SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKATM-2012-00-06. Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats"

Transkript

1 Page 1 of 16 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Skat > Skattemeddelelser > 00 Ændringer til love og forskrifter > SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbejde Skattemeddelelse Oprettet: SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbejde Der er vedtaget lovgivning om skattefrie familie- og vennetjenester mv. Samtidig er der indført regler om hæftelse mv. rettet mod sort arbejde. Godskrivning af AM-bidrag forbedres, og fradragstidspunkt for servicefradrag ændres. Afgørelse: Notat af 26. juni 2012 udarbejdet af Skatteafdelingen, Videncentret. Bemærkninger fra Videncentret for Landbrug: Lovændringerne medfører i oversigtsform bl.a. følgende ændringer: 1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren 2. Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem 3. Skattefritagelse af vederlag op til kr. for pensionisthjælp i private hjem 4. Krav om digital betaling af beløb over kr. mellem virksomheder 5. Solidarisk hæftelse for en privat aftager 6. Kontrol på privat grund 7. Legitimationspligt 8. Elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fra den registrerede 9. Modregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten for indkomståret 2011 for personer med forskudt indkomstår m.v. 10. Ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningen 1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren Hidtidig praksis Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens 4 er, at enhver form for indtægt uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier er skattepligtig for modtageren. Der gælder dog undtagelser hertil. Efter praksis beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser ikke. Baggrunden herfor skal søges i, at vennetjenester og bistand mellem personer med personlige relationer, såsom familie og venner, er et normalt led i privatlivet, som ikke udløser skattepligt. Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er fastlagt gennem praksis. Ved afgørelsen om, hvorvidt der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste, vurderes følgende forhold sædvanligvis: Personlige relationer mellem parterne Eventuelle modydelser Ydelsernes art Ydelsernes omfang De typiske elementer i en skattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis: at der ikke er tale om væsentlige ydelser at der arbejdes vederlagsfrit at der ikke erlægges nogen modydelse at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier samt at der ikke føres regnskab med udvekslingen af ydelserne. Dette udelukker dog ikke, at der kan gives gentjenester af ikke væsentlig værdi. Ved skattefrie familie- og vennetjenester er der ofte en fælles forståelse af, at den ene tjeneste er den anden værd, men der foreligger ikke noget formelt krav. Skatteministeriet har i rapporten af 4. november 2002 om Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder givet et bud på en afgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester baseret på en kodificering af praksis. Herefter forstås skattefri vennetjenester som sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, som skyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt

2 Page 2 of 16 engagement. Vennetjenester skal ydes uden for erhvervslivet og inden for privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommerciel natur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendes erhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse i klubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvist er at levere ydelser til hinanden. I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi ydelsen er af væsentlig værdi, skal modtageren af ydelsen selvangive værdien af ydelsen og beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området. Nye regler i LL 7 Å Ved bestemmelsen vil man tydeliggøre den gældende praksis for skattefrie familie- og vennetjenester, så der ikke opstår tvivl om skattepligt, når borgerne viser almindelig hjælpsomhed over for familie og venner. Bestemmelse er derfor en lovfæstelse af den gældende praksis på området. I debatten om sort arbejde og omfanget af dette tages der ofte udgangspunkt i, at gensidige vennetjenester generelt er skattepligtige og dermed udgør sort arbejde. Med loven vil man tydeliggøre, at det, der er kernen i begrebet vennetjenester nemlig tjenester, der er udslag af almindelig hjælpsomhed uden aftale om modydelser ikke udløser skattepligt. Det er, ifølge ministeriet, ikke muligt at udforme en objektiv bestemmelse, der lovfæster den gældende praksis for skattefrie familie- og vennetjenester. Afgrænsningen af, hvilke ydelser der er skattefrie familie- og vennetjenester, indeholder nemlig en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingen af, om en ydelse er inden for det skattefrie område. Med bestemmelsen er det dog sigtet at tydeliggøre hvilke elementer og forhold, der har betydning i afgørelsen af, om der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste. Bestemmelsen består både af en positiv afgrænsning af, hvad der forstås ved skattefri familie- og vennetjenester, og en negativ afgrænsning, der fastlægger, hvilke forhold der ikke må være til stede ved skattefrie familie- og vennetjenester. Den negative afgrænsning indebærer, at hvis blot ét af de opregnede forhold er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan ydelsen ikke karakteriseres som en skattefri familie- eller vennetjeneste. Den negative afgrænsning er ikke en udtømmende opregning over, hvilke elementer der ikke kan optræde i en skattefri familie- og vennetjeneste, men supplerer den positive afgrænsning af begrebet. Familie- og vennetjenester Efter bestemmelsen er der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren. Den omfattede personkreds dækker familie eller venner i bred forstand. Det vil sige personer, som har et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden; et kendskab og personligt forhold som gør, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren. Ud over familie og venner vil bestemmelsen f.eks. også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer. Jo fjernere den personlige forbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, jo mere peger det i retning af, at der er tale om rent kommercielle og skattepligtige ydelser. Inden for privatsfæren Ved ydelser inden for privatsfæren forstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring). Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form af at bringe og hente børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn i hjemmet om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter. Der kan også være tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelser, som f.eks. havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen. Hvis man hjælper en ven, der er tømrer, med at fylde affald i en container fredag eftermiddag, eller hjælper en ven med at høste, er disse ydelser således ikke omfattet af bestemmelsen. Videncentret havde opfordret ministeriet til at medtage disse ydelser, men det ville ministeriet/folketinget ikke. Sædvanlige ydelser Med sædvanlige ydelser inden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet. Ud over de ovenfor nævnte eksempler kan nævnes ydelser som hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af en god vens carport, hjælp i forbindelse med sygdom i form af eksempelvis indkøb af madvarer, tøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund mv. Fælles for de oven for nævnte eksempler, som er omfattet af det skattefrie område, er, at de ikke har væsentlig økonomisk værdi for modtageren. Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste. Omvendt kan en fast aftale om løbende ydelser få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri. Hvis der f.eks. indgås en aftale mellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den

3 Page 3 of 16 anden nabos hus én gang om ugen i fire timer mod, at den anden nabo - som tak herfor - løbende giver gratis madvarer fra sin butik, er der i realiteten tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er skattefrie. Udvekslingen af ydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement - navnlig hvis værdien af de gratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet. Skatteministeren har svaret, at der ikke er skattefrihed, hvis en samlever, der er håndværker, bygger et hus for sin samlever, eller hvor svigerforældrene bygger et hus/sommerhus for et ægtepar, idet ydelsen her ikke er sædvanlig. Udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager, eller fordi der så samtidig erhverves et tilsvarende modkrav. Om den fornødne gavmildhed eller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydre omstændigheder. Der vil her skulle ses på, om der sker en udveksling af ydelser mellem parterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi. At der over tid sker udveksling af ydelser mellem parterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan således foreligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpå kan nævnes to flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i en ferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp. Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt eller afstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefri område. En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Som eksempel herpå kan nævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod til gengæld at få omlakeret sin bil af sin svoger, der er autolakerer. Den foreslåede bestemmelse indeholder også en opregning af nogle elementer, som ikke må være til stede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste. Ikke kommerciel karakter Som der er gjort rede for ovenfor, må ydelserne ikke være af kommerciel karakter. En tjeneste må således ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod være sædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement. Ikke organiseret byttehandel Ydelserne må heller ikke indgå i organiseret byttehandel. Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse. Undertiden etableres der byttebørser, hvor personer kan byde ind med en tjeneste eller ydelse. Personerne får ikke betaling i form af kontanter, men får et modkrav i form af en gentjeneste. Her er der ikke tale om skattefrie familie- eller vennetjenester, men derimod om kommerciel samhandel med ydelser eller naturalier. Ikke forud aftalt udveksling af ydelser Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består i forud aftalt udveksling af ydelser. Som der er gjort rede for ovenfor, kan udveksling af ydelser, som aftales eller afstemmes på forhånd, ikke karakteriseres som en skattefri familie- eller vennetjeneste. Der er tale om situationer, hvor parterne - før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmer forventninger til og værdien af ydelserne, så de nogenlunde modsvarer hinanden. Ikke kontanter mv. Skattefrie familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form af naturalier eller ydelser. Hvis der indgår kontanter eller andre likvide midler (check, gavekort, tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter mv.) ved udveksling af tjenester, indtræder der skattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der nemlig i realiteten tale om en form for aflønning, som er skattepligtig for modtageren. Andre forhold Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv, udløser ikke i sig selv skattepligt. Men hvis der sker en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver for sig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefrie familie- og vennetjenester. Som eksempel herpå kan nævnes en tømrer, som aftaler med sin nabo, der er kok, at tømreren lægger nyt tagpap på kokkens sommerhus, samtidig med at kokken gratis leverer mad til 20 personer til tømrerens 40-års fødselsdagsfest. Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefrie familie- og vennetjenester inden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi har karakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjeneste. I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi der

4 Page 4 of 16 udveksles modydelser, skal der ske beskatning - det vil sige, at modtagerne af ydelserne, ligesom efter de gældende regler, skal selvangive værdien og beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området. Ændringen har virkning fra og med indkomståret Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem Efter den nye LL 7 Å, stk. 2, indføres der fra indkomståret 2013 skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Baggrunden er, at unge under 16 år sjældent tjener en indkomst, der ligger over personfradraget på kr. (2012-niveau). Det betyder, at de unge efter de til og med indkomståret 2012 gældende regler ikke skal betale indkomstskat af vederlaget, men at de skal betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget. Ændringen indebærer, at der fra indkomståret 2013 hverken skal betales indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af de omfattede vederlag. Det er en betingelse for skattefriheden, at arbejdet udføres af en person under 16 år. Det indebærer, at en person, der eksempelvis fylder 16 år den 5. maj i 2013, kan udføre det pågældende skattefri arbejde til og med den 4. maj Herefter vil betaling for sådanne ydelser i private hjem være skattepligtig for den unge. Det er ligeledes en betingelse, at det arbejde, der udføres af den unge, er ydelser i eller i tilknytning til private hjem. Der er således tale om ydelser, som personerne i husstanden oftest ellers selv vil udføre i og omkring boligen, såsom rengøring, opvask, tøjvask, strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil samt vedligehold og småreparationer på boligen osv. Bestemmelsen omfatter også andre ydelser, som, selvom de ikke fysisk sker i og omkring den private bolig, har tilknytning til privat- og familieliv. Som eksempel herpå kan nævnes hundeluftning, afhentning og aflevering af børn i daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, lektiehjælp, pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter, indkøb af dagligvarer og tøj mv., aflevering og afhentning af rensetøj mv. Den unge kan godt herudover udføre skattepligtigt arbejde, uden at det har skattemæssige konsekvenser for det skattefri arbejde i private hjem. Det skattefri arbejde holdes helt uden for den skattepligtige indkomst. Dermed skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget. Bestemmelsen omfatter ikke unges erhvervsarbejde uden for privatsfæren. Unges arbejde i detailhandlen, arbejde for en håndværker på håndværkerens kundes hus, arbejde med pakning af varer i en produktionsvirksomhed, café-arbejde mv. er således ikke omfattet af skattefriheden. 3. Skattefritagelse af vederlag op til kr. for pensionisthjælp i private hjem Det skatteretlige udgangspunkt efter statsskattelovens 4 er som nævnt ovenfor, at enhver form for vederlag er skattepligtigt for modtageren, uanset om det har form af kontanter eller naturalier, og uanset om modtageren modtager folkepension. Der gælder dog en særlig undtagelse i ligningslovens 7 Æ for personer over 60 år, som kan få udbetalt skattefrir godtgørelser og vederlag for pasning af syge børn i private hjem (reservebedsteforældre-ordningen). Skattefriheden er betinget af, at den samlede indtægt fra børnepasningen ikke overstiger et beløb på kr. (2012-niveau), at eventuelle udgifter ved børnepasningen ikke fradrages, og at ordningen administreres af kommunen eller en frivillig social organisation. Fra det tidspunkt en person fylder 65 år, har vedkommende, hvis visse betingelser er opfyldt, ret til folkepension. For personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, bliver alderskravet til at kunne få folkepension gradvist forhøjet til 67 år. Det fratager ikke personens ret til folkepension, at vedkommende stadig er aktiv på arbejdsmarkedet, men det kan medføre, at størrelsen af folkepensionen og tilknyttede ydelser nedsættes. Reglerne ændres, så der fra indkomståret 2013 i LL 7 Å, stk. 3, indføres skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension. Der kan dog ikke opnås skattefrihed for mere end kr. i et indkomstår. Bestemmelsen indebærer således, at folkepensionister kan tjene lidt ekstra ved at give en hånd med i dagligdagen hos andre familier uden at skulle bekymre sig om skattepligt eller tab af indkomstafhængige overførselsindkomster. Skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylder alderskravet i lov om social pension til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personer mindst skal være fyldt 65 år. Kravet til, hvilken

5 Page 5 of 16 alder der kan udløse folkepension, forhøjes gradvist. En person, der er født den 31. december 1953 eller tidligere, opfylder alderskravet i pensionsloven, når vedkommende er 65 år, mens alderskravet til folkepension gradvist forhøjes til 67 år for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere. Det er ikke en betingelse, at der faktisk modtages folkepension. Efter bestemmelsen er det en forudsætning, at den, der får udført arbejdet, er en person og ikke en virksomhed, en forening eller lignende. Det ligger også i bestemmelsen, at arbejdet skal udføres i eller i tilknytning til private hjem. Det forhold, at arbejdet skal relatere sig til private hjem, indebærer, at folkepensionisters erhvervsarbejde i detailhandlen, foreninger, produktionsvirksomheder eller i øvrigt i offentlige eller private virksomheder eller institutioner ikke er omfattet af den foreslåede skattefritagelse. Betingelsen om, at arbejdet ikke må udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed, skal tydeliggøre, at en folkepensionist, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med ydelser, som umiddelbart kan falde ind under de omfattede ydelser (eksempelvis en rengøringsvirksomhed, en tømrervirksomhed, et landbrug eller en gartnervirksomhed), ikke kan konvertere en del af sine erhvervsindtægter til skattefri hjælp i eller i tilknytning til private hjem. Tilsvarende gælder folkepensionister, der er ansatte i sådanne virksomheder. Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som normalt udføres af personerne i husstanden selv. Som eksempel herpå kan nævnes almindeligt husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring. Herudover omfatter den foreslåede bestemmelse andre opgaver i relation til private boliger og omgivelser som f.eks. havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen. Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet. Som eksempel herpå kan nævnes hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form af at bringe og hente børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, lektiehjælp samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter. Herudover kan nævnes hundeluftning, aflevering og afhentning af rensetøj mv. Efter bestemmelsen er det ligeledes en betingelse, at vederlaget for det omfattede arbejde ikke overstiger kr. (2012-niveau) inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænse på kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de kr. Det er i øvrigt underordnet, om vederlaget stammer fra én eller flere opdragsgivere. Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andre indkomstafhængige overførselsindkomster. Ordningen har ikke betydning for den omtalte reservebedsteforældre-ordning i ligningslovens 7 Æ, hvorefter der er skattefrihed for vederlag eller godtgørelser på op til kr. (2012), der udbetales til personer over 60 år for pasning af syge børn i private hjem. En folkepensionist kan således godt både få skattefrit vederlag som reservebedsteforælder og skattefrit vederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem omfattet af den nye bestemmelse i LL 7 Å, stk Krav om digital betaling af beløb over kr. mellem virksomheder Sort arbejde kendetegnes ifølge ministeriet ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betaler kontant. Når det foregår på denne måde, vil der ikke være et transaktionsspor. Med henblik på at etablere et sådant kontrolspor indføres der fra 1. juli 2012 indirekte krav om digital betaling af beløb over kr. inkl. moms. Ændringerne angår: Dels private borgere, der kan hæfte solidarisk for leverandørens manglende betaling af skatter og moms vedrørende køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen, jf. nærmere nedenfor afsnit 4. Dels virksomheder, der nægtes skattemæssigt fradrag, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen, og får solidarisk hæftelse for så vidt angår moms, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen. Ændringen gælder således alle selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber, fonde mv. Ifølge ministeriet kan køberen bare gøre sig fri for denne hæftelse ved at betale for købet af ydelsen via pengeinstitut. Som digital betaling anses følgende betalingsformer: 1. Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank 2. Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal 3. Indbetalingskort (girokort)

6 Page 6 of 16 Betaling med checks anses ikke som digital betaling Ændringerne gælder enhver transaktion, uanset om køber er privatperson eller erhvervsdrivende, og ved digital betaling stilles der krav om, at betalingsmåden identificerer både køber og sælger i en transaktion. Dermed bliver det angiveligt vanskeligere at holde virksomheders aktiviteter skjult for SKAT. Skattefradrag afskæres og der indføres solidarisk hæftelse for momsen Virksomheder afskæres efter LL 8 Y, fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger kr., der ikke er betalt digitalt. Ændringen betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger kr. inkl. moms. Uanset leverandørens forhold. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne for fradrag i den nye 8 Y, stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen er sket i indkomståret. Hvis betaling er sket efter indkomstårets udløb, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen er sket. Det er bemærkelsesværdigt, at bestemmelsen indsættes som LL 8 Y, idet bestemmelserne fra 8 til og med 8 med efterfølgende bogstav traditionelt har været brugt til bestemmelser, der gav fradrag, hvor der ellers ikke var fradrag. Traditionen er dog også brudt med LL 8 T om manglende fradrag for tobak mv. Fradragsnægtelse kan ikke anvendes inden for momsområdet på grund af reglerne i momssystemdirektivet, der til gengæld i artikel 205 indeholder en hjemmel om solidarisk hæftelse. Efter momsreglerne indføres der derfor en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger kr., der ikke er betalt digitalt. Dette gennemføres ved momslovens 46, stk og 75, stk. 6. Den solidariske hæftelse opstår kun, når leverandøren har undladt at angive momsen af de leverede varer og ydelser. Det direkte solidariske ansvar på momsområdet betyder, at SKAT til dækning af afgiftskravet kan søge dette betalt enten hos aftager eller leverandør i den rækkefølge, som SKAT vælger. Om SKAT vælger at inddrive kravet hos leverandør eller aftager har ingen betydning for hæftelsen. Hæftelsen vil i disse tilfælde følge de almindelige principper for solidarisk hæftelse. Der indføres regler mod opdeling af fakturaer i beløb under kr. og tilsvarende regler vedrørende løbende ydelser. Se nedenfor i afsnit 4 om medhæftelse over for den private aftager. Virksomheder kan beholde deres fradragsret efter skattereglerne og undgå solidarisk hæftelse vedrørende moms, hvis virksomheden betaler digitalt, når leverancen overstiger kr. inkl. moms. Begrænsningen i brug af kontanter skal også forebygge skatteunddragelse, når der handles mellem virksomheder, og gøre det lettere at afdække transaktioner, som har skatte- og afgiftsunddragelser som formål. Det forventes, at en sådan begrænsning - i og med at der skabes et transaktionsspor - vil have en positiv og kriminalitetsforebyggende effekt mod sort arbejde, kædesvig og fiktive fakturaer, der benyttes til fradrag skatteog momsmæssigt. Herudover forventes det, at uregistrerede virksomheder vil få vanskeligheder med at handle, fordi købere vil have behov for at sikre sig dokumentation for afholdte udgifter. Særligt for kædesvig, hvor der anvendes ét eller flere led af gennemfaktureringsenheder (underleverandører), som gør myndighedernes kontrol vanskelig og langsom, vil ændringen ifølge ministeriet have en positiv effekt. Kædesvigsager er ifølge ministeriet ikke kun et problem for SKAT på grund af mindre skatteindtægter, men det generer også de reelle virksomheder, der skal konkurrere mod leverandører, der kan sælge billigere, fordi arbejdet udføres af underleverandører, der ikke afregner skatter og afgifter, samtidig med at de aflønner ansatte med sorte lønninger, der udbetales med kontanter. Kravet om digital betaling af beløb over kr. betyder, at der etableres kontrolspor, der gør det muligt at spore betalingerne mellem de enkelte faktureringer i en kæde, således at SKAT får lettere ved at afdække de problematiske led i kæden. Alternativ til digital betaling Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller et betalingsinstitut, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og fastsætte krav til dokumentation. Der er herved tænkt på situationer med modregning, byttehandler og andre situationer, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem faktura og betaling.

7 Page 7 of 16 Ansættelse og klage Det må antages, at reglerne for ansættelse og klageadgang i relation til hæftelsen følger de almindelige regler. 5. Solidarisk hæftelse for en privat aftager Som anført ovenfor ønsker ministeriet at sikre et kontrolspor, hvorfor der med opkrævningslovens 10 a fra 1. juli 2012 indføres krav om digital betaling af beløb over kr. inkl. moms. For private borgere betyder det, at de kan hæfte solidarisk for leverandørens manglende betaling af skatter og moms vedrørende køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen. Ifølge ministeriet kan køberen bare gøre sig fri for denne hæftelse ved at betale for købet af ydelsen via pengeinstitut. Ved digital betaling stilles der krav om, at betalingsmåden identificerer både køber og sælger i en transaktion. Dermed bliver det angiveligt vanskeligere at holde virksomheders aktiviteter skjult for SKAT. Som digital betaling anses følgende betalingsformer: 1. Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank 2. Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal 3. Indbetalingskort (girokort) Betaling med checks anses ikke som digital betaling. Ændringerne medfører mere konkret, at borgere, der er skattepligtige efter kildeskattelovens 1 eller 2, ved køb af ydelser eller varer sammen med ydelser kan hæfte solidarisk for den skat og moms, som den, der leverer ydelsen, har unddraget i skat og moms, hvis købesummen overstiger kr. inkl. moms, og køberen ikke har betalt via pengeinstitut. Borgeren vil således altid kunne frigøre sig for et muligt hæftelsesansvar ved at betale digitalt via et pengeinstitut. Rene varekøb er ikke omfattet af ændringerne. Virksomheder med ret til at drive betalingsformidling (elektroniske betalingstjenester) sidestilles i denne sammenhæng med et pengeinstitut. I kravet om betaling via pengeinstitut lægges til grund, at betalingen efterfølgende kan spores på en sådan måde, at både betaleren og betalingsmodtageren kan identificeres. Indførelse af et medansvar for borgeren, der køber en ydelse, medfører ifølge bemærkningerne hverken et forbud mod betaling med kontanter eller påbud om betaling via et pengeinstitut. Men fordi betaling med kontanter medfører risiko for ansvar for køberen, vil hæftelsesbestemmelsen i praksis dog medføre en indskrænkning i den reelle mulighed for køberen til at vælge kontant betaling, når beløbet overstiger kr. Langt størstedelen af legale overførsler af betalinger foregår i dag elektronisk, hvorfor ændringen ifølge ministeriet ikke vil pålægge husholdningerne ekstra byrder. Alle har som udgangspunkt ret til gratis at få oprettet en indlånskonto i et pengeinstitut, men en sådan konto omfatter dog ikke ret til at få penge overført gratis. Elektronisk overførsel af penge kan derfor medføre, at husholdningerne pålægges et bankgebyr. Men hensynet til bekæmpelse af skatte- og afgiftsunddragelser må ifølge ministeriet veje tungere end hensynet til, at købere kan vælge at betale kontant. Det må efter Videncentret opfattelse antages, at risikoen for at ifalde hæftelse vil have den effekt, at reglerne reelt medfører digital betaling i langt de fleste tilfælde. Ydelsesgiveren/leverandøren, der udfører det sorte arbejde, vil være strafansvarlig efter de almindelige regler som i dag. Alternativ til digital betaling Af hensyn til lovgivningen på det finansielle område indføres mulighed for, at borgere, der i særlige tilfælde ikke har mulighed for at betale digitalt, kan friholde sig for hæftelsen for leverandørens manglende angivelse af skatter og moms, uanset at der betales med kontanter for køb af en ydelse på over kr. Friholdelsen betinges af, at borgeren på TastSelv på SKAT s hjemmeside indberetter oplysninger om det foretagne køb og betaling heraf. Indberetningen skal borgeren foretage på grundlag af den modtagne faktura fra leverandøren, og den skal entydigt identificere leverandøren med CVR-nr., navn og adresse, ligesom der indberettes oplysning om købsprisen inkl. moms, samt oplysninger om betaling. Hæftelsen Køber vil ved kontantbetaling hæfte direkte og solidarisk for leverandørens skatte- og afgiftsunddragelser. Hæftelse indtræder kun, hvis leverandøren undlader at angive vederlaget til beskatning eller ikke indberetter momsen af vederlaget. Bestemmelsen om hæftelse bliver således ikke gjort gældende, når leverandøren har opfyldt sine indberetningspligter, men kun når leverandøren ikke kan eller vil selvangive sin indkomst eller angive momsen vedrørende vederlaget.

8 Page 8 of 16 Det direkte solidariske ansvar betyder, at SKAT til dækning af skatte- og afgiftskravet kan søge dette betalt enten hos køber eller leverandør i den rækkefølge, som SKAT vælger. Om SKAT vælger at inddrive kravet hos leverandør eller køber har ingen betydning for hæftelsen. Hæftelsen vil i disse tilfælde følge de almindelige principper for solidarisk hæftelse. Købers ansvar begrænses til den skat (indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag) og moms, som skulle have været beregnet af det aktuelle vederlag. I forhold til køber fastsættes vederlagets størrelse, beregningsgrundlag og hæftelse i en afgørelse samtidig med eller efter, at der er fastsat et nyt skatte- og afgiftsgrundlag over for den erhvervsdrivende, hvor det ikke angivne vederlag indgår. Hæftelsens beregning afhænger således af, om leverandøren har registreret vederlaget i sit regnskab, og om dette er kommet til udtryk i den pågældendes momsangivelse og selvangivelse. Hæftelsen for henholdsvis moms og skat kan derfor først endelig fastslås, efter at fristerne for indsendelse af disse angivelser er udløbet, og hvor det er konstateret, at leverandøren har unddraget moms og skat af det modtagne vederlag. Viser det sig, at virksomheden f.eks. har et skattemæssigt underskud, der kan rumme det udeholdte vederlag, kan der ikke gøres hæftelsesansvar gældende for skattedelen. Den solidariske hæftelse over for køber bliver det nøjagtige krav, der i den givne situation er gjort gældende over for leverandøren. Køber vil kunne gøre et regreskrav gældende over for leverandøren i overensstemmelse med de almindelige formueretlige regler. Kravet må i tilfælde af manglende enighed rejses ved domstolene. Som det fremgår af ovenstående bliver størrelsen af denne hæftelse fuldstændig tilfældig, da den afhænger af forhold, køberen ikke har indflydelse på. Grænsen på kr. Et generelt problem ved beregning af køberens vederlag er muligheden for at opdele en faktura således, at hver faktura kommer under beløbsgrænsen på kr. Hvis flere fakturaer indbyrdes er forbundet således, at de samlet set må antages at vedrøre levering af én og samme ydelse eller evt. varer sammen med ydelser, gælder, at der foretages en samlet vurdering af fakturaerne i forhold til beløbsgrænsen. Ved levering af løbende ydelser, f.eks. af løbende ugentlige rengøringsydelser, der løbende faktureres under beløbsgrænsen, skal leverancerne vurderes samlet således, at hvis faktureringerne set over et kalenderår overstiger beløbsgrænsen, vil disse være omfattet af hæftelsesbestemmelsen, selvom delfakturaerne er under beløbsgrænsen. Med løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer dermed anses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen på kr., når det sker inden for samme kalenderår. Med løbende ydelser forstås aftaler, abonnementer, mv., som løber indtil de opsiges af én af parterne. Eksempler på sådanne aftaler kan være telefoni, licenser, vagt, husleje, vedligeholdelsesaftaler, revision, regnskabsføring, rengøring, mv. Hvis en køber således har en aftale om levering af rengøring, hvor vedkommende hver måned modtager en faktura på 800 kr., svarende til kr. på årsbasis, vil køber således ikke være omfattet af kravet om digital betaling. Hvis prisen udgør kr. pr. måned, vil den samlede ydelse for kalenderåret udgøre kr. og dermed være omfattet af kravet om digital betaling. Betales en leveret ydelse over kr. delvist kontant, beregnes hæftelsen på grundlag af det beløb, der er betalt kontant. Hvis eksempelvis en leveret ydelse på kr. betales således, at kr. betales digitalt og kr. kontant, beregnes hæftelsen som momsen og skatten mv. af kr. Fremskaffelse af oplysninger/oplysningspligt SKAT s indfaldsvinkel vil som hovedregel være hos den virksomhed, der har leveret ydelsen, således at det som udgangspunkt ikke vil være nødvendigt at indhente oplysninger hos privatpersoner. Der kan dog være tilfælde, hvor SKAT ikke indhenter de nødvendige oplysninger hos leverandøren, enten fordi leverandøren ikke er samarbejdsvillig, eller fordi SKAT ikke kender leverandøren, men har kendskab til, at der på en given adresse er leveret håndværksydelser. SKAT kan derfor i disse situationer rette henvendelse til hvervgiveren med henblik på at fremskaffe oplysninger om leverandøren, de leverede ydelser og betalingen heraf, når der er tale om, at leverancens samlede værdi overstiger kr. inkl. moms. Eftersom hvervgiveren under visse forudsætninger kan gøres medhæftende for leverandørens manglende betaling af skatte- og afgifter, finder ministeriet det rimeligt at kunne pålægge hvervgiveren en oplysningspligt. Denne oplysningspligt indsættes i momslovens 75, stk. 6. Ansættelse og klage Reglerne for ansættelse og klageadgang i relation til hæftelsen følger de almindelige regler i skatteforvaltningsloven. Der vil blive udstedt en bekendtgørelse om hæftelsen, herunder om klageadgangen. 6. Kontrol på privat grund I kildeskattelovens 86, skt. 3, og momslovens 74, stk. 2, gives der fra den 1. juli 2012 tillige hjemmel til, at SKAT mod behøring legitimation uden retskendelse kan gennemføre kontrol på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig, hvis der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.

9 Page 9 of 16 Kontrollen omfatter dog ikke adgang til kontrol af selve privatboligen eller fritidsboligen. Området for, hvor SKAT kan gennemføre kontrol uden retskendelse, udvides dermed. Proportionalitetsprincippet betyder, at SKAT i de situationer, hvor der er flere valgmuligheder i forhold til at opnå det ønskede resultat, er forpligtet til at vælge den mindst indgribende mulighed. Proportionalitetsprincippet skal således også iagttages i forhold til den foreslåede bestemmelse. Formålet med SKAT s kontrol er at kunne afdække eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som borgere og virksomheder indberetter til SKAT og de faktiske forhold. Ændringen indebærer ikke, at SKAT får adgang til at gå ind i selve boligen, ligesom det heller ikke er hensigten, at SKAT skal kunne føre kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig eller grund i tilknytning hertil. 7. Legitimationspligt I forbindelse med kontrol af indeholdelsespligt har SKAT hidtil bl.a. kunnet kræve oplysninger om arbejdstagerens navn, adresse og fødselsdato. Personer, der ved en kontrol skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads, har pligt til at besvare sådanne spørgsmål. Personer, der undlader at efterkomme pligten til at afgive de nævnte oplysninger, kan, som reglerne hidtil har været, straffes med bøde efter bestemmelser i kildeskatteloven. Dette ændres, så SKAT efter kildeskattelovens 86, stk. 5, kan kræve oplysninger om det fulde CPR-nr. og forevisning af gyldig legitimation hos personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse på en arbejdsplads. Det indebærer således, at arbejdsudøvende i forbindelse med en af SKAT initieret kontrol får pligt til på forlangende at oplyse CPR-nr. og evt. forevise gyldig legitimation,både hvor kontrollen sker på private grunde, og hvor kontrollen sker hos indeholdelsespligtige mv. Af mulige former for evt. legitimation kan nævnes pas udstedt i Danmark eller i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. Udenlandske arbejdstagere, der ikke har et CPR-nr., skal forevise legitimation. For udenlandske arbejdstagere kan også visum, ID-kort eller arbejds- og opholdstilladelser være mulige former for legitimation. Et kørekort eller sygesikringsbevis udgør dog ikke dokumentation for, at en tredjelandsborger har gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Det samme gælder et pas, medmindre der i passet er indsat en gyldig sticker, for visse opholdstilladelser udstedt før den 20. maj En opholdstilladelse gives i dag i form af et opholdskort (et plastickort i kreditkortformat), hvoraf bl.a. gyldighedsperioden fremgår, og om den pågældende har ret til at arbejde. De nævnte former for gyldig legitimation skal i givet fald være udstedt af en offentlig myndighed. Kravet om at oplyse sit CPR-nr. gælder alene dem, der har et CPR-nr., mens kravet om at legitimere sig gælder alle. Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at gennemføre en kontrol ved anvendelse af de kontrolbeføjelser, der findes i skatte- og afgiftslovgivningen. I sådanne tilfælde kan SKAT anmode politiet om bistand til at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger. I de situationer, hvor en person nægter at give oplysninger om sit fulde CPR-nr., afgiver urigtige oplysninger eller ikke har gyldig legitimation på sig, vil der være tale om en overtrædelse af lovgivningen af ordensmæssig karakter, hvor sanktionen alene vil være bøde. SKAT kan afslutte bødesager administrativt, hvis den pågældende erkender overtrædelsen og er villig til at acceptere et bødeforelæg. Bødens størrelse fastsættes derfor til kr., svarende til Rigspolitiets bødetakst i sager om personer, der nægter at identificere sig herunder oplyse fødselsdato - over for politiet. I gentagelsestilfælde fastsættes bøden til det dobbelte af bøden for et førstegangstilfælde. Overtrædelse tredje gang udløser en bøde svarende til andengangsbøden plus 25 pct. af andengangsbøden. Ved overtrædelse fjerde eller flere gange kan bøden fastsættes til tredjegangsbøden plus 50 pct. af tredjegangsbøden. Bøden kan nedsættes, hvis formildende omstændigheder gør sig gældende. Såfremt den sigtede ikke vil acceptere et bødeforelæg, skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for retten, og fastlæggelse af sanktionspraksis er således i sidste instans overladt til domstolene. Bestemmelsen betyder således, at der kan blive tale om bødestraf i de situationer, hvor en person nægter at give oplysninger om sit fulde CPR-nr., afgiver urigtige oplysninger over for myndighederne eller ikke har gyldig legitimation på sig. For at undgå at ifalde strafansvar skal arbejdstagere således have gyldig legitimation på sig.

10 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 10 of Elektronisk overførsel af oplysninger til finansielle virksomheder efter samtykke fra den registrerede (Hent selv) Baggrund Skatteministeriet har gennem de seneste år haft ønske om, at restancer til det offentlige i højere grad indgår i forbindelse med kreditgivning til borgerne. I samme forbindelse har Skatteministeriet de seneste par år modtaget henvendelser fra en række finansielle virksomheder, der ønsker digital adgang til de af SKAT s data, der kan anvendes ved kreditvurdering i forbindelse med kreditgivning. Processen er således manuel, og borgeren skal selv finde de nødvendige oplysninger frem. Kreditvurderingen i forbindelse med kreditgivning vil derfor ofte ske på grundlag af de seneste tre lønsedler, seneste årsopgørelse og eventuelt restanceattest, dvs. en attest vedrørende den pågældende borgers gæld til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Borgeren sender disse oplysninger til den finansielle virksomhed. Med ændringen vil man indføre en mere smidig ordning, hvor borgeren giver SKAT samtykke til at sende oplysninger til den finansielle virksomhed elektronisk. Dette sparer borgeren for både tid og besvær ved selv at skulle finde og levere årsopgørelse, lønsedler og restanceattester til de virksomheder, som skal bruge oplysningerne i forbindelse med kreditvurderingen. Ændringen skal endvidere føre til, at der fjernes en række administrative byrder i den private finansielle sektor, ligesom håndteringen af kunderne angiveligt vil foregå hurtigere og mere effektivt. Det vil eliminere kilder til fejl, fordi oplysninger ikke længere skal tastes ind i it-systemerne hos den finansielle virksomhed, og mulighederne for svindel med dokumenter elimineres også. Ændringen skal endvidere bidrage til at styrke inddrivelsen af restancer til de offentlige myndigheder, da restanceoplysningerne automatisk vil kunne blive anvendt ved kreditvurderingen i forbindelse med kreditgivning hvilket angiveligt kun er sket i begrænset omfang hidtil. Derved modvirkes det, at restanter gældsætter sig yderligere, og yderligere restancetilgang mindskes. Incitamentet for borgeren til at få især de små restancer ud af verden vil stige markant, ligesom viljen til at indgå betalingsaftaler med det offentlige vil blive større. SKAT ligger inde med seneste årsopgørelse, de oplysninger, der danner grundlag for restanceattesterne, og gennem indberetningerne fra arbejdsgivere mv. til indkomstregistret også oplysninger om de seneste tre måneders løn mv. SKAT har disse oplysninger elektronisk og vil kunne sende dem til de finansielle virksomheder, som har brug for oplysningerne i forbindelse med konkrete kreditgivningssituationer. At sende oplysningerne kræver dog følgende: 1. Den registrerede skal have givet samtykke til, at oplysningerne sendes til den finansielle virksomhed. Det følger af persondatalovens Der skal for så vidt angår oplysninger i indkomstregistret være særskilt lovhjemmel til, at SKAT kan sende oplysningerne til de finansielle virksomheder. Det følger af 7 i lov om et indkomstregister. En sådan særskilt hjemmel har der ikke været hidtil. 3. Videregivelsen skal desuden være i overensstemmelse med SKAT s tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens 17. Dette indebærer, at der også er et krav om lovhjemmel til, at oplysningerne kan overføres til de finansielle virksomheder, for så vidt angår årsopgørelsesoplysningerne og oplysningerne om restancer til det offentlige. Sådanne hjemler findes har der heller ikke været hidtil. Hent selv Der skabes derfor hjemmel til, at virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til at benytte oplysninger fra indkomstregistret for de seneste tre måneder, oplysninger, som indgår på seneste årsopgørelse, og oplysninger om gæld til det offentlige, som er under inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT). Hjemlerne indføres i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 3 A, lov om et indkomstregister 7 A, skattekontrollovens 1 B. Ordningen træder i kraft den 1. juli Oplysninger og sikkerhed Adgangen vil alene kunne ske inden for de rammer, persondataloven udstikker. Oplysninger kan bruges, hvis de kan anses for nødvendige i forbindelse med konkrete kreditgivningssituationer. Oplysningerne vil således kun kunne bruges til kreditvurdering i konkrete kreditgivningssituationer. Oplysningerne kan endvidere ikke bruges til andre formål. Herudover følger det af persondatalovens 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Af persondatalovens 5, stk. 3, fremgår det endvidere, at de oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

11 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 11 of 16 mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål hvortil oplysningerne senere behandles. Det vil i forbindelse med etablering af ordninger efter reglerne konkret skulle overvejes, hvorvidt der inden for rammerne af disse bestemmelser i persondataloven kan gives adgang, og om der på det enkelte område alene kan gives en begrænset adgang til henholdsvis oplysninger i indkomstregisteret, oplysninger, som indgår på årsopgørelsen, og restanceoplysninger. Det må således konkret overvejes, om der er oplysninger, som efter disse principper ikke vil kunne indgå i forbindelse med en kreditvurdering. Det vil endvidere være op til den enkelte finansielle virksomhed at vurdere, om betingelserne i den enkelte kreditgivningssituation berettiger til at modtage og behandle data omfattet af ordningen. Vurderingen må dog foretages inden for de rammer for brugen af ordningen, som SKAT opstiller i aftalerne med virksomhederne eller i det vejledningsmateriale, som SKAT udsteder i tilknytning til ordningen. I forhold til videregivelse af oplysninger fra indkomst-, årsopgørelses- og restanceregistrene vil dette ske i et omfang svarende til de oplysninger, som i dag findes på de papirbaserede medier, som de finansielle virksomheder anvender til deres kreditvurderinger mv. Da SKAT ikke i alle tilfælde har teknisk mulighed for at give adgang til enslydende oplysninger, vil der blive givet adgang til de oplysninger, som er nødvendige for, at de finansielle virksomheder kan beregne sig frem til oplysninger svarende til de papirbaserede medier. I forhold til restanceoplysninger finder Skatteministeriet dog, at det ikke vil være nødvendigt for de finansielle virksomheder at få oplysninger om, hvem der i relation til de enkelte restancer er fordringshaver, og hvad den pågældende restance vedrører. Det foreslås desuden, at det er en forudsætning for at gøre brug af ordningen, at virksomheden og SKAT har indgået en aftale om adgangen. I disse aftaler skal det fremgå, at de oplysninger, de finansielle virksomheder modtager som led i ordningen, alene kan anvendes til kreditvurdering i forbindelse med konkret kreditgivning, og at oplysningerne ikke må anvendes til andre formål, heller ikke internt hos kreditgiveren. De finansielle virksomheder, som modtager oplysninger som led i den foreslåede ordning skal endvidere da det ikke er hensigten, at ordningen skal fravige persondataloven overholde persondatalovens bestemmelser, herunder bl.a.: Pligten til at sikre datakvalitet og ajourføring, jf. 5, stk. 4 Sletning af forældede personoplysninger, jf. 5, stk. 5 Den registrerede borgeres rettigheder, herunder: Oplysningspligt, jf. 28 og 29 Indsigtsretten, jf. 31 Indsigelsesretten, jf. 35 Ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret urigtige eller vildledende oplysninger, jf. 37 Ret til at trække et samtykke tilbage, jf. 38 Ret til at gøre indsigelse mod edb-behandlede individuelle afgørelser, jf. 39 Ret til at klage til vedkommende tilsynsmyndighed, jf. 40 De nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal sikres, jf. 41, stk. 3, herunder bl.a.: Tildeling af brugeradgang til oplysninger indhentet fra SKAT begrænses til medarbejdere hos de modtagende virksomheder, for hvem adgangen er nødvendig i forbindelse med deres jobfunktion Kontrol med at de autoriserede personer til stadighed opfylder betingelserne Instruktion af de medarbejdere, der får adgang til oplysningerne Registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger, der er modtaget fra det offentlige Sikkerhed for den registreredes rette identitet ved egen acces Kryptering ved transmission af oplysninger om gældsforhold og lignende via internet Anden relevant lovgivning skal overholdes, herunder bl.a. lov om finansiel virksomhed og kreditaftaleloven. Betaling Det er et krav, at aftalerne med finansielle virksomheder om brug af ordningen indeholder bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Betalingen kan dels omfatte en engangsbetaling, når virksomheden tilslutter sig ordningen, dels en løbende betaling af et fast beløb for at være tilsluttet og dels en forbrugsafhængig betaling. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det vil sige, at Skatteministeriet kan få dækket sine omkostninger ved at stille oplysningerne til rådighed, men ikke mere. Sådan fungerer ordningen Når borgeren ved brug af sin netbank eller lignende applikation vil ansøge om f.eks. et lån, hvor den finansielle

12 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 12 of 16 virksomhed ønsker at anvende informationer fra SKAT som grundlag for en kreditvurdering, ledes borgeren via et link til en web-applikation hos SKAT, hvor borgeren skal foretage login med NemID. I SKAT s web-applikation præsenteres borgeren for et skærmbillede, hvor borgeren giver samtykke til, at SKAT sender en række nærmere specificerede oplysninger til den finansielle virksomhed. I tilknytning til afgivelse af samtykke oplyses borgeren om, at oplysningerne kun overføres én gang og vil blive benyttet til det/de formål, som er angivet i samtykketeksten. Samtykket signeres med borgerens NemID og arkiveres elektronisk hos SKAT. Herefter overføres de oplysninger, som borgeren har givet samtykke til overførsel af, til den finansielle virksomhed via en krypteret web-service grænseflade. Den finansielle virksomhed kan alene anvende de modtagne oplysningerne i egne systemer, og der vil ikke være tale om on-line adgang til SKAT s registre og systemer. Den tekniske løsning sikrer, at det afgivne samtykke og de tilhørende overførte data kan henføres til en konkret borger, en konkret årsag og en konkret finansiel virksomhed. Samtidig med at oplysningerne efter borgerens ønske overføres til den finansielle virksomhed, sker der en registrering i borgerens skattemappe på SKAT s hjemmeside. Heraf vil det fremgå, at den navngivne finansielle virksomhed efter samtykke har modtaget data til brug i forbindelse med den konkrete årsag. I de aftaler, som vil blive indgået mellem SKAT og de enkelte finansielle virksomheder, vil der indgå bestemmelser om, at den finansielle virksomhed skal overholde persondatalovgivningen og Datatilsynets vejledninger, anvisninger mv., og at aftalen vil blive ophævet ved manglende overholdelse af disse. 9. Modregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten for indkomståret 2011 for personer med forskudt indkomstår mv. Problemstilling og løsning Videncentret har over for Skatteministeriet påpeget, at der var et problem i forhold til modregning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten for indkomståret 2011 for personer, der har forskudt indkomstår. Problemet medførte, at disse personer ikke fik godskrevet det arbejdsmarkedsbidrag, de havde betalt i den del af kalenderåret 2010, der falder i deres indkomstår Eksempel: erhvervsdrivende med bagudforskudt indkomstår og lønindkomst, hidtidige regler: Indkomståret 2010: 1/ / Indkomståret 2011: 1/ / Godskrives arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/ / efter reglerne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov. Godskrives efter gældende regler kun for arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/ / Dette problem løses nu ved, at der føjes en bestemmelse til overgangsbestemmelsen i lov nr. 521 af 12. juni 2009 ( 29, stk. 11) om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love, således at der for personer med bagudforskudt indkomstår for indkomståret 2011 kan ske modregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for den del af kalenderåret 2010, som omfattes af indkomståret Det betyder, at modregning af indeholdte arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 for personer med bagudforskudt indkomstår ekstraordinært baseres på en længere periode end 12 måneder. Eksempel: erhvervsdrivende med bagudforskudt indkomstår og lønindkomst, nye regler: Indkomståret 2010: 1/ / Indkomståret 2011: 1/ / Godskrives arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/ / efter reglerne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov. Godskrives arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/ / Beregningen baseres således på 18 måneder. Dette modsvares, når den pågældende ophører med at modtage arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Forestiller man sig således en situation, hvor den skattepligtige i eksemplet går på pension den 1. juli 2012, vil slutskatten for indkomståret 2012 efter gældende regler blive beregnet på grundlag af 12 måneder med arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, mens der alene indgår et halvt års indeholdt arbejdsmarkedsbidrag (for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012) i de foreløbige skatter. Omvendt har den oprindelige lov også den utilsigtede konsekvens, at en skattepligtig person med fremadforskudt indkomstår har krav på, at arbejdsmarkedsbidrag, som indeholdes i 2011, både modregnes efter

13 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 13 of 16 de tidligere gældende regler vedr. indkomståret 2010 og efter 60, stk. 2, litra a, for så vidt angår indkomståret Eksempel: erhvervsdrivende med fremadforskudt indkomstår og lønindkomst: Indkomståret 2010: 1/ / Indkomståret 2011: 1/ / Godskrives arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i perioden 1/ / efter reglerne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov. Godskrives efter gældende regler for arbejdsmarkedsbidrag indeholdt i hele kalenderåret 2011, dvs. i perioden 1/ / Der sker ingen justering af overgangsreglen for personer, som anvender fremadforskudt indkomstår, og som har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret I SKAT s systemer er der alene registreret én person, som anvender fremadforskudt indkomstår, og som har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret Nye årsopgørelser udsendes af Skatteministeriet/SKAT Som nævnt i Inside Skat har Skatteministeriet på Videncentrets forespørgsel udtalt følgende: Når lovforslaget bliver vedtaget, vil Skatteministeriet gennemføre en udsøgning af de personer, hvis årsopgørelser det kan komme på tale at ændre i overensstemmelse med de nye regler og sikre, at årsopgørelserne bliver ændret på vores initiativ. Implementeringen af kildeskattelovens 60, stk. 2, litra a, er beklageligvis ikke sket for indkomståret Fra og med indkomståret 2012 vil godskrivningen af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag ske efter lovens regler. Skatteministeriet skønner, at der vil gå ca. 3 uger fra loven er vedtaget og stadfæstet til vi kan begynde at danne nye årsopgørelser. Dvs. at forventningen er, at vi relativt kort tid efter selvangivelsesfristen for de selvstændige erhvervsdrivende er udløbet (1/7) vil kunne initiere nye årsopgørelser automatisk til den berørte personkreds. Ministeriet vil således selv udsøge skatteyderne og udsende nye årsopgørelser. Baggrund for problemstillingen Baggrunden for problemstillingen var, at den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af lov om arbejdsmarkedsbidrag, indeholdt såvel bestemmelser om grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidraget som bestemmelser om indeholdelse og opkrævning af bidraget. Som led i Forårspakke 2.0 blev der gennemført en ny arbejdsmarkedsbidragslov, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, hvori alene bidragsgrundlaget er fastlagt, mens reglerne om opkrævning mv. af arbejdsmarkedsbidraget blev integreret i kildeskattelovens regler om den almindelige personskatteopkrævning. Integrationen skete ved lov nr. 521 af 12. juni 2009, og de nye regler fik virkning fra og med indkomståret For personer med forskudt indkomstår blev der i loven gennemført en bestemmelse i kildeskattelovens 60, stk. 2, litra a, hvorefter der ved opgørelsen af slutskatten skal modregnes foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Justeringen fulgte den samme modregningsregel, som har været gældende for indeholdte A-skattebeløb ved forskudt indkomstår. Dvs. at der også for A-skattebeløbene gælder, at der skal foretages modregning af de foreløbige A-skattebeløb, som er indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Reglen i 60, stk. 2, litra a, har betydning for beregning af slutskatten for selvstændigt erhvervsdrivende med forskudt indkomstår, og hvor enten den skattepligtige selv eller dennes ægtefælle har arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der foretages indeholdelse, typisk lønindkomst. Det bemærkes, at en ægtefælle til en skattepligtig med forskudt indkomstår skal anvende samme (forskudte) indkomstår, jf. kildeskattelovens 99. Efter kildeskattelovens 22, stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst for en selvstændigt erhvervsdrivende, som har et andet indkomstår end kalenderåret, efter de regler der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Efter bestemmelsen kan et bagudforskudt indkomstår tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for. Når en skattepligtig anvender forskudt indkomstår, beregnes den foreløbige skat og slutskatten på grundlag af indkomsten i det forskudte indkomstår. Foreløbige skatter, der indeholdes som A-skat, jf. ovenfor, eller indbetales som B-skat, tilsvares for det forskudte indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. kildeskattelovens 41, stk. 1. Skatten af indtægterne vil derfor ikke blive opkrævet samtidig med

14 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 14 of 16 indtægternes erhvervelse. Ved årsopgørelsen modregnes den A-skat, som er indeholdt i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Tilsvarende gælder for betalte B-skatter. De foreløbige skatter og slutskatten skal betales på samme tidspunkter som gælder for skattepligtige med kalenderårsregnskab. Det følger af skattekontrollovens 4, stk. 1, 1. pkt., at selvangivelsesfristen for skattepligtige, fysiske personer, herunder personer med forskudt indkomstår, er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. For personer med bagudforskudt indkomstår er selvangivelsesfristen for indkomståret 2011 således den 1. juli 2012, og for personer med fremadforskudt indkomstår er selvangivelsesfristen for indkomståret 2011 den 1. juli Ved lov nr. 521 af 12. juni 2009 blev udgangspunktet for den endelige beregning af arbejdsmarkedsbidraget for personer med forskudt indkomstår og indeholdte arbejdsmarkedsbidrag ændret fra at være indkomståret til at være kalenderåret. Denne situation blev der ikke taget højde for ved lovens gennemførelse, men det gør der nu efter Videncentrets henvendelse. 10. Ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningen Det fremgår af forarbejderne til reglerne om BoligJobordningen (L 208, Folketingssamlingen , 1. samling), at fradraget henføres til det indkomstår, hvor udgiften til serviceydelsen eller håndværkerarbejdet er betalt af køber. (BoligJobordningen kaldes også servicefradrag og håndværkerfradrag). Der er således fradrag i indkomståret 2011 for arbejde udført i 2011, i det omfang der også er betalt for det pågældende arbejde i Er arbejdet derimod først betalt i 2012, henføres fradraget til indkomståret Dette har ført til kritik i pressen. Omvendt har reglerne haft den konsekvens, at man har haft en anden fordel: Eksempel på fordel ved de hidtidige regler: Enlig. Arbejde udført i 2011, lønudgifter på kr. Betalt over 2 rater, kr. i 2011 og kr. i Her har man ret til fradrag i både 2011 og Det følger endvidere af ligningslovens 8 V, stk. 2, nr. 5, at der ikke er fradrag for arbejde, der er betalt efter den 31. december Ligningslovens 8 V ændres også, således at arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2011, der er betalt i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med den 29. februar 2012, som udgangspunkt giver fradrag i indkomståret Der kan således være betalt for udgifterne til arbejdet i januar eller februar 2012, og alligevel gives fradrag i indkomståret Tilsvarende gælder, at der kan opnås fradrag for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 31. december 2012, selvom udgiften til arbejdet først betales i januar eller februar For arbejde udført i 2011, der først betales den 1. marts 2012 eller senere, henføres fradraget til indkomståret Ændringen vil ifølge ministeriet i praksis betyde, at der for så vidt angår arbejde udført sidst på året, vil være rimelig tid til at få afklaret det økonomiske mellemværende mellem parterne, inden fristen for udnyttelse af fradragsmuligheden for det pågældende indkomstår udløber. Dermed får servicevirksomheder og håndværkere tid til at få udstedt faktura eller regning, og køber får efterfølgende en rimelig betalingsfrist. Ændringen har virkning for arbejde udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012;dvs. for hele perioden, hvor BoligJobordningen ifølge de nuværende regler skal gælde. Oversigt over henholdsvis de hidtil gældende regler og de nye regler: Arbejde udført Arbejde betalt Fradragstidspunktet (gældende regler) Fradragstidspunktet (efter forslaget) Jan./feb eller 2012 frit valg Delvist i 2011 og delvist i jan./feb henholdsvis og evt. også 2012 frit valg Marts 2012-feb kun det beløb, der er 2012 hele beløbet betalt i Delvist i 2011 og delvist i (forudbetaling) Delvist i 2011 og delvist i 2012 Jan./feb eller 2012 frit valg? (forudbetaling) kun det beløb, der er 2012 hele beløbet Delvist i 2012 og delvist i

15 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 15 of 16 jan./feb betalt i Jan./feb Intet fradrag Marts 2013 Intet fradrag Intet fradrag (forudbetaling) Intet fradrag Intet fradrag For arbejde udført i 2011, der er betalt senest den 29. februar 2012, kan skatteyder dog som en overgangsbestemmelse vælge at anvende de hidtil gældende regler i ligningslovens 8 V. Dvs. at der for indkomståret 2011 kan opnås ovennævnte fordel. Videncentret har under høringsfasen påpeget, at udkast til reglerne ville medføre problemer for personer med forskudt indkomstår. For personer med forskudt indkomstår henføres fradraget derfor ifølge den endelige lovændring til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, forudsat at betalingen for lønudgiften er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Personer med forskudt indkomstår kan dog vælge at henføre fradraget til det indkomstår, hvori betaling sker, forudsat at det sker for alle udgifter vedrørende arbejde, der fradrages efter ligningslovens 8 V. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvorledes denne betingelse nærmere skal forstås. Ministeriet har telefonisk oplyst, at den skal forstås således, at valget gælder for hele den periode, hvor BoligJobordningen er gældende. For personer med bagudforskudt indkomstår, der påbegyndes efter den 1. juni, kan ordningen typisk anvendes i indkomstårene 2011, 2012 og Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2013 eller senere. Reglerne om fradragstidspunktet er efter Videncentrets opfattelse ikke særligt hensigtsmæssige. Det skyldes bl.a., at man har fraveget de traditionelle periodiseringsprincipper. Hvis man vil udnytte de nye regler, skal skatteansættelsen genoptages. Muligvis skal indberetningen ændres, ligesom der formentlig vil være tilfælde, hvor den skal foretages, da det ikke er sket. Skatteministeriet har udtalt følgende om informationen om de samlede ændringer: Til alle de forslag, der forventes at træde i kraft den 1. juli, vil der blive lagt information på skat.dk under de emner, ændringerne vedrører. Vi vil desuden i kommunikationen om BoligJobordningen bruge skat.dk/servicefradrag, mens de tiltag, der drejer sig om sort arbejde, vil gå til skat.dk/sortarbejde, som er en samlet kampagneside om lovændringerne, der henviser til de enkelte emnetekster. Derudover forventer vi at kommunikere om ændring af fradragstidspunktet i BoligJobordningen på to måder: via en landsdækkende annoncekampagne i trykte og web-baserede medier. I denne kampagne vil lovforslagene om SKATs adgang til privat grund, reglen om digital betaling ved beløb over kr. og pligt til at oplyse cpr.-nr. og forevise gyldig legitimation overfor SKAT også indgå. Med hensyn til de tre sidstnævnte vil kommunikationen ske på en måde, så de forskellige budskaber/ændringer understøtter hinanden. Med hensyn til ændringen af fradragstidspunktet i BoligJobordningen vil den få sit eget individuelle annoncespor. På den måde sikrer vi at budskaberne kommer bedst og klarest muligt ud. Annoncekampagnen er planlagt til at starte midt juni, når alle lovforslag ventes at være vedtaget. via pressen. Når ændringen af fradragstidspunktet er vedtaget, udsender vi en pressemeddelelse, som vil give kampagnen en øget opmærksomhed, og dermed i høj grad være med til at sikre udbredelsen af og kendskabet til ændringen af fradragstidspunktet. Reference: Ligningslovens 7 Å, 8 V og 8 Y. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige 3 A Lov om et indkomstregister 7 A Kildeskattelovens 75 og 86 Momslovens 46, 74 og 75

16 SKATM Skattefrie familie- og vennetjenester og indsats mod sort arbe... Page 16 of 16 Opkrævningslovens 1 og 10 a Skattekontrollovens 1 B og 6 Persondataloven Kildehenvisning: L 170 A og L 170 B ( ) vedtaget henholdsvis den 12. og 13. juni 2012 ved lov nr. 593 af 18. juni 2012 og lov nr. 590 af 18. juni Indkomstår: 2012, 2013 og 2014 mv. Det er kun ansatte i DLBR, der har adgang til at kommentere og læse kommentarer. Når du har skrevet en kommentar får artiklens forfatter automatisk besked og du kan vælge om du vil have besked, hvis andre kommenterer på artiklen. Skriv dit fulde navn og adresse når du kommenterer blog comments powered by Disqus Læs regler og betingelser for kommentarer Sidst bekræftet: Oprettet: Revideret: Forfatter Økonomi & Virksomhedsledelse Specialkonsulent Jens Jul Jacobsen Økonomi & Virksomhedsledelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2011-12 Fremsat den 18. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012. Forslag. til

Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012. Forslag. til Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse

Læs mere

Implementering af reglerne

Implementering af reglerne Sort arbejde L 170 A/B Implementering af reglerne v/ november 2012 Sort Arbejde L 170 B Hvordan implementerer SKAT reglerne? Reglerne findes i lov nr. 590 af 18.juni 2012 Bekendtgørelse nr. 979 af 5/10

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Ny BoligJobordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sammen med blå blok aftalte regeringen i april 2013 at genindføre den velkendte BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014. Grundsubstansen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Rengøring uden sort arbejde Når du køber rengøringsydelser Når du køber rengøringsydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) L 5 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udvidelse

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007 Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0016 December 2007 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre skatte- og afgiftslove (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond

Bekendtgørelse af lov om en rejsegarantifond Side 1 af 6 LBK nr 1192 af 08/12/2009 Gældende (Rejsegarantifondsloven) Offentliggørelsesdato: 11-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2011-12 L 170 Bilag 26 Offentligt Til lovforslag nr. L 170 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 31. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Rengøring uden sort arbejde

Rengøring uden sort arbejde Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 BEU alm. del Bilag 247, TRU alm. del Bilag 350, UUI alm. del Bilag 134 Offentligt Rengøring uden sort

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt BILAG TIL ORIENTERING Loven og dens forarbejder Bestemmelsen lyder således:» 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4)

Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udvidelse

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

nye regler for, hvem der kan få tilskud

nye regler for, hvem der kan få tilskud Nr. 1 September 2011 Lovændring nye regler for, hvem der kan få tilskud Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en ændring af hjemmeserviceloven i forbindelse med indførelsen af en forsøgsordning med skattefradrag

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder UDKAST Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?...

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013

Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013 Skatteministeriet J. nr. 13-0065808 8. maj 2013 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven (Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Generelle regler for OverførselsService

Generelle regler for OverførselsService Generelle regler for Gældende fra 1. november 2009 1. Hvad er er et produkt, som giver beløbsafsender mulighed for via Nets at iværksætte overførsel af beløb i danske kroner til beløbsmodtageres konti

Læs mere

Generelle regler for debitorer i LeverandørService

Generelle regler for debitorer i LeverandørService Generelle regler for debitorer i LeverandørService Gældende fra 1. november 2009 1. Hvad er LeverandørService? LeverandørService er en betalingstjeneste, som virksomheder kan bruge til at iværksætte betalinger

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013

Nyhedsbrev. Ansættelsesret juni, 2013 Nyhedsbrev Ansættelsesret juni, 2013 I dette nyhedsbrev gennemgår vi to vigtige love. Den ene vedrører nogle netop vedtagne regler om ændringer af vikarers retsstilling i Danmark, den anden vedrører reglerne

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskadm@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

det fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, (iii) formidles adgang til en selvtest for ludomani, og

det fremgå, at det ikke er tilladt for personer under 18 år at deltage i spillene, (iii) formidles adgang til en selvtest for ludomani, og Vilkår der gælder i perioden fra 1. januar 2012 til bekendtgørelse om udbud af online væddemål og bekendtgørelse om landbaserede væddemål træder i kraft Vilkår der gælder ved udbud af både online og landbaserede

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling

Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling Jord & Affald J.nr. 7651-00001 Ref. maaja/lived/jagru Den 18. december 2009 Bærbare batterier og akkumulatorer opkrævning af betaling til SKAT Den 1. januar 2009 kom der nye regler om producentansvar for

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere