Fremstil et motionsredskab

Transkript

1 Fremstil et motionsredskab Indledning Undervisningsforløbet er tilpasset grundskolens ældste klasser og er udviklet i samarbejde mellem lærere fra 3 lokale grundskoler og EUC-Lillebælts smedeuddannelse. Forløbet omhandlede fremstilling af et motionsredskab, hvor grundskoleeleverne skulle gennem de mange arbejdsprocesser dette indebærer: tegning, opmåling, opmærkning, udskæring, boring, drejning og svejsning. Grundskoleeleverne gennemførte disse arbejdsprocesser under et 2 dages besøg på EUC-Lillebælt. Forberedelsen af grundskoleeleverne til disse besøg bestod af arbejde med geometri i matematik og med metaller og energi i fysik/kemi. Efter besøgene blev der arbejdet videre med disse emner på grundskolerne. Afprøvningen (det afprøvede er beskrevet i eksempel på gennemført forløb ) gav erfaringer, som er indarbejdet i nedenstående forløb. Tidsforbruget fremgår af rammerne for forløbet. De behandlede trinmål for grundskole og kompetencemål for erhvervsuddannelsen (EUD) fremgår af opfyldelse af fælles mål, læreplaner, kompetencemål. En generel erfaring fra de afprøvede undervisningsforløb er at planlægning skal påbegyndes i god tid for at begge skoleformer kan få indarbejdet forløbene i deres undervisningsplaner. Dette er især vigtigt hvis man ønsker at inddrage EUD-elever direkte i undervisningsforløbet. For øvrige erfaringer henviser vi til beskrivelserne af projektforløb og samarbejde på projekthjemmesiden Undervejs henvises til bilag, disse er tilgængelige på projekthjemmesiden under undervisningsforløbet Fremstil et motionsredskab. Rammerne for forløbet Varighed 2 hele dage + 4 uger á 6 lektioner fordel som herunder: Forberedelse: 12 lektioner Første besøg: 4 lektioner + transport Efterbearbejdning: 1 lektioner Forberedelse: 5 Andet besøg: 4 lektioner + transport Efterbearbejdning: 3 lektioner Evaluering: 3 lektioner Klassetrin Det opstillede forløb sigter mod 9.kl, men kan evt. afvikles i 8.kl. Bemærkninger: Vi har afprøvet forløbet i to 9.klasser og en 8.klasse. Erfaringen er at elever på 8.årgang har vanskelig ved at gennemskue den fag-faglige del af forløbet. I 9.kl. kan det derimod være en hæmsko for forløbet, at undervisningen fører frem til afgangsprøven og man hermed tager en stor bid af lektionspuljen. Især i fysik/kemi bør man være opmærksom på at tage de inkluderede emner ind i pensumopgivelserne, ligesom der med fordel kan udarbejdes prøveoplæg til mundtlig matematik, der berører projektet. 1

2 Beskrivelse af forløbet Geometri og tegningsforståelse Metallers egenskaber EUC: opmåling og afkortning Svejsning, skærebrænder mm EUC: svejsning og montering Male og montere Evaluering (uddybende plan se Forslag til undervisningsforløb, forslag til elevopgave se Forslag til rapport ) Centrale faglige begreber Matematik: målestok, måling, omkreds, flade, rum, formler, dagligsprog >< symbolsprog. Elevforudsætninger: talforståelse og geometri svarende mindst til trinmål efter 6.kl. Fysik/kemi: korrosion, legering, ledningsevne, massefylde, gasser, forbrænding, korrosionsbeskyttelse. Opfyldte trinmål for matematik efter 9. klasse Matematiske kompetencer indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog Matematiske emner kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt (se opgave Arbejdstegning og isometri ) kende og anvende målestoksforhold, kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer Matematik i anvendelse anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer Matematiske arbejdsmåder veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Opfyldte trinmål ses markeret i de samlede trinmål i Opfyldte trinmål matematik (fuld tekst) 2

3 Pædagogisk metode: Gennem en vekselvirkning mellem teoretisk arbejde på skolen og praktisk arbejde på EUC, skal eleverne opleve en større sammenhæng mellem skole og erhvervsliv. Online formidling Bemærkninger: Et lille onlinespil hvor der arbejdes med tegningsforståelse (overførsel fra perspektiv til arbejdstegning). Erhvervsuddannelsens identitet Erhvervsuddannelsens indhold Naturfag Grundet den til rådighed stillede tid har det nok mest været opmærke- og måleteknik der har repræsenteret naturfagene. Projektet har dog spillet op til at man hjemme i folkeskolerne skulle sætte fokus på naturfagene i forbindelse med en fremstillingsproces. Det fremgår af tegningsmaterialet hvilke områder det eventuelt kunne være. Teknik Projektet har prøvet at vise en flig af alle aspekter i et fremstillingsforløb, lige fra det højteknologiske til det lavpraktiske. Det vil sige der har været arbejdet med CAD/CAM i den ene ende af skalaen og det at bore et simpelt hul i den anden. Se bilag 6 og 7 med arbejdstegninger og mulige opgaver til disse. Sundhed Det at bygge et projekt op omkring det at lave et motionsredskab er selvfølgelig et forsøg på at bringe fokus på den enkeltes sundhed. Det at fremstillingen så sker i et miljø der måske ikke har det bedste ry hvad angår sundhed, giver mulighed for at vise i praksis at der gøres et arbejde for at overholde sikkerhed og miljørisici. Særegne aspekter Vision I denne erhvervsuddannelse som er smedefagene er det der understøtter det praktisknære og anvendelsesorienterede at der ofte arbejdes med begrebet fra ide til smedeteknisk produkt. Der skal tegnes og beregnes, man skal sikre sig at materialerne kan fungere sammen og i miljøet de skal anvendes i. Så hele pakken af naturfag bør tages i brug inden teknikkerne sørger for fremstillingen. Ikke mindst i de produktions og udviklingsorienterede fag på erhvervsskolerne har der været skisma i, at er man ikke boglig orienteret så kan man sikkert blive håndværker og det at den industrielle håndværker er næsten ikke eksisterende. I en globaliseret verden hvor der er masser af håndværkere der kan udføre industrilignende håndværksopgaver til mindre omkostninger, må den danske håndværker byde ind med noget mere. Hvis det her projekt kan være med til at løfte folkeskolens elevers lyst til at vide noget mere om de naturfaglige fag fordi de faktisk kan anvendes i den praktiske fremstillingsproces så er der opnået meget i den globale konkurrence. Samarbejde Mange håndværksfag er blevet usynlig i forhold til tidligere og er derfor abstrakte i manges bevidsthed. Dette vanskeliggør aktivt at vælge et håndværksfag ud fra motivation. Derfor er et samarbejde med folkeskolerne en vigtig brik i det at få forklaret hvad der er af muligheder i en håndværksmæssig uddannelse. Hvor mange folkeskoleelever er klar over den kompleksitet der er i et fremstillingsforløb. 3

4 Kontaktperson EUC-Lillebælt Poul Lysholdt Jørgensen Folkeskolefagenes identitet Fysik/kemi er et praktisk orienteret fag hvor eksperiment og teori supplerer hinanden. Fordelen ved samarbejdet med EUC er at eleverne oplever at slutte af med et anvendeligt produkt. Matematik bliver ofte et teoretisk, opgaveorienteret fag. Fordelen ved samarbejdet med EUC er at eleverne benytter de matematiske færdigheder i en praktisk sammenhæng. Det færdige motionsredskab kan anvendes i biologi og idræt til at undersøge arbejdsintensiteten ved brug af redskabet. Dette gøres nemmest ved at undersøge om pulsen stiger. Sæt fem forsøgspersoner til at arbejde i redskabet. Noter pulsstigningen med mellemrum over 10 minutters arbejde i redskabet. Hvis forbrændingen er høj vil pulsstigningen være tilsvarende høj. Dette kan evt. sammenlignes med pulsrespons ved gang og løb hos de samme personer. Kontaktpersoner Anders Søndergaard, Vestre Skole, Middelfart: Jørn Lauridsen, Bakkeskolen, Fredericia: Eksperimentelt/praktisk arbejde Undersøgelse af metallers ledningsevne, metalglans og varmeledning Forbrænding af jern i ren oxygen Spændingsrækken (metal i saltvand) Jern i kobbersulfat/ kobber i jernsulfat Jern i forskellige vand-miljøer Jern beskyttet af andre metaller Fremstille arbejdstegninger af modeller bygget af Legoklodser / centicubes Opmåling og mærkning af emner Anvendelse af CAD Svejsning Drejearbejde Skærebrænding Borearbejde Almen værktøjsbrug Pædagogiske og fagdidaktiske perspektiver Tværfaglighed Forløbet sammenkobler matematik, fysik/kemi og sløjd. For en del elever vil det måske nærmere opfattes som projekt-orienteret undervisning, vel at mærke med et konkret og praktisk formål. 4

5 Progression Ved tilrettelægning af den forberedende teori og opgaveløsning, skal læreren være opmærksom på at en trinvis indføring i fagtermer og emner skal tilpassen holdets forudsætninger. Undervisningsdifferentiering Brug af IT Forløbet forskellige dele giver god mulighed for at lade praktisk orienterede elever få en positiv oplevelse i skoledagen. Også teoretisk indstillede elever kan evt. få mulighed for at løse opgaver som går mere eller mindre dybt i stoffet. Et eksempel kan være brug af drejebænk: Her er den praktiske dimension åbenlys, forskellige omdrejningstal er grundlæggende medens en evt. beregning af emnets periferi-hastighed eller spånarealets sammenhæng med tilspænding vil kræve stor matematisk forståelse og evt. supplerende læsning på egen hånd. I folkeskolen anvendes IT i stigende omfang til informationssøgning og præsentation. Gennem forløbet på EUC får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med et professionelt edb-program til tegning og beregning på emner i metal. Et sådant emne vil ikke være økonomisk overkommeligt for folkeskolen Sammenfatning Undervisningsforløb som giver anledning til at eleverne kom udenfor skolen og får en reel berøring til det omgivende samfund, kræver næsten altid et samarbejd med eksterne parter. Især for den elevgruppe, som har svært ved at trives med den ofte meget teoretiske skoleundervisning, kan det være en kærkommen erfaring med et forløb som ovenfor beskrevet. Vi har set elever i nye roller, fordi de konkrete udfordringer ved besøget på EUC gav dem en mulighed for at bruge deres evner. Samtidig er det en del af erfaringerne, at nogle af eleverne også har evalueret med en bemærkning om, at de er blevet mere afklaret i forhold til at en teknisk uddannelse ikke vil være relevant for dem. Konklusion fra EUC-Lillebælts side Skolerne havde ikke i samme omfang haft mulighed for at arbejde med tegningsmaterialet. Det havde indflydelse på den faglige forståelse med opgaven. Der er dog lidt hønen eller ægget i projektet. Har der været arbejdet materialet inden eleverne kom på EUC-lillebælt, så har de lettere tilgang til at udføre projektets praktiske del. På den anden side (Det kan kun skolerne svare på) kan man også forestille sig, at når opgaven har været udført praktisk, så er det måske nemmere at overbevise eleverne om at det teoretiske faktisk kan anvendes i praksis. De tre involverede skoler deltog med klasser af vidt forskellige størrelser. Det kan siges meget nemt. Det her koncept fungerer ikke tilstrækkeligt godt med op til 30 elever i en klasse. Der er simpelthen ikke arbejdsopgaver nok og logistikken bliver ikke flydende nok. Materialeforbruget skred også rent økonomisk. Det var planen at der i større omfang skulle have været brugt genbrugsmaterialer. Igen måtte vi ty til nye materialer for at få tingene til at flyde tilstrækkeligt. Helt overordnet har det været en god oplevelse, som vi tror kan være med til at nedbryde de fordomme der kan være omkring hvad man laver på en Tekniskskole. Erfaringer høstet at Vestre Skoles lærer Min deltagelse i projektet... Ansat på Vestre Skole: 17/9 Første besøg på EUC-lillebælt: 17/9 De gode indtryk: 5

6 Antal undervisere på EUC Elever kan prøve maskinerne Aktivering af elever Det undrede mig: Spild af ressourcer i forhold til bemanding. Uforberedte elever Forbedringer: Manglende klarhed over det grundlæggende fokus. Bedre forberedte elever forud for besøget på EUC Bedre organisering i forhold til gruppeopdeling forud for besøget på EUC. 6