Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015"

Transkript

1 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 214, har betydet en række ydelsesændringer for unge under 3 år. Et centralt sigte med reformen var at sikre, at unge i højere grad end tidligere overgik til uddannelse eller beskæftigelse. Dette notat ser på udviklingen i første halvår af 214, for at sandsynliggøre, om reformen har haft en umiddelbart effekt på til- og/eller afgangen fra kontanthjælpssystemet. Hovedkonklusioner Analyserne i notatet tyder på, at kontanthjælpsreformen har været medvirkende til at nedbringe antallet af årige kontanthjælpsmodtagere i første halvår af 214. Et meget groft skøn lyder på ca. 2.5 eller 8-9 pct. samlet set. Det er primært antallet af job- og uddannelsesparate unge, der er faldet. Tilpasningsprocessen er dog ikke nødvendigvis tilendebragt, dvs. den strukturelle effekt kan være anderledes. Det lavere antal yngre kontanthjælpsmodtagere var primært drevet af en højere afgang fra kontanthjælpssystemet blandt job- og uddannelsesparate unge i månederne lige omkring reformen ikrafttrædelse. I 2. kvartal af 214 var den samlede afgang til gengæld ikke mærkbart højere sammenlignet med de to foregående år. De yngre kontanthjælpsmodtagere, der i 214 forlod kontanthjælpssystemet, overgik primært til selvforsørgelse eller uddannelse. Tilgangen, målt i antal personer, til kontanthjælpssystemet blandt unge faldt også i månederne omkring reformens ikrafttrædelse sammenlignet med de foregående år. Dette har også trukket i retning af et lavere antal unge kontanthjælpsmodtagere samlet set. Blandt de yngre kontanthjælpsmodtagere, der i 214 overgik til uddannelse, havde langt de fleste, 75 pct., allerede haft et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Og omkring hver syvende har haft fire eller flere afbrudte forløb før 214. Dette indikerer, at der er en overhængende risiko for, at de ikke kan gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Anbefaling:

2 Med den seneste kontanthjælpsreform blev satserne for årige kontanthjælpsmodtagere op mod halveret. Frem til i dag har det tilsyneladende medvirket til at reducere antallet af disse kontanthjælpsmodtagere. Processen er sandsynligvis fortsat under udvikling og bør følges tæt. Fokus bør især rettes mod, om reformen rent faktisk får flere unge til at fuldføre en uddannelse. Kontakt Forskningschef Kristian Thor Jakobsen Tlf Klik her for at angive tekst. 2

3 1. Baggrund Ny kontanthjælpsreform trådte i kraft d. 1/1-214 Fokus på de årige Ikke alle blev sat ned i ydelse Udvidelse af den gensidige forsørgerpligt Tidligere studier har fundet effekt af ændringer i satserne Den seneste kontanthjælpsreform trådte i kraft den 1. januar 214. Reformen medførte bl.a., at ydelsesniveauet for personer mellem 25 og 29 år blev reduceret med 1-7. kr. om måneden med henblik på at øge tilskyndelsen for unge i kontanthjælpssystemet til at starte på en uddannelse eller komme i beskæftigelse. For nogle grupper af unge kontanthjælpsmodtagere betød dette, at den gældende kontanthjælpssats blev omtrent halveret. Med reformen blev kontanthjælp for unge under 3 år uden en kompetencegivende uddannelse afskaffet og erstattet med en såkaldt uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen blev fastsat til et niveau lig SU-satsen. Både unge mellem 25 og 29 år med og uden en kompetencegivende uddannelse oplevede derfor en væsentlig ydelsesnedsættelse som følge af reformen, jf. Tabel 1. Reformen fastlagde også, at unge, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at kunne starte på en uddannelse eller i et arbejde, får ret til et aktivitetstillæg efter 3 måneder, så ydelsen kommer på niveau med, hvad de havde modtaget, hvis reformen ikke havde været indført. Derudover blev den gensidige forsørgerpligt udvidet som en del af kontanthjælpsreformen, således at den omfattede både samlevende og gifte par. Tidligere gjaldt den gensidige forsørgerpligt kun gifte. Denne del af reformen er dog senere hen blevet afskaffet igen. Tidligere studier af vilkårsændringer i kontanthjælpssystemet for unge kontanthjælpsmodtagere har vist efterfølgende signifikante, men mindre, adfærdsændringer i den relevante gruppe af unge. Det er bl.a. blevet vist, at stigningen i kontanthjælpssatsen, der var gældende før den seneste reform, når man fyldte 25 år, øgede antallet af kontanthjælpsmodtagere i denne gruppe. Dog finder studiet, at effekten er beskeden givet bl.a. at adfærdsændringerne næsten udelukkende sker lige omkring tidspunktet for, hvornår satserne ændrer sig. 1 Dette notat ser på, om de seneste vilkårsændringer i kontanthjælpssystemet også har afstedkommet adfærdsændringer. 1 Jonassen, A.B. (213). Disincentive effects of a generous social assistance scheme. 3

4 Tabel 1 Oversigt over månedlige kontant- og uddannelseshjælpssatser i 214, kr. Ydelse ved reform Ydelse uden reform Unge med kompetencegivende uddannelse Under 25 år Mellem 25 og 29 år Forsørger, enlig Forsørger, par (partner modtager SU, kontant eller uddannelseshjælp) Forsørger, par (øvrige) Unge uden kompetencegivende uddannelse Under 25 år Mellem 25 og 29 år Forsørger, enlig Forsørger, par (partner modtager SU, kontant eller uddannelseshjælp) Forsørger, par (øvrige) Anm.: Ydelse ved reform angiver det beløb, de forskellige grupper var berettiget til i 214. Ydelse uden reform angiver det beløb, de forskellige grupper havde været berettiget til i 214, hvis reglerne for udbetaling af kontanthjælp havde været som i 213. Beskæftigelsesministeriet, 214 Effekt af reformen for årige Dette notat kigger nærmere på gruppen af kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere (herefter kontanthjælpsmodtagere) mellem 25 og 29 år for at se, om der har været nogen umiddelbare effekter af reformen, når af- og tilgangene i kontanthjælpssystemet for første halvår af 214 sammenlignes mønstrene fra tidligere år. Givet at reformen ikke indeholdte direkte reduktioner i ydelser for kontanthjælpsmodtagere på 3 år eller mere, anvendes gruppen af 3-34 årige kontanthjælpsmodtagere som en yderligere kontrolgruppe i forhold til at se om eventuelle adfærdsændringer blandt årige kan tilskrives kontanthjælpsreformen eller andre forhold. Afsnit 2 analyserer udviklingen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere fra 211 til 214 for at kortlægge, om der er sket et fald i antallet i forbindelse med kontanthjælpsreformens ikrafttræden. I afsnit 3 ses der nærmere på de egentlige afgangs- og tilgangsrater i forhold til kontanthjælpssystemet og de årige. Slutteligt analyseres de unge kontanthjælpsmodtageres uddannelseshistorik i afsnit 4 i forhold til dem, der efter reformen er påbegyndt en uddannelse. 2. Udviklingen i antallet af årige kontanthjælpsmodtagere fra 211 til 214 Antallet af årige faldt i 214 Ved indgangen til andet halvår 211 var der samlet set ca. 18. kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år, jf. Figur 1. 2 I andet halvår af 213 var dette antal steget til godt 22. personer. For årene 212 og i 213 steg antallet af kontanthjælpsmodtagere støt i de første 2 uger af året. Stigningstakten for de to år var nogenlunde identisk. I 214 var der derimod et faldende antal kontanthjælpsmodtagere hen over årets første 2 uger. Udviklingen 2 I første omgang ses der på antallet af kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere (herefter kontanthjælpsmodtagere) på ugebasis, der ved årsskiftet var mellem 25 og 29 år. Optællingen af kontanthjælpsmodtagere foretages i hver uge hhv. 3 uger inden årsskifte og 2 uger efter årsskifte for årsskiftene 211/12, 212/13 og 213/14. Uge er således den første uge i det nye år. 4

5 havde ellers fulgt tidligere års udvikling frem til 6-8 uger før årsskiftet for 213/14. Nedgangen i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere skete hovedsageligt blandt unge erklæret job eller uddannelsesparate. 3 Figur 1 Antal årige på kontant- og uddannelseshjælp, fem uges glidende gennemsnit Personer Alternativt forløb, Antal uger fra årsskiftet Faldet er sammenfaldende med reformens ikrafttræden Faldet i antallet skete ikke i 212 og 213 Ikke afgørende forskelle i uddannelse eller ledighedshistorie Givet at kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1/1-214, kan det faldende antal kontanthjælpsmodtagere tolkes som værende en effekt af reformen. Faktisk kunne det tyde på, at reformen allerede påvirkede antallet af kontanthjælpsmodtagerne i ugerne op til reformens ikrafttræden, da faldet i antallet allerede begyndte før reformen var trådt i kraft. Men ændrede konjunkturforhold kan også spille en rolle. Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere i 214 havde fulgt samme forløb som i 212 og 213, ville antallet af kontanthjælpsmodtagere efter årsskiftet ligeledes været højere i Figur 1 viser et skøn for, hvordan udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere havde været, hvis antallet havde udviklet sig på ligesom i 212 og 213. Således skønnes det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år ville have været knap 4. højere, hvis af- og tilgangsraterne fra 212 og 213 også havde været gældende i 214. Ændringer i bagvedliggende faktorer, så som sammensætningen af de ledige eller konjunkturforhold, kan dog også medvirke til at drive ændringer i af- og tilgangsrater fra kontanthjælpssystemet. Der er dog ikke noget, der tyder på, at sammensætningen af kontanthjælpsmodtagerne har ændret sig hen over de tre år. Således havde pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere omkring årsskiftet en kompetencegivende uddannelse for alle årene. Kontanthjælpsmodtagerne i 214 havde heller ikke en længere forudgående gennemsnitlig ledighed. Dette viser, at det ikke udelukkende har været ændringer i sammensætningen af de ledige i forhold til disse to faktorer, der skulle være den primære drivkraft bag faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 1. halvår af Se Figur i appendiks for opgørelse over udviklingen i antallet af job- eller uddannelsesparate unge fra senest 4. kvartal 213. Grundet at reformen indebar satsreduktioner for alle unge, hvilke dog var midlertidige for fx aktivitetsparate unge, er det analysen valgt at se på den samlede gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere uanset deres job- eller uddannelsesegnethed. Reformen indeholdte desuden også en ændring i de såkaldte matchkategorier af unge, hvilket gør, at der er databrud i forhold til antallet af fx aktivitetsparate unge i januar Det alternative forløb er beregnet ved at tage gennemsnittet af nettotilgangsraterne fra uge -6 i henholdsvis 212 og 213 for årige og derefter anvende dette gennemsnit til at fremskrive antallet af årige fra uge -6 i 214. Skønnet er derfor beregnet uden hensyntagen til eventuelle skiftende konjunkturer. 5

6 Sammenligning med 3-34 årige Ikke samme fald for 3-34 årige For at se om faldet i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i 214 skyldes fx ændrede konjunkturforhold, sammenlignes der med udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere mellem 3 og 34 år. Denne gruppe blev ikke sat ned i ydelse som følge af reformen, men var stadig omfattet af udvidelsen af den gensidige forsørgerpligt. Det må således forventes, at en eventuel konjunkturforbedring, der gavnede årige kontanthjælpsmodtagere, formentlig også ville påvirke antallet af 3-34 årige kontanthjælpsmodtagere. Således må det forventes, at antallet af 3-34 årige kontanthjælpsmodtagere også vil være faldet i første halvår af 214, hvis faldet i antallet af årige kontanthjælpsmodtagere udelukkende var drevet af andre forhold end reformen som fx bedre konjunkturforhold. I 214 faldt antallet af 3 til 34 årige kontanthjælpsmodtagere svagt i modsætning til stigningerne i de foregående år, jf. Figur 2. Ligesom for de årige var dette primært drevet af et fald i antallet af job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. For at illustrere hvordan antallet af 3 til 34 årige kontanthjælpsmodtagere ville have udviklet sig, hvis udviklingen fra 212 og 213 havde fortsat i 214, er der indtegnet et alternativt forløb for Givet denne udvikling kan det ikke afvises, at i hvert fald en del af faldet i antallet af 25 til 29 årige kontanthjælpsmodtagere kan skyldes forhold, som ikke var en direkte afledt effekt af kontanthjælpsreformen. Figur 2 Antal 3-34 årige på kontant- og uddannelseshjælp, glidende gennemsnit Personer Alternativt forløb, Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Korrigeret alternativt forløb for årige Hvis udviklingen i antallet af 3 til 34 årige kontanthjælpsmodtagere i 214 inddrages i det før beregnede alternativ for udviklingen i antallet af 25 til 29 årige kontanthjælpsmodtagere, skønnes det, at antallet af kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år ville have været knap 2.5 højere mod 4. før korrektionen, jf. Figur 3. Det er dog samtidig tydeligt, at udviklingen for de 3-34 årige kontanthjælpsmodtagere ikke kan forklare hele udviklingen for de årige. 5 Det alternative forløb er beregnet ved at tage gennemsnittet af nettotilgangsraterne fra uge 2 i henholdsvis 212 og 213 for 3-34 årige og derefter anvende dette gennemsnit til at fremskrive antallet af 3-34 årige fra uge 2 i

7 Figur 3 Antal årige på kontant- og uddannelseshjælp, fem uges glidende gennemsnit Personer Alternativt forløb, 214 Alternativt forløb inkl. korrektion for 3-34 åriges forløb, Antal uger fra årsskiftet Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 3. Afgangen fra og tilgangen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen Fald i antal kan komme fra øget afgang eller mindsket tilgang Tilpasning til ny ligevægt Fokus på 28-årige Overordnet set kan kontanthjælpsreformen påvirke antallet af unge kontanthjælpsmodtagere gennem to kanaler, nemlig en øget afgang fra, eller en mindsket tilgang til, kontanthjælpssystemet. Derved kan der opstå en situation, hvor den umiddelbare effekt af reformen er, at de relativt stærkeste unge kontanthjælpsmodtagere afgår til fx uddannelse eller beskæftigelse grundet satsreduktionerne, hvilket vil afstedkomme en umiddelbar øget afgang fra kontanthjælpssystemet. Samtidig kan tilgangen blandt fx relativt stærke kontanthjælpsmodtagere også mindskes, da kontanthjælpssystemet efter satsreduktionerne ikke fremstår lige så attraktivt som før. I umiddelbar forlængelse af reformens ikrafttræden kan en højere afgang fra kontanthjælpssystemet derved forventes, hvilket kan være udtryk for en tilpasning til en ny ligevægt i antallet af kontanthjælpsmodtagere. På samme led vil tilgangen til kontanthjælpssystemet formentlig også tilpasse sig de nye vilkår. Når en ny ligevægt har indfundet sig, vil bestanden være mindre. Afgangs- og tilgangsraterne kan derefter godt være det samme som inden reformen, men den lavere bestand vil føre til, at afgang og tilgang målt i personer bliver lavere. I første omgang analyseres derfor om kontanthjælpsreformen har været sammenfaldende med en øget afgang fra kontanthjælpssystemet. For at vurdere om en eventuel forøget afgang blandt yngre kontanthjælpsmodtagere er en effekt af reformen, sammenlignes afgangene for 28-årige kontanthjælpsmodtagere i 214 med afgangsraterne for de foregående år. 7

8 Udviklingen sammenholdes med 3-åriges Højere afgang blandt 28-årige Øget afgang i månederne op til reformen Lavere afgang i 2. kvartal 214 Derudover sammenholdes udviklingen for de 28-årige med udviklingen i afgangsraterne for 3-årige kontanthjælpsmodtagere for yderligere at kunne verificere effekten af satsreduktionen. Hvis satsreduktionerne for yngre kontanthjælpsmodtagere har medført en øget afgang, vil dette kunne ses ved ændrede afgangsrater for 28-årige, mens de vil være uændrede for 3-årige. 6 Afgangen fra kontanthjælpssystemet for 28-årige var ved årsskiftet 213/14 væsentligt højere end ved årsskiftene til 213 og 212, jf. Figur 4. 7 Således var afgangsraten for disse personer knap pct. i 213/14, mens afgangen ved tidligere årsskift var ca. 5 pct. Afgangsraten er desuden signifikant højere i månederne op til og efter årsskiftet i 213/14 end ved de foregående årsskift. Afgangsraterne er så godt som identiske på tværs af årene, når fx afgangsmønstrene i 3. kvartal, dvs. uge -26 til uge -13 i figuren, sammenlignes. Den højere samlede afgang fra kontanthjælpssystemet omkring 214 var som tidligere nævnt primært drevet af en højere afgang blandt job- eller uddannelsesparate unge. 8 Indførelsen af kontanthjælpsreformen er således sammenfaldende med en umiddelbar højere afgang fra kontanthjælpssystemet for yngre kontanthjælpsmodtagere, når afgangsraterne over tid sammenlignes. Den forøgede afgang i månederne op til reformens ikrafttræden er sammenfaldende med, at kommunerne allerede fra 1. oktober gik i gang med at visitere de unge til uddannelseshjælp, og at en del yngre kontanthjælpsmodtagere allerede der kunne reagere på udsigten til at blive reduceret i ydelse. 9 Afgangsraterne for 2. kvartal 214 var ikke signifikant højere end afgangsraterne fra de foregående år, hvilket indikerer, at den øgede afgang fra kontanthjælpssystemet lige omkring reformens ikrafttræden ikke fortsatte med samme styrke, når gruppen af kontanthjælpsmodtagere betragtes samlet årige sammenlignes med 3-årige, da der således ikke optræder personer i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af reformen, men samtidig står til at skifte ydelsesgruppe relativt tidligt i 214. For at opnå så sammenlignelige grupper som muligt er det derfor valgt at fokusere på den aldersklasse, der er tættest på de 3-årige uden at være i risiko for at fylde 3 år og derved skifte ydelsesgrupper i Se Figur 11 og Figur 12 i appendiks for afgang til henholdsvis uddannelse og selvforsørgelse. Blandt unge, der overgik til selvforsørgelse, var der sket en stigning både for unge, der afgik til beskæftigelse, og for unge, der afgik til selvforsørgelse uden at have opnået beskæftigelse. 8 Se Figur 13 i appendiks for tilsvarende opgørelse af afgangen fra kontanthjælpssystemet blandt kun job- eller uddannelsesparate unge. 9 Jf. Beskæftigelsesministeriet, 214. Kontanthjælpsreformen: Indførelse af uddannelseshjælp. Dette er også gældende, hvis der udelukkende ses på unge job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere (se Figur 13 i appendiks). 8

9 Figur 4 Andel af kontanthjælpsmodtagere, der overgår til selvforsørgelse eller uddannelse Pct årige Pct årige Anm.: Et kontanthjælpsforløb betragtes som afsluttet i den uge, hvor kontanthjælpsmodtageren i de efterfølgende 4 uger er selvforsørgende eller er i ordinær uddannelse. Toppunkterne i afgangsraterne skyldes, at langt de fleste kontanthjælpsforløb ophører omkring udgangen af en måned. Ugedagen for 1. januar kan føre til at månedsskiftene finder sted i forskellige uger, hvilket forårsager de vandrette forskydninger i toppunkterne. Ingen ændring i afgangen for 3-årige Samlet afgang omkring årsskiftet Højere samlet afgang i 214 end i 212 og 213 Kontanthjælpsreformen potentielle betydning for den øgede afgang for yngre kontanthjælpsmodtagere bliver yderligere understreget af afgangsmønstrene for de 3-årige kontanthjælpsmodtagere. Her var afgangsraterne stort set uændrede i 214 sammenlignet med foregående år, hvilket passer sammen med, at denne gruppe ikke oplevede direkte satsreduktioner. Derved forstærkes billedet af, at den øgede afgang fra kontanthjælpssystemet for eksempelvis 28-årige i hvert fald delvis kan tilskrives reformen og særligt satsreduktionerne. Den samlede afgang kan beregnes som summen af de ugentlige afgange. Den samlede afgangsprocent er således opgjort som antallet af afsluttede kontanthjælpsforløb som andel af det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere ved periodens start samt antallet af nystartede kontanthjælpsforløb. Den samlede afgangsrate var således markant højere i de ti første uger af 214 end i de tilsvarende perioder i 212 og 213, jf. Figur 5. I 214 var afgangen af unge kontanthjælpsmodtagere ca. 22 pct. af samtlige kontanthjælpsforløb i de første uger af året, mens den tilsvarende afgang lå på ca. 15 pct. i 212 og 213. Der var også en højere samlet afgang ca. 12 pct. fra kontanthjælpssystemet i ugerne op til årsskifter 213/14 end i de foregående år, hvor afgangsraten lå på ca. pct. Alt i alt kan det således konstateres, at kontanthjælpsreformen tilsyneladende havde en umiddelbar positiv effekt på afgangsraterne lige omkring reformens ikrafttræden, men at denne øgede afgang ikke var vedholdende i 2. kvartal af 214, hvilket igen kan være et udtryk for en tilpasning til et nyt strukturelt niveau. 9

10 Figur 5 Afgang fra kontant- og uddannelseshjælp, årige Pct Uge --(-1) Uge -9 Uge -19 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Afgang til? Flere i uddannelse og selvforsørgelse Et helt centralt sigte i reformen var, at fx flere unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse skulle i gang med en kompetencegivende uddannelse. Men skyldes den højere afgangsrate fra kontanthjælpsreformen omkring reformens ikrafttræden en højere afgang til selvforsørgelse eller uddannelse? Andelen af afsluttede forløb, hvor kontanthjælpsmodtageren overgik til SU er højere i 214 end i henholdsvis 213 og 212, jf. Figur 6. Således overgik 9 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere fra 4. kvartal 213 og frem til uddannelse, mens andelen lå ca. 6 pct. i de foregående år. Andelen, der overgik til selvforsørgelse, var ligeledes højere omkring 214, mens andelen, der overgik til andre ydelser som fx førtidspension, var uændret. I det henseende ser det altså ud til, at kontanthjælpsreformen medførte en umiddelbar højere afgang til både selvforsørgelse og uddannelse ikke skubbede flere personer over på anden offentlig forsørgelse.

11 Figur 6 Afgang fra kontant- og uddannelseshjælp til SU og selvforsørgelse, årige Pct Selvforsørgelse SU Andet Også højere afgang blandt nye forløb for årige Kun svag ændring for 3-34 årige Afgangen blandt årige var også højere i 214 end i de øvrige år, hvis nystartede ledighedsforløb betragtes isoleret, jf. Figur pct. af de årige kontanthjælpsmodtagere, der påbegyndte et nyt kontanthjælpsforløb i slutningen af 213, var således stadig i kontanthjælpssystemet 2 uger efter årsskiftet. I de foregående år lå den tilsvarende andel på ca. 65 pct. Afgangsraten for de 3-34 årige ændrede sig stort set ikke i 214, hvilket indikerer, at den forøgede afgang fra kontanthjælpssystemet blandt de årige i høj grad skyldes satsreduktionen. 11

12 Figur 7 Pct. 8 7 Andel af kontanthjælpsmodtagere, der påbegyndte et ledighedsforløb i de sidste fem uger inden årsskiftet, der stadig er i kontanthjælpssystemet 2 uger efter årsskiftet årige 3-34 årige Satsreduktioner kan, udover at påvirke afgangen, også påvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet. Det er blevet mindre attraktivt for unge personer at overgå fra fx SU til kontanthjælp. Tilgangen også mindsket Samlet fald som resultat af øget afgang og lavere tilgang Tilgangen til kontanthjælpssystemet blandt unge var også lavere i starten af 214 sammenlignet med de foregående år, jf. Figur 8. Dette svarer til udviklingen for afgangen fra samme gruppe, hvilket igen indikerer, at der kan sket en adfærdsændring blandt unge potentielle kontanthjælpsmodtagere i starten af 214. Men igen kan ændrede konjunkturforhold også spille en rolle. Alt i alt ser det ud til, at kontanthjælpsreformen har øget afgangen fra kontanthjælpssystemet blandt unge, både når der ses på den samlede gruppe og ved udelukkende at betragte nystartede forløb. Det er næsten udelukkende blandt job-og uddannelsesparate unge, at der er sket forøget afgang. Samtidig var den absolutte tilgang til kontanthjælpssystemet tilsyneladende faldende umiddelbart efter reformen. Dette resulterede samlet set i et fald i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Og hvis udviklingen sammenholdes med udviklingen for fx 3 til 34 årige kontanthjælpsmodtagere tyder det på, at reformen kan forklare en del af dette fald. Men for at kunne vurdere de strukturelle effekter af reformen bedre, skal udviklingen af eksempelvis 2. halvår 214 inddrages i forhold til fx at se om af- og tilgangen til kontanthjælpssystemet ændrer sig på lidt længere sigt, når der er opnået en ny strukturel ligevægt. 12

13 Figur 8 Antal nystartede kontanthjælpsforløb for årige Personer Uge --(-1) Uge -9 Uge Tidligere uddannelsesforløb for kontanthjælpsmodtagere, der overgik til uddannelse i 214 Godt 2. unge overgik til SU fra kontanthjælp i 214 Påbegynde eller gennemføre? Tre ud af fire havde allerede ikke gennemført mindst en uddannelse Vil reformen få dem til at gennemføre? Kontanthjælpsreformen ser ud til bl.a. at have medført, at flere unge kontanthjælpsmodtagere overgår til uddannelse. Alt i alt overgik ca. 2.2 unge kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år til SU i løbet af de første 2 uger af 214. Ca. 9 pct. af dem havde ikke en kompetencegivende uddannelse. Det tyder isoleret set på, at reformen som ønsket har fået flere unge til at påbegynde en uddannelse. Men én ting er selvfølgelig at påbegynde en uddannelse. En anden ting er rent faktisk at gennemføre den. Af de ca. 2. unge, der i løbet af 214 gik fra kontanthjælp til SU og som ikke havde en kompetencegivende uddannelse, havde langt de fleste - ca. 76 pct.- tidligere påbegyndt mindst en kompetencegivende uddannelse uden at fuldføre den. Faktisk havde de unge, der havde mindst en afbrudt uddannelse bag sig, i gennemsnit 2,3 afbrudte uddannelsesforløb før 214. Og omkring hver syvende havde fire eller flere afbrudt uddannelsesforløb, før de i 214 påbegyndte en ny uddannelse. Så på den ene side ser det ud til, at kontanthjælpsreform har fået få flere unge fra kontanthjælp til uddannelse. På den anden side har langt de fleste af disse unge allerede har forsøgt sig i uddannelsessystemet mindst en gang tidligere. Spørgsmålet er derfor, om disse unge rent faktisk er i stand til at gennemføre den pågældende uddannelse denne gang, og om reformen har ændret grundlæggende ved denne sandsynlighed. 13

14 Figur 9 Pct. 3 Tidligere afbrudte uddannelsesforløb for årige, der overgik til SU i 1. halvår af 212 og Appendiks Figur Antal årige på kontant- og uddannelseshjælp erklæret job- eller uddannelsesparate, fem uges glidende gennemsnit, Personer Alternativt forløb, Antal uger fra årsskiftet Anm.: En person er karakteriseret som job- eller uddannelsesparat hvis vedkommende i 4. kvartal i det forgående år, er karakteriseret ved matchkategori 1, jobklar. Der er derved ikke medtaget nye forløb startende efter uge i de enkelte år grundet databrud i januar 214. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 14

15 Figur 11 Afgang fra kontant- og uddannelseshjælp til SU Pct. 4,5 4, 28 årige Pct. 4,5 4, 3 årige ,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Anm.: Et kontanthjælpsforløb betragtes som afsluttet i den uge, hvor kontanthjælpsmodtageren i de efterfølgende 4 uger modtager SU eller er i ordinær uddannelse. Figur 12 Afgang fra kontant- og uddannelseshjælp til selvforsørgelse Pct. 28 årige Pct. 3 årige Anm.: Et kontanthjælpsforløb betragtes som afsluttet i den uge, hvor kontanthjælpsmodtageren i de efterfølgende 4 uger ikke modtagere nogen social ydelse. 15

16 Figur 13 Andel af job- eller uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, der overgår til selvforsørgelse eller uddannelse Pct. 28 årige Pct. 3 årige Anm.: Et kontanthjælpsforløb betragtes som afsluttet i den uge, hvor kontanthjælpsmodtageren i de efterfølgende 4 uger er selvforsørgende eller er i ordinær uddannelse. Toppunkterne i afgangsraterne skyldes, at langt de fleste kontanthjælpsforløb ophører omkring udgangen af en måned. Ugedagen for 1. januar kan føre til at månedsskiftene finder sted i forskellige uger, hvilket forårsager de vandrette forskydninger i toppunkterne. En person er karakteriseret som job- eller uddannelsesparat hvis vedkommende i 4. kvartal i det forgående år, er karakteriseret ved matchkategori 1, jobklar 16

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- 8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse

Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse 3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere