Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 5: Spørgeskemabaseret analyse"

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder

2 Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby Opført i 2004 med bygherrerådgivning fra Kuben Management Næst yderst til venstre: Ungdomsboliger Adresse: Plateauet (den gamle Eternitgrund under udvikling), Aalborg Under opførelse med bygherrerådgivning fra Kuben Management Forventet indflytning August-september 2012 De to billeder til højre: Vindere i 1. fase af City in between Strategi for en international og bæredygtig forstad i Det Østlige Aalborg PLADSEN FOR KROPPEN v/team Schønherr A/S og SKOVHUSE v/team Tegnestuen Vandkunsten A/S

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af Midtbyen... 2 Analyse af Nørresundby...30 Analyse af Vest Aalborg...60 Analyse af Øst Aalborg...90 Side 1 af 119

4 Midtbyen ANALYSE AF MIDTBYEN Side 2 af 119

5 Midtbyen INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Midtbyens indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning...28 Side 3 af 119

6 Midtbyen ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Midtbyen, at den var både indflytningsklar (ikke krævede istandsættelse) og nutidig og moderne. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres boligområde i Midtbyen, at det var tæt på både cafeer, butikker og kulturlivet, dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud samt også, at det lå i et helt bestemt kvarter. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de opleve at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at deres boligudgifter er en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte deres bolig, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo kortere er de villige til at flytte næste gang, de skifter bolig. Flere vil bo i en villa eller et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed og øvrig ejerbolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil have en større bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 4 af 119

7 Midtbyen 1. FAKTA OM MIDTBYENS INDBYGGERE Der er 239 respondenter ud af 428 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Midtbyen, hvilket svarer til en svarprocent på 56. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Midtbyens indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 52 procent er mellem år af alle mellem år 22 procent er mellem år af alle mellem år 89 procent har ikke børn i husstanden 88 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer 60 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 19 procent er gift, 29 procent er samboende, og 30 procent er single 34 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 13 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 34 procent er studerende, og 21 procent er pensionister 16 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 24 procent har en ungdomsuddannelse, og 32 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 90 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 119

8 Midtbyen 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Midtbyen. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Midtbyen, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Midtbyen. I nedenstående tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 14 % 50 % 37 % Jeg ville have en terrasse/altan 11 % 33 % 56 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 47 % 47 % Jeg ville have en have 4 % 14 % 82 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 3 % 10 % 87 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 2 % 27 % 71 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 2 % 16 % 82 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for 14 procent af personerne at bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse, og det var dermed den begrundelse den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig. Derudover var det afgørende for 11 procent, at der var en terrasse og/eller altan til boligen. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen (53 procent), at boligen var nutidig og moderne, da de valgte den. En miljø- og klimavenlig bolig med energibesparende løsninger var ikke vigtig for 71 procent af personerne, da de valgte deres nuværende bolig. Det var heller ikke vigtigt for 82 procent af personerne, at der var en have. Samme andel fandt det heller ikke vigtigt med en garage eller lukkede parkeringsforhold. At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 87 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for bosættelse i Midtbyen. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,757 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,732 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,694 Jeg ville have en terrasse/altan,671 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,850 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,815 Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,951 Forklaret andel af variation i variable (i %) 30 % 21 % 15 % KMO=0,694. Bartlett s Test of Sphericity=242,074. P-værdi=0,000. df=21 Side 6 af 119

9 Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de syv begrundelser sammen til tre faktorer. Disse kan beskrives som følgende: A. Miljøvenlig bolig med udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Ældrevenlig bolig Faktor A viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at der var en have, var det også vigtigt, at der var en terrasse og/eller altan og en garage eller lukkede parkeringsforhold, samt at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 82 procent med en have eller en garage/lukkede parkeringsforhold. Derudover er det ikke vigtigt for 56 procent med en terrasse og/eller altan eller for 71 procent at boligen var miljø- og klimavenlig, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at boligen var indflytningsklar, var det også vigtigt, at boligen var moderne. Faktor C indeholder kun ét spørgsmål, hvorved der ikke er et sammenfald mellem vigtigheden af, at boligen var ældrevenlig og andre begrundelser for valget af boligen. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 87 procent, at boligen var ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af det nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 15 % 64 % 21 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 15 % 61 % 24 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 14 % 50 % 36 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 13 % 57 % 30 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 12 % 40 % 48 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 11 % 76 % 13 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 7 % 34 % 59 % Jeg ville bo tæt på familier og venner 5 % 48 % 47 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 5 % 19 % 76 % Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 5 % 18 % 77 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 45 % 50 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 40 % 55 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 33 % 63 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 4 % 28 % 68 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 19 % 80 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 13 % 86 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 7 af 119

10 Midtbyen Det var afgørende for 15 procent af personerne at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. Det var afgørende for en lige så stor andel at bo tæt på gode transportforbindelser, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Det var afgørende for ca. hver tiende (11 procent) at bo tæt på dagligvarebutik(ker), og da det samtidig var vigtigt for 76 procent, er denne begrundelse den, som flest personer fandt afgørende eller vigtig i forhold til de øvrige begrundelser. Da personerne valgte deres nuværende boligområde, var det afgørende eller vigtigt for over halvdelen at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted (64 procent), at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet (70 procent), at bo tæt på venner og familie (53 procent) samt at bo i et helt bestemt kvarter (52 procent). Det var derimod ikke vigtigt for 76 procent at bo i et område med få nydanskere. Samtidig fandt 77 procent det heller ikke vigtigt at bo i et område med gode muligheder for børn, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var samtidig ikke vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de var vokset op, mens det heller ikke var vigtigt for 86 procent at have adgang til fællesfaciliteter, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,799 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),709 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,642 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,632 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,550 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,770 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,691 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,664 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,747 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,721 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,612 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E F Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,836 Jeg ville bo tæt på familie og venner,801 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,638 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,611 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),891 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 12 % 12 % 9 % 8 % 8 % KMO=0,731. Bartlett s Test of Sphericity=804,807. P-værdi=0,000. df=120 Side 8 af 119

11 Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til seks faktorer. Disse seks faktorer kan forklares som følgende: A. Beliggenhed B. Sundhed med fællesskab og fællesfaciliteter C. Roligt og homogent område D. Familiære rødder og nærhed til venner og familier E. Gode vilkår for børn med nærhed til grønne områder F. Nærhed til arbejdsplads/uddannelsessted I faktor A var beliggenhed afgørende og vigtig for valget af det nuværende boligområde. Personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på cafeer, butikker og kulturlivet, fandt det samtidig vigtigt at bo tæt på både dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud. Det var samtidigt vigtigt at bo i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 50 procent at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor B valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 40 procent. Det ikke var vigtigt for henholdsvis 68 procent og 63 procent at bo tæt på offentlige sundhedstilbud eller bo et sted med et godt naboskab/fællesskab. Det var heller ikke vigtigt for 86 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at de personer, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, også fandt det vigtigt at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer og at bo i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 79 procent, at bo i et område med få nydanskere eller for 50 procent at bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor D valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo tæt på venner og familie. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på det sted, de var vokset op. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på naturen og/eller grønne områder, også fandt det vigtigt at bo i et område, hvor der var gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 59 procent bo tæt på grønne områder/naturen eller for 77 procent, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, jævnfør tabel 33. Den sidste faktor F indeholder kun en begrundelse, hvorved der ikke er sammenfald mellem, at det var vigtigt at bo tæt på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet og andre begrundelser. Side 9 af 119

12 Midtbyen 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder år 45 % 49 % 6 % 100 % år 42 % 49 % 9 % 100 % år 56 % 44 % 0 % 100 % år 50 % 36 % 14 % 100 % år 64 % 36 % 0 % 100 % år 61 % 32 % 7 % 100 % år 52 % 44 % 4 % 100 % 25 Alle 50 % 44 % 6 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,127. P-værdi = 0,122 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at halvdelen (50 procent) er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 6 procent er utilfredse med deres bolig. Tabellen viser derimod ingen variationer i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig. Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder år 63 % 33 % 4 % 100 % år 53 % 44 % 2 % 100 % år 56 % 41 % 4 % 100 % år 50 % 50 % 0 % 100 % år 71 % 29 % 0 % 100 % år 68 % 29 % 4 % 100 % år 60 % 36 % 4 % 100 % 25 Alle 60 % 37 % 3 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,011. P-værdi = 0,900 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 10 af 119

13 Midtbyen Tabellen viser, at 60 procent er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens 3 procent er utilfredse. Samtidig ses der ingen variation i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres boligområde. I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget tilfredse 41 % 9 % 0 % 50 % Tilfredse 18 % 24 % 2 % 44 % % Utilfredse/Meget utilfredse 1 % 5 % 1 % 6 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,730. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. I tabellen ses det, at 41 procent af alle er meget tilfredse med både deres bolig og boligområde, mens hver fjerde (24 procent) er tilfredse med både boligen og boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfredse med både boligen og boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at kun 1 procent er utilfredse med boligen og meget tilfredse med boligområdet, og ingen af dem, der er utilfredse med boligområdet, er meget tilfredse med boligen. Side 11 af 119

14 Midtbyen 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 8 % 10 % 38 % 44 % 100 % år 9 % 29 % 38 % 24 % 100 % år 4 % 41 % 33 % 22 % 100 % år 18 % 32 % 32 % 18 % 100 % år 36 % 43 % 14 % 7 % 100 % år 25 % 29 % 39 % 7 % 100 % år 20 % 32 % 36 % 12 % 100 % 25 Alle 13 % 26 % 36 % 26 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,380. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Tabellen viser, at 62 procent af personerne i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Samtidig ses det, at personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet i høj grad varierer med deres alder. Resultaterne viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. For de årige ses det, at 44 procent slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens dette gælder for mellem 7-12 procent af de årige. Samtidig oplever 8 procent af de årige, at de i høj grad er en del af naboskabet og fællesskabet, mens mellem procent af de årige oplever dette. Side 12 af 119

15 Midtbyen Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % I høj grad 9 % 4 % 1 % 13 % I nogen grad 12 % 13 % 1 % 26 % I mindre grad 18 % 15 % 3 % 36 % Slet ikke 11 % 12 % 2 % 26 % Alle 50 % 44 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,130. P-værdi = 0,154 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser ikke en sammenhæng mellem de to spørgsmål. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende bolig eller omvendt. I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds/Meget utilfredse % I høj grad 8 % 5 % 0 % 13 % I nogen grad 17 % 9 % 0 % 26 % I mindre grad 19 % 15 % 2 % 36 % Slet ikke 17 % 8 % 1 % 26 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = -0,014. P-værdi = 0,881 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Som det var tilfældet for resultaterne i tabel 9, er der ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål i tabel 10. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende boligområde eller omvendt. Side 13 af 119

16 Midtbyen 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder år 33 % 66 % 1 % 100 % år 33 % 67 % 0 % 100 % år 31 % 61 % 8 % 100 % år 18 % 82 % 0 % 100 % år 43 % 43 % 14 % 100 % år 44 % 48 % 7 % 100 % år 32 % 64 % 4 % 100 % 22 Alle 33 % 64 % 3 % 100 % 233 Gammaværdi = 0,011. P-værdi = 0,909 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at hver tredje (33 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens kun få (3 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt. Tabellens resultater viser, at personernes oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde, ikke varierer med deres alder. Side 14 af 119

17 Midtbyen Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget positivt 24 % 9 % 0 % 33 % Positivt 34 % 28 % 2 % 64 % Negativt/Meget negativt 1 % 1 % 1 % 3 % % Alle 60 % 38 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,415. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 233 respondenter. Kategorierne Negativt/Meget negativt og Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne i tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfreds personen er med nuværende boligområde, i jo højere grad oplever vedkommende, at andre omtaler boligområdet positivt og omvendt. Tabellen viser, at hver fjerde (24 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde og samtidig oplever, at andre omtaler boligområdet meget positivt. Derudover oplever 28 procent, at andre omtaler deres boligområde positivt og samtidig er tilfredse med området. Der er 1 procent af personerne, der er utilfredse med boligområdet og samtidig oplever, at andre omtaler det negativt. Den lave andel skyldes primært, at kun få er utilfredse med boligområdet (3 procent) samt oplever, at andre omtaler det negativt (3 procent), jævnfør tabel 6 og tabel 11. Side 15 af 119

18 Midtbyen 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr. % Antal Alder år 11 % 71 % 17 % 1 % 100 % år 7 % 64 % 29 % 0 % 100 % år 8 % 46 % 19 % 27 % 100 % år 5 % 43 % 38 % 14 % 100 % år 0 % 43 % 43 % 14 % 100 % år 7 % 61 % 21 % 11 % 100 % år 24 % 64 % 12 % 0 % 100 % 25 Alle 9 % 61 % 23 % 7 % 100 % 235 Gammaværdi = 0,107. P-værdi = 0,169 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) I tabellen ses det, at 84 procent af personerne har en månedlig boligudgift, der ligger mellem kr., hvoraf de 61 procent har en boligudgift mellem kr. Derudover viser resultaterne, at personers boligudgifter ikke varierer med deres alder. Side 16 af 119

19 Midtbyen I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder år 5 % 27 % 46 % 22 % 100 % år 11 % 44 % 42 % 2 % 100 % år 15 % 44 % 37 % 4 % 100 % år 9 % 44 % 41 % 5 % 100 % år 14 % 50 % 21 % 14 % 100 % år 29 % 57 % 14 % 0 % 100 % år 32 % 56 % 8 % 4 % 100 % 25 Alle 14 % 42 % 35 % 10 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,467. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. I tabellen ses det, at knap halvdelen (45 procent) oplever, at deres boligudgifter enten er en tung eller meget tung byrde for deres økonomi, mens kun 14 procent ikke oplever deres boligudgifter som nogen byrde for deres økonomi. Resultaterne viser, at personernes alder påvirker, hvorvidt de oplever husstandens boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Det betyder, at boligudgifterne i højere grad opleves som en byrde, jo yngre personen er. For knap hver fjerde (22 procent) af de årige opleves husstandens boligudgifter som en meget tung byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 4 procent af de årige. 88 procent af de årige oplever deres boligudgifter som enten en mindre eller ikke nogen byrde, mens det kun gælder for hver tredje (32 procent) af de årige. Det er således de yngste personer i Midtbyen, der oplever deres boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Side 17 af 119

20 Midtbyen 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 94 % 3 % 4 % 100 % år 84 % 4 % 11 % 100 % år 81 % 0 % 19 % 100 % år 50 % 32 % 18 % 100 % år 31 % 31 % 38 % 100 % år 36 % 32 % 32 % 100 % år 8 % 32 % 60 % 100 % 25 Alle 67 % 14 % 19 % 100 % 237 Chi-square=103,918. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. I tabellen ses det, at 67 procent af personerne på et tidspunkt i fremtiden vil skifte bolig, mens 14 procent kun vil skifte bolig, hvis deres livssituation eller helbred betinger det. Der er således 19 procent af personerne, som under ingen omstændigheder ønsker at skifte bolig i fremtiden. Der er stor forskel mellem de forskellige aldersgrupper, og specielt mellem de årige og de årige. Næsten alle (94 procent) mellem år vil skifte bolig i fremtiden, mens kun 4 procent ikke vil skifte bolig i fremtiden. Der er dog kun 8 procent af de årige, der vil skifte bolig i fremtiden, men hver tredje (32 procent) vil gerne skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil 60 procent af de årige under ingen omstændigheder skifte bolig i fremtiden. Side 18 af 119

21 Midtbyen 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 15 % Nej 58 % Ved ikke 27 % Antal 191 Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilke også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 15 procent, som forventer, at de vil flytte fra Aalborg Kommune næste gang de flytter, mens mere end hver fjerde (27 procent) endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 3 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 3 % Mindre by mellem 500 og borgere 3 % Mellemstor by mellem og borgere 7 % Større by over borgere 0 % Storby (Aarhus eller Odense) 35 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 45 % Ved ikke 3 % Antal 29 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de 15 procent, som forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer knap halvdelen (45 procent) at flytte til Hovedstaden/Storkøbenhavn. For mere end hver tredje (35 procent) gælder det, at de vil flytte til Aarhus eller Odense. Der er også en lille andel, som forventer at flytte på landet, til landsbyer og mindre byer i Danmark (9 procent). Side 19 af 119

22 Midtbyen Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Midtbyen, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 3 % Mellemstor by mellem og borgere 8 % Større by mellem og borgere 8 % Storby (Aalborg) 77 % Ved ikke 4 % Antal 111 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 77 procent af personerne i Midtbyen ønsker at blive boende i Aalborg by, mens 16 procent ønsker at flytte til en by med mellem indbyggere. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Etagebyggeri Række-, kædeog dobbelthus Kollegie/ ungdomsbolig/ studiebolig Øvrige boliger og andet Villa % Antal Mindre by ml % 0 % 0 % 0 % 25 % 100 % 4 Mellemstor by ml % 0 % 13 % 0 % 0 % 100 % 8 Større by ml % 33 % 44 % 0 % 0 % 100 % 9 Storby (Aalborg) 23 % 54 % 13 % 4 % 6 % 100 % 83 Alle 30 % 46 % 15 % 3 % 6 % 100 % 104 Chi-square=30,365. P-værdi=0,002. df=12 A Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og Mindre by ml er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er forskel på, hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. 75 procent af de personer, der vil bo i en mindre by, vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, mens tallet er 88 procent for de personer, der vil bo i en mellemstor by. Derimod vil mindre end hver fjerde af de personer, der vil bo i en større by (22 procent) eller i Aalborg (23 procent), bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Knap halvdelen (46 procent) af de personer, der vil bo i Aalborg, vil bo i etagebyggeri, mens ingen af de personer, der ønsker at bo i en mindre eller mellemstor by næste gang, de skifter bolig vil bo i denne boligtype. Side 20 af 119

23 Midtbyen Tæt på halvdelen (44 procent) af de personer, der vil bo i en større by, vil bo i et række-, kæde- eller dobbelthus næste gang, de skifter bolig, mens det kun gælder for 13 procent af de, der vil bo i en mellemstor by eller Aalborg. I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km % Antal Alder år 56 % 29 % 15 % 100 % år 42 % 26 % 32 % 100 % år 63 % 25 % 13 % 100 % år 93 % 7 % 0 % 100 % år 60 % 20 % 20 % 100 % år 64 % 29 % 7 % 100 % år 78 % 22 % 0 % 100 % 9 Alle 62 % 24 % 14 % 100 % 103 Gammaværdi = -0,234. P-værdi = 0,047 B Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 62 procent af personerne kun forventer at flytte 0-5 km fra deres nuværende bopæl, mens 14 procent forventer at flytte mellem km fra deres nuværende bopæl. Resultaterne viser, at den afstand personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder. Det ses, at jo ældre personen er, jo kortere en afstand forventer personen at flytte fra nuværende bopæl. Derved jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 21 af 119

24 Midtbyen I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 8 % 35 % Etagebyggeri 78 % 38 % Række-, kæde- og dobbelthus 4 % 14 % Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5 % 2 % Øvrige boliger og andet 5 % 7 % Ved ikke 1 % 4 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 78 procent på nuværende tidspunkt bor i etagebyggeri, men kun 38 procent af alle ønsker at bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig. Modsat er der 8 procent, der bor i en villa i dag, mens hver tredje (35 procent) vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Der er desuden en større andel (14 procent), der vil bo i række-, kæde- og dobbelthuse i fremtiden, end der er personer, der bor i boligtypen på nuværende tidspunkt (4 procent). I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 32 % 68 % 100 % år 27 % 73 % 100 % år 21 % 79 % 100 % år 22 % 78 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 20 % 80 % 100 % år 100 % 0 % 100 % 4 Alle 31 % 69 % 100 % 94 Gammaværdi = -0,081. P-værdi = 0,628 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at knap hver tredje (31 procent) gerne vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Derudover viser resultaterne, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Side 22 af 119

25 Midtbyen I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 20 % 27 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 9 % 30 % Andelsbolig 6 % 1 % Privat lejebolig 33 % 7 % Almen bolig 32 % 12 % Privat eller almen lejebolig* - 16 % Andet 1 % 1 % Ved ikke 0 % 6 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I tabellen ses det, at hver femte (20 procent) i dag bor i en ejerlejlighed, mens mere end hver fjerde (27 procent) vil bo i ejerlejligheden næste gang, de skifter bolig. Der er på nuværende tidspunkt 9 procent, der bor i et hus mv. (øvrig ejerbolig), og knap hver tredje (30 procent) ønsker at bo i hus mv. næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt bor 65 procent i en lejebolig, mens 35 procent forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf vil 7 procent bo i en privat lejebolig, mens 12 procent ønsker at bo i en almen lejebolig. For 16 procent spiller det ingen rolle, om det er en privat eller almen lejebolig. I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 4 % 0 % 2 rum 39 % 15 % 3 rum 31 % 37 % 4 rum 12 % 30 % 5 rum 6 % 13 % 6 rum eller flere 9 % 4 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Side 23 af 119

26 Midtbyen Der bor 4 procent i en 1 rums bolig i dag, og ingen ønsker dette i fremtiden. Der er ligeledes en mindre andel, der vil have en 2 rums bolig (15 procent), end det er tilfældet i dag, hvor mere end hver tredje (39 procent) har 2 rum. Derimod har 12 procent og 6 procent i dag henholdsvis 4 og 5 rum, mens knap hver tredje (30 procent) vil have 4 rum, og 13 procent vil have 5 rum i deres næste bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 3 % 0 % kvm 50 % 20 % kvm 30 % 46 % kvm 10 % 22 % kvm 3 % 7 % 200 kvm og derover 4 % 3 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der bor i dag 3 procent i en bolig på under 40 kvadratmeter, mens ingen ønsker dette i fremtiden. Samtidig bor halvdelen (50 procent) i en bolig på mellem kvadratmeter, mens hver femte (20 procent) ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Samtidig har 40 procent mellem kvadratmeter i deres nuværende bolig, mens knap halvdelen (46 procent) vil have en bolig på mellem kvadratmeter, og 22 procent vil have en bolig på mellem kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Hovedparten har i dag en bolig på mellem 2-3 rum (70 procent) og mellem kvadratmeter (80 procent), mens hovedparten ønsker en større bolig næste gang, de skifter bolig, hvor 67 procent ønsker 3-4 rum og 68 procent vil have mellem kvadratmeter. Side 24 af 119

27 Midtbyen Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 14 % 48 % Nej 86 % 52 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 På nuværende tidspunkt har kun 14 procent deres egen have, men for knap halvdelen (48 procent) er det enten afgørende eller vigtigt at have dette næste gang, de skifter bolig. Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 49 % 15 % 74 % Nej 51 % 85 % 26 % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Knap halvdelen (49 procent) har i dag egen terrasse/altan, mens af de øvrige, som ikke har terrasse/altan, har 15 procent adgang til dette. Det er dog afgørende eller vigtigt for 74 procent, at der er en terrasse/altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 8 % 15 % Nej 92 % 85 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. På nuværende tidspunkt bor 8 procent af personerne i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne 15 procent af de, der vil skifte bolig i fremtiden, tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 25 af 119

28 Midtbyen Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab?* Ja % Antal Alder år 17 % 83 % 100 % år 9 % 91 % 100 % år 11 % 89 % 100 % år 17 % 83 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 22 % 78 % 100 % år 0 % 100 % 100 % 10 Alle 15 % 85 % 100 % 162 Gammaværdi = -0,010. P-værdi = 0,948 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. Nej Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et bofællesskab engang i fremtiden. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder år 79 % 21 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 78 % 22 % 100 % år 33 % 67 % 100 % år 39 % 61 % 100 % år 30 % 70 % 100 % 10 Alle 65 % 35 % 100 % 161 Gammaværdi = 0,409. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe Nej Der er 65 procent af personerne, der kunne tænke sig at bo i et byhus (i flere etager med egen intern trappe) engang i fremtiden. Personernes ønske om at bo i et byhus varierer i forhold til personernes alder. Resultaterne viser, at jo yngre personen er, i jo højere grad kunne personen tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden. Side 26 af 119

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser.

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Kuben Management Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Typenavn (Bruges kun internt i programmeringsøjemed) Typedefinition/svarkategorier

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 1 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE "Politikerne skal sikre indbyggerne i landets yderområder gode forhold, men man kan ikke

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem Voksenhandicapundersøgelsen Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem 1 Voksenhandicapundersøgelsen 1:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby August 2015 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GENERELLE KONKLUSIONER... 4 BYFORHOLD MED HØJESTE RELEVANS... 7 BYFORHOLD

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Finansministeriet Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser

Finansministeriet Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Finansministeriet Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Plejeboligområdet: Resultater på tværs af de deltagende kommuner Deloitte Business Consulting A/S Maj 2010 Indledning Som

Læs mere

US 4106 - KONTAKTDATA-ARK

US 4106 - KONTAKTDATA-ARK Besøg nr US 4106 - KONTAKTDATA-ARK IPnr: Interviewernr. 1. 5. OVERBLIK OVER KONTAKTER- noter hver gang der har været kontakt til respondenten 1. 2. 3. 4. 5. Dato dd/mm Ugedag Tidspunkt på dagen 24-timer

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere