Sammendrag af indlæg. Plantekongres januar i Herning Kongrescenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag af indlæg. Plantekongres 2013. 15.-16. januar i Herning Kongrescenter"

Transkript

1 Sammendrag af indlæg Plantekongres januar i Herning Kongrescenter 2013

2 Oversigtsplan over Herning Kongrescenter Stueetage 1. sal Kongressal 5B 5A Udstillinger 4C 4B Cabaretsal B+C Cabaretsal A Koncertsal frokost og middag 4A Presserum IT-demo Netcafé Teatersal Scenen Indgang Sekretariat - hjælp, tilmelding, salg af publikationer og spisebilletter!

3 Velkommen til Plantekongres 2013 I denne bog kan du læse sammendrag med resultater og konklusioner for hovedparten af de 156 indlæg, som holdes ved Plantekongres Indlæggene er produceret til kongressen, og dermed er bogen en skattekiste med den allernyeste viden om planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land. Følg med eller skriv notater i bogen under foredragene, og tag den med hjem til videre læsning. Du kan højst nå at deltage i 11 ud af de 88 sessioner, og så er det rart at kunne læse om de øvrige emner på et senere tidspunkt. Du kan også have glæde af kontaktoplysningerne for de enkelte oplægsholdere. På Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse og et stort udbytte af Plantekongres Med venlig hilsen Niels Halberg, Erik Bisgaard Madsen og Carl Åge Pedersen Niels Halberg Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Erik Bisgaard Madsen Vice-dean for Private and Public Sector Services Københavns Universitet Carl Åge Pedersen Direktør Videncentret for Landbrug Planteproduktion AARHUS AU UNIVERSITET

4 Programoversigt for tirsdag d. 15. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Landsplanteavlsmødet Frø Ankomst 1. Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs 2. Udbytteoptimering i markfrø 3. Årsmøde i Frøsektionen I 4. Årsmøde i Frøsektionen II Kaffe og rundstykker i Kongressalen Velkomst og åbning af Plantekongres 2013 Grovfoder Emner: Sektorbestyrelsens beretning - Planteproduktion 12. Den bedste og billigste foderforsyning 13. Sikker majsdyrkning! 14. Nye slætstrategier i kløvergræs 15. Indstil kløvergræsmotoren rigtigt i Danmark i 2013 Faglige udfordringer og resultater Status for arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen Samfundets prioritering af miljø kontra sundhed Planteværn Natur og miljø på bedriften 23. Det vigtigste fra planteværnsforsøgene Nyt om plantebeskyttelsesmidler 25. Nyt om svampesygdomme 26. Use of insecticides and effect on bees og velfærd. Hvor stor er den samlede kage? Læs mere side 5 Inspiration på tværs 34. British farming conditions 35. Hightech planteproduktion 36. Velkommen til Forebyg stress Der er gratis adgang til Landsplantesavlsmødet Bioenergi 45. Økonomi i biogas 46. Experiences with crops for biogas in Germany 47. Nyt om energiafgrøder 48. Højværdi-produkter fra bioraffinering Teknik 56. Få fuldt udbytte af sensorstyring 57. Skal der bælter på? 58. Smart registrering 59. Autostyring - muligheder og faldgruber TEMA Planter til salg! 67. Salgsstrategier 68. Urmennesket beslutter for dig 69. Ram forbrugerne 70. Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv Natur og miljø på bedriften 78. Fakta om randzoner 79. Pas på vandløbene 80. Sådan lykkes tiltag for markvildtet 81. Naturpleje med succes For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

5 Programoversigt for onsdag d. 16. januar 2013 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kartofler 5. Precision farming in potatoes - Dutch experiences 6. Nyt om virus Y og om lagersygdomme 7. Nyt om jordløsning og om rodfiltsvamp 8. Årsmøde for kartofler I 9. Årsmøde for kartofler II 10. Aktuelt om skadegørere i kartofler 11. Udfordringer i praksis Raps Økologi 16. Nedsæt dryssespildet i raps 17. Gylle til raps - sådan! 18. Raps som grisefoder 19. Nyt fra økologiske markforsøg i Kan reduceret jordbearbejdning og økologi forenes? 21. Gulrust og økologi 22. Økologi på svensk Økonomi og driftsledelse Korn 27. Forventninger til økonomien i planteproduktionen 28. Et budget er til at styre økonomien efter 29. Rettidighed og tilpasning af maskinkapacitet 30. Lagring og tørring af korn 31. Korndyrkning i Skåne 32. Korndyrkning - tilbage i topform 33. Den bedste handel med korn og raps Inspiration på tværs 38. Se guldkornene i de sociale medier 39. Gør modspilleren til medspiller 40. Ny sprøjtemiddelstrategi Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd 42. Min afrikanske farm 43. Højaktuelt emne 44. Mødet med mikrofonen Jord Gødskning 49. Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning 50. Jordpakning og plantevækst 51. Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold 52. Det vigtigste fra gødningsforsøgene How do we improve nitrogen utilization in winter wheat? 54. Sidste nyt fra rodzonen 55. CULTAN - a new method for application of fertilizers Biologi Landskab 60. Plantetoksiner - muligheder og risici 61. Gen-duplikation i udvikling og forædling af afgrøder 62. Fremtidens medicin fra planter 63. Kommuneplan 2013 til debat 64. Nye metoder til planlægning i det åbne land 65. Lokaldrevet udvikling 66. Nye produktionsmuligheder baseret på bæredygtighed og samspil Natur 71. De gode naturplejeprojekter 72. Værdifuld natur eller blot en gammel græsmark? 73. Naturindhold i vandhuller 74. Naturværdier i randzonerne 75. Pleje af enge til gavn for landbrug og natur 76. Anvendelse af biomasse fra engarealer 77. Sådan plejes habitatnaturtyper optimalt Miljø 82. Kvælstof i drænvand 83. Det juridiske vandmiljø 84. Nye virkemidler til at reducere kvælstoftabet 85. Lokal kortlægning af kvælstofretentionen 86. Vandrammedirektivet i andre lande 87. På vej mod en ren Østersø 88. Efter vandplaner kommer handleplaner For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle

6 Sammendrag af indlæg Plantekongres 2013 Sproglig revision og korrektur Kontorfuldmægtig Sonja Graugaard, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Kontorfunktionær Charlotte Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Claus Haagensen Foto Leveret af indlægsholdere samt Henny Rasmussen og Per Kryger, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Sats, repro og tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

7 Indholdsfortegnelse TEMA: FRØ 1 Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Birte Boelt Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Barthold Feidenhans l Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Barthold Feidenhans l Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver Søren Jespersen i 2020 Thor Gunnar Kofoed Verdensmarkedet for frø Søren Halbye TEMA: KARTOFLER 5 Precision farming in potatoes - Dutch experiences Jacob van den Borne Jacob van den Borne Status for kartoffelvirus Y i Danmark Steen Lykke Nielsen Forekomst af Fusarium og Phoma på norske kartoffellagre Pia Heltoft Jensen Annette Dam Henrik Pedersen Carl D. Heiselberg Beretning fra NaturErhvervstyrelsen En repræsentant fra NaturErhvervstyrelsen Kartoffelafgiftsfonden efter omlægning af produktions- og pesticidafgift Thyge Thoustrup Kartoffelbladplet (Alternaria) - bekæmpelsesstrategier og risiko for resistens Bent J. Nielsen Bekæmpelse af cikader - effekt af midler og bejdseteknik Lars Bødker Udvikling af kartoffellægger og kartoffelvasker, hvorfor nu det? Henning Thybo Jannie Rendbæk Sørensen TEMA: GROVFODER 12 De bedste strategier for foder til malkekøer Rudolf Thøgersen Sådan påvirker energiafgrøder prisen på foder, jordleje og jord Troels Schmidt

8 Indholdsfortegnelse 13 Vælg de bedste sorter og den optimale etablering af majs Martin Mikkelsen Sikker strategi for planteværn i majs Poul Henning Petersen Slætstrategiens indvirkning på energi- og proteinproduktion Karen Søegaard Indvirkning af energi- og proteinproduktion på økonomi og mælkeydelse Vibeke Duchwaider Strategier for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskningen Karsten Attermann Nielsen Strategi for gylle til kløvergræs - nedfældning og/eller forsuring? Annette Vibeke Vestergaard TEMA: RAPS 16 Undgå skulpeopspring via sortsvalget Dorthe Kappel Betydning af svampebekæmpelse og spildreducerende midler for dryssespildet Ghita Cordsen Nielsen Få den bedst mulige virkning af gylle i raps Torben Føns Sådan nedfælder jeg gylle ved grubbesåning Mads Rasmussen Grisenes foretrukne rapskage Hanne Maribo Sortsforskelle og optimering af processen på oliemøllen Jens Christian Sørensen TEMA: ØKOLOGI 19 Dyrkning af hestebønne og lupin Inger Bertelsen Blandsæd, højere udbytter i vårbyg og efterafgrøder Kathrine Hauge Madsen Hvad kan vi lære af de udenlandske erfaringer Christian Petersen Kan ukrudtet styres, når ploven parkeres? Bo Melander Status på gulrust - hvad er fremtidsscenariet? Mogens Støvring Hovmøller Hvilke muligheder har du som økologisk landmand? Peter Mejnertsen De svenske økologers udfordringer og løsninger. Erfaringer med Cameleon Per Ståhl TEMA: PLANTEVÆRN 23 Ukrudtsbekæmpelse Jens Erik Jensen

9 Indholdsfortegnelse 23 Sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Ghita Cordsen Nielsen Giver nye formuleringer en forbedret effekt? Stefan Ulrich Ellinger & Jakob Skodborg-Jensen Forebyggelse af resistens Morten Nygaard Bejdsning af sund og svampeangrebet udsæd Bent J. Nielsen Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen Introduction to insecticides and their effect on bees with focus on the neonicotinoids Per Kryger Introduktion til insekticider og deres effekt på bier med fokus på neonikotinoider Per Kryger Do neonicotinoids have any effects on bees? Christian Maus Har neonikotinoider nogen virkning på bier? Christian Maus TEMA: ØKONOMI OG DRIFTSLEDELSE 27 Analyser af prisudviklingen globalt Martin Bach Andersen Perspektiver for økonomien i planteproduktionen de næste 5-10 år Klaus Kaiser Sådan får du et budget at styre efter Per Kristensen Likviditetsstrategier i en turbulent tid Casper Steenfeldt-Møller Rettidighed og værdisætning af den rettidige indsats Thyge Lauge Jørgensen Sådan optimerer du maskinstrategien i forhold til rettidighed Michael Højholdt TEMA: KORN 30 Den optimale lagring og tørring af korn Henning Sjørslev Lyngvig Overvåg kornkvaliteten med sensorer i lageret Ole Green Sådan optimerer jeg min avl af korn! Nils Yngveson Sådan optimerer jeg nettoudbyttet på min bedrift Karl Martin Schelde Dyrkningsteknikkens betydning for udbyttets udvikling Morten Haastrup Ole Schou Det vigtigste at huske, når du handler med naboen Per Kristensen

10 Indholdsfortegnelse TEMA: INSPIRATION PÅ TVÆRS 34 British Farming Conditions James Copeland Dyrkningsbetingelser i Storbritannien James Copeland Hightech planteproduktion Ole Green De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at give landbruget gode produktionsforhold Ida Auken De tre vigtigste ting, vi har gjort i for at fremme naturen og miljøet Martin Merrild Forebyg stress Birgitte Jepsen Se guldkornene i de sociale medier Lars Lundbye Irene Asta Wiborg Planteværnsindustrien og ornitologer Jørgen Lundsgaard Den nye sprøjtemiddelstrategi Lea Frimann Hansen Danish Agros internationaliseringsstrategi og dens betydning for danske landmænd Christian Junker For folk med tålmodighed og udlængsel Søren Næsborg Muligheder og begrænsninger for at etablere landbrugsproduktion i Uganda Hans Otto Sørensen Højaktuelt emne NN Mødet med mikrofonen Trine Sick TEMA: BIOENERGI 45 Økonomi i biogasanlæg Karen Jørgensen Økologisk biogas Erik Fog Experiences with crops for biogas in Germany Hans Oechsner Erfaringer med biogasafgrøder i Tyskland Hans Oechsner Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen Roer til biogas Kasper Stefanek Søren Holm Pedersen

11 Indholdsfortegnelse 48 Produktion af højværdige produkter fra biomasse Anne Grete Holmsgaard TEMA: JORD 49 Svenske erfaringer med minimeret jordbearbejdning Johan Arvidsson Plant hormonal and growth response to soil compaction Fulai Liu Planternes hormon- og vækstrespons på jordkomprimering Fulai Liu Jordpakning og rodvækst Lars J. Munkholm Bent T. Christensen TEMA: GØDSKNING 52 Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder Leif Knudsen Resultater af forsøg med husdyrgødning - specielt forsuring Annette Vibeke Vestergaard Malcolm J. Hawkesford Forbedret kvælstofudnyttelse gennem genetisk udvælgelse og forædling Malcolm J. Hawkesford Hvad kontrollerer den effektive roddybde for næringsstofoptagelse? Kristian Thorup-Kristensen Christen Duus Børgesen Results and agro-environmental perspectives of the CULTAN method Martin Kücke Resultater og agromiljømæssige perspektiver ved CULTAN-metoden Martin Kücke TEMA: TEKNIK 56 Gødskning efter Yara-sensor Leif Knudsen Gradueret sprøjtning med GreenSeeker og andre afgrødesensorer Jens Elbæk Risiko for strukturskader ved brug af bæltekøretøjer Johan Arvidsson Praktiske erfaringer ved kørsel med bæltekøretøjer Anders Gad Smart registrering - LetFarm J. Martin Møller Smart registrering - Næsgaard Mobile Per Andersen

12 Indholdsfortegnelse 58 Smart registrering - Mark Mobile Jens Bligaard Fordele og faldgruber ved registreringer i marken Michael Højholdt Resultater fra FarmTest om autostyring Flemming Hedegaard Mine erfaringer som bruger af forskellige systemer Danny Bonn Pedersen TEMA: BIOLOGI 60 Har plantebaserede bejdsemidler en fremtid i jordbruget? Ole Søgaard Lund Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam H. Nour-Eldin Gen- og genomduplikation - en drivende kraft i evolutionen Søren Bak Gen-duplikationer - evolutionens eksperimentarium med et eksempel fra hvede Claus Krogh Madsen Thapsia garganica - er der realistiske muligheder? Henrik Toft Simonsen Allelopatiske stoffer - potentiale og fremtid Inge Fomsgaard TEMA: LANDSKAB 63 Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanen Christina Lohfert Rolandsen De store virksomhedslandbrug i planlægningen Anders Mosbæk Nielsen Dialogbaseret planlægning - perspektiver og metode Lone Søderkvist Kristensen Erfaringer fra landsbyen Karby på Mors Ann-Sophie Øberg Lokalparker - udviklingspotentiale i lokalområdet Sune Schmidt Naturparker - hvad kan de bruges til? Mads Ellegaard LoCaRe - et projekt i Vejle Kommune Kræn Ole Birkkjær Synergi og nabosamarbejde - landbruget som drivkraft Knud Christensen TEMA: PLANTER TIL SALG 67 Salg af traditionelle landbrugsafgrøder Peter Buhl Salg af traditionelle landbrugsprodukter Torben Balling Lund

13 Indholdsfortegnelse 68 Urmennesket beslutter for dig Jens-Martin Bramsen Ram forbrugerne Anne Glad Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Partnerskap Alnarp, Sveriges Lantbruksuniversitet Dave Servin Framgångsrikt samarbete mellan universitet och näringsliv - Ideon Agro Food, Lund Lennart Lindahl TEMA: NATUR 71 Det gør vi i kommunen for at samarbejde med landbruget Lotte Madsen Eksempler på naturplejeprojekter baseret på samarbejde Rasmus Dandanell Lundegaard Set fra en landbrugshistoriker - kulturhistoriske værdier ude på overdrevet Peder Dam Overdrevenes nye betydning i forbindelse med lovændringer Christina Weidick Kærsgaard Etablering og pleje af gode vandhuller Eigil Plöger Undersøgelser og kvalitetsvurderinger af vandhuller Lars Briggs Forventet effekt på naturen i randzoner og på vandmiljøet Annette Baattrup-Pedersen Sådan opnås en fælles forståelse og gavn ved adgangen til landmandens marker Niels Clemmensen Engpleje til gavn for fuglelivet Henning Fjord Aaser Hensyn til fuglene og rationel landbrugsdrift Søren Christensen Organisering af høst og afsætning af biomasse fra engarealer Thomas Vang Jørgensen Hvordan forenes hensyn til høst af biomasse og naturpleje bedst? Urban Emanuelsson Sådan skal habitatnaturtyper plejes Bettina Nygaard Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt TEMA: NATUR OG MILJØ PÅ BEDRIFTEN 78 Miljøeffekten af randzoner Brian Kronvang Sådan fungerer randzoneordningen Per Faurholt Ahle Bent Lauge Madsen

14 Indholdsfortegnelse 79 Sådan sikrer du den bedste vandløbsvedligeholdelse på din ejendom Erik Hansen Blegmand Valg og placering af biotoptiltag med optimal effekt Jørn Pagh Berthelsen Tiltag for naturen - så nemt kan det gøres Poul Richard Jørgensen Vejen fra svineproduktion til naturpleje med får Jan Tang Seerup Geder i naturplejen Rita Merete Buttenschøn TEMA: MILJØ 82 Resultater af analyser af drænvandet Søren Kolind Hvid Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner Derfor stævner landbruget staten for vanplanerne Håkun Djuurhus Effekt af nye virkemidler Flemming Gertz Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Hanne Bach Erfaringer fra NiCA-projektet Jens Christian Refsgaard Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Jacob Birk Jensen Vandrammedirektivet i andre lande Henriette Færgemann De bedste erfaringer for implementering af miljøtiltag Sindre Langaas Bornholmske erfaringer og udfordringer Elisabeth Falk Kommunernes syn på handleplaner Søren Brandt Kan et vandløbslaug gøre en forskel? Kim Nielsen Forfatterindeks

15 Indholdsfortegnelse 13

16 TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Sådan kan vi få et højere frøudbytte i rajgræs Alm. rajgræs har et betydeligt højere frøudbyttepotentiale, end vi rent faktisk høster. En sikker etablering, registrering og eventuelt bekæmpelse af svampeangreb samt øget opmærksomhed omkring blomstring og høsttidspunkt skal bidrage til at øge det gennemsnitlige frøudbytte. Seniorforsker Birte Boelt Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Blomstrende rajgræs Etablering Udgangspunktet for succes i græsfrøavlen er en vellykket etablering på et areal fri for ukrudt, som ikke kan bekæmpes i afgrøden. Udlæg af alm. rajgræs til frø i vårbyg sikrer veletablerede rajgræsplanter, men efter et par nedbørsrige somre, hvor der har været problemer med at få vårbyghalmen fjernet uden køreskader i marken, er der kommet mere fokus på efterårsudlæg i renbestand. Rettidig såning er vigtig for at sikre udvikling af tilstrækkeligt mange skud inden vinteren, hvilket i plænetyper og sildige sorter er inden 25. august, medens tidlige og tetraploide sorter kan sås indtil 10. september - selvfølgelig med hensyntagen til regionale forskelle. Etableringen af efterårsudlagt rajgræs kan styrkes ved tildeling af 30 kg N/ha, mens rajgræs udlagt i vårbyg ikke kvitterer for tildeling af kvælstof om efteråret i udlægsåret. Med en lav stub, vårbyghalmen fjernet kort tid efter høst, ingen køreskader i marken eller rettidig og vellykket etablering i renbestand er man sikret tilstrækkeligt mange frøbærende skud til at opnå optimalt udbytte i rajgræs. Det er vigtigt at få foretaget en effektiv bekæmpelse særligt af græsukrudt i udlægsåret. Dels kan græsukrudtet konkurrere med afgrøden om kvælstof, og dels koster det udbytte at rense andre ukrudtsgræsser fra efter høst. Frøavlsåret Kvælstof udbringes ved vækststart fra slutningen af marts til starten af april. Tidligere udbringning og/eller høj kvælstofmængde genererer mange sideskud og biomasse, hvilket kan være en ulempe både i forhold til effekten af vækstregulering og ved høst (læs mere om dette i indlægget Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? og Nye resultater med vækstregulering i frøgræs ). Svampe Et af de områder, hvor de seneste års forsøg har vist store merudbytter, er svampebekæmpelse. De seneste to år har konsulenter registreret forekomst af svampesygdomme i frøgræs, og i begge år er der registreret rust i alm. rajgræs fra starten af maj indtil midten af juli. Sammenholder man disse erfaringer med de udførte svampebekæmpelsesforsøg, må vi konstatere, at de gennemførte behandlinger har været foretaget i maj eller starten af juni måned. De tid-

17 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Frøanlæg fra samme småaks - 11 fyldte og to tomme. ligste rustangreb er forårsaget af kronrust, medens den meget tabsvoldende sortrust kan optræde senere på sommeren (efter blomstring). Der er derfor al mulig grund til at holde øje med svampeangreb i alm. rajgræs helt frem til midten af juli måned og foretage behandling om nødvendigt. Blomstring Alm. rajgræs er en fremmedbestøver, og det er en forudsætning for befrugtning og frøsætning, at pollen fra en anden rajgræs- Det sker bedst, hvis frøstænglerne er opretstående, og afgrøden er uden lejesæd. Blomstringen starter oftest i de midterste småaks på frøstanden og fra neden i de enkelte småaks. Der er altså en gradient for blomstringen, dels i selve akset og dels inden for de enkelte småaks. Det er endnu uklart hvilke faktorer, der styrer blomstringen i de enkelte græsser, men i alm. rajgræs åbner blomsterne sig sidst på formiddagen på dage med tørvejr og høj temperatur. På regnvejrsdage og dage med lav temperatur forbliver blomsterne lukkede. I 2012 havde vi en kold regnvejrsperiode i juni måned, og de tidlige rajgræssorter blev Ti frøanlæg fra samme småaks - fem fyldte og fem tomme. afbrudt i deres blomstring. Dermed udvikles de bestøvede frø over længere tid, og afgrøden bliver tvemoden. Det er meget uhensigtsmæssigt i en spildsom afgrøde, og det komplicerer bestemmelsen af det optimale høsttidspunkt. Er man tidligt ude, vil de sidst bestøvede frø ikke være modne og dermed vanskelige at tærske ud. Venter man, vil de tidligst bestøvede frø formodentlig være faldet af. Derfor er en vej til et højere høstudbytte at få et større indblik i blomstringsforløbet i den konkrete mark og at opnå en større viden om de mekanismer, som styrer blomstringen. Med observationer omkring blomstringens forløb i det enkelte år kan man tilrettelægge høsten - metode og tidspunkt og eventuelt tage højde for et større behov for tørrekapacitet til en tvemoden afgrøde. Med en større viden om de forhold, som styrer blomstringen, kan man undersøge og vurdere, om kulturtekniske forhold kan sikre en mere ensartet blomstring. Frøsætning Gennem de senere år har vi ved AU Flakkebjerg undersøgt, hvor mange blomster der lykkes med at sætte frø. Det er udført ved te og otte tomme. at optælle antallet af blomster pr. småaks ved blomstring og efterfølgende at optælle antallet af frø pr. småaks umiddelbart inden høst. Billedet til venstre viser frøene fra ét småaks, hvor 9 ud af de 11 frøanlæg har udviklet et ægte frø. Billedet til højre viser et småaks, hvor kun godt frøanlæggene udnyttes, men i gennemsnit udvikles 4-5 frø pr. småaks. Det potentielle frøudbytte Når vi beregner det potentielle frøudbytte ud fra vores registreringer af de udbyttedannende komponenter, ligger det betydeligt højere, end det udbytte vi rent faktisk høster. Det potentielle udbytte beregnes ud fra antallet af frøbærende stængler (1/4 m 2 pr. parcel), antallet af småaks pr. frøstand (30 frøstande pr. parcel), antal frø pr. småaks (et småaks pr. 30 frøstande) og frøvægten (4 x 100 frø) Vores undersøgelser tyder på, at potentialet er til stede helt frem til blomstring og frøsætning, men at vi mister udbytte umiddelbart inden høst. Vi har derfor igangsat et ph.d.-projekt, som har fokus på blomstring og frøsætning i alm. rajgræs.

18 TEMA: FRØ 1 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs Skal vi afpudse alm. rajgræs om foråret? Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Forsøget i 2012 resulterede ikke i merudbytter for at afgræsse eller afpudse alm. rajgræs om foråret. Det største udbytte blev opnået i led med den dyrkningsstrategi, der anbefales i Danmark i øjeblikket. Forsøget gav ikke noget entydigt svar på, om der er en sammenhæng mellem biomasse, lejesæd og dosering af vækstreguleringsmiddel. Der er i resultaterne en tendens til, at den mindste lejesæd er i de parceller, der er afgræsset, men om denne tendens kan udnyttes til en reduktion i doseringen af vækstreguleringsmidlerne er ikke klarlagt. Hvis afgræsning eller afpudsning om foråret skal være en realistisk mulighed i Danmark, skal det klarlægges, hvorledes vi i samspil med et lavere forbrug af vækstreguleringsmiddel, mindre lejesæd også sikrer et øget udbytte i alm. rajgræs. Et svar på dette fremgår ikke af årets forsøg. På Plantekongres 2012 var der et særdeles spændende indlæg fra New Zealand (NZ), der beskrev deres dyrkningsstrategi i alm. rajgræs til frø. På NZ afgræsses frømarkerne af alm. rajgræs gennem efterår og vinter indtil begyndende strækning i foråret. Hensigten er at reducere biomassen på arealerne. Dette skulle sikre en bedre effekt af vækstreguleringsmidlerne, udskyde skridningstidspunktet, en mere ensartet blomstring og sikre et optimalt udbytte. I foråret 2012 blev der ud fra indlægget og en efterfølgende diskussion med indlægsholderen anlagt et orienterende forsøg i alm. rajgræs. Afgrøden var udlagt i vårbyg i Sorten var Prana, der er en middeltidlig, tetraploid fodertype. I forsøget indgik tre faktorer: vækstregulering, kvælstof og afgræsning/afpudsning. Hele forsøget blev i vækstperioden holdt fri for sygdomme og skadedyr. Vækstregulering Der blev valgt tre niveauer af vækstregulering: ingen vækstregulering, 0,4 l og 0,8 l Moddus M pr. ha. Moddus M blev valgt, fordi midlet er velkendt som vækstreguleringsmiddel i alm. rajgræs og har indgået i en lang række forsøg gennem årene. Kvælstof Der indgik to kvælstofstrategier, 160 kg N pr. ha tildelt ved vækststart som i 2012 var sidst i marts måned og 2 x 80 kg N pr. ha tildelt ved vækststart og igen, når parcellerne var færdigafgræsset eller afpudset sidste gang. Derfor er 2. tildeling til de tidligt afgræssede parceller sket 25. april og til det sent afgræssede led og det afpudsede led 2. maj Denne strategi blev valgt for, at de tidligt afgræssede led ikke skulle sulte en uge, til dyrene blev fjernet fra de sent afgræssede parceller.

19 Dyrkningsstrategier i alm. rajgræs TEMA: FRØ 1 Afgræsning/afpudsning I forsøget indgik afgræsning med får. Da det ikke er realistisk at forestille sig store arealer af alm. rajgræs til frø afgræsset med får, indgik der også et led med afpudsning for at sammenligne de to muligheder. Der blev afgræsset på to tidspunkter. Den tidlige afgræsning startede 17. april og sluttede den 24. april. Den sene afgræsning startede 24. april og sluttede 2. maj, hvor der ligeledes blev afpudset. Antallet af får på arealerne blev bestemt ud fra biomassen på starttidspunktet 17. april. Udgangspunktet var, at de skulle være på arealet i en uge, og på det tidspunkt skulle afgrødehøjden være ca. 5 cm. Antallet af får blev reguleret i perioden ud fra hensynet til den ønskede afgrødehøjde ved periodens slut- over i nye parceller for at undersøge betydningen af det begreb man på NZ kalder closing date, som er det seneste tidspunkt for dyr til afgræsning på arealerne. Hvordan gik det? De største udbytter blev opnået i de led, hvor der ikke blev fjernet biomasse i forårsperioden. Den bedste dyrkningsstrategi med det højeste udbytte blev opnået, hvor der blev tildelt 160 kg N ved vækststart og vækstreguleret med 0,8 l Moddus i stadie ensstemmelse med den gældende anbefaling. Fjernelse af biomasse i forårsperioden medførte dog også nogle interessante resultater, som der bør arbejdes videre med. Frøstængler Af arbejdsmæssige årsager blev det besluttet kun at optælle frøbærende skud i de led, der var gødet ved vækststart med 160 kg kvælstof og vækstreguleret med 0,8 l Moddus M. Altså det led der overordnet gav det største udbytte. Optællingerne viste, at leddet uden fjernelse af biomasse havde det mindste antal frøbærende skud. Det største antal skud blev fundet i det tidligt afgræssede led. Der blev også målt TKV i de samme led. Den største TKV blev målt i leddet med det mindste antal frøbærende stængler, medens den mindste TKV blev målt i leddene med det største antal frøbærende stængler. Fortolkningen kunne være, at de få stængler har været i stand til at udvikle større frø og dermed kompenserer, så leddene til høst har haft det største udbytte i kg frø pr. ha. De mange stængler har omvendt ikke været i stand til at udvikle store frø til dannelse af et højt udbytte. Desværre er der ikke tilstrækkelig med data til at understøtte denne fortolkning. Det interessante vil være at få undersøgt, om denne kobling mellem frøstængler og frøstørrelse også gælder ved delt gødskning. Har de mange stængler manglet kvælstof i perioden fra blomstring til høst? Samtidig kunne det være interessant at få optalt antal småaks pr. frøstængel og antal frø pr. småaks for at få et totalt overblik over sammensætningen af udbyttekomponenterne ved de forskellige behandlinger. Det var ikke muligt at påvise en sammenhæng mellem doseringen af vækstreguleringsmiddel, biomasse og udbytte ud fra dette års forsøg. Altså om man kan opnå samme eller større udbytte med lavere dosering af vækstreguleringsmiddel, hvis biomassen reduceres i foråret. Der er i datamaterialet en tendens til, at den mindste lejesæd optræder i de led der er afgræsset, specielt den tidlige afgræsning, men den mindste lejesædskarakter opnås også her i det led ved den højeste dosering af vækstreguleringsmiddel.

20 TEMA: FRØ 2 Udbytteoptimering i markfrø Nye resultater med vækstregulering i frøgræs Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har De senere års forsøg har vist, at rødsvingel skal vækstreguleres for at optimere udbyttet. I rødsvingel kan af økonomiske årsager være en god løsning at blande et godkendt middel indeholdende chlormequat-chlorid og trinexapac-ethyl. Medax Top har vist resultater på linie med Cycocel+Moddus M men anbefales anvendt tidligere i strækningsfasen. I alm. rajgræs er der afprøvet nye muligheder med midlerne Trimaxx og Medax Top. Et års forsøg tyder på, at der ikke er forskel på effekten af disse midler sammenlignet med det velkendte Moddus M. Årets forsøg bør dog gentages med et andet forsøgsdesign for at afprøve alle muligheder for en økonomisk optimal vækstregulering i afgrøden. Vækstregulering i rødsvingel Forsøg har gennem de seneste år ofte vist pæne merudbytter for vækstregulering. De gode resultater skyldes, at rødsvingel er meget følsom for lejesæd under blomstring. Lejesæd på det tidspunkt medfører udbyttetab. Rødsvingel har gennem årene såvel i landsforsøg som i forsøg på AU Flakkebjerg vist økonomisk rentable merudbytter for en vækstregulering. Derfor skal vækstregulering være en obligatorisk behandling i alle rødsvingelmarker til frø, hvis vækstforholdene tillader det. Forsøgene er gennemført med forskelige midler i forskellige kombinationer. Medax Top er afprøvet i Tabel 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. Alm. rajgræs Udbringningstidspunkt rødsvingel i 2009 i forskellige doseringer. Resultaterne fra det skelle mellem effekterne af Medax Top og en blanding af Cycocel og Moddus M, hverken på udbyttet eller lejesædskarakteren. Det skal dog påpeges at forsøgsbehandlingerne er gennemført i stadie 47-50, hvor Medax Top fra producentens side anbefales anvendt senest i stadie 39. Resultaterne gennem årene i rødsvingel har vist, at man med Kar. 1) for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha forsøg kg N i NS 24-6 ved vækst kg N NS 24-6 ved vækst kg N i NS ,4 l Moddus M ved vækst kg N i NS ,8 l Moddus M ved vækst kg N i NS ,4 l Trimaxx ved vækst kg N i NS ,8 l Trimaxx ved vækst kg N i NS ,75 l Medax Top ved vækst kg N i NS ,5 l Medax Top ved vækst LSD ns 1) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje.

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Plantekongres 2013 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land

Plantekongres 2013 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land Miljøudvalget 2012-13 MIU alm. del Bilag 92 Offentligt Plantekongres 2013 Planteproduktion, miljø, natur og planlægning i det åbne land 15.-16. januar i Herning Kongrescenter Hør Figur 2: fremtiden gro!

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010

VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010 Beretning fra Dansk Planteproduktion Torben Hansen Faglig beretning Carl Åge Pedersen Pause Finanskrisen og landbruget Eva Kjer Hansen EU s fremtidige

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard 1 2d Barslev Anton Lyhne 1980 Henrik Vestergaard 1965 Evald Seir Knudsen 1961 Gunner Kongsgaard 1957 Harald Hoelgaard 1952 Kristine Thorgaard 1944 Anton Pedersen 1941 Niels Frederik Hoelgaard 1941 Jens

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø.

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Holstebro, marts 2013. Konsulentgruppen i Hunsballe Frø var den 25. januar 2013 på mejetærsker kursus hos Traktor & Høstspecialisten

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere