Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011

Transkript

1 Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011

2 Hvad er der på menuen? Unge hvad mener vi egentlig???? Ungdomsliv anno nogle få fragmenter Unge og faste fritidsaktiviteter en opdatering Hvad er er vigtigt i forbindelse med organisering Et par udfordringer..

3 Unges organisering hvem snakker vi om? De optimistiske globalister..? De to ud af tre der repræsenterer mainstream? De 5-15 pct. der enten er marginaliserede eller er i fare for at blive det? Dem der blev rekrutteret i 1 eller 2. bølge? Er der tale om dem med anden etnisk baggrund eller dem der kun bor sammen med en voksen? Er det dem på landet eller dem i byen? Handler det om der der vil have tryghed, retning eller oplevelser? Unges organisering handler i vid udstrækning om differentiering og om ikke at være alt for religiøs!

4 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fra to dage til et helt liv. Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår er det lige, at den begynder og slutter? Alders- og livsunge Prolongering og downageing

5 Hver dag Flere gange om ugen Bruger internettet 75,8 21,1 Ser fjernsyn 72,5 22,1 Lytter til musik 78,5 16,0 Læser lektier 30,6 52,4 Er på Facebook 54,0 22,2 Sammen med venner 28,2 48,0 Dyrker sport 27,0 43,1

6 Aktivitet Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritidsarb - 46,0 35,3 30,5 ejde Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6

7 Børne- og ungdomsliv i gamle dage Børne- og ungdomsliv anno 2011 Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Få og veldefinerede sociale roller Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer

8 Unge lever primært i såkaldt beskrivende eller manifestationskulturer men det halter lidt med evnen til at analysere. Det er den lamme, der leder den blinde.. Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring, er det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion. De rum opstår, hvor der er voksne der tør stille spørgsmål, uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene!

9 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer. For flertallet gælder det, at de oplever at være en del af en sammenhængende historie Disse arenaer lader sig ikke uden videre grænsesætte: Relationerne online indgår i et gensidigt samspil med relationerne offline. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs, og ungdomslivet leves i vid udstrækning i et multivers!

10 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Venne-relationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed. Det unikke ved venne-relationer, i modsætning til f.eks. forældrerelationer, er, at de skal tilkæmpes og vedligeholdes! Historien skal vedligeholdes, og dermed giver det også god mening hver time at opdatere sin profil på FB eller sende 200 sms er om dagen med indholdet: Hvad laver du? Knuzz C

11 Sådan nogle som os har brug for en kæreste men det ser ikke ud til at haste. 13% af de årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. 79% angiver, at de pt. ikke har en kæreste i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62% I gymnasiet angiver én uf tre at de har en kæreste og 83 pct. er sammen med ham eller hende min en gang om ugen

12 Udseendet betyder alt i begyndelsen. Karoline I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele. Så kommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, så er det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere så har det mere med personlighed at gøre. Christina: Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele Interviewer: Hvad er en god kæreste? Karoline: Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker på en, og som ikke kun tænker på en selv. Christina: Og som tør kysse en foran ens venner. Karoline: Som vil kendes ved én offentligt. Christina: Hvis man kun kommer sammen med én, fordi han eller hun ser godt ud, så er det jo ikke en skid værd.

13 Og et drengeperspektiv. Jeg plejer at komme sammen med sådan nogle rigtige poptøser..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke så pæn så det holder nok noget længere (Tobias)

14 Perspektiver på køn og socialisering

15 Flere drenge end piger har folkeskolen som deres højest fuldførte uddannelse Fler piger end drenge fuldfører gymnasiet Flere drenge end piger vælger en erhvervsfaglig uddannelse Flere piger end drenge vælger en videregående uddannelse

16 Kvinder Mænd Erhvervsfaglig uddannelse Videregående Udd. Ingen erhvervskompetence 25,4 31,9 57,0 42,0 17,6 26,1

17 Når man vokser op med Ronaldo, Niklas Bendtner, Anders Matthesen og LOC, kan man spørge sig selv om det giver mening at satse på skolen Mænd skal kunne tage ordet, komme med de sjove bemærkninger, tage en chance alt det som senere i livet efterspørges af erhvervslivet, men som her og nu giver dem problemer Det er lidt svanset at være et dydsmønster. Faglighed er ikke noget, der skiltes med i drengegrupper, men det er konge, hvis du klarer dig OK i skolen og er dygtig på fodboldbanen.

18 Og så giver det jo meget god mening at læse lektier, for man skulle jo nødig ende som Amalie. At være engageret i skolen er en accepteret del af pigekulturen. Piger er eksponenter for en kultur, hvor det gælder om at være gode til det hele. Drenge vælger nogle få arenaer, de satser på.

19 Det hele handler om at være lækker Machoinspireret bitchedness er også et ideal men det er ikke altid helt enkelt at kombinere med f.eks. at være et dydsmønster i skolen.

20 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) To tilgange til kroppen: De, der i et eller andet omfang er ambitiøse omkring deres krop og som derfor bruger tid på træning, er bevidste omkring ernæring og som har evnen til en vist fremtidsdisciplinering. De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet ved at være inaktive og derfor bruger meget tid på sofaen.

21 23 pct. af pigerne angiver, at de vejer for meget og 31 pct. lidt for meget 10 pct. af drengene angiver, at de synes, de vejer for meget og 13 pct. lidt for meget Iflg. Sundhedsstyrelsen er 14 pct. af drengene overvægtige. Det samme tal for piger er 10 pct.!

22 Jeg har det også ret dårligt med min krop men er ret glad for mit udseende. Jeg er egentlig ret selvglad, og jeg har rigtig mange billeder af mig selv. Jeg har måske 1500 billeder af mig selv på min computer. Jeg har et billede af mig selv på min mobil og som pauseskærm på min computer, og så putter jeg tit et billede af mig selv som baggrund på andres mobiler. Jeg har ikke altid været så selvglad, det er efter jeg har begyndt at være sammen med Sanne. Så har jeg fået mere selvtillid men er også blevet dummere i skolen Jeg er meget pæn på billeder. Men jeg synes, jeg er ret tyk. Jeg skal også begynde at løbe med min bedste veninde. Man kan skjule meget med tøj, og jeg synes, jeg ser federe ud, når jeg ikke har tøj på. Og så er jeg ret lav. Jeg er 152 og vil meget gerne være 160. Jeg er blevet drillet men mest for sjov. Jeg går ret meget op i mit udseende, står op kl. seks hver morgen for at gå i bad og ordne mit hår. Jeg har altid make-up på i skole, det er kun, hvis jeg har øjenbetændelse, at jeg ikke har noget på (Lea)

23 8 pct. af drengene og 15 pct. af pigerne fravælger fritidsaktiviteter, der indebærer efterfølgende bad Hhv. 6,6 pct af drengene og 15,4 pct. angiver at ville sige ja, hvis de blev tilbudt et plastickirugisk indgreb, og hhv. 16,1 og 23,5 pct. ville måske sige ja.. Når man ser på alle de faktorer, der har betydning for vores oplevelse af det gode liv, ser det ud til, at krop er den enkeltfaktor, der har størst betydning for, hvordan vi har det!

24 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl De tror ikke på en stor historie men på den lille historie nemlig på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger - end til ortodoksi: De rigtige ord.

25 Hvem er de gode voksne???? Forventinger til voksne hænger sammen med den enkeltes historie Man har primært faglige, sekundært realtionelle forventninger til ledere.. Direkte adspurgt forekommer klubpædagogen, præsten, venindens mor og spejderføreren at være gode samtalepartnere, fordi de - i modsætning til forældre og lærere! repræsenterer rimeligt magtfrie rum!

26 De oplever, at der ikke er tale om forhør De ikke oplever, at der er tale om spørgsmål er der bare bliver stillet pr. automatik At det er OK at skyde samtaler til hjørne

27 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Børn og unge anno 2011 ikke specielle! De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får den store historie serveret, men selv skal skrive den og de er på udkig efter sammenhænge der har lyst og mod til at være med til at inspirere processen!

28 Hverdagsritualer i 3-5.kl Ser TV Sammen med venner Lytter til musik Dyrker sport Nettet SFO/klub 86 pct. 73 pct. 72 pct. 69 pct 66 pct 52 pct.

29 Der sker noget i 4. klasse En væsentlig forskel mellem 3 og 4.klasse er at flertallet ikke længere går i klub/sfo og de tidsmæssige lommer, det måske efterlader og den vigende grad af institutionalisering af fritidslivet, stiller eleverne over for nye udfordringer Tendensen går i retning af mere tid sammen med vennerne, mere sport og stadig oftere i en foreningsregi og så lytter de mere til musik, ser mere fjernsyn og bruger mere tid på nettet. 85 pct. går til noget i 3.k. går man til 2,6 aktivitet og i 5.kl. 3,1 aktivitet Omvendt ser det ud til, at de spiller noget mindre rollespil, dropper dukkerne og actionfigurerne, samler og bytter mindre, samt leger mindre med Lego-klodser. 12.september i 4.kl. sker der noget! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

30 Fritidsliv 7-9.kl - lidt tal. 83 pct. af eleverne i 7-9.kl går til noget.. De aktive er engageret i 3,5 aktivitet..

31 Hvad går de til? Aktivitet Procent Idræt 60,5 Klub 25,2 Ungdomsskole 16,4 Musikskole 13,6 Spejder 4,9 Kirkeligt ungdomsarbejde Politisk ungdomsarbejde Går ikke til faste fritidsaktiviteter 3,7 1,7 15,2

32 Vi zoomer ind. 67 pct. af eleverne i 7. klasse dyrker idræt i en forening, mens dette kun er tilfældet for 54 pct. af eleverne i 9. klasse. 64 pct. af eleverne i yderkommuner dyrker idræt i en forening, mens 52 pct. af eleverne i bykommuner er aktive i en idrætsklub. 47 pct. af eleverne, der primært bor sammen med én voksen, er aktive i en idrætsforening, mens 63 pct. af de elever, der bor sammen med to voksne, er aktive

33 Vi zoomer lidt mere 32 pct. af eleverne i 7. klasse angiver, at de går i klub, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af eleverne i 9. klasse. I yderkommunerne angiver 10 pct. at gå til spejder i bykommuner er tallet 3 pct. I 7. klasse angiver 10 pct. ikke at gå til faste fritidsaktiviteter, mens tallet i 9. klasse er steget til 25 pct. Blandt elever med anden etnisk baggrund er det 26 pct. der angiver, at de ikke går til faste fritidsaktiviteter, mens det tilsvarende tal for elever, hvor begge forældre er født i Danmark, er 13 pct.

34 De primære organiserede fritidsarenaer Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Musikskole 8,0 Ungdomsskole 3,0 Spejder 2,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Andet 13,3 I alt 100,0 Hvilken aktivitet bruger du mest tid på?

35 Der vælges stadig til i 7-9.kl 52 pct. har valgt en ny aktivitet til 58 pct. i 7.kl og 46 pct. i 9.kl.. Hvilke faktorer har betydning for at aktiviteter vælges til? Pct. Lød som en sjov aktivitet 47 Lyst til prøve noget nyt 38 Mine venner gik til det 32 Jeg ville lære noget nyt 28 Mine forældre foreslog det 9 Andet 17

36 Ritualiserede frirum Aktiviteter i gymansiet..

37 Aktivitet Organiseret fritidsaktivitet Kreative aktiviteter Sociale communities Spiller spil på nettet Udfører frivilligt arbejde Hver dag eller næsten hver dag Flere gange om ugen Min én gang om uge Min én gang om ugen eller oftere 61,0 69,6 18,9 3,8 88,5 13,3 18,5 12,7 42,4 0 5,1 6,4 13,6 Ser fjernsyn 55,0 32,5 8,5 95,1 Shopper 1,6 6,9 22,0 30,5 Fester 11,9 43,5 55,4 Venner 11,4 27,2 44,7 83,2 Selvorganiser et idræt Erhversarbejde v 2,7 13,3 17,3 32,6 3,4 39,3 24,9 67,5

38 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter og de aktive er aktive i 2,6 aktivitet! Man har ofte en primær aktivitet og en sekundær aktivitet. Primær: Lang historie, seriøst, prioriterer og skemalægger aktiviteterne. Sekundær: Dyrkes, når der er huller i kalenderen. Det er i højere grad pigerne, der vælger fra drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv.

39 Hvad går de til? Fodbold 23 Håndbold 14 Svømning 6 Anden idræt 44 Kreative 27 Spejder 4 Politisk ungdomsarbejde 6 Kirkeligt ungdomsarbejde 5 Procent Andre faste fritidsaktiviteter 38 Andre: E-game, aktiviteter i naturen, socialt frivilligt arbejde

40 Hvad får de ud af det???? Jeg har det sjovt Jeg bliver udfordret Det giver mig selvtillid Lærer at samarbejde Det giver mig mening I livet Jeg lærer at tage ansvar Leg lærer at lede andre Jeg lærer at håndtere uventede situationer Det gør mig klogere på tilværelsen Bliver afklaret I forhold til fremtidige studier 93 pct. 86 pct. 72 pct. 65 pct. 50 pct. 46 pct. 44 pct. 38 pct. 30 pct. 13 pct.

41 Hvad er fritidsaktiviteterne i konkurrence med? Stigende lektiemængde, afleveringer, der skal afleveres Erhvervsarbejde, der skal finansiere et stadigt stigende forbrug Flere piger end drenge vælger fritidsaktiviteter fra, hvilket er i god overensstemmelse med, at Flere piger arbejder Flere piger vil prioritere deres lektier

42 Jeg kan også nå lidt når jeg kommer hjem. Har I arbejde? (1): Ja, jeg arbejder lige henne i det store indkøbscenter derovre. Der arbejder jeg tre gange om ugen det synes jeg lige, jeg kan overskue. Men det er selvfølgelig ikke altid lige til at vide med skolen, om man pludseligt får travlt til næste dag. (2): Jeg arbejder også. Det er så på et teater. Fra kl til Hvor tit jeg er der, afhænger lidt af, hvor mange forestillinger, der er. Lige nu er vi fire på hver forestilling, så det er to-tre gange i ugen og en sjælden gang fire gange i ugen. Som det ser ud nu, hænger det fint nok sammen. Jeg kan også nå lidt, når jeg kommer hjem. (1): Jeg ville nok ikke kunne klare at have et arbejde, der var så sent. (2): Det kan da også nogle gange være rigtig, rigtig sejt at komme op. (Piger, 2.g)

43 Hvorfra stammer hovedparten af pengene til forbrug? Dreng Pige 1.g 2.g 3.G Arbejde 53,0 59,7 56,2 61,0 53,4 SU 17,7 14,4 1,2 15,1 34,2 Lommep enge 27,2 24,9 41,0 22,1 11,1 Ved ikke 2,2 1,0 1,5 1,7 1,3 Total

44 Hvad bruges pengene på? Hvad bruger I flest penge på? (1): Det ved jeg faktisk ikke. (2): Tøj og sådan nogle mærkelige udgifter til buskort og sådan nogle ting. Det løber bare rigtig hurtigt op. Så skal lige købe en kjole, på café, købe lidt mad, måske købe en CD. Det hele får hurtigt ben at gå på. (1): Det er bare sådan en masse små ting. Bare sådan et buskort - det er eddermame dyrt. Det er sådan 900 kr. et eller andet væk. Og bare 10 klip nu cykler jeg stort set altid hvis man nu skal et eller andet, og hvis man nu bliver rigtig fuld, så gider jeg ikke tage cyklen. Så går der altså bare mange klip lige pludselig, ik. (Piger, 3.g). Drenge fester piger køber tøj!

45 Til og fravalg af fritidsaktiviteter Til- eller fravalg Procent Tilvalgte faste fritidsaktiviteter 11 Fravalgte fritidsaktiviteter 29 Fravalgte, men fortsatte i selvorganiseret regi Nej, valgte at fortsætte med aktiviteterne 13 48

46 Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier. Men hvis man er sammen med sine venner, tænker man, ej, jeg skulle også have været hjemme og lave lektier i stedet for at se FIFA eller et eller andet (Drenge, 1.g) Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier... (Dreng, 1.g)

47 Overførselsværdi???? Oplever du, at nogle af de erfaringer og kompetencer, du har fået gennem dit mangeårige engagement i fritidsaktiviteter, kan bruges nu her, når du nu går i gymnasiet? [Lang tavshed] Det ved jeg sgu ikke. Det er nok mere sådan et break. Jeg kommer, fordi jeg synes, det er sjovt, og hvis jeg ikke oplever, det er sjovt, så gider jeg ikke komme. Men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg tager med mig fra fodbolden udover mange gode år og oplevelser. Er det sådan, at det at du har spillet 1. holds-fodbold i rigtig mange år med meget træning og disciplin kan det bruges til noget på gymnasiet? Jeg synes, det er to forskellige ting. Man kan ikke sammenligne det at gå i gymnasiet med det at spille fodbold på højt niveau. Altså, selvfølgelig er begge ting frivilligt. Man vælger det selv, men det er to forskellige ting.

48 Fritidsaktiviteternes funktion Oplever nødvendigheden af et break i en presset hverdag. De faste fritidsaktiviteter spiller her en vigtig rolle Det forhold, at aktiviteterne griber tilbage i en gammel historie, spiller en vigtig rolle. Når de skal prioritere mellem aktiviteter, vælger de at fortsætte med de aktiviteter, hvor de har den længste historie.

49 Rekruttering 1,2 og 3 bølge..og lidt skvulp..

50 Min dreng ligner da klart en Baden Powell eller Villy Søvndal! - 1.bølge. Forældre der reproducerer deres egen foreningshistorie og sender deres børn til spejder i 5-6 års alderen. De kender bage kage-køresommerfest-setup et

51 Det bedste er at prøve sådan nogle syge, sjove ting når fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg 2.bølge Ja, meget Ja, lidt Nej I alt Vigtigt, sammen med venner Vigtigt, jeg lærer noget nyt Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen Vigtigt, det er spændende Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

52 Primære- og sekundære vennegrupper Den primærvennegruppe, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den lokale gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. De relationer,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en sekundær vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.

53 Hvad er vigtigt, når man går til noget? Det skal være sjovt 95,5 Det skal være spændende At jeg er tilfreds med lederne At jeg er sammen med mine venner At der er tid til at hygge sig 91,8 79,8 77,2 76,1 At det er seriøst 73,9

54 Det SKAL være sjovt og spændende! Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af at gå til en aktivitet selve aktivitetens indhold, samværet med venner, oplevelsen af trænere og ledere m.v. Spændende knytter sig i højere grad til selve aktiviteten det at man oplever progression og bliver udfordret!

55 Det handler først og fremmest om faglighed, engagement og evnen til at sætte sig i respekt! forventninger til lederne! Fire ud af fem udøvere påpeger vigtigheden af, at man i forbindelse med udøvelsen af en aktivitet er tilfredse med lederne/trænere! At man er tilfreds knytter sig såvel til trænerens faglighed, pædagogiske evner herunder evnen til at skabe en tryg ramme - samt sociale kompetencer.

56 Den gode leder/træner? Den gode leder/træner er den engagerede træner, der via sit engagement og sin attitude, er med til at legitimere selve aktiviteten og derigennem påvirke udøvernes engagement. Når man går til en aktivitet, er det fordi man gerne vil lære noget reelt uanset uden niveau og derfor fravælger man hurtigt aktivitet, hvor der generelt opleves et lavt engagement hos lederne.

57 Primære og sekundære relationer Er du blevet venner med dem, du rider sammen med? - Altså, jeg har lært dem at kende, men det er ikke sådan nogen, jeg ses med til hver dag. Det er bare sådan mit ridehold. Vi er venner derude, men så ses vi ikke ellers. Vennegrupper kan opdeles i primære venner, som man har en fælles historie med og sekundære eller aktivitetsvenner, som man har fælles interesse med. Først over tid medvirker aktivitetsvenner til at fastholde unge i fritidsaktiviteter, mens frafaldet blandt primærvenner er en væsentlig årsag til, at man vælger fritidsaktiviteter fra!

58 Det er vigtigt, at det er seriøst! Så det er måske lige så vigtigt, at det er seriøst? Altså, når man begynder til en sportsgren, er det også for at lære noget. (Piger, 8. klasse)

59 Relationer er ikke altid nok! Progression, det at jeg begynder at mestre aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en aktivitet opleves som spændende og seriøs også på lidt længere sigt. Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der er mange andre måder at vedligeholde venskaber på, holder dette ikke på lidt længere sigt. Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.

60 Der er meget lidt, der ikke er vigtigt! At udgiften i forbindelse med en aktivitet ikke er for høj angiver 30 pct. som vigtigt. Det forholdsvis lave tal hænger sandsynligvis sammen med, at det kun er meget få respondenter, der selv betaler at deltage i fritidsaktiviteter. Det forhold, at lederne er unge, ser heller ikke ud til at spille den store rolle. 21 pct. angiver, at dette er vigtigt. Den lave procentdel hænger sammen med, at man i forhold til ledere og trænere primært har en forventning om, at de besidder en faglighed, der kan hjælpe en til at blive bedre snarere end, af man skal være venner!

61 Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til? Vil gerne udfordres noget mere 30,0 Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0 Vi gerne lære noget nyt 24,2 At det bliver mere seriøst 19,3 Vil gerne have nye venner 18,4 At der er mere tid til at hygge sig 15,9 Vil gerne have mere ansvar 7,0 Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6 Kunne man forestille sig 4H eller FDF i en version 2.0?

62 De dropper ud. Aktivitet Idræt 64,3 62,5 65,2 60,5 Klub 37,6 36,7 28,5 25,2 Ungdomsk. 30,7 22,2 20,5 16,4 Musiksk. 12,8 10,5 10,5 13,6 Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9 Går ikke til faste ak ,2

63 Hvorfor dropper de ud? svaret er ikke entydigt! Det blev kedeligt 26,0 Jeg havde ikke tid 24,7 Jeg fik andre interesser 15,7 Det var ikke udfordrende nok 8,6 Jeg kunne ikke med de nye ledere 4,8 Vi flyttede 2,6 Mine venner begyndte at gå til noget andet 2,2 Andet 15,3

64 Et par vigtige forhold. Fællesskaber der smuldrer Ledere der flytter. Ledere der ikke kan tale om andet end aktiviteten Manglende progression Dem der begynder sidst stopper først.

65 Lærende organisationer hm. Man taler ikke med ledere omkring sine overvejelser. Foreningen spørger stort set aldrig indtil hvorfor medlemmerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af foreningslivet kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen.

66 Fem spørgsmål der gør en forskel Hvad synes du er det sjoveste ved at være. Hvad synes du er det mindst sjove ved at være? Hvad kunne gøre det endnu sjovere at være en del af? Hvad kunne gøre at du holdt op med at være en del af? Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

67 Er frafald fra foreningerne et problem? Er det et demokratisk problem? Er det et problem i forhold til det individuelle dannelsesprojekt?

68 En opsamling.. Ca. 85 pct. er aktive i faste fortidsaktiviteter. Idræt udgør for flertallet primæraktiviteten! Det skal være sjovt, spændende og seriøst og det skal lederne også være! En balance mellem faste rammer og medindflydelse Tidligere udgjorde fritidslivet en primær ramme omkring vedligeholdelse af relationer nu er fritidsaktiviteterne blot én blandt flere arenaer, hvor relationerne kan vedligeholdes! I forhold til ens eget overordnede livsprojekt er det centralt, at deltagelse i aktiviteten opleves som et aktivt selvvalg på den lange bane giver det ikke mening blot at være aktiv, fordi ens venner er det!

69 Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke, som de faste fritidsaktiviteter, har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Og når man stiller det spørgsmål i en lokal forening bliver der ofte meget stille!

70 De unge gør det, de er opdraget til. I det omfang at foreningen blot er en ramme omkring aktiviteter, betyder det også, at man i stadigt stigende grad blot bliver en blot endnu en aktør på markedet for fritidsaktiviteter og her er konkurrencen endog meget hård! Og hvad gør de unge brugere? De agerer som det, de er blevet opdraget til nemlig at være forbrugere og de stemmer i vid udstrækning med deres ben - forstået på den måde, at de søger hen i de sammenhænge, hvor kvaliteten er højest. Og i den konkurrence er der et stadigt stigende antal foreninger der oplever at komme til kort!

71 En intentionel fritidsarena... Udfordringen til foreningerne udover at optimere de konkrete aktiviteter er måske, at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena. En livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. og dermed tilbyde et produkt, som ikke udbydes så mange andre steder!

72 Hvad kan foreningen? Hvis foreningslivet også på sigt skal være en vigtig arena i minimum 85 pct. af danske unges fritidsliv er en vigtig pointe lige netop, at vi er nødt til at ikke kun at tænke i kundesegmenter og produkter, men genoverveje hvad det egentlig er: Den lokale spejderpatrulje kan, som man ikke kan inden for f.eks. de forskellige udbydere af ekstrem sport? Den lokale ungdomsklub kan, som man ikke kan hjemme på teenageværelset?

73 Fritidsaktiviteter handler også om At blive set At blive accepteret og taget seriøst I samspillet med andre blive klogere på sig selv Anerkendelse At jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen.

74 Realkompetencer et nyt buzzword der måske kan anvendes operationelt Realkompetencer - alt det vi kan, herunder også det vi ikke har papir på!

75 Hvordan lærer vi? Formel læring Uformel læring Kurser Aktiviteter Mentorer/supervision Rollemodeller Publikationer/bøger Vidensdeling Vejledninger Reflektion

76 Hvorfor er RK måske vigtige? Fordi det kan medvirke til såvel at rekruttere som fastholde medelemmer og ledere at vi kan dokumentere hvad man får ud at være aktiv! Fordi de giver gode argumenter når I mødes med kommunen Fordi det måske medvirker til at gøre den enkelte klogere på sig selv. Det der siger mest om en medarbejderers potentiale i fremtiden er medarbejderens præstationer i fortiden... rekrutteringschef i A.P.Møller

77 Bud på kompetencer De hårde De bløde Organisatorisk komp. Demokratisk komp. Ledelseskomp. Holdningskomp Formidlingskomp Social komptence Samarbejdskomp Ansvarskomp. Interkulturel komp.

78 Når kompetencer bliver konkrete Det kræver en refleksion over: Hvad har jeg gjort? Hvad har jeg lært? Hvordan kan jeg bruge det konkret? Hvordan kan jeg bruge det generelt?

79 Hvad gør i? Hvad gør i som forening i forhold til at hjælpe med at afklare den enkeltes realkompetencer? Anvender i RK I jeres hvervning af nye medlemmer og ledere?

80 Hvis man vil være en del af den afrikanske landsby Udfordringen til foreningslivet er, at: Genbeskrive projektet så det giver mening i Rekruttere på de rigtige tidspunkter. Beskrive den røde tråd. Udvikle en intentionel tænkning og praksis Klæde ledere ordentligt på til opgaven. Udvikle en tværsektorial praksis Lære af andre men tænke selv.

81 Et par spørgsmål til overvejelse Argumentet er at det primært er kvaliteten og fagligheden der tiltrækker, mens det relationelle er en sekundær støttefunktion. Er du enig I dette udsagn og I givet hvad betyder for det for jer som organisation? Er du enig I at vi ofte har svært ved at beskrive projektet udover det rent faglige/indholdsmæssige og I givet fald hvordan bliver vi skarpere hvad vihar at bidrage med i forhold til børn og unges livsprojekt? Progression ser ud til at være et must I foreningslivet hvordan bliver vi skarpere på at formulere den røde tråd? RK er et buzzword men hvordan anvender vi det I praksis I forhold til brande foreningslivet? Hvad gør vi i forhold til de senere startere? Giver det mening at tænke tværsektorialt og hvad kunne det betyde I praksis I jeres organisation?