoleledelse. Her er fokus på skoleudvikling og den merværdi i forhold til organisatorisk læring, der kan ligge i et grænseoverskridende samarbejde mellem skoleledere fra forskellige lande. Læser man på tværs af alle GNU projektets artikler og forskningsrapporter, er der en kategori, som går igen når den grænseoverskridende merværdi ved et nordisk skolesamarbejde skal tematiseres, og det er kategorien forskel/lighed en kategori, der kan sættes i spil over for både elever, lærere og ledere/skoler. Grænseoverskridende merværdi på elevniveau (læreprocesmerværdien) Den pædagogiske merværdi ved et grænseoverskridende nordisk undervisningssamarbejde på elevniveau har fokus på at øge elevernes faglige udbytte gennem et grænseoverskridende undervisningssamarbejde. Projektet viser, at måden at gøre dette på varierer fra fag til fag og afhænger af fagets fagdidaktiske tradition og muligheder for at udvikle en grænseoverskridende fagdidaktisk tænkning. Denne merværdidimension er udførligt afrapporteret for alle de fire deltagende fagområder. Her har de fagdidaktiske forskere bl.a. udviklet fælles nordiske læseplaner og grænseoverskridende fagdidaktiske planlægningsmodeller, der kan understøtte et grænseoverskridende undervisningssamarbejde med tydelig fagdidaktisk merværdi (Se Laver man en komparativ analyse af de fagdidaktiske analyser af en grænseoverskridende faglig merværdi ved et nordisk skolesamarbejde, kan man se, at alle fag integrerer kategorien forskel/lighed i deres grænseoverskridende fagdidaktiske tænkning. Det har for alle fag været vigtigt didaktisk designprincip at udvikle et grænseoverskridende fagligt læringsmiljø, som sætter eleverne i stand til at reflektere over både forskelle og ligheder de tre lande imellem inden for det faglige genstandsfelt og de metoder faget beskæftiger sig med. At netop denne kategori slår igennem i alle fire fag er ikke så mærkeligt. At lære gennem forskelle Kun gennem forskelle kan man lære (Bateson 1998), men det behøver ikke at være markante forskelle, det handler blot om, at det for eleverne er en forskel der gør en forskel (Bateson 1984, s.95). Kobler man denne læringsteoretiske tænkning til Batesons læringskategorier, er det også muligt at forstå, hvorfor netop et nordisk skolesamarbejde kan indeholde en særlig pædagogisk merværdi. Bateson arbejder med flere forskellige læringsniveauer, hvoraf især tre af dem kan anvendes til at kategorisere undervisning, der arbejder med forskelle/ligheder mellem forskellige lande. Grænseoverskridende undervisning på niveau 1 kan man karakterisere som den undervisning, der understøtter, at eleverne lærer om et andet land. Figur 1: Grænseoverskridende undervisning på niveau 1. Dette har i årtier ja måske århundreder været måden at arbejde med grænseoverskridende undervisning. Eleverne har gennem diverse læremidler tilegnet sig viden om andre lande. Denne form for undervisning har vi kun anvendt i begrænset omfang i GNU projektet og kun som afsæt for nedenstående læringsniveauer 2 og 3. Grænseoverskridende undervisning rettet mod læring på niveau 2 vil vi karakterisere som et undervisningssamarbejde med et andet land. 2

3 Figur 2: Grænseoverskridende undervisning på niveau 2 Grænseoverskridende undervisning rettet mod niveau 2 læring er f.eks. to skoleklasser, som i et fag samarbejder på forskellige måder om et fagligt tema. Her lærer begge klasser (eleverne) både noget om den anden klasses land (den andens situerethed), men klassen/eleven lærer også noget om sig selv. For begge klasser kan gennem det konkrete samarbejde, der foregår gennem digitalt understøttede asynkrone og synkrone kommunikationsteknologier samtidig iagttage den anden klasses iagttagelse af sig selv, hvilket understøtter en selvrefleksion (metakognition), der sætter eleverne i stand til at erkende, at det ikke kun er de andre, der er anderledes jeg/vi er også selv anderledes for de andre. Vi har omfattende data fra tre års undervisningssamarbejde inden for fire forskellige fag på, at et forpligtende undervisningssamarbejde på tværs af grænser kan understøtte læring på niveau 2. Men samtidig viser projektet også, at denne form for grænseoverskridende læreproces er krævende for eleverne, og som det er veldokumenteret fra anden forskning i digitale læringsmiljøer (Gynther et. al. 2013), kræver et undervisnings- og læringsmiljø af denne karakter tillid, relationsdannelse og gensidig anderkendelse på tværs af grænser af både elever, lærere og ledere. Zonen for nærmeste forskel Projektet viser her, at det handler om i det grænseoverskridende didaktiske samarbejde at tilrettelægge det man kan kalde zonen for nærmeste forskel et begreb som selvsagt er inspireret af Vygotskys begreb om Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky 1978). Et skolesamarbejde mellem skoler og lande, der er meget forskellige fra hinanden vil også kunne generere læring på niveau 2, men den vil ikke kunne understøttes i samme grad af den fordel de nordiske lande har ved på en gang at være forskellige men også ligne hinanden. Projektet har nemlig mange data på, at det, at eleverne kan genkende noget af sig selv i den anden (famillielighed), har understøttet etableringen af de nødvendige tillidsbaserede og anderkendende relationer på elevniveauet. Zonen for nærmeste forskel er ikke et stationært begreb. Det karakteriserer - præcis som det begreb, det er inspireret af (Zonen for nærmeste udvikling) - en zone for læring om og med andre, der hele tiden flytter sig. F.eks. kan zonen for nærmeste forskel for de yngste elever godt være ældre elever på egen skole, for mellemtrinnet kan det være et samarbejde mellem en by og en landskole i samme kommune, eller det kan være et samarbejde mellem skoler fra to forskellige regioner i samme land. Og her viser projektet, at den famillielighed og dog forskellighed, der karakteriserer de skandinaviske lande ligger inden for zonen for nærmeste forskel for elever fra mellemtrinnet og opefter. Forskellen mellem de tre skandinaviske lande Norge, Sverige og Danmark er så stor at det kan generere læring på niveau 2, men ligheden er også så tydelig, at eleverne nemt kan etablere den tillidsbaserede og anderkendende relationsdannelse, der er nødvendig for det digitalt understøttede samarbejde eleverne imellem. Efter et nordisk skolesamarbejde mellem to skoler/klasser vil zonen for nærmeste forskel i et grænseoverskridende samarbejde kunne gå to veje. Den ene vej er stadig læring på niveau 2, men her flytter zonen for nærmeste forskel sig til et ønske om at samarbejde med lande, der er mere forskellig fra 3

4 en selv dvs. uden den store familielighed f.eks. lande som udviklingsmæssigt, geografisk eller sprogligt ligger langt fra de nordiske lande. I GNU projektet har flere skoler ved projektets udgang vist interesse for at gå denne vej. Men i GNU projektet har vi også eksperimenteret med et grænseoverskridende undervisningssamarbejde, der understøtter læring på niveau 3 ja det var ved projektstart den grundlæggende organisatoriske samarbejdside, som projektet lagde ud med uden helt at have gjort sig klart, at dette måske hverken var zonen for nærmeste forskel for eleverne, og at et undervisningssamarbejde, der understøtter læring på niveau 3 indeholder en organisatorisk kompleksitet for de deltagende lærere og ledere, som er langt mere omfattende end grænseoverskridende undervisning, der understøtter læring på niveau 2. Grænseoverskridende undervisning, der understøtter læring på niveau 3, karakteriserer vi som et undervisningssamarbejde mellem skoleklasser fra mindst tre forskellige lande. En organisationsform som kombinerer den didaktiske kategori zonen for nærmeste forskel med niveau 3 understøttende undervisning er f.eks. et undervisningssamarbejde mellem skoleklasser fra tre skandinaviske lande. Figur 3: Grænseoverskridende undervisning på niveau 3. Modellen viser, at et samarbejde mellem klasser fra tre nordiske lande stadig understøtter niveau 2 læring, idet de deltagende klasser gennem samarbejdet også bliver understøttet i at reflektere over sig selv. Men forskellen på de to organisatoriske modeller (A: klasser fra to lande, der samarbejder, B: klasser fra tre lande som samarbejder) er, at et to klasse samarbejde primært understøtter elevernes refleksion over forskellen/ligheden (afstande/nærhed) mellem ens eget udgangspunkt og den anden, men samarbejdet sætter ikke i sig selv spørgsmålstegn primært ved ens eget udgangspunkt og også kun i mindre grad ved den andens. Vi har bl.a. fra undervisningssamarbejdet i historie/samfundsfag data på, at netop det, at tre forskellige lande etablerer et fælles fagligt samarbejde, understøtter den type elevrefleksion eller erkendelse hos eleverne, at ingen kulturelt og socialt betydende forskel er naturgiven, intet udgangspunkt (land) kan være det etnocentriske centrum for iagttagelse af forskelle alle lande, alle udgangspunkter er socialt og kulturelt konstruerede også ens eget. Dvs. undervisning, der understøtter læring på niveau tre, indeholder en særlig form for grænseoverskridende merværdi, idet den understøtter elevernes erkendelse af, at elevens kultur, historie, faglige traditioner mv. er socialt og kulturelt konstruerede og kunne være anderledes eller kunne blive anderledes. Denne pædagogiske merværdi ved det grænseoverskridende samarbejde indeholder læring på niveau 2 ikke. At det netop er forskergruppen fra historie/samfundsfag, 4

5 der i GNU projektet har data på og formuleret denne pointe, er måske ikke så mærkeligt, idet det netop er en del af fagsynet i historie og samfundsfag, at undervisningen i disse fag skal have fokus på niveau 3 læring og den erkendelse, som denne form for læring kan bidrage til. Organisatorisk kompleksitet processuelle og organisatoriske perspektiver på et grænseoverskridende skolesamarbejde. Det er ikke denne artikels ærinde at analysere den grænseoverskridende merværdi ved de to andre merværdiniveauer i et grænseoverskridende samarbejde: lærer til lærer samarbejdet samt et ledelse til ledelse samarbejde. Denne dimension er analyseret i flere projektrapporter (Christiansen 2014, Hansbøl og Petersen 2014). Denne artikels ærinde er at koble ovenstående didaktiske analyse af den pædagogiske merværdi på elevniveau med et organisatorisk niveau. Didaktikken skal nemlig sættes i spil i konkrete aktiviteter og forankres organisatorisk, ellers er det slet og ret blot en didaktisk teori uden anvendelsespotentiale for et konkret nordisk skolesamarbejde. Ovenstående pointe vedr. forskellene på læring på niveau 1, 2 og 3 i forhold til den grænseoverskridende merværdi ved et nordisk skolesamarbejde på elevniveau kan derfor ikke stå alene. Forudsætningen for at disse niveauer kan sættes i spil er et konkret grænseoverskridende lærersamarbejde og et skoleledelses(organisatorisk) samarbejde og hermed nærmer vi os begrebet organisatorisk kompleksitet. Organisatorisk kompleksitet GNU projektet viser, at der findes et meget stort potentiale i at etablere et grænseoverskridende samarbejde mellem skoler både for elever, lærere og ledere. Denne grænseoverskridende merværdi ved et skolesamarbejde uanset om vi taler om niveau 1, 2 eller 3 har imidlertid kun værdi, hvis det også på det praktiske organisatoriske plan er muligt at etablere et sådan samarbejde. Projektet viser her, at et nordisk skolesamarbejde indeholder et kompleksitetsniveau, der er langt større, end det skoler kender fra deres daglige hverdagspraksis på egen skole. Kompleksiteten stiger betragteligt blot to skoler skal samarbejde, og hvis tre skoler eller et helt netværk af skoler skal etablere et samarbejde, så viser projektet, at man står med et kompleksitetsniveau, som selv ellers innovative ledere og lærere har svært ved at håndtere i praksis. Kun hvis det er muligt at etablere organisatoriske formater, som kan håndtere den kompleksitet et forpligtende skole til skole samarbejde indeholder, vil det være muligt at indfri de merværdipotentialer, som blev beskrevet ovenfor. GNU projektet har da også eksperimenteret med og indsamlet en lang række data om organisationsformater, som skal analyseres i det følgende med henblik på at komme med nogle anbefalinger til en langsigtet og bæredygtig strategi for organiseringen af et nordisk skole til skole samarbejde. Projektdata er her blevet analyseret med afsæt i den systemteoretiske forståelse af organisationers begrundelse (Luhmann 2000) samt nyere organisationsteori med fokus på skoleledelse (Hansbøl, in: Hansbøl og Petersen 2014) Skolen som organisation. I projektet har der deltaget 12 forskellige skoler. De er hver især at betragte som selvstændige organisationer, der er etableret med det formål at reducere kompleksitet i form af valg relateret til forskellige måder at løse den funktionelle opgave i samfundet, der handler om at bedrive skole. En organisation som f.eks. en skole konstitueres af beslutninger om hvem, der er medlem på præcis den skole (elever og lærere) samt i form af internt kompleksitetsreducerende koordinerende aktiviteter og regler for, hvordan bestemte funktioner skal varetages på skolen (Luhmann 2000). Over tid etablerer organisationen en række konditioner for koordinering af aktiviteter mv., der opleves som en samhørighed blandt 5

6 medlemmerne i form af vaner og ritualer eller det, der også omtales som en organisationskultur en kultur som nyere organisationsteori dog ikke omfatter som statisk, men noget som til stadighed må genforhandles (Hatch 1991, Glerup og Wiedemann 1995). Organisationen (skolen) er samtidig konstitueret gennem magt til at koordinere og lede skolens aktiviteter, hvem der er medlem osv. I nyere organisationsteori (Robinson et. al. 2009) er ledelsen af disse koordinerende aktiviteter ikke kun lig med skolelederen, men er distribueret mellem alle skolens medarbejdere. I ledelsestermer konstitueres organisationen (skolen) bl.a. af forskellige former for ledelse. Mikala Hansbøl har med afsæt i flere års arbejde med skolelederne i GNU projektet beskrevet fire dimensioner i et grænseoverskridende ledelsessamarbejde): Materialitetsledelse som bl.a. handler om at sørge for at teknologier (i bredest mulige betydning) er til rådighed, driftssikre og kompatible mellem de lande, der deltager i det grænseoverskridende skolesamarbejde. Relationsledelse som bl.a. handler om at understøtte samarbejdet mellem deltagerne (ledere, lærere og elever, støttefunktioner) fra de tre nordiske lande (se, no, dk). Pædagogisk ledelse som bl.a. handler om at holde fokus på den ovenfor beskrevne pædagogiske merværdi ved et grænseoverskridende skolesamarbejde samt begrebet Organisatorisk læringsledelse, som Hansbøl bl.a. anvender til at betegne ledelsesaktiviteter, der skal sikre den nødvendige kompetenceudvikling og videndeling mellem deltagerne på tværs af de deltagende skoler (Hansbøl, in: Hansbøl og Petersen 2014). I sidstnævnte begreb mangler dog en meget vigtig dimension i et grænseoverskridende skolesamarbejde - en dimension som der er mange data på fra GNU projektet nemlig den organisatoriske ledelsesdimension, der handler om at koordinere arbejdsprocesser mellem forskellige deltagende skoler på tværs af grænser, f.eks. parallellægning af timer til synkrone planlægningsmøder og synkrone fælles undervisningssessioner (Gynther 2012). Et begreb som organisatorisk ledelse, der kan dække både læringsledelse og koordination er derfor mere dækkende for denne ledelsesdimension. Det centrale ved de fire begreber: materialitetsledelse, relationsledelse, pædagogisk ledelse og organisatorisk ledelse er, at de både kan karakterisere ledelsesarbejde på en enkelt skole og ledelsesdimensioner i et grænseoverskridende skolesamarbejde. I forhold til et skole til skole samarbejde udgør organisatorisk ledelse i form af koordinering en særlig udfordring. Kompleksitetsøgning i det nordiske skolesamarbejde Vi har omfattende data fra projektet, der viser, at når forskellige organisatoriske enheder (skoler) skal samarbejde grænseoverskridende, så øges den organisatoriske kompleksitet ganske betydeligt for den nye organisatoriske enhed (system), som det grænseoverskridende skolesamarbejde udgør. De 12 skoler, der deltog i projektet, har tilsammen flere tusinde elever og flere hundrede lærere. Hvordan kan koordinering af aktiviteter mellem alle disse potentielt mulige deltagere ske? Der må nødvendigvis ske en reduktion af kompleksitet dvs. en reduktion af de mange tilkoblingsmuligheder, der er mellem de mange elever og lærere. Skolen som organisatorisk format har dog allerede udviklet en række kompleksitetsreducerende tiltag, som det grænseoverskridende samarbejde kan tage afsæt i. I den traditionelle skole er den mest grundlæggende kompleksitetsreducerende organisationsform klassen dvs. en lærer med et hold elever med et specifikt alderstrin, der kobles til et fag. Ved projektstart mimede GNU projektet dette organisatoriske format, og det som vi i projektet har kaldt et klassematch blev gennem 3 år projektets grundlæggende organisatoriske kerne. Et klassematch består i sin grundform af en klasse fra hvert land et klassetrin (alderstrin) samt et fagområde, hvortil der er tilknyttet en faglærer fra hvert af de tre lande. Klassematchet formaterer derved to typer af organisatoriske formater: et nordisk lærerteam og en nordisk elevgruppe begge relateret til et skolefag. Denne del af det kompleksitetsreducerende 6

7 organisatoriske format for et nordisk undervisningssamarbejde har gennem hele forløbet vist sin værdi i forhold til de ovenfor beskrevne nordiske merværdidimensioner for eleverne. Organisatorisk kompleksitet i et grænseoverskridende lærer til lærer samarbejde. Men for lærerne var kompleksiteten i planlægningsarbejdet langt større, end det de var vant til i deres almindelige praksis. Projektet har vist, at lærerne skal koordinere (beslutte) tre dimensioner i det nordiske lærersamarbejde: A) Koordinering / valg af fælles faglige temaer. B) Koordinering / valg af pædagogisk arbejdsform (lærer- og elevrolle). C) Koordinering af undervisningsrum (tid, kommunikationsform, teknologi, sekvensopbygning). I forhold til A) viser projektet, at det indeholder en stor grad af kompleksitet at vælge faglige temaer, der både er relevante i forhold til de nationale læreplaner samtidig med, at det fælles undervisningsforløb også indeholder en grænseoverskridende faglig merværdi. Her har projektet udviklet refleksionsværktøjer (tænketeknologier), der kan understøtte dette arbejde i form af tværnationale læreplaner og grænseoverskridende planlægningsværktøjer (Se: Efter at lærerne havde tilegnet sig disse værktøjer (dvs. det nordiske lærerteam havde opbygget en højere grad af indre kompleksitet) viser projekterfaringer, at det blev mindre komplekst for lærerne at planlægge grænseoverskridende undervisningsforløb med faglig merværdi. I forhold til B) viser projektet, at også lærerne har fordel af, at de skandinaviske landes pædagogiske traditioner ligger inden for zonen for nærmeste forskel, og vi har da heller ikke kunnet iagttage nogen større koordineringsproblemer med afsæt i forskellige pædagogiske grundsyn hos de deltagende lærere. I forhold til C) gennemgår projektet en interessant udvikling og generer nogle vigtige erfaringer, som andre nordiske skoleprojekter vil kunne trække på. I den almindelige skole kan undervisningsrummet dvs. koordinering af tid, sted, kommunikationsmedier (teknologier), sekvenser og deltagere, etableres på mangfoldige måder, men her er der tradition for (det organisationskulturelle perspektiv på skolen som organisation) at reducere kompleksiteten af de mange muligheder ved, at normalnormen for den tidslige, rumlige og teknologiske organisering af kommunikationsformer mv. er klasseværelset med face to face kommunikationen og derved interaktionssystemet lærer/elev relationen som det dominerende sociale system / organisatoriske format. I GNU projektet forsøgte projektdeltagerne ved projektets start at mime eller simulere dette format ved at formulere et designframework for det nordiske undervisningsrum gennem begreber som en virtuel nordisk klasse i skyen. Dette designframework kan beskrives som en designvision om et kompleksitetsreducerende organisatorisk format konstitueret af følgende designprincipper: en fælles nordisk elevklasse, et fælles nordisk lærerteam og et virtuelt klasserum (i skyen), hvor elever og lærere på tværs af grænser præcis som i den traditionelle skole kan kommunikere synkront med hinanden blot understøttet af digitale kommunikationsteknologier. I selve projektansøgningen blev det allerede anført, at denne form for virtuelle klasser nemt kunne lade sig gøre, fordi vi i dag har en række billige hverdagsteknologier, som kan understøtte sådanne kommunikationsformer. Efter 3 års eksperimenter kan vi i dag karakterisere dette bud på et kompleksitetsreducerende organisatorisk format for et fælles nordisk undervisningsrum, som et såkaldt spekulativt design. Der er to 7

8 meget enkle grunde til, at de deltagende lærere ikke i praksis kunne etablere et kompleksitetsreducerende organisatorisk format kaldet en virtuel nordisk klasse i skyen. Et sådan kompleksitetsreducerende organisatorisk format kræver nemlig to ting: koordinering af de deltagende skolers kommunikationsteknologier og koordinering i form af parallellægning af de deltagende klassers tilstedeværelsestid i den virtuelle klasse dvs. en parallellægning af skolernes undervisningsskemaer/planer. Disse to koordineringsaktiviteter falder da heller ikke normalt ind under lærerens opgaver, men skal adresseres på dels et skole(leder) niveau og på et kommune til kommune niveau. Dette lykkedes aldrig fuldt ud i projektperioden, en problemstilling som er blevet dokumenteret i en række af projektets forskningsrapporter, og som vil blive uddybet ydereligere nedenfor. I dette afsnit som har fokus på at generere erfaringer om robuste organisatoriske kompleksitetsreducerende formater på lærerniveau dvs. på bæredygtige grænseoverskridende undervisningsformer er der en anden vigtig pointe, som skal frem. Kan et organisatorisk format ikke realiseres, eller viser det sig ikke at være bæredygtigt, så forlades det over tid og i stedet udvikles enten andre og mere bæredygtige organisatoriske formater eller også opgives selve den opgave, som organiseringen skulle løse (det sociale system opløser sig selv). I GNU projektet blev målet om at udvikle bæredygtige grænseoverskridende undervisningsformer på ingen måde opgivet af deltagerne, selvom det første designframework (den fælles nordiske klasse i skyen) måtte opgives, fordi det ikke var muligt at koordinere i tid og ej heller muligt at harmonisere de deltagende skolers teknologpolicy for kommunikation med aktører uden for skolens indre arena dvs. andre skoler. I flere forskningsrapporter (Pareto et. al. 2014, Spante et. al. 2014) er det beskrevet, hvordan de deltagende lærere og forskerteams i stedet udvikler en vifte af forskellige samarbejdsformer under det meget brede didaktiske designframework, jeg vil karakterisere som blended learning (Gynther 2005). En vifte af asynkrone og synkrone samarbejdsformer understøttet af mange forskellige digitale teknologier blev projektdeltagernes svar på den udfordring, det blev, at det ikke var muligt at etablere et kompleksitetsreducerende organisatorisk format kaldet en virtuel nordisk klasse. Det organisatorisk format som projektet på lærerniveau kan anbefale er da også en mere didaktisk orienteret samarbejdsform, hvor fokus er på det eleverne skal lære og i mindre grad på et bestemt organisatorisk samarbejdsformat i tid og rum som det dominerende design. Et grænseoverskridende samarbejde med fokus på de didaktiske mål indeholder en mindre grad af koordinering hvad angår tid, rum, kommunikations- og teknologivalg, og et blended learning format indeholder derved en lavere grad af organisatorisk kompleksitet i forhold til et grænseoverskridende undervisningssamarbejde. Dette betyder så samtidig, at et samarbejdsformat i form af løbende udvikling af fælles undervisningsforløb med afsæt i blended learning i mindre grad kan støtte sig til en allerede rodfæstet organisationskulturel norm for dette samarbejde. Blended learning forløb skal udvikles løbende og kræver derved, at de deltagende lærere er optaget af at deltage i en løbende innovationsproces. Projektet viser her, at et forpligtende grænseoverskridende skole til skolesamarbejde på lærerniveau også understøtter udvikling af de deltagende læreres innovative kompetencer, hvilket samtidig bidrager til udvikling af en innovativ skolekultur på de deltagende skoler dvs. udvikling af nye innovativt orienterede konditioner for koordinering af aktiviteter mv. «Lærere er vanligvis ikke tommer for ideer. De er som oftest kreative og finner løsninger på det som av noen kan kalles problemer. I GNU ble de fleste problemene konvertert til utfordringer, som var til for å løses. «(Wølner 2014 s. 4). 8

9 En generell slutsats är att långvariga samarbeten möjliggör att hitta fram till en teknisk lösning som fungerar som stöd för arbetet med ett ämnesinnehåll i ett gränsöverskridande samarbete. Att veta att man skall mötas igen driver fram en problemlösningsprocess som kopplas till det didaktiska upplägget. I de fall tekniken stör ut den pedagogiska processen söker lärarna efter andra lösningar. Förutom val av digitala verktyg så gäller det även själva organiseringen av samarbetet. (Spante et. al s. 2) Og man har måtte finde nye veje. Så har man jo både som lærer og elev været udsat for at man i virkeligheden har skullet improvisere undervejs for at få ting til at lykkes. Jeg kan se, at de ikke er så bekymrede, når de skal hive it frem både lærere og elever eller når de skal lære noget nyt, at man kaster sig lidt ud i det. Man har fået et billede af, at på et eller andet tidspunkt får man det jo til at fungere. (Dansk skoleleder citeret efter Hansbøl og Petersen 2014 s.45) Organisatorisk kompleksitet i et grænseoverskridende skole til skole / leder til leder samarbejde. Projektet har vist, at Blended learning og klassematch er legitime, realiserbare og effektive kompleksitetsreducerende organisatoriske formater for et grænseoverskridende undervisningssamarbejde. Tilbage står, at disse klassematch skal etableres i et overordnet skole til skole format, og herved når vi frem til skoleledelsesniveauet i et nordisk skolesamarbejde. Også på skoleorganisatorisk niveau har GNU projektet indsamlet og analyseret en række organisatoriske erfaringer, som andre skoler kan have gavn af at trække på. De 12 deltagende skoler, der indgik i partnerskabet bag interregprojektet GNU, kan alene i kraft af at være en del af et projekt i sig selv iagttages som et organisatorisk format i form af et skolenetværk bestående af de 12 skoler repræsenteret ved skolernes ledere. Dette netværk af skoleledere fik ved projektstart til opgave at etablere de klassematch, som skulle være projektets omdrejningspunkt og empirisk eksperimentelle grundform. Med afsæt i det, som kan betegnes som en bottom up tilgang til skoleudvikling, mødte de 12 deltagende skoleledere op med interessetilkendegivelser fra de lærere på deres skole, der var interesseret i at deltage i udvikling af et grænseoverskridende nordisk undervisningssamarbejde. Herefter forsøgte skolelederne så at få alle disse interessetilkendegivelser til at gå op i en stor klassematchkabale. Et øjebliksbillede fra oktober 2012 viser resultatet af skoleledernes klassematchformatering i projektets andet år: 9

10 Figur 4: Eksempel på skole/klassematch oktober 2012: 12 nordiske skoler, matcher elever på forskellige alderstrin i fagene: matematik, modersmål, science og historie/samfundsfag. Figur 4 viser hvor komplekst arbejdet med at etablere klassematch blev for skolelederne. For hvem skulle koble sig sammen med hvem og ud fra hvilke kriterier? Og hvad var skoleledernes rolle i dette? Som figuren viser, blev nogle skoler kun koblet med én anden skole og fik kun etableret et enkelt klassematch i et enkelt fag, mens andre skoler var koblet med flere forskellige skoler, som de etablerede en række forskellige klassematch med i forskellige fag. Konkret var det så vanskeligt for projektet at etablere klassematch, at det blev det muliges kunst, der fik første prioritet, og nogle skoleledere oplevede, at de blev reduceret til trivialiseringsmekanismer, som blot skulle løse en teknisk rationel matchningsopgave. Særligt de skoler, der blev koblet med mange forskellige skoler, oplevede udfordringer i forhold til de fire grænseoverskridende ledelsesdimensioner, som blev beskrevet ovenfor: materialitetsledelse, relationsledelse, pædagogisk ledelse og ikke mindst organisatorisk ledelse. Den meget komplekse men også teknisk rationelle klassematchmodel var et organisatorisk format, som især gjorde det vanskeligt for skolelederne at etablere et relationelt samarbejde med andre skoleledere på en måde, der kunne understøtte ledernes egen læring på både niveau 1, 2 og 3. Projektnetværksmodellen med det primære formål at producere klassematch på kryds og tværs af de mange skoler i et organisatorisk format - som vi i projektet i en kort periode tematiserede som Den nordiske skole i skyen - viste sig på samme måde som Den nordiske klasse i skyen at være et spekulativt design for et nordisk skolesamarbejde. Årsagen til dette skal primært findes i projektets tænkning om klassematch. Klassematch er jf. ovenfor et legitimt, realiserbart og effektivt kompleksitetsreducerende organisatorisk format på undervisningsniveau. Men etablering af nordiske klassematch med afsæt i lærerens interesse for et nordisk undervisningssamarbejde er ikke i sig selv et realiserbart og effektivt organisatorisk format, der kan modsvare de taktiske og strategiske udfordringer, der er i et grænseoverskridende skole til skole samarbejde. Projektet har her mange data på, at kun hvis de taktiske udfordringer overkommes (koordinering af teknologi, tid mv.), og den strategiske opbakning til det nordiske samarbejde er solidt forankret (dvs. at den deltagende skole som organisation har begrundet og forankret skolens deltagelse i det nordiske samarbejde) vil et nordisk skolesamarbejde blive en integreret del af skolens daglige praksis. Man kan formulere det på den måde, at projektet på det operationelt didaktiske niveau fik udviklet bæredygtige kompleksitetsreducerende organisatoriske formater i form af blended learning og en klassematchstruktur, men det lykkedes ikke at udvikle et bæredygtigt organisatorisk format på skoleniveau. Dette medvirkede til, at det grænseoverskridende nordiske skolesamarbejde på det taktisk didaktiske niveau og det strategisk didaktiske niveau fik udfordringer. På det taktiske niveau lykkedes det ikke, at udvikle procedurer og modeller for synkronisering af teknologier, skemaer mv. og reduceringen af lederniveauet til primært at arbejde med trivialiseringsopgaver gav også den udfordring, at den strategiske lokalt forankrede opbakning til at arbejde grænseoverskridende blev udfordret. Fra klassematch til skole(skoleleder)match. I projektets sidste år har forskere og skoleledere arbejdet med at formulere anbefalinger til et andet kompleksitetsreducerende format for et grænseoverskridende samarbejde mellem nordiske skoler. 10

11 Med afsæt i projekterfaringer med de formater, som projektet har afprøvet, anbefales et organisatorisk format, der sætter fokus på at matche skoler og mere konkret skoleledere i et grænseoverskridende nordisk skolesamarbejde. Dette kan konkret gøres ved at facilitere et nordisk netværk for skoleledere, som mødes en gang årligt på en konference med fokus på lederudvikling i et grænseoverskridende perspektiv. Understøttet af workshops mv. kan skolelederne her opbygge relationer til én højst to andre skoledere, som efter konferencen etablerer et forpligtende strategisk skole til skole samarbejde. Der etableres på denne måde en vifte af skoleledermatch bestående af to eller tre skoleledere fra Danmark, Norge og Sverige. Først derefter går skolelederne i gang med at matche lærere og klasser fra deres skoler klassematch som etableres med afsæt i en intern forankret strategisk beslutning om, at den pågældende skole deltager i et grænseoverskridende samarbejde. Ledelsesteamet bestående af 2 eller 3 nordiske skoleledere tager herefter fat på at arbejde med de fire ledelsesdimensioner i et grænseoverskridende samarbejde: materialitetsledelse, relationsledelse, pædagogisk ledelse og organisatorisk ledelse. Målet er her organisatorisk læring for hele skolen eller sagt på en anden måde læring på niveau 1,2 og 3 for både elever, lærere og skoleledere. I modelform kan dette kompleksitetsreducerende organisatoriske format illustreres på følgende måde: Figur 5: Model for et grænseoverskridende organisatorisk format for et nordisk skole til skole samarbejde. Referencer: Bateson, G. (1998).De logiske kategorier for læring og kommunikation. I: M. Hermansen (red.) Fra læringens horisont - en antologi. Århus. Klim. Bateson, G. (1984). Ånd og natur En nødvendig enhed. Charlottenlund.Rosinante. 11

12 Christiansen, R. (2014). GNU slutrapport: Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag. Glaser, B. G. & Strauss, A.L. (1967/ 2008).The Discovery of Grounded Theory: Strategies for Qualitative Research. New Brunswick, New Jersey: Aldine Transaction. Hansbøl, M. og Petersen, A. (2014). Ledelse af grænseoverskridende undervisning GNU rapport om GNU ledelsesaktiviteter og forskning. Hatch, M. (1991). The Dynamics of Organizational Culture. Papers in Organization, no. 13. Institute of Organization and Industrial Sociology, Copenhagen Business School. Glerup, J. & Wiedemann, F. (1995). Kulturens koder I og omkring gymnasiet. Odense, Odense Universitetsforlag. Gynther, K. (2005). Blended learning IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. København, Unge Pædagoger. Gynther, K. (2012). Grænseoverskridende nordisk undervisning designprincipper for etablering af en tværinstitutionel grænseoverskridende skole for danske, svenske og norske elever understøttet af digitale teknologier. In. Unge Pædagoger, nr. 14. Gynther, K., Christensen, O. Jørnø, R. (2013). Synkrone online læringsmiljøer didaktisk design for synkron undervisning understøttet af digitale teknologier. In Læring og Medier (LOM), Årg. 6, nr. 11. Luhmann, N. (2000). Sociale systemer, Hans Reitzels Forlag, København. Pareto, L. et. al. (2014). GNU matematik: Aktiviteter og resultat. Robinson, V et. al. (2009). School leadership and student outcome: Identifying what works and why (Best Evidence Synthesis Iteration). Auckland: University of Auckland. Spante, M. et. al. (2014). GNU slutrapport IT-didaktik. Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Cambridge. Harvard University Press. Wølner, T.A. (2014). Leadpartner Norge en prosjektleders tilbakeblikk. 12

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Next EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015

Next EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015 Next EUD Rejsen, relevansen & ressourcerne v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015 Next EUD-processen Projektstart: 2013 rammen blev lagt Nye indsigter i karriere-

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag

Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Grænseoverskridende samarbejder i fagene historie og samfundsfag Rene B Christiansen, koordinator historie og samfundsfag. Denne afrapportering retter sig mod formidlingen af de aktiviteter, der har fundet

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS

Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS 1 www.imodus.dk oktober, 2012 Halvårsrapport for IHK s deltagelse i IMODUS Projekttitel: IMODUS - Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland videregående uddannelse og veje dertil

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere