Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010"

Transkript

1 Drikkevandsforurening hos Nordvand November maj 2011

2 Dato 10. maj 2011 Forfatter Nordvand v. Bo Lindhardt, Annika Lindholm, Mette Pil Jensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Nordvands anlæg kort beskrivelse Nordvands overvågning af vandkvaliteten Vandkvalitet under normale forhold Analyseresultater i forbindelse med forureningen Vesterbyvej Pumpestation, 1. november Vadgård Skole, 18. november Coliforme bakterier i 5 prøver fra den 22. november Undersøgelser af agarplader på Statens Serum Institut Ingen påviste coliforme bakterier efter den 22. november Observation af forhøjet kimtal Sagsgennemgang Kildeopsporing Kontrol af prøvetagning Kontrol af analysekvalitet Vurdering af metodefejl Vurdering af forureningskildens oprindelse Modelsimulering af forureningsudbredelse i distributionssystemet Ekstraordinært tilsyn af Nordvands anlæg Renoveringsopgaver på vandværkerne efterår Drift af vandværkerne Udpumpningen fra værkerne Indvindingen til Anlæg I Indvindingen til Anlæg II Indvindingen til Ermelundsværket Delkonklusion vedr. driften Risiko for oversvømmelse af boringer Kortlægning af spildevandsledninger nær ved boringer Kildesporing på vandværker og kildepladser Eftervækst i distributions- og ledningsnet Diskussion og perspektivering Konklusion Nordvands opfølgende tiltag... 54

3 Bilag 1: Liste over koordinationsgruppens medlemmer Bilag 2: Overskridelseslog fra 1. januar-19. november Bilag 3: Oversigt over udtagne vandprøver og analyseresultater Bilag 4: Hændelsesforløb - påvisning af coliforme bakterier 1. november Bilag 5: Referat af møde i koordinationsgruppen d. 23.november Bilag 6: Referat af møde i koordinationsgruppen d. 24. november Bilag 7: Referat af mødet i koordinationsgruppen d. 8. december Bilag 8: Referat af mødet i koordinationsgruppen d. 22. dec Bilag 9: Udpumpning fra Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket Bilag 10: Indvinding til Anlæg I Bilag 11: Indkobling af de enkelte boringer der leverer vand til Anlæg I Bilag 12: Indvinding til Anlæg II Bilag 13: Indkobling af de enkelte boringer der leverer vand til Anlæg II Bilag 14: Indvinding til Ermelundsværket Bilag 15: Indkobling af de enkelte boringer der leverer vand til Er-værket Bilag 16: Resultater fra kildesporing på kildepladser Bilag 17: Resultater fra kildesporing på anlæg II Henvisninger Side 3 af 88

4 1 Indledning I november 2010 blev der i 3 analyserunder af drikkevandet hos Nordvand A/S påvist coliforme bakterier og E. Coli over kvalitetskravet i enkelte prøver. Denne rapport giver et samlet billede af drikkevandskvaliteten i efteråret 2010, og beskriver de scenarier Nordvand har vurderet i forhold til forureningshændelserne, herunder Nordvands tekniske tilsyn, gennemgang af driftsforhold, skærpet overvågning af vandkvaliteten, kontakt med laboratoriet, kildesporing og opfølgende tiltag. Endvidere beskriver rapporten sagshåndteringen og de beslutninger der er taget i koordinationsgruppen i forhold til Nordvands udredningsarbejde, forbrugernes sikkerhed og sundhed og information. Koordinationsgruppens medlemmer er listet i bilag 1. Rapporten er udarbejdet af Nordvand og har været forelagt og drøftet i den lille koordinationsgruppe, bestående af Bo Lindhardt, Annika Lindholm og Mette Pil Jensen, Nordvand Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Lene Garsdal og Kåre Kristiansen, Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden Liselotte K. Ludvigsen og Per Frydenlund, Gentofte Kommune, Natur & Miljø Side 1 af 88

5 2 Sammenfatning Nordvand gennemførte, fra 1. november til 22. november 2010, 170 driftskontrolundersøgelser af den bakteriologske vandkvalitet. Der blev påvist coliforme bakterier i 7 af disse prøver og E. Coli i 3 prøver, fordelt på 3 prøverunder hhv. d. 1. november (én prøve ud af 35), 18. november (én prøve ud af 22) og 22. november (5 prøver ud af 39). Nordvands normale driftskontrol består af prøvetagning to gange pr. uge på vandværker, distributionsnet og ledningsnet, i alt 41 prøver pr. uge. Vandkvaliteten i Nordvand har i perioden op til d. 1. november været normal og overholdt de gældende kvalitetskrav for drikkevand. De observerede forureningshændelser peger på at der er tale om flere forureningspulser fra to uafhængige vandværker, Sjælsø Vandværk, Anlæg II og Ermelundsværket, i perioden 1. november til 22. november Ingen prøver udtaget siden d. 22. november i forbindelse med skærpet overvågning ved prøvetagning på alle hverdage på vandværker, distributionsnet og ledningsnet samt kildesporing på de to vandværker og tilhørende kildepladser har vist indhold af Enterokokker eller coliforme bakterier, herunder E. Coli. Kontrol af prøvetagning og analysekvalitet viser, at der er meget lille sandsynlighed for, at en fejl i forbindelse med prøvetagning eller håndtering og analysering på laboratoriet ligger til grund for påvisning af coliforme bakterier og E. Coli. Nærmere undersøgelser af prøverne fra d. 18. og 22. november identificerede de coliforme bakterier til Citrobacter Freundii og sandsynliggjorde at påvisning af E. Coli var falsk positiv som følge at tilstedeværelse af Citrobacter Freundii. De samlede undersøgelser viste at forureningskilden med overvejende sandsynlighed stammede fra overfladevand, og den sundhedsmæssige risiko ved anvendelse af drikkevandet har derfor været relativt begrænset. Vandet fra Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket blev fra d. 24. november 2010 og frem til d. 28. januar 2011 behandlet med monokloramin. Der har ikke været restriktioner på anvendelsen af drikkevandet. Sagen blev håndteret i en koordinationsgruppe med deltagelse af de kommunale myndigheder, berørte vandselskaber, sundhedsmyndigheder og Nordvand. Forbrugere blev informeret løbende. Der blev udsendt pressemeddelelse fredag d. 25. november og igen ved ophør med kloring d. 27. januar Endvidere blev der løbende informeret om sagen på Rambøll har gennemført ekstraordinært tilsyn på vandværker og kildepladser. Der blev ved tilsynet ikke observeret anlægstekniske fejl eller uhensigtsmæssige afløbsforhold i forhold til tilbagestuvning af spildevand eller overfladevand, som kan give anledning til en bakteriel forurening af drikkevandet. Side 2 af 88

6 På Ermelundsværket har der ikke været gennemført renoveringsarbejde i perioden, og ved gennemgang af driftsdata, blev der ikke fundet sammenhæng i forhold til forureningshændelserne. En enkelt kildeplads blev vurderet som værende i højrisiko i forhold til afstanden til spildevandsledninger, men der er ikke ved undersøgelse af vandkvaliteten set tegn på kontaminering. Ved kildesporing på anlægget har vandkvaliteten været normal. På den baggrund kan der ikke fastslås en kilde til forureningen på anlægget d. 22. november På Sjælsø Vandværk er der gennemført en risikovurdering af renoveringsopgaver i perioden i forhold til forurening af drikkevandet. På Anlæg II, hvor forureningen blev påvist, blev der hen over hele perioden gennemført rensning af bundplader i Inka-kamre. Arbejdet vurderes at kunne udgøre en risiko i forhold til forurening af drikkevandet. Gennemgang af driftsdata for Sjælsø Vandværk viser, at der ikke kan afvises en mulig sammenhæng i forhold til stop og start af én enkelt boring til Anlæg II og forureningshændelserne. Tre af kildepladserne til Anlæg II er vurderet at kunne udgøre en risiko i forhold til kontaminering med spildevand. Der er dog ikke ved kontrol af den samlede råvands vandkvalitet til Anlæg II set tegn på kontaminering af boringer. Ved kildesporing på Anlæg II er der ikke påvist coliforme bakterier, men der blev observeret forhøjede kimtal 22 og enkelte høje værdier af kimtal 37, som tilskrives arbejde med indkøring af filterskyl på anlægget. Den mest sandsynlige kilde til forureningen på Anlæg II vurderes at være den gennemførte rensning af Inka-kamrene i oktober og november Side 3 af 88

7 3 Nordvands anlæg kort beskrivelse Nordvand driver vandforsyningen i Gentofte og Gladsaxe kommuner samt Sjælsø Vandværk. Nordvand leverer drikkevand fra Sjælsø Vandværk til Gentofte (ca. 15 % af forbruget), Gladsaxe (ca. 45 % af forbruget), Lyngby-Taarbæk (ca. 66 % af forbruget), Hørsholm (ca. 90 % af forbruget) og Fredensborg Kommuner (ca. 33% af forbruget) og fungerer som backup for KE. På figur 1 ses en oversigt over placeringen af Nordvands vandværker, samt det distributionsanlæg som Nordvand er ansvarligt for. På figur 2 ses et procesdiagram over Nordvands anlæg. Nordvand driver i alt 4 vandværker, Sjælsø Vandværk, som er et regionalt vandværk, Ermelundsværket, som ligger i den nordlige del af Gentofte Kommune, Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk, der ligger i Gladsaxe kommune. Vandet til Lyngby-Taarbæk Kommune leveres fra Sjælsø Vandværk til Lundtofte Pumpestation, via to Ø800 mm ledninger, som også leverer vandet fra Sjælsø Vandværk til Gentofte og Gladsaxe Kommuner. De to transportledninger er ca. 13,5 km. Vandet til Hørsholm Kommune leveres fra Sjælsø Vandværk til Hørsholm Vandtårn via en ca. 1 km lang Ø400 mm ledning. Vandet til Fredensborg Kommune leveres fra Sjælsø Vandværk til et fordelingskammer placeret hos Nordforbrænding, der ligger tæt ved kommunegrænsen mellem Hørsholm og Fredensborg. Leveringen styres via vandstanden i Karlebo Vandtårn. Gladsaxe Kommune forsynes med ca. 45 % vand fra Sjælsø Vandværk via Jægersborg Vandtårn og en trykforøger station på Vesterbyvej i Gentofte Kommune. Det resterende vand produceres på de to lokale vandværker i kommunen og importeres fra KE, via Tinghøj pumpestation. Gentofte Kommune forsynes med 85 % vand fra Ermelundsværket og 15 % fra Sjælsø Vandværk. Vandet pumpes direkte fra vandværkerne ud i ledningsnettet eller via vandtårnene Hjortekær og Jægersborg. Opbygningen af Sjælsø Vandværk er vist i Figur 3. Værket består af to selvstændige behandlingsanlæg. Anlæg I har en traditionel iltningstrappe, mens Anlæg II har en kraftigere beluftning (Inka-kammer), hvilket er nødvendigt for at fjerne methan og svovlbrinte i råvandet. Anlæg I modtager vand fra følgende kildepladser: Sandholm Nebbegård Anlæg II modtager vand fra følgende kildepladser Rungsted Side 4 af 88

8 Opnæsgård Motenstrup Ullerød Nivå Langstrup På Figur 4 er der vist opbygningen af Ermelundsværket, som modtager vand fra Ermelunden, Galopbanen, Kildeskoven og Bregnegården kildepladser. Side 5 af 88

9 Flowretning Figur 1: Oversigt over vandværker og distributionsnet i Nordvand Side 6 af 88

10 Figur 2: Procesdiagram for Nordvands anlæg til produktion af drikkevand Side 7 af 88

11 Figur 3: Skitse af anlæg på Sjælsø Vandværk Side 8 af 88

12 Figur 4: Skitse af anlæg på Ermelundsværket Side 9 af 88

13 4 Nordvands overvågning af vandkvaliteten Nordvand kontrollerer vandkvaliteten to gange om ugen i faste kontrolpunkter på vandværker, i distributionsnettet og i ledningsnettet. Således udtages ca prøver om året af den producerede og distribuerede vandmængde på i alt 12 mio. kubikmeter i forsyningsområdet. Størstedelen af prøverne udgør Nordvands driftskontrol på vandværker, distributionsnet og ledningsnet, med hovedvægt på kontrol af den bakteriologiske kvalitet. De resterende prøver er lovpligtige og følger de analysefrekvenser og analysepakker, som er angivet i bekendtgørelse Indtil 1. januar 2011 har Nordvand forestået dele af kontrollen i ledningsnettet i de kommuner der aftager vand fra Sjælsø Vandværk (Hørsholm, Fredensborg og Lyngby-Taarbæk). Denne kontrol er pr. 1. januar 2011 overgået til vandselskaberne i de pågældende kommuner. På vandværkerne kontrolleres vandkvaliteten i det samlede råvand, igennem filteranlægget og i rentvandet fra det enkelte vandværk. Kontrollen i distributionssystemet foregår i 7 kontrolpunkter i form af vandtårne og pumpestationer, som er placeret centralt i forhold til overvågning af vandkvaliteten til aftagerkommunerne fra Sjælsø Vandværk, samt i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Kontrolpunkterne for afgang vandværker og i distributionsnettet er vist i figur 2. I ledningsnettet har Nordvand 26 faste prøvesteder fordelt jævnt i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Hver uge kontrolleres to prøvesteder i hver kommune i turnus. Prøvestederne er fordelt jævnt inden for den enkelte kommunes ledningsnet. Nordvand har indgået kontrakt med Milana om akkrediteret analysering og prøveudtagning af de lovpligtige kontrolundersøgelser. Prøverne til driftskontrol udtages af Nordvands egne prøvetagere på mandage og torsdag mellem kl Nordvand er ikke akkrediteret til denne prøvetagning, men arbejder efter en fastlagt prøvetagningesprocedure. Udstyr til prøvetagning, herunder prøveflasker og køletasker, leveres af Milana. Nordvand indleverer prøverne til Milana, således at analyse kan påbegyndes samme dag, som prøverne er udtaget. Prøverne til den lovpligtige kontrol udtages og analyseres af Milana. Side 10 af 88

14 Ved overskridelse af kvalitetskravene rapporteres resultaterne af de bakteriologiske analyser løbende fra laboratoriet, se tabel 1, for at sikre en hurtig opfølgning på afvigelser. Parameter Dag efter prøveudtagning Coliforme bakterier Dag 1 E. Coli Dag 2 Kimtal 37 Dag 2 Kimtal 22 Dag 3 Tabel 1: Afrapporteringstidspunkter for bakteriologiske analyser Som supplement til de traditionelle analyser anvender Nordvand BactiQuantanalysen, hvor der er opstillet statistiske kontrolkort (med observations- og aktionsgrænser) for kontrolpunkterne på rentvand fra vandværkerne og i distributionsnettet. Endvidere overvåger Nordvand variationen i turbiditet på vandværkerne ved hjælp af online turbiditetsmålere på afgang fra vandværker og ved Lundtofte pumpestation. 4.1 Vandkvalitet under normale forhold Nordvand udarbejder årligt en vandkvalitetsrapport, som opsummerer resultaterne af den gennemførte vandkvalitetsovervågning. Rapporten sendes til de berørte tilsynsmyndigheder og vandselskaber. Resultaterne af undersøgelserne i 2009 [1,2] viste overordnet, at vandkvaliteten i både Gentofte og Gladsaxe Kommuner lever op til de fastsatte vandkvalitetskrav i Drikkevandsbekendtgørelsen [3] I perioden fra 1. januar 2010 til 30. oktober 2010 har den gennemførte overvågning vist en normal vandkvalitet, med få afvigelser i forhold til kvalitetskravene. Der var en enkelt påvisning af 1 coliform bakterie/100 ml og 1 E. Coli/100 ml i Baunehøj tårn I, syd i Lyngby-Taarbæk kommune d. 30. august Der blev i de opfølgende prøver ikke påvist coliforme bakterier, og sagen blev lukket. Der har endvidere været 6 mindre overskridelser af de bakteriologiske kvalitetskrav for kimtal 37 (niveau mellem 8-60 kim/ml). I en enkelt af disse prøver fra Bagsværd vandværk, rentvand, var omprøven også let forhøjet, de øvrige omprøver overholdt kvalitetskravet. Nordvand registrerer afvigelserne i en log, hvor også resultaterne af de opfølgende prøver fremgår. Log for perioden 1. januar til 19. november 2010 er vist i bilag 2. Nordvand følger udviklingen i kimtal 22 og 37 i alle kontrolpunkter. I Figur 5 og Figur 6 er vist trendkurver for kimtal på de to vandværker, Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket, som har været berørt af forureningshændelsen i november Side 11 af 88

15 Figur 5: Udvikling i kimtal 22 og 37 på Sjælsø Vandværk. Der er ikke set coliforme bakterier på disse prøvesteder i samme periode. Side 12 af 88

16 Figur 6: Udvikling i kimtal 22 og 37 på Ermelundsværket. Der er ikke set coliforme bakterier i samme periode. Side 13 af 88

17 5 Analyseresultater i forbindelse med forureningen I tabel 2 er vist en oversigt over de udtagne prøver og analyseresultater fra den periode, november 2010, hvor der af tre omgange er påvist coliforme bakterier og E. Coli i Nordvands forsyningssystem. I bilag 3 findes en samlet oversigt over udtagne prøver og analyseresultater fra 1. november 2010 og frem til 30. december Resultaterne gennemgås i de følgende underafsnit. Dato 2010 Antal prøver Prøvested Kim 22 Kim 37 Coliforme bakterier E.coli kim/ml kim/100 ml Vesterbyvej Pumpestation, Gladsaxe Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Bagsværd Vandværk i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o i.o. i.o. i.o Vadgård Skole, Gladsaxe Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o. Sjælsø Vandværk i.o Afgang Anlæg II (210) 21 3 i.o. Sjælsø Vandværk i.o Udpumpningen mod Gentofte Ermelundsværket, efter filter i.o Gentofte Skole, Gentofte 4-5 i.o Bakkegårds Skole, Gentofte i.o i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o. Prøver med påvisning af coliforme bakterier er markeret med gult. Prøver med påvisning af E. Coli er markeret med rødt. i.o.: Ingen overskridelser; -: ingen data. Tabel 2: Oversigt over analyseresultater i perioden fra den 1. november og frem til 30. november. Side 14 af 88

18 Nordvands driftskontrol for BQ er anvendt som driftskontrol i forbindelse med opfølgning på fund af coliforme bakterier og E. Coli i november Der har ikke været overskridelser af aktionsgrænsen for BQ i de udtagne prøver på vandværker og i distributionsnettet. En enkelt prøve i ledningsnettet i Gentofte, udtaget d. 24. november viste forhøjet BQ. Dette forhold er blevet undersøgt, og hænger sammen med rødt vand lokalt i området, som følge af brandvæsenets kontrol af brandhaner. 5.1 Vesterbyvej Pumpestation, 1. november 2010 Mandag den 1. november blev der ved driftskontrol udtaget 35 prøver, se Figur 7. Prøven udtaget fra Vesterbyvej Pumpestation, viste et højt indhold af bakterier, se tabel 2. Der var tale om overskridelse af grænseværdien for kim 22, kim 37, coliforme bakterier og E. Coli. Indholdet af coliforme bakterier var 120 pr. 100 ml. Alle disse blev identificeret som E. Coli. Som opfølgning blev der d. 2. november udtaget nye prøver på vandværker, distributionsnet (herunder Vesterbyvej pumpestation) og ledningsnet. Vandkvaliteten i alle disse prøver var normal. I perioden fra 2. november frem til den 15. november blev der ikke observeret andre prøver med forhøjet kimtal eller indhold af coliforme bakterier, med undtagelse af én prøve fra afgang Bagsværd Vandværk, hvor der den 11. november, blev observeret forhøjet indhold af kim 22. I perioden er der gennemført 5 analyserunder og i alt udtaget 131 prøver. 5.2 Vadgård Skole, 18. november 2010 I prøven udtaget på Vadgård skole den 18. november, blev der observeret forhøjet indhold af bakterier. Der var tale om overskridelse af grænseværdien for kimtal 22, kimtal 37, coliforme bakterier og E. Coli. Indholdet af coliforme bakterier var 43 pr. 100 ml. og indholdet af E. Coli var 24 pr. 100 ml. I de øvrige 21 prøver, se Figur 8, udtaget denne dag, var der ikke tegn på forhøjet kim og ingen fund af coliforme bakterier. I omprøverne fra den 19. november blev der ikke observeret indhold af coliforme bakterier eller E. Coli. Side 15 af 88

19 Figur 7: Fund af coliforme bakterier den 1. november 2010, samt prøvesteder hvor der er analyseret for coliforme bakterier, men hvor indholdet har været mindre end 1 kim pr. 100 ml. Side 16 af 88

20 Figur 8: Fund af coliforme bakterier den 18. november 2010, samt prøvesteder hvor der er analyseret for coliforme bakterier, men hvor indholdet har været mindre end 1 kim pr.100 ml. Side 17 af 88

21 Figur 9: Fund af coliforme bakterier den 22. november 2010, samt prøvesteder hvor der er analyseret for coliforme bakterier, men hvor indholdet har været mindre end 1 kim pr.100 ml. Side 18 af 88

22 5.3 Coliforme bakterier i 5 prøver fra den 22. november 2010 I 5 af de 39 prøver der blev udtaget den 22. november blev der observeret indhold af coliforme bakterier. Det var i to prøver udtaget på Sjælsø Vandværk, én prøve udtaget på Ermelundsværket og 2 prøver udtaget fra ledningsnettet i Gentofte Kommune (Gentofte Skole og Bakkegårdsskolen). Indholdet af coliforme bakterier varierede fra 3 til 26 kim pr. 100 ml. Der blev identificeret E. Coli i én af prøverne, afgang Sjælsø Vandværk (263: Udpumpningen mod Gentofte). Der var overskridelse af kim 37 i de tre prøver der blev udtaget på vandværkerne. Der blev ikke analyseret for kim 37 i de to prøver der blev udtaget på ledningsnettet, da de er udtaget som lovpligtig kontrol. Indholdet af kim 22 er mindre end 26 kim pr. ml i de 5 prøver, hvor der blev observeret coliforme bakterier. 5.4 Undersøgelser af agarplader på Statens Serum Institut Milana sendte d. 24. november 2010 agarplader fra coliformanalysen for prøverne udtaget d. 18. og 22. november som indeholdt coliforme bakterier, samt prøven fra rentvand Anlæg II på Sjælsø Vandværk udtaget d. 18. november, som ikke indeholdt coliforme bakterier, til Statens Serum Institut (SSI) for nærmere identifikation af bakteriekolonierne på pladerne. SSI udtog materiale fra repræsentative kolonier fra de fremsendte agarplader. Materialet blev herefter undersøgt ved massespektrometri (maltoff), hvor de fremkomne spektra ved sammenligning med spektra fra kendte bakteriekulturer blev identificeret, jf. tabel 3. Efterfølgende er materialet fra kolonierne blevet undersøgt ved konventionelle metoder, som har bekræftet resultaterne af den gennemførte massespektrometri. SSI har, ud fra koloniernes udseende på agarpladerne, skønnet antallet af kolonier for hver af de påviste bakteriestammer. I tabel 3 er vist hvilke bakteriestammer Statens Serum Institut har identificeret på de pågældende agarplader, sammenstillet med resultaterne af Milanas bestemmelse af coliforme bakterier og E. Coli. Side 19 af 88

23 Coliforme bakterier pr. 100 ml E. Coli pr. 100 ml Aeromonas bestiarium Staphylococcus haemolyticus Citrobacter FreundiiCitrobacter Freundi Pseudomonas putida Pseudomonas freundii Dato 2010 Sted Vadgård skole Sjælsø Vandværk, rentvand Anlæg II Ermelundsværket, efter efterfilter Sjælsø vandværk, rentvand Anlæg II Sjælsø Vandværk, udp. mod Gentofte Bakkegårdsskolen Gentofte Skole ip <1 < ip ip ip 21 <1 ip ip + ++ ip 3 <1 ip ip + + ip 20 4 ip ip + + ip 26 <1 ip ip ip 5 <1 ip ip ++ ip + Orange markering: Resultater af bestemmelsen af coliforme bakterier og E. Coli udført af Milana efter analysemetoden DS/EN ISO Grå markering: Bakteriestammer som Statens Serum Institut har identificeret ved massespektropi og efterfølgende bekræftiget ved anvendelse af konventionelle metoder på et repræsentativt udvalg af bakteriekolonier fra agarpladerne anvendt til bestemmelse af coliforme bakterier efter DS/EN ISO : mellem 2-99 kolonier på agarpladen ++: mellem kolonier på agarpladen +++: mellem kolonier på agarpladen Tabel 3: Resultater fra Statens Serum Institut sammenstillet med resultaterne af Milanas bestemmelse af coliforme bakterier og E. Coli Side 20 af 88

24 5.5 Ingen påviste coliforme bakterier efter den 22. november I perioden fra den 22. november 2010 og frem til nærværende rapportdato er der ikke påvist coliforme bakterier i de udtagne vandprøver. Fra d. 22. november og frem til påbegyndelse af kloring d. 24. november blev analyseprogrammet suppleret med analyse for enterokokker, som ikke blev påvist i nogle af prøverne. Der er udtaget prøver på alle hverdage indtil 23. december. Herefter er der udtaget prøver 2-4 gange ugentligt. Analysefrekvensen og prøvestederne er tilpasset de aktuelle analyseresultater. Der har siden d. 24. november været opsat døgnprøvetager på Ermelundsværket og anlæg II, Sjælsø Vandværk. De opsamlede døgnprøver undersøges for coliforme bakterier hos Københavns Energi. Der er fundet meget lave indhold af coliforme bakterier i prøverne, maximalt 0,03 pr. 100 ml, se figur 10 og 11. Figur 10: Resultater fra døgnprøvetageren på Sjælsø Vandværk, rentvand anlæg II (210) Side 21 af 88

25 Antal bakterier pr. 100 ml 0,0450 0,0400 0,0350 Døgnprøveudtager på Ermelundsværket, efter efterfiltre (277) prøvevolumen ca. 100 l - opkoncentrering 1000 gange Coliforme E. Coli 0,0300 0,0250 0,0200 0,0150 0,0100 0,0050 0,0000 Dato Figur 11: Resultater fra døgnprøvetageren på Ermelundsværket, efter efterfiltre (277). Københavns Energi har oplyst, at dette niveau, ud fra deres erfaringer, er normalt i uforurenet drikkevand ved brug af døgnprøvemetoden. Der er i hele perioden opsamlet 25 l prøvemateriale på 3 steder; på Ermelundsværket efter efterfiltrene og to steder på Sjælsø Vandværk, afgang fra begge værker i forbindelse med prøvetagningen. Såfremt der påvises coliforme bakterier i vandprøverne, kan prøvematerialet anvendes til DNA-identifikation mv. hos Teknologisk Institut. Da der i hele sagens forløb ikke er genfundet coliforme bakterier på et eneste prøvested, har det ikke været muligt at arbejde videre med identifikation vha. prøvemateriale. Side 22 af 88

26 Kimtal 22 (antal/ml) 5.6 Observation af forhøjet kimtal 22 I perioden fra den 13. december og frem til 11. januar 2011 er der målt forhøjet indhold af kimtal 22 en række steder på ledningsnettet og distributionsnettet i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg, se bilag 3. De forhøjede kimtal 22 formodes at stamme fra eftervækst i distributionssystemet, som følge af behandling med monokloramin på Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket, se endvidere afsnit Eftervækst i distributionssystem og ledningsnet Jægersborg Vandtårn Hjortekær vandtårn Baunehøj Tårn I, nord Baunehøj Tårn I, syd Baunehøj Tårn II Gentofte skole, Gentofte Gentofte stadion, Gentofte Statoil Nybrovej, Gentofte Bakkegårdsskolen, Gentofte Nivå centralskole, Fredensborg 0 Figur 10: Eftervækst i distributionssystem og ledningsnet. Side 23 af 88

27 6 Sagsgennemgang Tilsynsmyndigheden for Gladsaxe og Gentofte kommuner, samt Embedslægerne blev kontaktet den 2. november, da Nordvand modtog de foreløbige resultater fra den prøve der var taget på Vesterbyvej Pumpestation den 1. november. Efter aftale med embedslægen, afventede man resultaterne af de prøver der blev udtaget den 2. november, før der blev taget stilling til om der skulle udmeldes restriktioner på anvendelse af drikkevandet. Da ingen af prøverne fra den 2. november udviste et indhold af coliforme bakterier eller andre tegn på forhøjet indhold af bakterier, blev der ikke iværksat yderligere tiltag, udover en skærpet overvågning, se bilag 4 for hele forløbet. På tilsvarende vis blev tilsynsmyndigheden for Gladsaxe og Gentofte kommuner, samt embedslægen kontaktet den 19. november, da Nordvand modtog de foreløbige resultater fra prøven fra Vadgård Skolen. Da prøverne udtaget den 19. november ikke viste tegn på forurening, blev der ikke taget yderligere aktion. Da de foreløbige resultater fra prøverne udtaget mandag den 22. november forelå tirsdag den 23. november, blev der holdt et koordineringsmøde med tilsynsmyndigheden for Gladsaxe og Gentofte Kommuner, samt Embedslægerne. Her blev det aftalt: At udtage Anlæg II på Sjælsø Vandværk af produktionen, da det blev vurderet som en mulig kilde At stoppe for leveringen af vand fra Sjælsø Vandværk til Gladsaxe, da man herved kunne begrænse udbredelse af en evt. forurening At indkalde tilsynsmyndighederne fra alle de kommuner der får leveret vand fra Sjælsø Vandværk til et samlet koordineringsmøde den 24. november At indkalde ekspertbistand Se yderligere referat fra mødet i bilag 5. På koordineringsmødet den 24. november, hvor der deltog repræsenter fra alle de kommuner der modtager vand fra Sjælsø Vandværk, med undtagelse af Hørsholm, der var forhindret i at møde frem, blev det aftalt: At påbegynde tilsætning af monochloramin (MCA) til vandet fra Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket med en koncentration på 0,20 mg/l. At påbegynde en intensiv kildeopsporing, ved hjælp af ekstern bistand. At intensivere overvågningen af vandkvaliteten, ved daglige prøverunder. Se yderligere referat fra mødet i bilag 6. Den 1. december blev der afholdt møde med Embedslægerne, Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU og Gentofte Kommune. Her blev der givet en kort status. Der blev ikke iværksat nye initiativer. Side 24 af 88

28 Den 8. december blev der afholdt koordinationsmøde med deltagelse af myndighederne fra alle aftagerkommuner, og de forsyningsselskaber der modtager vand fra Sjælsø Vandværk. Her blev det besluttet, at fortsætte skærpet overvågning med 2 ugentlige prøverunder på faste steder. fortsætte intensiv overvågning på Sjælsø Vandværk, Anlæg II og på de to filterstrenge på Ermelundsværket. forudsat at alle kontrolprøver er rene, sættes Sjælsø Vandværk, Anlæg II i produktion fra uge 50. tilsætningen af monochloramin fortsættes der er ikke taget beslutning om at indstille tilsætning af monochloramin til drikkevandet. Der er ønske om at efterprøve alle produktionsændringer før standsning effektueres. pumpestationen på Vesterbyvej sættes i drift, således at Gladsaxe igen forsynes med vand fra Sjælsø Vandværk,via Vesterbyvej, når Anlæg II er idriftsat og har kørt stabilt. Nordvand udarbejder evalueringsrapport, der forventes færdig ultimo januar. Se yderligere referatet fra mødet i bilag 7. På grund af observation af kim 22 over grænseværdien, i prøver udtaget fra den 13. til den 17. december, blev der afholdt koordinationsmøde med Embedslægernene, Hans-Jørgen Albrechtsen og Gentofte Kommune, den 22. december. Det forhøjede indhold af kimtal 22, blev vurderet at være en forventet eftervækst i forbindelse med kloringen med monochloramin (MCA). MCA oxiderer det organiske stof i distributionssystemet, som herefter kan fungere som substrat for kimtal 22 i distributions- og ledningsnet. Eftervæksten er især set de steder, hvor klorindholdet varierer eller er meget lavt/opbrugt. Dossering på 0,2 mg MCA/l er den lavest anbefalede dosering. På grund af eftervækst i systemet er Vesterbyvej pumpestation og dermed forsyning til Gladsaxe ikke åbnet som planlagt. Da man ikke har identificeret kilden til de 3 forureningshændelser i november, er der ønske om fortsat at tilsætte MCA. Se yderligere referatet fra mødet i bilag 8. Side 25 af 88

29 7 Kildeopsporing 7.1 Kontrol af prøvetagning I forbindelse med påvisning af coliforme bakterier og E. Coli er sandsynligheden for fejl i forbindelse med prøvetagning blevet vurderet, herunder sandsynligheden for procedurefejl, menneskelige fejl og fejl på prøvehaner og prøveflasker. Nordvand gennemførte d. 24. november en intern audit af prøvetagningen. Der blev ikke observeret afvigelser i forhold til de beskrevne procedurer for prøveudtagning og vedligehold af prøvehaner. De 7 prøver hvori der er påvist coliforme bakterier er udtaget af 4 forskellige prøvetagere. De tre fra Nordvand og den sidste fra Milana. Endvidere er de positive prøver udtaget på både Nordvands egne prøvehaner og på private prøvehaner i ledningsnettet. Prøverne udtages i nye engangsplastflasker. Propperne er forseglet fra producenten. Hvis der er det mindste tegn på at flasken har været åbnet kasseres den. De flasker Nordvand anvender er leveret af Milana. Det er de samme, som Milanas prøvetager anvender. Alle flasker som er anvendt til prøvetagning i perioden er fra samme leverance/batch, således er der i november 2010 udtaget 395 prøver fra Nordvand, i flasker fra dette batch, som ikke har indeholdt coliforme bakterier. Delkonklusion Det vurderes, at der er en meget lille sandsynlighed for at der er tale om en procedurefejl eller menneskelig fejl i forbindelse med prøvetagningen eller en fejl på prøvehanerne. Det vurderes endvidere, at der er en meget lille sandsynlighed for at prøveflaskerne er årsag til fund af coliforme bakterier. 7.2 Kontrol af analysekvalitet Tirsdag den 23. november blev der afholdt møde med Nordvands leverandør af vandanalyser, Milana. Her blev sandsynligheden for at de positive resultater af coliforme bakterier og E. Coli stammer fra en procedurefejl eller håndteringsfejl på laboratoriet vurderet. Efterfølgende har Milana fremsendt yderligere oplysninger til Nordvand. Milanas procedure til bestemmelse af coliforme bakterier og E. Coli Milana anvender DS/EN ISO til bestemmelse af coliforme bakterier og E. Coli. Metoden er den primære metode til bestemmelse af coliforme bakterier og E. Coli efter bekendtgørelse 866 af 1/7/2010 om krav til miljømålinger. Side 26 af 88

30 Metoden angiver, at kolonier der er laktoseforgærende og oxidasenegative opgives som coliforme bakterier. Den del af kolonierne, som også er positive ved indoltest opgives som E. Coli. Milana oplyser at 100 ml prøve filtreres gennem menbranfilter og placeres på tergitolplader som inkuberes ved 37 C i 24 timer. Kolonier som giver gulfarvning og negativ oxidasetest angives som coliforme bakterier. Disse kolonier markeres med tuchprik på undersiden af agarpladen. Til den videre undersøgelse for E. Coli udtages materiale fra de kolonier på agarpladerne, som giver gulfarvning og har negativ oxidase test. Materialet opformeres i tryptovand i rør ved inkubering i 24 timer ved 44 C. Herefter udføres indoltest på rørene. Positiv indoltest ses ved en karakteristisk rød farve, og angiver tilstedeværelse af E. Coli. Delkonklusion Milanas procedure er i overensstemmelse med standarden DS/EN ISO Milana oplyser, at den angivne procedure er fulgt i forbindelse med Nordvands prøver. Det kan således konkluderes at analyseresultaterne med fund af coliforme bakterier i 7 prøver og E. Coli i 3 prøver i november 2010 ikke er behæftet med fejl i forbindelse med den anvendte procedure. Håndtering på laboratoriet I forbindelse med håndtering af den enkelte prøveflaske på laboratoriet udtages først prøvemateriale med sterile engangspipetter til analyse for kimtal 22 og 37 efter DS/EN ISO Efterfølgende udtages prøvemateriale til analyse for coliforme bakterier efter DS/EN ISO Milana har ikke observeret håndteringsfejl i forbindelse med det gennemførte analysearbejde, som dokumenteres i det følgende. Milana oplyser, at de prøver hvori der er påvist coliforme bakterier indgår usystematisk i analyserækker, hvor der ligeledes er prøver uden coliforme bakterier. De 5 prøver fra d. 22. november, hvori der er påvist coliforme bakterier, er en del af en række på i alt 35 prøver, som Nordvand fik analyseret denne dag. De positive prøver er henholdsvis nr. 8, 9, 18, 27 og 28 i analyserækken. I prøverne fra d. 1. november og d. 18. november var der ét fund af coliforme bakterier i hver af analyserækkerne på hhv. 35 og 37 prøver. Milana oplyser, at der er anvendt præfremstillede substratplader, sterile filtre og autoklaverede tragte fra samme batch/pakker til prøver med og uden påvisning af coliforme bakterier på de berørte datoer. Milana anvender sterile pipetter i holder med 96 stk. Det er i forbindelse med Nordvands analyser ikke muligt at afgøre, om de anvendte pipetter er fra samme holder. Milana anvender sterile filtre til coliformanalysen. Filtrene leveres enkeltvis i steril indpakning, og udpakkes lige inden filtrering af prøven. Side 27 af 88

31 Tragte til filtrering af prøven autoklaveres på laboratoriet og der anvendes tape, der viser omslag efter korrekt autoklavering. Milana oplyser, at der er anvendt tragte med godkendt autoklavering til de gennemførte analyserækker. Milana anvender præfremstillede plader fra OXOID med substrat Tergitol 7 lactose TTC agar til coliformanalysen, i pakker af 10 stk. De plader, der er anvendt til alle Nordvands analyser på de berørte datoer stammer fra batch med holdbarhed til 05/01/11. Udførte positive og negative kontroller i forbindelse med analyserækkerne er korrekte. Milana oplyser, at der i perioden fra 1. august 2010 ikke er påvist coliforme bakterier i et større antal prøver end normalt på laboratoriet. I 5 af de 7 prøver, hvori der er påvist coliforme bakterier i denne sag, er der ligeledes påvist forhøjet indhold af kimtal 37. I de to prøver, hvor der ikke er vist denne sammenhæng, har der ikke være gennemført analyse for kim 37, da der alene er udført en Begrænset kontrol på disse prøver. I alle 7 prøver med påvisning af coliforme bakterier, blev der observeret mange kolonier på coliformpladerne. Milana oplyser, at det ikke er normalt for Nordvands prøver. I prøverne fra d. 18. november blev der ligeledes på enkelte prøvesteder observeret flere kolonier på coliformpladerne end normalt. Disse kolonier var ikke gulfarvet og blev ikke talt som coliforme bakterier. Kun en af disse prøver, rentvand fra Anlæg II, Sjælsø Vanværk, blev registreret på laboratoriet. Delkonklusion På baggrund af de foreliggende informationer og dokumentation fra laboratoriet vurderes det som ringe sandsynligt, at fund af coliforme bakterier i 7 prøver fra Nordvand i løbet af november 2010 hidrører fra en håndteringsfejl på laboratoriet, kontaminering af prøven ved delprøveudtagning, anvendelse af kontamineret laboratorieudstyr eller substrat. Dette kan opsummeres som følger: Der er mange rene prøver i de analyserækker, hvor der er påvist coliforme bakterier, hvortil der er anvendt samme procedure og udstyr Milana har fremlagt dokumentation for det anvendte udstyr Prøverne fra d. 22. november med fund af coliforme bakterier optræder ikke systematisk i analyserækken Der er påvist forhøjet indhold af bakterier med mindst to analysemetoder i prøver med påvisning af coliforme bakterier, således at der optræder sammenhæng i resultaterne for kimtal 22, kimtal 37 og coliforme bakterier. Side 28 af 88

32 7.2.1 Vurdering af metodefejl Bestemmelse af coliforme bakterier Milana har gennemført bestemmelse af coliforme bakterier efter DS/EN/ISO Coliforme bakterier er således bestemt som laktoseforgærende oxidase negative bakterier. Analysen gennemføres ved membranfiltrering og efterfølgende dyrkning på tergitolagar ved 37 grader i 24 timer. Coliforme bakterier er bestemt som kolonier, der giver gulfarvning af substrat og negativ oxidasetest. Statens Serum Institut (SSI) har efterfølgende gennemført identifikation af repræsentativt udvalgte kolonier fra de agarplader, som Milana har anvendt til bestemmelsen af coliforme bakterier i prøver fra d. 18. og 22. november. Resultaterne findes i tabel 3, i afsnit 5.4. SSI har meddelt Milana, at de kolonier, som Milana angav med tuschprik på agarpladen, som værende coliforme bakterier, af SSI blev identificeret som Citrobacter Freundii, som er en coliform bakterie. Disse bakterier blev fundet i alle prøver, hvor der blev påvist coliforme bakterier, og ikke i den prøve, hvor der ikke blev påvist coliforme bakterier. Delkonklusion Milanas påvisning af coliforme bakterier i prøverne fra d. 18. og 22. november er efterfølgende bekræftet ved SSI s identifikation af kolonier på agarpladerne. Det kan således konkluderes at vandprøverne indeholdt coliforme bakterier i form af Citrobacter Freundii. Coliforme bakterier påvist i prøven fra d. 1. november er ikke undersøgt af SSI. Det er derfor ikke muligt at vurdere denne prøve. Bestemmelse af E.Coli Til den videre undersøgelse for E. Coli har Milana, efter DS/EN/ISO , opformeret materiale fra de coliforme kolonier på agarpladerne i tryptonvand og indkuberet ved 44 grader i 24 timer. Herefter er E. Coli bestemt ved positiv indoltest, som ses ved en rødfarvning. Milana har bestemt E.Coli i 3 prøver, Vesterbyvej pumpestation d. 1. november, Vadgård Skole d. 18. november og Udpumpningen fra Sjælsø Vandværk d. 22. november. Prøven fra 1. november er ikke identificeret på SSI, men i de to øvrige prøver er Citrobacter Freundii identificeret. Milana oplyser, at Citrobacter Freundii ifølge Wikipedia er coliforme bakterier, der er laktoseforgærende og i forskellig grad i stand til at omdanne tryptofan til indol. Milana har således vurderet, at der er rimelig grund til at antage, at tilstedeværelsen af Citrobacter Freundii i vandprøverne fra d. 18. og 22. november fra hhv. Side 29 af 88

33 Vadgård Skole og Udpumpningen fra Sjælsø Vandværk, kan have givet anledning til falsk positiv reaktion som E.Coli. Dette styrkes af, at Statens Serum Institut ikke har identificeret E.Coli på de undersøgte agarplader. Hans Jørgen Albrechten, DTU har endvidere oplyst, at Bonadonna et al 2007 [5] finder, at Citrobacter Freundii kan give anledning til falsk positiv som E.Coli ved anvendelse af DS/EN ISO , idet bakterien er i stand til at omdanne tryptofan til indol. Delkonklusion Nærmere undersøgelse af prøverne fra d. 18. og 22. november fra hhv. Vadgård Skole og Udpumpningen fra Sjælsø Vandværk, identificerer de coliforme bakterier til Citrobacter Freundii og sandsynliggør at påvisning af E. Coli er falsk positiv, som følge af tilstedeværelse af Citrobacter Freundii. Fund af coliforme bakterier og E. Coli i prøven fra d. 1. november er ikke undersøgt af SSI. Det er derfor ikke muligt at vurdere denne prøve. 7.3 Vurdering af forureningskildens oprindelse I prøverne fra d. 1., 18. og 22. november påviste Milana coliforme bakterier og E. Coli. Nærmere undersøgelser af prøverne, fra d. 18. og 22. november, identificerer de coliforme bakterier til Citrobacter Freundii og sandsynliggør at påvisning af E. Coli er falsk positiv. E. Coli er markør for fækal forurening og har med stor sandsynlighed ikke været til stede ved forureningen. Litteraturen viser jf. [4], at Citrobacter Freundii kan forekomme både i spildevand og overfladevand, men da der ikke blev fundet E. Coli må forureningen med størst sandsynlighed antages at stamme fra overfladevand. Ved de op følgende undersøgelser blev der ikke påvist Enterokokker, som også er markør for fækalforurening og som overlever længere end E. Coli. Fravær af Enterokokker bestyrker således, at der har været tale om en forurening med overfladevand. Den sundhedsmæssige risiko i forbindelse med forureningen må således antages at være væsentlig mindre, end hvis der havde været tale om fækal forurening. Der har siden d. 22. november været udtaget 25 liter prøvemateriale til DNAidentifikation i forbindelse med prøvetagningen på de berørte prøvesteder på vandværkerne. Da der ikke siden d. 22. november 2010 er påvist coliforme bakteirer har det ikke været muligt at foretage DNA-identifikation for at komme forureningskildens oprindelse nærmere. Delkonklusion De samlede undersøgelser viser, at forureningskilden med overvejende sandsynlighed stammer fra overfladevand, og den sundhedsmæssige risiko i forbindelse med forureningen derfor må antages at være relativt begrænset. Side 30 af 88

34 7.4 Modelsimulering af forureningsudbredelse i distributionssystemet Som værktøj til at forstå sammenhænge i påviste resultater, har Nordvand en ledningsnetmodel, der kan simulere flow og tryk i distributionssystemet, fra og med afgang vandværker. Modellen omfatter udpumpningen fra Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket. Modellen er opbygget således, at distributionsnettene i Gentofte og Gladsaxe Kommuner er bygget sammen, det vil sige at modellen har mulighed for at simulere flow gennem Vesterbyvej Pumpestation. Modellen kan også simulere udviklingen og ændringen i vandkvaliteten ud gennem distributionssystemet. De observerede forureningshændelser peger på, at der er tale om en forurening på værkerne eller inden værkerne. Derfor er der alene simuleret hændelser, hvor forureningen er sket på afgang værker. Simuleringen er gennemført med et konservativt stof. De observerede hændelser af forurening har alle været kortvarige, de har ikke kunne registreres ved prøver taget dagen efter. Derfor er der gennemført tre simuleringer, dels hvor der har været en forureningspuls på 1 time, 6 timer og 24 timer. På Figur 11 er vist gennembrudsprofiler på 3 af de lokaliteter, hvor der er observeret forurening, ved en puls på 6 timer. Hvis der har været tale om en kortvarig puls på op til 6 timer fra afgang vandværker, vil der også være tale om en kort puls på de steder på distributionsnettet, hvor der er observeret forurening, der forventes at ske en meget begrænset dispersion i ledningsnettet. Koncentrationen af pulsen vil ca. være en 1/10 af selve forureningen afgang vandværk. Transporttiden til Vesterbyvej Pumpestation vil være ca. 7 timer fra Ermelundsværket og 1½ døgn fra Sjælsø Vandværk, se tabel 2. Hvis forureningen stammer fra Sjælsø Vandværk vil der være en hale på forureningspulsen på Vesterbyvej Pumpestation, som følge af opblanding i Jægersborg Vandtårn. Koncentrationen af denne hale vil dog være relativt lav, mindre end 2 % af den oprindelige puls. En puls fra Ermelundsværket vil være væsentlig kortere end en puls fra Sjælsø Vandværk, som følge af en kortere transporttid og at der ikke sker en opblanding i Jægersborg Vandtårn. Bakkegårdsskolen, der ligger i Dyssegårdssektionen, vil alene blive påvirket af en kortvarig forureningspuls fra Sjælsø Vandværk. Påvirkningen svarer til den der ses på Vesterbyvej Pumpestation, dog forsinket 4-5 timer. En længerevarende forurening fra Ermelundsværket vil dog påvirke vandkvaliteten på Bakkegårdsskolen, se Figur 12. Gentofte Skole modtager primært vand fra Ermelundsværket. Transporttiden er ca. 20 timer. Der vil komme lidt vand fra Sjælsø Vandværk, men pulsen vil være dæmpet meget og koncentrationen vil være relativt lav, under 2 % af den oprindelige puls. På Figur 12 er der vis gennembrudskurver ved en forureningspuls på 24 timer. Det ses, at en forurening fra Sjælsø Vandværk vil kunne registreres over en læn- Side 31 af 88

35 gere periode på Vesterbyvej Pumpestation, hvor en koncentration over 10 % af pulsen vil kunne ses i mere end 5 døgn efter hændelsen er forekommet. På Gentofte Skole vil der over en periode på ca. 2 døgn være en puls over 10 % af selve pulsen. Det ses tillige at en forurening fra Sjælsø Vandværk ville kunne erkendes på dette prøvested. Side 32 af 88

36 Konc. (%) Konc. (%) Konc. (%) Vesterbyvej Pumpestation Sjælsø 4 Ermelunden Tid (døgn) Bakkegårdskolen Sjælsø Ermelunden Tid (døgn) Gentofte Skole Sjælsø Ermelunden Tid (døgn) Figur 11: Gennembrudskurver for forureningspulser af 6 timers varighed, fra henholdsvis Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk, hvor forureningen forekommer mellem til tiden timer. Side 33 af 88

37 Konc. (%) Konc. (%) Konc. (%) Vesterbyvej Pumpestation Sjælsø 40 Ermelunden Tid (døgn) Bakkegårdskolen Sjælsø Ermelunden Tid (døgn) Gentofte Skole Sjælsø Ermelunden Tid (døgn) Figur 12: Gennembrudskurver for forureningspulser af 24 timers varighed, fra henholdsvis Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk hvor forureningen forekommer mellem til tiden timer. Side 34 af 88

38 Transporttid fra Sjælsø Vandværk (timer) Transporttid fra Ermelundsværket (timer) Hørsholm Vandtårn 16- Forsynes ikke fra vandværket Lundtofte Pumpestation Forsynes ikke fra Vandværket Jægersborg Vandtårn Vesterbyvej Pumpestation Tjørnegårdsskolen Bakkegårdsskolen Gentofte Skole Vadgård Skole Tabel 2: Transporttiden i timer fra udpumpningen til maksimum af gennembrud Delkonklusion Der er gennemført en række simuleringer. Der kan drages følgende konklusioner: En kortvarig forureningspuls fra afgangen af enten Sjælsø Vandværk eller Ermelundsværket, vil kunne give anledning til en relativt kortvarig puls ude på distributionsnettet, som vil have en varighed under et døgn, og som følge heraf ikke vil kunne genfindes ved en omprøve dagen efter. Kilden til forureningen vurderes at være under 24 timer, da pulsen ellers burde være genfundet i prøver taget dagen efter. Kilden til de observerede coliforme bakterier på Vesterbyvej og Vadgård Skolen kan stamme fra såvel Sjælsø Vandværk, som fra Ermelundsværket. Kilden til den observerede forekomst af coliforme bakterier på Bakkegårdsskolen, må forventes alene at kunne stamme fra Sjælsø Vandværk. Kilden til en forurening på Gentofte Skole vil mest sandsynlig stamme fra Ermelundsværket. De observerede hændelser på Vesterbyvej Pumpestation (1. november) og Vadgårdskole (18. november), må have passeret afgang vandværk ca. 7 timer før hvis den kommer fra Ermelundsværker og ca. 1½. døgn før hvis den stammer fra Sjælsø Vandværk. De observationer der foretages den 22. november vil kunne stamme fra 4 forskellige pulser: Side 35 af 88

39 1. En puls der passerer Sjælsø Vandværk den 21. november, og som rammer Bakkegårdsskolen den 22. november (prøvested 357) 2. En puls der passerer Sjælsø Vandværk den 22. november (prøvested 210, 263) 3. En puls der passerer Ermelundsværket den 21. november, og som rammer Gentofte Skole den 22. november (prøvested 366) 4. Og en puls der passerer Ermelundsværket den 22. november (prøvested 277) Hvis der er kommet en puls fra Sjælsø Vandværk, burde den også være observeret i prøverne fra Lundtofte pumpestation og Jægersborg Vandtårn, da de er udtaget samtidig med prøverne fra Vesterbyvej Pumpestation og Bakkegårdsskolen. Modelsimuleringerne har derfor vist et overblik over transporttider fra vandværkerne som listet i Tabel 2. Desuden underbygger modellen, at der har foregået to forureningshændelser én på Sjælsø Vandværk og én på Ermelundsværket. Dette er derfor endnu et argument for, at analysen fra Ermelundsværket med fund af coliforme bakterier ikke er fejlbehæftet. 7.5 Ekstraordinært tilsyn af Nordvands anlæg Nordvand har bedt Rambøll om at gennemføre et ekstraordinært tilsyn af Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Hjortekær Vandtårn og Jægersborg Vandtårn, samt tilhørende kildepladser. Tilsynet er gennemført i perioden den 29. november til 1. december, og afrapporteret i rapport: Nordvand A/S Gennemgang af anlæg i forbindelse med drikkevands forurening, Rambøll, [3]. Konklusionen på tilsynet er: Observationerne ved Rambølls visuelle inspektion af de udvalgte anlægsdele hos Nordvand A/S kan sammenfattes i nedennævnte bemærkninger. På grund af snedække har der været begrænset mulighed for visuelt at identificere kloakdæksler og lign. omkring boringer og anlæg. Generelt fremstår alle bygninger og tekniske anlæg i god vedligeholdelsestilstand. Der er ikke observeret uhensigtsmæssige afløbsforhold i og omkring vandværker og højdebeholdere. Tilsvarende er der ikke observeret uhensigtsmæssigt placerede rørføringer og kontraventiler i forhold til risiko for tilledning af spildevand, f.eks. som følge af tilbagestuvning på afløbssystemet. På kildepladserne er der ikke observeret kloakker, dræn eller lignende, som kan give anledning til en bakteriel forurening i umiddelbar nærhed af boringerne. Side 36 af 88

40 Placeringen af en enkelt boring (Br4) i en skolegård er dog mindre hensigtsmæssig og kan indebære en risiko for tætliggende spildevandsførende ledninger. Rambøll kommer med følgende anbefalinger til kildeopsporing 1. I forbindelse med reparationsarbejder på Sjælsø Vandværk, Anlæg II, ledes vandet fra anlægget via rentvandstank III til recipient. Det anbefales, at Nordvand nøje gennemgår rørforbindelser mellem Anlæg II, Anlæg I og rentvandstank III, herunder om der har været mulighed for en eventuelt midlertidig tilbagestrømning fra rentvandstank III til rentvandsproduktionen fra Anlæg I eller rentvandsbeholderen. 2. Ved de boringer, hvor Rambøll har observeret vand i bund af brønd, anbefales det, at data for drift af boringerne trækkes fra SRO-anlægget og sammenlignes med tidspunkter for de observerede overskridelser af vandkvalitetskravene. Tilsvarende bør der udtages vandprøver fra boringerne umiddelbart efter driftsstart af pumperne, f.eks. efter 1, 10, 20 og 30 minutter og foretages observation af vandstanden i brønden ved pumpestart med henblik på at undersøge, om der ved pumpestart kan ske en utilsigtet indtrængning af forurenet vand fra brøndene i boringerne. 3. På grund af snedække har der været begrænset mulighed for visuelt at identificere kloakdæksler og lign. omkring boringer og anlæg. Det anbefales derfor, at Nordvand identificerer de anlægsdele, hvor de vejledende afstandskrav til kloakledninger ikke overholdes på baggrund af ledningsregistreringer. De identificerede anlægsdele bør indgå i kildeopsporingen med henblik på at undersøge, om der har været foretaget kloakledningsarbejder, sket brud på kloakledninger eller lignende inden for de seneste måneder. Ad 1) Afledning af vand fra Anlæg II til recipient via rentvandstank Anlæg III blev igangsat d. 25. november 2010, i forbindelse med opstart af Anlæg II til kildesporing, derfor kan dette ikke være årsagen til forureningerne. Nordvand vil alligevel, som opfølgning, gennemgå rørforbindelse som foreskrevet af Rambøll. Ad 2) I første omgang er det besluttet at gennemføre en tæt monitering ved opstart af de kildepladser, hvor der i rapporten har været peget på at der er boringer, hvor der stod vand i enkelte brønde (Langstrup, Nivå Kildeplads og Galopbanen), samt Ullerød Kildeplads, hvor der har været renoveringsarbejder for nyligt. Ad 3) Kortlægning af afstand til spildevandsledninger, se afsnit 7.9. Side 37 af 88

41 7.6 Renoveringsopgaver på vandværkerne efterår 2010 På Ermelundsværket har der ikke været udført renoveringsopgaver inden for det sidste ½ år. Overbygningen på to af boringerne på Kildeskovens kildeplads er blevet renoveret i perioden primo oktober til ultimo november På Sjælsø Vandværk har der i efteråret 2010 været gennemført en række renoveringsprojekter. Perioden for den enkelte opgave og risikoen for bakteriologisk forurening er oplistet i nedestående hændelseslog. Sjælsø Vandværk, Anlæg I: Dato Hændelse Risiko for forhøjet coliforme Start Slut Udskiftning af filtermateriale i forfiltrene. Den ene halvdel af forfiltrene tages ud, samtidig med at der kører mere vand over den anden Høj risiko. Derfor udtages kontrolprøver inden idriftsættelse. halvdel af filtrene. Der er udtaget kontrolanalyser før idriftsættelse, der skal være 2 på hinanden følgende rene prøver Ændring af overfaldskanter mellem for- og Mellem risiko efterfiltre. Lukke vandet af filtersektion. Arbejder direkte i vandbane Udskiftning af skyllevandspumper. Lille risiko for forurening Indkøring af skyllevandspumper. Lille risiko for spredning Ingen aktiviteter på kildepladser til anlæg I. Alle boringer er renoveret, med overbygninger. Langt fra bebyggelse. Side 38 af 88

42 Sjælsø Vandværk, Anlæg II: Dato Hændelse Risiko for forhøjet coliforme Start Slut Renovering af Ullerød kildeplads. Mellem risiko 2 kontrolprøver er godkendte før kildepladsen blev igangsat Rensning af bundplader i inkakamre. Høj risiko. Bundpladerne afmonteres og tages ud og afsyres. Der klores efterfølgende Udskiftning af ventiler, på filter 1. Anlægget Lille risiko II stoppes og vandstanden reduceres på de andre filtre. Vandet tages helt af filter Udskiftning af ventiler på de øvrige filtre. Lille risiko Arbejdet foregår med mindre overtryk på systemet Anlæg II lukkes helt, grundet styring Indkøring af automatik til filterskyl, hvor der skylles flere gang på hvert filter Lav indvinding, der ledes til Usserød å Indvindingen øges og vandet ledes ud til forbruger Ullerød Kildeplads udkobles, grundet fejl i elsystemet. 7.7 Drift af vandværkerne For at kortlægge, om der har været ekstraordinære driftsændringer i form af stop eller start af anlæg, kildepladser eller boringer, som kunne kædes sammen med de 3 forureningshændelser, er der udtrykt data fra SRO-systemet fra perioden 1. september 2010 og frem til 29. december Udpumpningen fra værkerne Udpumpningen fra Ermelundsværket ligger meget stabilt i hele perioden. Med en relativt mindre udpumpning den 31. oktober. Denne mindre udpumpning er en kompensation for en øget udpumpning fra Sjælsø Vandværk den 30. oktober, se bilag 9. Fra den 28. oktober kl. 10 og 24 timer frem stoppes udpumpningen til Hørsholm vandtårn og vandet til Hørsholm leveres gennem Fredenborg-pumperne. Denne ændring var planlagt. Det er en ganske normal rutine ved reparationsarbejder. Side 39 af 88

43 Udpumpningen den oktober udviste en ekstraordinær variation, grundet at styringen til Karlebo Vandtårn faldt ud, hvorfor der måtte ske en manuel styring. Variationen ligger dog inden for det der oftest ses, og som ikke tidligere har givet anledning til variationer i vandkvaliteten. I denne forbindelse sker der en kraftig udpumpning fra Sjælsø Vandværk ind til Gentofte, den 31. oktober kl.4, hvor der udpumpes m 3 /t, herefter stopper udpumpningen i 9 timer. Normalt ligger døgn maksimum på m 3 /t. Der ses ikke nogen påvirkning af turbiditeten på afgang Sjælsø Vandværk (263) eller ved Lundtofte pumpestation (314) Den 3. november er der en mindre udpumpning fra Sjælsø Vandværk, på grund af, at leveringen af vand til Gladsaxe er midlertidigt indstillet. Den 22. november falder udpumpningen, som konsekvens af at leveringen af vand til Gladsaxe indstilles Indvindingen til Anlæg I Frem mod den 1. november sker indvindingen til Anlæg I, alene fra Sandholm Kildeplads, og den er rimelig konstant, se bilag 10. Nebbegård Kildeplads blev taget ud af drift den 30. september i forbindelse med udskiftning af filtermateriale på Anlæg I, hvor halvdelen af anlægget blev taget ud af drift. Kildepladsen idriftsættes ad flere omgange, med få timer den 9., 13., 14. og 18. november. Fra den 18. november indvindes der igen permanent. I sidste del af november, hvor de to næste forureningshændelser forekommer leveres det meste vand til Anlæg I stadig fra Sandhold Kildeplads. Der er en relativt jævn indvinding. Indkoblingen af de enkelte boringer på de to kildepladser er vist i bilag 11. Hvis boringen har været indkoblet inden for det døgn er den medtaget som den har været i drift hele dagen i den afbildning af indkoblingen, der er på bilag 11. Der er 4 boringer der er permanent indkoblet (Sa5, Sa6, Sa8 og Sa11). De øvrige 6 boringen indkobles alt efter behovet for øget indvinding. Der er ikke noget specielt mønster omkring tidspunktet for de 3 hændelser, der peger på at en enkelt boring skulle kunne være årsag til de forureninger der er observeret. Ne101 og Ne103 kobles ind den 17. november, mens Ne104 kobles ind den 20. november. Ne102 indkobles den 22. november. Mønsteret for indkoblingen af boringerne på Nebbegård Kildeplads peger ikke mod en enkelt boringen der kan være årsagen til de 3 hændelser Indvindingen til Anlæg II Indvindingen af de 6 kildepladser, som leverer vand til Anlæg II er rimelig konstant i perioden frem til den 22. november, hvor anlægget stoppes, se bilag 12. Side 40 af 88

44 Der er en kortvarig øgning af produktionen omkring den 29. september til den 5. oktober, der er begrundet i omlægning af produktionen mellem Anlæg I og Anlæg II, som følge af at man påbegynder udskiftning af filtersand på Anlæg I. Boringerne på Langstrup Kildeplads har været indkoblet i hele perioden frem til den 22. november, se bilag 13. Fire boringer på Nivå Kildeplads (Ni2, Ni3,Ni4 og Ni5) har tillige været indkoblet i hovedparten at tiden i perioden frem til den 22. november. Ni1 har været koblet ind forud for den 1. og den 22. november, men ikke i dagene forud for den 18. november. Renoveringen af overbygningen på Ullerød Kildeplads betød at kildepladsen ikke har leveret vand i perioden den 6. september til den 29. oktober. Signalet fra boringerne på Ullerød Kildeplads har ikke fungeret i perioden efter den 29. oktober, men der er indvundet fra kildepladsen. To af boringerne på Rungsted Kildeplads, Ru5 og Ru104, har været indkoblet i hele perioden frem til den 8. december, hvor de kortvarigt udtages, for at teste vandkvaliteten fra et par af de andre kildepladser. Ru101 har også været indkoblet det meste af tiden, med udtagelse af få dage, som ligger langt fra de 3 forureningshændelser. Ru102 var ikke koblet ind 10 dage forud for den 1. november, og efter den blev koblet ind den 2. november har den kørt permanent. Ru103 har været koblet ind kortvarigt flere gange i løbet af november, det vil ikke kunne udelukkes ud fra driftsmønsteret, at denne boring kunne være årsag til forureningshændelserne. De to boringer på Opnæsgård Kildeplads er permanent koblet ind, mens den 3. aldrig er indkoblet. Tre boringer på Mortenstrup Kildeplads (Mo101, Mo105 og Mo106) har været koblet permanent ind frem til den 21./22. november, hvor Anlæg II blev stoppet. Mo102 var ikke koblet ind i perioden 19. oktober og frem til og med den 1. november, herefter var den permanent indkoblet frem til den 22. november. Mo106 og Mo107 har i kortere perioder -2-3 dage - været koblet fra, men ellers kørt. Mo108 har været koblet ind ca. halvdelen af dagene. Den har reelt ikke været i drift efter den 14. november Indvindingen til Ermelundsværket Ermelundsværket fungerer som grundlastværk, der kører med konstant indvinding. Det ses af bilag 14, at dette også har været tilfældet i perioden fra den 1. september og året ud. Ændringen den 31. oktober i indvindingen er ikke reel, men begrundet udfald af signal. I denne periode har alle boringer været konstant indkoblet, med undtagelse af to boringer på Kildeskovens Kildeplads, der har været under renovering, se bilag Side 41 af 88

45 15. Ki 3 og Ki 4 blev sat i produktion 23. november. Ki 4 har i december haft udfald grundet defekt pumpe Delkonklusion vedr. driften Der er ikke noget entydigt billede af at der har været opstart/stop af boringer eller anlæg, som i perioden fra medio oktober til og med november kan begrunde en forøget risiko for forurening. Der er en enkelt boring Ru103, som har haft en driftsform, så det ikke kan afvises at denne boring kunne have give anledning til de 3 forureningshændelser. Analyse af råvandet til Anlæg II giver dog ikke indikationer på at dette skulle have været påvirket. 7.8 Risiko for oversvømmelse af boringer Ved kraftige regnskyl vil der være en potentiel risiko for at en eller flere boringer vil kunne bliver oversvømmet. På figur Figur 13 er vist den daglige nedbør for Nordsjælland i perioden 1. oktober til 31. december Der har ikke været nogen kraftige regnhændelser i denne periode og dermed heller ikke umiddelbart før de 3 forureningshændelser. Ved den kraftige regn den 14. august 2010, er der ikke observeret oversvømmelse af nogen boringer eller ændring i vandkvaliteten umiddelbart der efter. Der faldt mere en 90 mm inden for 6 timer ved denne hændelse. På tilsvarende vis er der ved det kraftige tøbrud i slutningen af januar 2011 ej heller konstateret forringet vandkvalitet. Side 42 af 88

46 Figur 13: Daglig nedbør i perioden 1. oktober til 31. december Side 43 af 88

47 7.9 Kortlægning af spildevandsledninger nær ved boringer I Tabel 3 er nærheden til spildevandsledninger risikovurderet for hver enkelt kildeplads, hvorfra der indvindes vand til Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket. De to kildepladser, hvorfra der indvindes vand til Anlæg I, ligger langt fra bymæssigbebyggelse, og dermed fra spildevandsledninger. Der er dog få spildevandsledning inden for kildepladszonen på de 300 m. For begge kildepladser gælder det, at der er opadrettet trykgradient. Den samlede vurdering er, at risikoen for kontaminering med spildevand er lille. De 6 kildepladser, hvorfra der leveres vand til Anlæg II, kan opdeles i 3 grupper, med hensyn til en risiko for kontaminering fra spildevandsledninger. Rungsted, Opnæsgård, og Ullerød ligger omgivet af bymæssig bebyggelse, og dermed er afstanden til spildevandsledninger relativ kort. Den er væsentlige mængder af spildevandsledningen inden for en radius af 300 m. Dermed er der en forøget risiko for udsivning af spildevand tæt ved en af boringerne. Mortenstrup og Nivå ligger på kant af bymæssigbebyggelse, og mængden af spildevandledninger inden for en radius på 300 m er relativ begrænset, hvorfor risikoen for kontaminering vurderes at være begrænset. Langstrup ligger langt fra egentlig bymæssig bebyggelse, og der er opadrettet trykgradient, hvorfor risikoen for kontaminering fra spildevandsledninger vurderes at være lille. Tre af de 4 kildepladser, hvorfra der indvindes vand til Ermelundsværket, ligger i bymæssigbebyggelser, og dermed tæt på spildevandsledninger. Mens den fjerde, Galopbanen, ligger på grænsen til bymæssigbebyggelse, og der er relative stor afstand til de nærmeste spildevandsledninger, ca. 200 m, og samlet er der relativt få spildevandsledninger inden for en radius af 300 m. Risikoen for kontaminering vurderes at være relativ høj på Kildeskovens Kildeplads, da der er direkte kontakt mellem det magasin, hvorfra der indvindes og så de overfladenære grundvand. Der er ikke noget beskyttende lerlag. Nordvand gennemfører ugentlig kontrol af det samlede råvand til de 3 behandlingsanlæg. Der har ikke inden for de sidste mange år været observeret forhøjede værdier af de bakteriologiske parametre. Inden for de sidste 5 år har alle boringer været TV- inspicerede og de boringer, hvor der var tegn på gennemtæring af forerør, er blevet renoveret. Delkonklusion Tre af kildepladserne til Anlæg II er vurderet at kunne udgøre en risiko i forhold til kontaminering med spildevand. Der er dog ikke ved kontrol af den samlede råvands vandkvalitet til Anlæg II set tegn på kontaminering af boringer. Side 44 af 88

48 Anlæg og kildeplads Sjælsø, Anlæg I Sandholm Nebbegård Sjælsø, Anlæg II Rungsted Opnæsgård Mortenstrup, syd Mortenstrup, nord Ullerød Nivå Langstrup Ermelundsværket Kildeskoven Bregnegården Ermelunden Galopbanen Aktive Afstand til boringer spildvandsledninger [stk] [m] Risiko Lille risiko, meget få, ingen ledninger opstrøms, opadrettet gradient. Lille risiko, meget få, ingen ledninger opstrøms, opadrettet gradient. Risiko, større transport ledning gennem kildepladsen, samt mange ledninger inden for 300 m. Risiko, mange ledninger inden for 300 m. Lille risiko, meget få, ingen ledninger opstrøms, opadrettet gradient. Lille risiko, Ingen ledninger på den vestlige side af Usserød å, hvor boringerne ligger Melle risiko, mange ledninger inden for 300 m, opadrettet gradient. Lille risiko, få Lille risiko, meget få, ingen ledninger opstrøms, opadrettet gradient. Høj risiko, mange ledninger inden for 300 m. Risiko, mange ledninger inden for 300 m. Risiko, større transport ledning gennem kildepladsen, samt mange ledninger inden for 300 m. Lille risiko, for ledninger indenfor 300 m Tabel 3: Risikovurderingen af kildepladsernes nærhed til spildevandsledninger Kildesporing på vandværker og kildepladser I forbindelse med Rambølls tilsyn blev der konstateret oversvømmede boringer på to kildepladser, Nivå og Langstrup, som leverer vand til Sjælsø Vandværk, Anlæg II. Side 45 af 88

49 På Langstrup Kildeplads blev der i den oversvømmede boring LA106 fundet en åbentstående prøvehane. Hanen har formentlig stået åben siden udsyring af boringen i maj Ved prøvetagning på Langstrup kildeplads blev vandstanden i boring LA106 pejlet, og der blev ikke set ændringer i vandspejlet i løbet af en times drift af kildepladsen. Prøvehanen er nu lukket og alle oversvømmede boringer er lænset for vand. Endvidere viser driftsloggen for Anlæg II, at Ullerød kildeplads blev igangsat d. 30. oktober efter renoveringen af boringsoverbygninger. Vandkvaliteten blev kontrolleret inden idriftsættelse. Som et led i kildesporingen er vandkvalitet undersøgt ved opstart af hver af Nivå, Langstrup og Ullerød kildepladser i en tidsserie over 60 min. Resultaterne findes i bilag 16. Kvaliteten fra Langstrup og Nivå Kildepladser var normal, kimtal 22 <1-53 pr. ml og kimtal 37 <1-2 pr. ml. På Ullerød kildeplads blev der fundet meget høje kimtal i de første prøver (max kimtal 22 pr. ml og 180 kimtal 37 pr. ml). Den sidste prøve efter en times drift viste kimtal 22 på 90 pr. ml og kimtal 37 på 15. pr. ml. Der blev ikke påvist coliforme bakterier i nogle af prøverne. Resultaterne peger således ikke på at de oversvømmede boringer giver anledning til forurening i forbindelse med stop og start af kildepladserne. På Galopbanen Kildeplads som forsyner Ermelundsværket blev der ved Rambølls tilsyn observeret en oversvømmet boring. Vandkvaliteten fra kildepladen er kontrolleret og var normal. Boringen er lænset. Resultaterne peger således ikke på at de oversvømmede boringer giver anledning til forurening i forbindelse med stop og start af kildepladsen. Der er foretaget kildesporing på Anlæg II på Sjælsø vandværk ved udtagning af prøver efter de seks efterfiltre. Der er ikke påvist coliforme bakterier på filtrene, men set varierende niveauer af kimtal 22 fra kim pr. ml. Særligt to filtre har vist forhøjede kimtal, EEF 5 og EEF 6. Enkelte prøver har haft forhøjet kimtal 37 (max 290 pr. ml), men generelt er kimtal 37 < 5 kim pr. ml. Anlæggets filterskyl har været under indkøring i den første tid af kildesporingen, hvilke kan forklare de varierende kimtal. Resultaterne er vist i bilag 17. Delkonklusion Ved kildesporing på kildepladserne i stop/start situation er der ikke fundet coliforme bakterier ved prøvetagning i en tidsserie over 60 minutter. Ved kildesporing på Anlæg II på Sjælsø Vandværk er der ligeledes ikke fundet coliforme bakterier og variationerne i kimtal skyldes indkøring af filterdrift i den periode hvor der er udtaget prøver fra anlægget. Side 46 af 88

50 8 Eftervækst i distributions- og ledningsnet I perioden fra den 13. december og frem til 10. januar 2011, er der målt forhøjet indhold af kimtal 22 en række steder på ledningsnettet og distributionsnettet i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg, se bilag 3. Kimtal 22 er fundet i niveau 150 kim/ml til 2000 kim/ml. De højeste værdier er fundet i Baunehøj Tårnene i Lyngby-Taarbæk d. 30. december 2010 (2000 kim/ml). Efter denne dato og frem til 6. januar 2010 ses faldende kimtal 22 med niveau fra 5 kim/ml-350 kim/ml i ledningsnet og distributionsnet. Kun en enkelt af prøverne, udtaget på Nybrovej d. 4. januar 2011, overskrider kvalitetskravet for kimtal 37 (62 kim/ml). Forekomsten af det forhøjede indhold af kimtal 22, blev vurderet at være en forventet konsekvens af kloringen med monochloramin. Der er tale om eftervækst af kimtal 22 i forbindelse med kloring på grund af oxidering af biofilm i distributionsnettet. Eftervæksten er især set de steder, hvor klorindholdet varierer eller er meget lavt/opbrugt. Efterbehandling med monochloramin ophørte d. 28. januar og har ikke givet anledning til forringelser af vandkvaliteten i distributions- og ledningsnettet. Side 47 af 88

51 9 Diskussion og perspektivering Sandsynligt forureningsscenarie Nordvand kontrollerer, under normal drift, vandkvaliteten to gange om ugen på vandværker, i distributionsnettet og i ledningsnettet. Resultaterne af driftskontrollen viser, at den bakteriologiske vandkvalitet normalt er ensartet over tid, og fund af coliforme bakterier er ikke normalt i forbindelse med driftskontrollen. I denne forureningssag er der i 3 analyserunder, over en periode på 3 uger, 1., 18. og 22. november, påvist forhøjet indhold af en eller flere af parametrene kimtal 22, kimtal 37, coliforme bakterier og E. Coli, i 7 ud af 96 prøver. I alle tilfælde har der ikke kunnet påvises forhøjet indhold af nogle af disse parametre ved omprøver dagen efter. Forureningen d. 22. november er fundet på to uafhængige vandværker, hhv. Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk samme dag. Dette sammentræf, samt det forhold at der ikke er genfundet forurening i omprøver, har foranlediget en grundig kontrol af prøvetagning og analysekvalitet, for at klarlægge resultaternes validitet. Kontrol af prøvetagning og analysekvalitet viser imidlertid, at der er meget lille sandsynlighed for, at en fejl i forbindelse med prøvetagning eller håndtering og analysering på laboratoriet ligger til grund for påvisning af coliforme bakterier og E. Coli. Ved de to første hændelser hhv. d. 1. og 18. november blev forureningen påvist i distributionsnettet og ledningsnettet. Ved hændelsen d. 22. november blev der påvist forurening på både Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk samt i ledningsnettet. Påvisningerne af coliforme bakterier på de to vandværker, Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk, peger på at kilden skal findes før afgang vandværk og at forureningen hermed ikke er introduceret ude på distributionsnettet. Denne teori underbygges med resultater fra modelberegninger af forureningsspredning i distributionssystemet. Beregningerne har sandsynliggjort, at fund af coliforme bakterier hhv. 1. og 18. november i ledningsnettet enten kan stamme fra Ermelundsværket eller Sjælsø Vandværk. Ved hændelsen d. 22. november var der fund af coliforme bakterier på både Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk samt to steder i ledningsnettet. Det ene sted, Gentofte Skole, modtager primært vand fra Ermelundsværket, mens det andet sted, Bakkegårdsskolen, primært modtager vand fra Sjælsø Vandværk. Simuleringerne peger på, at vandet er i størrelsen timer om at blive transporteret fra Sjælsø Vandværk til Bakkegårdsskolen, hvilket peger på, at der er tale om forskellige kortvarige forureningspulser. Side 48 af 88

52 Simuleringer af en forureningsudbredelse i ledningsnettet, med en forureningskilde i pulsform, fra Ermelundsværket eller Sjælsø Vandværk, underbygger endvidere, at en puls af forurening vil kunne transporteres gennem distributionsnettet, uden at det vil kunne genfindes dagen efter. Hermed kan det være forklaringen på at forureningen ikke har kunnet spores ved de gennemførte omprøver. At der er tale om forureningspulser af begrænset volumen, underbygges endvidere af, at der ikke er påvist forurening i prøverne fra Jægersborg Vandtårn på det tidspunkt, hvor der blev påvist coliforme bakterier på Vesterbyvej Pumpestation (1. november) og på Bakkegårdsskolen (22. november), på trods af at disse prøvesteder ligger umiddelbart nedstrøms Jægersborg Vandtårn. Der er ej heller registreret forurening i Hørsholm Vandtårn, på trods af at der i to prøver fra Sjælsø Vandværk, er påvist coliforme bakterier den 22. november. Samlet set er det mest sandsynlige scenarie at der har været tale om flere kortvarige pulser med forurening af drikkevandet i november 2010 og at disse pulser stammer fra Sjælsø Vandværk og Ermelundsværket. Resultaterne peger på at forureningskilden er introduceret før rentvandstanken på begge vandværker. Forureningskildens oprindelse og sundhedsrisiko Der blev i sagen, efter DS/EN ISO , påvist coliforme bakterier i 7 prøver og E.Coli i 3 af disse prøver. I 6 af prøverne blev de coliforme bakterier efterfølgende identificeret til Citrobacter Freundii, og der blev ikke identificeret E. Coli. Der blev ikke gennemført identifikation af de coliforme bakterier i prøven fra d. 1. november. Citrobacter Freundii kan jf. [5] give resultat som falsk positiv for E. Coli ved den anvendte analysemetode, hvilket er den sandsynlige årsag til at E. Coli ikke blev identificeret ved de nærmere undersøgelser af prøverne. E. Coli er markør for fækal forurening og har således med stor sandsynlighed ikke været til stede ved forureningen. Citrobacter Freundii kan forekomme både i spildevand og overfladevand jf. [4] Der kan således både være tale om en forureningskilde af fækal oprindelse eller en forurening med overfladevand, men da der ikke blev fundet E. Coli, må forureningen med størst sandsynlighed antages at stamme fra overfladevand. Ved de opfølgende undersøgelser blev der ikke påvist Enterokokker, som overlever længere end E. Coli, når der er tale om en fækal forurening. Fravær af Enterokokker bestyrker således, at der har været tale om en forurening med overfladevand. Dette bestyrkes yderligere af, at der ved gennemgang og tilsyn af vandforsyningsanlæggene ikke er fundet tegn på forurening med spildevand. Den sundhedsmæssige risiko i forbindelse med forureningen må således antages at være væsentlig mindre, end hvis der havde været tale om fækal forurening. Side 49 af 88

53 Der er ikke påvist coliforme bakterier eller forhøjede værdier af kim i nogle af de udtagne omprøver. Det har været et vigtigt forhold i forbindelse med den aktuelle risikovurdering for forbrugeren, idet resultaterne har vist, at der ikke var tale om en stadig massiv forureningskilde. Kildesøgning Der har ikke kunnet peges på en kilde til forureningen på Ermelundsværket. Der er ikke fundet tegn på forurening i de gennemførte kildesporingsundersøgelser, og der er ikke registreret uregelmæssigheder i anlæggets drift; ej heller udført vedligeholdelses eller renoveringsarbejde på anlægget i den berørte periode. Der er således ved undersøgelserne ikke fundet en sandsynlig forklaring på hændelsen på Ermelundsværket. Gennemgang af mulige forureningskilder på Sjælsø Vandværk peger med størst sandsynlighed på at en rengøringsproces i inka-kamre på Anlæg II var årsag til forureningen(-erne). Der blev påvist forurening en gang i prøverne fra d. 22. november ved afgang fra filteranlægget på Anlæg II og ved selve udpumpningen fra vandværket, som kan sammenkædes med den omtalte rengøringsproces. I givet fald har det drejet sig om forurening med jord/snavs fra miljøet som er tilført iltningstrinnet i forbindelse med arbejdet. Forureningen har ikke efterfølgende været mulig at spore på vandværkets filtre. Om det i sig selv er et sandsynligt scenarie kan diskuteres, da det er kendt at coliforme bakterier i nogle tilfælde kan overleve et vist tidsrum på vandværkets filtre. De coliforme bakterier som blev fundet d. 22. november, i to prøver på Sjælsø Vandværk og én på Ermelundsværket er alle identificeret som Citrobacter Freundii. Der er endvidere på agarpladerne fra de to vandværker fundet Pseudomonas putida (ikke coliform bakterie). I prøverne fra ledningsnettet d. 18. og 22. november blev der ligeledes påvist Citrobacter Freundii samt Pseudomonas Putida/Freundii. Forureningens fingerprint fra d. 22. november er således ensartet for begge vandværker og ledningsnettet. Spørgsmålet er således, hvorvidt det er sandsynligt, at en forurening med den samme bakteriesammensætning kan ramme to forskellige vandværker samtidig. En mulighed kunne være at forureningskilden er transportabel og tilført miljøet via arbejde/færdsel mv. på vandværkerne. Forureningen på begge vandværker er påvist lige efter efterfiltre, hvorfor det må overvejes at være en mulighed at miljøforureningskilden er introduceret via filtrene. Det har dog ikke været muligt at identificere en kilde hertil, hvorfor muligheden anses for mindre sandsynlig. I sagsforløbet blev analysen fra Vesterbyvej Pumpestation fra d. 1. november, som var den første i sagen og en enkeltstående prøve på dette tidspunkt opfattet som fejlbehæftet. Ud fra de senere hændelser i november 2010 og modelbereg- Side 50 af 88

54 ninger som sandsynliggør, at det er muligt at påvise en forurening på dette prøvested alene med samtidige rene prøver på vandværker og i det øvrige distributionssystem, kan det ikke udelukkes at prøven var udtryk for en kort forureningspuls fra enten Ermelundsværket eller Sjælsø Vandværk. Det viser således i sig selv, hvor vanskeligt det er at fortolke enkeltstående analyseresultater i en stor vandforsyning selv ved samtidige resultater fra et omfattende analyseprogram. Behovet for let tilgængelige onlinemålinger til bestemmelse af bakteriologisk kvalitet er således endnu en gang efterspurgt. Perspektivering Da der ikke har været fund af coliforme bakterier i omprøver, har det ikke været muligt at afprøve DNA-identifikation til påvisning af forureningskilden. Håndteringen af denne metode i praksis med udtagning af 25 l prøvemateriale dagligt i mange måneder på flere prøvesteder (ikke tryksiden), har været både tidskrævende og svær at håndtere i forhold til hygiejnisk prøveudtagning. I en sag som denne hvor forureningen ligeledes har været sporadisk er der således også usikkerhed omkring valg af prøvesteder. Da metoden ikke er afprøvet, giver sagen ikke mulighed for at vurdere, om udbyttet af metoden står mål med den praktiske udnyttelse af ressourcerne i beredskabssituationen. Der har i sagen været anvendt to døgnprøvetagere til undersøgelse for coliforme bakterier. Metoden vurderes at være velegnet til kildesporing, idet detektionsgrænsen for bestemmelse af coliforme bakterier sænkes 1000 gange i forhold til DS/EN ISO Endvidere har KE dokumenterede eksempler på kildesporing med metoden. Resultaterne fra de to døgnprøvetagere på de udvalgte prøvesteder i denne sag har dog ikke vist tegn på forurening af drikkevandet. Ved håndtering af lignende sager i store vandforsyninger med mange kildepladser til vandværkerne vurderes det at være en fordel at arbejde med relativt mange døgnprøvetagere til kildesporing. Undersøgelse af agarplader fra coliformanalysen på Statens Serum Institut har bidraget med hurtig identifikation af bakterier, og herved nærmere forståelse af forureningens art. Ved indlevering af agarplader var Statens Serum Institut i stand til at levere resultater af bakterieidentifikationen allerede samme eftermiddag. De foretog indledende identifikation af kolonier med massespektrometri og efterfølgende er resultaterne bekræftet ved konventionelle metoder. Mulighederne for hurtige resultater ved anvendelse af massespektrometri fortjener en nærmere undersøgelse og vurdering i forhold til brug ved drikkevandsforurening. Metoden er anvendt ved kolonimateriale fra EN/DS/ISO Det er muligt, at en simpel kimtalsbestemmelse og massespektrometri yderligere vil kunne være med til at give værdifuld viden om vandets hygiejniske kvalitet og styrke grundlaget for den tidlige risikovurdering i forureningssager. Om massespektrometri er velegnet ved collilertmetoden kunne ligeledes undersøges. Således viser erfaringen fra denne sag yderligere, at det er meget vigtigt at laborato- Side 51 af 88

55 riet gemmer agarplader fra analyserne. Især i sager som denne, hvor forureningen ikke genfindes i omprøver, og andre metoder derfor ikke kan anvendes til at bestemme kildens oprindelse, er det vigtigt at få så meget ud af det foreliggende materiale som muligt. For at forbedre håndteringen af lignende forureningssager i forhold til risikovurdering af de påviste bakterier i forhold til forbrugerne og tilrettelæggelse af det videre analysearbejde kunne et opslagsværktøj (eks en database) med angivelse af bakteriers kildeforekomst og sundhedsmæssige risici være at overveje. Der er mange gode rapporter med tabeller over dette, som med fordel kunne gøres tilgængelig på denne måde, så de var til rådighed for koordinationsgrupper i beredskab. Et værktøj som var generelt anerkendt i branchen til brug for drikkevandsog sundhedsmyndigheder, forskere og vandforsyninger, og som kunne have bidraget væsentligt ved den indledende risikovurdering i denne konkrete sag. Samtidig kunne det overvejes, om erfaringerne fra forureningssagerne i Danmark de senere år evt. suppleret med laboratorieundersøgelser kunne give anledning til, at der udarbejdes en database med fingerprint for forskellige forureningsscenarier/forureningskilder, som er kendt introduceret til drikkevandet. Det vil være en forbedring, hvis det var muligt på baggrund af en påvist forurening, hurtigt at kunne afgrænse hvilke undersøgelser der yderligere bør iværksættes for at afklare om vandkvaliteten er sikker for forbrugerne. I forbindelse med disse undersøgelser, som ikke rutinemæssigt foretages af vandforsyningerne, er der behov for at beredskabsgruppen har adgang til et overblik over anerkendte metoder og analysetider. Herunder kunne det overvejes, om man kunne opstille et undersøgelsesprogram til brug for afblæsning af beredskabssituationen. Side 52 af 88

56 10 Konklusion Gennemgang af sagen viser, at der har været tale om flere kortvarige pulser med forurening af drikkevandet fra Ermelundsværket og Sjælsø Vandværk i november Teknisk tilsyn og gennemgang af anlæggenes drift viser, at de var i god stand og der blev ikke fundet tegn på forurening af vandet med hverken overfladevand eller spildevand. Gennemgang af analyseresultater viste at forureningen med stor sandsynlighed stammer fra overfladevand, jord eller snavs. Der er ikke identificeret en forureningskilde på Ermelundsværket. Der er størst sandsynlighed for at forureningen på Sjælsø Vandværk er opstået i forbindelse med rengøringsarbejde i Inkakamre på Anlæg II. Det har undervejs i forløbet til stadighed været vurderingen, at den sundhedsmæssige risiko ved anvendelse af drikkevandet var meget begrænset. Nordvand disponerede imidlertid over et kloranlæg, og havde den driftsmæssige ekspertise, hvorfor der en overgang blev tilsat klor som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Side 53 af 88

57 11 Nordvands opfølgende tiltag Nordvand gennemfører på baggrund af sagen følgende tiltag for at forebygge fremtidig forurening af drikkevandet: Fortsættelse af nuværende analysefrekvens Døgnprøvetagere på udvalgte prøvesteder Lænsepumper i oversvømmede boringer Trykprøvning af råvandsledninger TV-inspektion af alle boringer indenfor Opfølgning på risikoanalyse og DDS-plan for indvinding og produktion Gennemgang af arbejdsproces for rensning af inkakamre, særligt set i lyset af, at det er første gang denne rensning har fundet sted efter ophør med den rutinemæssige tilsætning af monochloramin (2008). Evaluering af beredskabsplan intern/ekstern Side 54 af 88

58 Bilag 1:Liste over koordinationsgruppens medlemmer Navn Philip Hartmann Kristoffer Ulbak Per Frydenlund Liselotte Ludvigsen Bjarke Tind Rebekka Rask Kyndesen Christian Ibsen Sverre Jensen Henrik Pretzmann Torsten Duer Bente Bindslev Arne Hansen Tina Otterstrøm Mette Fogtmann Hans-Jørgen Albrechtsen Kåre Kristiansen Lene Garsdal Morten Lisby Susanne Olsen Niels Morup Carsten Nystrup Bo Lindhardt Annika Lindholm Mette Pil Jensen/Malene B. Jensen Benthe Rasmussen Arbejdsplads Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Forsyning Hørsholm Kommune Lyngby-Taarbæk Forsyning Lyngby-Taarbæk Forsyning Hørsholm Vand Hørsholm Vand DTU Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Hovedstaden Fødevareregionen Fødevareregionen Nordsjællands Brandvæsen Nordvand Nordvand Nordvand Nordvand Nordvand Side 55 af 88

59 Bilag 2: Overskridelseslog fra 1. januar-19. november 2010 Prøvetype Prøvestedsnr. Prøvested Sted Udt. Dato Kim 22 Kim 37 coliforme E. Coli Temp BAM jern Årsag Myndighed orienteret rutine 554 Virum Skole Lyngby ledningsnet <1 <1 6,7 omprøve 554 Virum Skole Lyngby ledningsnet <1 <1 <1 7,5 rutine 810 Råvand Søborg Vandværk Søborg vandværk <1 <1 9,7 omprøve 810 Råvand Søborg Vandværk Søborg vandværk rutine 360 Skovshoved Skole Gentofte Ledningsnet <1 <1 8,5 omprøve 360 Skovshoved Skole Gentofte Ledningsnet <1 <1 6,7 Prøvehane uden blandingsbatteri omprøve 360 Skovshoved Skole Gentofte Ledningsnet <1 <1 7,9 rutine 816 Tinghøj pumpestation Distributionsnet Der blev test-pumpet til KE denne dag, og dette kan have vendt nogle vandstrømme. Ved de efterfølgende prøver blev der ikke leveret vand til KE. rutine 353 Shell, Strandvejen 40 Gentofte Ledningsnet <1 <1 4,5 omprøve 353 Shell, Strandvejen 40 Gentofte Ledningsnet <1 <1 <1 6,3 rutine 280 Ermelunden, rentvand Ermelundsværket ,011ug/l rutine 809 Novo nordisk Gladsaxe ledningsnet <1 <1 14,5 prøvehane ikke repræsentativ omprøve 809 Novo nordisk Gladsaxe ledningsnet <1 <1 9,3 taget fra byg.d1-1ds rutine 361 Skovgårdsskolen Gentofte Ledningsnet <1 <1 23,5 Skolen er under ombygning - umuligt at finde en repræsentativ prøvehane med vand med lav temp. rutine 625 Trykforøgerst. Stolbergvej/Rungstedvej Hørsholm ledningsnet <1 <1 9, omprøve 625 Trykforøgerst. Stolbergvej/Rungstedvej Hørsholm ledningsnet <1 <1 <1 9, rutine 811 Søborg Vandværk afgang Søborg vandværk <1 <1 10,6 Har haft pumperne oppe omprøve 811 Søborg Vandværk afgang Søborg vandværk <1 <1 10,1 rutine 810 Søborg Vandværk, råvand Søborg vandværk <1 <1 10,1 omprøve 810 Søborg Vandværk, råvand Søborg vandværk <1 1 <1 <1 - rutine 263 Sjælsø, afgang Sjælsø vandværk <1 <1 9,5-0,92 Ibba undersøger nærmere - Liselotte skal informeres når vi ved mere. rutine 813 Bagsværd, afgang Bagsværd ,11 omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd rutine 811 Søborg, afgang Søborg vandværk <1 <1 10,6?? omprøve 811 Søborg, afgang Søborg vandværk <1 <1 <1 10,2 rutine 553 Lyngby-Taarbæk ledningsnet Sophienholm <1 <1 16, omprøve 553 Lyngby-Taarbæk ledningsnet Sophienholm <1 <1 14, rutine 325 hørsholm vandtårn Hørsholm ledningsnet <1 <1 11,5 0, rutine 325 hørsholm vandtårn Hørsholm ledningsnet <1 <1 <1 10,5 0, rutine 364 Hyldegården vuggestue Gentofte ledningsnet <1 <1 20,3 0, omprøve 364 Hyldegården vuggestue Gentofte ledningsnet <1 1 <1 <1 15,9 0, rutine 816 Tinghøj pumpestation Distributionsnet <1 <1 10,4 0,31 omprøve 816 Tinghøj pumpestation Distributionsnet <1 <1 10,4 <0,01 rutine 328 Forbrændingen Hørsholm Gentofte distributionsnet <1 <1 11, omprøve 328 Forbrændingen Hørsholm Gentofte distributionsnet <1 <1 0, rutine 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 <0,01 I perioden op til mandag den 9. har filterskyllet kørt uregelmæssigt. Desuden er rentvandspum omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 12, omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 11,7 <0, omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 11,5 0, rutine 362 Dyssegårdsskolen Gentofte Ledningsnet <1 <1 19,2 0, omprøve 362 Dyssegårdsskolen Gentofte Ledningsnet <1 <1 18,7 0, rutine 323 Baunehøj Tårn 1, Syd Lyngby-Taarbæk ledningsnet < ,8 0, omprøve 323 Baunehøj Tårn 1, Syd Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 < omprøve 323 Baunehøj Tårn 1, Syd Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 <1 <1 12, rutine 263 Sjælsø, afgang Sjælsø vandværk <1 <1 10,9 0,29 rutine 314 Lundtofte Pumpestation Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 <1 <1 10,8 0, rutine 314 Lundtofte Pumpestation Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 <1 <1 11,2 0,03 rutine 323 Baunehøj Tårn 1, Syd Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 <1 <1 12,4 0, rutine 323 Baunehøj Tårn 1, Syd Lyngby-Taarbæk ledningsnet <1 <1 <1 12,2 0,04 rutine 626 Rungstedvej 16b Hørsholm ledningsnet <1 <1 16,1 0, omprøve 626 Rungstedvej 16b Hørsholm ledningsnet , reference 625 Stolbergvej/rungstedvej Hørsholm ledningsnet , rutine 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 11, omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 1 <1 <1 10,8 rutine 172 Afgang rentvandsbeholder, Anlæg I Sjælsø vandværk <1 <1 13,7 Udskiftning af filtermateriale i forfilter 3 og omprøve 172 Afgang rentvandsbeholder, Anlæg I Sjælsø vandværk <1 <1 <1 13, rutine 325 Hørsholm Tårn syd Distributionsnet <1 <1 6,9 Ingen, men efterfølgende (25/10) er der set forhøjet jernindhold på distributionsnettet (Hørsholm omprøve 325 Hørsholm Tårn syd Distributionsnet <1 <1 9, rutine 314 Lundtofte Pumpestation Distributionsnet <1 <1 9,8 Ingen, men efterfølgende (25/10) er der set forhøjet jernindhold på distributionsnettet (Hørsholm omprøve 314 Lundtofte Pumpestation Distributionsnet <1 <1 <1 9, rutine 817 Vesterbyvej Pumpestation Distributionsnet ,7 Prøvetagning/laboratorie omprøve 817 Vesterbyvej Pumpestation Distributionsnet <1 <1 < rutine 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 10,3 Ingen, men rentvandspumper udskiftet i samme uge. omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 <1 10,1 rutine 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 9,5 Ingen omprøve 813 Bagsværd, afgang Bagsværd <1 <1 9,7 rutine 806 Vadgård skole Gladsaxe ledningsnet , omprøve 806 Vadgård skole Gladsaxe ledningsnet <1 <1 Side 56 af 88

60 Bilag 3: Oversigt over udtagne vandprøver og analyseresultater Herunder er vist en oversig over de udtagne vandprøver og analyseresultater i perioden 1. december til 30. december. Oversigt over prøver og analyseresultater fra perioden 1. november til 30. november findes i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Dato 2010 Antal prøver Prøvested Kim 22 Kim 37 kim/ml Coliforme bakterier kim/100 ml E. coli Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Nivå centralskole, Karlebo i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Gentofte skole, Gentofte 430?? i.o. i.o Nivå centralskole, Fredensborg 600?? i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Jægersborg Vandtårn 510 i.o. i.o. i.o Hjortekær Vandtårn 350 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 260 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk 330 i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Hjortekær Vandtårn 320 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 290 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, nord, Lyngby-Taarbæk 450 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk 600 i.o. i.o. i.o Gentofte skole, Gentofte i.o. i.o Nivå centralskole i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Jægersborg Vandtårn 330 i.o. i.o. i.o Hjortekær Vandtårn 300 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 380 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk i.o. i.o Gentofte skole, Gentofte 350 i.o. i.o. i.o. Side 57 af 88

61 Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Jægersborg Vandtårn 380 i.o. i.o. i.o Hjortekær Vandtårn 290 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 700 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, nord, Lyngby-Taarbæk i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk i.o. i.o Statoil Nybrovej, Gentofte 1100 i.o. i.o. i.o Gentofte stadion, Gentofte 240 i.o. i.o. i.o Gentofte skole, Gentofte 1000 i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Hjortekær Vandtårn 370 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 640 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, nord, Lyngby-Taarbæk 490 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk i.o. i.o Statoil Nybrovej, Gentofte 630 i.o. i.o. i.o Gentofte stadion, Gentofte 1000 i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 240 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, nord, Lyngby-Taarbæk 308 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk 240 i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, syd, Lyngby-Taarbæk 820 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn I, nord, Lyngby-Taarbæk 2000 i.o. i.o. i.o Baunehøj Tårn II, Lyngby-Taarbæk 290 i.o. i.o. i.o Vesterbyvej pumpestation, Gladsaxe 210 i.o. i.o. i.o Vandværker, distributionsnet, ledningsnet i.o. i.o. i.o. i.o. Prøver med påvisning af coliforme bakterier er markeret med gult. Påvisning af E. Coli er markeret med rødt. i.o.: Ingen overskridelser; -: ingen data. Side 58 af 88

62 Bilag 4: Hændelsesforløb - påvisning af coliforme bakterier 1. november 2010 Nordvand blev kontaktet af vores laboratorium tirsdag den 2. november kl Resultater fra prøvetagningen mandag den 1. november viste, i første omgang, ca. 120 coliforme bakterier pr. 100 ml i prøven fra Vesterbyvej Pumpestation (817), udtaget kl Vesterbyvej pumpestation forsyner Gladsaxe med vand fra Sjælsø Vandværk, se skitse over Nordvands forsyning. Der var ikke fund af coliforme bakterier andre steder i systemet før pumpestationen og der var ikke udtaget prøver til at repræsentere vandkvaliteten efter pumpestationen, eller i højtrykszonen i Gentofte (efter Jægersborg Vandtårn). Nordvand tjekkede op på, at driftsituationen havde været normal omkring Vesterbyvej pumpestation i døgnet 1. november fra til 24.00, dvs. vand blev pumpet fra Gentofte til Gladsaxe. På denne baggrund tilrettelagde Nordvand et opfølgende analyseprogram, som gennemføres den 2. november (se herunder). Ekstraprøver d. 2/ analyseres for bakteriologi: kim 22, kim 37 og coliforme bakterier, E. Coli samt Bactiquant (hurtig-screeningsmetode for bakterier) på følgende prøvesteder: Værker og tårne Ermelundsværket rentvand, 280 Jægersborg Vandtårn, 321 Hjortekær Vandtårn, 322 Sjælsø Vandværk, udp. mod Gentofte, 263 Vesterbyvej, 817 Gladsaxe Ledningsnet: Toftekærsvej 2 (forbruger lige efter Vesterbyvej) eller torv på Toftekærsvej 6 Børnehaven Vibevænget, 801 Vadgård Skole, 806 Gladsaxe Skole, 805 Gentofte ledningsnet højtrykszonen: Munkegårdsskolen, 369 Prøvehanen på Vesterbyvej blev den 1. november efterset, gennemskyllet og udskiftet. Der blev observeret en fiberpakning i prøvehanen som var i opløsning. Side 59 af 88

63 Trykforholdene har været normale ved Vesterbyvej pumpestation omkring prøvetagningen, hvilket indikerer, at der ikke har været brud på ledningen, og dermed indtrængende vand. Myndigheden i Gladsaxe blev orienteret om situationen pr. telefon kl Gladsaxe Kommune orienterede embedslægen om situationen og var i løbende dialog med ham i løbet af tirsdagen. Det var umiddelbart embedslægens vurdering, at der skulle udstedes kogeanbefaling/brugsforbud, hvis Bactiquantanalyserne tirsdag eftermiddag viste væsentlig forhøjede værdier. Der blev afholdt et koordineringsgruppemøde tirsdag den 2. november kl. 15, hvor både Gentofte og Gladsaxe Kommune blev orienteret om situationen. Det blev desuden besluttet at afholde et møde med koordineringsgruppen og embedslægen tirsdag aften kl Kl. 16 forelå resultaterne fra Bactiquant-analyserne, som så helt normale ud alle analyserede steder, inkl. Vesterbyvej pumpestation. Embedslægen blev informeret om resultaterne. I samråd med embedslægen blev det besluttet, ikke at afholde mødet med embedslægen om aftenen, men afvente resultaterne fra laboratoriet onsdag morgen. Laboratoriet orienterede Nordvand onsdag morgen, om de første resultater fra omprøverne udtaget tirsdag. Alle omprøver så på dette tidspunkt normale ud. Der var ingen coliforme bakterier i nogen af prøverne. Desuden orienterede laboratoriet om, at de 120 coliforme bakterier på Vesterbyvej Pumpestation fra prøven udtaget mandag den 1. november, var E. Coli bakterier. I samråd med embedslægen blev det besluttet, at der ikke skulle udstedes kogepåbud/brugsforbud. Kl. 15 onsdag den 2. november blev der afholdt et evaluerende møde med koordinationsgruppen og Embedslægernene, som blev enige om følgende konklusioner på hændelsen: Det forhøjede antal bakterier i den enkelte prøve på Vesterbyvej Pumpestation udtaget d. 1. november 2010 var ikke et udtryk for en vandforurening i Nordvands system. Analyseresultatet skyldes med højeste sandsynlighed en kontaminering af vandprøven i forbindelse med prøvetagning eller den efterfølgende analysering af prøven. Sagen er således afsluttet med følgende opfølgningsinitiativer fra Nordvand: Omfattende gennemgang af relevante anlæg og ledninger Opsætning af døgnprøvetager i en periode på Vesterbyvej pumpestation Side 60 af 88

64 Skærpet overvågning i en periode, ved ekstra analyser, relevante steder i Gladsaxes og Gentoftes ledningsnet Evt. dyrkning af DNA på prøven med overskridelse fra Vesterbyvej Pumpestation Desuden blev det besluttet på mødet, at der igen kunne åbnes for Vesterbyvej Pumpestation og igen forsyne Gladsaxe med vand fra Sjælsø vandværk, da det vurderes, at en forurening af vandet i ledningsnettet ikke har fundet sted. Vesterbyvej pumpestation blev åbnet umiddelbart efter mødet. Nordvand følger op på situationen på følgende måde: Der udtages ekstraprøver på tre steder i Gladsaxes ledningsnet og ét sted i Gentoftes ledningsnet, 4 gange på to uger. Side 61 af 88

65 Bilag 5: Referat af møde i koordinationsgruppen d. 23.november Side 62 af 88

66 Side 63 af 88

67 Bilag 6: Referat af møde i koordinationsgruppen d. 24. november 2010 Side 64 af 88

68 Side 65 af 88

69 Side 66 af 88

70 Side 67 af 88

71 Bilag 7: Referat af mødet i koordinationsgruppen d. 8. december 2010 Side 68 af 88

72 Side 69 af 88

73 Side 70 af 88

74 Bilag 8: Referat af mødet i koordinationsgruppen d. 22. dec 2010 Side 71 af 88

75 Side 72 af 88

76 Side 73 af 88

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand Norddjurs Vandråd Jesper Normand Stange Bygtoften 50, Selkær Mølle 8585 Glesborg Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 DK-6600 VEJEN Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 miljo@eurofins.dk www.eurofins.dk

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden

Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning. Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden Automatiseret Alarmbaseret Prøvetagning Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 28-6-2015 1 Projekt 7640.2013: Projekt-titel: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning (AAP) Hovedansøger: Amphi-Bac

Læs mere

Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Test af mikrobiologiske hurtigmetoder DANVA Forsknings- og Udredningsprojekt nr. 3 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Test af Mikrobiologiske hurtigmetoder Februar 2006 Test af Mikrobiologiske hurtigmetoder

Læs mere

Vandkvalitetsrapport 2014

Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Vandkvalitetsrapport 2014 Maj 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Kort om Lyngby-Taarbæks vandforsyningsanlæg... 3 3.1

Læs mere

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi?

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi? On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi? Charlotte B. Corfitzen Hans-Jørgen Albrechtsen DTU Miljø Dansk Vand Konference 12.-13. oktober 2010, Radisson Hotel, Århus M/S

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Lumsås Vandværk Oddenvej 97 4500 Nykøbing Sjælland Den 22. juni 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen besluttet at give Lumsås Vandværk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj Lumsås Vandværk Oddenvej 182 4500 Nykøbing Sj Den 28. juni 2016 Ophævelse af kogeanbefaling Lumsås Vandværk Efter samråd med Embedslægen har Odsherred Kommune besluttet, at påbuddet om kogeanbefaling i

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevand Kontaktudvalget for Vandværker i Odense Kommune Aksel Snerlig Groløkkevænget 71 5270 Odense N. Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 DK-6600 VEJEN Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 miljo@eurofins.dk

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af mobilt UV-behandlingsanlæg på Fårup Vandværk

Tilladelse til midlertidig opsætning af mobilt UV-behandlingsanlæg på Fårup Vandværk RANDERS SPILDEVAND A/S v/ Leif Arent Christiansen Tørvebryggen 12 8900 Randers C Att.: lech@randersspildevand.dk Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte

Læs mere

Jeg vil således i beretningen, nævne denne situation flere gange, idet den har indflydelse på flere forhold.

Jeg vil således i beretningen, nævne denne situation flere gange, idet den har indflydelse på flere forhold. Trøstrup Vandværk Den: 24. marts 2014 Bestyrelsens beretning for perioden, 1. januar til 31. december 2013 på vandværkets ordinære generalforsamling, afholdt den 25. marts 2014 i Langesøhallen. Vores generalforsamling

Læs mere

Gundsømagle Vandværk Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. Fremsendt pr. mail til gundsoevand@gundsoemagle-vandvaerk.dk og gugger41@gmail.

Gundsømagle Vandværk Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. Fremsendt pr. mail til gundsoevand@gundsoemagle-vandvaerk.dk og gugger41@gmail. Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Fremsendt pr. mail til gundsoevand@gundsoemagle-vandvaerk.dk og gugger41@gmail.com Natur og Miljø Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Tilstandsrapport og status Undløse Vandværk I/S

Tilstandsrapport og status Undløse Vandværk I/S Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Undløse Vandværk I/S Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med UV-belysning af afgangsvandet fra Manna Vandværk.

Midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling med UV-belysning af afgangsvandet fra Manna Vandværk. #split# MANNA VANDVÆRK Kilden 7 9700 Brønderslev Plan og Miljø Dato: 16-12-2015 Sags. nr.: 13.02.03-P19-1-15 Sagsbeh.: Anja K Gunvald Lokaltlf.: +4599455501 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg.

Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg. Punkt 7. Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg. 2008-16762. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at det påbydes, at drikkevandskvaliteten

Læs mere

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008

Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Geoteknologi under arktiske forhold 14. november 2008 Greenland Ice and Water for Export Feltundersøgelser 2008 Anders Bjerregaard Christensen, NIRAS A/S I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk Tilstandsrapport og status Glatved Strandvej Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der

Læs mere

Godkendelse August 2009. Elsegårde Camping

Godkendelse August 2009. Elsegårde Camping Godkendelse August 2009 Elsegårde Camping Indhold 1. Resumé... 3 2. Godkendelse... 4 3. Vilkår... 4 3.1. Generelt... 4 3.2. Indretning af bassinområde... 4 3.3. Indretning og drift af bassin... 4 3.4.

Læs mere

Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Allerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Bjæverskov vandværk.

Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Bjæverskov vandværk. Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Bjæverskov vandværk. Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

UDKAST TIL POLITISK FREMLÆGGELSE

UDKAST TIL POLITISK FREMLÆGGELSE Aarhus Vand A/S Bautavej 1 8210 Aarhus V Att: Pia Jacobsen Den 30. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø UDKAST TIL POLITISK FREMLÆGGELSE 5-årig tilladelse til mobilt UV-anlæg, Aarhus Vand A/S

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Sejerby Vandværk, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg. E-mail dto@kalundborg.dk, Tlf.: 5953 4400 Datablad Sejerby Vandværk Tilladelse til Gyldighedsperiode

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevandsprøver

Samarbejdsaftale vedrørende prøvetagning og analyse af drikkevandsprøver Vandrådet i Kalundborg Kommune Boye Jakobsen Skippingevej 24 4460 Snertinge Eurofins Miljø A/S Ladelundvej 85 DK-6600 VEJEN Telefon 70 22 42 66 Telefax 70 22 42 55 miljo@eurofins.dk www.eurofins.dk Samarbejdsaftale

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 75, jf. 20-21 i vandforsyningsloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. marts 2013 J.nr.: NMK-42-00215 (tidl. MKN-200-00253) Ref.: HO/GOM AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes afslag på ansøgning

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Generalforsamling 2015. Tøvelde Forsamlingshus 13. Juni kl. 14.00

Generalforsamling 2015. Tøvelde Forsamlingshus 13. Juni kl. 14.00 Generalforsamling 2015 Tøvelde Forsamlingshus 13. Juni kl. 14.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Det reviderede årsregnskab forelægges

Læs mere

Forslag til egenkontrol og overvågningsprogram. Tårs Vandværk. November 2009

Forslag til egenkontrol og overvågningsprogram. Tårs Vandværk. November 2009 Forslag til egenkontrol og overvågningsprogram Tårs Vandværk November 2009 1. Beskrivelse af egenkontrolprogram. 2. Oversigtsskema 3. Tjekskema 4. Ordforklaringer til overvågningsdata 5. Analyseprogram

Læs mere

STATOIL FUEL & RETAIL A/S har via Tri-Consult A/S ansøgt om tilslutning af spildevand fra ovennævnte aktivitet.

STATOIL FUEL & RETAIL A/S har via Tri-Consult A/S ansøgt om tilslutning af spildevand fra ovennævnte aktivitet. Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing STATOIL FUEL & RETAIL A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV Tilslutningstilladelse selvbetjeningsanlæg

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk

Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk Indhold Indledning... 2 Alarmering... 2 Alarmplan... 3 Organisering... 4 Telefonlister til vandværkets bestyrelse og driftspersonale... 6 Telefonliste til

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

Tabel 1: De årlige udpumped vandmængder er hårdhed fra det enkelt vandværk Scenarie 1 Scenarie 2

Tabel 1: De årlige udpumped vandmængder er hårdhed fra det enkelt vandværk Scenarie 1 Scenarie 2 NOTAT Projekt Fra Til Kopi til Blødgøring i Nordvand Bo Lindhardt / Jesper Holm Jørgensen Nordvand BEREGNINGER AF VARIATION AF HÅRDHED I DISTRIBUTIONSNETTET (Side 1+2 er indput fra Nordvand) Der ønskes

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Strands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Bønnerup Strands Vandværk Tilstandsrapport og status Bønnerup Strands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Tilladelse til etablering af UV-anlæg på afgangsvand fra Sjælsø Vandværk

Tilladelse til etablering af UV-anlæg på afgangsvand fra Sjælsø Vandværk Nordvand A/S Ørnegårdsvej 17 2820 Gentofte Tilladelse til etablering af UV-anlæg på afgangsvand fra Sjælsø Vandværk Nordvand A/S har på vegne af Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø med brev af

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg

Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Notat Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg Vand J.nr. BLS-400-00015 Ref. hebkr Den 23. april 2010 Notat vedr. fornyet høring af bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses

Læs mere

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr. Frederiksberg Forsyning Att.: Herman Juhl Sendt pr. mail til: hju@frb-forsyning.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001. Vejledning om indberetning af drikkevandsdata

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001. Vejledning om indberetning af drikkevandsdata Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 4 2001 Vejledning om indberetning af drikkevandsdata Indhold 1 INDLEDNING 5 2 VANDFORSYNINGENS STRUKTUR 7 3 INDBERETNING AF VANDANALYSER 11 3.1 BAGGRUND 11 3.2 NAVNGIVNING

Læs mere

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet. Vandkvalitet: Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 1. Kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, herunder vand til

Læs mere

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding.

Nærværende screening omhandler således alene en forlængelse af den nuværende vandindvinding. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet omfatter ansøgning om forlængelse af en samlet indvindingsmængde på

Læs mere

SØNDERSØ KOMMUNE BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I

SØNDERSØ KOMMUNE BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I SØNDERSØ KOMMUNE 1. Handlingsplan Denne handlingsplan er udarbejdet med henblik på at afklare initiativpligt og kompetenceforhold i tilfælde af en akut drikkevandsforurening.

Læs mere

Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning

Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Bornholms Regionskommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Udarbejdet af Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune 1 INDHOLD 1 Formål, opgaver og ansvar... 5 1.1 Formål... 5 1.1.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Bakteriologiske undersøgelser på alle vandværker i Odense Kommune efter 3 regnvejrs- og 3 tørvejrsperioder i 2011/2012

Bakteriologiske undersøgelser på alle vandværker i Odense Kommune efter 3 regnvejrs- og 3 tørvejrsperioder i 2011/2012 Bakteriologiske undersøgelser på alle vandværker i Odense Kommune efter 3 regnvejrs- og 3 tørvejrsperioder i 2011/2012 Richard Jensen Odense Kommune Landbrug og Grundvand Baggrund Bakteriologiske forureninger

Læs mere

Badevandsprofil Assens Næs Strand

Badevandsprofil Assens Næs Strand Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Tilsyn med svømmehaller (godkendelse af haller) Jesper Poulsen Odense Kommune

Tilsyn med svømmehaller (godkendelse af haller) Jesper Poulsen Odense Kommune Tilsyn med svømmehaller (godkendelse af haller) Jesper Poulsen Odense Kommune Præsentation Civilingeniør i Miljøteknologi. AAU 2005 Ansat i MCFT i 2006 bade- /bassinvand Siddet med i arbejdsgruppen for

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår Tranum Vandværk Att.: Morten Jakobsen Uglevej 2 A Tranum 9460 Brovst Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Peter Holdt Direkte 7257

Læs mere

Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk

Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse af Neble og omegns Vandværk Beskrivelse og historie Neble og omegns vandværk er et privat ejet vandværk organiseret som et andelsselskab og beliggende Tjørnemarkvej 31 4780 Stege, matrikelnr.

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand. Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S

Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand. Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S Miljøprojekt Nr. 934 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

HORSENS VAND VANDVÆRKER

HORSENS VAND VANDVÆRKER HORSENS VAND VANDVÆRKER Vand - en vigtig ressource Horsens Vand A/S sikrer, sammen med en række private vandværker, vandforsyningen i Horsens Kommune. Drikkevandet i forsyningsområdet for Horsens Vand

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Danva Forsyninstræf Marts 2015

Danva Forsyninstræf Marts 2015 Danva Forsyninstræf Marts 2015 Kalundborg Forsyning Hans-Martin Friis Møller, Direktør Top-Interessenterne 1 Sikker drift Kalundborg Forsyning A/S er et selvstændigt aktieselskab, som blev dannet januar

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Beskrivelse af Sømarke Vandværk

Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse af Sømarke Vandværk Beskrivelse og historie Sømarke vandværk er et privatejet vandværk, organiseret som en forening. Vandværket er opført i 1976/1977 og er beliggende på Liselundvej 26, 4791

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

KVALITETSSIKRING PÅ VANDVÆRKER (DDS) - EFFEKTEN I ODENSE KOMMUNE

KVALITETSSIKRING PÅ VANDVÆRKER (DDS) - EFFEKTEN I ODENSE KOMMUNE KVALITETSSIKRING PÅ VANDVÆRKER (DDS) - EFFEKTEN I ODENSE KOMMUNE Natur & Miljø 09.06.2016 Richard Jensen Odense Kommune Odense Kommune har et godt samarbejde med de almene vandværker i kommunen gennem

Læs mere

Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug

Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt MILJØstyrelsen 27. november 2005 Vand 2041-0066/67 SR/KRH/4 Redegørelse for feltundersøgelse af plastrør til drikkevandsbrug Baggrund

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Gammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse

Gammelsø Vandværk. Beskrivelse og historie. Grundvandsbeskyttelse Gammelsø Vandværk Beskrivelse og historie Gammelsø Vandværk er et privat ejet A.M.B.A. beliggende Æbelnæsvej 12a, matrikelnr. 2x Æbelnæs By, Damsholte. Vandværket er opført i 1979, men ombygget og renoveret

Læs mere

Vandforsyningsplan 2007 2016 Registreringsrapport

Vandforsyningsplan 2007 2016 Registreringsrapport Vandforsyningsplan 2007 2016 Registreringsrapport Hørsholm Kommune Vandforsyningsplan 2007-2016 Registreringsrapport Udgiver: Hørsholm Kommune Redaktion: Forslag afsluttet maj 2007 Tekst og layout: Rambøll

Læs mere