Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse"

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse

2 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 8 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 9 RESULTATER OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I DISTRIKTSSKOLE STENLØSE SKOLEBESTYRELSENS BEMÆRKNINGER DISTRIKTSSKOLE STENLØSE Logo Distriktsskole Stenløse

3 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse, på baggrund af det statiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport, der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen er, at flytte fokus fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input og aktivitetsindikatorer, som indgik i den gamle kvalitetsrapport. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 4

4 Distriktsskole Stenløse Distriktsskole Stenløse er en af Egedals fire distriktsskoler. Distriktsskolen består af fire skoleafdelinger Lærkeskolen, Bækkegårdsskolen, Stengårdsskolen og Veksø Skole. Følgende nøgletal gælder for distriktet: Distriktsskole Stenløse: Der er ansat i alt 180 undervisere og 66 pædagogisk personale i SFO erne. Der er 14 ledere fordelt på afdelingsledere i henholdsvis skole og SFO, daglige ledere for skoleafdelingerne og distriktsledelsen. Der er 7 teknisk/administrativt personale og endelig og ikke mindst er der i alt 1936 elever indskrevet. Medarbejdere og elever er fordelt på de fire afdelinger som følger: Afdeling Bækkegårdsskolen: 44 lærere, 16 i SFO en og 487 elever. Afdeling Lærkeskole: 77 lærere, 25 i SFO en og 911 elever. Afdeling Stengårdsskolen: 44 lærere, 12 i SFO en og 381 elever. Afdeling Veksø Skole: 14 lærere, 10 i SFO en og 157 elever På Lærkeskolen er der en specialklasserække for elever med generelle udviklingsvanskeligheder og lettere nedsat kognitiv evner. På Stengårdsskolen er der en modtagerklasserække for elever, der nyligt er ankommet i kommunen, uden dansksprogskundskaber. Distriktsløse Stenløse har igennem skoleåret 14/15 oplevede store problemer, med dels at tilpasse sig den nye skolereform og den nye skolestruktur i Egedal kommune. Der er igennem hele skoleåret arbejdet hårdt på, at lave struktur og sammenkører flere forskellige kulturer og pædagogiske tilgange. Der er uden tvivl lavet et stort stykke arbejde i skoleåret 14/15, men i skrivende stund har sammenlægningsprocessen og indførslen af skolereformen haft den konsekvens at 2/3 af ledelsen er stoppet og ca. 50 % af personalet i hele distriktet er udskiftet. Alene på Lærkeskolen drejer det sig om 4 ud af 5 ledere og 60 % af undervisningspersonalet. Der peges i organisationen på flere forskellige årsager til den massive udskiftning, men det der står tilbage er en samlet organisation, som på en række interne områder skal bygges op fra bunden. Der vil altså fremadrettet være et massivt fokus på, at styrke en grundlæggende organisationsopbygning med fokus på en række områder, herunder samarbejde, information, kommunikation, gennemsigtige beslutningsprocesser, medinddragelse, tydelig anerkendende pædagogisk tilgang og etableringen af tillid imellem ledelse, medarbejdere og forældre. Det er den nuværende ledelses ubetingede ambition, at når den grundlæggende organisationsopbygning er begyndt at blive indarbejdet, vil det store arbejde med læringsmålstyret undervisning og synlig læring, have et langt bedre grundlag for at udfolde sig. På nuværende tidspunkt skal der, i langt højere grad end i den eksisterende organisation, opbygges en række specialistfunktioner som skal støtte op om den pædagogiske udvikling, ligesom der skal oparbejdes en professionel supervisionskultur, hvor den faglige opgaveløsning har en udpræget opmærksomhed. En anden konsekvens af den store udskiftning blandt personale og ledelse er, at det også er kendetegnede for organisationen, at der på en række områder er et stort videnstab. Udover det åbenlyse problematiske i såvel en daglig drift, som i det at binde en pædagogisk tilgang sammen i en vidensorganisation som denne. Dette medbringer også den udfordring, at i udførslen af denne kvalitetsredegørelse, er der ikke nogle lederne i organisationen som kan bidrage med væsentlige input. Kvalitetsredegørelsen er som konsekvens deraf, udført af den pr. 1. november 2015 tiltrådte distriktsskoleleder, væsentligt ud fra sparsomme dokumenter fundet på hjemmesiden, intra og interne drev. Desforuden har forvaltningen bidraget med input I forbindelse med sammenlægningen af de fire skoler, er der i skoleåret 14/15 påbegyndt en række processer for at lave grundlag for organisationen. Det er dog de færreste processer der er tilendebragt og der foreligger derfor på nuværende tidspunkt ingen vision, værdigrundlag, børnesyn eller mange andre væsentlige styringsdokumenter. Der ligger for så vidt et stort baggrundskatalog for dokumenter, fra de tidligere selvstændige skoler i distriktet. Dokumenterne er dog kun i meget begrænset omfang adopteret og indarbejdet i den nye distriktsskolekonstalation. Følgende områder fremgår af skolens intra: Folkeskolereform 2014 De vigtigste overskrifter vedrørende folkeskolereformen, som er trådt i kraft med starten af dette skoleår er: Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres - vi skal indhente et år Fokus på læring, i stedet for undervisning Folkeskolen skal udfordre alle elever Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Et af midlerne til at forbedre det faglige niveau, er indførelsen af en længere og mere varieret skoledag. Der er lagt flere timer i dansk og matematik i forløbet fra 4. til 9. klasse, og flere fag er styrket enten ved en tidligere start eller for nogle fags vedkommende ved en nytænkning omkring fagligheden, eksempelvis er de tidligere fag sløjd og håndarbejde blevet til faget håndværk og design. 5

5 En anden tilgang er fokus på at inddrage nye og anderledes måder at undervise på, her kan blandt andet nævnes ønsket om at invitere det omgivende samfund ind til et samarbejde om undervisningen. Også et nyt begreb som understøttende undervisning skal bidrage til at gøre eleverne dygtigere. Et væsentligt element i reformen er også styrkelse af lærernes, pædagogernes og ledelsens kompetencer, så alle bliver endnu dygtigere til gavn for elevernes læring. Det vil også være de fleste bekendt, at idræt og bevægelse har fået en mere fremtrædende plads med reformen. Alle elever skal i gennemsnit have 5*45 minutters idræt og bevægelse om ugen, hvor den deciderede idrætsundervisning står for 2*45 eller 3*45 minutter og hvor resten enten skal dækkes i forbindelse med den fagfaglige eller den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse, der er en del af den understøttende undervisning, er indtil næste folketingsvalg frivillig for eleverne at deltage i. Understøttende undervisning er en del af reformen Skoledagen er med reformen udvidet for alle elever i folkeskolen. En del af de flere timer er den understøttende undervisning, som indholdsmæssigt består af nedenstående: Dels lektiehjælp og faglig fordybelse (som er frivillig indtil næste folketingsvalg) Dels den øvrige understøttende undervisning, der igen består af 1. den del af idræt og bevægelse, som man ikke når i idrætstimerne eller de øvrige fagfaglige timer 2. en opgave, der består i at brede den fagfaglige undervisning ud 3. klassens tid, herunder trivselsemner og det, vi kalder de timeløse fag. Da det af reformteksten fremgår, at det er lærerne, der har ansvaret for al understøttende undervisning, er det meget vigtigt, at planerne for denne drøftes på de ugentlige teammøder. Politikerne i Egedal har valgt, at 50 % af den samlede understøttende undervisning skal læses af henholdsvis SFOpædagoger og klubpædagoger og de resterende 50 % skal læses af lærere. Ledelsen har på Distriktsskole Stenløse valgt, at lærerne tager sig af lektiehjælp og faglig fordybelse, og at pædagogerne tager sig af den øvrige understøttende undervisning. Flere undersøgelser viser, at de forventninger vi kan have til hinanden, har betydning for vores handlen og præstationer. Det betyder blandt andet, at de forventninger, som undervisere har til elever, bevirker bedre eller ringere resultater afhængig af, om man stiller høje eller mindre høje krav. Vi må som skole være indstillet på at sætte ambitiøse mål og i det hele taget skabe en kultur, hvor det er godt at yde og mindre godt at lade stå til. Den dagsorden er vigtig og det er af afgørende betydning, at også forældrene er indforstået med dette og støtter skolen, lærerne og pædagogerne i arbejdet. Skolen handler om elevernes læring, hvad enten det er boglige, praktiske, musiske, personlige, sociale eller demokratiske indsigter, kompetencer og færdigheder. Og hvordan opnår vi så i det daglige denne tydelighed om forventninger? Det er eksempelvis vigtigt, at eleverne kender planen for undervisningen ved timens begyndelse, det er vigtigt at vi arbejder med læringsmål for eleverne, det er vigtigt at eleverne ved, hvad der forventes af dem og hvordan de bliver bedømt, det er vigtigt at alle kender "kammertonen" - der skal således ikke være evige diskussioner med den enkelte elev om takt og tone og det er vigtigt at aftaler overholdes - afleveringer sker til tiden osv. Der kunne nævnes mange flere ting, der har betydning for elevernes læring, men fælles for det alt sammen er betydningen af den tydelighed, der skal være i al interaktion skole, elever og hjem imellem. Distriktsskole Stenløse, vision Distriktsskole Stenløse står for at skulle finde ind til det, der skal være den bærende vision for skolen. Vi har netop igangsat en proces, hvor alle medarbejdere samt skolebestyrelse vil blive involveret i at finde frem til lige netop den vision, der skal være pejlemærket for det fremtidige arbejde på de fire afdelinger, der tilsammen udgør Distriktsskole Stenløse. Vi forventer at være klar til offentliggørelse i foråret Distriktsskole Stenløse, Værdier Vi har på Distriktsskole Stenløse netop igangsat et arbejde med at finde den vision, der skal være bærende for vores arbejde med eleverne, samarbejdet med forældrene og det gensidige samarbejde medarbejderne imellem. Når den er på plads, går vi videre med at beslutte, hvilke værdier der skal ligge til grund for ovenstående. Vi vil i arbejdet tage udgangspunkt i de værdier, der har været gældende på de tidligere skoler, men det er vigtigt, at alle tænker forfra, så vi finder et nyt afsæt. 6

6 Den inkluderende skole Kort beskrivelse af arbejdet Der arbejdes efter den Kommunale inklusionsstrategi. Der foreligger dog ingen dokumentation for, at der er arbejdet med området tidligere. Det fremgår ingen steder og ingen har kunnet verificere, at hverken skolebestyrelsen, MEDudvalget, ledelsesgruppen eller det pædagogiske udvalg har behandlet området. Der foreligger en kommunal efteruddannelsesplan for området og en del medarbejdere har i skoleåret 14/15 været afsted på inklusionsuddannelse. Men som konsekvens af den store udskiftning i blandt personalet og ledelsen, er der fortsat mange medarbejdere der ikke er efteruddannet og organisationen har ikke kunne arbejde målrettet med strategien. Der hersker en udpræget forvirring blandt medarbejderne om hvordan LP model skal anvendes og den nuværende ledelsen oplever, at dette netop er en af de områder hvor videnstabet i organisationen er størst. Procedurer og pædagogiske tilgange for hvordan medarbejderne skal arbejde med sager hvor elever har udfordringer generelt og specifikt inden for inklusion, hersker der i store dele af organisationen stor forvirring omkring. Der er enkelte pædagoger og undervisere med specialistviden inden for området ansat i organisationen. Men i de fleste tilfælde bruges de ikke konsultativt og forebyggende, så der kan foregå vidensdeling i organisationen. I mundtlig overlevering til undertegnede, er det beskrevet at den tidligere distriktsledelse i vid udstrækning har anlagt en strategi som har taget udgangspunkt i, at den enkelte medarbejder og det enkelte klasseteam har været deres egne eksperter eller videns personer, på næsten alle specialistområder. Som konsekvens deraf er AKT teamene på nogle afdelinger nedlagt og på andre afdelinger kraftigt reduceret i tid. Ligeledes er læsevejlederfunktioner og andre vejlederfunktioner enten nedskåret eller kraftig reduceret. Eksempelvis har den ene læsevejleder, der er på Lærkeskolen, tre lektioner om ugen til at løfte området. Det er en strategi som den nuværende ledelse har gjort op med, og der forestår derfor en massiv genopbygning af området. 7

7 Medielæringsstrategi Kort beskrivelse af arbejdet Der arbejdes med den Kommunale medielæringsstrategi. Der foreligger dog ingen dokumentation for, at der er arbejdet med området tidligere. Det fremgår ingen steder og ingen har kunnet verificere, at hverken skolebestyrelsen, MED-udvalget, ledelsesgruppen eller det pædagogiske udvalg har behandlet området. Fortolkningen af området, fra den tidligere distriktsledelse, har i væsentlig grad bestået af udrulning af IPads til alle elever i distriktet. Der er dog på nuværende tidspunkt væsentlige problemstillinger i arbejdet med, at udrulle den kommunale medielæringsstrategi. Helt overordnet set er det en væsentlig forudsætning, at for at kunne udrulle strategier kræver det stabilitet, fokus og ledelse. En strategi skal indtænkes i organisationens relevante organer, funktioner, planlægning og mødeaktivitet. Det skal indarbejdes med på personalemøde, pædagogisk rådsmøde, medarbejderudviklingssamtale, teamsamtale og der skal udarbejdes pædagogiske handleplaner og indgå i årsplaner. Ambitionen i medielæringsstrategi er, at personalet skal kunne tilgå informationer og viden uden at være bundet op på fastlagte tidsforløb, eller på bestemte lokationer, men i stedet arbejde med en mobil projektorienteret tilgang til læring og undervisning. I dagligdagen oplever personalet dog væsentlige administrative udfordringer. Der er ringe support til underviserne og distriktsskolen har haft svært ved at løfte opgaven. 8

8 Læsekompetenceplan Kort beskrivelse af arbejdet Der arbejdes efter den kommunale læsekompetenceplan 0-18 år. Mulighederne for fokus på dette område har også været ramt af den store udskiftning blandt personale og ledelse, ligesom den ændrede specialiststruktur har vanskeliggjort en struktureret opfølgning og en vedvarende fokus. Det er forskelligt hvilke forudsætninger den enkelte afdelingsskole i distriktet har. På Bækkegårdsskolen og Veksø Skole, hvor personaleudskiftningen har været mindst, bliver området løftet meget kvalificeret. Der er udarbejdet handleplaner på skolerne og der er stort fokus på arbejdet med at optimere læseresultaterne. I midlertidig opleves det på Lærkeskolen og Stengårdsskolen, af den nuværende ledelse, som et område hvor personalet ikke har gode rammer og muligheder for at løfte området. Som tidligere nævnt har læsevejlederen på Lærkeskolen tre lektioner om ugen. Det er åbenlyst, at på en skole med 900 elever og knapt 80 undervisere er det begrænset hvad en læsevejleder kan opnå. I hele distriktet foregår der følgende aktiviteter inden for området. Læseløft, bogstavkursus, læsekonferencer dog på nogle afdelinger i meget begrænset omfang og selvfølgelig opfølgning fra ledelsen på kommunale og nationale testresultater. 9

9 Resultater Resultater fra LIS: Af tekniske årsager er rapporterne ikke indsat i dokumentet i denne version. Se vedhæftede filer. Skolens redegørelse: Lærkeskolen Andel af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog giver ikke anledning til kommentar. Kompetencedækning er faldende. Det giver anledning til et øget fokus. Skolens fraværstal tyder på, at der skal et større kommunalt fokus på om fraværsregistreringen foregår ensrettet. Lovlig og sygdomsfravær er over kommunalt- og nationalt gennemsnit, imens det ulovlige fravær er langt under. Karaktergennemsnit i dansk er generelt tilfredsstillende. Over landsgennemsnittet, men lidt under det kommunale gennemsnit. Matematik gennemsnit er over kommunalt og nationalt gennemsnit meget tilfredsstillende. Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er under såvel kommunalt som landsgennemsnittet. Fremadrettet stor opmærksomhed. Andel af elever, der har aflagt alle prøver - under såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Fremadrettet stor opmærksomhed. Andel af elever der modtager specialundervisning er meget faldende. Det skal laves en analyse af området for at afdække de bagvedliggende resultater. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Skolen er gået fra tidligere godt resultat i 2012 til et støt fald frem mod Skolen ligger nu under det kommunale gennemsnit og kun lige over landsgennemsnittet. Til gengæld med meget gode resultater 15 måneder efter, ligesom vejleders uddannelsesparathedsvurdering er tilfredsstillende. Bækkegårdsskolen Andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog giver ikke anledning til kommentar. Kompetencedækning ligger under det kommunale niveau, men på niveau med landsgennemsnittet. Især tegner der sig et billede af, at kompetencedækningen på 5. og 7. årgang er lav. I årene fremad vi der være øget fokus på området. Skolen har pæne fraværstal som ikke giver anledning til nævneværdige kommentar. Karaktergennemsnittet i såvel dansk, matematik, som de bundne prøvefag ligger alle over det kommunale og landsgennemsnittet. Det er meget tilfredsstillende. Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er på niveau med såvel kommunalt som landsgennemsnittet. Andel af elever, der har aflagt alle prøver, ligger over såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Andel af elever, der modtager specialundervisning er svagt stigende. Det ser vi som et resultat af den øgede fokus på inklusion. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Skolen har et meget flot resultat, men efter 15 måneder er der et markant frafald. Det vil skolen fremadrettet være opmærksom på. Uddannelsesparathedsvurdering er tilfredsstillende. Stengårdsskolen Andel af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er i LIS rapporten ikke fyldestgørende. Det giver dermed et misvisende resultat. Ingen kommentar. Kompetencedækning ligger under det kommunale niveau, men på niveau med landsgennemsnittet. Især tegner der sig et billede af, at kompetencedækningen især på 3. og 7. årgang og i mindre grad i 8. og 9. årgang, er lav. I årene fremad vil der være øget fokus på området. Skolen har generelt et pænt fraværstal, men enkelte fraværsområder udtages til øget fokus. Karaktergennemsnittet i såvel dansk, matematik som de bundne prøvefag ligger landsgennemsnittet, men under det kommunale gennemsnit. Alle karakterende er hævet fra skoleåret 13/14 til skoleåret 14/15. Det er meget tilfredsstillende. Der er dog et pænt forbedringspotentiale hen imod kommunens gennemsnit. Andel med mindst 2 i både dansk og matematik er over, såvel kommunalt som landsgennemsnittet. Det er meget tilfredsstillende. Andel af elever, der har aflagt alle prøver, over såvel kommunalt som nationalt gennemsnit. Der findes ingen materiale i LIS rapporten indenfor området elever der modtager specialundervisning. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Skolen er over landsgennemsnittet, men under det kommunale snit. Efter 15 måneder ligger skolen over såvel landsgennemsnittet som det kommunale gennemsnit. Uddannelsesparathedsvurdering er tilfredsstillende. 10

10 Veksø Skole Veksø Skole har elever til og med 4. klasse. Der er derfor en del områder i LIS rapporten som ikke er anskueliggjort. Veksø Skole er som udgangspunkt fødeskole til Lærkeskolen. En del af de resultater som Lærkeskolen opnår, er derfor også dækkende for elevernes videre forløb. Følgende resultater giver anledning til kommentar. Kompetencedækning ligger over såvel det kommunale niveau som landsgennemsnittet. 1. klassetrin er den eneste årgang, hvor kompetencedækningen ligger under. Skolen har generelt et pænt fraværstal, men enkelte fraværsområder udtages til øget fokus. 11

11 Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskole Stenløse Generelt vil vi fremadrettet gennemgå resultaterne i ledelsesgruppen og efterfølgende vil der være stor opmærksomhed på de vedtagne fokusområder i den enkelte afdeling i samarbejde imellem daglig ledelse, afdelingsledelsen og den enkelte afdeling/medarbejder. Der vil i distriktet generelt være stor opmærksomhed på kompetencedækningen inden for følgende fagområder: Natur og teknik, Kristendom, Historie, Geografi, Biologi, Madkundskab, Idræt, Musik, Håndværk og design og endelig Billedkunst. Socioøkonomisk reference er der gennemsnitlig ingen statistisk signifikant forskel. Vi er selvfølgelig meget opmærksom på de enkelte områder, hvor der er signifikant forskel. Set i forhold til den meget svære tid som organisationen har gennemgået, er resultaterne i skolernes rapporter overordnet set meget tilfredsstillende. Resultaterne vidner om, at der på trods af flere meget vanskelige vilkårsforudsætninger er blevet gjort et meget stort stykke arbejde fra medarbejder og ledelsen i distriktet. I de kommende år forestår der dog et meget stort grundlæggende stykke organisationsudviklingsarbejde. Det ser nu ud til, at den store medarbejder- og ledelsesflugt er stoppet og organisationen kan nu forhåbentlig få stabilitet og ro til at bygge en rigtig god distriktsskole op. Der er i distriktsskolen et stort udviklingspotentiale, hvilket giver håb om endnu bedre resultater i årene fremover. 12

12 Skolebestyrelsen bemærkninger Distriktsskole Stenløse Sædvanligvis prioriterer Skolebestyrelsen udarbejdelsen af kvalitetsrapporten som en væsentlig opgave, da den ud over at være lovpligtig også er en god anledning til at få og skabe overblik over situationen på skolen. I år forholder det sig imidlertid anderledes. Fra den pågældende periode er der kun 4 tilbage i skoleledelsen, heraf sidder kun een i samme stilling, mens 2 er i ny stilling og 1 er på orlov. Vi har pr. den 1. november 2015 ansat en ny distriktsleder og yderligere 4 er helt nyansatte. Denne udskiftning og hermed tab af viden om den forgangne periode gør det selvsagt vanskeligt, at udtale sig kvalificeret og detaljeret. Det har desværre heller ikke været muligt, at få assistance fra Skolecenteret til denne opgave. Det er derfor efter drøftelse i skolebestyrelsen besluttet, ikke at give denne opgave høj prioritet, i en tid hvor skoleledelserne pålægges stadigt øgede administrative opgaver og derved mangler tid til de egentlige pædagogiske og ledelsesmæssige opgaver. Det er skolebestyrelsens ønske, at distriktslederen prioriterer indsatsen med de aktuelle og fremadrettede opgaver, frem for undersøgelser af historisk karakter. Det vækker endvidere forundring, hvordan processen omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne er tilrettelagt fra Skolecenterets side. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at 4 distriktsledere parallelt selv skal bruge tid på, at uddrage relevant data fra i alt ca. 220 siders rapportudtræk, for herefter at forholde sig til en række emner. Det ville have mere hensigtsmæssigt, hvis der fra centralt hold var udvalgt og udarbejdet et relevant datatræk, som skoleledelse og bestyrelse kunne tage udgangspunkt i. Udover at være samlet set uhyre tidsbesparende, ville dette ydermere have optimeret den efterfølgende evalueringsproces af de udarbejdede kvalitetsrapporter ved en højere grad af sammenlignelighed. Skolebestyrelsens kommentar vedr. Skoleåret er, at det var et uhyre vanskeligt år pga. stor udskiftning i leder- og medarbejdergruppen, samt vanskeligheder med implementering af både skolereform, ny skolestruktur og de nye arbejdstidsbestemmelser. En række andre udfordringer, bl.a. mangel på IT-udstyr til at understøtte Medielæringsstrategien og en presset situation i mange klasser pga. hvad der opleves som utilstrækkelige ressourcer på inklusionsområdet, har vanskeliggjort indsatsen for at skabe gode læringsmiljøer. Fremover hjælpes vi, ser det ud til indtil videre, af mere stabile ledelses- og medarbejdergrupper. Dog vil skolernes situation presses af implementering af administrationsgrundlaget og en reduktion af sekretariatsbistanden, da det er forventningen af der fjernes ressourcer svarende til mere end de opgaver, der fjernes. Vi ser dog alt i alt frem til en bedre proces omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporten næste gang. 13

13 Logo Distriktsskole Stenløse 14

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse Kvalitetsredegørelse 2015-2016 Distriktsskole Stenløse Indhold INDLEDNING... 5 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 6 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 7 RESULTATOPLYSNINGER... 8 9. klasse prøverne... 8 Karaktergennemsnit 9.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15

Kvalitetsredegørelse 2014-15 Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

Folkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014 Årsberetning 2013/2014 Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse April 2014 Tårnbygårdsskolen, specialskolen i Tårnby Her arbejder vi hen mod; - Inklusion i fællesskabet - Et godt skole hjem samarbejde -

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

November måneds nyhedsbrev til forældre

November måneds nyhedsbrev til forældre November måneds nyhedsbrev til forældre Avisen i Undervisningen Kære forældre. 8. årgang på Lindebjergskolen deltager hvert år i en landsdækkende konkurrence om at producere en avis med et bestemt tema.

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet

Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet Gerbrandskolen, Birgit Jordansen Præmisser for arbejdet hos os Ingen

Læs mere

Folkeskolereform 2014. Åben Skole

Folkeskolereform 2014. Åben Skole Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 Skjoldhøjskolen INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES

Læs mere

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,

Indkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller, til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skoledagen på Dronninggårdskolen

Skoledagen på Dronninggårdskolen Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen...

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1

Projektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1 Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet

Læs mere