Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013."

Transkript

1 Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi... 4 Visionen for LAG Billund er... 4 Overordnede mål, kriterier og temaer... 4 Samarbejdsrelationer... 6 Kvantificerede målsætninger... 6 Forventede aktiviteter... 9 Forholdet til projekter og projektholdere Budget Analyse af området Analyse af Billund Kommune Trekantområdet Befolkning Erhvervssammensætning Turismeudviklingen Landbrug Sundhed Udviklingsplan for Billund kommunes udvikling SWOT analyse af 6 landsbysamfund i Billund Kommune december Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren Forretningsorden for foreningen LAG Billund LAG Koordinator Billund Redegørelse for udarbejdelse af 2. Udgave af LAG Billunds udviklingsstrategi Underskrifter Bilag: 1: Skrivelse vedrørende høring om ny udgave af udviklingsstrategien (sendt til LAG Billunds medlemmer samt offentliggjort på 2: Godkendelse fra Billund Kommune 3: Godkendelse fra Region Syddanmark (og Vækstforum) Kildehenvisning i forbindelse med udarbejdelsen af analyseafsnittet: Udviklingsplan for Billund Kommune (udarbejdet af Billund Kommune) Kommunestrategi 2007 for Billund Kommune (udarbejdet af Billund Kommune) Nøgletal fra Indenrigsministeriet Sundhedspolitikken for Billund Kommune vedtaget marts 2007 (udarbejdet af Billund Kommune 2

3 Formalia Navn på lokal aktionsgruppe: LAG Billund c/o Landdistrikternes Hus Nørregade Vejen CVR nr.: NemKonto: Telefonnr www: Den lokal aktionsgruppe er hjemmehørende i Billund Kommune og er en aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet Kontaktperson Formand Elly Christensen Rosenvej 12, Krogager 7200 Grindsted Mobil: Hjem: Koordinator: LAG Billund og LAG Vejen har i fællesskab indgået en aftale med Landdistrikternes Hus om placering af koordinator. Helle Andersen er ansat som koordinator og fysisk er sekretariatet placeret hos Landdistrikternes Hus, hvor koordinatoren også har sin dagligdag. Administrativt er koordinatoren ansat i Landdistrikternes Hus. På den måde opnås der synergi og gode muligheder for vidensdeling. Koordinator Landdistrikternes Hus v/ Helle Andersen Nørregade Vejen Mobil: Arbejde:

4 Strategi Visionen for LAG Billund er at skabe udvikling i landdistrikterne Dette skal ske gennem projekter, som synliggør muligheder og værdier og tager udgangspunkt i lokalbefolkningens behov og ønsker Overordnede mål, kriterier og temaer I forlængelse af LAG Billunds vision om at skabe udvikling i landdistrikterne, arbejder bestyrelsen ud fra en strategi om at understøtte bevarelsen og skabelsen af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne i Billund Kommune. Inden for denne strategi, har LAG Billund valgt at fokusere på tre områder Natur og Sundhed, Bevidstgørelse af Landdistrikterne og Erhvervsudvikling. Til hver af disse hører en række indsatsområder, som mere specifikt synliggør, hvilke typer af projekter, der vil have særlig fokus. Det skal understreges, at alle projekter, der falder inden for temaerne kan komme i betragtning, men projekter, der er indenfor de skitserede indsatsområder, har førsteprioritet. LAG Billund er opmærksom på, at turismen spiller en stor rolle for områdets udvikling og dette område vil således gå på tværs af de overordnede temaer. Dog er det ligeledes en vigtig målsætning for LAG Billund, at de projekter, som tildeles støtte, udspringer fra lokalbefolkningens behov og ønsker. LAG Billund vil derfor også have fokus på lokalbefolkningens muligheder for kompetenceudvikling, og bestyrelsen vil om nødvendigt selv evt. i samarbejde med Billund Kommune planlægge og gennemføre projekter, der kan være med at opkvalificere ansøgninger og projekter, som stiles til LAG en. Dette kan f.eks. ske i form af undersøgelser og analyser, der er med til at belyse udviklingspotentialerne i landdistrikterne inden for de valgte temaer og indsatsområder. Målet hermed er at sikre, at støttede projekter i størst muligt omfang er med til at opfylde LAG Billunds målsætninger. Det er LAG Billunds overbevisning, at de valgte fokusområder og de overordnede mål er i god tråd med Billund Kommunes visioner både på landdistriktsområdet og for kommunen som helhed. I kommunens udviklingsplan for nævnes bl.a. følgende visioner: Landsbyerne og landområderne er aktive medspillere i den samlede vækststrategi, især omkring bosætning, natur og oplevelser. Billund kommune skal fastholdes og udvikles som markant erhvervskommune, med gode vækstbetingelser og mange forskelligartede arbejdspladser. I forbindelse med prioriteringen af ansøgernes projekter vil LAG Billund, udover at vurdere projekterne i forhold til de målsætninger, som er opstillet under de enkelte temaer, også prioritere de projekter, som: tager udgangspunkt i lokalområdets traditionelle styrker og derved skaber fokus og stolthed. er veldokumenterede og velfinansierede, således at der er størst sandsynlighed for, at projektet gennemføres. når bredt ud 4

5 flytter mest dvs. forskellen mellem fra og til gør en forskel ved at ændre noget væsentligt/tilføre noget nyt fremmer netværksdannelsen både inden for Billund Kommunes grænser, men også over kommunegrænsen Tema 1 Natur og Sundhed LAG Billund ønsker at sætte fokus på natur og sundhed specielt for den lokale befolkning i landdistrikterne, men også for turister, der besøger området. LAG Billund ønsker at støtte projekter, der synliggør og skaber oplevelser i og med naturen, og som bidrager til at højne sundheden og livsglæden hos den lokale befolkning. Hertil kommer også projekter, der er med til at trække turister, der besøger de store turistattraktioner i Billund by, ud i landdistrikterne. Dette skaber og understøtter udviklingen af attraktive levevilkår. Indsatsområder: Sammenhænge mellem stisystemer primært i Billund Kommune og sekundært i forhold til sammenhængskraft i forhold til de omkringliggende kommuner. Her tænkes i særlig grad på naturstier med mulighed for både gående og cyklister, med en linjeføring, der giver den størst mulige naturoplevelse. Helhedsoplevelser omkring mad, sundhed, natur og kultur Aktiviteter, der er med til at sikre sund mad, motion og naturoplevelser for børn og unge. Aktiviteter, der er med til at sikre sund mad, motion og naturoplevelser for ældre. Fokus på bevarelse, genopretning, synliggørelse og formidling af natur- og kulturarven Tema 2 Bevidstgørelse af landdistrikterne LAG Billund ønsker at hvert enkelt lokalsamfund i Billund Kommunes landdistrikter, skal udvikle sig på baggrund af de værdier og normer som findes i det enkelte samfund. Ved at støtte projekter, der bevidstgør og synliggør de enkelte områder, er det muligt at skabe større forståelse og derved også en bedre sammenhæng mellem land og by. Der tænkes på projekter, der er udadvendte i forhold til det enkelte lokalsamfund, således at der naturligt skabes en forbindelse til det omkringliggende samfund, men også indadvendte projekter, der skaber udvikling og aktiviteter i det enkelte lokalsamfund. Herved understøttes og udvikles grundlaget for attraktive levevilkår og i forlængelse heraf også en øget bosætning. Indsatsområder Projekter der udviklingsmæssigt i forhold til landdistrikterne skaber sammenhænge og politisk forståelse. Der kan f.eks. være tale om etablering af adgang til ny informationsteknologi, der kobler kommune og landdistrikter sammen Gennemførelse af analyser og undersøgelser, der kan danne baggrund for en helhedsorienteret udvikling i området og som kan danne grundlag for kommuneplanen. (bemærk, at det kun er LAG Billund, som kan være projektholder på et sådant projekt). Formidling af områdets værdier, natur- og kulturarv. LAG Billund vil i den forbindelse lægge vægt på, at projekterne, med udgangspunkt i lokalområdets traditionelle styrker, skaber fokus og stolthed. Etablering af faciliteter og gennemførelse af aktiviteter af betydning for livet i landdistrikterne. LAG Billund vil i den forbindelse lægge vægt på, at sådanne projekter er med til at skabe nye sociale netværk, på tværs af kendte grupperinger. Etablering og bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne Fornyelse i landsbyer Fokus på netværksdannelse, der skaber sammenhold, forståelse og muligheder for erfaringsudveksling (f.eks. netværk inden for kunst og kultur, netværk mellem unge og ældre, netværk mellem landsbyerne, 5

6 netværk mellem foreninger osv.) Tema 3 Erhverv på landet LAG Billund ønsker at landdistrikterne i Billund kommune også får del i den positive udvikling, som kommunen oplever på erhvervsområdet. LAG Billund vil i den forbindelse have fokus på erhvervsprojekter i landdistrikterne, som kommer i naturlig forlængelse af de store turistattraktioner i Billund by og som fordrer mulighederne for iværksættere og innovativ erhvervsudvikling. Det er vigtigt at de enkelte projekter tager udgangspunkt i lokalområdets ressourcer og ønsker, ligesom balancen mellem bosætning og erhverv skal sikres. Dette skaber de mest optimale rammer for fastholdelsen og etableringen af nye arbejdspladser. Indsatsområder Projekter der skaber rammer og muligheder for iværksættere og innovation i og på lokalsamfundets præmisser. Opstart og udvikling af mikrovirksomheder generelt og i særlig grad med udgangspunkt i lokalområdets ressourcer Etablering af nye eller bevarelse af eksisterende servicevirksomheder i lokalsamfundet. Her tænkes på detailhandel, gårdbutikker, apoteker og lokale servicetilbud m.m., gerne i samarbejde med offentlige myndigheder. Etablering af adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi for virksomheder i landdistrikterne. Bespisnings- og overnatningsmuligheder for turister, gerne i forbindelse med natur, og sundhedsoplevelser i Billund Kommune. Produktion og markedsføring af egnsprodukter, der med udgangspunkt i lokalsamfundets ressourcer, skaber produktion og synliggørelse af Billund Kommune som et attraktivt sted for erhvervsinnovation og lokal udvikling. Udvikling af turismeaktiviteter Netværksdannelse inden for erhvervslivet, herunder også etablering af deciderede erhvervshuse/innovationshuse. Samarbejdsrelationer Landdistriktsrådet har den løbende kontakt til alle lokalsamfund og gennem flere personsammenfald i LAG Billund og Landdistriktsrådet, sker der løbende en effektiv videndeling og erfaringsudveksling. Områdets mange interesseorganisationer og foreninger er tillige en del af netværket. Som de væsentligste kunne nævntes følgende: Billund Kommune, Region Syddanmark, Landdistriktsrådet i Billund Kommune, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Jægernes og lystfiskernes organisationer, DGI, Dyrenes beskyttelse, lokalhistorisk forening, Billund Erhvervsfremme, den lokale turistforening og museet. Via hjemmeside og til medlemmerne er det LAG Billunds intention at fastholde en tæt og løbende dialog med relevante interessenter i LAG ens arbejde. Kvantificerede målsætninger Det er bestyrelsens mål, at LAG Billund kan påtage sig en koordinerende, igangsættende og rådgivende rolle i forhold til projekter og udviklingsinitiativer generelt i hele Billund Kommune. I den udstrækning det er muligt, er det bestyrelsens hensigt, på kort sigt at godkende projekter over hele kommunen. På længere sigt er det hensigten, at skabe lidt større projekter uden nødvendigvis en hensyntagen til den geografiske spredning. Det er således ikke nødvendigvis et mål for LAG Billund at antallet af støttede projekter er stigende i perioden for landdistriktsprogrammets virke. I stedet vil fokus være på, at de støttede projekter skaber mest mulig udvikling for flest mulige borgere. 6

7 Billund Kommune har en vision om, at indbyggertallet i perioden skal stige med 4000 indbyggere fra til I forlængelse af dette er det LAG Billunds målsætning, at Indbyggertallet i Billund Kommunes landdistrikter stiger procentvis som indbyggertallet gør i byerne i Billund Kommune Det er således et vigtigt kriterium for LAG Billund at en stor del af de støttede projekter er med til at bidrage til opfyldelsen af dette kvantitative mål. Nedenfor er angivet kvantificerede målsætninger i forhold til de enkelte temaer. Natur og Sundhed Stisystemerne i Billund Kommune er ved periodens afslutning kortlagt og der er skabt et stisystem, som binder kommunens landdistrikter bedre sammen. I forbindelse med kortlægningen vil der mindst være iværksat 4 nye naturoplevelser, ligesom der også som minimum har været 1 samarbejdsprojekt med LAG Vejen på området. Der vil ved periodens afslutning som minimum være etableret eller gennemført 2 aktiviteter med fokus på helhedsoplevelser inden for mad, sundhed, natur og kultur Ved periodens afslutning vil andelen af fysisk aktive i Billund Kommune som minimum være på højde med de andre kommuner i Regionen. Der vil ved periodens afslutning som minimum være skabt 3 blivende aktiviteter særligt rettet mod børn og unges sundhed og oplevelser i og med naturen. Der vil ved periodens afslutning som minimum være skabt 3 blivende aktiviteter særligt rettet mod ældres sundhed og oplevelser i og med naturen. Der vil ved periodens afslutning være støttet minimum 7 projekter, der fokuserer på bevarelsen, genopretningen, synliggørelsen og formidling af natur- og kulturarven Bevidstgørelse af landdistrikterne Ved periodens afslutning er der etableret en sammenhæng og et formelt samarbejde omkring kommunens, landdistriktsrådets og lokalrådenes arbejde med udviklingen af landdistrikterne. Ved periodens afslutning har alle lokalområder i Billund Kommunes landdistrikter udarbejdet en udviklingsplan Støtte etableringen af minimum 6 nye fritidsaktiviteter eller faciliteter i landdistrikterne. Støtte etableringen og udviklingen af minimum 3 nye netværk Som minimum støtte et byfornyelsesprojekt om året Der er ved periodens afslutning skabt mindst 10 nye service- og/eller oplevelsestilbud for turister og fastboende. Erhverv på landet Der er som minimum skabt 30 nye arbejdspladser i Billund Kommunes landdistrikter ved periodens afslutning Der er etableret minimum 3 nye netværk med fokus på at understøtte, markedsføre og udvikle mulighederne for innovation og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Der er ved periodens afslutning etableret minimum 1 erhvervshus/innovationshus i Billund Kommune. Der er ved periodens afslutning etableret minimum 3 nye bespisnings- eller overnatingsmuligheder i Billunds landdistrikter Der er ved periodens afslutning udviklet 5 nye turisttilbud/-pakker, der fokuserer på oplevelser i Billunds landdistrikter Der er ved periodens afslutning støttet minimum 2 virksomheder, som ønsker at markedsføre deres produkter som lokale eller regionale. 7

8 8

9 Forventede aktiviteter Perioden betragtede bestyrelsen som en læringsperiode. Det betød at aktiviteterne primært var tilrettelagt med udgangspunkt i orientering, inddragelse og formidling af borgerne, kommunen, regionen og alle de berørte organisationer. Målet var at skabe kommunikationsveje og netværk, der fra 2009 kunne danne grundlag for en forankring af landdistriktsprogrammets muligheder og midler. Dette er på mange områder opnået, men LAG Billund vil fortsat arbejde aktivt for at mulighederne for opnåelse af tilskud fra LAG Billund er kendt vidt og bredt i kommunens landdistrikter. I 2008 er indtil videre bl.a. blevet gennemført følgende aktiviteter: 5 bestyrelsesmøder er blevet afholdt. Møde med Billund Kommune er afholdt med det formål at sikre sammenhængen og samarbejdet mellem LAG Billund og de kommunale instanser Borgermøde omkring den lokale strategiske udviklingsplan den 16. januar Mødet blev gennemført som en Café, hvor der også var mulighed for at spørge inviterede ressourcepersoner i forhold til udarbejdelse af projektansøgninger. Orientering om landdistriktsprogrammet generelt og i særdeleshed tematiseringen og mulighederne for ansøgning til projekter. Dette er sket gennem lokale medier, trykte og luftbårne. Regelmæssig udsendelse af nyhedsbreve og pressemeddelelser, som har orienteret generelt om mulighederne inden for landdistriktsudvikling samt om, hvilke konkrete projekter, LAG Billund har valgt at støtte Der er udarbejdet en infofolder på tryk og på nettet til download. Folderen er udarbejdet som 3-spaltede ark i farver. Oprettelse af hjemmeside som regelmæssigt opdateres. Siden indeholder alle relevant oplysninger om landdistriktsprogrammet og bestyrelsens møder, aktiviteter m.m. Samarbejdsrelationerne til Billund Kommune har fra etableringens start været tætte og velfungerende. Der er skabt relationer, som vi er sikre på, danner grundlag for et forsat samarbejde omkring Landdistriktsprogrammet og ikke mindst en udvikling af projektgenerering generelt for området. Borgerkontakten har ligeledes været tæt og involverende fra første skridt. Dette primært fordi der gennem Landdistriktsrådet har været en velfungerende kommunikation til lokalsamfundene. Både Landdistriktsrådet og LAG Billund har oprettet hjemmesider gennem InfoLand systemet. Dette bevirker, at nyheder fra de to foreninger offentliggøres på begge hjemmesider. LAG Billunds hjemmesideadresse er: og Landdistriktsrådets hjemmesideadresse er: Samarbejdet med Region SydDanmark er etableret gennem regionens repræsentant i LAG bestyrelsen og det forventes udviklet løbende gennem perioden Ligesom i 2008, ønsker bestyrelsen også fremover at afholde 4 ansøgningsrunder om året. Herved sikres projektholderne en forholdsvis hurtig sagsbehandling. Relationerne til øvrige organisationer med adresse eller relationer til Billund Kommunens borgere er indtil nu begrænset til involveringen gennem opstartsprocessen, hvor et stort antal af disse har deltaget aktivt. Denne relation forventes udbygget gennem programperioden via et eller flere videndelings-møder hvor dagsorden vil indeholde emner som sammenhængskraft, synergi i finansieringen og koordinering af den overordnede strategi for perioden 2009 til

10 I perioden fremover ønsker LAG Billund sammen med de relevante parter, at udbygge koordineringen og sammenhængskraften mellem de mange lokale aktører og aktiviteter. Grundstenen i LAG Billunds arbejde er naturligvis at uddele tilskudsmidler til bæredygtige projekter, som falder inden for LAG Billunds udviklingsstrategi. Som nævnt før er det ikke nødvendigvis LAG Billunds målsætning at støtte flest mulige projekter, men i stedet at sikre, at projektmidlerne går til de projekter, som flytter mest. LAG Billund vil desuden i fremtiden arbejde på, at flere af de støttede projekter dækker flere kommuner, og således opnår støtte fra flere LAG er (dvs. tværgående projekter, der ikke tager hensyn til kommunegrænser). LAG Billund vil også, hvis det viser sig nødvendigt for at opfylde dele af udviklingsstrategien, selv igangsætte projekter. Dette ønskes naturligvis gjort i tæt samarbejde med både kommune, Landdistriktsråd og andre relevante parter. 10

11 Forholdet til projekter og projektholdere Bestyrelsen ønsker at holde bestyrelsesarbejdet og koordinatorens opgaver, synligt adskilt fra projektholdere og deres behov for rådgivning og hjælp til udfærdigelse. Bestyrelsen forholder sig til strategi, målsætningerne og ikke mindst en udlodning af midler i forhold til gode veldokumenterede og velfinansierede projekter i henhold til tematiseringen. Koordinatorens rolle bliver at vejlede projektholderne ved henvendelse til LAG Billund. En vejledning og rådgivning i meget faste rammer. Overordnet tages der udgangspunkt i en tredeling af henvendelserne. Den fuldstændige Projekter i denne gruppe er projekter, der ligger indenfor den fastlagte tematisering og i øvrigt er i overensstemmelse med kommunal og regional strategi. Med projektet fremsendes der forslag til hele finansieringen og projektet er fuld og helt beskrevet. Koordinatoren modtager ansøgningen, kvitterer for samme og sikrer klargøring til bestyrelsesfremlægning og evt. godkendelse. Den gode Projekter der fremsendes som på en eller anden måde er mangelfulde. Det kan være i forhold til at ramme indenfor tematiseringen, i beskrivelse, finansieringen eller andet. Derudover er der tale om et spændende projekt. Her kontakter koordinatoren personligt projektholderen og rådgiver i forhold til evt. projekttilpasning og tilpasninger. En sådan rådgivning kunne være i forhold til formulering, tid og ressourcer eller finansieringsmuligheder gennem andre programmer. Tidsforbruget hos koordinatoren må ikke overstige en varighed på en time og formålet med rådgivningen er alene at sikre flest mulige gode projekter gennemføres, indenfor landdistriktsprogrammet eller i andre programmer. Den mulige Den sidste gruppering af projekter er dem, hvor koordinatoren umiddelbart vurderer, at det er mangelfuldt og derfor ikke vil kunne godkendes indenfor landdistriktsprogrammet. Projektholderen kontaktes personligt og rådgives i forhold til at søge andre muligheder og andre programmer. Evt. henvises til muligheder for at købe rådgivning i forhold til projektansøgninger. En sådan rådgivning er for projektholderens regning og LAG Billund henviser her til samarbejdspartnere. Disse projekter fremlægges ikke for bestyrelsen, som dog modtager en liste med en kort beskrivelse af koordinatorens rådgivning. Rådgivning hos samarbejdspartnere Bestyrelsen sikrer, at der findes rådgivning for projektholderne. En rådgivning der kan tilbyde hjælp til udfærdigelse og ikke mindst se sammenhænge mellem mulige finansieringskilder. Denne eller disse rådgivere indgår som samarbejdspartnere for LAG Billund. Det forberedende arbejde og klargøring Bestyrelsen anser det for væsentligt, at der skabes en klar og enentydig kommunikation i forhold til hvilke projekter der kan søge tilskud. Ingen borgere må være i tvivl om, hvordan de søger, hvad de kan søge og hvilken rådgivning, der kan forventes fra LAG en og evt. samarbejdspartnere. Bestyrelsen er meget bevidst om, at der skal skabe en positiv stemning i forhold til alle projektholdere uanset om deres projekt godkendes eller ikke godkendes. Kommunikationen skal være klar og så vidt muligt personlig, eftersom der arbejdes i et nærområde. Det er af stor vigtighed at LAG Billund opleves som en positiv samarbejdspartner, også når projektet afslås eller henvises til andre programmer. Når projektholdere, inden de har fremsendt ansøgning til LAG en, kontakter koordinator for at fortælle om deres projekter og høre om muligheden for støtte gennem LAG en, tilbyder koordinator, at projektholder kan sende en kort beskrivelse af projektet. Herved har koordinator mulighed for at sætte sig ind i projektet og forberede sig på et evt. møde med projektholder. Hvis projektholder herefter ønsker det, og hvis det anses for hensigtsmæssigt, inviteres projektholderen til et møde hos koordinator, hvor der vil være mulighed for en yderligere drøftelse af 11

12 projektets muligheder for LAG støtte og/eller evt. andre støttemuligheder. Dette møde må ikke overstige en varighed på en time. 12

13 Budget Det nedenstående budget er givet med det forbehold, at de økonomiske rammer for landdistriktsprogrammet endnu kun er kendt for 2007 og I den periode har LAG Billund fået tildelt kr. pr. år som kan tildeles projekter. Hertil kommer kr. pr. år til løn- og administrationsomkostninger. Projektbudgettet tilstræbes en fordeling, som ser således ud: Tema Fordeling af midlerne Natur og sundhed 37,5 % Bevidstgørelse af landdistrikterne 37,5 % Erhvervsudvikling 25 % LAG Billund er dog i den forbindelse opmærksom på, at mange projekter falder inden for flere temaer, og det kan således være svært i praksis skarpt at opdele budgettet på temaerne. Administrationsbudget LAG Billunds administrative ramme for 2009 og årene fremefter er på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udviklingsstrategi endnu ikke kendt. I hvert af årene 2007 og 2008 har rammen været på kr., med mulighed for at overføre evt. uforbrugte midler til året efter. Generalforsamlingen godkendte i 2008 følgende budget for 2009 (Dette budget er udarbejdet på baggrund af en forhåndsgodkendelse fra FødevareErhverv, hvori var nævnt, at LAG Billund kunne bruge op til kr. pr. år på drift og administration. I og med at dette er forkert, vil LAG Billund primo 2009 revidere budgettet): Udgiftspost Kroner Løn til koordinator Administrationsomk./porto m.m Rejser og mødeudgifter Information, annoncering, hjemmeside m.m Andre omkostninger til drift (herunder revision) I alt vil være LAG Billunds første helårlige regnskabsperiode, og når det endelige regnskab for dette år foreligger, vil bestyrelsen have bedre muligheder for at udarbejde et mere realistisk og ikke mindst retvisende budget for de kommende år. 13

14 Analyse af området Analyse af Billund Kommune Billund kommune er dannet den 1. januar 2007 som en sammenslutning af Grindsted og Billund kommuner. Arealmæssigt udgør kommunen 536,51 km2. Befolkningstallet pr var personer % af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse. 59 % af befolkningen bor i byerne Grindsted og Billund. De resterende små indbyggere bor i landdistrikterne, heraf bor halvdelen i Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup/Krogager og Filskov. Disse 5 landsbyer betegnes lokalbyer. Billund kommune er beliggende i Region SydDanmark. Trekantområdet Billund kommune er en del af Trekantområdet og er befolkningsmæssigt den mindste af trekantområdets 6 kommuner. Som den eneste i Trekantområdet er Billund kommune ikke koblet op på hverken motorvejsnettet eller jernbanenettet (persontransport). Alligevel er kommunen central i forhold til både Trekantområdet, det øvrige Jylland og Fyn. Årsagen hertil er dels Lufthavnen, Legoland og den heraf afledte turisme og dels de mange arbejdspladser. Lufthavnen er bindeleddet til resten af verden. De store byer i Trekantområdet, Horsens, Herning, Esbjerg og Sønderjylland kan i bil nås inden for ca. 1 times kørsel. Dette afspejles også i pendlingstallene, hvor ca. dobbelt så mange pendler ind som ud. Denne korte afstand har også betydning for detailhandelen og indkøbsmønsteret, idet mange jævnligt vælger at køre til de større byer for at købe såvel daglig- som udvalgsvarer. Billund kommune er placeret ca. midt imellem øst- og vestkysten. Ud over det øvrige Trekantområde er der følgende nabokommuner: Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande. Overordnede veje og natur (plantager og å-systemerne Holme å, Ansager å, Grindsted å og Omme å) binder Billund kommune sammen med disse nabokommuner. 14

15 Befolkning Det er over de sidste 10 år sket en stigning på 370 personer eller 1.4 % i Billund Kommune. Stigningen dækker over store bevægelser i flyttemønstret. Således flyttede omkring 1400 personer ud af kommunen i 2006, hvilket er mere end 5 % om året. Hertil kommer den interne flytning i selve kommunen. Boligmassen er mangeartet. Pr boede 63,2 % i ejerbolig mens 17,9 % bor i almennyttige boliger. Resten bor f.eks. på en landejendom. Befolkningssammensætning Indbyggertal Andel 0-6 årige Andel 7-16 årige Andel årige Andel 65+ årige Andel 67+ årige Over de sidste 10 år har andelen af borgere i den erhvervsaktive alder været faldende og befolkningen ældes generelt. På baggrund af denne tendens, der ville blive forstærket yderligere i fremtiden, valgte Billund byråd i 2006 at fremsætte en vækstvision for kommunens udvikling, både på erhvervs-, bolig og turismeområdet. En del af visionen omfatter også landområderne og samspillet mellem byer og landsbyer. Vision 2012 med hovedmål A. BK er erhvervs- bolig- og turismekommune på vej mod de indbyggere B. BK er den attraktive udviklingsorienterede boligkommune på grund af: De mange varierede arbejdspladser Alternative bosætningssteder i større og mindre by/landsbysamfund på rimeligt prisniveau Den seriøse børnepolitik med gode servicetilbud Det rige foreningsliv/kraftcenter etc. Naturnærheden Den centrale placering med lufthavn, konferencefaciliteter og nærhed til de store bycentre C. De kommunale servicetilbud koncentreres i Billund, Grindsted, Sdr. Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Stenderup-Krogager og Filskov D. Der sikres plads til jordbrugsparceller E. Der er et godt handelsliv suppleret af cafémiljøer i Grindsted og Billund F. Byer og landsbyer er knyttet sammen af gode veje suppleret af stiforbindelser G. Der er indgået aftaler med lokalområderne om landbyudviklingen med basis i en udviklingsplan for alle byer og landsbyer som et centralt element i kommuneplanen H. Den varierede boligkommune kommer bl.a. til udtryk via: Grindsted, der som hovedby er præget af boligmiljøer med nærhed til naturen, et hyggeligt og levende centrum bundet sammen af oplevelsesparken i engdraget gennem byen, hvor borgere og turister i alle aldre hygger sig Billund som den velfungerende centerby med attraktive boligmiljøer og udbygget service med kunst i bybilledet med udbyggede fritidsfaciliteter - tæt ved trekantområdet med et butiks- og aktivitetscentrum. Billunds profil er præget af nærheden til lufthavn og 15

16 turistattraktionerne De velfungerende pæne landsbyer med engagerede ildsjæle, der lægger kræfter i landsbyernes fortsatte udvikling Midler (hovedveje) for perioden I. Der etableres udviklingsplaner for hver by integreret i kommuneplanlægningen J. Der udvikles masterplan for bosætning K. Bosætnings-, turisme og erhvervskommunen markedsføres offensivt L. BK har en størrelse, hvor byråd/udvalg - som det repræsentative demokrati - går direkte i dialog med foreningsliv/lokale ildsjæle Erhvervssammensætning Billund kommune rummer ca. 1,25 arbejdspladser pr. indbygger i alderen år, hvilket er over landsgennemsnittet. Ledigheden har traditionelt altid været lav og ligger under landsgennemsnittet. Kommunen er kendetegnet af mange virksomheder i mange brancher, men med en overvægt i industrien. De mange industriarbejdspladser er baggrunden for, at Billund kommune ligger væsentligt under det landsgennemsnitlige uddannelsesniveau. Fremtidens samfund er hverken kendetegnet ved landbrug eller industri, men af viden. Derfor er det meget vigtigt at sætte fokus på uddannelse. En anden vigtig årsag er, at en højnelse af uddannelsesniveauet vil være med til at styrke iværksætteriet, som er udbredt i kommunen på denne måde udvikles ligeledes evnen til at skabe innovation og udvikle værdiskabende løsninger, der ikke er så lette at kopiere. At vidensamfundet er på vej kan konkret ses på, at industriarbejdspladserne er ved at blive udskiftet med administrative og servicearbejdspladser. Globaliseringen har holdt sit tydelige indtog i kommunen. Det skete dels i form af udflytning af arbejdspladser til bl.a. Østeuropa og Kina og dels via rationaliseringer og strukturtilpasninger. I foråret 2006 mistede kommunen således 1600 arbejdspladser, da Lego besluttede at outscource 900 arbejdspladser og slagteriet Danish Crown lukkede med ca. 700 arbejdspladser. Det gode er, at det i høj grad er lykkedes at skabe nye arbejdspladser til erstatning. Og for nærværende har Lego ikke gjort alvor af deres planer om udflytning, idet afsætningen stiger kraftigt. Fakta om erhvervsudviklingen i Billund kommune Nuværende antal arbejdspladser Ca På 10 år er antallet af arbejdspladser faldet med 425, svarende til 2,5%. Arbejdsstyrke Knap 11% af den samlede arbejdsstyrke i det tidligere Ribe Amt bor i Grindsted/Billundområdet, svarende til personer i alderen år. Arbejdsstyrken er faldet med 700 personer de sidste 10 år (årsag: fald i antallet under 40 år og et særligt stor fald i antallet under 30 år) Pendlere Udbuddet af arbejdskraft forventes fortsat at falde med 620 personer de kommende 10 år. I dag pendler ud af området, mens pendler ind. Pendlingen sker primært inden for Vejle Amt, Varde Kommune og 16

17 Ringkøbing Amt. Størstedelen af de beskæftigede bor og arbejder dog i området, nemlig ud af de beskæftigede, svarende til 63 %. Antal Ledige I november 2007 var der 271 ledige og en ledighedsprocent på 2.0. Udfordringer Globaliseringen udflytningen af arbejdspladser Den demografiske udvikling At øge uddannelsesniveauet blandt de bosatte i området. Udflytningen af 900 arbejdspladser fra LEGO over de næste 3 år. Lukning af Danish Crown med 700 arbejdspladser. Styrkelse af virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft Muligheden for at trække på den nyeste forskning og udvikling Fortsat at fokusere bredt og ikke være afhængig af få brancher og virksomheder Fokusere på at øge tilbuddene inden for turist branchen Udbygning af infrastrukturen, som i dag er en af svaghederne Hvor har væksten været? Transportvirksomhed: arbejdspladser Sociale institutioner: arbejdspladser Forretningsservicem.v.: arbejdspladser Bygge/anlæg: arbejdspladser Sundhedsvæsen: arbejdspladser Forventninger til fremtiden: Inden for de næste 10 år forventes der at blive mellem flere arbejdspladser i området. Der er således en forventning om, at den negative udvikling i beskæftigelsen vil vende. Områder med potentiel vækst: Nærings- og nydelsesmiddelindustrien Træ/papir/grafisk Møbel-sten-ler Transportvirksomhed Sundhedsvæsen Offentlig administration Turismeudviklingen Generelt Samfundet er i færd med at omstille sig ikke bare til et vidensamfund, men i lige så høj grad et oplevelsessamfund. Og dette kan Billund kommune drage nytte af, idet kommunen har mange forudsætninger for at bygge videre på og videreudvikle de turistmæssige aktiviteter/funktioner af international karakter, som er her i dag. Turismen har igennem mange år spillet en vigtig rolle, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, og på verdensplan er turismen en af de brancher, der er i størst vækst. I takt med turisterhvervets stadigt større økonomiske betydning, er der kommet fokus på mange sider af turismen. Tiltag indenfor turisme retter sig mod flere målgrupper, eksempelvis: Privatturisme med kultur, oplevelser og aktivitet. Erhvervsturisme med møder, kongresser og udstillinger. Sportsturisme med sportsaktiviteter og events. 17

18 Byturisme med shopping, gallerier, caféliv, teater og lignende. Friluftsturisme med vandreture, primitiv overnatning, sejlads og fiskeri. Kulturturisme med kulturelle begivenheder eller kulturhistoriske seværdigheder. Beskæftigelsen i turistbranchen er sæsonbaseret, men vil med udviklingen af ressortturismen i langt højere grad blive helårs. Privatturismen Billund kommunen er kendetegnet ved en stor turisme, som først og fremmest baserer sig på Legoland med ca. 1,6 mio. besøgende om året. Antallet af gæster forventes dels at stige og dels at fordele sig over hele året i og med, at Lalandia Billund med vandland og 1500 ferieboliger er ved at blive etableret. Hertil kommer, at flere turistattraktioner er i støbeskeen, og ressortturismen skal udvikles. Byrådet har en vision om 5 mio. turister i løbet af få år og 10 mio. på længere sigt. At udvikle et ressort betyder, at der skal findes det rette miks af indkvartering, oplevelser, underholdning, sportslig udfoldelse, shopping m.v. på selve destinationen. Denne form for turisme, som hidtil ikke er kendt i Danmark, kan gøre Trekantområdet til det mest besøgte turistområde i landet. Billund Lufthavn har igennem en del år haft et årligt passagergrundlag på ca. 2 mio. De fleste passagerer flyver ud af Billund, men der er tegn på, at også turister flyver ind, og denne tendens ventes at fortsætte. F.eks. er golf utroligt populært, og Cimber Air er blevet hovedsponsor for Gyttegård Golfcenter med henblik på at flyve golfentusiaster til området. Et andet trækplaster er Vorbasse Marked, som hvert år tiltrækker besøgende. Hvert år afholder Legoland en sommerkoncert med op til deltagere. Travbanen er kendt i det ganske land og tiltrækker ligeledes mange besøgende. På den mere kulturelle front ligger Grindsted Museum med en aflægger i Vorbasse. Der er 4 campingpladser i kommunen. Erhvervsturisme Kommunen er begunstiget med mange hoteller, hvor af 1 ligger i Grindsted og resten i Billund. Bortset fra Zleep Hotel Billund har de alle faciliteter til at afholde store møder, seminarer og konferencer. Det er tanken, at IKC kan udnyttes til messer og andre udstillingsformål, ligesom der eventuelt indrettes hotel i tilknytning hertil: Et sådant tiltag vil sammen med udviklingen af resortturismen danne baggrund for en styrkelse af erhvervsturismen i kommunen. I takt med at Lufthavnen udvikles, vil der blive behov for flere lufthavnshoteller. Hotellernes belægning er en af de højeste i landet. Dette har sin baggrund i Legoland og Lufthavnen. tabel Friluftsturisme Billund kommune kan tilbyde turisme i form af forskellige naturoplevelser, såsom vandreture, cykelture, primitiv overnatning, kanosejlads og fiskeri. Her kan nævnes Holme Å stien, hvoraf der går en lille del igennem Billund kommune (ca. 5 km). Denne vandresti indgår i et stiforløb, som forbinder øst- og vestkysten med start i Blåvand og slut i Vejle. Her ud over er der Skov og Naturstyrelsens stier i de store indlandsklitter og hedeområder ved Grene Sande, Store Råbjerg og ved Randbøl Hede. Områderne er kommunens eneste internationale naturbeskyttelsesområder, d.v.s. de har international værdi og betydning på grund af deres karakter og sjældenhed. 18

19 Generelt er der gode cykelruter i kommunen. Ved Omme Å findes et meget markant og karakteristisk ådalslandskab. Kommunen rummer i alt 250 fortidsminder, primært gravhøje. F.eks. Klebæk Høje ved Vorbasse, som er et højdedrag med to bronzealderhøje, hvor der i vikingetiden blev tilføjet en 45 m lang skibssætning med en runesten. Der er rester af troldhedebanen, Vittrup Baun, Mangehøjene i Ågeslund Plantage med mere. Ansager å har fint fiskevand, med mulighed for at fiske bæk- og regnbueørreder samt havørreder. Grindsted Å og Omme Å er også fint fiskevand. 19

20 Landbrug Billund er en kommune, hvor landbrugserhvervet fylder meget i landdistrikterne. Ved udgangen af 2006 var der i kommunen i alt registreret ca landbrug, heraf var 348 med erhvervsmæssigt dyrehold. Antal Brug Kvægbrug 191 Svinebrug 43 Blandet brug 71 Pelsdyrfarme 41 I alt 348 På landsplan koncentreres husdyrproduktionen på stadigt færre men større og specialiserede brug, og den samme udvikling ses også i Billund Kommune. I løbet af en 10-årig periode er antallet af registrerede husdyrbrug faldet med ca. 30 %. Hvor der ved udgangen af 1996 var registreret ca. 450 erhvervsmæssige husdyrbrug, var der ved udgangen af 2006 registreret ca. 310 erhvervsmæssige husdyrbrug, mens antallet af pelsdyrbrug har ligget nogen lunde stabilt siden år 2000 (omkring 40). Antallet af miljøgodkendte landbrug er gået fra ingen miljøgodkendte landbrug i 2000 til 8 miljøgodkendte landbrug i Denne udvikling understreger tendensen med færre men større husdyrbrug, idet kravet om miljøgodkendelse først udløses ved en vis bedriftsstørrelse. Sundhed Der er fra Ribe Amt og Sønderjyllands Amts side blevet udarbejdet en Sundhedsprofil for Billund Kommune, som har dannet baggrund for indsatsområderne samt skal danne baggrund for de konkrete tiltag og aktiviteter, der skal udvikles. Sundhedsprofilen for Billund Kommune har vist, at: Befolkning Sundhedsprofil Andelen af borgere over 50 år stiger kan betyde en større belastning på sundhedssektoren. Lavere uddannelsesniveau i Billund Kommune i forhold til de andre kommuner i regionen - har betydning for belastningen af sundhedsydelser. Høj erhvervsfrekvens uklart, hvilken betydning det får for sundhedsudgifterne. Sundhedsadfærd Laver andel af befolkningen i Billund Kommune, der er fysisk aktive i forhold til de andre kommuner i regionen. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at borgerne i undersøgelsen bliver spurgt, om de er fysisk aktive for at forbedre sundheden. Undersøgelsens resultat er derfor et udtryk for folks selvopfattelse. Ydelser i sundhedsvæsenet Lavt antal patienter hos speciallæger kan skyldes manglen på speciallæger i Ribe og Sønderjyllands amter. Højere antal ambulante kontakter kan skyldes, at læger i højere grad henviser til ambulatorier i stedet for speciallæger. Antallet af indlæggelser er 23 % højere i Billund Kommune end i Regionen specielt hos de ældre, hvilket kan skyldes nærheden til den medicinske afdeling 20

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro.

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro. Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013 Version 2, 2009 Kongeåen ved Foldingbro 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 4 Strategi... 5 Overordnede målsætninger

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted

Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted Konstituering og afholdelse af bestyrelsesmøder: 1 Umiddelbart efter afholdelse af en ordinær generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling,

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Stk. 1. Lokalrådet i Korup består af personer, der er repræsentativ for fastboende borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i lokalområdet.

Stk. 1. Lokalrådet i Korup består af personer, der er repræsentativ for fastboende borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i lokalområdet. Vedtægter for Lokalrådet i Korup: 1. Lokalrådets navn / formål Stk. 1. Lokalrådet i Korup består af personer, der er repræsentativ for fastboende borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i lokalområdet.

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Vejle kommune. 2.0 Formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål. Gældende vedtægter for Jelling Lokalråd 1.0 Navn og hjemsted. 1.1 Rådets navn er JELLING LOKALRÅD med hjemsted i Vejle kommune. 1.2 Lokalrådets geografiske virkeområde er de dele af Jelling sogn, der er

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Landdistriktspolitik for Billund Kommune

Landdistriktspolitik for Billund Kommune Landdistriktspolitik for Billund Kommune Landditriktspolitk for Billund Kommune Indholdsfortegnelse Høringsbrev 3 Overordnede visioner og fokusområder 4 Oversigt over bymønstret i Billund Kommune 5 Udviklingen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

Vedtægter for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

Vedtægter for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Vedtægter for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern 1. Navn Aktionsgruppens navn er LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. 2. Hjemsted (Område) Aktionsgruppens hjemsted er Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner. 3. Formål

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Aabenraa 2007 2013

Udviklingsstrategi for LAG Aabenraa 2007 2013 Udviklingsstrategi for LAG Aabenraa 2007 2013 En strategi i led af Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007 2013 INDHOLD A. Formalia... 3 B. Kontaktperson... 3 C. Bilag... 3 D. Redegørelse for udarbejdelse

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 17. november 2014

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 17. november 2014 Referat mandag den 17. november 2014 Kl. 18:30 i Mødelokalet Akvariet, Hvalsø Rådhus Afbud: Birger Prahl (F) Ole Blickfeldt (O) Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Godkendelse

Læs mere

Forslag til vedtægter for den selvejende institution Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet

Forslag til vedtægter for den selvejende institution Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet Forslag til vedtægter for den selvejende institution Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet 1 Navn og hjemsted 1.1 Den selvejende institutions navn er Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet. 1.2 Hjemstedet er

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd

Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd Vedtægter for foreningen Nordfyns Udviklingsråd 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordfyns Udviklingsråd (efterfølgende forkortet som NU). NU er en uafhængig forening med hjemsted i Nordfyns Kommune.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013

Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Politik for støtte til frivilligt socialt arbejde 2011-2013 Indhold Fokus i det frivillige sociale arbejde... 4 Samarbejdet om det frivillige sociale arbejde... 5 Tilskudsfordeling... 8 Ansøgning om midler

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme

V E D T Æ G T E R. for. Den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme V E D T Æ G T E R for Den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme FONDENS NAVN OG HJEMSTED: 1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Syddansk Turisme (herefter Syddansk Turisme eller fonden ). Fonden

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR. Stiftet 1997 1 Navn, hjemsted og formål 1.1. Den selvejende institutions navn er Orøkontor. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION ORØKONTOR Stiftet 1997 1.2. Orøkontors hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1.3. Den

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere