En generation blev voksen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "En generation blev voksen"

Egil Ebbesen
8 år siden
Visninger:

1 Erik Jørgen Hansen En generation blev voksen Den første velfærdsgeneration SOCIAL FORSKNINGS København 1995 INSTITUTTET Rapport 95:8

2 INDHOLD Introduktion til læseren 13 KAPITEL 1. Den første velfærdsgeneration - et sammendrag klasse-eleverne Den første velfærdsgeneration 16 Børn af gårdejere, arbejdsmænd, håndværksmestre, skolelærere og mange andre professioner 17 Oprindelsesklasse og livsforløb 19 Uddannelsesniveauet markerer forskellene i voksenalderen. 24 Oprindelsesklassen bestemmer uddannelsesniveauet 28 Sociale forskelle mellem mænd og kvinder og mellem kvinder indbyrdes 30 Blev intelligensreserven mobiliseret? 34 Med alderen en mindre restgruppe blandt kvinderne 38 Stillingsniveauet nedarves 40 Generationens jobprofil er kønsbéstemt 42 Fra oprindelsesklasse til egen social klasse 43 Et umætteligt behov for uddannelse 46 Noter 47 KAPITEL 2. Undersøgelsens baggrund, teori og metode. 49 Indledning 49 Forhistorien Opfølgningen Den oprindelige arbejdsmodel 51 Arbejdsmodellen for analysen. Begrænsninger og muligheder.. 54

Uddannelsesniveauet markerer forskellene i voksenalderen.

3 8 Stikprøvens opbygning 57 Dataenes indsamling og opbevaring 63 Indsamlingsmetoderne 66 Vedligeholdelsen af stikprøvens identifikation og dataene.. 70 Hvor mange blev ikke interviewet? 71 Hvem blev ikke interviewet? 76 Social skævhed i omfanget af kendte livsforløb 79 Præsentation af tallene 83 Noter 85 KAPITEL 3. Forskelle i leveforholdene som 38-årige i Inddeling efter arbejdsstilling og social klasse 87 Forskellene i leveforhold 89 De mere markante forskelle i leveforhold mellem de to køn og de sociale klasser 91 KAPITEL 4. Sociale forskelle i 14-års alderen i De sociale forskelle i 14-års alderen 99 Noter 102 KAPITEL 5. Nået frem til 22-års alderen i Blev forventningerne til skoleuddannelsesniveauet opfyldt?. 104 Forskellene fastlagt i 14-års alderen. 108 Erhvervsuddannelsesniveauet i 22-års alderen 110 Den sociale profil i 22-års alderen 113 Den fremtidige "ønskestilling" 116 KAPITEL 6. Social oprindelse, uddannelse og social klasse i 38-års alderen i Et mønster i uligheden over livsforløbet? 120 Klasse- og kønsbestemte forskelle i det i 38-års alderen opnåede erhvervsuddannelsesniveau 122 Er der en urbaniseringsmæssig forskel? 125

Forskelle i leveforholdene som 38-årige i 1992 86 Inddeling efter arbejdsstilling og social klasse 87 Forskellene i leveforhold 89 De mere markante forskelle i leveforhold mellem de to køn og de

4 9 Erhvervsuddannelsesniveauet i relation til tidlige præstationer... j 128 Faldet i restgruppen over livsforløbet 132 Den sociale cirkulation 136 Uddannelse og social mobilitet 141 Uddannelse som den mest afgørende faktor 145 Noter 148 KAPITEL 7. Det kønsopdelte arbejde i 38-års alderen i Indledning 150 Det sociale og kønsbestemte stillingsvalg 151 Den kønsspecifikke indplacering i erhvervssektorer 153 Arbejdsrelaterede kønsforskelle trods samme uddannelsesniveau 156 Lønforskelle mellem mænd og kvinder 160 Indkomst og familierelationer 162 Noter 168 KAPITEL 8. Familiemønstre i 38-års alderen i Par eller enlig, børn eller barnløs 170 Pardannelsen 173 Uddannelsesbaserede familietyper 176 Opdragelsesidealer 179 Arbejdsdelingen i familien 181 KAPITEL 9. Personligt velbefindende og sygdomsmønster i 38-års alderen i Indledning 185 Oplevet helbred 186 Andel med langvarig lidelse 189 Hvad lider man af? 192 Noter 195

Det kønsopdelte arbejde i 38-års alderen i 1992 150 Indledning 150 Det sociale og kønsbestemte stillingsvalg 151 Den kønsspecifikke indplacering i erhvervssektorer 153 Arbejdsrelaterede kønsforskelle

5 10 KAPITEL 10. Aspekter af omverdensorienteringen i 38-års alderen i Indledning 196 Udvalgte livsstilsindikatorer 197 Omverdensorienteringen belyst gennem avislæsning 199 Aviskombinationen hos dem med flere aviser 201 Kun én avis - og i så fald hvilken? 203 Landsdækkende avisers læserandele i denne generation Den regionale variation i valg af avis 205 Noter 207 KAPITEL 11. Livsbaner fra 14-års alderen i 1968 til 38-års alderen i Indledning 208 Uddannelsesmæssige livsbaner fra 14-års alderen til 22-års alderen 209 Hvilke elementer skal i øvrigt indgå i forløbet fra de 14 år til de 38 år? 212 Den delvis ukendte livsbane 215 Typiske livsbaner 216 Sjældne livsbaner 218 Noter 221 KAPITEL 12. Generationens vej mod 1990'ernes uddannelsesorganiserede samfund. Nogle konklusioner 222 En helt almindelig generationsprofil 222 En generation og dens tidsperiode 223 Langt mere uddannelse end forældrene 227 Fik intelligensreserven højere uddannelse? 229 Mere uddannelse skræmmer ikke 236 Et uddannelsesorganiseret samfund? 236 En statistisk efterprøvning 243 Er uddannelse eneafgørende? En konklusion 245 Noter 245

flere aviser 201 Kun én avis - og i så fald hvilken? 203 Landsdækkende avisers læserandele i denne generation... 204 Den regionale variation i valg af avis 205 Noter 207 KAPITEL 11.

6 11 BILAG A. Hvordan inddeler vi i arbejdsstillingsgrupper eller sociale klasser? 247 Indledning 247 Hvordan når vi frem til en inddeling i sociale klasser? Socialgruppeinddelingen må forkastes 249 Hvad der er enighed om 250 Ikke blot et spørgsmål om ejendomsret til produktionsmidler 251 Den kulturelle kapital 253 Inddelingen i sociale klasser af generationen som 38-årige i Inddelingen af de daværende forsørgere efter deres sociale klasse i Professionsklassen 267 Giver forskellige inddelinger forskelligt resultat? 269 BILAG B. Hvordan inddeler vi efter erhvervsuddannelsesniveau? 272 Indledning 272 Den tilstræbte klassifikation af 1992-dataene 273 Oplysningsgrundlaget i Divergerende opgørelsesresultater 277 Klassifikationen i Restgruppens størrelse og dens fald over livsforløbet 282 Bilagstabeller 287 Litteratur 301 Emneregister 307 Tidligere rapporteringer fra denne undersøgelses materiale 313 Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

generationen som 38-årige i 1992 255 Inddelingen af de daværende forsørgere efter deres sociale klasse i 1968 260 Professionsklassen 267 Giver forskellige inddelinger forskelligt resultat?

Relaterede dokumenter

En generation blev voksen

En generation blev voksen Erik Jørgen Hansen En generation blev voksen Den første velfærdsgeneration SOCIAL FORSKNINGS København 1995 INSTITUTTET Rapport 95:8 Socialforskningsinstituttets skrifter kan