Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG"

Transkript

1 Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG

2

3 Kogebog for etablering af biogasanlæg Redaktion: Knud Tybirk (Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse) Bidragydere: Torben Ravn Pedesen, (LandboLimFjord/ DLBR Specialgruppe om Biogas), Karl Jørgen Nielsen, Lars Bøgeskov Hyttel, Per Alex Sørensen, (Planenergi), Lars Baadstorp, (PlanAction), Kurt Hjort-Gregersen, Bruno Sander Nielsen, (Brancheforeningen for Biogas), Søren Lehn Pedersen (Videncenter for Landbrug/AgroTech), Bent K. Christensen, (LandboLimfjord) samt Michael Støckler (Agro Business Park/ Innovationsnetværket for Biomasse)) har leveret bidrag. Refereres som: Tybirk, K. (red.) Kogebog for etablering af biogas med 12 faktaark. Agro Business Park/ Innovationsnetværket for Biomasse. November 2010 Layout & foto Story2Media ApS Udarbejdet med økonomisk støtte fra Region Midt, Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Brancheforeningen for Biogas.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 4 På vej mod mere biogas... 6 Procesforløbet... 7 Fase 1. Kontakt til kommune og energiaftager... 9 Fase 2. Konkretisering af idé og rollefordeling Interessentanalyse Hvorfor biogas hos os? Organisering første overvejelser Forventningsafstemning Fase 3. Borgerinddragelse og kommunikationsplan Politisk opbakning Dialog, nærhed og rettidighed Vidensformidling Tidlig og tydelig kommunikation Medejerskab Fase 4. Organisation af faserne indtil drift Juridiske parter og interessenter Dannelse af (drifts-)selskabet Selskabsdannelse af leverandører af biomasse Selskabsdannelse for andre Fase 5. Analyse af økonomien ved etablering og drift af biogasanlæg Biomassegrundlaget Afregningspris for produceret energi Funktionelle anlæg med lave omkostninger Transport Management Konkrete økonomi beregninger Usikkerheder Konklusion Fase 6. Forprojekt og Forretningsplan Ressourcegrundlaget Placeringsmuligheder for biogasanlægget Transport af biomasse til og fra anlægget Kogebog for etablering af biogasanlæg

5 Afsætning af el, varme eller gas Dimensionering og prissætning af biogasanlæg Økonomi for landmændene Miljømæssige forhold for anlægget Organisation og finansiering Udarbejdelse af prospekt Det videre arbejde Fase 7. Den kommunale myndighedsbehandling Planforhold Tidsplaner VVM anmeldelse VVM-screening Ansøgning om miljøgodkendelse Biogasaktørens samspil med den kommunale myndighedsbehandling.. 31 Fase 8. Aftaler mellem biogasselskab og partnere Fase 9. Udbud, licitation, spadestik Former for udbud Bygherreleverancer Tidspunkt for udbud Afholdelse af licitation Bilag Liste over erfarne aktører i DK Liste af faktaark som bilag Yderligere anbefalet læsning Faktaark: Fordele og ulemper ved biogas Faktaark: Energibalance ved behandling af gylle i biogasanlæg Faktaark: Følsomhedsanalyser af økonomien i biogas Faktaark: Organisationsmodeller for store anlæg Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Faktaark: Tidsforløb for miljøsagsbehandling Faktaark: Udspredningsarealer og godkendelse Faktaark: Biogas og gødningsregnskabet Faktaark: Oversigt over eksisterende love og bekendtgørelser Faktaark: Overvejelser ved mindre anlæg ved en husdyrproduktion Faktaark: Overvejelser ved store anlæg Faktaark: Checkliste til kontrakter Kogebog for etablering af biogasanlæg 5

6 Forord Regeringens plan om Grøn Vækst fra juni 2009 har til hensigt, at 50 % af husdyrgødningen skal anvendes til produktion af energi herunder specielt biogas - i For at opnå dette mål, skal der etableres minimum seks nye store biogasanlæg årligt i perioden. Dette er en kogebog for etablering af nye biogasanlæg, der er nødvendige for at realisere Grøn Vækst. Målet med Kogebogen er at gøre processen fra ide til første spadestik for et biogasanlæg mere overskuelig og konkret, ved at henvise til erfaringer og eksempler vel vidende, at forudsætningerne oftest er forskellige. Kogebogens målgruppe er de aktører, der ønsker at etablere et biogasanlæg. Kogebogen vil være tilgængelig i sin nyeste version på Målgruppen er primært initiativtagere til biogasanlæg. Det vil oftest være landmænd, men kan også inkludere fjernvarmeværker, kommuner osv. Sekundært er målgrupperne andre initiativtagere, investorer, miljømyndigheder, energiselskaber, leverandører, konsulenter, grønne organisationer, naboer mv. med henblik på at give indsigt i processen med etablering af et nyt biogasanlæg. Kogebogens faktaark skal tjene til at formidle og uddybe konkrete nøgleparametre (fx miljø, økonomi og myndighedsbehandling) i overskuelig form for at kvalificere debatten. Kogebogen viser processen, som den ser ud i efteråret Den består af en hovedbog, hvor de overordnede linjer beskrives og en række faktaark, som går mere i dybden med de konkrete faser. Kogebogen vil blive trykt som en helhed inklusive faktaark, men den vil også blive opdateret løbende i en netversion, specielt de mere konkrete faktaark. Større og mindre biogasanlæg I Danmark opererer man generelt med gårdbiogasanlæg og fælles biogasanlæg, men i praksis kan grænsen være flydende, da nogle gårdanlæg kan være større end de mindste fællesanlæg. Man opererer i forbindelse med tilskudsordningen til etablering af anlæg, der gælder fra 2010 til 2012, med to anlægstyper: et selvstændigt matrikuleret anlæg til at behandle husdyrgødning fra flere producenter eller et anlæg i tilknytning til en husdyrproduktion. Der er to steder i den nuværende lovgivning, hvor størrelse kan betyde noget væsentligt for etablering af biogasanlæg men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med placering på/ ved en landbrugsejendom eller ej: Ved planlovens VVM-regler: Er der behov for egentlig VVM undersøgelse, eller kan en VVM-screening være tilstrækkeligt? I miljøbeskyttelsesloven: Der kræves Miljøgodkendelse for alle anlæg, der håndterer mere 6 Kogebog for etablering af biogasanlæg

7 end 30 tons husdyrgødning eller biomasse /dag - hvilket alle nyere anlæg i realiteten gør i dag Forslag til Planlovsændring i forbindelse med Grøn Vækst opererer med definitionen: Større fælles biogasanlæg, dvs. anlæg, der både er dimensioneret til behandling af mere end 200 tons gylle/gødning pr. dag og som placeres som selvstændige enheder i forhold til de tilknyttede husdyrbrug. Organisationsform, samspil med energiforsyning, størrelse og beliggenhed kan udmunde i forskellige anlæg, og kogebogen forsøger at dække de fleste muligheder. Kogebogen vil klart lægge mest vægt på den mere komplicerede proces med etablering af større anlæg, men også den kortere vej med et mindre anlæg placeret i tilknytning til en husdyrbedrift, er inkluderet. Bidragsydere Kogebogen er under udvikling og bør altid være det, idet mange forhold ændrer sig. Denne version offentliggøres når en stor del af Grøn Vækst initiativer er udmøntet i love og bekendtgørelser. Arbejdsversioner har været testet/diskuteret med initiativgrupper og nogle kommuner i Region Midt (Skive, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Syddjurs og Favrskov) for at tilføre kogebogen så praksisnære erfaringer som muligt. Udkast til kogebogen har været til høringer i en følgegruppe med en række kompetente interessenter før offentliggørelse. Følgegruppen består af repræsentanter for Biogassekretariatet, AgroTech, Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Fjernvarme, HMN Naturgas, Lemvig Biogas, Måbjerg Bioenergi, Xergi A/S, samt Region Midt, Syddjurs, Skive og Holstebro Kommuner. De dele af kogebogen, der vedrører planlægning, lokalisering og myndighedsbehandling har været drøftet med Miljøministeriets Biogassekretariat, der er etableret i forbindelse med Grøn Vækst aftalen med henblik på at smidiggøre lokaliseringen af biogasanlæg. Arbejdet er igangsat og støttet af Region Midt, Brancheforeningen for Biogas og EU gennem Fødevareministeriets Landdistriktsprogram, som et demonstrationsprojekt under erhvervsudviklingsordningen. Kogebog for etablering af biogasanlæg 7

8 På vej mod mere biogas Husdyrgødning og andre organiske restprodukter i form af organisk affald, biomasse fra energiafgrøder og plejekrævende naturarealer udgør en meget stor uudnyttet ressource, som ved afgasning i biogasanlæg blandt andet kan bidrage til: at forbedre forsyningssikkerheden med vedvarende energi ved erstatning af naturgas at bidrage til stabilisering af det stadig mere vindkraftdominerede elsystem at reducere udslippet af drivhusgasser fra både energisektoren og landbruget omkostningseffektivt, idet biogas er den billigste måde at reducere CO 2 udslip at mindske miljøpåvirkningen fra husdyrbruget gennem bedre udnyttelse af næringsstofferne at reducere lugtgenerne ved udbringning af husdyrgødning at reducere sygdoms- og ukrudtskim i husdyrgødning at effektivisere omfordelingen af næringsstoffer mellem husdyrproducenter og planteavlere at fastholde en bæredygtig landbrugsproduktion og dermed eksport af fødevarer at fremme udviklingen af økologisk jordbrug gennem udnyttelse af grøngødningsmarker at videreudvikle naturpleje til også at producere energi og recirkulere næringsstoffer I øjeblikket udnyttes ca. 6 pct. af husdyrgødningen via biogasanlæg 1, men regeringen har fastsat en målsætning om, at halvdelen af husdyrgødningen skal udnyttes til energiformål. Danmark står derfor overfor en meget kraftig udbygning med biogasanlæg, som både stiller krav til organiseringen og teknologien. Vi har i Danmark mere end 25 års erfaring med driftssikre biogasanlæg. Biogas er en veludviklet teknologi, som vil blive en central platform til sikring af udbygningen af regeringen mål om energiudnyttelse af husdyrgødningen. Biogas kan kombineres med andre gyllehandlingsteknologier, og som kan bidrage til udnyttelse af restprodukter og biomasse fra det øvrige jordbrug og naturarealer. Biogas har også potentialer til at udnytte vådt affald fra industri og den organiske del af husholdningsaffaldet. Dermed kan man både udnytte energien til varme gennem til højværdi gas og sikre at den nødvendige recirkulering af fosfor og andre næringsstoffer. Grøn Vækst vil iværksætte følgende initiativer: Koordinationsplan for biogas og gødningsformidling (udføres af Energistyrelsen i samarbejde med Videnscenter for Landbrug) Udvikle drejebog for indpasning af biogas i energiforsyningen lokalt og regionalt, herunder beregningsværktøjer til enkeltprojekter, samt business cases til biogas potentiale vur- deringer. Udføres af Energistyrelsen. 1. Se også faktaark: Fordele og ulemper ved biogas 8 Kogebog for etablering af biogasanlæg

9 Sikre lokalisering af biogasanlæg i kommuneplan Etablere statsligt biogasrejsehold til at hjælpe kommuner med placering (Biogassekretariat) Sikre tilskudsmæssig ligestilling af distribution via naturgasnet med direkte anvendelse til kraftvarme Analyse af fritagelse for hvile-i-sig-selv princippet (ligestilling af biogasleverandører med naturgasleverandører) Igangsætningstilskud (udbudt pr. oktober Kommunegaranti for lånefinansiering Kogebogen skal ses som et praksisnært supplement til disse initiativer. Det er hensigten med denne kogebog at hjælpe projektgrupper i arbejdet med planlægning af nye biogasanlæg og herunder at sikre kvaliteten i anlæggene, såvel teknisk som organisatorisk. Der er indledt et samarbejde mellem kommunerne og det statslige rejsehold, som har til formål at katalysere lokaliseringen af biogasanlæg. Efter 2013 vil det handle om arealudpegninger generelt i den næste kommuneplanlægning men indtil da, bliver det fra sag til sag at finde en placering gennem en lokalplanprocedure m.v. Procesforløbet Kogebogens ambition er at beskrive forløbet fra ideen opstår til første spadestik så overskueligt og realistisk som muligt. Det betyder også, at nogle forløb ikke vil være så snorlige og ideelle, som vi som udgangspunkt beskriver dem (Figur 1 og faktaark om myndighedsbehandling 3 ). Kogebogen beskriver et forenklet forløb, hvor der som hovedregel vil være afvigelser. Der er flere mulige veje gennem forløbet, ligesom der er forskellige aktører, der kan medvirke i de enkelte faser. Kogebogen kan især bruges til at planlægge et optimalt forløb for større anlæg, fx med hensyn til myndighedsbehandling. Kogebogen beskriver et projektforløb, som det ideelt kan se ud, men den viser også visse variationer, fx afhængig af om VVM-screeningen 4 af anlægget viser at en fuld VVM-proces med Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse er nødvendig eller ej. Ligeledes er det centralt for processen, hvordan dialogen med lokale interessenter foregår. Hvert enkelt procesforløb vil dog være individuelt. Kogebogen vil beskrive principperne og mange af de forhold, der kan gøre processen smidig. Ved at kende til alle forløb og sammenhængene mellem disse, kan meget gøres mere smidigt ved god planlægning. Især med hensyn til dialog, organisering og myndighedsbehandling bliver processen ved små anlæg typisk væsentligt lettere. 2. Se 3. Faktaark: Biogas i forhold til planloven og miljøgodkendelse; Faktaark Udspredningsarealer og godkendelse 4. Et biogasanlæg og de nødvendige udbringningsarealer er omfattet af VVM- Bekendtgørelsens, BEK.1335 af 06/12/2006 bilag 2 pkt. 12b Kogebog for etablering af biogasanlæg 9

10 Figur 1. Principper i procesforløbet. Den resterende del af kogebogen folder disse faser ud. 1. Kontakt til kommune og energiaftager: kontakter til kommunaldirektør, som aftaler videre internt, inviter alle potentielle energiaftagere til et startmøde for at sondere. Tag evt. politisk kontakt for at få tilkendegivelse af opbakning. 2. Konkretisering af idé, afklaring af roller. Lav slag-på-tasken beregninger med checklister fra kogebogen. Aftal hvem der gør hvad, lav en plan med kommunen om forløbet. 3. Dialog og borgerinddragelse. Præsenter ideen for landmænd som potentielle leverandører. Præsenter ideen for interesseorganisationer, borgerforeninger, potentielle naboer, nøglepersoner. 4. Organisering indtil drift. Leverandører skal organiseres i arbejdsgruppe /forening, varmeaftager er typisk organiseret. 5. Forprojekt, ansøgning om MGK. Et beslutningsgrundlag for investorerne. Præcis lokal beregning af biomassegrundlag, anlægspriser mv. koster penge. 6. Økonomiscenarier i biogas. Detaljerede scenarier for økonomien beregnes. Hvad er følsomt, hvordan får man overskud, hvor kan der optimeres. Tilskud, lokale gas/varmepriser. 7. Myndighedsbehandling, Forprojekt bruges til ansøgning. VVM screening, evt. kommuneplantillæg mv. Optimalt forløb er aftalt med kommunen. 8. Aftaler mellem biogas og partnere. Udkast til leveringsaftaler, aftale om gas/varmeafsætning, betinget købstilbud på grund. Ansøgning om tilskud og kommunegaranti. 9. Udbud, licitation, spadestik. Ansøgning om byggetilladelse. Total eller enkelt-entrepriser. 10 Kogebog for etablering af biogasanlæg

11 Fase 1. Kontakt til kommune & energiaftager Initiativgruppen, der gerne vil etablere et nyt biogasanlæg, skal meget tidligt i forløbet i kontakt med kommunen (eller evt. flere kommuner, hvis placeringen kan være i flere) samt i kontakt med én eller flere aftagere af energien. Hvorvidt man starter, med det vi her kalder fase 1 eller fase 2, kan være forskelligt fra sag til sag, men de skal begge ligge først i forløbet. Hos kommunen skal der hurtigt tages kontakt på både det politiske niveau (fx borgmester/udvalgsformand/ lokale byrådsmedlemmer) og det administrative niveau. På det politiske niveau introduceres ideen og man sonderer den politiske vilje til at bakke et biogasanlæg op. Om muligt skal der skaffes en tilkendegivelse af interessen hos lokale politikere om deres opbakning. I den kommunale forvaltning er indgangen Kommunaldirektøren og herfra går processen videre til de relevante fagområder. Indgangsvinklen kan være forskellig fra kommune til kommune: det kan være en udviklingsafdeling, som arbejder med klimapolitik og nye tiltag, eller det kan være planafdelingen for at få en dialog om muligheden for en lokalisering ift. gældende kommuneplan. Kommunaldirektøren vil indkalde de relevante afdelinger. Den anden vigtige kontakt i den allerførste fase er energiaftagerne. I mange tilfælde vil det være et naturgasfyret kraftvarmeværk, som kan have flere grunde (miljømæssige, økonomiske) til at aftage gas eller varme fra biogasanlægget. Der kan også være tale om en stor energiforbrugende virksomhed, som aftager. I skrivende stund er der flere tiltag på vej, som vil kunne give andre muligheder for afsætning af energien. Flere aktører arbejder på at optimere opgradering af gassen til naturgaskvalitet og Energinet.dk er ved at udarbejde en certificering af biogas, så det kan sælges via naturgasnettet. Det betyder, at et naturgasselskab også i fremtiden kan blive en aftager eller en transmittør af gas til en anden kunde på nettet. Forholdene er dog ikke afklarede mht. økonomi og afgiftssystemet, men det forventes afklaret i Kogebog for etablering af biogasanlæg 11

12 Fase 2. Konkretisering af idé og rollefordeling Muligvis kan denne fase udføres uden et egentligt kapitalindskud, men man skal påregne enten ganske mange timers arbejde eller betaling af en konsulentydelse for denne idé konkretisering og første overvejelser om kommunikation og kontakter udadtil. Interessentanalyse Initiativtagere til biogasanlæg er oftest aktører på landbrugssiden, kommunale aktører, forsyningsselskaber eller en kombination heraf. Hvis initiativgruppen indeholder repræsentanter for alle 3 grupper, opnås størst sikkerhed for, at hovedaktørerne vil få ejerskab til projektet og derfor agerer aktivt og positivt i procesforløbet. Derudover vil man i langt de fleste tilfælde møde en vis lokal skepsis mod et biogasanlæg, som det er vigtigt, at man ikke negligerer. Man kan typisk inddele interessenterne i fem hovedgrupper: Leverandører af råvarer (landmænd, evt. kommune, evt. industri) Aftagere af energi (fjernvarme, elnet, gasnet) Aftagere af gødning (landmænd) Myndigheder (kommune, alternativt miljøcenter) Klageberettigede naboer, foreninger og lokalpolitikere Initiativgruppen bør hurtigt få lavet en analyse af mulighederne for at etablere et anlæg, og det kan f.eks. være en SWOT analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats styrker, svagheder, muligheder og trusler), og diskutere flere af faktaarkene 5. Hvorfor biogas hos os? Inden man kommer ret langt i samarbejdet er det vigtigt at konkretisere vision og mål med projektet lokalt. Motivet fra interessenter bør diskuteres og valideres. Et biogasprojekt kan ofte have indvirkning på flere problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgruppen fremstiller en klar vision, inklusive en vægtning af de forskellige parametre lokalt f.eks.: Behandle størst mulig andel af områdets husdyrgødning Lokaløkonomisk effekt Energiproduktion som strategisk målsætning CO 2 fortrængning Optimal omfordeling af husdyrgødning gennem biogasanlæg Nyttiggørelse af lokale ressourcer Stor modtagelse af industriaffald Reduktion af landbrugets miljøpåvirkning Bidrage til landbrugets positive image Give fleksibilitet og udviklingsmuligheder for fremtidens jordbrug Muliggøre at landbruget kan følge med strukturudviklingen 5. Faktaark: Fordele og ulemper ved biogas; Faktaark: Overvejelser ved større anlæg; evt. Faktaark: Overvejelser ved mindre biogasanlæg ved en husdyrproduktion 12 Kogebog for etablering af biogasanlæg

13 Organisering første overvejelser For at starte processen skal man gøre sig en række organisatoriske overvejelser. Oftest startes der med en lille initiativgruppe, men ret hurtigt bliver der behov for et mere formaliseret samarbejdsforum og dermed en struktureret arbejdsform og konkret vidensdeling. Det kan også være nødvendigt at formalisere arbejdet ret tidligt for at få mulighed for at søge/få tilskud til forundersøgelse og forprojekt (fx LAG midler). Der er behov for, at initiativgruppen indskyder et mindre indskud til rådgivning i forbindelse med konkretisering af idé og udarbejdelse af kommunikationsplan. Forventningsafstemning Tabel 1 er et bidrag til en afklaring af interessenternes/aktørernes roller. Dette bør imidlertid drøftes detaljeret og vurderes grundigt i hvert enkelt tilfælde. Tabel 1. Afklaring af roller Aktør Rolle Kommunale politikere Formidling af projektidéen til borgerne Godkende kommuneplantillæg, lokalplan incl. anlægsplacering Godkende kommunal garantistillelse til lån Kommunale embedsmænd Formidle projektidéen til borgerne. Samspil med klimastrategier, varmeplaner, vand- og naturplaner og jordbrugsplaner Teknisk ansvarlig for kommuneplantillæg, og VVM-screening/ evt. VVM redegørelse, lokalplanudarbejdelse, miljøgodkendelse, risikovurdering, og økonomisk vurdering i forhold til garantistillelse Landboforening Formidling af projektidéen til landmænd, politikere og borgere/ naboer Landmænd Leverandør af gylle, fast gødning og evt. energiafgrøder Modtager af afgasset biomasse Medfinansiering af biogasanlæg Deltagelse i arbejdsgruppe/bestyrelse Formidling af projektidéen Naboer Indspil vedrørende lugt, emissioner, støj, transport, udseende, placering Evt. aftager af varme Evt. medfinansiering Grønne organisationer, lokalråd, beboerforeninger mv. Forsyningsselskaber og energihandelsselskaber Pengeinstitutter Landbrugsrådgivere Andre rådgivere Statslig biogas rejsehold - Bogassekretariatet Underleverandører Leverandører Formidling af projektideen til borgerne Indspil vedrørende lugt, emissioner, støj, transport, udseende Aftage produceret varme og evt. sælge procesvarme, jf. klimastrategier og varmeplaner Aftage produceret el Formidling af (opgraderet) biogas Lånefinansiering af biogasanlægget Finansiering af andelshavernes/aktionærernes indskud (egenkapital) og driftskredit Rådgivning til landmænd og evt. landboforening i forbindelse med processen Formidling af projektidéen Projektbeskrivelse, VVM-anmeldelse med efterfølgende VVM-screening og evt. VVM-redegørelse, ansøgning om miljøgodkendelse Rådgivning til initiativtagere, kommuner og fjernvarmeselskaber i løbet af processen Formidling af projektidéen Projektbeskrivelse evt. udarbejdelse af lokalplan, VVM-anmeldelse med efterfølgende VVMscreening/ og evt. VVM-redegørelse. Ansøgning om miljøgodkendelse Bistå de kommuner, der ønsker det, med lokalisering og fysisk planlægning 6, Leverance af dele til eller nøglefærdige biogasanlæg Leverance af driftsmidler og andre biomasser 6. Se Kogebog for etablering af biogasanlæg 13

14 Fase 3. Borgerinddragelse og kommunikationsplan Den gode proces frem mod at planlægge og igangsætte et biogasanlæg kan være lang og tidskrævende, og alle berørte parter har et medansvar for at sikre en god og konstruktiv proces. Man kan se forløbet som et spil, hvor man kan blive slået hjem som i Ludo, hvis man ikke har planlagt processen med borgerinddragelse og kommunikation med stor omhu. Biogasanlæg er sammen med andre tekniske anlæg såsom vindmøller, rensningsanlæg, affaldsforbrænding mv., vanskelige at få placeret. De fleste folk er generelt positive over for vedvarende energi men bare ikke lige i deres egen baghave. Her skitseres de vigtigste elementer, der skal overvejes. Grøn Vækst pålægger kommunerne at smidiggøre processen med lokalisering af biogasanlæg og at inddrage placeringsmuligheder for biogas i kommuneplanen. Da der netop i 2009 er vedtaget 4-årige kommuneplaner forventes dette dog først reelt gennemført ved næste kommuneplansrevision. Politisk opbakning Forudsætningen for et biogasanlæg er en bred politisk vilje og opbakning til biogas. Det kan være en stor fordel for processen, at kommunen har lavet en energi- eller klimaplan med konkrete handlinger i, samt udpeger potentielle placeringsmuligheder for biogas. Den gode lokale planlægningsproces er baseret på en konkret varme- og affaldsplanlægning i kommunen, som fremmer en optimal synergi og udnyttelse af lokale ressourcer. Der er i fremtiden meget stor fokus på at placere biogas hvor der både er tilstrækkelig husdyrgødning til stede og en samfundsmæssig optimal afsætningsmulighed for den producerede gas (fjernvarme, varmekrævende industri, naturgasnet, el. lign). Det skal være helhedsløsninger, hvor alle helst skal kunne se en fordel i den valgte løsning på længere sigt. Dernæst skal den kommunale forvaltning have interesse i, samt engagement til at finde en optimal løsning. Biogassekretariatet kan hjælpe den kommunale forvaltning med teknisk indsigt og viden på området. Dialog, nærhed og rettidighed Borgere og foreninger skal inddrages i den kommunale planlægningsproces og initiativtagerne til biogasanlægget har ansvaret for kommunikationen. Borgere bør også involveres tidligt med deres lokalkendskab og viden i processen. Erfaringer viser, at der opnås bedre accept, når borgere har været inddraget i beslutningsprocessen. Derfor er det centralt i den forudgående SWOT-analyse at identificere alle interessenter og lave en plan for involvering, kommunikation og evt. håndtering af uenigheder med disse interessentgrupper: 14 Kogebog for etablering af biogasanlæg

15 Overvej hvem der kan være gode ambassadører for ideen. Det kan være manden med hunden, lokale håndværkere/entreprenører, som får beskæftigelse osv. Overvej tiltag til gavn for lokalsamfundet (fx en cykelsti i landsbyen for at sikre skolebørn eller en støjvold). Overvej hvilke muligheder der er for at inddrage naboer i projektet og om det er muligt at skabe ejerskab til projektet ved at inddrage og involvere så mange lokale aktører som muligt. Diskussionen om etablering af nye biogasanlæg skaber ofte bekymring i omgivelserne. Få nye biogasanlæg opføres uden (nabo-)protester og derfor er saglig og reel oplysning, samt åbenhed omkring processen central. Vidensformidling Der vil ofte være meget stor forskel på, hvordan man præsenterer ideen for disse forskellige interessenter. Under arbejdet med at konkretisere ideen har initiativtagerne typisk haft kontakt direkte eller indirekte med leverandører og aftagere, og formentlig også med kommunen (teknisk og/eller politisk). Desuden kan/vil ideen ofte meget tidligt sive ud til en bredere offentlighed og derfor er en klar plan for kommunikation internt og eksternt i arbejdsgruppen af afgørende betydning. Det er fx vigtig at få alle interessenter informeret om det principielle i ideen bag biogasanlægget (mindre gyllelugt, bedre fordeling af næringsstoffer, mindre tab af næringsstoffer og drivhusgasser, dvs. renere vandløb og natur i området, lokalt bidrag til at forebygge klimaforandringer 7 ), billigere gas/varme lokalt osv. Samtidig opfordres initiativtagere til at være nuancerede og også fortælle, at der lokalt uvilkårligt vil komme gener i form af mere trafik omkring anlægget, men at miljøgodkendelsesproceduren vil tage hånd om sådanne gener, jf. gældende plan- og miljølov. Man skal også sobert oplyse om, at biogas er en del af Grøn Vækst, som netop vil give mulighed for vækst i landbruget i form af ny indtjening og fastholde produktiviteten og beskæftigelsen. Et økologisk biogasanlæg giver flere aspekter at informere om og nuancere med omkring miljø, fødevare- og energiproduktion og Økologisk Landsforening har udgivet en folder om dette specialtilfælde. 7. Se faktaark om Fordele og ulemper ved biogas Kogebog for etablering af biogasanlæg 15

16 For nogle naboer/ foreninger/ interessenter og myndigheder er det i sig selv ret kontroversielt, at man vil fastholde husdyrproduktionen i det konventionelle landbrug samtidig med, at miljøpåvirkningen mindskes og arbejdspladserne opretholdes. Her bør man stå åbent frem og tegne et så nuanceret billede og få alle aspekter med ikke blot de aspekter, som med sikkerhed opfattes positive. Præsentér nogle mulige scenarier for konsekvenserne for samfundet, såsom: Reduceret miljøbelastning per dyreenhed enten i form af - Samme husdyrproduktion med mindre udvaskning eller - Øget husdyrproduktion med samme udvaskning som i dag Mindre lugt fra gylleudbringning Øget indtjening i landbruget, flere lokale arbejdspladser Mulighed for bedre pleje af naturarealer og højere naturkvalitet Transportbehov til og fra anlægget eller evt. pumpeledning til nogle leverandører Visualiseringer af det påtænkte anlæg (arealbehov, højde, arkitektur) i det konkrete landskab med mulige tilpasninger Biogas kan give større alsidighed i sædskifter i økologisk planteavl, og kløvergræs- og majsmarker kan blive en vigtig motor for økologisk planteproduktion gennem biogasanlæg. Forsøg at skabe konsensus om en fælles overordnet målsætning, som alle interessenter kan enes om og som anlægget kan bidrage til, fx bæredygtighed (økonomisk, socialt og miljømæssigt), landdistriktsudvikling etc. 16 Kogebog for etablering af biogasanlæg

17 Tidlig og tydelig kommunikation Tidlig og tydelig kommunikation er vigtig. Det er fx vigtigt i den første kommunikation at gøre opmærksom på, at forprojektet vil give bud på placeringer og hvornår dette kan forventes (konkret tidsplan). Når forslag til placeringsmuligheder offentliggøres kan der ofte opstå lokal bekymring og denne kommunikation skal informere sagligt om disse mulige forbehold. Anbefalingerne er: Dan netværk med lokale foreninger/grupper meget tidligt i forløbet Vær offensiv og kom tidligt ud med saglig information Invitér til besøg på biogasanlæg for at vise, hvordan det kan fungere. Tag en snak med naboer ved andre biogasanlæg og få reel oplysning Invitér evt. til besøg på rensningsanlæg, hvor der også laves biogas (det giver relevans, det er dit spildevand) Medejerskab Der bør overvejes forskellige virkemidler til at give borgere og specielt naboer et medejerskab af biogassen. Det kan eksempelvis være at tilbyde ejerandele (fx 1-5 % skal tilbydes naboer), så de kan få økonomisk udbytte og deltage i bestyrelse/generalforsamlinger osv. Udgangspunktet er at biogasanlæg, der leverer til fjernvarme, er underlagt varmeforsyningslovens generelle princip om at hvile-i-sig-selv for at sikre forbrugerne lav varmepris. Det er dog muligt inden for den gældende varmeforsyningslov at optjene et vist overskud i biogasanlægget. I henhold til Grøn Vækst arbejdes der for at ligestille biogasleverandører med naturgasleverandører, således at biogasleverandøreren helt fritages for varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip. Dette er vigtigt i forhold til at kunne tiltrække investorer og dermed realisere regeringens ambitiøse udbygningsmål. Men medejerskab kan også være en invitation til aktivt at deltage i processen omkring planlægningen og/eller tilbyde observatørposter i repræsentantskabet. Det viser åbenhed og giver interesserede mulighed for indsigt. Man skal med åbenhed og information arbejde for at gøre naboerne stolte af biogassen at deres egn aktivt bidrager til at løse energi, miljø og klimaproblemer til gavn for hele samfundet. Kogebog for etablering af biogasanlæg 17

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af biogasanlæg 2012 Redaktion: Denne udgave er redigeret af Knud Tybirk (Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse) og bygger

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af biogasanlæg 2012 Redaktion: Denne udgave er redigeret af Knud Tybirk (Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse) og bygger

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Introduktion Kommunernes myndighedsbehandling af biogasprojektet skal opfylde plan- og miljølovens målsætninger. Det betyder at biogasanlæg

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg. Biogasdage i Skive juni 2014 Christel Banke

Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg. Biogasdage i Skive juni 2014 Christel Banke Kommunal erfaring med ansøgning om etablering af biogasanlæg Biogasdage i Skive 11. 13. juni 2014 Christel Banke Ansøgning Projekt Lokalitet Projektbeskrivelse Sikkerhedsdokument Financiering Ansøgning

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biogassens potentiale

Biogassens potentiale ATV 28. februar 2012 Gasnettet nøglerolle i fremtidens danske energisystem? Fra energiforlig til handlingsplan Biogassens potentiale Bruno Sander Nielsen Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere leverandører

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Biogas 2020: Fra ambitiøst mål til lokal praksis

Biogas 2020: Fra ambitiøst mål til lokal praksis Biogas 2020: Fra ambitiøst mål til lokal praksis Invitation til konference den 2. juni 2010 Regeringens Grøn Vækst plan fastsætter et meget ambitiøst mål for udbygning af biogasanlæg frem til 2020. Det

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning

Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Biogasanlæg i relation til kommunernes varmeplanlægning Energinet.dk 8. september 2010 Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Biogassekretariatet Miljøministeriet Disposition - Biogassekretariatet - Rammer

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016 Deltagelse i biogasprojekter Landbrugsseminar 16. marts 2016 Hvad er biogas? Biogas opstår under forskellige biomassers nedbrydelse og består af metan og kuldioxid Ifølge Energistyrelsen er der: - 23 fællesanlæg

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 4: Udbygning med biogas. Referat:

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 4: Udbygning med biogas. Referat: Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 4: Udbygning med biogas Sted: Herning kommune, Teknik og Miljø, Enghavevej 10, 7400 Herning Lokale E2.40 (indgang Dalgas

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for Biogasanlæg i Kalundborg Kommune KORT GRUNDKORT KORT LUFTFOTO

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for Biogasanlæg i Kalundborg Kommune KORT GRUNDKORT KORT LUFTFOTO PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for i Kalundborg Kommune KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest

Læs mere

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet.

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet. Borgere og biogas December 2012 Tillægsnotat til Kogebog for etablering af biogas 2012. Projektet har været længe undervejs. Planen for biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kommunen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005.

Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamlingen den 28. april 2005. Dagsorden ifølge vedtægterne. Valg af stemmetællere og dirigent. 1. Godkendelse af formandens beretning. 2. Godkendelse

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere