Sammendrag af indlæg. Plantekongres januar i Herning Kongrescenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2013. 15.-16. januar i Herning Kongrescenter"

Transkript

1 Sammendrag af indlæg Plantekongres januar i Herning Kongrescenter 2013

2 Oversigtsplan over Herning Kongrescenter Stueetage 1. sal Kongressal 5B 5A Udstillinger 4C 4B Cabaretsal B+C Cabaretsal A Koncertsal frokost og middag 4A Presserum IT-demo Netcafé Teatersal Scenen Indgang Sekretariat - hjælp, tilmelding, salg af publikationer og spisebilletter!

3 Velkommen til Plantekongres 2013 I denne bog kan du læse sammendrag med resultater og konklusioner for hovedparten af de 156 indlæg, som holdes ved Plantekongres Indlæggene er produceret til kongressen, og dermed er bogen en skattekiste med den allernyeste viden om planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. Følg med eller skriv notater i bogen under foredragene, og tag den med hjem til videre læsning. Du kan højst nå at deltage i 11 ud af de 88 sessioner, og så er det rart at kunne læse om de øvrige emner på et senere tidspunkt. Du kan også have glæde af kontaktoplysningerne for de enkelte oplægsholdere. På Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse og et stort udbytte af Plantekongres Med venlig hilsen Niels Halberg, Erik Bisgaard Madsen og Carl Åge Pedersen Niels Halberg Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Erik Bisgaard Madsen Vice-dean for Private and Public Sector Services Københavns Universitet Carl Åge Pedersen Direktør Videncentret for Landbrug Planteproduktion AARHUS AU UNIVERSITET

4 Programoversigt for tirsdag d. 15. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Landsplanteavlsmødet Frø Ankomst 1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs 2. Udbytteoptimering i markfrø 3. Årsmøde i Frøsektionen I 4. Årsmøde i Frøsektionen II Kaffe og rundstykker i Kongressalen Velkomst og åbning af Plantekongres 2013 Grovfoder Emner: Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion 12. Den bedste og billigste foderforsyning 13. Sikker majsdyrkning! 14. Nye slætstrategier i kløvergræs 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt i Danmark i 2013 Faglige udfordringer og resultater Status for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed Planteværn Natur og miljø på bedriften 23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene Nyt om plantebeskyttelsesmidler 25. Nyt om svampesygdomme 26. Use of insecticides and effect on bees og velfærd. Hvor stor er den samlede kage? Læs mere side 5 Inspiration på tværs 34. British farming conditions 35. Hightech planteproduktion 36. Velkommen til Forebyg stress Der er gratis adgang til Landsplantesavlsmødet Bioenergi 45. Økonomi i biogas 46. Experiences with crops for biogas in Germany 47. Nyt om energiafgrøder 48. Højværdi-produkter fra bioraffinering Teknik 56. Få fuldt udbytte af sensorstyring 57. Skal der bælter på? 58. Smart registrering 59. Autostyring - muligheder og faldgruber TEMA Planter til salg! 67. Salgsstrategier 68. Urmennesket beslutter for dig 69. Ram forbrugerne 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv Natur og miljø på bedriften 78. Fakta om randzoner 79. Pas på vandløbene 80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet 81. Naturpleje med succes For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

5 Programoversigt for onsdag d. 16. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kartofler 5. Precision farming in potatoes - Dutch experiences 6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme 7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp 8. Årsmøde for kartofler I 9. Årsmøde for kartofler II 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler 11. Udfordringer i praksis Raps Økologi 16. Nedsæt dryssespildet i raps 17. Gylle til raps - sådan! 18. Raps som grisefoder 19. Nyt fra økologiske markforsøg i Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? 21. Gulrust og økologi 22. Økologi på svensk Økonomi og driftsledelse Korn 27. Forventninger til økonomien i planteproduktionen 28. Et budget er til at styre økonomien efter 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet 30. Lagring og tørring af korn 31. Korndyrkning i Skåne 32. Korndyrkning - tilbage i topform 33. Den bedste handel med korn og raps Inspiration på tværs 38. Se guldkornene i de sociale medier 39. Gør modspilleren til medspiller 40. Ny sprøjtemiddelstrategi Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd 42. Min afrikanske farm 43. Højaktuelt emne 44. Mødet med mikrofonen Jord Gødskning 49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning 50. Jordpakning og plantevækst 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold 52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? 54. Sidste nyt fra rodzonen 55. CULTAN - a new method for application of fertilizers Biologi Landskab 60. Plantetoksiner - muligheder og risici 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder 62. Fremtidens medicin fra planter 63. Kommuneplan 2013 til debat 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land 65. Lokaldrevet udvikling 66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil Natur 71. De gode naturplejeprojekter 72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark? 73. Naturindhold i vandhuller 74. Naturværdier i randzonerne 75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur 76. Anvendelse af biomasse fra engarealer 77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt Miljø 82. Kvælstof i drænvand 83. Det juridiske vandmiljø 84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet 85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionen 86. Vandrammedirektivet i andre lande 87. På vej mod en ren Østersø 88. Efter vandplaner kommer handleplaner For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

6 Sammendrag af indlæg Plantekongres 2013 Sproglig revision og korrektur Kontorfuldmægtig Sonja Graugaard, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Kontorfunktionær Charlotte Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Claus Haagensen Foto Leveret af indlægsholdere samt Henny Rasmussen og Per Kryger, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Sats, repro og tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

7 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Birte Boelt Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Barthold Feidenhans l Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Barthold Feidenhans l Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver Søren Jespersen i 2020 Thor Gunnar Kofoed Verdensmarkedet for frø Søren Halbye TEMA: KARTOFLER 5 Precision farming in potatoes - Dutch experiences Jacob van den Borne Jacob van den Borne Status for kartoffelvirus Y i Danmark Steen Lykke Nielsen Forekomst af Fusarium og Phoma på norske kartoffellagre Pia Heltoft Jensen Annette Dam Henrik Pedersen Carl D. Heiselberg Beretning fra NaturErhvervstyrelsen En repræsentant fra NaturErhvervstyrelsen Kartoffelafgiftsfonden efter omlægning af produktions- og pesticidafgift Thyge Thoustrup Kartoffelbladplet (Alternaria) - bekæmpelsesstrategier og risiko for resistens Bent J. Nielsen Bekæmpelse af cikader - effekt af midler og bejdseteknik Lars Bødker Udvikling af kartoffellægger og kartoffelvasker, hvorfor nu det? Henning Thybo Jannie Rendbæk Sørensen TEMA: GROVFODER 12 De bedste strategier for foder til malkekøer Rudolf Thøgersen Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jord Troels Schmidt

8 Indholdsfortegnelse 13 Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs Martin Mikkelsen Sikker strategi for planteværn i majs Poul Henning Petersen Slætstrategiens indvirkning på energi- og proteinproduktion Karen Søegaard Indvirkning af energi- og proteinproduktion på økonomi og mælkeydelse Vibeke Duchwaider Strategier for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskningen Karsten Attermann Nielsen Strategi for gylle til kløvergræs - nedfældning og/eller forsuring? Annette Vibeke Vestergaard TEMA: RAPS 16 Undgå skulpeopspring via sortsvalget Dorthe Kappel Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for dryssespildet Ghita Cordsen Nielsen Få den bedst mulige virkning af gylle i raps Torben Føns Sådan nedfælder jeg gylle ved grubbesåning Mads Rasmussen Grisenes foretrukne rapskage Hanne Maribo Sortsforskelle og optimering af processen på oliemøllen Jens Christian Sørensen TEMA: ØKOLOGI 19 Dyrkning af hestebønne og lupin Inger Bertelsen Blandsæd, højere udbytter i vårbyg og efterafgrøder Kathrine Hauge Madsen Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer Christian Petersen Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres? Bo Melander Status på gulrust - hvad er fremtidsscenariet? Mogens Støvring Hovmøller Hvilke muligheder har du som økologisk landmand? Peter Mejnertsen De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med Cameleon Per Ståhl TEMA: PLANTEVÆRN 23 Ukrudtsbekæmpelse Jens Erik Jensen

9 Indholdsfortegnelse 23 Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Giver nye formuleringer en forbedret effekt? Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Forebyggelse af resistens Morten Nygaard Bejdsning af sund og svampeangrebet udsæd Bent J. Nielsen Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neonicotinoids Per Kryger Introduktion til insekticider og deres effekt på bier med fokus på neonikotinoider Per Kryger Do neonicotinoids have any effects on bees? Christian Maus Har neonikotinoider nogen virkning på bier? Christian Maus TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 27 Analyser af prisudviklingen globalt Martin Bach Andersen Perspektiver for økonomien i planteproduktionen de næste 5-10 år Klaus Kaiser Sådan får du et budget at styre efter Per Kristensen Likviditetsstrategier i en turbulent tid Casper Steenfeldt-Møller Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats Thyge Lauge Jørgensen Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Michael Højholdt TEMA: KORN 30 Den optimale lagring og tørring af korn Henning Sjørslev Lyngvig Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageret Ole Green Sådan optimerer jeg min avl af korn! Nils Yngveson Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedrift Karl Martin Schelde Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udvikling Morten Haastrup Ole Schou Det vigtigste at huske, når du handler med naboen Per Kristensen

10 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 British Farming Conditions James Copeland Dyrkningsbetingelser i Storbritannien James Copeland Hightech planteproduktion Ole Green De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at give landbruget gode produktionsforhold Ida Auken De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at fremme naturen og miljøet Martin Merrild Forebyg stress Birgitte Jepsen Se guldkornene i de sociale medier Lars Lundbye Irene Asta Wiborg Planteværnsindustrien og ornitologer Jørgen Lundsgaard Den nye sprøjtemiddelstrategi Lea Frimann Hansen Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Christian Junker For folk med tålmodighed og udlængsel Søren Næsborg Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i Uganda Hans Otto Sørensen Højaktuelt emne NN Mødet med mikrofonen Trine Sick TEMA: BIOENERGI 45 Økonomi i biogasanlæg Karen Jørgensen Økologisk biogas Erik Fog Experiences with crops for biogas in Germany Hans Oechsner Erfaringer med biogasafgrøder i Tyskland Hans Oechsner Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen Roer til biogas Kasper Stefanek Søren Holm Pedersen

11 Indholdsfortegnelse 48 Produktion af højværdige produkter fra biomasse Anne Grete Holmsgaard TEMA: JORD 49 Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Johan Arvidsson Plant hormonal and growth response to soil compaction Fulai Liu Planternes hormon- og vækstrespons på jordkomprimering Fulai Liu Jordpakning og rodvækst Lars J. Munkholm Bent T. Christensen TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder Leif Knudsen Resultater af forsøg med husdyrgødning - specielt forsuring Annette Vibeke Vestergaard Malcolm J. Hawkesford Forbedret kvælstofudnyttelse gennem genetisk udvælgelse og forædling Malcolm J. Hawkesford Hvad kontrollerer den effektive roddybde for næringsstofoptagelse? Kristian Thorup-Kristensen Christen Duus Børgesen Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN method Martin Kücke Resultater og agromiljømæssige perspektiver ved CULTAN-metoden Martin Kücke TEMA: TEKNIK 56 Gødskning efter Yara-sensor Leif Knudsen Gradueret sprøjtning med GreenSeeker og andre afgrødesensorer Jens Elbæk Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjer Johan Arvidsson Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjer Anders Gad Smart registrering - LetFarm J. Martin Møller Smart registrering - Næsgaard Mobile Per Andersen

12 Indholdsfortegnelse 58 Smart registrering - Mark Mobile Jens Bligaard Fordele og faldgruber ved registreringer i marken Michael Højholdt Resultater fra FarmTest om autostyring Flemming Hedegaard Mine erfaringer som bruger af forskellige systemer Danny Bonn Pedersen TEMA: BIOLOGI 60 Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget? Ole Søgaard Lund Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam H. Nour-Eldin Gen- og genomduplikation - en drivende kraft i evolutionen Søren Bak Gen-duplikationer - evolutionens eksperimentarium med et eksempel fra hvede Claus Krogh Madsen Thapsia garganica - er der realistiske muligheder? Henrik Toft Simonsen Allelopatiske stoffer - potentiale og fremtid Inge Fomsgaard TEMA: LANDSKAB 63 Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanen Christina Lohfert Rolandsen De store virksomhedslandbrug i planlægningen Anders Mosbæk Nielsen Dialogbaseret planlægning - perspektiver og metode Lone Søderkvist Kristensen Erfaringer fra landsbyen Karby på Mors Ann-Sophie Øberg Lokalparker - udviklingspotentiale i lokalområdet Sune Schmidt Naturparker - hvad kan de bruges til? Mads Ellegaard LoCaRe - et projekt i Vejle Kommune Kræn Ole Birkkjær Synergi og nabosamarbejde - landbruget som drivkraft Knud Christensen TEMA: PLANTER TIL SALG 67 Salg af traditionelle landbrugsafgrøder Peter Buhl Salg af traditionelle landbrugsprodukter Torben Balling Lund

13 Indholdsfortegnelse 68 Urmennesket beslutter for dig Jens-Martin Bramsen Ram forbrugerne Anne Glad Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Partnerskap Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet Dave Servin Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Ideon Agro Food, Lund Lennart Lindahl TEMA: NATUR 71 Det gør vi i kommunen for at samarbejde med landbruget Lotte Madsen Eksempler på naturplejeprojekter baseret på samarbejde Rasmus Dandanell Lundegaard Set fra en landbrugshistoriker - kulturhistoriske værdier ude på overdrevet Peder Dam Overdrevenes nye betydning i forbindelse med lovændringer Christina Weidick Kærsgaard Etablering og pleje af gode vandhuller Eigil Plöger Undersøgelser og kvalitetsvurderinger af vandhuller Lars Briggs Forventet effekt på naturen i randzoner og på vandmiljøet Annette Baattrup-Pedersen Sådan opnås en fælles forståelse og gavn ved adgangen til landmandens marker Niels Clemmensen Engpleje til gavn for fuglelivet Henning Fjord Aaser Hensyn til fuglene og rationel landbrugsdrift Søren Christensen Organisering af høst og afsætning af biomasse fra engarealer Thomas Vang Jørgensen Hvordan forenes hensyn til høst af biomasse og naturpleje bedst? Urban Emanuelsson Sådan skal habitatnaturtyper plejes Bettina Nygaard Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Miljøeffekten af randzoner Brian Kronvang Sådan fungerer randzoneordningen Per Faurholt Ahle Bent Lauge Madsen

14 Indholdsfortegnelse 79 Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom Erik Hansen Blegmand Valg og placering af biotoptiltag med optimal effekt Jørn Pagh Berthelsen Tiltag for naturen - så nemt kan det gøres Poul Richard Jørgensen Vejen fra svineproduktion til naturpleje med får Jan Tang Seerup Geder i naturplejen Rita Merete Buttenschøn TEMA: MILJØ 82 Resultater af analyser af drænvandet Søren Kolind Hvid Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner Derfor stævner landbruget staten for vanplanerne Håkun Djuurhus Effekt af nye virkemidler Flemming Gertz Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Hanne Bach Erfaringer fra NiCA-projektet Jens Christian Refsgaard Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Jacob Birk Jensen Vandrammedirektivet i andre lande Henriette Færgemann De bedste erfaringer for implementering af miljøtiltag Sindre Langaas Bornholmske erfaringer og udfordringer Elisabeth Falk Kommunernes syn på handleplaner Søren Brandt Kan et vandløbslaug gøre en forskel? Kim Nielsen Forfatterindeks

15 Indholdsfortegnelse 13

16 TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Alm. rajgræs har et betydeligt højere frøudbyttepotentiale, end vi rent faktisk høster. En sikker etablering, registrering og eventuelt bekæmpelse af svampeangreb samt øget opmærksomhed omkring blomstring og høsttidspunkt skal bidrage til at øge det gennemsnitlige frøudbytte. Seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Blomstrende rajgræs Etablering Udgangspunktet for succes i græsfrøavlen er en vellykket etablering på et areal fri for ukrudt, som ikke kan bekæmpes i afgrøden. Udlæg af alm. rajgræs til frø i vårbyg sikrer veletablerede rajgræsplanter, men efter et par nedbørsrige somre, hvor der har været problemer med at få vårbyghalmen fjernet uden køreskader i marken, er der kommet mere fokus på efterårsudlæg i renbestand. Rettidig såning er vigtig for at sikre udvikling af tilstrækkeligt mange skud inden vinteren, hvilket i plænetyper og sildige sorter er inden 25. august, medens tidlige og tetraploide sorter kan sås indtil 10. september - selvfølgelig med hensyntagen til regionale forskelle. Etableringen af efterårsudlagt rajgræs kan styrkes ved tildeling af 30 kg N/ha, mens rajgræs udlagt i vårbyg ikke kvitterer for tildeling af kvælstof om efteråret i udlægsåret. Med en lav stub, vårbyghalmen fjernet kort tid efter høst, ingen køreskader i marken eller rettidig og vellykket etablering i renbestand er man sikret tilstrækkeligt mange frøbærende skud til at opnå optimalt udbytte i rajgræs. Det er vigtigt at få foretaget en effektiv bekæmpelse særligt af græsukrudt i udlægsåret. Dels kan græsukrudtet konkurrere med afgrøden om kvælstof, og dels koster det udbytte at rense andre ukrudtsgræsser fra efter høst. Frøavlsåret Kvælstof udbringes ved vækststart fra slutningen af marts til starten af april. Tidligere udbringning og/eller høj kvælstofmængde genererer mange sideskud og biomasse, hvilket kan være en ulempe både i forhold til effekten af vækstregulering og ved høst (læs mere om dette i indlægget Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? og Nye resultater med vækstregulering i frøgræs ). Svampe Et af de områder, hvor de seneste års forsøg har vist store merudbytter, er svampebekæmpelse. De seneste to år har konsulenter registreret forekomst af svampesygdomme i frøgræs, og i begge år er der registreret rust i alm. rajgræs fra starten af maj indtil midten af juli. Sammenholder man disse erfaringer med de udførte svampebekæmpelsesforsøg, må vi konstatere, at de gennemførte behandlinger har været foretaget i maj eller starten af juni måned. De tid-

17 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Frøanlæg fra samme småaks - 11 fyldte og to tomme. ligste rustangreb er forårsaget af kronrust, medens den meget tabsvoldende sortrust kan optræde senere på sommeren (efter blomstring). Der er derfor al mulig grund til at holde øje med svampeangreb i alm. rajgræs helt frem til midten af juli måned og foretage behandling om nødvendigt. Blomstring Alm. rajgræs er en fremmedbestøver, og det er en forudsætning for befrugtning og frøsætning, at pollen fra en anden rajgræs- Det sker bedst, hvis frøstænglerne er opretstående, og afgrøden er uden lejesæd. Blomstringen starter oftest i de midterste småaks på frøstanden og fra neden i de enkelte småaks. Der er altså en gradient for blomstringen, dels i selve akset og dels inden for de enkelte småaks. Det er endnu uklart hvilke faktorer, der styrer blomstringen i de enkelte græsser, men i alm. rajgræs åbner blomsterne sig sidst på formiddagen på dage med tørvejr og høj temperatur. På regnvejrsdage og dage med lav temperatur forbliver blomsterne lukkede. I 2012 havde vi en kold regnvejrsperiode i juni måned, og de tidlige rajgræssorter blev Ti frøanlæg fra samme småaks - fem fyldte og fem tomme. afbrudt i deres blomstring. Dermed udvikles de bestøvede frø over længere tid, og afgrøden bliver tvemoden. Det er meget uhensigtsmæssigt i en spildsom afgrøde, og det komplicerer bestemmelsen af det optimale høsttidspunkt. Er man tidligt ude, vil de sidst bestøvede frø ikke være modne og dermed vanskelige at tærske ud. Venter man, vil de tidligst bestøvede frø formodentlig være faldet af. Derfor er en vej til et højere høstudbytte at få et større indblik i blomstringsforløbet i den konkrete mark og at opnå en større viden om de mekanismer, som styrer blomstringen. Med observationer omkring blomstringens forløb i det enkelte år kan man tilrettelægge høsten - metode og tidspunkt og eventuelt tage højde for et større behov for tørrekapacitet til en tvemoden afgrøde. Med en større viden om de forhold, som styrer blomstringen, kan man undersøge og vurdere, om kulturtekniske forhold kan sikre en mere ensartet blomstring. Frøsætning Gennem de senere år har vi ved AU Flakkebjerg undersøgt, hvor mange blomster der lykkes med at sætte frø. Det er udført ved te og otte tomme. at optælle antallet af blomster pr. småaks ved blomstring og efterfølgende at optælle antallet af frø pr. småaks umiddelbart inden høst. Billedet til venstre viser frøene fra ét småaks, hvor 9 ud af de 11 frøanlæg har udviklet et ægte frø. Billedet til højre viser et småaks, hvor kun godt frøanlæggene udnyttes, men i gennemsnit udvikles 4-5 frø pr. småaks. Det potentielle frøudbytte Når vi beregner det potentielle frøudbytte ud fra vores registreringer af de udbyttedannende komponenter, ligger det betydeligt højere, end det udbytte vi rent faktisk høster. Det potentielle udbytte beregnes ud fra antallet af frøbærende stængler (1/4 m 2 pr. parcel), antallet af småaks pr. frøstand (30 frøstande pr. parcel), antal frø pr. småaks (et småaks pr. 30 frøstande) og frøvægten (4 x 100 frø) Vores undersøgelser tyder på, at potentialet er til stede helt frem til blomstring og frøsætning, men at vi mister udbytte umiddelbart inden høst. Vi har derfor igangsat et ph.d.-projekt, som har fokus på blomstring og frøsætning i alm. rajgræs.

18 TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Forsøget i 2012 resulterede ikke i merudbytter for at afgræsse eller afpudse alm. rajgræs om foråret. Det største udbytte blev opnået i led med den dyrkningsstrategi, der anbefales i Danmark i øjeblikket. Forsøget gav ikke noget entydigt svar på, om der er en sammenhæng mellem biomasse, lejesæd og dosering af vækstreguleringsmiddel. Der er i resultaterne en tendens til, at den mindste lejesæd er i de parceller, der er afgræsset, men om denne tendens kan udnyttes til en reduktion i doseringen af vækstreguleringsmidlerne er ikke klarlagt. Hvis afgræsning eller afpudsning om foråret skal være en realistisk mulighed i Danmark, skal det klarlægges, hvorledes vi i samspil med et lavere forbrug af vækstreguleringsmiddel, mindre lejesæd også sikrer et øget udbytte i alm. rajgræs. Et svar på dette fremgår ikke af årets forsøg. På Plantekongres 2012 var der et særdeles spændende indlæg fra New Zealand (NZ), der beskrev deres dyrkningsstrategi i alm. rajgræs til frø. På NZ afgræsses frømarkerne af alm. rajgræs gennem efterår og vinter indtil begyndende strækning i foråret. Hensigten er at reducere biomassen på arealerne. Dette skulle sikre en bedre effekt af vækstreguleringsmidlerne, udskyde skridningstidspunktet, en mere ensartet blomstring og sikre et optimalt udbytte. I foråret 2012 blev der ud fra indlægget og en efterfølgende diskussion med indlægsholderen anlagt et orienterende forsøg i alm. rajgræs. Afgrøden var udlagt i vårbyg i Sorten var Prana, der er en middeltidlig, tetraploid fodertype. I forsøget indgik tre faktorer: vækstregulering, kvælstof og afgræsning/afpudsning. Hele forsøget blev i vækstperioden holdt fri for sygdomme og skadedyr. Vækstregulering Der blev valgt tre niveauer af vækstregulering: ingen vækstregulering, 0,4 l og 0,8 l Moddus M pr. ha. Moddus M blev valgt, fordi midlet er velkendt som vækstreguleringsmiddel i alm. rajgræs og har indgået i en lang række forsøg gennem årene. Kvælstof Der indgik to kvælstofstrategier, 160 kg N pr. ha tildelt ved vækststart som i 2012 var sidst i marts måned og 2 x 80 kg N pr. ha tildelt ved vækststart og igen, når parcellerne var færdigafgræsset eller afpudset sidste gang. Derfor er 2. tildeling til de tidligt afgræssede parceller sket 25. april og til det sent afgræssede led og det afpudsede led 2. maj Denne strategi blev valgt for, at de tidligt afgræssede led ikke skulle sulte en uge, til dyrene blev fjernet fra de sent afgræssede parceller.

19 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Afgræsning/afpudsning I forsøget indgik afgræsning med får. Da det ikke er realistisk at forestille sig store arealer af alm. rajgræs til frø afgræsset med får, indgik der også et led med afpudsning for at sammenligne de to muligheder. Der blev afgræsset på to tidspunkter. Den tidlige afgræsning startede 17. april og sluttede den 24. april. Den sene afgræsning startede 24. april og sluttede 2. maj, hvor der ligeledes blev afpudset. Antallet af får på arealerne blev bestemt ud fra biomassen på starttidspunktet 17. april. Udgangspunktet var, at de skulle være på arealet i en uge, og på det tidspunkt skulle afgrødehøjden være ca. 5 cm. Antallet af får blev reguleret i perioden ud fra hensynet til den ønskede afgrødehøjde ved periodens slut- over i nye parceller for at undersøge betydningen af det begreb man på NZ kalder closing date, som er det seneste tidspunkt for dyr til afgræsning på arealerne. Hvordan gik det? De største udbytter blev opnået i de led, hvor der ikke blev fjernet biomasse i forårsperioden. Den bedste dyrkningsstrategi med det højeste udbytte blev opnået, hvor der blev tildelt 160 kg N ved vækststart og vækstreguleret med 0,8 l Moddus i stadie ensstemmelse med den gældende anbefaling. Fjernelse af biomasse i forårsperioden medførte dog også nogle interessante resultater, som der bør arbejdes videre med. Frøstængler Af arbejdsmæssige årsager blev det besluttet kun at optælle frøbærende skud i de led, der var gødet ved vækststart med 160 kg kvælstof og vækstreguleret med 0,8 l Moddus M. Altså det led der overordnet gav det største udbytte. Optællingerne viste, at leddet uden fjernelse af biomasse havde det mindste antal frøbærende skud. Det største antal skud blev fundet i det tidligt afgræssede led. Der blev også målt TKV i de samme led. Den største TKV blev målt i leddet med det mindste antal frøbærende stængler, medens den mindste TKV blev målt i leddene med det største antal frøbærende stængler. Fortolkningen kunne være, at de få stængler har været i stand til at udvikle større frø og dermed kompenserer, så leddene til høst har haft det største udbytte i kg frø pr. ha. De mange stængler har omvendt ikke været i stand til at udvikle store frø til dannelse af et højt udbytte. Desværre er der ikke tilstrækkelig med data til at understøtte denne fortolkning. Det interessante vil være at få undersøgt, om denne kobling mellem frøstængler og frøstørrelse også gælder ved delt gødskning. Har de mange stængler manglet kvælstof i perioden fra blomstring til høst? Samtidig kunne det være interessant at få optalt antal småaks pr. frøstængel og antal frø pr. småaks for at få et totalt overblik over sammensætningen af udbyttekomponenterne ved de forskellige behandlinger. Det var ikke muligt at påvise en sammenhæng mellem doseringen af vækstreguleringsmiddel, biomasse og udbytte ud fra dette års forsøg. Altså om man kan opnå samme eller større udbytte med lavere dosering af vækstreguleringsmiddel, hvis biomassen reduceres i foråret. Der er i datamaterialet en tendens til, at den mindste lejesæd optræder i de led der er afgræsset, specielt den tidlige afgræsning, men den mindste lejesædskarakter opnås også her i det led ved den højeste dosering af vækstreguleringsmiddel.

20 TEMA: FRØ 2 Udbytteoptimering i markfrø Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har De senere års forsøg har vist, at rødsvingel skal vækstreguleres for at optimere udbyttet. I rødsvingel kan af økonomiske årsager være en god løsning at blande et godkendt middel indeholdende chlormequat-chlorid og trinexapac-ethyl. Medax Top har vist resultater på linie med Cycocel+Moddus M men anbefales anvendt tidligere i strækningsfasen. I alm. rajgræs er der afprøvet nye muligheder med midlerne Trimaxx og Medax Top. Et års forsøg tyder på, at der ikke er forskel på effekten af disse midler sammenlignet med det velkendte Moddus M. Årets forsøg bør dog gentages med et andet forsøgsdesign for at afprøve alle muligheder for en økonomisk optimal vækstregulering i afgrøden. Vækstregulering i rødsvingel Forsøg har gennem de seneste år ofte vist pæne merudbytter for vækstregulering. De gode resultater skyldes, at rødsvingel er meget følsom for lejesæd under blomstring. Lejesæd på det tidspunkt medfører udbyttetab. Rødsvingel har gennem årene såvel i landsforsøg som i forsøg på AU Flakkebjerg vist økonomisk rentable merudbytter for en vækstregulering. Derfor skal vækstregulering være en obligatorisk behandling i alle rødsvingelmarker til frø, hvis vækstforholdene tillader det. Forsøgene er gennemført med forskelige midler i forskellige kombinationer. Medax Top er afprøvet i Tabel 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. Alm. rajgræs Udbringningstidspunkt rødsvingel i 2009 i forskellige doseringer. Resultaterne fra det skelle mellem effekterne af Medax Top og en blanding af Cycocel og Moddus M, hverken på udbyttet eller lejesædskarakteren. Det skal dog påpeges at forsøgsbehandlingerne er gennemført i stadie 47-50, hvor Medax Top fra producentens side anbefales anvendt senest i stadie 39. Resultaterne gennem årene i rødsvingel har vist, at man med Kar. 1) for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha forsøg kg N i NS 24-6 ved vækst kg N NS 24-6 ved vækst kg N i NS ,4 l Moddus M ved vækst kg N i NS ,8 l Moddus M ved vækst kg N i NS ,4 l Trimaxx ved vækst kg N i NS ,8 l Trimaxx ved vækst kg N i NS ,75 l Medax Top ved vækst kg N i NS ,5 l Medax Top ved vækst LSD ns 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug

Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Styregruppen samt formænd for programgrupperne 11. august 2010 Møde i Styregruppen for Plantekongres 2011 - tirsdag den 17. august 2010 på Videncentret for Landbrug Efter aftale med styregruppens formand

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES

NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN LEJ EN EKSPERT FRA SEGES FOTO: JENS ERIK JENSEN, SEGES NY INSPIRATION TIL ERFAGRUPPEN - LEJ EN EKSPERT FRA SEGES er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5 Lørdag d. 8. august 2015 min. 1 O Overordnet kl. 10.30-14.00 1 Ø Økonomi O Susanne Dalmose 1 5 2 F Fastbar Ø Tove Bach Pedersen 1 3 1 T Tappe T Karin Jespersen T1 1 4 1 R Rullebar F Lone Steen F1 R3 B2

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning Page 1 of 7 Dansk Landbrugsrådgivning Deltagerliste 9. september 2010 Titel: Seminar om mark- og gødningsplanlægning i Århus Nummer K3932 Tilmeldt antal: 60 Kode:, P-70 Dato: 21. september 2010 Sted: Videncentret

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Konference i Danish Farmers Abroad.

Konference i Danish Farmers Abroad. Konference i Danish Farmers Abroad. Dato: Torsdag 19. juni 2014 Sted: Hotel, Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup - - Mødet holdes i Teatersalen www.pejsegaarden.dk Program: Kl. 09:00-09:30: Ankomst,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse TEMA: JORD

Indholdsfortegnelse TEMA: JORD Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Markfrø under nye rammebetingelser René Gislum... 14 2 Dækningsbidrag og betydende faktorer i græsfrøavl på bedriftsniveau Lars Korsholm Hansen... 16 Forsøg med bekæmpelse

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Danske Politimesterskaber i Badminton

Danske Politimesterskaber i Badminton Danske Politimesterskaber i Badminton 16. & 17. februar 2009 Arrangør: Roskilde Politi Idrætsforening Hjertelig velkommen til de forhåbentlig mange deltagere i Danske Politi Mesterskaber i badminton 2009

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Økonomikonference 2012

Økonomikonference 2012 Økonomikonference 2012 Den 4. 5. oktober 2012 Programmet opdateres løbende Torsdag den 4. oktober Kl. 9 00 Kl. 9 30 Kl. 9 45 Kl. 10 00 kl. 10 45 kl. 10 50 Kaffe, te, rundstykker Velkomst v/ Stine Hjarnø

Læs mere

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D

Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame C. Viborg Amtskredsstævne i Bowling 2013. Dame D Dame C 1 Thisted Firmasport Oticon A/S Maybritt Andersen DC 192 194 173 0 0 559 186,33 2 Sofi E-Smokers Betina Mejdal DC 156 147 195 0 0 498 166,00 3 Viborg Firmaidræt COLAS-1 / Kosme2Logen Erna Jensen

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Vagtplan kræmmermarked 2014

Vagtplan kræmmermarked 2014 Vagtplan kræmmermarked 2014 OPRYDNING PÅ PLADSEN SAMT GADER & VEJE OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 JENS JØRN NYGÅRD OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 Pauli Kiel Bent A. Jensen OPRYDNING

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere