Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af

Transkript

1 Nr. 36 Februar 2008 Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af forpagtningsafgifter side 13 Retten til at være fremtidens fødevareproducent og naturforvalter side 30 Vinterprogram og vigtige datoer side 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Planteavlsudvalget: Planteavlsudvalgets årsmøde Sekretariatet: Generalforsamlingen Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland Dansk Landbrugsformidling: En fair beregning af forpagtningsafgifter Planter & Natur: Økologisk jordbrug hvor godt har det været? Besøg sortsforsøgene med vintersæd beskyttede naturtyper Foreningen orienterer: Vinterprogram og vigtige datoer Agro-IT: Nyt fra Agro-IT A/S LandboMidtØst Kvæg: Rådgivningsteam kødkvæg Økonomi: eindkomst Byggeri & Teknik: Ny direktør i Byggeri & Teknik I/S Åbent Landbrug Østjylland: Retten til at være fremtidens fødevareproducent og naturforvalter Kalø Økologisk Landbrugsskole: Fremtidens medarbejder har ring i næsen Landbrugsmessen Gl. Estrup: Landbrugsmessen Forbrugerkonsulenten: Ny Nordisk Mad Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: StarKite Luftfoto Toppen af Djursland Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke - formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 29. januar 2008 Annonceekspedition: Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde - tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00-2/3 side kr ,00-1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00-2/3 side kr ,00-1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober, december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a.. Oplag: eksemplarer ISSN Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00. Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 djursland@landboforening.dk

3 PLANTEAVLSUDVALGET Planteavlsudvalgets årsmøde Ved Planteavlsudvalgets årsmøde den 29. januar kom formand Peter Poulsen ind på både det produktionsmæssige og økonomien såvel som planteavlens påvirkning af det øvrige miljø. Her er et uddrag af beretningen. Endnu et år er gået, og nu er der grundlag for optimisme for planteavl. Det er længe siden, der har været mulighed for at få en god pris for vores afgrøder, men jeg er udmærket godt klar over de problemer, som svineproducenter har. Der er i øjeblikket et misforhold mellem foderpriser og de priser, der fås for svinekødet. Det er ikke foderprisen der er for høj. Nej, foderprisen er god nok, men prisen på svinekødet er alt for lav, men mon ikke det vender her i God pris på høsten, men pas på omkostningerne Prisen var høj, men udbyttet kunne have været bedre. Vejret startede godt i foråret, men sommeren gik rent ud sagt i vasken, og så kom en tidlig høst, som jo egentlig er en fordel, men det blev vådt til sidst, og der var meget lejesæd nogle steder. Men vi var nok lidt heldige her på Djursland i forhold til andre steder i landet. De høje priser skyldes, at der blev en øget efterspørgsel på vores afgrøder, både til foder, mad og energi. Men en ting vi lige skal huske på her er, at vores hjælpestoffer; gødning, pesticider og diesel er voldsomt stigende her ind i 2008, så her gælder det også med et godt købmandskab, hvis vi skal præstere et godt resultat i Kvælstofkvoten strammer De politisk reducerede kvælstofnormer er en af årsagerne til, at de danske udbytter ikke længere er stigende. Den politisk bestemte reduktion på 10 pct. af det økonomisk optimale kvælstofniveau, har siden vist sig reelt at være på 15 pct. Tingene skal ses i sammenhæng Det er i landbrugets, og ikke mindst også samfundets interesse, at tingene bliver set i en sammenhæng, og at løsningerne er fagligt begrundede, samt at løsning af et problem ikke skaber andre. F.eks. vil brug af sneglegift forhindre, at sneglene ødelægger marken. Det vil på den ene side øge pesticidforbruget, men på den anden side vil vi undgå brændstofforbrug, øget jordbearbejdning og kvælstofudvaskning som følge af, at der skal etableres en erstatningsafgrøde. Det er derfor vigtigt at forstå, at der kan komme negative miljøeffekter som følge af at undlade at behandle afgrøden mod noget, som vil forringe udbyttet. Hvis afgrøden skades af en sygdom, vil kvælstofbalancen blive forringet med risiko for, at kvælstofudvaskningen vil blive forøget. Effektiv planteproduktion side om side med naturen Vi står foran implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Desuden skal Pesticidplanen og Vandmiljøplanen snart evalueres. Derfor er det et godt tidspunkt nu at stoppe op og få analyseret tingene i en sammenhæng og på denne baggrund få en konstruktiv dialog med politikerne. 1) Der skal laves en langsigtet plan for, hvilke arealer, der med målet om mest muligt miljø, bør tages ud af almindelig drift. Når arealerne tages ud af almindelig drift, kan der godt være tale om ændret anvendelse af arealerne. Formand for Planteavlsudvalget Peter Poulsen 2) De resterende arealer skal kunne dyrkes konkurrencedygtigt. Fortsætter næste side. Hvordan kombinerer vi miljø og produktion? Foto: Djursland Landboforening (LSG) 3

4 Det betyder, at den enkelte landmand skal have mulighed for at dyrke sunde og konkurrencedygtige afgrøder på den robuste jord. Til gengæld leverer vi mere natur og miljø ved f.eks. at etablere randzoner langs vandløb, hegn og skov. Fokus på pesticidanvendelsen i 2008 Når vi så skal tilføre vore marker gødning og plantebeskyttelsesmidler, er det afgørende, at vi gør det på en sådan måde, at disse stoffer ikke kommer udenfor dyrkningsfladen. Der vil opstå problemer, hvis pesticiderne føres direkte til vandmiljøet. Vi skal fortsætte oplysnings- og rådgivningsindsatsen, så vi kan undgå de såkaldte punktkilder. Det vil f.eks. sige spild fra fylde- og vaskepladser. Behandlingshyppigheden er ikke noget godt mål for miljøpåvirkningen af pesticidanvendelsen. De pågældende eksperter anbefaler, at man udvikler et nyt indeks. Dette har regeringen taget til sig, idet der iværksættes en fremrykket evaluering i 2008 af Pesticidplan Det er et godt initiativ, som vi støtter fra erhvervets side. Ét center på Djursland snart en realitet Der er nok at tage fat på i fremtiden, og her har vi et godt rådgivningsteam i Djursland Landboforenings afdeling Planter & Natur. Her står der en flok konsulenter klar til at hjælpe den enkelte landmand. Men det jeg glæder mig mest til, er til efteråret, når alle vores konsulenter bliver samlet i et nyt og istandsat rådgivningscenter her i Følle. Dette vil styrke vores rådgivning overfor alle landmænd lille som stor på Djursland. Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Jakob Jakobsen Ballevej 4 Koed 8560 Kolind Tlf Fax: jj@dlr.dk Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: ak@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: kd@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: hj@dlr.dk er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk 4

5 SEKRETARIATET Generalforsamlingen i Djursland Landboforening Tirsdag den 11. marts 2008 i Hornslet Hallerne (hal 2) Kl Foreningen er vært ved et stykke smørrebrød Der kræves tilmelding (se side 7) Kl Generalforsamling Dagsorden 1. Valg af stemmetællere og dirigent Bestyrelsen foreslår konsulenter som stemmetællere og Ole Andersen, Ørum Djurs, indstilles som dirigent 2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt arbejdsplaner for indeværende år Formand Hans Gæmelke 3. Forhandling om formandens beretning 4. Redegørelse om rådgivningsvirksomheden, fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår. Sekretær og chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Chefkonsulent Jørgen Flensborg, Regnskabet skal godkendes jfr. vedtægternes Behandling af indkomne forslag Kaffe med lagkage 6. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer På valg er: Hans Gæmelke (Valgmetode: Absolut flertal) Valg af tre fritvalgte bestyrelsesmedlemmer På valg er: Henning Revsbech Peder Rytter Guldbrandt (ønsker ikke genvalg) Mogens Høeg Hørning (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) Valg af to fritvalgte til Samfundskontaktudvalget/Åbent Landbrug På valg er: Karen Revsbech Christian Thomsen (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) 7. Øvrige valg Valg af revisor På valg er: KPMG C. Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab 8. Eventuelt 9. Foredrag Indlæg ved chefanalytiker i Danish Crown Karl Christian Møller med emnet Fremtiden for dansk landbrug i et liberaliseret og globaliseret marked 5

6 (Ring gerne i dag og tegn en gruppelivsforsikring hos Dansk Landbrug...) Med gruppeliv er du og din familie bedre sikret, hvis du eller din ægtefælle/samlever får en kritisk sygdom, kommer ud for en ulykke eller i værste fald dør. Gruppelivsforsikringen er en billig måde at skabe større tryghed i hverdagen for dig og familien. Nogle af fordelene ved forsikringen: Det er medlemmernes egen ordning, overskud kommer dig til gode i form af lav præmie. Ordningen er meget stor og omfatter over familier. Det giver billig administration og god økonomi. Vi stiller lempelige krav til dine helbredsoplysninger. Den årlige præmie er kun 2.080,- kr. i Ring efter pjece og tilmeldingsblanket i din lokale forening eller tjek 6

7 SEKRETARIATET Generalforsamlingen i Djursland Landboforening Djursland Landboforening afholder sin ordinære generalforsamling tirsdag den 11. marts 2008 kl i Hornslet Hallerne. Traditionen tro afholdes generalforsamlingen i Hornslet Hallerne, og igen i år ønsker Djursland Landboforening at være vært ved en lettere frokost fra kl Der vil igen i år være krav om tilmelding til frokost, så vi sikrer os, at der er tilstrækkelig med mad. Tilmelding kan ske ved henvendelse direkte til Anni Poulsen i landboforeningens sekretariat i Følle eller ved at udfylde nedenstående tilmeldingstalon. Det er også muligt at sende en mail til ap@landboforening.dk eller tilmelde sig via foreningens hjemmeside Dagsorden til generalforsamlingen er trykt i dette blad - se side 5, og der vil desuden blive annonceret i de lokale aviser. En uges tid før generalforsamlingen vil dagsorden med årsrapport blive fremsendt til de aktive medlemmer. Der er ikke nogen ekstraordinære punkter på dagsordnen, ligesom der ikke er indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. Generalforsamlingen afsluttes med et foredrag af chefanalytiker i Danish Crown, Karl Christian Møller, der taler over emnet Fremtiden for dansk landbrug i et liberaliseret og globaliseret marked. Djursland Landboforening håber, så mange medlemmer som muligt vi møde op og give deres mening til kende om det arbejde, der udføres af foreningen. Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Tilmeldingsblanket til spisning på Djursland Landboforenings generalforsamling i Hornslet Hallerne den 11. marts 2008 kl Der er følgende muligheder for tilmelding: - ved indsendelse af denne blanket senest den 6. marts til: Djursland Landboforening Sekretariatet Føllevej 5, 8410 Rønde fax nr , ap@landboforening.dk eller via Jeg ønsker at deltage i spisning : Sæt kryds Dato: Underskrift: 7

8 Landmand på toppen af Djursl Freelancejournalist Per Henrik Hansen Oppe i det nordvestlige hjørne af Jyllands næse er Hans Gæmelke femte generation på Lundballegård. Her bliver der ikke bare produceret slagtesvin, græsfrø og andre afgrøder, men også håndsyede brudekjoler. Og så har Hans jo også formandsposten i Djursland Landboforening at passe. - Det er den skønneste plet på jorden. Den uforbeholdne kærlighedserklæring gælder egnen omkring landsbyen Ingerslev på det nordvestlige Djursland, deroppe hvor Randers Fjord mødes med Kattegat, og hvor landskabets mosaik af agre, enge, småskove og landsbyer afgrænses af havet med dets evigt skiftende nuancer af blåt, gråt, grønt, sort og hvidt. - Jeg plejer at sige, at jeg når jeg herfra kigger sydover, kan jeg se ud over alle medlemmerne, lyder det med humoristisk stemmeføring fra manden med de ømme ord om egnen, Hans Gæmelke. Planteavler, svineproducent og formand for Djursland Landboforening. Femte generation af familien Gæmelke er han på Lundballegård, som hans tipoldefar købte tilbage i Da Hans og hans hustru Kirsten Gæmelke i 1996 overtog ansvaret for slægtsgården og dens den gang 135 hektar, havde han de foregående 11 år drevet en naboejendom. De to gårde blev nu lagt sammen, og med senere tilkøb af jord er Hans Gæmelkes andel af jordens skønneste plet i dag oppe på 335 hektar. Heraf er de 300 i omdrift, resten er forstrand, småskove, gårdsplads med mere. I staldene står 250 søer, og alle deres grise bliver på matriklen, indtil Danish Crown overtager ansvaret for dyrenes sidste timer. Planteavler De fleste andre landmænd med en sådan produktion ville nok tænke på sig selv som først og fremmest svineproducent. Men ikke Hans Gæmelke. - I hjertet er jeg mere planteavler end husdyrbruger. Når man arbejder med jorden, er alle årstider kønne. Har man lige harvet en mark, synes man, at det er noget af det skønneste syn. Og har man lige sået, eller når kornet spirer frem, og når det står klar til høst, så er det lige netop det, som man kan fryde sig over. Der er altid en glæde ved at følge det, der gror, lyder hans version af glæden over livet som landmand. Det, der gror, er i dette tilfælde dels byg og hvede, som gør bedriften stort set selvforsynende med foder til svinene, og dels raps og græs til frø almindelig rajgræs og rødsvingel. Her ligger Lundballegård 250 søer er grundlag for en årlig produktion af omkring 6000 slagtesvin. Foto: Per Henrik Hansen 8

9 LANDMANDSPORTRÆT Når man fortsætter ind gennem porten, er der ret forude et velholdt gult bindingsværkshus den ældste del af det lange stueand Kirsten og Hans Gæmelke sammen med de to hjemmeboende børn, 14-årige Katrine og 12-årige Anders. Foto: Per Henrik Hansen - Jeg har altid været frøavler. Det er sådan en dejlig afgrøde, og jeg tror, det er godt som afveksling for korn i sædskiftet, forklarer Hans. Det meste af det daglige arbejde i stalden overlader han trygt til de to medarbejdere Rasmus og Lars. Ikke kun fordi han selv føler sig bedre tilpas ude under den høje himmel, men i lige så høj grad fordi formandsposten i landboforeningen kræver megen tid og meget fravær fra gården. - Så jeg er afhængig af at have gode folk i stalden, og det har jeg, siger han. Endnu en god mand for driften af Lundballegård er naboen Poul, som Hans har et maskinsamarbejde med. Nyt og gammelt Lundballegård er et sted, hvor nyt møder gammelt. Det første, gæsten får øje på ude fra vejen, er to store brede stålsiloer. Så nye er de, at vind og vejr endnu ikke har sat en eneste plet på det skinnende metal, og jorden omkring dem er fortsat bar og knoldet som en byggeplads. Der er tale om kornsiloer efter det amerikanske system, hvor siloerne også fungerer som tørringsanlæg. Den ene er til byg, den anden til hvede, og fra dem transporteres kornet automatisk ind til det nye computerstyrede anlæg til blanding af foder, og derfra videre til svinene. De to nye stålvidundere har afløst et par gastætte siloer, som blev beskadiget, da to lader ved siden af dem udbrændte ved en voldsom brand for to år siden. Heldigvis bar vinden i den rigtige retning, så ilden ikke bredte sig til andre driftsbygninger eller stuehus. Hans Gæmelkes kontor på Lundballegård bærer præg af at blive brugt. Ikke mindst formandsposten i Djursland Landboforening giver en del hjemmearbejde. Foto: Per Henrik Hansen 9

10 Familien foran stuehuset, hvis ældste del har rundet de 250 år. Foto: Per Henrik Hansen hus, med en historie tilbage til 1750 erne. Indendørs er det sat i stand og moderniseret, så man ikke er i tvivl om, at kalenderen siger 2008, selv om væggenes skævheder og de synlige loftsbjælker nænsomt er bevaret. Jeanne D Arc brudekjoler Kirsten Gæmelke slår bogstaveligt talt sine egne folder i den ende af huset, hvor hun har sit firma Jeanne D Arc Brudekjoler. Her både tilskærer, syr, udstiller og sælger hun kjoler til vordende brude, som gerne tager en tur på landet for at finde det helt rigtige individuelt tilpassede tøj til den store dag. Konfirmations- og selskabskjoler er hun også leveringsdygtig i, ligesom hun har en butik i Auning med skrædderi samt salg af stoffer og kjoler. I systuen trives Kirsten langt bedre, end hun ville have gjort, hvis hun skulle have arbejdet med i landbruget. - Jeg er slet ikke landmand, ler hun, så man forstår, at det må have været Hans selv og ikke hans jord og grise, der i sin tid fik hende til at bryde op fra fødeøen Fyn for at flytte til Ingerslev. Ud af ægteskabet er kommet tre børn Anders på 12 år, Katrine på 14 og Martin på 21. Martin er flyttet til Århus og arbejder som Lad dig ikke begrænse... Der er hårdt brug for nye initiativrige, dygtige og fagligt kompetente økologiske landmænd til at tilfredsstille forbrugernes krav om flere økologiske varer på hylderne. Så hvorfor lade dig begrænse af manglende viden om den økologiske driftsform. Tag et kursus på Den Økologiske Landbrugsskole Landmandsuddannelsen Driftsleder Efteruddannelse Folkeskoleintroduktion Kursuscenter Se mere på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde tlf , adm@kalo.dk 10

11 LANDMANDSPORTRÆT postbud, mens han overvejer sine fremtidsplaner. I overvejelserne indgår ikke en uddannelse til landmand. - Det er heller ikke et must for de to andre. De må selv beslutte sig, og vi vil i hvert fald ikke presse dem, fastslår Kirsten og Hans. Uvis fremtid Det er altså uvist, om den femte generation Gæmelke på Lundballegård bliver den sidste. Men også på anden vis er fremtiden uvis for gården, der ligger indenfor byzonen i Ingerslev. Siden Hans fik miljøgodkendelse til sin nuværende produktion i 1996, er reglerne blevet strammet, og han vil i dag ikke kunne få tilladelse til at ændre produktionen. Så det vil være umuligt for ham at udvikle bedriften ved f.eks. at flytte slagtesvinene ud på en anden gård, og så beholde søer og smågrise i de nuværende stalde på Lundballegård. - Jeg vil de næste 10 år se, hvordan tingene udvikler sig. Om jeg skal satse på, at næste generation skal kunne overtage det her, eller om der skal ske noget andet, som kan give penge til pensionen, siger han. En mulighed er at bygge helt nye driftsbygninger et par km fra Ingerslev. Der er Hans ejer af en ejendom, hvor den ene af hans medarbejdere bor i stuehuset, og de gamle udtjente driftsbygninger er revet ned. I så fald vil han flytte alle svinene derud, og dermed vil det sidste aktive landbrug forsvinde fra Ingerslev. - Men nu må vi se. Jeg har slet ikke taget stilling til det endnu, siger han. Spændende formandspost Stilling til mangt og meget har han derimod taget som formand for Djursland Landboforening siden Jeg har altid fundet det spændende at være med i organisationsarbejde. Man møder mange interessante mennesker, og man får en masse indspark og inspiration til sin dagligdag. Og så håber jeg da også, at vi i bestyrelsen gør et godt stykke arbejde for medlemmerne, fortæller Hans om sin motivation. Et par af de større sager, hvor han har siddet for bordenden og er glad for resultatet, er dels pro- jektet for en nationalpark i Mols Bjerge, og dels den forestående samling af foreningens rådgivning i nybyggeriet i Følle. I forbindelse med samlingen af rådgivningen er han især glad for, at en grundig og demokratisk proces efter hans vurdering er endt med meget bred opbakning blandt både medlemmerne og foreningens medarbejdere. - Sammenflytningen giver jo også medarbejderne bedre mulighed for at have en attraktiv arbejdsplads, og det smitter af, så medlemmerne kan få en bedre service. Så jeg er sikker på, at Djursland Landboforening også fremover kan levere en god lokal rådgivning, konkluderer han. Sidste nyt i forbindelse med sammenflytningen er, at foreningens ejendom i Allingåbro nu er blevet solgt til Norddjurs Kommune. Ejendommen i Grenaa er for nylig sat til salg. Interessen for organisationsarbejde deler Hans i øvrigt med en anden Gæmelke, som har fornavnet Peter. Det fælles efternavn er ikke tilfældigt de to er fætre. Efter to gamle lader brændte for et par år siden, har Hans Gæmelke bygget nyt og i samme omgang fået installeret dette anlæg til blanding af foder. Foto: Per Henrik Hansen 11

12 Velkommen indenfor til et godt tilbud hos: 12

13 DANSK LANDBRUGSFORMIDLING En fair beregning af forpagtningsafgifter Hvad er en god aftale? En aftale mellem to parter er kun god, hvis den af begge parter opfattes som reel og rimelig og dermed til glæde og gavn for begge aftaleparter. I Dansk Landbrugsformidling beskæftiger vi os også, ud over at handle med ejendomme, med at udfærdige udbudsmateriale i forbindelse med bortforpagtninger af jord. Når vi medvirker ved indgåelse af aftaler, er det væsentligt for os, at begge parter, det vil sige både ejer og forpagter føler, men også reelt har indgået en aftale, som er bæredygtig - altså både reel og rimelig. Mange forpagtningskontrakter er de senere år indgået med en fastpris aftale. Altså et fast beløb f.eks. pr. ha pr. år i en given årrække, f.eks. 5 til 8 år. Det var vel reelt og fair, mens kornprisen var rimelig stabil, men hvad nu hvor vi ser store prisstigninger på korn. Holder det så med en fastprisaftale? Fremover vil vi måske ikke udelukkende se prisstigninger, men sandsynligt er det, at vi vil opleve store prisudsving, altså i både op- og nedadgående retning. Det er dermed ikke muligt, at indgå en forpagtningskontrakt til en fast pris, hvis den samtidig skal være fair og reel. Nogle forpagtningskontrakter er indgået med en klausul om, at hvis kornprisen ændrer sig betydeligt, skal der ske en regulering. Sådanne aftaler vil altid kunne danne grundlag for en forhandling om, hvornår der skal foretages en regulering og i hvilket omfang. Tilbage til kapitelstakterne Det bedste beregningsgrundlag for en forpagtningsafgift er, at tage udgangspunkt i de årlige beregnede kapitelstakster. Kapitelstaksten udtrykker den gennemsnitlige afregningspris fra høst til udgangen af december. Beregning af kapitelstaksten foretages af Danmarks Statistik ud fra indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. De indberettede priser skal være en ab gård pris for en tør vare og tørrings-, rensnings- og transportudgifter skal være fratrukket prisen. Typisk udgør den mængde korn som indberettes til Danmarks Statistik ca. 2 mio. ton korn, altså en ret stor mængde, og derfor også et sikkert beregningsgrundlag. Hvis man alene bruger kapitelstaksten, er der ikke taget højde for hektartilskuddet, derfor opererer man også med en korrigeret kapitelstakst, hvor tilskuddet vægtes i forhold til jordens bonitet. Konklusion Vil I som henholdsvis ejer og forpagter fremover kunne se hinanden i øjnene og kunne hilse pænt på hinanden, vil jeg opfordre til, at forpagtningskontrakter som fremover indgås sker med baggrund i en korrigeret kapitelstakst. Yderligere oplysning fås ved henvendelse til Dansk Landbrugsformidling A/S. Dansk Landbrugsformidling A/S direktør Jens P. Jellesen Pava viser vejen når det gælder rustbeskyttelse! 20% i februar Få din bil rustbestykket hos Grenaa Bilcenter. Du får 20% rabat i resten af februar. Grenaa Bil-center A/S Fasanvej Grenaa - Telefon CITROËN 13

14 Økologisk jordbrug hvor godt Planteavls- og økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Økologisk produktion har i en årrække haft både opgangstider med en produktion, der ikke kunne følge med efterspørgslen og nedgangstider med et overskud af økologiske produkter. Nedenstående økonomiske sammenligninger viser, at der gennem de sidste seks år ikke har været den store økonomiske forskel på konventionel og økologisk drift indenfor mælkeproduktion og planteavl. Efterspørgslen på økologiske varer har i en årrække ligget på et stabilt niveau, men i 2007 indtrådte der en yderligere udvikling i behovet for økologiske varer. I sommeren 2007 meldte mejerierne udsolgt af økologisk mælk, og Arla påbegyndte en hvervekampagne, der skulle skaffe flere økologiske leverandører. Den økologiske planteproduktion oplevede allerede i 2006 stærkt stigende priser efter flere år med lave priser. Siden er priserne steget yderligere i takt med, at også konventionelle planteprodukter er blevet mere værdifulde. Hvordan har økonomien været gennem årene? For at få et billede af økonomien i konventionel kontra økologisk produktion i de sidste seks år, er der i nedenstående oversigter præsenteret driftsresultater for økologiske og konventionelle bedrifter indenfor driftsgrenene mælkeproduktion og planteavl. Mælkeproduktion Tabel 1 viser sammenlignelige økonomiske nøgletal for økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter med nogenlunde samme besætningsstørrelser over seks år. Som det fremgår af tabel 1, har ydelsen og dækningsbidraget pr. årsko som gennemsnit været lavere ved økologisk mælkeproduktion end ved konventionel produktion i perioden. Samtidig har økologernes kapacitets- og finansieringsomkostninger samt afskrivninger i alle seks år været højere end hos deres konventionelle kollegers omkostninger. Til trods for dette har driftsresultatet været højest hos økologerne. Dette skyldes til dels, at besætningsstørrelsen generelt har været lidt højere hos økologerne. Den økologiske merpris for mælken har været på ca øre pr. kg EnergiKorrigeretMælk gennem perioden I skrivende stund er øko-merprisen hos Arla på 62 øre pr. kg EKM, og som noget nyt gives denne merpris allerede fra de sidste seks måneder af omlægningsperioden. Tidligere kunne merprisen først tildeles fra det øjeblik, hvor besætningen var fuldt omlagt, og den første økologiske mælk kunne leveres. Der går normalt 24 måneder fra det øjeblik, omlægningen af bedriften starter, til den første økologiske mælk kan leveres. I mange tilfælde kan omlægningen ske hur tigere end de 24 måneder, f.eks. hvis man har ekstensive græsarealer uden for omdrift, som ifølge økologireglerne kan omlægges hurtigere. Planteavl I tabel 2 er en gruppe konventionelle planteavleres driftsresultater sammenlignet med en tilsvarende gruppe økologiske planteavlere. Som det fremgår af de mange negative bundlinje-tal i tabellen, har økologisk planteproduktion været VI GIVER DIG KVALITET TIL EN PRIS - DER HOLDER Byggeri med indbygget erfaring Du får vores mangeårige erfaring med landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore erfarne og pålidelige håndværkere løser effektivt dit behov, uanset om det handler om staldbyggeri, ladebyggeri eller opførelse af et nyt stuehus. Få et uforpligtende tilbud/overslag. Ring og få en nærmere aftale. 14

15 PLANTER & NATUR har det været? Tabel 1. Økonomisk resultat for malkekøer af stor race gennem seks år, konventionel kontra økologisk. År Gens. Konventionel Kg EnergiKororigeretMælk pr. ko Kr. pr. kg EKM 2,48 2,46 2,36 2,34 2,27 2,17 Kapacitetsomkostninger* Driftsmæssige afskrivninger* Finansieringsomkostninger* DB pr. årsko, kr Samlet driftsresultat* Økologisk Kg EKM pr. ko Kr. pr. kg EKM 2,83 2,81 2,71 2,67 2,59 2,49 Kapacitetsomkostninger* Driftsmæssige afskrivninger* Finansieringsomkostninger* DB pr. årsko, kr Samlet driftsresultat* Kilde: Regnskabsdatabasen, Produktionsøkonomi, kvæg. Dansk Landbrugsrådgivning. *: Beløb i kr. Tabel 2. Økologiske / konventionelle planteavleres driftsresultat uden højværdiafgrøder. År Gens. Konventionel Økologisk Kilde: Regnskabsdatabasen, Produktionsøkonomi. Dansk Landbrugsrådgivning. *: Beløb i kr. mindst dårlig. Som bekendt har udviklingen nu vendt for planteavlerne med kraftige prisstigninger inden for det sidste års tid. Som en grov tommelfingerregel kan man regne med økologiske udbytter på ca. 2/3 af udbytterne ved konventionel planteavl. Med disse udbytterelationer og med de nuværende prisniveauer på konventionelt korn, er det nødvendigt, at økologisk korn opnår en merpris på ca. 50 kr. pr. hkg for at få samme økonomiske udbytte. Der er i disse tal IKKE indregnet stigende konventionelle om kostninger til handelsgødning og kemikalier. I årene 2004 og 2005, hvor konventionel produktion var mere indbrin- gende end økologisk, var der meget lave priser på økologiske planteprodukter, og forskellen på økologiske og konventionelle høstafregninger var på det laveste niveau i mands minde. Konventionel foderhvede handles i skrivende stund til ca. 185 kr. pr. hkg. Økologisk foderhvede handles til ca. 245 kr. pr. hkg, og denne prisforskel på konventionelle og økologiske afgrøder har været meget stabil siden høsten Det store spørgsmål er, om denne prisforskel vil holde i længere tid. Ansøgning til april Hvis man ønsker at omlægge bedriften til økologisk produktion og opnå de tilskud, som er til rådighed for økologer, er den næste mulighed i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling 2008, som skal være indsendt den 23. april. I ansøgningen er det muligt at søge de tilskudstyper, der er relevante for økologer. Det drejer sig om miljøbetinget tilskud, økologisk omlægningstilskud og miljøordningen pleje af græs- og naturarealer. Der opnås tilsagn om tilskud, der træder i kraft den 1. september 2008, og som rækker fem år frem. Første tilskudsår er 2009 ved ansøgning til april i år. Der er således tale om langtidsplanlægning, hvor der skal søges om tilskudsordningerne op til halvandet år før, man får de første tilskud udbetalt. 15

16 Landmanden vælger New Holland - for her har du mulighed for at vælge mellem Danmarks mest alsidige program...! M.Nielsen & Sønner Bredgade Kolind Traktorer Landbrugsmaskiner Stærkt tilbud fra din it-leverandør r HP Compaq 6720s 4.200,- 0,- kr.* Intel Celeron GB RAM 80 GB Harddisk DVD- og CD-drev 15.4 " TFT skærm Windows Vista Business *) Prisen forudsætter standardklargøring på vores værksted til 825,- kr. Alle priser er ekskl. moms. ms. AGRO-IT A/S - Føllevej l e 5, 8410 Rønde - Tlf Mail info@agro-it.dk o i w w. 16

17 PLANTER & NATUR Besøg sortsforsøgene med vintersæd I efteråret blev der i Djursland Landboforening etableret 9 sortsforsøg (26 sorter) og 36 demosorter i vintersæd. Forsøgenes placering ses på nedenstående kort. På vores hjemmeside som løbende bliver opdateret, kan du klikke dig ind på det enkelte forsøg og få flere oplysninger, bl.a. med kort over forsøgenes placering. Alle forsøg er skiltet med sortsnavn. Dagene længes, vinteren strenges, sådan har vi ofte oplevet februar måned. Her vil det vise sig, hvilke sorter der bedst klarer en evt. barfrost. I den række af vintersædssorter, der er repræsenteret i forsøgene, findes der både velkendte og nyere sorter. Der opfordres hermed til, i den kommende tid, at bese forsøgene og følge med i sor ternes vitalitet, og senere deres modtagelighed over for svampesygdomme. Adresser: Demosorter: Lars Jensen, Hovedvejen 32, 8586 Ørum Vinterbygsorter: Jakob Arendt, Auningvej 5, 8963 Auning Kjeld Knudsen, Bakkevej 1, 8543 Hornslet Vinterhvede: Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, 8900 Randers Ove Sørensen, Århusvej 10, 8410 Rønde (Syd for Århusvej mellem Følle og Rønde) Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Vintertriticale: Erik Andersen, Saldrupvej 3, 8570 Trustrup (Nord for Revn mod Ingvorstrup) Forsøgsleder Erik S. Pedersen Vinterbygsorter Demosorter vintersæd Vinterhvedesorter Vintertriticale Vinterbygsorter Vinterhvedesorter Vinterhvedesorter Djursland og Samsø udgør tilsammen Landsforsøgsenhed 5 under Dansk Landbrugsrådgivning 17

18 3-beskyttede naturtyper Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum. Der er registreret beskyttede naturtyper som enge, overdrev m.v. på mange ejendomme. Da ejerne ikke får direkte besked, er det meget vigtigt at få tjekket ejendommens udpegninger. På den ene side er 3-områderne ofte rig og spændende natur. På den anden side indskrænker beskyttelsen ejerens handlefrihed. Ændringer kræver dispensation, da formålet netop er at bevare de tilbageværende naturområder. Tjek udpegning af beskyttede naturområder på din ejendom! For mange kommer det som en overraskelse, når de opdager, at et areal er udpeget som værende beskyttet efter 3 i Lov om naturbeskyttelse. Det kan derfor være en god idé at undersøge ejendommen for udpegninger som f.eks. 3. Udpegningen er vejledende. Det er således de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. 3-beskyttelsen er ikke statisk, arealer kan vokse sig ind og ud af en beskyttelse. Eksempelvis kan et vedvarende græsareal på lav jord efter 8-9 år have udviklet sig til en fersk eng, der omfattes af beskyttelsen. Oplysninger om beskyttede arealer kan ses på tal.dk., fås hos kommunen eller hos natur- og miljøkonsulenterne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, kan kommunen kontaktes. Denne vil så ved en besigtigelse af arealet slå endeligt fast, hvorvidt en udpegning er berettiget. Du kan også kontakte en af natur- og miljøkonsulenterne for en foreløbig vurdering af et areals status. Hvilke naturtyper er beskyttede? søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst m 2 "mosaikker" af ovennævnte natur typer med et areal på mindst m 2 visse udpegede vandløb alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Hvad medfører beskyttelsen? Beskyttelsen betyder, at der ikke må ske ændringer i arealets tilstand. Dog må man fortsætte hidtidig dyrkningspraksis. Er arealet f.eks. blevet regelmæssigt omlagt, gødsket eller sprøjtet, så er det fortsat tilladt i samme omfang og hyppighed. Ønsker man at foretage ændringer af beskyttede arealer som f.eks. tilplantning, etablering af vandhuller, omlægning eller byggeri, skal der søges om dispensation hos kommunen. Myndigheden vil så foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en sådan dispensation kan gives. Ofte vil vurderingen læne sig op ad den målsætning, et givent areal har. Generelt skal ændringer understøtte eller forbedre naturtilstanden på arealet, for at opnå dispensation. Afgørende for vurderingen af 3-områder er vegetationen, hvor karakterplanter for naturtypen eller sjældne arter tillægges stor vægt. Hvorfor 3-beskyttelsen? Beskyttelsen er indført for at bevare de sidste områder med disse naturtyper, der er gået voldsomt tilbage over de seneste mange Vestergade Ryomgård Tlf ryomgaard@vorupgruppen.dk 18

19 NATUR-MILJØ år tier. Mange overdrev, heder, moser og enge m.v. er inddraget i dyrkning eller tilplantet, efterhånden som det blev muligt, og behovet for ekstensive græsningsog høslætarealer mindskedes. Netop disse naturtyper er opstået og sikret ved mange års græsningsdrift eller høslæt. Registreringen som 3-område er en generelt erstatningsfri regulering. Det vil sige, at der ikke gennemføres en fredningssag, der ikke betales erstatning og man ikke får direkte besked, når et areal bliver omfattet. 3-beskyttelsen indskrænker bestemt ens frie dispositionsret på arealet. Ofte vil ejerne netop gerne plante, lave vandhuller eller lign. på den slags områder, da de jo lettere kan undværes i driften. På den anden side er 3-naturtyper på ejendommen et tegn på særlige natur værdier og rummer meget ofte hovedparten af ejendommens spændende dyre- og plantearter. Nyt om MVJ- og MB-tilskud Fra i år skal ansøgning om en række natur- og miljøordninger ske sammen med enkeltbetalingsansøgningen inden 23. april. Det gælder Braklagte randzoner og Pleje af græs og naturarealer (tidligere MVJ) samt Miljøbetinget tilskud (MB) og Omlægningstilskud (økologi). Ansøgning Ansøgningsskemaet om Enkeltbetaling hedder nu Fællesskema 2008 og indeholder som noget nyt også ansøgningsskema om Miljø- og Økologiordningerne. På side A kan de fire ordninger søges. Alle løber i fem år fra 1/ Prioritering af ansøgningerne kan afhænge af tidspunktet for ansøgningen. Altså først til mølle princippet. Vær derfor opmærksom på mulighederne her forud for årets Enkeltbetalingsansøgning. Her er både 3 eng, mose og overdrev langs Hoed Å Foto: Rikke Skyum Forår 2008 Gyllenedfældning i græs med selvkørende Vredo Gyllenedfældning i sort jord Udkørsel af gylle med m slæbeslangebom Slamsugning med m slæbeslangebom Udkørsel af staldgødning med RKM spreder Alt forefaldende maskinstations- og entreprenørarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf Fax

20 NYT - NYT - NYT Såning med præcis placering af gødning! Merudbytte i landsforsøg på op til 4 hkg/ha. Direkte såning samt såning i pløjet jord inkl. jordpakning. Effektiv såning m./skiveskær. Vi tilbyder også: Gylleudkørsel m./7,5 meters sortjordsnedfælder Gylleudlægning m./15-24 meters slangebom Hel eller delvis pasningsaftale Få et godt og uforpligtende tilbud: Nødagergaarden Tel.: Keops Danmarks højestydende vårbygsort Vårbyg Landsforsøgene, Forholdstal, oldstal, kerneudbytte Meldug dækning Bygrust dæk- Bladplet dækning Strålængde Lejesæd kar. Nedkn. aks Nedkn. strå % ning % % cm 0-10 Sort Keops dlg , ,4 55 4,1 1,0 0,0 Anakin dlg ,8 64 1,6 1,5 2,5 Simba dlg ,01 3,2 2,1 59 3,5 2,5 2,0 Publican ,0 3,0 1,5 Scandium , ,0 3,5 1,5 Marigold ,01 4,4 0,4 61 2,5 1,0 0,5 Kilde: Sortinfo Keops: Super foderbygsort Topscorer i landsforsøgene over mange år God sygdomsresistens Nematoderesistentstent Ml-o meldugresistensesistens Djursland Laenvej Glesborg Tlf Fax OBS! Nyt tlf. nr. pr. 25. februar Nyt tlf. nr pr 25. februar Tlf Fax