Indhold. 6 Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst? 8 Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 6 Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst? 8 Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel"

Transkript

1 Tillæg til Teknik & Miljø nr

2 Indhold Tillæg maj Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst? 7 Kan borgerne indgå i den kommunale klimatilpasning, og giver det mening? 8 Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel 10 Fra kommunal myndighed til samarbejdspartner? 11 Gladsaxe først med digital tilsynsplan 12 Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og olieudskillere? 14 Hvad øjet ikke ser skjulte forureningskilder 16 Sammen kan vi gøre en forskel - øget indsigt giver bedre kvalitet i miljøtilsyn 17 Succes med ny genbrugsindsamling i Haderslev 18 Madam Skrald fremmer affaldssorteringen 19 Hvor høj skal prisen være for genanvendelse af byggematerialer? 20 Byggeaffald belastning eller ressource? 21 En rådgivers bud på intelligent dataindsamling nu og i fremtiden 22 Tænk hver en grøn plet ind i indsatsen for biodiversitet 24 Hvad er natur, og findes der oprindelig natur? 26 Markant forbedring af Naturapplikation 27 Begavet grødeskæring kan man praktisere differentieret grødeskæring? 28 Respekt for vandløbet 30 Hjælp til at anvende landbrugets dyrkningsdata til at beskytte natur 31 Opdatering af miljøkrav ved revurdering Virksomheder profilartikler og annoncer 32 RGS 90: Gode nyheder for miljøkvaliteten og genanvendelsen 34 Geodatastyrelsen: Ny model kan forudsige oversvømmelser 36 Bioteria Technologies AB: Leading the biorevolution 38 Videncentret for landbrug: Et grønnere land 39 COWI: En rådgiver der både lytter og stiller spørgsmål 40 Danmarks Miljøportal: Værdifulde data om Danmarks natur 41 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi: DCE står klar til at hjælpe med grønne løsninger 42 ConTerra: ConTerra rådgiver 40 kommuner 43 Grontmij

3

4 Tillæg - maj 2013 Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen redaktion - dette tillæg Michael Nørgaard Et brag af en konference Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning. Hvad forventede vi, da over 600 natur- og miljøfolk sidste år mødtes i to arbejdsdage? Hvad fik vi ud af det? Hvad fik samfundet ud af det? Svaret afhænger helt af den enkelte deltagers eget udbytte. Men fornemmelsen var, at alle fik ny viden og indsigt. Det var som at komme til familiefest. Der blev snakket på kryds og tværs af sektorer, organisationer og virksomheder, gamle bånd blev knyttet igen og forbehold om hinandens systemer blev lagt til side til fordel for dialog og forståelse. Udbyttet var først og fremmest en helt overstrømmende følelse af, at have været med til noget stort. En slags rus over at have oplevet et fællesskab om det ansvar, vi alle har om at sikre bedre forhold for den danske natur og miljøet. Det er min forventning, at konferencen i år kan bruges til at diskutere endnu mere åbent med hinanden om samarbejdet mellem kommuner, regioner og stat. Vi skal ikke forhandle på konferencen. Men konferencen må gerne danne en platform for drøftelse af de bedste løsninger - for vores natur og for miljøet uden skelnen til, hvorledes de er organiseret i dag. Konferencens røde tråd er, hvordan vi kan optimere natur- og miljøindsatsen - uden at gå på kompromis med hverken naturen og miljøet. Det er vores store fælles udfordring. Jeg håber og tror, at vi kan finde frem til gode forslag og pege på områder, hvor vi i samarbejde kan gøre det bedre og billigere. Det er vores fælles ansvar at give den værdi tilbage til samfundet. I dette særtillæg til Teknik & Miljø giver vi ordet videre til en lang række oplægsholdere på Natur & Miljø konferencen De skriver med kant, med engagement og med faglighed. Der er mange flere artikler fra oplægsholdere og meget mere natur og miljø i maj-nummeret af Teknik & Miljø. For Kommunalteknisk Chefforening er denne anden nationale natur- og miljøkonference et bevis på, at der var brug for at skabe en ny konferencetradition, som kan række ud i fremtiden. ISSN Torben Nøhr Teknik- og Miljødirektør i Køge Kommune og formand for KTC

5 natur & Miljø Konferencens røde tråd er, hvordan vi kan optimere natur- og miljøindsatsen - uden at gå på kompromis med hverken naturen og miljøet. Det er vores store fælles udfordring. Jeg håber og tror, at vi kan finde frem til gode forslag og pege på områder, hvor vi i samarbejde kan gøre det bedre og billigere. 5

6 natur & miljø Hvordan bliver oversvømmelser til grøn vækst? Alle ønsker grøn vækst! Klimatilpasning i de danske kommuner kan blive en del af en grøn vækst, men hvordan? Af Miljøpolitisk chef Karin Klitgaard, DI Vi kender alle skrækbillederne af oversvømmede bydele og kældre samt ufremkommelige veje. Hvordan kommer vi derfra til grønne og blå byer? Ét er sikkert. Hvis vi vil løse udfordringen ved kun at etablere større kloakrør, så bliver det hundedyrt og vi får ikke udviklet løsninger, som kan gøre byerne mere attraktive og som kan bruges andre steder i verden. Vi har behov for at udvikle løsninger, som er alsidige og består af en kombination af mange løsninger i et sammensat system. Det er ikke kun Danmark, der skal klimatilpasses. Det skal resten af EU og resten af Verden også. Mange store byer nationalt som globalt vil få store problemer, når de bliver ramt af de nye vejrforhold. Der er derfor et stor eksportpotentiale i de løsninger, der kan anvendes i de danske kommuner hvis vi gør arbejdet ordentligt. Løsninger i systemer sammensat af forskellige produkter giver større eksportværdi, fordi de er sværere at kopiere. Et stærkt hjemmemarked Hvis vi formår det, skaber vi et stærkt hjemmemarked, hvor løsningerne på klimatilpasning kan fremvises og afprøves det giver et godt udstillingsvindue. I praksis er det forsyninger og kommuner, som efterspørger nye innovative løsninger til klimatilpasning. Innovation skal prioriteres, da det ofte tager lidt mere tid. Det kræver vilje fra kommuner, fra forsyninger, fra rådgivere og entreprenører til at indgå i dialog med andre dele af leverandørkæden. Hvis vi skal have nye systemløsninger med stort eksportpotentiale, skal innovationsprocessen og samarbejdet mellem det offentlige og private forud for udbuddene, fungere. Den gode nyhed, er at der findes erfaringer, som der kan bygges videre på. Gennem et stærkt samarbejde mellem Københavns kommune og DI s medlemsvirksomheder med fokus på klimatilpasning af København, har vi afprøvet og indsamlet erfaringer omkring innovativt samarbejde. Københavns kommune har politisk og ledelsesmæssigt valgt at prioritere at få klimatilpasningen til at resultere i løsninger, der både fjerner og tilbageholder vandet og samtidig skaber levende, grønne og blå byrum. Gode råd til at starte en innovativ proces 1. Inden samarbejdet starter skal kommuner eller forsyninger beskrive udfordringerne meget konkret og beskrive, hvad de efterspørger, for eksempel i et bykvarter, der oversvømmes ved store regnmængder. Funktionerne skal beskrives. Det kan for eksempel være, at ingen kældre i Æblekvarteret må blive oversvømmet. Et anslået budget vurderes. 2. Relevante aktører inviteres tidligt i processen til orienterende og konkret snak for at fremme samarbejdet på tværs. Udfordringer og økonomi er meget konkret beskrevet, men uden idéforslag og løsninger. Aktørerne er hele leverandørkæden fra arkitekter, rådgivere, entreprenører og produktionsvirksomheder til kommunale efterspørgere. 3. Før selve udbudsmaterialet udarbejdes, må næste alt ske. Sørg for en opsamling på løsningsidéer og muligheder som baggrund for udarbejdelsen af udbudsmaterialet. I udbuddet vil funktionskrav give plads til anderledes og innovative løsninger. 4. Når tilbud vurderes, så vælg ud fra de totaløkonomiske betragtninger, hvor eksempelvis også miljøeffekten indregnes. Meget er muligt, men det kræver en indsats fra alle aktører. 6

7 natur & Miljø Kan borgerne indgå i den kommunale klimatilpasning, og giver det mening? Der er mange muligheder for at motivere borgerne til at medvirke i kommunernes klimatilpasningsindsats, særligt i de løsninger, hvor byudvikling og klimatilpasning kombineres. Af Dorthe Hedensted Lund, adjunkt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Kommunerne er i fuld gang med at lave klimatilpasningsplaner, først og fremmest for at imødegå den forventede øgede risiko for oversvømmelser som følge af skybrud. Mange kommuner har allerede oplevet massive oversvømmelser, hvilket har fået problemet højt op på den politiske dagsorden. Derfor er planloven revideret, så der nu er bedre muligheder for at bruge lokalplaner som værktøj til at gøre bydele mere klimarobuste. Finansieringsmulighederne er blevet bedre, idet man nu må bruge af forsyningernes takstmidler til at finansiere klimatilpasningsindsatser, hvilket var en del af den økonomiaftale som KL og regeringen har aftalt for 2013, hvor der samlet set afsættes 2,5 milliarder kr. til kommunal klimatilpasning, Men hvordan indgår og kan borgene indgå i den kommunale klimatilpasningsindsats? Borgerinddragelse? Svaret er, at det kommer an på, hvordan kommunerne vælger at gribe udfordringerne an. Vælger man velkendte løsninger, hvor det underjordiske kloaksystem udvides, så det har kapacitet til fremtidens skybrud, så er der måske hverken ret meget rum eller et ret stort behov for at involvere borgene, som er vant til at kloaksystemet er en usynlig service, man først bemærker, når det ikke fungerer, og hvor man forventer at agere i rollen som kunde fremfor som medborger. Vælger man derimod at gribe klimaudfordringen an, så man kombinerer det med byudvikling, og bruger mindre velkendte tiltag, som landskabsbaserede opsamlings- og nedsivningsløsninger, som man bl.a. gør i Middelfart, Skt. Kjelds kvarter og i Kokkedal, så er borgerinddragelsen relevant. Her er det meningen at klimatilpasning skal bidrage til at skabe nye byrum, gøre byen grønnere til gavn for biodiversiteten, forøge rekreationsmulighederne og dermed skabe bedre muligheder for motion mv. Klimatilpasning skal skabe merværdi! Her griber indsatsen langt mere ind i borgernes hverdagsliv og ændrer det fysiske og dermed (måske) også det sociale udtryk i deres by, og så giver det pludselig rigtig meget mening at involvere borgerne. Både så de får indflydelse på byudviklingen men også så de får ejerskab for projekterne. Landskabsbaseret klimatilpasning kan ganske vist give merværdi, men det kræver også en helt anden driftsindsats end kloakker, der typisk holder 50 år, hvor man ikke behøver gøre noget særligt. Hvis borgerne har været med til at skabe en mere klimarobust by, så er der større chance for at de passer på den, og dermed mindsker vedligeholdelsesomkostningerne. Og desuden kan man jo hævde, at borgerinddragelse er en demokratisk ret, når der foretages tiltag, der vedrører borgernes liv og hverdag. Vand som ressource Uanset tilgang kan de borgere, som er grundejere, være med til at opsamle og nedsive regnvand på deres egen grund og dermed mindske afstrømningen til de offentlige systemer. Men der skal selvfølgelig mange grundejere til, før det batter noget. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Københavns Universitet viser, at der rent faktisk er rigtig mange grundejere som allerede opsamler eller gerne vil opsamle regnvand. Ikke for at medvirke til klimatilpasning, men fordi de ser regnvandet som en ressource man gerne vil bruge til havevanding og bilvask. Så der er muligheder for at motivere borgerne til at medvirke til kommunernes klimatilpasningsindsats. 7

8 natur & miljø Klimatilpasning som løftstang til at gentænke en hel bydel I projektet Klimatilpasning Kokkedal er investeringerne på næsten 700 millioner blevet koordineret, så der kan opstå synergi mellem de mange indsatser, så klimatilpasning bruges til at opgradere bydelen og skabe forbindelser på tværs. Af Christian Peter Ibsen, Plan- og klimachef Fredensborg Kommune, Dorthe Hedensted Lund, adjunkt Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Søren Møller Christensen, partner carlberg/christensen Schønherr Arkitekter vandt sammen med BIG Arkitekter og Rambøll arkitektkonkurrence om Klimatilpasning Kokkedal. Teamet arbejder nu på at skabe grundlaget for realiseringen som ventes at starte i slutningen af Illustration: Schønherr. Forstaden Kokkedal i Fredensborg Kommune blev i 2007 og 2010 ramt af massive oversvømmelser. I 2007 blev 20 parcelhuse oversvømmet, i 2010 blev omkring 50 huse ramt af vandmasserne, som kom buldrende ned igennem Usserød Ådal, som foruden Fredensborg Kommune også afvander store del af Rudersdal og Hørsholm kommuner. Klimatilpasning Kokkedal I kølvandet på oversvømmelserne rejste der sig en massiv lokal debat og et stort pres på kommunen for at sikre boligejerne mod lignende fremtidige oversvømmelser. Sideløbende med den lokale debat indgik Fredensborg Kommune en dialog Realdania, med det formål at skifte fokus fra primært at handle om klimatilpasning til at handle om hele bydelens udvikling. Resultatet af diskussionerne blev projektet Klimatilpasning Kokkedal, som siden har udviklet sig, så det i dag bl.a. rummer et fornyet torv midt i bydelen, nye attraktive uderum omkring den lokale hal, forbindelser mellem de forskelle dele af bydelen og attraktive fællesarealer i to store almene bebyggelser. I alt et projekt til 118 millioner. Parallelt med de mange investeringer i lokal håndtering af regnvand og mødesteder bliver der tillige investeret omkring 550 millioner i bygningsrenoveringer. Det unikke ved Klimatilpasning Kokkedal er, at investeringer for næsten 700 millioner er blevet koordineret, så der kan opstå synergi mellem de mange indsatser og de områder, som de hver især fokuserer på. 8

9 natur & Miljø Nordengen Engen Byengen Kokkedal Skole Holmegårdscenteret Plejecenteret Egelunden Skovengen Egedalshallen Egedalsvænge Kokkedal Konkurrenceområde Semioffentlige almene boligområder Offentligt tilgængeligt område I Kokkedal er en lang række aktører gået sammen om at løfte hele den centrale del af byområdet gennem klimatilpasning. Illustration: Fredensborg Kommune. Et af de klassiske problemer i forstadsområder er netop, at de er så velplanlagte, at hver enkelt lille del af bydelen udvikler sig som sin egen lille verden. Det betyder, at de offentlige rum, og de mødesteder, som skal forbinde de mange mennesker i en bydel, kun sjældent fungerer. I slutningen af 2012 vandt Schønherr arkitekter, sammen BIG arkitekter og Rambøll retten til at realisere Klimatilpasning Kokkedal med en vision om at gøre vandets veje til borgernes veje og bruge klimatilpasning til både at opgradere bydelen og skabe forbindelser på tværs. Partnerskab Men hvordan lykkes man med at skabe synergi mellem så mange store investeringer? Bag projektet står et partnerskab bestående af Realdania, Fredensborg Kommune samt de to almene boligselskaber ab Hørsholm Kokkedal og Boligforeningen 3B. Dette partnerskab samarbejder med Fredensborg Forsyning samt Lokale og Anlægsfonden og har en intens dialog med borgerne, foreninger og virksomheder i området. Hvordan får man så stort et samarbejde til at fungere, når det for alle parter ville være meget nemmere blot at holde styr på hver deres del og gøre som man altid har gjort? De næste fire år vil en forskergruppe fra Københavns Universitet fokusere på det spørgsmål. Hvordan skabes opbakning til projektet, når aktørerne har forskellige mål og divergerende hensyn, som de må fokusere på? Hvordan sikres fremdrift og beslutningskompetence med så mange aktører omkring bordet? Parallelt hermed evaluerer andre forskergrupper de vandtekniske og de sociale / arkitektoniske aspekter af Klimatilpasning Kokkedal Følg projektet og forskernes resultater på hvor der også er information om mulighederne for at besøge projektet eller kontakte en oplægsholder, som kan komme ud og fortælle om Klimatilpasning Kokkedal. Indsatsen for klima, natur og miljø kræver investeringer i helhedsorienterede løsninger. Mød os på Natur & Miljø 2013 Natur&Miljø_annonce indd :13:12 9

10 natur & miljø Fra kommunal myndighed til samarbejdspartner? DI er i gang med at indsamle resultater til Lokal Erhvervsklima Undersøgelsen, der offentliggøres i september tager pulsen på, hvordan virksomheder oplever erhvervsklimaet i kommunerne. Af Hanne Schou, underdirektør i DI og Henrik Schramm Rasmussen, souschef i DI I disse uger modtager cirka virksomheder inden for blandt andet produktion, service og transport et spørgeskema fra Dansk Industri. Vi beder virksomhedslederne om at vurdere, hvor tilfredse de er med deres kommune på konkrete områder, der påvirker det lokale erhvervslivs konkurrenceevne og mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Resultaterne indgår i DI s Lokalt Erhvervsklima 2013, som bliver offentliggjort i begyndelsen af september. Undersøgelsen har dokumenteret, at der er store forskelle i de betingelser, virksomhederne har i de enkelte kommuner. Sidste år svarede eksempelvis kun halvdelen, at de var tilfredse med deres kommune. En væsentlig del af virksomhedernes kontakt til kommunerne går gennem sagsbehandlere i jobcentre og på miljø- og byggeområdet. Især byggesager, men også miljøsager, halter, når erhvervslivet bedømmer kommunerne på landsplan. Men også her med store variationer kommunerne imellem. Når virksomhederne bedømmer kommunens sagsbehandling negativt, kan det skyldes en dårlig dialog eller en langsommelig sagsbehandling, der forhindrer virksomheden i at beslutte, om den skal investere eller ej. Hvis for eksempel en virksomhed modtager en stor ordre, som kræver at en lagerbygning bliver udvidet, er det jo ikke muligt at vente i flere måneder på en tilladelse. Så går ordren til en anden virksomhed, måske i et andet land. Virksomhederne skal være parate til at omstille sig fra dag til dag, derfor er de afhængige af en hurtig sagsbehandling i kommunerne. Kilde: DI-undersøgelse Mange kommuner har succes med at fastsætte og offentliggøre servicemål og tidsfrister på behandling af sager, ligesom mange kommuner med held etablerer én indgang for erhvervslivet eller udpeger en tov-holder, der hjælper virksomheden hele vejen igennem eksempelvis en byggesag. Vi ser også digitale systemer, hvor virksomheder kan logge ind og se, hvor langt deres sag er nået i processen. Det er med til at afstemme forventninger og forbedre kommunikationen til gavn for begge parter. Kommunerne er også i global konkurrence Når virksomheden får gode ordrer, bliver de ofte omsat til lokale arbejdspladser, men det er alles kamp mod alle. I dag er virksomhederne oppe mod konkurrenter fra hele verden, når ordrerne bliver placeret, og det samme er kommunerne. Det globale marked er frit tilgængeligt for investorer. Når de skal vurdere, hvor en ny virksomhed skal placeres, så bliver de varer, kommunerne har på hylderne, vurderet og testet på samme måde, som når en kunde beslutter sig for at lægge en ordre hos en leverandør. Investorerne vurderer en lang række faktorer. Kommunens attitude over for erhvervslivet, infrastrukturen, uddannelsesmiljøet og tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Afgifter og gebyrer der påvirker deres afkast. Den fysiske planlægning, muligheden for erhvervsgrunde og alle de øvrige indikatorer, som vi netop beder virksomhederne vurdere i Lokalt Erhvervsklima. Kommunerne og erhvervslivet har fælles interesser i at præstere i verdensklasse, når det handler om kvalitet og effektivitet. Det får virksomheder til at vinde ordrer og kommunerne til at tiltrække investeringer og dermed arbejdspladser. Retningen er rigtig DI kvitterer for, at de fleste kommuner har styrket indsatsen over for erhvervslivet. Nogle har indført én indgang for erhvervslivet. Andre er i gang med en kulturændring i forvaltningen, hvor myndighedskasketten suppleres med et service-gén. Kommunerne bevæger sig i den rigtige retning. Spørgsmålet er, om der er en kommune, der i årets Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse fravrister Herning titlen som landets bedste erhvervskommune. Det får vi at se til september. 10

11 natur & Miljø Gladsaxe først med digital tilsynsplan Bedre lokal politisk forankring og øget mulighed for at synliggøre kommunens indsats med miljøtilsyn på virksomheder bliver en følge af den nye tilsynsbekendtgørelse. Det forudsiger Cheri-Mae Marlena Willamson (B) formand for Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune. Gladsaxes Miljøudvalg har vedtaget et forslag til tilsynsplan, som er klar til at blive sendt i høring, når tilsynsbekendtgørelsen træder i kraft. Af Maria Bukhave, Gladsaxe Kommune Tilsynsplanen vil give et politisk signal til omgivelserne om, at miljøarbejdet bliver prioriteret. I Gladsaxe lægger Miljøudvalget op til, at virksomhederne skal have flere tilsyn end de minimumsfrekvenser, som er aftalt mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening. -Tilsynsplanen har givet os en platform til at tydeliggøre vores høje kvalitet i miljøtilsynet og gode dialog med virksomhederne. Udover det lovpligtige, fortæller vores tilsynsplan nemlig også, hvordan vi bruger den personlige kontakt ved tilsynet, til at tale om, hvad virksomheden kan gøre for at spare energi og håndtere de kraftige regnskyl, vi får flere af, siger Cheri-Mae Marlena Willamson (B)formand for Miljøudvalget. -Vi ser også nogle klare fordele i at politikerne har godkendt målene for miljøtilsyn. Det giver bedre politisk forankring, når udvalget eksempelvis forholder sig til, hvor mange tilsyn kommunen skal ud på, udtaler Maria Bukhave, tilsynsmedarbejder i Gladsaxe Kommune. Større åbenhed om miljøtilsynet En anden gevinst ved tilsynsplanen er, at den også vil sikre større åbenhed. Virksomhederne kan læse konkret, hvad et tilsyn går ud på og borgerne får nemmere adgang til viden om de miljøforhold kommunen regulerer ude på virksomhederne. Natur- og Miljøsamarbejdet som affyringsrampe For at spare ressourcer og sikre høj kvalitet har Gladsaxe Kommune samarbejdet med de øvrige kommuner i Natur- og Miljøsamarbejdet om et fælles koncept for tilsynsplanen. Konceptet afspejler kravene i bekendtgørelsen og er samtidig bygget op, så det kan give læsevenlige tilsynsplaner. De enkelte kommuner kan så tilpasse konceptet deres specifikke betingelser ud fra erhvervssammensætning, politiske målsætninger mv. Digital planportal giver bedre overblik Gladsaxes tilsynsplan bliver kun udgivet elektronisk og vil blive en del af Gladsaxe Kommunes nye planportal, hvor alle planer på det tekniske område ligger. På planportalen vil tilsynsplanen komme til at hænge sammen med eksempelvis kommuneplanen, den kommende affaldsplan, spildevandsplan mv. - Det skaber overblik og sammenhæng mellem kommunens mål på forskellige områder, når borgerne og virksomhederne kan klikke sig frem og tilbage mellem planerne. Og det vil styrke dialogen med borgere, når det er så gennemskueligt, siger Cheri- Mae Marlena Willamson (B)formand for Miljøudvalget. Du finder Gladsaxes planportal på gladsaxe.dk/tekniskeplaner Fakta om Natur- og Miljøsamarbejdet Natur- og Miljøsamarbejdet består af syv kommuner i Storkøbenhavn, som har en fælles kommunikationsplatform under Kommunal Teknisk Chefforening (KTC-portalen). Medlemskommunerne er: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk og Rudersdal Fakta om Gladsaxe Gladsaxe Kommune fører miljøtilsyn med cirka 170 virksomheder fordelt på én IED-virksomhed, 23 godkendelsespligtige og 134 gebyrpligtige virksomheder samt cirka 10 øvrige virksomheder, som blandt andet er benzinstationer. I Gladsaxe er der tre erhvervsområder, hvor de fleste af de tilsynspligtige virksomheder ligger. 11

12 natur & miljø Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og olieudskillere? Teknologisk Institut beskrev i Rørcenter-anvisning nr. 6, marts 2004 de store usikkerheder, der er ved tæthedsprøvning med vand af benzin- og olieudskiller efter DS 455, idet testperioden burde ændres fra 10 minutter til mindst en time. Miljøstyrelsen skrev denne anbefaling ind i Spildevandsvejledning nr. 2, Men der er opstået endnu en usikkerhed, idet DS 455 ikke foreskriver, at rørledningerne skal indgå i tæthedsprøvningen. Af Bibbi Walsh, Gladsaxe Kommune I DS 455 om Tæthed af afløbssystemer i jord, 1. udgave januar 1985, fremgår det, at brønde og olieudskillere skal testes for sig. Det vil sige, at olieudskilleren skal afproppes i tilløbs- og afløbsrøret (se figur) og herefter fyldes med vand i en time, hvorefter vandstanden tjekkes for om, den er faldet mere end tilladt. Erfaringer viser i praksis, at utæthederne ofte skal findes uden for olieudskilleren, da rørene til olieudskilleren ofte har løsnet sig fra olieudskilleren. Skaden kan være sket allerede i etableringsfasen, eller som følge af differenssætninger. Det skyldes, at olieudskilleren bliver stående, fordi den er godt understøttet. Tilløbs- og afløbsledningerne er derimod sjældent lige så godt understøttede, hvilket medfører, at de med tiden sætter sig, så der opstår brud og utætheder ved tilløb og afløb. I Gladsaxe Kommune har der af og til været mistanke om forureninger fra en olieudskiller, idet en afgrænsning af en jordforurening eksempelvis har vist, at olieudskilleren er placeret midt i hotspot. Men når virksomheden har tæthedsprøvet olieudskilleren, er den fundet tæt. I disse sager har Gladsaxe Kommune gentaget tæthedsprøvningen og taget tilløbsrøret til olieudskilleren med i testen. Og så er der pludselig fundet utætheder, hvilket er uhensigtsmæssigt, da det er i tilgangsrøret, at man kan forvente den største koncentration af olie! Det fremgår af Teknik og Miljø, april 2012 om olieudskillere, at flere kommuner heriblandt Århus Kommune gennem årene har lavet tæthedsprøvninger af et større antal olieudskillere, hvor det har vist sig, at fra omkring en femtedel og op til næsten halvdelen af de Afpropning af olieudskiller ved tæthedsprøvning efter DS 455 Afpropning for at få testet olieudskilleren og det tilhørende tilløbsrør 12

13 natur & Miljø Observationer af utæthed eller forurening fra olieudskillere (OU) testede olieudskillere var utætte. I figur ses en række kommuners testresultater. Aino Takanabe fra Miljøafdelingen i Århus Kommune har bekræftet, at de i undersøgelsen kun testede selve olieudskilleren og ikke de tilhørende rør. Derudover kan dette testresultat på 40 % utætte olieudskillere formentlig være langt større, hvis tilløbsrørene til olieudskilleren havde indgået i tæthedsprøvningerne. en virksomhed kan ende med at stå med en større forurening på grunden. Derfor opfordres kommunernes miljøsagsbehandlere til at påbyde tæthedsprøvninger, hvor rørledningerne indgår i testen, eller endnu bedre, at DS 455 ændres til, at det klart fremgår, at en tæthedsprøvning også omfatter de tilhørende rør især tilløbsrøret til olieudskilleren. Tæthedsprøvning også af tilløbsrør Hvis man vil være sikker på, at hele udskilleranlægget er tæt, skal rørledningerne indgå i tæthedsprøvningen. En tæthedsprøvning, der kun omfatter olieudskilleren kan give en falsk viden, og udsivning fra et utæt tilløbsrør kan pågå i mange år, hvormed HVAD BETYDER IE-DIREKTIVET FOR DIN KOMMUNE? NIRAS A/S ENVINA_2013_05_54,7x177_USO_VIG_1.indd :24:50 13

14 natur & miljø Hvad øjet ikke ser skjulte forureningskilder Spildevand på virksomheder indeholder ofte kemikalier, derfor er det et problem hvis olieudskillere og kloakker er utætte, da udsivning ofte medfører forureninger. I denne artikel beskrives de hjemler i lovgivningen, som miljømyndighederne i kommunerne har, når der skal gives påbud om undersøgelse og eventuel oprensning. Af Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune Da olieudskillere og kloakker ligger nede i jorden, vil utætheder normalt ikke blive opdaget ved almindelig drift af virksomheden. Utætheder på disse installationer opdages derfor oftest kun hvis de undersøges. Miljøbeskyttelsesloven giver kommunen mulighed for at påbyde virksomheden at undersøge om eksempelvis kloakker og olieudskillere er tætte. Viser det sig, at de ikke er tætte, så er der stor sandsynlighed for at der er sket udsivning og dermed forurening af jorden. For at få undersøgt om det er tilfældet, er der i Jordforurenings-loven mulighed for at give påbud til virksomheden om at undersøge om der er sket jord-forurening. Påbud om undersøgelse af tæthed af olieudskillere og kloakker 72 i Miljøbeskyttelsesloven er den hjemmel, kommunen skal bruge til at påbyde virksomheden at undersøge om en olieudskiller eller kloak er tæt. Men en af forudsætningerne for at kunne bruge 72 er, at der er en begrundet mistanke om, at installationerne er utætte. Flere undersøgelser peger på, at en stor del (25 50 %) af olieudskillerne kan være utætte. Hertil skal det tilføjes, at den metode, der er anvendt til tæthedsprøvning ikke inkluderer rørene, der løber til olieudskilleren. Dette emne er beskrevet mere indgående i en anden artikel Er DS 455 præcis omkring udførelse af tæthedsprøvninger af benzin- og 14

15 natur & Miljø olieudskillere?. Pointen er, at det sandsynligvis er en større procentdel, der kan være utætte. For at styrke mistankegrundlaget, kan vi som miljømyndighed, selv undersøge om der er sket forurening. Dette kan eksempelvis gøres forholdsvis billigt ved, at få lavet en boring ved tilløbssiden til olieudskilleren. En jordprøve vil hurtigt afgøre om der er forurening. Hvis der er forurening kan vi med rette hævde, at der er begrundet mistanke om, at der er utætheder på anlægget. Og så kan man påbyde virksomheden, at få undersøgt olieudskilleren og de tilhørende rørføringer. Erfaringer med kloakker, der er etableret før ca. 1970, viser, at de ofte er lavet på en måde, så der især fra samlingerne kan ske udsivning og dermed kan være risiko for forurening. Erfaringer fra Gladsaxe har vist, at der ved undersøgelse af kloakker på 5 benzinstationer blev påvist forurening ved alle kloakkerne på alle 5 stationer. Det er ofte vanskeligt, at tæthedsprøve kloakker med vand og derfor bliver kloaker oftest undersøgt ved tv-inspektion. Man skal dog være opmærksom på, at tv-inspektion er en grov metode, der eksempelvis ikke kan afsløre manglende pakninger mellem rørene og der derfor godt kan være utætheder. Olieudskillere bør tæthedsprøves med vand. de såkaldte undersøgelsespåbud. Dog skal man være opmærksom på, at hvis der ikke påvises forurening, så skal miljømyndigheden betale for undersøgelsen. Hvis undersøgelsen, med høj grad af sikkerhed, kan dokumentere, at forureningen er sket efter 2001, så findes hjemlen til at påbyde oprensning eller afværge af forureningen i 41. Men er forureningen sket før 2001, så begynder det at blive kompliceret. Det er faktisk så kompliceret, at det ikke er plads til at skrive om det i denne artikel. Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder 1. udgave Februar 2011 Ballerup Frederiksberg og Herlev Kommune Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn på virksomheder 1. udgave Undersøgelse af mulig jordforurening Når der er konstateret utætheder, er næste skridt at få virksomheden til at undersøge, om der er sket forurening. Hjemlen til at kræve undersøgelse er 40 er i Jordforureningsloven. Denne hjemmel er så klar, at det er sjældent, at der opstår uenighed om Læs mere Problemstillingerne med bl.a. olieudskillere, kloakker og påbud er mere indgående beskrevet i rapporten Forebyggelse af jordforurening ved tilsyn, som er lavet af Miljøsamarbejdet. Rapporten kan downloades på: uploads/public/documents/forebyggelsesrapporten_2011_0.pdf Februar 2011 byer med plads til vand er det korte svar 55x177_Byer med plads til vand_tryk.indd 1 4/15/2013 3:35:08 PM 15

16 natur & miljø Sammen kan vi gøre en forskel - øget indsigt giver bedre kvalitet i miljøtilsyn Erfaringer fra Natur-og Miljøsamarbejdet har vist, at man ved at udnytte medarbejdernes kompetencer på tværs af kommunegrænserne kan øge vidensdeling og styrke kvaliteten af miljøtilsyn. Men samtidig er det vigtigt, at erfaringerne samles i rapporter til brug for vidensdeling. Af Claus Frydenlund på vegne af Natur- og Miljøsamarbejdet Natur- og Miljøsamarbejdet mellem 7 kommuner omkring København har igennem tiden udarbejdet en række arbejdsrapporter som støtter samarbejde og videndeling. Rapporterne er lavet, fordi der ikke fandtes tilstrækkeligt materiale til medarbejderne, når de skulle på tilsyn på virksomhederne. De tre rapporter er: Kommunal miljøregulering af renserier (Renserirapporten), Benzinstationer orienterende baggrundsviden og vejledning ved tilsyn og forurening på benzinstationer (Benzinstationsrapporten) og Forebyggelse af forurening ved tilsyn på virksomheder (Forebyggelsesrapporten). Renserier og benzinstationer er blandt de virksomheder i Danmark, hvor der traditionelt er konstateret de største jord- og grundvandsforureninger. Og det er kommunen, der er tilsynsmyndighed. Derfor var det naturligt, at det var de brancher, der først var i fokus for samarbejdet. Ofte er miljøproblemer komplekse, og det har derfor været en stor fordel i arbejdet med rapporterne, at der har deltaget både tilsynsmedarbejdere og medarbejdere, der primært beskæftiger sig med jord- og grundvandsforureninger. Det har været lærerigt for deltagerne at få kendskab til hinandens arbejdsområder, og de har opnået en viden, der også øger kvaliteten af tilsynet. Renserirapporten Renserirapporten skal særligt fremhæves, fordi den rapport medførte, at der efterfølgende blev lavet en bekendtgørelse om regulering af renserier (note 1). Arbejdsgruppen opdagede, at dampe fra renserierne kunne trænge ind i nærliggende boliger. Ved at sammenholde erfaringer fra afdampning fra jordforurening med de koncentrationer af rensevæske, der var tilladt inde i renserierne, var der en faktor gange til forskel. Et af kravene i bekendtgørelsen blev derfor, at der skulle etableres undertryk, kulfiltrer og andre foranstaltninger i renserierne. Arbejdsrapporten foreligger stadig kun i udkast, men er en af de eneste rapporter, der handler om miljøregulering af renserier. Selv om den er fra år 2000 er den stadig nyttig som introduktion til tilsyn med renserier. Benzinrapporten Baggrunden for Benzinrapporten fra 2005 var ligeledes, at der ikke fandtes noget materiale om benzinstationer til brug for tilsynsarbejdet. Der var og er stadig stor interesse for rapporten og den er distribueret til kolleger i mange kommuner, ligesom den bliver brugt af rådgivende ingeniørfirmaer. Forebyggelse af forurening ved tilsyn på virksomheder I 2011 lavede vi Forebyggelsesrapporten, som styrker tilsynsarbejdet med olieudskillere, tanke, belægninger og kloakker. Desuden er det beskrevet, hvordan kommunen skal forholde sig til påbud i sager, hvor der er konstateret jordforurening. På det møde, hvor rapporten blev præsenteret, deltog ikke mindre end 110 medarbejdere fra kommuner, regioner og Miljøstyrelsen, og vi har efterfølgende præsenteret rapporten for over 25 kommuner. I den kommende fremtid arbejdes med fælles retningslinjer for nedsivning af regnvand, indsatsplaner og måske en særlig fokus på miljøboringer. Link til Benzinrapporten: Link til Renserirapporten:: public/documents/renserirapport_miljoesamarbejdet_2000_1.pdf Link til Forebyggelsesrapporten:http://netvaerk.ktc.dk/sites/default/files/uploads/ public/documents/forebyggelsesrapporten_2011_0.pdf Natur- og Miljøsamarbejdet er i dag et samarbejde mellem følgende kommuner: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune. I de syv kommuner bor der ca indbyggere, dvs. mere en hver 10. dansker. Historisk startede samarbejdet i 2000 under navnet Miljøsamarbejdet med kommunerne Gentofte, Gladsaxe, Lymgby-Taarbæk og Søllerød, men efter kommunalreformen blev Miljøsamarbejdet udvidet med Ballerup, Herlev og Frederiksberg og ændrede navn til Natur- og Miljøsamarbejdet. Note 1: Bekendtgørelse om etablering og drift af renserier, nr. 80 af 11. januar

17 natur & Miljø Succes med ny genbrugsindsamling i Haderslev Forsyningsselskabet Provas står for håndtering af affald og genbrug i Haderslev Kommune. I 2011 indførte Provas en ny ordning for indsamling af genbrug. Ordningen er blevet en stor succes og har medført en stigning i de indsamlede mængder genbrug. Af Projektmedarbejder Laila Rønde Skov, Provas, Haderslev Indsamlingen i Haderslev startede i 1978 som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. Haderslev Kommune har indsamlet genanvendelige materialer siden Dengang skulle husstandene stille materialerne ud til offentlig vej på en fastsat indsamlingsdag, hvorfra de blev indsamlet og kørt til sortering og genanvendelse. Indsamlingen startede som et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse. Denne ordning blev stort set bevaret frem til 2005, hvorefter kommunen begyndte at udlevere plastposer til indsamlingen. Poserne blev indsamlet hver fjerde uge. I en lille del af kommunen foregik indsamlingen i stedet i en genbrugsbeholder. Denne indsamlingsform ophørte i 2011 og blev erstattet af en genbrugsbeholder. Det nye indsamlingssystem Den todelte beholder er indrettet med to rum: Et til glas, flasker, plastdunke og metaldåser og et til pap, papir og plastfolie. Beholderen tømmes hver fjerde uge. Det sker på en fastlagt afhentningsdag, som fremgår af en husstandsomdelt kalender. Ordningen er såkaldt skelordning, hvor kunden selv skal sørge for at køre beholderen ud til skel på tømmedagen, hvis den skal tømmes. Provas tilbyder at sende en sms med en påmindelse dagen inden. Provas har ca beholdere ude hos kunderne. 85 % af disse stilles ud til tømning hver fjerde uge. Miljøstationer Den todelte beholder fungerer bedst i enfamiliehuse, og derfor er der andre indsamlingstilbud til flerfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger. Her foregår indsamlingen i fælles miljøstationer. Provas har 225 miljøstationer. Mere genbrug Den nye indsamlingsordning har resulteret i, at der indsamles mere til genanvendelse end tidligere. På årsbasis er der i gennemsnit indsamlet 19 kg mere pr. husstand, fordelt på alle kommunens ordninger (genbrugsbeholder, miljøstationer og genbrugspladsen). Det betyder, at de genanvendelige materialer ikke kun har flyttet sig fra genbrugspladsen til genbrugsbeholderen, men at ordningen har fået kunderne til at foretage en bedre sortering. Vi ved desuden, at 90 % af papirpotentialet indsamles. Den efterfølgende behandling De indsamlede fraktioner sorteres hos Dansk Affald, som ligeledes sørger for afsætning af fraktionerne til genanvendelse. Ca. 3,5 % af de indsamlede mængder bortskaffes til forbrænding, hvilket svarer til ca. 7 kg pr. husstand pr. år. Affaldet består hovedsageligt af dagrenovation. Fakta om indsamlingen - mængden af indsamlede materialer til genanvendelse er steget med 19 kg pr. husstand % af papirpotentialet indsamles. - Stor kundetilfredshed 85 % benytter ordningen hver fjerde uge. - Omkostningerne til tømning, sortering og afsætning af fraktionerne ligger mellem 11 og 15 kr. pr. tømning. Fakta om Provas - Håndterer vand, affald og spildevand i Haderslev Kommune og blev privatiseret 1. januar Provas er et fælles kaldenavn for fire aktieselskaber og står for Professionel vand, affald og spildevand medarbejdere. - Driver 16 renseanlæg, tre genbrugspladser og tre vandværker og står for afhentning af restaffald og genbrug i kommunen. 17

18 natur & miljø Madam Skrald fremmer affaldssorteringen I Herlev har Madam Skrald beholderen siden april 2012 taget imod papir, glas, plast og metal fra borgere i parcel- og rækkehuse. Hver husstand har sorteret 200 kg til genanvendelse i løbet af det første år - en 50 % forøgelse efter Madam Skralds ankomst. Af Susanne Bruun Jakobsen, Herlev Kommune Mere end parcel- og rækkehuse har taget imod en 4-kammeret Madam Skrald beholder. Den er et supplement til ordningerne for dagrenovation, haveaffald og storskrald. Borgerne kan tilmelde sig en sms-service til påmindelse om, at beholderen skal køres ud til skel. Hver husstand har i gennemsnit sorteret 121 kg papir, 52 kg glas, 18 kg plast og 9 kg metal i Madam Skrald. Det betyder, at de har nedsat CO2 udledning med 350 kg CO2 alene ved at sortere disse 4 typer affald. Familier er eksperter i eget liv forvaltningen i løsninger Madam Skrald holdt første gang sit indtog i Herlev i sommeren 2011, da 100 familier afprøvede ordningen. Kommunen havde stor gavn af familiernes tilbagemeldinger. F.eks. blev indretning af beholderen tilpasset og informationsmaterialet tilrettet med mere realistiske fotos. Og familierne har fungeret som ambassadører for den nye ordning på en helt anden måde, end kommunens eget personale kan. Herved fik kommunen kvalificeret ordningen, inden den skulle i fuld drift, og fik hjælp til at bane vejen for nye vaner. Implementering Da Madam Skrald blev rullet ud til alle parcel- og rækkehuse var det muligt at sige nej tak til beholderen. Et nej tak giver ikke reduceret betaling og betyder, at husstanden selv skal bortskaffe papir, plast, glas og metal til kuber eller genbrugsstation. Resultatet er, at over 90 % af husstandene har valgt at tage imod beholderen. Spændende har det været efterfølgende, om beholderen rent faktisk bliver brugt. En undersøgelse en måned i efteråret 2012 viste, at 9 ud af 10 deltagende familier satte den frem på tømmedagen. Borgerne har været meget tilfredse. De er glade for at have et sted at gøre af affaldet. Blandt de borgere, som har sagt nej tak, er både modstandere af sortering og beholderens udseende, borgere som synes de har meget lidt affald, og borgere som hellere selv vil køre til genbrugsstationen. Udfordringer Selvom ordningen var testet af familierne i 2011, har drift hos husstande alligevel bragt lidt udfordringer. I starten blev der lagt en del pap og karton i beholderen, selvom sorteringsvejledningen fortæller, at der kun samles papir. Endvidere har den 4-kammerede bil vanskeligt ved at håndtere hårdt og stort metal. Der blev derfor sat en max. størrelse på metallet. Men bilen er fortsat udfordret af hårdt metal. Udfordringerne har krævet ekstra information og en god indsats fra skraldemandens side. Madam Skrald er en god fortælling Generelt har kommunen oplevet, at Herlev borgerne er gode til at sortere og, at kvaliteten af det indsamlede affald er god. Kommunen er derfor samlet set meget tilfreds med det første år med Madam Skrald. Brugerinddragelse har givet pote, 9 ud af 10 vil gerne sortere og samlet set har Madam Skrald været en god historie for såvel borgere, politikere som medarbejdere. 18

19 natur & Miljø Hvor høj skal prisen være for genanvendelse af byggematerialer? I begyndelsen af firserne fik man øjnene op for, at asbest var farligt og det blev derfor efterfølgende udfaset. I dag er asbest velreguleret, og de fleste mennesker ved, at man skal være forsigtig i omgangen med asbest. Nu er det PCB og bly, der er kommet i søgelyset. Af Kim W. Jensen, Gladsaxe Kommune Korrekt mærkning af byggeaffald er vigtig Fra første januar 2013 er der kommet særlige regler om, at man skal screene for PCB, hvis et renoverings- eller nedrivningsprojekt omfatter en bygning, der er opført eller renoveret i perioden og omfatter et areal på mere end 10 m2 eller 1 tons byggeaffald. Hvis screeningen sandsynliggør, at der kan være PCB i byggematerialerne, skal der tages prøver og analyseres for PCB. Der udarbejdes en rapport, der skal danne baggrund for anmeldelse af det PCB-holdige affald i byggematerialerne. Kommunen skal klassificere byggeaffaldet, der som udgangspunkt skal kildesorteres og genanvendes. Det materiale, der ikke kan genanvendes skal anvises til forbrænding eller deponi. De samme regler gælder i princippet for blyholdigt affald, og uanset om der er tale om blyholdigt byggeaffald eller byggeaffald indeholdende PCB, kan der være en stor regning at betale. Skal blyholdigt byggeaffald genanvendes for enhver pris? I 2011 fik Gladsaxe en henvendelse fra et boligselskab, der stod for at skulle nedrive ca. 70 rækkehuse fra 1950 erne og opføre nye boliger. En række prøver af facademalingen på betonen viste et indhold af bly, der krævede en form for speciel behandling. Der var tale om ca tons beton med blyholdigt maling. I Tabel 1 er skitseret forskellen i økonomien ved henholdsvis genanvendelse og deponering. Her skønnede kommunen, at den miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinst ikke stod mål med den økonomiske byrde, og anviste affaldet til deponering, frem for at kræve kildesortering af affaldet til genanvendelse. Man kan diskutere om beslutningen er rigtig eller forkert, da der på den ene side ikke er klokkeklare regler på området, men på den anden side vil landets resterende deponier hurtigt blive fyldt op med forurenet byggeaffald. Klare regler efterlyses! Vi har endnu kun set toppen af isbjerget, da ingen kender omfanget af byggematerialer, der potentielt indeholder problematiske stoffer. Det skønnes, at ca. en tredjedel af bygningsmassen i Danmark er opført i perioden I Gladsaxe Kommune er tallet ca. halvdelen af den samlede bygningsmasse. Med den relativt store bygningsmasse, der er til stede i landet, ligger der med stor sandsynlighed millioner af tons potentielt forurenet byggeaffald, der venter på at blive behandlet efter reglerne. Hvornår skal man stille krav om afslibning af farlige stoffer på byggematerialer, der fremmer genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, frem for at deponere byggeaffaldet, og hvor høj skal prisen være for et tons genbrugsmaterialer? Da antallet af sager vokser, hvor den enkelte kommune skal tage stilling til, hvordan byggeaffald med problematiske stoffer skal håndteres og bortskaffes, efterlyses nogle nationale regler for, hvordan kommunerne fremover skal behandle den slags sager. Økonomi ved genanvendelse og deponering Nedrivningsfirmaet gav et tilbud på afrensning af facademalingen, og prisen lå i omegnen af 11 millioner kroner, svarende til ca kroner pr. tons beton til genanvendelse. Prisen for at nedbryde betonen med maling og køre til deponi lå på omkring tre millioner kroner, svarende til ca kroner pr. tons. 19

20 natur & miljø Byggeaffald belastning eller ressource? Kommuner, bygherrer, entreprenører og rådgivere må sammen påtage sig ansvaret for miljøfarlige stoffer i byggeaffald. Af Bo Alslev, Biolog, NIRAS A/S Selvom håndtering af PCB og øvrige miljøfarlige stoffer i bygge- og anlægsaffald er i rivende udvikling og en lang række aktører udviser stor interesse og virkelyst på området, er vi ikke i mål med arbejdet. Den nye anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald har været gældende i 4-5 måneder. NIRAS oplever som landsdækkende firma oplever stor forskel mellem landets kommuner i forhold til krav til undersøgelser, oplysninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald og generelt kendskab til området. Vi ser, at der i nedrivning- og renoveringssager hersker en stor usikkerhed hos myndigheder og bygherrer om, hvornår nok er nok? Affaldsbekendtgørelsens screeningskrav for PCB udelukker f.eks. ikke, at der skal screenes for andre miljøfarlige stoffer. Ingen må ignorere miljøhensynet Der er mange penge på spil for alle parter, men hvis miljøhensynet ignoreres vil både affalds- og arbejdsmiljølovgivningen blive tilsidesat. Det ødelægger systemets troværdighed og forvrænger de markedsvilkår, der bør være ens for alle. Branchen har som fælles opgave at udbrede kendskabet til håndteringen af miljøfarlige stoffer samt at implementere dette i sagerne, så hverken miljø eller menneskers sundhed tilsidesættes. Vi skal stille krav Vi skal i branchen stille krav til hinanden om at være vores ansvar bevidst. Man kan som seriøs bygherre, rådgiver eller nedriver på området ikke dække sig ind under, at det krævede kommunen ikke. Man kan som myndighed ikke længere undlade at gøre private og offentlige bygherrer det klart, at der nu er krav om, at bygge- og anlægsaffald skal anmeldes og at miljølovgivningen skal overholdes. Oplysning og krav landet over på disse punkter er afgørende, hvis ikke hele idéen med genanvendelse af bygge- og anlægsaffald skal undergraves af mistillid til de genanvendelige materialers renhed og kvalitet. Mange bække små en udfordring i sagsbehandlingen På større nedrivnings- og renoveringssager som skoler og sygehuse bør projektets rådgivere have erfaring med håndtering af de miljøfarlige stoffer - og kommunernes udfordringer derfor blot være et spørgsmål om ressourcer og kendskab til området. I mindre projekter, som renoveringer af parcelhuse, er det professionelle set up imidlertid ofte ikke tilstede. Hvis lokale håndværkere eller husejere ikke er bekendt med gældende lovgivning, er der således fare for, at forurenet bygge- og anlægsaffald håndteres forkert - med risiko for miljø, beboere og håndværkere. Disse sager fylder ikke så meget i den samlede mængde af genanvendelige bygningsmaterialer, men myndighedsbehandlingen kan være lige så tidskrævende som en stor sag, hvis der kommunens side ikke er implementeret retningslinjer for sådanne mindre sager. Det er svært at vide, hvornår nok er nok, når der skal tages prøver af miljøfarlige stoffer i nedrivnings- og renoveringssager. Øg kendskabet til anmeldelse af bygningsaffald via: Hjemmesider med kortfattede krav og budskaber det er bygherren, der skal dokumentere og ikke kommunen, der skal kvalitetssikre. Samarbejde mellem kommunens miljø- og bygningsafdelinger stjernehøring, standardskema, standardbreve. Kommunal erfaringsudveksling ERFA-grupper, øg ensartetheden regionalt/landsdækkende. Orienterings- og dialogmøder med entreprenører samt større bygherrer om de nye krav. 20

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø

Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014. jura uddan. For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere. Miljø Start for hold O: november 2013 Start for hold P: november 2014 KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere KL s Miljø jura uddan nelse For erfarne miljøsagsbehandlere og ledere

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner:

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Kommunen er forsyningsmyndighed vedr. vand, varme, kloak og affald. Det er imidlertid private vandværker, SEAS-NVE, Solrød Fjernvarmeselskab og Hovedstadens Naturgasselskab der leverer vand, elektricitet,

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening. Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune

Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening. Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Tilsyn med belægninger og olieudskillere - i relation til jordforurening Ved Martin Pedersen og Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Indhold 1. Præsentation af Slagelse Kommunes kampagne 2. Resultater

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011

DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011 Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011 DANSK BYGGERI UNDERSØGELSE AF INDSATSPULJEN I 2010 OG 2011 Revision 3 Dato 13-03-2010 Udarbejdet

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere