Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
|
|
- Tina Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk analyse af de (hade)ord, der optræder i artikler om muslimer i danske medier. Den gode tone er tilbage om ikke andet så i medierne. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs bebudede opgør med tonen i den danske udlændingedebat påkaldte sig i de sidste uger af en del opmærksomhed. Opgøret blev af nogle budt velkommen som en tilbagekomst af anstændighed og medmenneskelighed i den danske udlændingedebat. Andre beskyldte integrationsministeren for at gå fundamentalistiske muslimers ærinde. Men uanset i hvilken vægtskål, man ønsker at lægge sit eget debatlod, kunne det - for at forblive tro mod ministerens insisteren på grundighed og redelighed i medierne - være på sin plads at stille spørgsmål om, hvordan det egentligt er med tonen overfor muslimer i danske medier. Hvor grov er den, er den blevet grovere, og hvem fører det grove(ste) ord? Stigmatisering Verbal brændemærkning og stigmatisering af anderledes tænkende eller troende starter med, at en bestemt gruppe i samfundet italesættes som en afgrænset social enhed, der adskiller sig fra samfundets dominerende gruppe. Sprogligt set viser det sig f.eks. ved, at gruppen ofte omtales i bestemt ental f.eks. Jyden, Tysken, Jøden og derefter tillægges fælles træk og egenskaber - som oftest negative der er væsentligt forskellige fra andre. Muslimer som gruppe omtales ofte i danske medier. I ca. en procent af alle artikler registreret i Infomedias database 1 over artikler i danske medier omtales muslimer. Andelen af artikler, hvor muslimer indgår, har været nogenlunde konstant de sidste ti år. I 1997 optrådte muslimer således i 0,7 procent af alle artikler. Ti år senere i var andelen af artikler, hvor muslimer indgik, 0,8 procent. Der er således ikke noget der tyder på, at omfanget af mediernes omtale af muslimer har ændret sig væsentligt de sidste ti år. Muslimer er en del af den danske hverdag og optræder derfor i danske medier. Lidt anderledes stiller det sig med den stigmatiserende omtale af muslimer. Muslimen som bestemt ental findes i danske medier men ikke særligt ofte. Andelen af artikler, hvori den bestemte entalsform muslimen findes, skal opgøres i promiller. Dog er der i de sidste år sket en markant
2 stigning næsten en femdobling alene på et år i artikler, hvori vendingen muslimen indgår. Diagram 1: Andel af artikler i danske medier, hvori ordet muslimen optræder Procent 0,10 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 Muslimen Muslimen i danske medier Går man lidt tættere på og undersøger i hvilken sammenhæng, den bestemte entalsmuslim optræder, viser det sig, at vendingen muslimen primært optræder i to sammenhænge. Enten i artikler eller debatindlæg, der forsøger at karakterisere muslimer generelt f.eks. i modsætning til kristne Selvom de to, muslimen og den kristne, på ingen måde var enige eller blot som radikal Muslimen ønsker uafhængighed og er rede til at ofre sit liv for den. Men ordet muslimen som begreb optræder også i mere direkte stigmatiserende sammenhænge, hvor vendingen benyttes for at beskrive en persons (negative) egenskaber f.eks. Muslimen Naser Khader. Rent statistisk optrådte Naser Khader således i i hver tiende artikel, hvori betegnelsen muslimen fandtes. Hatespeech Stigmatiseringens anden fase handler om at den udgrænsede gruppe omtales i bestemte sammenhænge og med helt bestemte ord. Det er ord, der vækker stærke og som oftest - negative følelser hos den ikke udgrænsede gruppe f.eks. kriminalitet, had, voldtægt, terror, forbryder, ond, rotte, pest og tilsvarende. Analysen af muslimer i danske medier viser, at muslimer jævnligt omtales sammen med et eller flere af disse ord. I indgik ordet vold således i knapt 10 procent af alle artikler, hvor muslimer optrådte, kriminel i seks procent, had og forbryder i fem procent, mens ordene ond, hærværk og rotte kun optrådte i ca 1 procent af alle artikler, hvor muslimer omtales. Hadeordene findes således i de danske mediers omtale af muslimer. Men kigger man på udviklingen i brugen af disse ord i de sidste ti år, viser det sig måske lidt overraskende - at der stort set ingen udvikling har været. Andelen af hadeord i artikler, hvori muslimer omtales, har i de sidste ti
3 år stort set været konstant for nogle af ordenes vedkommende endda med en svag faldende tendens. Der er således ikke rent statistisk set noget belæg for at påstå, at tonen i de danske mediers omtale af muslimer generelt er blevet grovere eller mere hadefuld. Diagram 2: Andel af artikler i danske medier, hvori bestemte ord optræder sammen med ordet muslim i procent af alle artikler, hvori muslimer optræder Procent 14,00 12,00 1 8,00 6,00 4,00 2,00 Muslimer og hadeord Vold Hærværk Had Ond Kriminel Forbryder Voldtægt Rotter Pest og terror Der er dog et par markante undtagelser. For det første har terrorbombningerne i New York, London og Madrid sat sig tydelige spor i de danske mediers omtale af muslimer. 40 procent af alle artikler, hvori muslimer omtaltes i 2001, handlede om terror, mens det året før var fem procent. Karikaturkrisen viser sig også i mediernes omtale af terror og muslimer. I 2005 indgik terror således i 45 procent af alle artikler, hvori muslimer omtaltes. Og siden har terroren sat sig fast i mediernes omtale af muslimer. I dag indgår terror således i hver fjerde artikel, hvor muslimer optræder. Men selvom terroren i de sidste ti år fylder væsentligt mere i mediernes omtale af muslimer, er der næppe tale om bevidst stigmatisering. Terrorhandlingerne i New York, London og Madrid var religiøst begrundet og blev begået af troende muslimer. Den stigende omtale af terror i artikler, hvori muslimer optræder, er således snarere begrundet i faktuelle forhold end i bevidst stigmatisering. På samme måde i øvrigt som ordet terror optræder i hver fjerde artikel om baskerne og i ca. hver femte artikel om Nordirland. Anderledes stiller det sig med et andet hadeord pest, som også optræder i danske mediers omtale af muslimer. Sammenligningen mellem pest og muslimer er i dag en om end lille så dog tydelig del af det danske mediebillede. I 1997 indeholdt ca. en promille af alle artikler, hvori muslimer omtaltes, også ordet pest. Ti år senere i er andelen næsten tidoblet.
4 Diagram 3: Andel af artikler i danske medier, hvori orderne terror eller pest optræder sammen med ordet muslim i procent af alle artikler, hvori muslimer optræder Muslimer, terror og pest i danske medier Terror (Procent) Terror Pest ,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Pest (Procent) Pesten og Dansk Folkeparti Faktuelt set er der ingen sammenhæng mellem muslimer og pest i hvert fald ikke medicinsk. Når ordet pest optræder i artikler, hvori muslimer omtales, skyldes det andre forhold. Går man lidt tættere på artiklerne, hvori muslimer og pest optræder sammen, viser det sig, at i ca. halvdelen af artiklerne siden 2002 optræder Dansk Folkeparti også. Og det er ikke tilfældigt. Omtalen af Dansk Folkeparti sammen med muslimer og pest skyldes langt overvejende udtalelser som medlemmer af Dansk Folkeparti selv er fremkommet med f.eks. Søren Krarup, der i 2002 kaldte islam for en ny totalitær pest over Europa. eller Jesper Langballe, der ligeledes i 2002 fra Folketingets talerstol sagde at islam er en pest over Europa. Sidstnævnte udtalelse blev siden i en bog kritiseret af Birthe Rønn Hornbech, hvilket fik Jesper Langballe til at lægge sag an. Citaterne fra medlemmer af Dansk Folkeparti og især sagsanlægget og den efterfølgende dom der gik Jesper Langballe i mod førte til endnu mere medieomtale hvor Dansk Folkeparti, muslimer og pest blev omtalt. Myten om Jyllandsposten Det kommer nok ikke som en overraskelse, at medlemmer af Dansk Folkeparti har medvirket til forsøg på stigmatisering af muslimer og deres tro. Mere overraskende er det nok, at Jyllandsposten, der selvforskyldt kom i fokus i forbindelse med karikaturkristen, ikke rent statistisk set kan siges at være bannerfører hvad angår hatespeech om muslimer. I en sammenligning med Politiken, der under karikaturkrisen ansås for at være Jyllandspostens værdimæssige modsætning, er der stort set ingen signifikant forskel på Jyllandsposten og Politiken hvad angår andelen af hadeord i
5 artikler, hvor muslimer optræder. Og hvis man ser på udviklingen fra 1997 til i dag er der heller ikke den store forskel. Andelen af hadeord i artikler, hvor muslimer omtales, er stort set uforandret de sidste ti år i begge dagblade. Diagram 4: Andel af artikler i Jyllandsposten og Politiken, hvori bestemte ord optræder sammen med ordet muslim i procent af alle artikler, hvori muslimer optræder 1997 og Procent 12,00 1 8,00 6,00 4,00 Muslimer i Politiken og Jyllandsposten 1997 og ,00 Pol Vold Hærværk Had Kriminel Pest Rotte Ond Vender man blikket mod terror, ser man stort set det samme billede. I 1997 udgjorde artikler, hvori både ordene terror og muslimer optrådte, henholdsvis 15 i Jyllandsposten og 17 procent i Politiken af alle artikler, hvor muslimer omtales. Ti år senere var andelen steget til 32 procent i Politiken og til 23 procent i Jyllandsposten. Nu siger en simpel optælling af ord i artikler selvfølgeligt ikke noget om den redaktionelle linje hos de to dagblade. Men det kan med nogen ret hævdes, at et bevidst redaktionelt forsøg på stigmatisering også ville kunne ses i anvendelsen af hadeord i artikler om muslimer. I relation til spørgsmålet om tonen og eventuel stigmatisering tyder den rå optælling således på, at forskellen mellem Jyllandsposten og Politiken ikke er så stor endda trods eventuelle forskelle i den redaktionelle linje. Medierne og muslimerne Analysen af mediernes omtale af muslimer er hverken højhellig videnskab eller en udiskuterbar Sandhed om tonen overfor muslimer i danske medier. Der er i stedet tale om en tankevækkende iagttagelse på baggrund af opgørelser over brugen af visse ord i artikler, hvor muslimer omtales. Når sådanne opgørelser alligevel er relevant er det fordi analysen viser to ting. For det første er der intet statistisk belæg for at påstå, at tonen i den danske mediedebat om muslimer generelt er blevet grovere de sidste ti år. Mediernes beskrivelse af virkeligheden har været nogenlunde konstant både hvad an-
6 går omfanget af artikler om muslimer og hvad angår brugen af såkaldte hadeord i artikler, hvori muslimer optræder. Når der i de sidste ti år er blevet forholdsvis flere artikler, hvor terror og muslimer optræder sammen, skyldes det i al væsentlighed det faktum, at terror siden 9-11 er blevet en meget markant del af virkeligheden. Den stigende medieomtale af terror og muslimer er derfor mere et spejl af virkeligheden end et bevidst forsøg på stigmatisering af muslimer. På samme måde viser analysen, at der trods den påståede værdimæssige forskel mellem Jyllandsposten og Politiken, stort set ikke er forskel i anvendelsen af hadeord i artikler, hvor muslimer omtales. Myten om Jyllandsposten som de antimuslimske kræfters forlængede arm må således aflives rent statistisk i hvert fald. For det andet viser analysen at der er små men klare tendenser til forsøg på en egentlig stigmatisering af muslimer i danske medier. Den stigende anvendelse af vendingen muslimen som negativ karakterbetegnelse af navngivne personer f.eks. Muslimen Naser Khader er et bevis herpå. Et andet bevis er sammenligningen mellem muslimer, deres tro og sygdommen pest, hvor især udtalelser af fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti medvirker til stigmatiseringen. I den sammenhæng gør det ingen forskel at Jesper Langballe, Søren Krarup og Søren Espersen i 2002 tog afstand fra Den Danske Forenings udtalelser om muslimer og pest og i protest meldte sig ud af foreningen. Udtalelserne om pest og muslimernes tro er siden blevet gentaget med medlemmer af Dansk Folkeparti som penneførere. Der er således ingen grund til at dømme hele den danske (verdens)presse for urent trav overfor muslimer. Men der er derimod god grund til at være opmærksom på en lille og højtråbende gruppe af radikale debattører, der bevidst forsøger at udgrænse muslimer - bl.a. gennem stærkt stigmatiserende udtalelser om muslimer og deres tro. Hvis integrationsminister Birthe Rønn Hornbech derfor for alvor vil gøre op med den stigmatiserende tone overfor muslimer i danske medier, bliver hun nød til at gøre op med gruppen af radikale debattører, der aktivt bidrager til stigmatiseringen af muslimer. Men udfordringen er, som de fleste ved, at denne gruppe samtidig tilhører ministerens parlamentariske grundlag. Et faktum hun og resten af regeringen er ganske klar over. Interessant bliver det derfor at se, om piben reelt får en anden lyd eller om den gode tone mest har været for nå ja, mediernes skyld Nis Peter Nissen
7 1 Infomedias database indeholder alle former for tekster - undtagen annoncer det vil sige artikler, notitser, ledere, anmeldelser, kommentarer, kronikker, debatindlæg mm fra knap 200 danske medier.
Børne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereSkriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015
Læs mereEvaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011
Evaluering af den skriftlige prøve i musik A-niveau studentereksamen maj/juni 2011 September / Fagkonsulent Claus Levinsen 245 besvarelser fra den 18. maj og 1605 besvarelser fra den 26. maj. I alt har
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereSPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00
SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring
Læs mereArbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.
Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereDet mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage
Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereDEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer
DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereNr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.
Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile
2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis
Læs mereNøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2014 Faxe Kommune Centerstaben for Sundhed & Pleje 1 Rapporten giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand i
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereMyter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereS 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K
S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereStop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane
Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUdkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT. Ledsagedokument til. Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.10.2006 SEK(2006) 1239 KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT Ledsagedokument til Forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om eftermontering
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mere2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.
2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereKommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser
30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereRegionerne i dagbladene
erne i dagbladene - Undersøgelse af omtalen af regionerne og regionsformændene i de landsdækkende dagblade 2008 I n f o m e d i a A / S t l f : 3 3 4 7 1 4 5 0 i n f o @ i n f o m e d i a. d k w w w. i
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereFaggruppernes troværdighed
Radius Kommunikation Faggruppernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 615 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 615 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:
Læs mereLejer kan blive boende for evigt
Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereUdbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence
Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister
Læs mereINDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mere19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.
19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mere