Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af"

Transkript

1 Nr. 36 Februar 2008 Generalforsamling i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland side 8 En fair beregning af forpagtningsafgifter side 13 Retten til at være fremtidens fødevareproducent og naturforvalter side 30 Vinterprogram og vigtige datoer side 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Planteavlsudvalget: Planteavlsudvalgets årsmøde Sekretariatet: Generalforsamlingen Landmandsportræt: Landmand på toppen af Djursland Dansk Landbrugsformidling: En fair beregning af forpagtningsafgifter Planter & Natur: Økologisk jordbrug hvor godt har det været? Besøg sortsforsøgene med vintersæd beskyttede naturtyper Foreningen orienterer: Vinterprogram og vigtige datoer Agro-IT: Nyt fra Agro-IT A/S LandboMidtØst Kvæg: Rådgivningsteam kødkvæg Økonomi: eindkomst Byggeri & Teknik: Ny direktør i Byggeri & Teknik I/S Åbent Landbrug Østjylland: Retten til at være fremtidens fødevareproducent og naturforvalter Kalø Økologisk Landbrugsskole: Fremtidens medarbejder har ring i næsen Landbrugsmessen Gl. Estrup: Landbrugsmessen Forbrugerkonsulenten: Ny Nordisk Mad Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere Andre nyttige kontakter Udvalgene i Djursland Landboforening Forsidefoto: StarKite Luftfoto Toppen af Djursland Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke - formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 29. januar 2008 Annonceekspedition: Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde - tlf Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00-2/3 side kr ,00-1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/3 side kr ,00 1/2 side kr ,00-2/3 side kr ,00-1/1 side kr ,00. Bagsiden: 1/1 side kr ,00 Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober, december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a.. Oplag: eksemplarer ISSN Landbocentret Allingåbro Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00. Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 Landbocentret Grenaa Grønland 24, 8500 Grenaa Tlf.: Fax: Kontorets åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00

3 PLANTEAVLSUDVALGET Planteavlsudvalgets årsmøde Ved Planteavlsudvalgets årsmøde den 29. januar kom formand Peter Poulsen ind på både det produktionsmæssige og økonomien såvel som planteavlens påvirkning af det øvrige miljø. Her er et uddrag af beretningen. Endnu et år er gået, og nu er der grundlag for optimisme for planteavl. Det er længe siden, der har været mulighed for at få en god pris for vores afgrøder, men jeg er udmærket godt klar over de problemer, som svineproducenter har. Der er i øjeblikket et misforhold mellem foderpriser og de priser, der fås for svinekødet. Det er ikke foderprisen der er for høj. Nej, foderprisen er god nok, men prisen på svinekødet er alt for lav, men mon ikke det vender her i God pris på høsten, men pas på omkostningerne Prisen var høj, men udbyttet kunne have været bedre. Vejret startede godt i foråret, men sommeren gik rent ud sagt i vasken, og så kom en tidlig høst, som jo egentlig er en fordel, men det blev vådt til sidst, og der var meget lejesæd nogle steder. Men vi var nok lidt heldige her på Djursland i forhold til andre steder i landet. De høje priser skyldes, at der blev en øget efterspørgsel på vores afgrøder, både til foder, mad og energi. Men en ting vi lige skal huske på her er, at vores hjælpestoffer; gødning, pesticider og diesel er voldsomt stigende her ind i 2008, så her gælder det også med et godt købmandskab, hvis vi skal præstere et godt resultat i Kvælstofkvoten strammer De politisk reducerede kvælstofnormer er en af årsagerne til, at de danske udbytter ikke længere er stigende. Den politisk bestemte reduktion på 10 pct. af det økonomisk optimale kvælstofniveau, har siden vist sig reelt at være på 15 pct. Tingene skal ses i sammenhæng Det er i landbrugets, og ikke mindst også samfundets interesse, at tingene bliver set i en sammenhæng, og at løsningerne er fagligt begrundede, samt at løsning af et problem ikke skaber andre. F.eks. vil brug af sneglegift forhindre, at sneglene ødelægger marken. Det vil på den ene side øge pesticidforbruget, men på den anden side vil vi undgå brændstofforbrug, øget jordbearbejdning og kvælstofudvaskning som følge af, at der skal etableres en erstatningsafgrøde. Det er derfor vigtigt at forstå, at der kan komme negative miljøeffekter som følge af at undlade at behandle afgrøden mod noget, som vil forringe udbyttet. Hvis afgrøden skades af en sygdom, vil kvælstofbalancen blive forringet med risiko for, at kvælstofudvaskningen vil blive forøget. Effektiv planteproduktion side om side med naturen Vi står foran implementering af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Desuden skal Pesticidplanen og Vandmiljøplanen snart evalueres. Derfor er det et godt tidspunkt nu at stoppe op og få analyseret tingene i en sammenhæng og på denne baggrund få en konstruktiv dialog med politikerne. 1) Der skal laves en langsigtet plan for, hvilke arealer, der med målet om mest muligt miljø, bør tages ud af almindelig drift. Når arealerne tages ud af almindelig drift, kan der godt være tale om ændret anvendelse af arealerne. Formand for Planteavlsudvalget Peter Poulsen 2) De resterende arealer skal kunne dyrkes konkurrencedygtigt. Fortsætter næste side. Hvordan kombinerer vi miljø og produktion? Foto: Djursland Landboforening (LSG) 3

4 Det betyder, at den enkelte landmand skal have mulighed for at dyrke sunde og konkurrencedygtige afgrøder på den robuste jord. Til gengæld leverer vi mere natur og miljø ved f.eks. at etablere randzoner langs vandløb, hegn og skov. Fokus på pesticidanvendelsen i 2008 Når vi så skal tilføre vore marker gødning og plantebeskyttelsesmidler, er det afgørende, at vi gør det på en sådan måde, at disse stoffer ikke kommer udenfor dyrkningsfladen. Der vil opstå problemer, hvis pesticiderne føres direkte til vandmiljøet. Vi skal fortsætte oplysnings- og rådgivningsindsatsen, så vi kan undgå de såkaldte punktkilder. Det vil f.eks. sige spild fra fylde- og vaskepladser. Behandlingshyppigheden er ikke noget godt mål for miljøpåvirkningen af pesticidanvendelsen. De pågældende eksperter anbefaler, at man udvikler et nyt indeks. Dette har regeringen taget til sig, idet der iværksættes en fremrykket evaluering i 2008 af Pesticidplan Det er et godt initiativ, som vi støtter fra erhvervets side. Ét center på Djursland snart en realitet Der er nok at tage fat på i fremtiden, og her har vi et godt rådgivningsteam i Djursland Landboforenings afdeling Planter & Natur. Her står der en flok konsulenter klar til at hjælpe den enkelte landmand. Men det jeg glæder mig mest til, er til efteråret, når alle vores konsulenter bliver samlet i et nyt og istandsat rådgivningscenter her i Følle. Dette vil styrke vores rådgivning overfor alle landmænd lille som stor på Djursland. Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 85 Jakob Jakobsen Ballevej 4 Koed 8560 Kolind Tlf Fax: Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej Brønderslev Tlf Fax: Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf Fax: er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax

5 SEKRETARIATET Generalforsamlingen i Djursland Landboforening Tirsdag den 11. marts 2008 i Hornslet Hallerne (hal 2) Kl Foreningen er vært ved et stykke smørrebrød Der kræves tilmelding (se side 7) Kl Generalforsamling Dagsorden 1. Valg af stemmetællere og dirigent Bestyrelsen foreslår konsulenter som stemmetællere og Ole Andersen, Ørum Djurs, indstilles som dirigent 2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år samt arbejdsplaner for indeværende år Formand Hans Gæmelke 3. Forhandling om formandens beretning 4. Redegørelse om rådgivningsvirksomheden, fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår. Sekretær og chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Chefkonsulent Jørgen Flensborg, Regnskabet skal godkendes jfr. vedtægternes Behandling af indkomne forslag Kaffe med lagkage 6. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer På valg er: Hans Gæmelke (Valgmetode: Absolut flertal) Valg af tre fritvalgte bestyrelsesmedlemmer På valg er: Henning Revsbech Peder Rytter Guldbrandt (ønsker ikke genvalg) Mogens Høeg Hørning (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) Valg af to fritvalgte til Samfundskontaktudvalget/Åbent Landbrug På valg er: Karen Revsbech Christian Thomsen (Valgmetode: Prioriteringsmetoden) 7. Øvrige valg Valg af revisor På valg er: KPMG C. Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab 8. Eventuelt 9. Foredrag Indlæg ved chefanalytiker i Danish Crown Karl Christian Møller med emnet Fremtiden for dansk landbrug i et liberaliseret og globaliseret marked 5

6 (Ring gerne i dag og tegn en gruppelivsforsikring hos Dansk Landbrug...) Med gruppeliv er du og din familie bedre sikret, hvis du eller din ægtefælle/samlever får en kritisk sygdom, kommer ud for en ulykke eller i værste fald dør. Gruppelivsforsikringen er en billig måde at skabe større tryghed i hverdagen for dig og familien. Nogle af fordelene ved forsikringen: Det er medlemmernes egen ordning, overskud kommer dig til gode i form af lav præmie. Ordningen er meget stor og omfatter over familier. Det giver billig administration og god økonomi. Vi stiller lempelige krav til dine helbredsoplysninger. Den årlige præmie er kun 2.080,- kr. i Ring efter pjece og tilmeldingsblanket i din lokale forening eller tjek 6

7 SEKRETARIATET Generalforsamlingen i Djursland Landboforening Djursland Landboforening afholder sin ordinære generalforsamling tirsdag den 11. marts 2008 kl i Hornslet Hallerne. Traditionen tro afholdes generalforsamlingen i Hornslet Hallerne, og igen i år ønsker Djursland Landboforening at være vært ved en lettere frokost fra kl Der vil igen i år være krav om tilmelding til frokost, så vi sikrer os, at der er tilstrækkelig med mad. Tilmelding kan ske ved henvendelse direkte til Anni Poulsen i landboforeningens sekretariat i Følle eller ved at udfylde nedenstående tilmeldingstalon. Det er også muligt at sende en mail til eller tilmelde sig via foreningens hjemmeside Dagsorden til generalforsamlingen er trykt i dette blad - se side 5, og der vil desuden blive annonceret i de lokale aviser. En uges tid før generalforsamlingen vil dagsorden med årsrapport blive fremsendt til de aktive medlemmer. Der er ikke nogen ekstraordinære punkter på dagsordnen, ligesom der ikke er indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen. Generalforsamlingen afsluttes med et foredrag af chefanalytiker i Danish Crown, Karl Christian Møller, der taler over emnet Fremtiden for dansk landbrug i et liberaliseret og globaliseret marked. Djursland Landboforening håber, så mange medlemmer som muligt vi møde op og give deres mening til kende om det arbejde, der udføres af foreningen. Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Tilmeldingsblanket til spisning på Djursland Landboforenings generalforsamling i Hornslet Hallerne den 11. marts 2008 kl Der er følgende muligheder for tilmelding: - ved indsendelse af denne blanket senest den 6. marts til: Djursland Landboforening Sekretariatet Føllevej 5, 8410 Rønde fax nr , eller via Jeg ønsker at deltage i spisning : Sæt kryds Dato: Underskrift: 7

8 Landmand på toppen af Djursl Freelancejournalist Per Henrik Hansen Oppe i det nordvestlige hjørne af Jyllands næse er Hans Gæmelke femte generation på Lundballegård. Her bliver der ikke bare produceret slagtesvin, græsfrø og andre afgrøder, men også håndsyede brudekjoler. Og så har Hans jo også formandsposten i Djursland Landboforening at passe. - Det er den skønneste plet på jorden. Den uforbeholdne kærlighedserklæring gælder egnen omkring landsbyen Ingerslev på det nordvestlige Djursland, deroppe hvor Randers Fjord mødes med Kattegat, og hvor landskabets mosaik af agre, enge, småskove og landsbyer afgrænses af havet med dets evigt skiftende nuancer af blåt, gråt, grønt, sort og hvidt. - Jeg plejer at sige, at jeg når jeg herfra kigger sydover, kan jeg se ud over alle medlemmerne, lyder det med humoristisk stemmeføring fra manden med de ømme ord om egnen, Hans Gæmelke. Planteavler, svineproducent og formand for Djursland Landboforening. Femte generation af familien Gæmelke er han på Lundballegård, som hans tipoldefar købte tilbage i Da Hans og hans hustru Kirsten Gæmelke i 1996 overtog ansvaret for slægtsgården og dens den gang 135 hektar, havde han de foregående 11 år drevet en naboejendom. De to gårde blev nu lagt sammen, og med senere tilkøb af jord er Hans Gæmelkes andel af jordens skønneste plet i dag oppe på 335 hektar. Heraf er de 300 i omdrift, resten er forstrand, småskove, gårdsplads med mere. I staldene står 250 søer, og alle deres grise bliver på matriklen, indtil Danish Crown overtager ansvaret for dyrenes sidste timer. Planteavler De fleste andre landmænd med en sådan produktion ville nok tænke på sig selv som først og fremmest svineproducent. Men ikke Hans Gæmelke. - I hjertet er jeg mere planteavler end husdyrbruger. Når man arbejder med jorden, er alle årstider kønne. Har man lige harvet en mark, synes man, at det er noget af det skønneste syn. Og har man lige sået, eller når kornet spirer frem, og når det står klar til høst, så er det lige netop det, som man kan fryde sig over. Der er altid en glæde ved at følge det, der gror, lyder hans version af glæden over livet som landmand. Det, der gror, er i dette tilfælde dels byg og hvede, som gør bedriften stort set selvforsynende med foder til svinene, og dels raps og græs til frø almindelig rajgræs og rødsvingel. Her ligger Lundballegård 250 søer er grundlag for en årlig produktion af omkring 6000 slagtesvin. Foto: Per Henrik Hansen 8

9 LANDMANDSPORTRÆT Når man fortsætter ind gennem porten, er der ret forude et velholdt gult bindingsværkshus den ældste del af det lange stueand Kirsten og Hans Gæmelke sammen med de to hjemmeboende børn, 14-årige Katrine og 12-årige Anders. Foto: Per Henrik Hansen - Jeg har altid været frøavler. Det er sådan en dejlig afgrøde, og jeg tror, det er godt som afveksling for korn i sædskiftet, forklarer Hans. Det meste af det daglige arbejde i stalden overlader han trygt til de to medarbejdere Rasmus og Lars. Ikke kun fordi han selv føler sig bedre tilpas ude under den høje himmel, men i lige så høj grad fordi formandsposten i landboforeningen kræver megen tid og meget fravær fra gården. - Så jeg er afhængig af at have gode folk i stalden, og det har jeg, siger han. Endnu en god mand for driften af Lundballegård er naboen Poul, som Hans har et maskinsamarbejde med. Nyt og gammelt Lundballegård er et sted, hvor nyt møder gammelt. Det første, gæsten får øje på ude fra vejen, er to store brede stålsiloer. Så nye er de, at vind og vejr endnu ikke har sat en eneste plet på det skinnende metal, og jorden omkring dem er fortsat bar og knoldet som en byggeplads. Der er tale om kornsiloer efter det amerikanske system, hvor siloerne også fungerer som tørringsanlæg. Den ene er til byg, den anden til hvede, og fra dem transporteres kornet automatisk ind til det nye computerstyrede anlæg til blanding af foder, og derfra videre til svinene. De to nye stålvidundere har afløst et par gastætte siloer, som blev beskadiget, da to lader ved siden af dem udbrændte ved en voldsom brand for to år siden. Heldigvis bar vinden i den rigtige retning, så ilden ikke bredte sig til andre driftsbygninger eller stuehus. Hans Gæmelkes kontor på Lundballegård bærer præg af at blive brugt. Ikke mindst formandsposten i Djursland Landboforening giver en del hjemmearbejde. Foto: Per Henrik Hansen 9

10 Familien foran stuehuset, hvis ældste del har rundet de 250 år. Foto: Per Henrik Hansen hus, med en historie tilbage til 1750 erne. Indendørs er det sat i stand og moderniseret, så man ikke er i tvivl om, at kalenderen siger 2008, selv om væggenes skævheder og de synlige loftsbjælker nænsomt er bevaret. Jeanne D Arc brudekjoler Kirsten Gæmelke slår bogstaveligt talt sine egne folder i den ende af huset, hvor hun har sit firma Jeanne D Arc Brudekjoler. Her både tilskærer, syr, udstiller og sælger hun kjoler til vordende brude, som gerne tager en tur på landet for at finde det helt rigtige individuelt tilpassede tøj til den store dag. Konfirmations- og selskabskjoler er hun også leveringsdygtig i, ligesom hun har en butik i Auning med skrædderi samt salg af stoffer og kjoler. I systuen trives Kirsten langt bedre, end hun ville have gjort, hvis hun skulle have arbejdet med i landbruget. - Jeg er slet ikke landmand, ler hun, så man forstår, at det må have været Hans selv og ikke hans jord og grise, der i sin tid fik hende til at bryde op fra fødeøen Fyn for at flytte til Ingerslev. Ud af ægteskabet er kommet tre børn Anders på 12 år, Katrine på 14 og Martin på 21. Martin er flyttet til Århus og arbejder som Lad dig ikke begrænse... Der er hårdt brug for nye initiativrige, dygtige og fagligt kompetente økologiske landmænd til at tilfredsstille forbrugernes krav om flere økologiske varer på hylderne. Så hvorfor lade dig begrænse af manglende viden om den økologiske driftsform. Tag et kursus på Den Økologiske Landbrugsskole Landmandsuddannelsen Driftsleder Efteruddannelse Folkeskoleintroduktion Kursuscenter Se mere på Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø Skovridervej 1, 8410 Rønde tlf , 10

11 LANDMANDSPORTRÆT postbud, mens han overvejer sine fremtidsplaner. I overvejelserne indgår ikke en uddannelse til landmand. - Det er heller ikke et must for de to andre. De må selv beslutte sig, og vi vil i hvert fald ikke presse dem, fastslår Kirsten og Hans. Uvis fremtid Det er altså uvist, om den femte generation Gæmelke på Lundballegård bliver den sidste. Men også på anden vis er fremtiden uvis for gården, der ligger indenfor byzonen i Ingerslev. Siden Hans fik miljøgodkendelse til sin nuværende produktion i 1996, er reglerne blevet strammet, og han vil i dag ikke kunne få tilladelse til at ændre produktionen. Så det vil være umuligt for ham at udvikle bedriften ved f.eks. at flytte slagtesvinene ud på en anden gård, og så beholde søer og smågrise i de nuværende stalde på Lundballegård. - Jeg vil de næste 10 år se, hvordan tingene udvikler sig. Om jeg skal satse på, at næste generation skal kunne overtage det her, eller om der skal ske noget andet, som kan give penge til pensionen, siger han. En mulighed er at bygge helt nye driftsbygninger et par km fra Ingerslev. Der er Hans ejer af en ejendom, hvor den ene af hans medarbejdere bor i stuehuset, og de gamle udtjente driftsbygninger er revet ned. I så fald vil han flytte alle svinene derud, og dermed vil det sidste aktive landbrug forsvinde fra Ingerslev. - Men nu må vi se. Jeg har slet ikke taget stilling til det endnu, siger han. Spændende formandspost Stilling til mangt og meget har han derimod taget som formand for Djursland Landboforening siden Jeg har altid fundet det spændende at være med i organisationsarbejde. Man møder mange interessante mennesker, og man får en masse indspark og inspiration til sin dagligdag. Og så håber jeg da også, at vi i bestyrelsen gør et godt stykke arbejde for medlemmerne, fortæller Hans om sin motivation. Et par af de større sager, hvor han har siddet for bordenden og er glad for resultatet, er dels pro- jektet for en nationalpark i Mols Bjerge, og dels den forestående samling af foreningens rådgivning i nybyggeriet i Følle. I forbindelse med samlingen af rådgivningen er han især glad for, at en grundig og demokratisk proces efter hans vurdering er endt med meget bred opbakning blandt både medlemmerne og foreningens medarbejdere. - Sammenflytningen giver jo også medarbejderne bedre mulighed for at have en attraktiv arbejdsplads, og det smitter af, så medlemmerne kan få en bedre service. Så jeg er sikker på, at Djursland Landboforening også fremover kan levere en god lokal rådgivning, konkluderer han. Sidste nyt i forbindelse med sammenflytningen er, at foreningens ejendom i Allingåbro nu er blevet solgt til Norddjurs Kommune. Ejendommen i Grenaa er for nylig sat til salg. Interessen for organisationsarbejde deler Hans i øvrigt med en anden Gæmelke, som har fornavnet Peter. Det fælles efternavn er ikke tilfældigt de to er fætre. Efter to gamle lader brændte for et par år siden, har Hans Gæmelke bygget nyt og i samme omgang fået installeret dette anlæg til blanding af foder. Foto: Per Henrik Hansen 11

12 Velkommen indenfor til et godt tilbud hos: 12

13 DANSK LANDBRUGSFORMIDLING En fair beregning af forpagtningsafgifter Hvad er en god aftale? En aftale mellem to parter er kun god, hvis den af begge parter opfattes som reel og rimelig og dermed til glæde og gavn for begge aftaleparter. I Dansk Landbrugsformidling beskæftiger vi os også, ud over at handle med ejendomme, med at udfærdige udbudsmateriale i forbindelse med bortforpagtninger af jord. Når vi medvirker ved indgåelse af aftaler, er det væsentligt for os, at begge parter, det vil sige både ejer og forpagter føler, men også reelt har indgået en aftale, som er bæredygtig - altså både reel og rimelig. Mange forpagtningskontrakter er de senere år indgået med en fastpris aftale. Altså et fast beløb f.eks. pr. ha pr. år i en given årrække, f.eks. 5 til 8 år. Det var vel reelt og fair, mens kornprisen var rimelig stabil, men hvad nu hvor vi ser store prisstigninger på korn. Holder det så med en fastprisaftale? Fremover vil vi måske ikke udelukkende se prisstigninger, men sandsynligt er det, at vi vil opleve store prisudsving, altså i både op- og nedadgående retning. Det er dermed ikke muligt, at indgå en forpagtningskontrakt til en fast pris, hvis den samtidig skal være fair og reel. Nogle forpagtningskontrakter er indgået med en klausul om, at hvis kornprisen ændrer sig betydeligt, skal der ske en regulering. Sådanne aftaler vil altid kunne danne grundlag for en forhandling om, hvornår der skal foretages en regulering og i hvilket omfang. Tilbage til kapitelstakterne Det bedste beregningsgrundlag for en forpagtningsafgift er, at tage udgangspunkt i de årlige beregnede kapitelstakster. Kapitelstaksten udtrykker den gennemsnitlige afregningspris fra høst til udgangen af december. Beregning af kapitelstaksten foretages af Danmarks Statistik ud fra indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. De indberettede priser skal være en ab gård pris for en tør vare og tørrings-, rensnings- og transportudgifter skal være fratrukket prisen. Typisk udgør den mængde korn som indberettes til Danmarks Statistik ca. 2 mio. ton korn, altså en ret stor mængde, og derfor også et sikkert beregningsgrundlag. Hvis man alene bruger kapitelstaksten, er der ikke taget højde for hektartilskuddet, derfor opererer man også med en korrigeret kapitelstakst, hvor tilskuddet vægtes i forhold til jordens bonitet. Konklusion Vil I som henholdsvis ejer og forpagter fremover kunne se hinanden i øjnene og kunne hilse pænt på hinanden, vil jeg opfordre til, at forpagtningskontrakter som fremover indgås sker med baggrund i en korrigeret kapitelstakst. Yderligere oplysning fås ved henvendelse til Dansk Landbrugsformidling A/S. Dansk Landbrugsformidling A/S direktør Jens P. Jellesen Pava viser vejen når det gælder rustbeskyttelse! 20% i februar Få din bil rustbestykket hos Grenaa Bilcenter. Du får 20% rabat i resten af februar. Grenaa Bil-center A/S Fasanvej Grenaa - Telefon CITROËN 13

14 Økologisk jordbrug hvor godt Planteavls- og økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Økologisk produktion har i en årrække haft både opgangstider med en produktion, der ikke kunne følge med efterspørgslen og nedgangstider med et overskud af økologiske produkter. Nedenstående økonomiske sammenligninger viser, at der gennem de sidste seks år ikke har været den store økonomiske forskel på konventionel og økologisk drift indenfor mælkeproduktion og planteavl. Efterspørgslen på økologiske varer har i en årrække ligget på et stabilt niveau, men i 2007 indtrådte der en yderligere udvikling i behovet for økologiske varer. I sommeren 2007 meldte mejerierne udsolgt af økologisk mælk, og Arla påbegyndte en hvervekampagne, der skulle skaffe flere økologiske leverandører. Den økologiske planteproduktion oplevede allerede i 2006 stærkt stigende priser efter flere år med lave priser. Siden er priserne steget yderligere i takt med, at også konventionelle planteprodukter er blevet mere værdifulde. Hvordan har økonomien været gennem årene? For at få et billede af økonomien i konventionel kontra økologisk produktion i de sidste seks år, er der i nedenstående oversigter præsenteret driftsresultater for økologiske og konventionelle bedrifter indenfor driftsgrenene mælkeproduktion og planteavl. Mælkeproduktion Tabel 1 viser sammenlignelige økonomiske nøgletal for økologiske og konventionelle malkekvægsbedrifter med nogenlunde samme besætningsstørrelser over seks år. Som det fremgår af tabel 1, har ydelsen og dækningsbidraget pr. årsko som gennemsnit været lavere ved økologisk mælkeproduktion end ved konventionel produktion i perioden. Samtidig har økologernes kapacitets- og finansieringsomkostninger samt afskrivninger i alle seks år været højere end hos deres konventionelle kollegers omkostninger. Til trods for dette har driftsresultatet været højest hos økologerne. Dette skyldes til dels, at besætningsstørrelsen generelt har været lidt højere hos økologerne. Den økologiske merpris for mælken har været på ca øre pr. kg EnergiKorrigeretMælk gennem perioden I skrivende stund er øko-merprisen hos Arla på 62 øre pr. kg EKM, og som noget nyt gives denne merpris allerede fra de sidste seks måneder af omlægningsperioden. Tidligere kunne merprisen først tildeles fra det øjeblik, hvor besætningen var fuldt omlagt, og den første økologiske mælk kunne leveres. Der går normalt 24 måneder fra det øjeblik, omlægningen af bedriften starter, til den første økologiske mælk kan leveres. I mange tilfælde kan omlægningen ske hur tigere end de 24 måneder, f.eks. hvis man har ekstensive græsarealer uden for omdrift, som ifølge økologireglerne kan omlægges hurtigere. Planteavl I tabel 2 er en gruppe konventionelle planteavleres driftsresultater sammenlignet med en tilsvarende gruppe økologiske planteavlere. Som det fremgår af de mange negative bundlinje-tal i tabellen, har økologisk planteproduktion været VI GIVER DIG KVALITET TIL EN PRIS - DER HOLDER Byggeri med indbygget erfaring Du får vores mangeårige erfaring med landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore erfarne og pålidelige håndværkere løser effektivt dit behov, uanset om det handler om staldbyggeri, ladebyggeri eller opførelse af et nyt stuehus. Få et uforpligtende tilbud/overslag. Ring og få en nærmere aftale. 14

15 PLANTER & NATUR har det været? Tabel 1. Økonomisk resultat for malkekøer af stor race gennem seks år, konventionel kontra økologisk. År Gens. Konventionel Kg EnergiKororigeretMælk pr. ko Kr. pr. kg EKM 2,48 2,46 2,36 2,34 2,27 2,17 Kapacitetsomkostninger* Driftsmæssige afskrivninger* Finansieringsomkostninger* DB pr. årsko, kr Samlet driftsresultat* Økologisk Kg EKM pr. ko Kr. pr. kg EKM 2,83 2,81 2,71 2,67 2,59 2,49 Kapacitetsomkostninger* Driftsmæssige afskrivninger* Finansieringsomkostninger* DB pr. årsko, kr Samlet driftsresultat* Kilde: Regnskabsdatabasen, Produktionsøkonomi, kvæg. Dansk Landbrugsrådgivning. *: Beløb i kr. Tabel 2. Økologiske / konventionelle planteavleres driftsresultat uden højværdiafgrøder. År Gens. Konventionel Økologisk Kilde: Regnskabsdatabasen, Produktionsøkonomi. Dansk Landbrugsrådgivning. *: Beløb i kr. mindst dårlig. Som bekendt har udviklingen nu vendt for planteavlerne med kraftige prisstigninger inden for det sidste års tid. Som en grov tommelfingerregel kan man regne med økologiske udbytter på ca. 2/3 af udbytterne ved konventionel planteavl. Med disse udbytterelationer og med de nuværende prisniveauer på konventionelt korn, er det nødvendigt, at økologisk korn opnår en merpris på ca. 50 kr. pr. hkg for at få samme økonomiske udbytte. Der er i disse tal IKKE indregnet stigende konventionelle om kostninger til handelsgødning og kemikalier. I årene 2004 og 2005, hvor konventionel produktion var mere indbrin- gende end økologisk, var der meget lave priser på økologiske planteprodukter, og forskellen på økologiske og konventionelle høstafregninger var på det laveste niveau i mands minde. Konventionel foderhvede handles i skrivende stund til ca. 185 kr. pr. hkg. Økologisk foderhvede handles til ca. 245 kr. pr. hkg, og denne prisforskel på konventionelle og økologiske afgrøder har været meget stabil siden høsten Det store spørgsmål er, om denne prisforskel vil holde i længere tid. Ansøgning til april Hvis man ønsker at omlægge bedriften til økologisk produktion og opnå de tilskud, som er til rådighed for økologer, er den næste mulighed i forbindelse med ansøgning om enkeltbetaling 2008, som skal være indsendt den 23. april. I ansøgningen er det muligt at søge de tilskudstyper, der er relevante for økologer. Det drejer sig om miljøbetinget tilskud, økologisk omlægningstilskud og miljøordningen pleje af græs- og naturarealer. Der opnås tilsagn om tilskud, der træder i kraft den 1. september 2008, og som rækker fem år frem. Første tilskudsår er 2009 ved ansøgning til april i år. Der er således tale om langtidsplanlægning, hvor der skal søges om tilskudsordningerne op til halvandet år før, man får de første tilskud udbetalt. 15

16 Landmanden vælger New Holland - for her har du mulighed for at vælge mellem Danmarks mest alsidige program...! M.Nielsen & Sønner Bredgade Kolind Traktorer Landbrugsmaskiner Stærkt tilbud fra din it-leverandør r HP Compaq 6720s 4.200,- 0,- kr.* Intel Celeron GB RAM 80 GB Harddisk DVD- og CD-drev 15.4 " TFT skærm Windows Vista Business *) Prisen forudsætter standardklargøring på vores værksted til 825,- kr. Alle priser er ekskl. moms. ms. AGRO-IT A/S - Føllevej l e 5, 8410 Rønde - Tlf Mail o i w w. 16

17 PLANTER & NATUR Besøg sortsforsøgene med vintersæd I efteråret blev der i Djursland Landboforening etableret 9 sortsforsøg (26 sorter) og 36 demosorter i vintersæd. Forsøgenes placering ses på nedenstående kort. På vores hjemmeside som løbende bliver opdateret, kan du klikke dig ind på det enkelte forsøg og få flere oplysninger, bl.a. med kort over forsøgenes placering. Alle forsøg er skiltet med sortsnavn. Dagene længes, vinteren strenges, sådan har vi ofte oplevet februar måned. Her vil det vise sig, hvilke sorter der bedst klarer en evt. barfrost. I den række af vintersædssorter, der er repræsenteret i forsøgene, findes der både velkendte og nyere sorter. Der opfordres hermed til, i den kommende tid, at bese forsøgene og følge med i sor ternes vitalitet, og senere deres modtagelighed over for svampesygdomme. Adresser: Demosorter: Lars Jensen, Hovedvejen 32, 8586 Ørum Vinterbygsorter: Jakob Arendt, Auningvej 5, 8963 Auning Kjeld Knudsen, Bakkevej 1, 8543 Hornslet Vinterhvede: Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, 8900 Randers Ove Sørensen, Århusvej 10, 8410 Rønde (Syd for Århusvej mellem Følle og Rønde) Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Vintertriticale: Erik Andersen, Saldrupvej 3, 8570 Trustrup (Nord for Revn mod Ingvorstrup) Forsøgsleder Erik S. Pedersen Vinterbygsorter Demosorter vintersæd Vinterhvedesorter Vintertriticale Vinterbygsorter Vinterhvedesorter Vinterhvedesorter Djursland og Samsø udgør tilsammen Landsforsøgsenhed 5 under Dansk Landbrugsrådgivning 17

18 3-beskyttede naturtyper Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Natur- og miljøkonsulent Rikke Skyum. Der er registreret beskyttede naturtyper som enge, overdrev m.v. på mange ejendomme. Da ejerne ikke får direkte besked, er det meget vigtigt at få tjekket ejendommens udpegninger. På den ene side er 3-områderne ofte rig og spændende natur. På den anden side indskrænker beskyttelsen ejerens handlefrihed. Ændringer kræver dispensation, da formålet netop er at bevare de tilbageværende naturområder. Tjek udpegning af beskyttede naturområder på din ejendom! For mange kommer det som en overraskelse, når de opdager, at et areal er udpeget som værende beskyttet efter 3 i Lov om naturbeskyttelse. Det kan derfor være en god idé at undersøge ejendommen for udpegninger som f.eks. 3. Udpegningen er vejledende. Det er således de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. 3-beskyttelsen er ikke statisk, arealer kan vokse sig ind og ud af en beskyttelse. Eksempelvis kan et vedvarende græsareal på lav jord efter 8-9 år have udviklet sig til en fersk eng, der omfattes af beskyttelsen. Oplysninger om beskyttede arealer kan ses på tal.dk., fås hos kommunen eller hos natur- og miljøkonsulenterne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, kan kommunen kontaktes. Denne vil så ved en besigtigelse af arealet slå endeligt fast, hvorvidt en udpegning er berettiget. Du kan også kontakte en af natur- og miljøkonsulenterne for en foreløbig vurdering af et areals status. Hvilke naturtyper er beskyttede? søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2 moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst m 2 "mosaikker" af ovennævnte natur typer med et areal på mindst m 2 visse udpegede vandløb alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Hvad medfører beskyttelsen? Beskyttelsen betyder, at der ikke må ske ændringer i arealets tilstand. Dog må man fortsætte hidtidig dyrkningspraksis. Er arealet f.eks. blevet regelmæssigt omlagt, gødsket eller sprøjtet, så er det fortsat tilladt i samme omfang og hyppighed. Ønsker man at foretage ændringer af beskyttede arealer som f.eks. tilplantning, etablering af vandhuller, omlægning eller byggeri, skal der søges om dispensation hos kommunen. Myndigheden vil så foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en sådan dispensation kan gives. Ofte vil vurderingen læne sig op ad den målsætning, et givent areal har. Generelt skal ændringer understøtte eller forbedre naturtilstanden på arealet, for at opnå dispensation. Afgørende for vurderingen af 3-områder er vegetationen, hvor karakterplanter for naturtypen eller sjældne arter tillægges stor vægt. Hvorfor 3-beskyttelsen? Beskyttelsen er indført for at bevare de sidste områder med disse naturtyper, der er gået voldsomt tilbage over de seneste mange Vestergade Ryomgård Tlf

19 NATUR-MILJØ år tier. Mange overdrev, heder, moser og enge m.v. er inddraget i dyrkning eller tilplantet, efterhånden som det blev muligt, og behovet for ekstensive græsningsog høslætarealer mindskedes. Netop disse naturtyper er opstået og sikret ved mange års græsningsdrift eller høslæt. Registreringen som 3-område er en generelt erstatningsfri regulering. Det vil sige, at der ikke gennemføres en fredningssag, der ikke betales erstatning og man ikke får direkte besked, når et areal bliver omfattet. 3-beskyttelsen indskrænker bestemt ens frie dispositionsret på arealet. Ofte vil ejerne netop gerne plante, lave vandhuller eller lign. på den slags områder, da de jo lettere kan undværes i driften. På den anden side er 3-naturtyper på ejendommen et tegn på særlige natur værdier og rummer meget ofte hovedparten af ejendommens spændende dyre- og plantearter. Nyt om MVJ- og MB-tilskud Fra i år skal ansøgning om en række natur- og miljøordninger ske sammen med enkeltbetalingsansøgningen inden 23. april. Det gælder Braklagte randzoner og Pleje af græs og naturarealer (tidligere MVJ) samt Miljøbetinget tilskud (MB) og Omlægningstilskud (økologi). Ansøgning Ansøgningsskemaet om Enkeltbetaling hedder nu Fællesskema 2008 og indeholder som noget nyt også ansøgningsskema om Miljø- og Økologiordningerne. På side A kan de fire ordninger søges. Alle løber i fem år fra 1/ Prioritering af ansøgningerne kan afhænge af tidspunktet for ansøgningen. Altså først til mølle princippet. Vær derfor opmærksom på mulighederne her forud for årets Enkeltbetalingsansøgning. Her er både 3 eng, mose og overdrev langs Hoed Å Foto: Rikke Skyum Forår 2008 Gyllenedfældning i græs med selvkørende Vredo Gyllenedfældning i sort jord Udkørsel af gylle med m slæbeslangebom Slamsugning med m slæbeslangebom Udkørsel af staldgødning med RKM spreder Alt forefaldende maskinstations- og entreprenørarbejde udføres Kni Maskinstation - Jens Hansen Mobil Tlf Fax

20 NYT - NYT - NYT Såning med præcis placering af gødning! Merudbytte i landsforsøg på op til 4 hkg/ha. Direkte såning samt såning i pløjet jord inkl. jordpakning. Effektiv såning m./skiveskær. Vi tilbyder også: Gylleudkørsel m./7,5 meters sortjordsnedfælder Gylleudlægning m./15-24 meters slangebom Hel eller delvis pasningsaftale Få et godt og uforpligtende tilbud: Nødagergaarden Tel.: Keops Danmarks højestydende vårbygsort Vårbyg Landsforsøgene, Forholdstal, oldstal, kerneudbytte Meldug dækning Bygrust dæk- Bladplet dækning Strålængde Lejesæd kar. Nedkn. aks Nedkn. strå % ning % % cm 0-10 Sort Keops dlg , ,4 55 4,1 1,0 0,0 Anakin dlg ,8 64 1,6 1,5 2,5 Simba dlg ,01 3,2 2,1 59 3,5 2,5 2,0 Publican ,0 3,0 1,5 Scandium , ,0 3,5 1,5 Marigold ,01 4,4 0,4 61 2,5 1,0 0,5 Kilde: Sortinfo Keops: Super foderbygsort Topscorer i landsforsøgene over mange år God sygdomsresistens Nematoderesistentstent Ml-o meldugresistensesistens Djursland Laenvej Glesborg Tlf Fax OBS! Nyt tlf. nr. pr. 25. februar Nyt tlf. nr pr 25. februar Tlf Fax

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Vedtægter For Djursland Landboforening

Vedtægter For Djursland Landboforening Vedtægter For Djursland Landboforening 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Djursland Landboforening, og dens hjemsted er Følle, Rønde Kommune. 2 Formål Foreningens formål er: at virke til landbrugets

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Ammekoholder gør IKKE som du plejer!

Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere

PROGRAM. Driftsøkonomi på kvægbedrifter. - for fagrådgivere PROGRAM Driftsøkonomi på kvægbedrifter - for fagrådgivere Tid og sted 1. del: 15. 17. august 2005, Aarslev Kro, Århus 2. del 5. 7. september 2005, Aarslev Kro, Århus Opsamlingsdag: 3. oktober 2005, Landscentret,

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard

Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard Beretning til Djursland Landboforenings Generalforsamling v/foreningssekretær Hans-Henrik Dalsgaard Tirsdag den 9. marts 2010 Side 10: Det samlede resultat i 2009 blev kr. 256.954. De samlede indtægter

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

MOLLERUP SENIORKLUB. Referat fra ordinær generalforsamling. tirsdag den 20. oktober 2009 kl

MOLLERUP SENIORKLUB. Referat fra ordinær generalforsamling. tirsdag den 20. oktober 2009 kl MOLLERUP SENIORKLUB Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag den 20. oktober 2009 kl. 14.15 Formanden Niels Eilif Hansen bød velkommen til den ordinære generalforsamling i Mollerup Seniorklub. Tilstede

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

Praktiske informationer

Praktiske informationer HK Senior Djursland Praktiske informationer Seniorklubben bestyrelse 2016 Formand: Ruth Nyhuus, tlf. 86325881 mail: jephus@stofanet.dk Næstformand: Inge Ejsing Rasmussen, tlf. 86363640 mail:ejsing.rasmussen@gmail.com

Læs mere

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år. GENERALFORSAMLINGSREFERAT I EJERFORENINGEN MØLNDALSPARKEN År 2011, tirsdag den 22. marts, afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen matr.nr. 11 h Vridsløselille By, Herstedvester.

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1

Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Kvæg Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Tid og sted 17.-21. marts og 3. juni 2003 på AgroForum Koldkærgård Modul 2: 1.-3. september og 2. oktober 2003 på AgroForum

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com Fællesmøde Onsdag den 16. januar kl. 14.00 på Hjemmet. Hyggeeftermiddag med musikalsk underholdning og fællessang ved Per Skærlund, Grindsted. Pris for entrè, underholdning

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde I/S Pedersminde Århusvej 77, 8500 Grenaa Efter 17 stk.

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde I/S Pedersminde Århusvej 77, 8500 Grenaa Efter 17 stk. Afgørelse om ikke godkendelsespligtig udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde I/S Pedersminde Århusvej 77, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Afgørelsesdato den

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011

Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Landbrugets Sikkerhedspris 2004

Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Pjecen2004.p65 1 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik har taget initiativ til uddeling af en pris til

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Indlæg til punkt 5-6 Generalforsamling i Djursland Landboforening den 10. marts 2004 ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard

Indlæg til punkt 5-6 Generalforsamling i Djursland Landboforening den 10. marts 2004 ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Indlæg til punkt 5-6 Generalforsamling i Djursland Landboforening den 10. marts 2004 ved chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Årsregnskabet 2003, revisionsprotokollat af 19. december 2003 og 17. februar

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den 30.08.2012. Indledning Hjertelig velkommen til vores generalforsamling. Deltagere i vores generalforsamling kan kun være forbrugere,

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Sind Oplevelser i fællesskab med andre Ny adresse Sind klubben Nygade 2-4 7400 Herning T: 97223064 Vigtige meddelelser: Tilmeldinger/ Du er først tilmeldt et betaling: arrangement når du har betalt! Penge refunderes ikke! Åbent: Torsdag 18.45-22.00

Læs mere

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Referat fra General forsamling modelsejlklubben 28.02.15. Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets Dirigent. Lasse takkede for valget og satte mødet i gang med at konstatere

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

KOMMENDE ARRANGEMENTER

KOMMENDE ARRANGEMENTER Program nr. 1. 2011 (1. januar - 30. april) KOMMENDE ARRANGEMENTER FASTELAVNSFEST TØSEFEST GENERALFORSAMLING VIRKSOMHEDSBESØG VANDHULSDAG SANKT HANS LÆS MERE INDE I BLADET SIDEN SIDST Vi har taget hul

Læs mere