September Kompetenceprofil_for_den_avanceret_ begynder_sosu_nov07, september 2005.

Transkript

1

2 Udarbejdet af: Oversygeplejerske Inge Lise Hermansen, Kvindeafdeling Y; Uddannelseskoordinator Erna Leth, Kvalitets- og uddannelsessektionen Afdelingssygeplejerske Lis Klostergaard, Øre-, Næse- og Halsafdeling, afsnit Ø 05; Afdelingssygeplejerske Else Holm, Medicinsk afdeling, afsnit M September

3 Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen for social- og sundhedsassistent. De fem kompetenceområder Basis Faglig Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Koordinerende opgaver Undervisende opgaver Udvikling SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

4 Kendetegn ved den avancerede begynder (social- og sundhedsassistent, som har arbejdet i 6 mdr. eller mindre efter uddannelse) (Benner, Tanner, & Chesla, 1996; Dreyfus & Dreyfus, 1991). Kan klare stabile og genkendelige situationer på en uafhængig og metodisk måde. Sygeplejen viser sig for social- og sundhedsassistenten som en række pleje- og omsorgsopgaver, der skal udføres. Er fokuseret på, om opgaverne løses. Er optaget af at følge foreskrevne rutiner og planer, at udføre procedurerne korrekt, føre skemaerne korrekt, udføre ordinationer fra læger og sygeplejersker korrekt og håndtere relevant teknisk udstyr. Ser enkeltheder, men evner ikke at sætte enkeltdelene sammen til en helhed. Forståelsen er relateret til de dele af situationen, som kan ses og forstås. Vurderer egen succes udfra, om hun/han har struktureret plejen trin for trin og udført alle opgaver ved vagtskiftet. Kontrollerer igen og igen, at alt er gjort og udført korrekt. Organiserer sin dag ved at udarbejde lister over ting, som skal gøres og planer for at kunne udføre dem. Udtrykker interesse for patientens velbefindende, men interessen viser sig som bekymring for, om opgaver og procedurer bliver udført. Har i mindre grad kapacitet til at pleje patienten som en person. Føler stor glæde ved at lære nyt i klinikken. Ser kliniske situationer som muligheder for at lære. Har stor teoretisk viden om grundlæggende sundheds- og sygepleje. Har stor tiltro til omgivelserne og til samarbejdsparternes viden og dømmekraft. Tager deres informationer til sig som kendsgerninger og følger deres råd uden at stille spørgsmål. Føler sig ikke ansvarlig for at kunne klare situationer, som hun/han endnu ikke har erfaring med. Fokus er på det umiddelbare øjeblik og den enkelte dag. Har ikke øje for det fremadrettede. Har få valgmuligheder i kritiske situationer og følger direktiver fra mere erfarne kolleger. I kritiske og uventede situationer, som social- og sundhedsassistenten ser første gang, oplever hun/han angst for ikke at slå til. Erhverver via prøve-fejle metoden nye måder at løse situationen på, hvor der ikke foreligger procedurer, vejledninger eller retningslinier. 4

5 Delegerer observationer og beslutninger, der ligger udenfor eget kompetenceområde, til mere erfarne kolleger. Stiller spørgsmål ved egen evne til at kunne yde bidrag i teamet. Ser sig selv som sekundær deltager i teamet, og er meget afhængig af kollegernes / teamets kompetencer. Må bede andre om assistance og stiller mange spørgsmål. 5

6 Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, sygehusets indretning, m.m. Det generelle på Sygehus Viborg. Kender sygehusets nyere historie. Kender til sygehusets fysiske indretning og funktioner. Har gennemført sygehusets introduktionsprogram for nyansatte. Kender til muligheden for at holde sig ajour med information fra sygehusets hjemmeside, intranet og Skopet. Medvirker til, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Overordnede mål og opgaver Har kendskab til Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Har kendskab til Mål for Sygehus Viborg. Har viden om, at sygehuset overordnet er et politisk styret system. Kender sygehusets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Takt og tone - pli Kender Sygehus Viborgs personalepolitiske værdisyn (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Kender arbejdsmiljøets betydning for et ligeværdigt samarbejde. Udviser takt og tone - pli. Forholder sig kritisk til kollegers pli og handler derpå. 6

7 Udviser en værdig kommunikation og adfærd. Hvordan man gebærder sig: Personligt Handler på baggrund af sygehusets personalepolitik (Sygehus-MED-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde. Gør brug af mere erfarne kollegers viden og kompetence. Overholder tavshedspligten. Medvirker til, at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance Hvordan man gebærder sig: Organisatorisk. Handler efter sygehusets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. Handler udfra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning, spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, sygehusets presseetiske regler, korrekt brug af PC m.m. Anvender sygehusets kommunikationssystemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX, m.m. Anvender metodebøger. Overholder forskrifter i Den Amtslige Hygiejnehåndbog. Kender mulighederne i sygehusets fagbibliotek for at tilegne sig ny viden. Hvordan man gebærder sig: Lovmæssigt Kender sygehusets uddannelsesaktiviteter. Kendskab til ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kendskab til tillidsmandssystemet, MED- systemet, arbejdsmiljøsystemet. 7

8 Har kendskab til, at sygehuset har en beredskabsplan. Fysisk og mental formåen. Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job. Anvender forflytningsteknikker og korrekte arbejdsstillinger. 8

9 Faglig Kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for faggruppen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f. eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994)? Social- og sundhedsassistentens fokus er at varetage grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver til den enkelte patient og grupper af patienter, at udføre koordinerende og undervisende opgaver samt omsorgs- og aktiverende opgaver (Undervisningsministeriet, 2004). Desuden indgår social- og sundhedsassistenten i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter. Den faglige kompetence for social- og sundhedsassistenten er valgt opdelt i følgende hovedgrupper: 1) grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering, 2) koordinerende opgaver, 3) undervisende opgaver, 4) udvikling (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Hovedgrupper Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, omsorg og aktivering Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver Omhandler at vurdere behov for, tilrettelægge, udføre, og evaluere sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004) Det generelle på Sygehus Viborg Udfører en opgaverelateret sygepleje i stabile og genkendelige patientsituationer, udfra en metodisk tilgang. Kender de grundlæggende etiske og moralske værdinormer relateret til patientplejen (Hansen, 2004; Vagtborg, 2004; Aagerup & Rasmussen, 2004). Begrunder valg af handlinger ved etiske dilemmaer udfra regler og procedurer. Observerer og vurderer patientens aktuelle behov/problem, planlægger og iværksætter pleje, omsorg og aktivering udfra retningslinier, metoder og procedurer. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje, omsorg og aktivering, i samarbejde med mere erfarne kolleger og behandlere. Sikrer at egne observationer og udførte sygeplejehandlinger dokumenteres. 9

10 Vurderer egne plejeopgavers mængde og kompleksitet og tager ansvar for at videregive opgaver, hun/han ikke selv kan løse. Rapporterer rutinemæssige og ordinerede observationer af patientens tilstand til gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske, kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget i rette sammenhæng. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, fortrykte plejeplaner m.m. Identificerer behov for at fravige anbefalinger i fortrykte plejeplaner m.m., hvor patientsituationen kræver det. Rapporterer behov for fravigelse til gruppeleder / ansvarshavende sygeplejerske. Involverer sig i patientens aktuelle problemer/behov. Har fokus på udførelsen af egne plejeopgaver. Ser og anvender kliniske situationer som mulighed for læring. Anvender teknologi i udførelse af sygeplejen udfra gældende instrukser. Viser stor ansvarsfølelse for, at egne opgaver bliver løst. Koordinerende opgaver Omhandler planlægning, koordinering, delegering samt monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Planlægger og koordinerer egne opgaver i vagten under hensyntagen til afsnittets plejeform. Delegerer ukendte og komplekse sygeplejeopgaver til kolleger med større erfaring eller kompetence. Viser ansvar for, at ikke direkte patientrelaterede opgaver (utensilier, tekniske hjælpemidler / apparatur m.m.) i afsnittet bliver løst. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. 10

11 Udviser stor respekt for samarbejdspartnernes viden og kunnen og bidrager selv med grundlæggende viden om sygepleje og opnået praktisk erfaring i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Undervisende opgaver Omhandler information, vejledning, rådgivning og undervisning i forhold til patienter, pårørende, elever / studerende og kolleger (Sundhedsstyrelsen, 1994; Undervisningsministeriet, 2004). Informerer, vejleder og underviser patient og pårørende i konkrete emner udfra standarder, vejledninger og informationspjecer. Vejleder patient og pårørende om det generelle i forhold til livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Kender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager under vejledning udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og i viden om valg af rette tid og sted for formidling. Deltager i vejledning og undervisning af elever og studerende i situationsbestemte opgaver. Udvikling Omhandler udvikling af socialog sundhedsassistentens faglige og personlige kompetencer. Omhandler social- og sundhedsassistentens deltagelse i udvikling af den grundlæggende sygepleje og omsorgen til afsnittets patienter (Arbejdsgruppen vedr. praktikmål, 2003; Undervisningsministeriet, 2004). Udvikler sin faglige viden og sine praktiske færdigheder i forhold til patientklientellet og afdelingens opgaver. Bidrager i afsnittets sygeplejefaglige holdningsdiskussioner på baggrund af teoretisk og etisk viden samt opnået praktisk erfaring. Er ansvarlig for at udvikle sig i rollen som social- og sundhedsassistent og at skabe sig fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Bidrager indirekte til udvikling af den grundlæggende sygepleje på baggrund af teoretisk viden og undren over praksis. Benytter mere erfarne kolleger som praktiske og faglige ressourcepersoner. 11

12 Arbejder bevidst med at samle enkeltdelene i patientsituationen til en helhed ved kobling af teoretisk viden og afsnitsprocedurer. Reflekterer over kvaliteten af anvendte metoder/procedurer i udførelsen af den grundlæggende sygepleje i afsnittet og påpeger kvalitetsbrist til kolleger eller ledelse. 12

13 Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør? Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: Ny/ukendt situation. Mange krav/opgaver på en gang. Mange og/eller dårlige patienter. Voldsomme patienter. Pludselig dødsfald. Patienter og pårørende i krise. Patienter og pårørende, der er utilfredse. Patienter, der er anderledes. Akut forværring i patienttilstand. Det generelle på Sygehus Viborg Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, siger fra i situationen og overdrager opgaven til gruppelederen / den ansvarshavende sygeplejerske. Udfører anviste opgaver i den kritiske patientsituation. Påbegynder genoplivning ved respirations- og hjertestop. Handler ved personers tilskadekomst, uheld eller pludselig sygdom med førstehjælp og tilkald af assistance. Videregiver klager fra patienter og pårørende til lederen eller ansvarshavende sygeplejerske. Kender regler og procedurer for bortkomne patienter og handler på anvisning fra ansvarshavende sygeplejerske. Henter assistance ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Kollega relaterede situationer. Handler efter Sygehus Viborgs misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. 13

14 Andet. Handler rationelt ved nedbrud i administrative og tekniske systemer (IT-systemer, telefonsystemet, patientkaldeanlæg m.m.). Handler rationelt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger m.m. 14

15 Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Sygehus Viborg Har kendskab til Viborg Amts mål for sundhedsvæsenet. Har kendskab til Mål for Sygehus Viborg (Sygehus- MED-udvalget, 2003). Har kendskab til afdelingens værdigrundlag og / eller mål. Har kendskab til sygehusets organisationsplan og egen placering i organisationen. Anvender sygehusets og afdelingens informations- og kommandoveje. Har kendskab til Viborg Amts servicemål for patientbehandling. Har kendskab til Lov om frit sygehusvalg. Kender til relevante dele af National Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Kender til kvalitetsudvikling i forhold til sammenhængende patientforløb, arbejdsgange, NIPprojekter, Den Gode Medicinske Afdeling, Den Danske Kvalitetsmodel m.m. Har kendskab til Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Sygehus Viborg,

16 Økonomi og ressourcer Udviser økonomisk forståelse ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Har forståelse for at arbejde i en foranderlig organisation. Medvirker i ændringsprocesser. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Kender gældende overenskomst og lokalaftaler. Har kendskab til Ny løn og Forhåndsaftale for Socialog sundhedsassistenter. Handler på baggrund af Sygehus Viborgs personalepolitik og afdelingens syge- og fraværspolitik. Administrative forhold. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Anvender i samarbejde med kolleger Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere. Har kendskab til mulige eksterne konsulenter / personer (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Kender til Lov om patienters retsstilling. Har kendskab til Lov om patientsikkerhed og indberetter egne utilsigtede hændelser. Kender Lov om patientforsikring. Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende 16

17 vejledning for patientklager. Har kendskab til relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i relation til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (patientidentifikation, livstestamente, lejring af spædbørn, kontrol af sonder, brug af tamponer, servietter o. lign. ved operative indgreb m.m.). Har kendskab til relevante vejledninger fra patientforeninger (Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen m.m.). Har kendskab til relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). 17

18 Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være social- og sundhedsassistent? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Sygehus Viborg Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, leder og opgaver. Udviser engagement i arbejdet. Arbejder med at blive en del af fællesskabet. Medvirker til et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Medvirker til at skabe tillid og tryghed i samarbejdet ved at være åben og ærlig. Er bevidst om egen rolle og adfærd. Er bevidst om egen trivsel og udvikling. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Begrunder fagligt og siger fra overfor kolleger/ledelse. Åben overfor vejledning. Udviser stor respekt for kollegers og andre faggruppers faglighed og personlige egenskaber. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder (kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m.). 18

19 Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. 19

20 Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999a). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999a). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999a). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999a). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999a). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen, & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker. At være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1999b). 20

21 Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1999b). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Intuition: = umiddelbar forståelse af en sammenhæng uden først at tænke bevidst over tingene. F.eks. hun kunne ikke se noget, men hendes intuition sagde hende, at der var noget galt (Politiken, 1999b). Kollega: Arbejdskammerat; person som er på samme arbejdsplads som én selv (Politiken, 1999b). Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1999b). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Omsorg: Det at passe, pleje, hjælpe og beskytte andre (Politiken, 1999b). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politiken, 1999b). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Rolle: Den bestemte måde som omgivelserne forventer at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1999b). Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999a). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999a). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). 21

22 Udvise: = vise (Politiken, 1999a). Udøve: Udføre eller vise aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999a). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos den, der modtager hjælpen, og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen (Gyldendal, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1999b). = mentor (Politiken, 1999a). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, 1996). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999a). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999a) = som besidder eller udstråler værdighed (Politiken, 1999b) En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997). 22

23 Referencer Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd, & Den Almindelige Danske Lægeforening. (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Arbejdsgruppen vedr. praktikmål. (2003). Uddannelsesprogram for social- og sundhedsassistentelever i somatisk praktik, Sygehus Viborg. Viborg: Sygehus Viborg. Benner, P., Tanner, C. A., & Chesla, C. A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement, and Ethics. ( 1 ed.). New York: Springer Publishing Company. Dreyfus, H., & Dreyfus, S. (1991). Intuitiv ekspertise. - Den bristede drøm om tænkende maskiner. København: Munksgaard. Edvardsson, B., & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Grove, M., & Topsøe-Jensen, N. (1996). Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal. (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København, Danmark: Gyldendals Forlag. Gyldendalske Boghandel. (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Hansen, L. (Ed.). (2004). Personlige kompetencer. (1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis. (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I., & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken. (1999a). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag. Politiken. (1999b). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach., Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige. Sundhedsstyrelsen. (1994). Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. København: Sundhedsstyrelsen. 23

24 Sygehus-MED-udvalget. (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet. (2004). Bekendtgørelse nr. 849 af 11/08/2004. København. Vagtborg, H. (2004). Social- og samfund ( 1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard. Aagerup, L., & Rasmussen, H. B. (2004). Pædagogik med psykologi ( 1 ed.). København: Munksgaard, Danmark. 24