Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne?"

Transkript

1 Er der forskel på hvordan drenge og piger klarer sig i grundskolen og videre i ungdomsuddannelserne? Og hvis der er forskel, hvad er så årsagen og hvilken betydning får det for videreuddannelsen. Dette blev undersøgt som en del af et stort nordisk projekt. Ann-E. Knudsen var med i projektet som blandt andet resulterede i en rapport Køn, karakterer og karriere. Den blev udsendt af Danmarks Evalueringssnstitut i Ann-E. Knudsen var med i dette forskningsprojekt. Her er et uddrag af hendes bidrag til rapporten. Folkeskolens og lærerens rummelighed har været til debat over længere tid nu, og er ikke mindst blevet intensiveret i forbindelse med OECD`s nyeste undersøgelse af børns kompetencer i folkeskolen. Til forskel fra sidste store undersøgelse Den grimme ælling, hvor overskrifterne landet over fortalte, at danske børn på det nærmeste var funktionelle analfabeter i særdeleshed når vi sammenlignede med engelske, hollandske og new zealandske børn, ser det nu ud til at være helt galt med natur/teknik og denne gang er det de finske børn, som topper listen over målbare færdigheder. Og som altid når disse undersøgelser bliver offentliggjort kommer der fornyet fokus på, om folkeskolen nu også fungerer godt nok; Er lærernes faglighed i orden, arbejder de for få timer, bliver der brugt for meget tid udenfor klasseværelset og i projektarbejde, bruger vi for mange penge i specialpædagogikken og på at udskille børn, så det går ud over den ordinære undervisning, er skoleledere for uengagerede i det fagligt - pædagogiske arbejde i klasseværelset osv. osv. Set med en hjerneforsker øjne skal debatten have et andet fokus. Selvfølgelig er det gavnligt for alle med en løbende debat om folkeskolens evne til at imødekomme moderne børns ændrede potentialer. Og jeg kan sagtens se en pointe i, at vi skal passe på med udelukkende at problematisere børnene, men også huske at stille spørgsmål til, om skolen passer til tidens børn, og om de ansvarlige voksne er for dårlige til at tackle de mest urolige og dermed medvirkende til at gøre dem til problembørn. MEN vi bliver også nødt til at huske på, at børns urolige adfærd ikke altid er et resultat af ændrede opvækstvilkår og livssituation, men også kan være en konsekvens af iboende vanskeligheder eller et anderledes læringspotentiale hos barnet selv. Derfor må debatten nødvendigvis også medtage den viden vi har om hjerneudvikling og modning hos børn generelt og kønsforskellene især, og derefter tilrettelægge undervisningen og læringsmiljøet så

2 folkeskolelovens formulering omkring at tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og undervisningsdifferentiering bliver et spørgsmål om først at differentiere i køn og så i læringsstile. Det første jeg derfor har lyst til at sige er, at det for en gang skyld er behageligt at blive bedt om at koncentrere sig om kun én vinkel på en sag, især når man samtidigt kan forvisse sig om, at de andre aspekter af sagen er i gode hænder hos folk, der ved langt mere om netop dette end en selv. Det er med andre ord helt legalt at være enøjet for en stund, og det vil jeg benytte mig af. I første omgang da jeg sad med evalueringsrapportens tal for folkeskolernes afgangseksaminer fra maj/juni 1985 og tilsvarende fra årgang 1997 blev jeg glad og nok også lidt overrasket. Det så da pænt ud! Og så lige i forlængelse af den seneste PISA undersøgelses bekymrende og omdiskutere resultater. Hvad er i grunden problemet hvis både piger og drenge ender deres folkeskoletid med at præstere et eksamensgennemsnit mellem 8,1 og 8,7. Og gymnasiekaraktererne ligger mellem 7,5 og 8,5? Det er vel det, der er hensigten med at konstruere en 13-karakterskala, eller hvordan? Så enten indhenter de danske børn engelske, hollandske, new zealandske og nu senest de finske børn inden de går ud af folkeskolen! Ellers er det måske det danske karaktergivningssystem der skal kigges nærmere på? Men det er en anden diskussion. Under alle omstændigheder sidder jeg i første omgang og fryder mig over at se, at det ser ud til at pigerne har indhentet drengene i matematik i det gennemsnitlige resultat fra afsluttende afgangseksamen i folkeskolen og i gymnasiet, og at selv om drengene tilsyneladende klarer sig en smule bedre end pigerne i fysik og kemi, så har pigerne samlet set en bedre afgangseksamen end drengene. Det skal så tilføjes at afstanden mellem pigernes og drengenes gennemsnitlige præstationer ikke er så signifikant, at der er grund til bekymring på drengenes vegne heller. Så man sidder lige et øjeblik og kommer i tvivl om det med kønsforskellene overhovedet er en relevant debat? Så er det, at jeg lægger mærke til en lille sætning på side 14 i evalueringsrapporten, Standartafvigelsen er et statistisk mål for spredningen (i f.eks. Resultaterne ) indenfor gruppen/grupperne i fokus. Tabel 3.2 viser, at spredningen - målt med standartafvigelsen - er størst blandt drengene. Det betyder, at drengenes karakterer er mere spredte end pigernes. Pigerne er således de mest homogene målt på karakterniveauet. Med andre ord: Noget tyder stadig på, at der er forskel på pigernes og drengenes præstationer, men måske knap så markant som vi har set tidligere? Det har i længe været en velbevaret hemmelighed i det danske skolesystem, at piger og drenge lærer forskelligt og i mange år har den fælles skolestart for piger og drenge - uden de ekstra pædagogiske tiltag en sådan nødvendigvis må medføre, f.eks. Kønsadskilt tid i intervaller -

3 betydet at vi har foretaget en benhård sortering af drengene i duer/ duer ikke. Hvad er det så, den nyeste hjerneforskning kan bidrage med om børns potentialer for læring? Overordnet set er der tre afgørende forskelle på piger og drenges hjerneudvikling og modning og dermed deres mulighed for at klare sig igennem skoleforløbet. 1. Hjernebjælkens størrelse. 2. Hjernemodning. 3. Kønshormoners indflydelse på læringspotentiale. Når børn starter i skolen som ca. 6 årige har undersøgelser vist, at pigers hjernebjælke er næsten dobbelt så tyk som drengenes - specielt i den forreste del frem mod pandelappperne. Hjernebjælken består af et par millioner små forbindelsestråde mellem de to hjernehalvdele, og sikrer os evnen til at koble fra den ene hjernehalvdel til den anden, evnen til at få de to hjernehalvdele til at samarbejde. Det er vigtigt fordi hos mennesker fungerer hjernehalvdelene forskelligt. Venstre hjernehalvdel fungerer digitalt, dvs. den opsplitter i enkeltdele, mens højre hjernehalvdel fungerer analogt, dvs. tænker i helheder, helmeninger, mønstergenkendelse og rum. Denne oplysning handler ikke om forskel i drenge og pigers intelligens, men om hvilket indlæringspotentiale drenge og piger har. Forskellen i hjernebjælkens tykkelse betyder f. eks. at piger har et forholdsvis bedre potentiale for at gå fra enkeltdele (det digitale) dvs. bogstaverne i en sprog- og læseindlæring til helmeningen (det analoge) som er selve historien og omvendt gå fra en helmening til at kunne høre lydforskelle, ordopdelinger og at stave. Piger og drenges hjernemodning foregår også i forskelligt tempo, hvilket er afgørende for koncentrationsevne og empati. Hjernen udvikler sig efter en på forhånd bestemt genetisk kode, som kan være lidt forskelligt i tempo men ikke i rækkefølge. Omkring 6-7 års alderen får pandelapperne myelin (fedtskeder omkring nervecellernes ledninger, som sikrer at de elektriske signaler sendes hurtigt og sikkert mellem nervecellerne) og bliver dermed klar til brug. Pandelapperne fungerer som en overordnet samlefunktion. De modtager signaler fra resten af hjernen, ordner, strukturerer, er basis for barnets evne til at se sig selv udefra, begyndende abstrakt tænkning, evnen til at have et fokus og koncentrationsevne. Det interessante i denne sammenhæng er, at det er veldokumenteret at der kan være op til 1½ års hjernemodningsforskel mellem gennemsnitlige piger og gennemsnitlige drenge. Det betyder, at den evne til koncentration en gennemsnitlig 6 årig pige har, er der ikke mange drenge der har før han er 7½ år! Det generelle billede er, at en 6 årig pige kan koncentrere sig 22-23

4 minutter om en opgave hun ikke selv har valgt og ikke har lyst til, mens en 6 årig drengs samlede koncentration om samme type opgave er ca. 12 minutter. (Jeg taler ikke om hvor længe han kan sidde ved en game boy eller en computer med en selvvalgt aktivitet, dette er ikke en pandelapsfunktion, men en hjernestammefunktion - dvs. automatiseret læring.) Derefter skal der selvsagt omsættes noget energi, noget testosteron, hvorefter han kan koncentrere sig 12 minutter igen. Der er selvfølgelig her, som i alle andre undersøgelser undtagelser, men det er ikke mange. Jeg generaliserer på baggrund af ca. 90 % af en børneårgang. Den tredje hjerneforskel mellem piger og drenge handler om kønshormonets indflydelse på hjernens udvikling som struktur. Pigers dominerende kønshormon østrogen har, så vidt forskningen er nået i dag ingen indflydelse på hjernens strukturelle udvikling, mens drenges dominerende kønshormon testosteron, allerede fra 8. fosteruge virker hæmmende på adgangen til den venstre hjernehalvdel. Det betyder ikke, at venstre hjernehalvdel ikke udvikler sig, det gør den. Men at det altid for en gennemsnitlig dreng vil være lettest at gå over højre hjernehalvdel via hjernebjælken til venstre hjernehalvdel, hvor 96 % af os har vores to store sprogområder. Altså en analog - digital strategi for sprog og indlæring. Hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er selvfølgelig altid blot et udgangspunkt, hvad man får ud af sit potentiale afhænger af stimulation, motivation og det omgivende miljø. Når et hjerneområde stimuleres udvikles der flere forbindelsestråde mellem nervecellerne. Nerveceller der ikke bliver brugt dør, og der kommer ikke nye i deres sted. Derfor er det heller ikke overraskende, at det kan konstateres på scannere, at drenge har flere forbindelsestråde mellem nervecellerne i deres højre hjernehalvdel end de har i deres venstre hjernehalvdel. Drenge har også et tættere neuralt netværk i deres højre hjernehalvdel end piger har. Piger udvikler - fordi østrogen ikke har indflydelse på hjernens udvikling som struktur, og de derfor har lige adgang til begge hjernehalvdele under opvæksten - et bredt neuralt netværk. Drenge udvikler under indflydelse af testosteron et specialiseret neuralt netværk. På den ene side hjælper det os til at forstå, hvorfor det er drengene som fylder i hele indskolingen - på læseværkstedet, med tidligt sproglige opmærksomhedsproblemer osv. Men på den anden side må der også i denne viden gemme sig en mulighed for at tilrettelægge en kompenserende strategi for sprog- og læsevanskelighederne især ved skolestart. I højre hjernehalvdel har de fleste mennesker sans for rumlighed og området for musik. Så hvis man tidligt tilrettelagde undervisningen med henblik på sanglege, rim og remser, rytme, ordbilleder og ordkort, så ville især drengene være godt hjulpet. Selvfølgelig skal det have et element af hip hop og rap og i øvrigt gerne være lidt grænseoverskridende, ellers dør drengene af kedsomhed. Drenge har også brug for at kunne udnytte deres rumlige intelligens fra højre hjernehalvdel ved f.eks. at have tingene i hænderne, se dem for sig,

5 billeder, krop i rum osv. Derfor kan man godt blive en anelse bekymret for, om politikerne får held til at gennemføre det, som der i øjeblikket er opbakning til - skære ned på alt det, som er hjernestimulation for drenge: musik, formning, billedkunst, idræt, sløjd, ud af huset oplevelser, projektarbejde, mulighed for at have tingene i hænderne osv. OECD`s undersøgelse af børns færdigheder har medført en tendens til ville have børnene ind i klasselokalerne til hård tavletræning, tabeller, kongerække og god latin, de skal have færdigheder, som skal kunne måles på allerede i 3. klasse. Så hvis vi synes, at drengene har kostet mange penge indtil nu i specialpædagogikken, så er det småpenge mod hvad de kommer til at koste, hvis man gennemfører det, som er politisk opbakning til! Formentlig er det herefter indlysende, at jeg og andre hjerneforskere er fortalere for, at man dels ikke behøver at have så travlt med at sende drenge i skole i 5-6 års alderen. Det er synd for drenge når de kommer for tidligt i skole, men det er mindst lige så synd for pigerne, når drenge kommer for tidligt i skole. Dels kan det nok heller ikke overraske at jeg mener, at undervisningsdifferentiering kun kan fortolkes således, at vi bør tage udgangspunkt i piger og drenges forskellige neurale potentiale og derefter tilrettelægge en læring så de hver især for det optimale ud af deres muligheder. Det har alt for længe været en velbevaret hemmelighed i det danske folkeskolesystem, at piger og drenge lærer forskelligt. Nu er det også blevet nødvendigt under devisen en rummelig folkeskole at tage stilling til langt flere børn med et anderledes indlæringspotentiale, afvigende adfærd, sågar nogle steder også børn med neurologiske dysfunktioner indenfor et almindeligt klasserum. Men før vi tager stilling til læringsstile, undervisningsdifferentiering, folkeskolens og lærerens rummelighed må vi have gang i debatten om kønsforskellenes betydning for børns læringspotentiale. Piger og drenge betaler ganske vis en forskellig pris for den måde skolesystemet er indrettet på, i særdeleshed hvis vi betragter det i perspektivet af et udviklingsforløb fra barn til voksen. I øjeblikket fungerer den fælles skolestart - uden de ekstra pædagogiske tiltag en sådan nødvendigvis må afstedkomme, f.eks. kønsadskilt tid i intervaller - sådan, at vi kommer til at foretage en benhård sortering af drengene, næsten efter princippet duer/duer ikke. Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi, fordi de er alt for urolige, rastløse, larmende, pillende, ukoncentrerede, har for svært ved at samle sig, kommer for langt bag efter, eller også hjælper folkeskolen de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres neurale potentiale. På landsplan får drengene i gymnasiet i eksamenskarakter, ikke i årskarakter, næsten en hel karakter højere end pigerne. Dette er ikke et billede af, hvad de har hjerner til, det er et billede af hvad vi gør ved piger og drenge over tid! Hvis man kigger på en kurve over normalfordeling af intelligens i Danmark, så tegner der sig et tydeligt billede. (Her er det selvfølgelig igen en vigtig pointe, at hjerner udvikler sig som

6 de bliver påvirket til! Derfor skal en normalfordeling over intelligenskvotient ses som et resultat af samspillet arv/miljø.) Tegning. I den laveste ende af kompetencer, der også omfatter en IQ under 70, der er der langt flest drenge, og i den højeste ende af kompetencer, som også omfatter en IQ over 130, der er der igen flest drenge. Og så er alle pigerne i det gennemsnitlige. Det kan være noget nervepirrende at sende drenge ind i skolesystemet uden sikkerhed for, hvordan de klarer sig igennem skolestarten, når indsatsen ikke er målrettet mod deres læringspotentiale og hjernemodning. Men det er mindst lige så nervepirrende at sende piger af sted og vide, at selv om de generelt kommer godt fra start, så er deres start-engagement, deres interesse og samarbejdsvilje ikke synlig i karakterfordelingen i overbygningen. Inden pigerne når puberteten går der heste, hormoner og hår i det. De vil alle sammen være noget med dyr, børn eller Popstars! Pigerne lukker neuralt netværk ned! Der er ingen gevinst i, at kunne det piger er nødt til at kunne gennem hele indskolingen, fordi vi sender børn lige tidligt i skole uden en kønsadskilt undervisning. Når en lærer ser ud over en 1. Klasse med 26 elever, så bliver de da glade for at kun halvdelen af klassen er adfærdsvanskelige. Pigerne bliver brugt som socialt lim. Og der er ingen karakterudløsende folkeskolefag der hedder: God til at vente på, at det bliver din tur - 8, omsorgsfuldhed - 9, rigtig god til at sidde mellem to drenge der ellers ville slås I løbet af mellemtrinnet skal pigerne, helst af sig, selv holde op med det, og kunne det som folkeskolen ubevidst støtter de bedst fungerende af drengene i - tænke på tværs, dreje spørgsmålet lidt og så den kunstneriske fremlæggelse og selvfølgelig også det som rigtig mange drenge har talent for; levere varen, også selvom du ikke har svaret, det er så vigtigt i en eksamenssituation!! Det er oven i købet inden for pædagogisk og økonomisk rækkevidde, at tilrettelægge et læringsmiljø, så vi dels får flyttet lidt flere af de ressourcekrævende drenge ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger til den bedste ende af kompetence- og karakterskalaen. (Så bliver også både OECD og Niels Egelund glade.) Hvis man allerede fra indskolingen laver kønsadskilt tid i intervaller, således at de 3 af de 6 dansk- og matematiktimer de har om ugen skal de have hver for sig og resten af skemaet sammen. I de få timer om ugen, hvor de er skilt ad, skal der være fokus på drengenes behov for, at der tales i korte sætninger til dem ( sprog er digitalt ), kortere koncentrationstid af gangen og flere pauser med mulighed for kropsudfoldelse så der bliver omsat testosteron. De skal have tingene i hænderne, og sprog indlæres bedst med støtte af musik, ordkort og ordbilleder. Der skal være fokus på træning af højre hånds fin- og

7 fingermotorik, fordi scannere viser os, at det er et hjælpeområde for sprog. Der skal lægges en analog - digital strategi for læring osv. For pigernes vedkommende vil jeg i indskolingen ikke være så bekymret for selve fagindlæringen i de få timer om ugen med kønsadskilt tid, men i stedet bruge tiden på at arbejde med det, som er pigers største handicap: deres relationsafhængighed, behovet for at føle sig afholdt, deres selvværd og selvbilleder. De skal lære at mærke, hvad de selv har lyst til uafhængigt af de dominerende piger i klassen, lære at vælge for sig selv, at man kan være noget værd, selv om man står alene, forskellen mellem at være sig selv og være anderledes osv. Det lyder måske simpelt, men er nok en hel del sværere end at have fokus på drengenes fagindlæring. Hvis piger og drenge får en god skolestart med fokus på deres forskellige potentiale for læring og modenhed, så kan vi principielt lade dem være på mellemtrinnet. ( Bortset fra engelsktimerne. Modersmålet lagres digitalt i venstre hjernehalvdel, mens fremmedsprog lagres via musikken i højre hjernehalvdel. Derfor skulle drenge også i kraft af deres tættere neurale netværk i højre hjernehalvdel have bedre mulighed for at lære fremmedsprog end vi umiddelbart ser. Mens hvis drengenes undervisning i engelsk fik lidt flere elementer af rollespil, Ringenes Herre og Dungeons and Dragons, så ville vi forbløffes over det niveau, der kunne indlæres engelsk på!) Men drengene indhenter pigerne i koncentrationstid i løbet af 4. klasse, hvor både piger og drenge, hvis man kun tænker neuralt, er i stand til at koncentrere sig 23 minutter af gangen om en opgave de ikke selv har valgt og ikke har lyst til. Men jeg må indrømme, at efter mine første besøg i klasser på mellemtrinnet sidste efterår, er det mit overvejende indtryk, at det er der ingen som har fortalt drengene! Så skolestart er vigtig for at drenge får det optimale ud af deres neurale potentiale for koncentration. Men hvis de får en god skolestart, så lad dem være på mellemtrinnet. Men så synes jeg, at vi skal lave kønsadskilt undervisning igen på overbygningen. Måske nok ikke så meget af en hjernemæssig begrundelse, men fordi der åbner drengenes verden sig og pigernes lukker sig. En ting er, at det er et kulturchok for drenge at komme for tidligt i skole, det er mindst lige så stort et kulturchok for pigerne at komme for tidligt i puberteten! Naturen spiller pigerne et pus. De problemer som piger og drenge oplever i latensen (6-10 år) byttes rundt i puberteten. Vi trænger til at tage nogle gode diskussioner med de store piger i de store klasser, hvis ikke det skal blive Hollywood, der kommer til at opdrage dem! Men den kønsadskilte tid i intervaller har også en anden funktion ud over den åbenlyse sociale og følelsesmæssige. Den er betydningsfuld for både drenge og pigers indlæringsmuligheder i de store klasser.

8 Der er lavet de første forsøg f.eks. har Herlev gymnasium gennemført en 3 årig periode med kønsadskilt undervisning i alle de naturvidenskabelige fag. Og for første gang nogen sinde har de sendt en meget høj procentdel af pigerne videre på de naturvidenskabelige fakulteter. Pigerne blev nødt til at lave deres forsøg og eksperimenter selv og drengene blev nødt til at lave deres rapporter selv! Så hvis vi gerne vil lave en folkeskole, som tilgodeser forskelle i læringsstile og udvikler kompetencer, som undgår den benhårde sortering af drengene og piger som lukker neuralt netværk ned og dropper ud, så bliver vi nødt til at tage stilling til piger og drenges forskel i hjerneudvikling og modning. Der er ingen tvivl om, at det er en diskussion der skal tages. Ann-E. Knudsen, f. 1960, gift og 2 børn. Lektor og cand.mag. I dansk og psykologi. Har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning og har mange års erfaring med at holde foredrag i børnehaver og skoler. Har fungeret som konsulent i indskolingen i forbindelse med at hjælpe lærere med at adskille børn med neurologiske problemer fra børn med almindelige adfærdsproblemer. Arbejder i øjeblikket på folkeskolens mellemtrin og overbygning med samme problemstilling. Forfatter til bogen: Pæne piger og dumme drenge, hvorfor er der ingen børn som opfører sig som de har hjerner til? Schønbergs forlag. Udkommer med en bog om de årlige i løbet af et par måneder.

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Køn, karakterer og karriere

Køn, karakterer og karriere Køn, karakterer og karriere Drenges og pigers præstationer i uddannelse 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Køn, karakterer og karriere Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen!

Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Hjerne og motorik Styrk hjernen brug kroppen! Engang imellem kan man blive lidt bekymret, når man i en nyudgivet bog kan læse sætninger som: Man kan konkludere, at en lav til moderat korrelativ sammenhæng

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Jeg kan godt være bekymret for, om vi får drengene med

Jeg kan godt være bekymret for, om vi får drengene med Jeg kan godt være bekymret for, om vi får drengene med Det kan være en kamp at få piger og drenge til at fungere sammen i klassen. Men folkeskolelærer Tina Søby vil helst beholde begge køn i klasseværelset

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Udgangspunkt. Samtidig søger vi at afdække, om de gymnasiefremmede har særlig gavn af de tiltag, som vi har iværksat under

Udgangspunkt. Samtidig søger vi at afdække, om de gymnasiefremmede har særlig gavn af de tiltag, som vi har iværksat under Udgangspunkt g Eleverne opleves generelt som en meget uhomogen gruppe, der udfordrer lærerne pædagogisk i højere grad end tidligere. Hvorvidt de gymnasiefremmede udgør en særlig udfordring er uklart, men

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren

Bevægelsespolitik. Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Bevægelsespolitik Metodebeskrivelse for leg og bevægelse i SFO 12 eren Skolefritidsordningen 12 eren Skævinge Skole Motions- og bevægelsespolitik for SFO 12 eren, Skævinge Skole Indledning. I foråret 2008

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Beskrivelse af 10. klasses tilbud i henholdsvis ungdomsskolen og folkeskolen efter den nye 10. klasse lovgivning

Beskrivelse af 10. klasses tilbud i henholdsvis ungdomsskolen og folkeskolen efter den nye 10. klasse lovgivning Beskrivelse af 10. klasses tilbud i henholdsvis ungdomsskolen og folkeskolen efter den nye 10. klasse lovgivning 1. Skitse over Ungdomsskolens 10. klasse i 2008/09 Nedenfor illustreres i en skitse hvorledes

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undersøgelsen blev foretaget i november 2011. I alt 225 elever fra 3. 9. klasse deltog i undersøgelsen, som blev besvaret af 208 elever, hvilket svarer til ca. 92 %.

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN

INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN INNOVATION PÅ ET OVERORDNET PLAN - udarbejdet af Jørn Lorenzen. Det er en kendsgerning, at vi i de kommende måske mange år må se i øjnene, at dersom der skal udvikles, må det gøres inden for de midler,

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere