Ingen evidens for at kosten har betydning for udvikling af reumatoid artritis
|
|
- Rasmus Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 VIDENSKAB Ingen evidens for at kosten har betydning for udvikling af reumatoid artritis Asta Linauskas 1, Annette de Thurah 2, Grethe Neumann Andersen 1, 3 & Kristian Stengaard-Pedersen 2 STATUSARTIKEL 1) Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel 2) Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital 3) Center for Klinisk Forskning, Aalborg Universitet Ugeskr Læger 2015;177:V Ætiologien og udviklingen af reumatoid artritis er kun delvist kendt. Reumatoid artritis (RA) er en kronisk, systemisk autoimmun bindevævssygdom, der er karakteriseret ved udvikling af inflammation i de perifere led med efterfølgende leddestruktion, ekstraartikulære manifestationer og almene symptomer. I kaukaside populationer er prævalensen af RA 0,5-1%. Incidensraten varierer mellem forskellige studier og er i en dansk undersøgelse beregnet til 32/ personår [1]. Ætiologi og sygdomsudvikling er kun delvist kendt. Flere gener, i et kompliceret samspil med en række miljøfaktorer, er associeret med sygdommens udvikling. Det er påvist, at forekomst af HLA-DRB1- gener i homozygot form og antistoffer mod citrullinerede peptider øger risikoen for udvikling af RA med en faktor 20 [2], ligesom man i flere undersøgelser har dokumenteret, at rygning er en miljøfaktor, som øger risikoen for at få RA [3, 4]. Derimod mangler der mere ensartede resultater vedrørende øvrige mulige RA-risikofaktorer, såsom kost, alkoholindtagelse, arbejdsmiljø, søvn og hormonal påvirkning (perorale kontraceptiva, hormonsubstitution i menopausen, graviditet og amning). Man har i enkelte studier påvist, at høj antioxidantindtagelse og amning havde beskyttende effekt mod RA [5-7]. I to skandinaviske studier fandt man, at høj indtagelse af kaffe (mere end fire kopper om dagen) øgede risikoen for RAudvikling [2, 8]. Dette kunne dog ikke bekræftes i prospektive studier [9, 10]. Der findes enkelte retrospektive studier, som har vist, at moderat alkoholindtagelse havde beskyttende effekt mod RA [11, 12]. Derimod kunne resultaterne ikke genfindes i de prospektive studier [13, 14]. Imidlertid har man i flere interventionsstudier påvist bedring af symptomer hos patienter med RA efter kostændringer. Specielt har man i interventionsstudier med vegetarkost og fiskeprodukter påvist reduktion af antal ømme og hævede led, morgenstivhed og forbrug af nonsteroide antiinflammatoriske midler hos patienter med RA [15, 16]. I dag kan der gives klare anbefalinger om rygestop, som en forebyggelsesfaktor for udviklingen af RA. Men for andre livsstilsfaktorer, herunder forhold i kosten, er der ingen evidens, som kan lede til entydige anbefalinger. Formålet med denne artikel er derfor ved hjælp af en systematisk litteraturgennemgang at opsummere den foreliggende viden om forskellige kostkomponenters betydning for udvikling af RA, idet der fokuseres på umættet fedt, fisk, fiskeolier, kødprodukter, antioxidanter og D-vitamin. UMÆTTET FEDT, FISK OG FISKEOLIER Betydningen af fedtsyrer og/eller indtagelse af fisk som en medvirkende årsag til RA er undersøgt i tre prospektive kohortestudier og i tre retrospektive case-kontrol-studier. I et engelsk studie, som blev gennemført på baggrund af European Prospective Investigation of Cancer in Norfolk (EPIC-Norfolk)-kohorten, undersøgte man kostens betydning for udviklingen af polyartritis [9]. EPIC-Norfolk-kohorten er en populationsbaseret kohorte, hvor man havde inkluderet deltagere i perioden med opfølgning indtil Ved inklusion i kohorten udfyldte alle deltagere en detaljeret syvdages kostdagbog. I opfølgningsperioden blev der diagnosticeret 88 nye tilfælde af polyartritis, heraf 40% med RA. Varigheden fra inklusion i studiet til udvikling af polyartritis var gennemsnitlig 2,5 år. Undersøgelsen viste, at et højt indtag af både polyumættet fedt (> 11,9 g/dag (adjusted odds ratio (AdjOR): 0,6; 95% konfidens-interval (KI): 0,3-1,3) og monoumættet fedt (> 22,1 g/dag) (AdjOR: 0,7; 95% KI: 0,3-1,7) beskyttede mod udvikling af polyartritis. Resultaterne var dog ikke statistisk signifikante (Tabel 1). I den danske Kost, kræft og helbred-kohorte blev raske personer inkluderet i perioden Alle udfyldte et fødevarefrekvensspørgeskema
2 VIDENSKAB 3 Faktaboks danskere lider af reumatoid artritis (RA). Et komplekst samspil mellem flere gener og miljøfaktorer er årsag til udviklingen af RA. For at forebygge udvikling af RA anbefales det ikke at ryge, men for andre miljøfaktorer, herunder forhold i kosten, er der ingen evidens for klare anbefalinger mht. at forebygge udvikling af RA. De fleste studier, hvor man har undersøgt sammenhæng mellem risikoen for RA-udvikling og kostens indhold af fiskefedt, kødprodukter, antioxidanter og D-vitamin, har været negative eller inkonklusive. Der er dog tendens til, at både mængden og arten af fiskefedt i nogen grad kan beskytte mod udvikling af RA. (FFQ) med en nøje beskrivelse af deltagernes kostvaner året før deres indgang i kohorten og med opfølgning efter fem år. Disse data er senere blevet anvendt i et prospektivt kohortestudie med henblik på at undersøge sammenhængen mellem udvikling af RA og indtagelse af fisk, frugt, grøntsager, kød, kaffe, antioxidanter, vitaminer og mineraler. I alt blev 69 nye RA-tilfælde identificeret i perioden [10], og man fandt, at indtagelse af 30 g fed fisk pr. dag (> 8 g fedt/100 g fisk) reducerede risikoen for RA med 50% (adjusted incidence rate ratio (AdjIRR): 0,5; 95% KI: 0,3-1,0). Man fandt dog, at indtagelse af 30 g mediumfed fisk pr. dag (3-7 g fedt/100 g fisk) øgede RArisikoen 2,7 gange (AdjIRR: 2,7; 95% KI: 1,4-5,4). I studiet undersøgte man ligeledes sammenhængen mellem indtagelse af olivenolie og udvikling af RA, men kunne ikke påvise nogen sammenhæng (AdjIRR: 1,0; 95% KI: 0,92-1,08) (Tabel 1). I et amerikansk studie med afsæt i Nurses Health Study inkluderedes kvindelige deltagere, som udfyldte et FFQ ved baseline og hvert andet år i perioden [17]. I alt 546 nye tilfælde af RA blev inkluderet i studieperioden. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem højt indtag af fisk (0,4 gange/dag) og udviklingen af RA (AdjIRR: 0,9; 95% KI: 0,7-1,3) (Tabel 1). Fiskeolies betydning for udvikling af RA er ligeledes undersøgt i tre case-kontrol-studier. I et studie af Shapiro et al besvarede 324 patienter med RA og et FFQ om deres kostvaner gennem et år, fem år forud for deres første besøg hos lægen på grund af ledsymptomer [18]. Man fandt, at personer, som indtog kogt eller bagt fisk > 2 gange ugentligt, havde betydeligt lavere risiko for at få RA (AdjOR: 0,6; 95% KI: 0,4-0,9), specielt seropositiv RA (AdjOR: 0,3; 95% KI: 0,1-0,7) (Tabel 1). I et græsk case-kontrol-studie sammenlignede Linos et al kosten hos 145 patienter med RA og 188 fra barndommen til den aktuelle sygdoms diagnosetidspunkt [19]. Patienterne og ne udfyldte et interviewbaseret FFQ. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem indtagelse af fisk og risikoen for RA-udvikling (odds ratio (OR): 1,0; 95% KI: 0,5-2,0). Derimod var der en 60% lavere risiko for udvikling af RA hos dem, som havde haft et kumuleret højt forbrug af olivenolie ( dage) (OR: 0,4; 95% KI: 0,2-0,8) (Tabel 1). I et svensk case-kontrol-studie undersøgte Rosell et al sammenhængen mellem indtagelse af fed fisk og fiskeolie som kosttilskud og udviklingen af RA [20]. I studiet deltog nydiagnosticerede patienter med RA og fra et bestemt geografisk område i Sverige i perioden Deltag-erne afgav kostoplysninger via et spørgeskema eller telefoninterview, og spørgsmålet om fiskeindtagelse var bredt formuleret og uden specifik angivelse af fisketype. Kun 4% af deltagerne havde i mindst en måned haft et kontinuerligt indtag af fiskeolie som kosttilskud i løbet af fem år op til RA-diagnosen. Man fandt, at de, som indtog fed fisk (sild, makrel og laks) 1-7 gange ugentligt, havde en 20% lavere risiko for at få RA, end dem, som indtog fisk sjældnere end en gang om måneden eller aldrig (AdjOR: 0,8; 95% KI: 0,6-1,0). Indtagelse af fiskeolie som kosttilskud havde ingen sammenhæng med RAudviklingen (AdjOR: 1,1; 95% KI: 0,8-1,6) (Tabel 1). Det er således vanskeligt at udlede en specifik konklusion eller anbefaling på baggrund af disse heterogene studier, som er præget af såvel bias (særligt erindringsbias) og konfounding. Fundene peger i forskellige retninger, hvilket kan skyldes, at studierne generelt er relativt små og dermed potentielt kan generere tilfældige fejl. Studieestimaterne er således enten præget af stor usikkerhed (med brede konfidensintervaller), eller der har ikke været tilstrækkelig styrke til at opnå statistisk signifikans. KØDPRODUKTER Der foreligger tre prospektive kohortestudier og et retrospektivt case-kontrol-studie, hvor man har undersøgt betydningen af kødprodukter for udviklingen af RA. I et engelsk studie, der var baseret på EPIC- Norfolk-kohorten, fandt man, at personer, der havde højt indtag af kød og kødprodukter (> 87,8 g/dag), havde to gange øget risiko for at få polyartritis (AdjOR: 2,3; 95% KI: 1,1-4,9) [9] (Tabel 1). I det danske Kost, kræft og helbred-kohortestudie kunne man ikke påvise nogen sammenhæng mellem indtag af kød (100 g/dag) (AdjIRR: 1,4; 95% KI: 0,8-2,5) og udviklingen af RA [10] (Tabel 1). I et amerikansk studie, der var baseret på Nurses Health Study har man ikke kunnet påvise nogen sam-
3 4 VIDENSKAB Tabel 1 Oversigt over omtalte studier af reumatoid artritis. Reference Design Studiepopulation, n Studiestørrelse Inklusionsperiode Followup, år Fedtsyrer Pattison et al, 2004 [9] Nested case-kontrol ptt. med polyartritis (69% kvinder)/ Pedersen et al, 2005 [10] Prospektiv kohorte , 52% kvinder 69 ptt. med RA Benito-Garcia et al, 2007 [17] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 546 ptt. med RA Shapiro et al, 1996 [18] Retrospektiv case-kontrol Population: 100% kvinder 324 ptt. med RA/ Linos et al, 1999 [19] Retrospektiv case-kontrol Hospital: 80% kvinder 145 ptt. med RA/188? Rosell et al, 2009 [20] Retrospektiv case-kontrol Population: 71% kvinder ptt. med RA/ Kødprodukter Pattison et al, 2004 [9] Nested case-kontrol ptt. med polyartritis (69% kvinder)/ Pedersen, et al, 2005 [10] Prospektiv kohorte , 52 % kvinder 69 ptt.med RA Benito-Garcia et al, 2007 [17] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 546 ptt. med RA Antioxidanter Heliövaara et al, 1994 [21] Nested case-kontrol ptt. med RA (43% kvinder)/ Heliövaara et al, 1994 [21] Nested case-kontrol ptt. med RA (44% kvinder)/54 Comstock et al, 1997 [22] Nested case-kontrol ptt. med RA (71% kvinder)/ Knekt et al, 2000 [23] Nested case-kontrol ptt. med RA (69% vinder)/ Pedersen et al, 2005 [10] Prospektiv kohorte , 52% kvinder 69 ptt. med RA Karlson et al, 2008 [24] RCT , 106 ptt. med RA % kvinder Costenbader et al, 2010 [25] Prospektive kohorter , 100% kvinder 787 ptt. med RA 1980 og Knekt et al, 2002 [26] Prospektiv kohorte 9.283, 47% kvinder 90 ptt. med RA
4 VIDENSKAB 5 Konfounderkontrol Resultater Kommentarer Mættede fedtsyrer (> 26,2 g/dag) OR = 1,4 (95% KI: 0,6-3,2) a Polyumættede fedtsyrer (> 11,9 g/dag) OR = 0,6 (95% KI: 0,3-1,3) a Monoumættede fedtsyrer (> 22,1 g/dag) OR = 0,7 (95% KI: 0,3-1,7) a Fed fisk (> 8% fedt) (30 g fisk/dag) IRR = 0,5 (95% KI: 0,3-1,0) b Medium fed fisk (3-7% fedt) (30 g fisk/dag) IRR = 2,8 (95% KI: 1,4-5,4) b Olivenolie IA c 7-dages kostdagbog Kostvariation igennem længere tid blev ikke registreret Inkluderede kun personer på år Olivenolietype blev ikke angivet Fisk IA d Modificeret FFQ ved opfølgningen Risiko for erindrings- og informationsbias Fisketyperne blev ikke præciseret Kogt eller bagt fisk (> 2 gange/uge) OR = 0,6 (95% KI: 0,4-0,9) e Modificeret FFQ ved opfølgningen Risiko for erindrings- og informationsbias Inkluderede kun kvinder Fisketyperne blev ikke præciseret Logistisk regression Fisk IA Olivenolie (kumuleret forbrug, dage) OR = 0,4 (95% KI: 0,2-0,8) Fed fisk (1-7 gange/uge) OR = 0,8 (95% KI: 0,6-1,0) f Fiskeolie som kosttilskud IA f Kød (> 87,8 g/dag) OR = 2,3 (95% KI: 1,1-4,9) g Totalprotein (> 75,3 g/dag) OR = 2,9 (95% KI: 1,1-7,5) h Jern IA a Rødt kød (100 g/dag) IRR = 1,4 (95% KI: 0,8-2,5) c Jern IA c Totalkød d, rødt kød d, animalsk protein i, jerntilskud j IA Fjerkræ (0,5 portioner/dag) IRR = 1,2 (95% KI: 0,9-1,6) d S-alfa-tokoferol ( 8,1 mg/l) RR = 1,9 (95% KI: 0,4-8,9) S-beta-karoten ( 70 μg/l) RR = 2,3 (95% KI: 0,4-12,2) S-retinol IA Ikke justeret for rygning Hospitalsbaseret Hverken fiske- eller olivenolietyperne blev præciseret Ikkevalideret spørgeskema 7-dages kostdagbog Kostvariation igennem længere tid blev ikke registreret Inkluderede kun personer på år Modificeret FFQ ved opfølgningen Risiko for erindrings- og informationsbias Lang opbevaringstid af frosne blodprøver, hermed risiko for underestimering af resultaterne S-selen ( 56 μg /l) RR = 1,6 (95% KI: 0,6-4,7) Lang opbevaringstid af frosne blodprøver, hermed risiko for underestimering af resultaterne Varians analyse S-alfa-tokoferol: mean difference: 0,05 mg/dl; 4,7% (95% KI: 0,2-0,1) S-beta-karoten: mean difference ( 6,9 μg/dl; 29,3%) (95% KI: 13,1-0,6) S-retinol: mean difference: 4,3 μg/dl; 7,1% (95% KI: 10,0-1,4) S-alfa-tokoferol k IA S-selen ( 55 μg/l) RR = 0,7 (95% KI: 0,4-1,2) k Alle frugter og frugtjuice b, citrusfrugt c, alle grøntsager og grøntsagsjuice c, retinol c, beta-karoten c, A-, E- og C-vitamin c, zink c, selen c IA E-vitamin l IA Inkluderede kun kvinder Lang opbevaringstid af frosne blodprøver, hermed risiko for underestimering af resultaterne Lang opbevaringstid af frosne blodprøver, hermed risiko for underestimering af resultaterne. Risiko for recall bias. Inkluderede kun personer på år Karotenoider m IA A-, E- og C-vitamin m IA Quercetin (3,9-4,7 mg/dag) RR = 2,6 (95% KI: 1,3-5,4) c Kæmpferol (0,8-0,9 mg/dag) RR = 1,9 (95% KI: 1,0-3,6) c Myricetin (0,1-0,2 mg/dag) RR = 0,8 (95% KI: 0,4-1,6) c Øvrige flavonoider c IA
5 6 VIDENSKAB Tabel 1 fortsat Cerhan et al, 2003 [6] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 152 ptt. med RA Pattison et al, 2005 [7] Nested case-kontrol ptt. med polyartritis (69% kvinder)/ D-vitamin Pattison et al, 2004 [9] Nested case-kontrol ptt. med polyartritis (69% kvinder)/ Pedersen et al, 2005 [13] Prospektiv kohorte , 52% kvinder 69 ptt. med RA Costenbader et al, 2008 [27] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 722 ptt. med RA 1980 og Hiraki et al, 2012 [28] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 800 ptt. med RA 1986 og Racovan et al, 2012 [29] RCT , 100% kvinder 163 ptt. med RA Merlino et al, 2004 [30] Prospektiv kohorte , 100% kvinder 152 ptt. med RA BMI = body mass index; FFQ = fødevarefrekvensspørgeskema; HRT = hormone replacement therapy; IA = ingen association (dvs. OR/IRR/RR: 0,9-1,1); IRR = incidensrateratio; KI = konfidensinterval; OR = oddsratio; ptt. = patienter; RA = reumatoid artritis; RR = relativ risiko. a) Justeret for rygning, totalenergi, protein og C-vitamin. b) Justeret for alder, køn, rygning, uddannelse. c) Justeret for alder og køn. d) Justeret for alder, rygning, totalenergi, BMI, totalamningstid. e) Justeret for alder, totalenergi, symptomernes længde, socioøkonomisk status, race. f) Justeret for alder, køn, rygning, opholdssted. g) Justeret for rygning, totalenergi, frugtindtag. h) Justeret for rygning, totalenergi, C-vitamin. i) Justeret for alder, rygning, BMI, totalamningstid, vegetabilsk protein, jernindtag. j) Justeret for alder, rygning, BMI, totalamningstid, totalproteinindtag. k) Justeret for rygning og S-kolesterol. l) Justeret for alder, aspirin, betakarotenindtag. m) Justeret for alder ved menarche, brug af orale kontraceptiva, menopausal status, brug af postmenopausale hormoner, HRT, rygning, motion, BMI, race. n) Justeret for alder, totalenergi, rygning, civilstatus, alder ved menarche, HRT, indtag af koffeinfri kaffe, te. p) Justeret for rygning, totalenergi, proteinindtag. q) Justeret for: rygning, alder ved menarche, brug af orale kontraceptiva, antal af fødsler, total amningstid, menopausal status, HRT, opholdssted ved 15-årsalderen, motion, BMI, race. r) Justeret for: alder, BMI ved 18-årsalder, fødselsvægt, alder ved menarche, fødselssted, opholdssted ved 15-årsalderen, motion, solfølsomhed, brug af solskærm i teenageperioden, rygning og alkohol i teenageperioden, totalenergi, socioøkonomisk status, energijusteret retinol indtag, race. s) Justeret for: alder, rygning, total energi, HRT, koffeinfri kaffe og betacryptoxanthinindtag. menhæng mellem indtagelse af kød (AdjIRR: 0,9; 95% KI: 0,7-1,2), animalsk protein (AdjIRR: 1,1; 95% KI: 0,8-1,5) eller jerntilskud 17] (Tabel 1). Det samme resultat har man fundet i et retrospektivt case-kontrol-studie af Shapiro et al [18]. Sammenfattende er der med baggrund i de få undersøgelser ingen evidens for, at stor indtagelse af kødprodukter (proteinrig diæt) er en medvirkende årsag til udvikling af RA. ANTIOXIDANTER I i alt ti studier har man undersøgt sammenhængen
6 VIDENSKAB 7 Alle frugter (> 83 portioner/måned) RR = 0,7 (95% KI: 0,5-1,1) n Alle grøntsager (> 97 portioner/måned) RR = 0,7 (95% CI: 0,5-1,1) n Beta-cryptoxanthin (> 86,9 μg/dag) RR = 0,6 (95% CI: 0,4-0,9) n Lycopen (> μg/dag) RR = 0,8 (95% KI: 0,5-1,2 n Øvrige karotenoider n IA C-vitamin (> 251 mg/dag) RR = 0,7 (95% KI: 0,5-1,1) n Selenkosttilskud RR = 0,6 (95% KI: 0,3-1,2) n E-vitamin n, zink n, kobber n, mangan n IA Betacryptoxanthin (> 365 μg/dag) OR = 0,5 (95%: CI 0,2-1,2) a Lutein (> 835 μg/dag) OR = 1,3 (95% KI: 0,6-2,8)a Lycopen (> μg/dag) OR = 1,4 (95% KI: 0,7-2,8) a C-vitamin (> 94 mg/dag) OR = 0,3 (95% KI: 0,2-0,7) p Inkluderede alene kvinder i alder på år 7-dages kostdagbog Kostvariation igennem længere tid blev ikke registreret D-vitamin (> 3,5 μg/dag) OR = 1,5 (95% KI: 0,7-2,9) a registreret 7-dages kostdagbog Kostvariation igennem længere tid blev ikke D-vitamin c IA Inkluderede kun personer på år D-vitamin q IA D-vitamin (i teenageperioden år) r IA D-vitamin IA Inkluderede kun kvinder på år D-vitamin (> 467,7 IU/dag) RR = 0,7 (95% KI: 0,4-1,0) s Erindringsbias Inkluderede kun kvinder på år Ikke justeret for soleksponeringen mellem antioxidantindtagelse og senere udvikling af RA. I tre nestede case-kontrol-studier har man undersøgt serumantioxidantniveauet hos personer, der efterfølgende fik RA, og for de fleste af antioxidanterne kunne der ikke påvises en årsagssammenhæng med udviklingen af RA [21-23] (Tabel 1). I et amerikansk prospektivt kohortestudie, hvor der var inkluderet bloddonorer, undersøgte man serumantioxidantværdier hos personer, som senere fik RA, og fire matchede for hver patient med RA. Man fandt, at serum-beta-karoten var lavere hos pa-
7 8 VIDENSKAB tienterne end hos ne (mean difference: 6,9 mikrog/dl (95% KI: ( 13,1)-( 0,6)) [22] (Tabel 1). Tilsvarende fandt man i et finsk studie med afsæt i en populationsbaseret kohorte, hvor der var inkluderet deltagere, at personer med en højere serumselenværdi havde signifikant lavere risiko for senere at få seronegativ RA end personer med en lavere værdi (AdjIRR: 0,2; 95% KI: 0,1-0,7) [23] (Tabel 1). I tre studier, hvor man undersøgte sammenhængen mellem antioxidantindtagelse og efterfølgende udvikling af RA, kunne man derimod ikke påvise nogen sammenhæng [10, 24, 25] (Tabel 1). I et finsk populationsbaseret, prospektivt kohortestudie undersøgte man sammenhængen mellem flavonoidindtag og udvikling af kroniske sygdomme blandt deltagere [26] og fandt, at højt indtag af kæmpferol øgede risikoen for RA-udvikling (AdjIRR: 1,9; 95% KI: 1,0-3,6) (Tabel 1). I et amerikansk prospektivt kohortestudie med afsæt i Iowa Women s Health Study med deltagere anvendte man et FFQ, der var udviklet af Willet et al [6]. Der blev identificeret 152 tilfælde af RA i en opfølgningsperiode på 11 år. Man fandt, at betacryptoxanthin/provitamin A (AdjIRR: 0,6; 95% KI: 0,4-0,9) og zinkkosttilskud (AdjIRR: 0,4; 95% KI: 0,2-0,9) havde beskyttende effekt mod RA [6] (Tabel 1). I et engelsk studie, der var baseret på EPIC-Norfolk-kohorten [7], fandt man, at C-vitamin (AdjOR: 0,3; 95% KI: 0,2-0,7) og betacryptoxanthin (AdjOR: 0,5; 95% KI: 0,2-1,2) havde beskyttende effekt mod RA [7] (Tabel 1). Igen vanskeliggøres en egentlig anbefaling af, at dokumentationen baseres på små heterogene studier, og de fleste resultater mangler statistisk styrke. D-VITAMIN Man har i flere prospektive studier analyseret sammenhængen mellem indtagelsen af D-vitamin og senere udvikling af RA. De fleste af studierne har vist negative resultater [9, 10, 27-29], også efter justering for soleksponeringen (Tabel 1). I et studie, der blev udført på baggrund af Iowa Women s Health Study, påviste man dog, at øget D-vitaminindtag hos postmenopausale kvinder reducerede risikoen for senere RA-udvikling (AdjIRR: 0,7; 95% KI: 0,4-1,0) [30], data blev ikke justeret for soleksponering (Tabel 1). I de fleste undersøgelser har man ikke kunnet påvise sammenhænge mellem indtagelsen af D-vitamin og risikoen for at få RA, men også her savnes flere undersøgelser af høj kvalitet. KONKLUSION Et komplekst samspil mellem flere gener og miljøfaktorer, herunder muligvis kostprodukter, er årsag til udviklingen af RA. Tilsyneladende er der en tendens til, at fiskefedt i nogen grad kan beskytte mod udvikling af RA. I de fleste studier var resultaterne dog ikke statistisk signifikante. I flere undersøgelser har man ikke fundet nogen sammenhæng mellem risikoen for at udvikle RA og kostens indhold af kødprodukter, antioxidanter eller D-vitamin. Generelt er alle studierne små, med betydelig risiko for konfundering og især erindringsbias. En evidensbaseret afklaring af sammenhængen mellem forskellige kostfaktorer og risikoen for at få RA kræver ideelt set større populationsbaserede prospektive kohortestudier, hvor man tager højde for erindringsbias, f.eks. ved at studiedeltagerne fører længerevarende kostdagbog med årlige opfølgninger i flere år. Endvidere er det vigtigt ved analyserne at justere for kendte risikofaktorer som alder, køn og rygning samt øvrige mulige risikofaktorer såsom indtagelse af alkohol og kaffe samt fysisk inaktivitet, hormonpåvirkning, socioøkonomisk status, arbejdsmiljø og stressniveau. Summary Asta Linauskas, Annette de Thurah, Grethe Neumann Andersen & Kristian Stengaard-Pedersen: No evidence that diet has any influence on the aetiology of rheumatoid arthritis Ugeskr Læger 2015;177:V Rheumatoid arthritis (RA) is a chronic autoimmune inflammatory disease affecting 0,5-1% of the population. Several genetic and environmental factors are implicated in the aetiology of RA. The only well-established environmental risk factor is tobacco smoking. In this review we examine data linking intake of fatty acids, meat, antioxidants and vitamin D with the risk of RA. Although there is some tendency to show a protective effect of fatty acids from fish on RA, generally, evidence on dietary risk factors is scarce with a lack of statistical significance and reproducibility. Korrespondance: Asta Linauskas, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Bispensgade 37, 9800 Hjørring. asli@rn.dk Antaget: 5. november 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 13. april 2015 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
8 LITTERATUR 1. Pedersen JK, Kjaer NK, Svendsen AJ et al. Incidence of rheumatoid arthritis from 1995 to 2001: impact of ascertainment from multiple sources. Rheumatol Int 2009;29: Pedersen M, Jacobsen SR, Garred P et al. Strong combined gene-environment effects in anti-cyclic citrullinated peptide-positive rheumatoid arthritis: a nationwide case-control study in Denmark. Arthritis Rheum 2007;56: Kallberg H, Ding B, Padyukov L et al. Smoking is a major preventable risk factor for rheumatoid arthritis: estimations of risks after various exposures to cigarette smoke. Ann Rheum Dis 2010;70: Lahiri M, Morgan C, Symmons DPM et al. Modifiable risk factors for RA: prevention, better than cure? Rheumatology 2011;51: Pikwer M, Bergstrom U, Nilsson JA et al. Breast feeding, but not use of oral contraceptives, is associated with a reduced risk of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2009;68: Cerhan JR, Saag KG, Merlino LA et al. Antioxidant micronutrients and risk of rheumatoid arthritis in a cohort of older women. Am J Epidemiol 2003;157: Pattison DJ, Symmons DPM, Lunt M et al. Dietary betacryptoxanthin and inflammatory polyarthritis: results from a population-based prospective study. Am J Clin Nutr 2005;82: Heliövaara M, Aho K, Knekt P et al. Coffee consumption, rheumatoid factor, and the risk of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2000;59: Pattison DJ, Symmons DPM, Lunt M et al. Dietary risk factors for the development of inflammatory polyarthritis: evidence for a role of high level of red meat consumption. Arthritis Rheum 2004;50: Pedersen M, Stripp C, Klarlund M et al. Diet and risk of rheumatoid arthritis in a prospective cohort. J Rheumatol 2005;32: Hazes JM, Dijkmans BA, Vandenbroucke JP et al. Lifestyle and the risk of rheumatoid arthritis: cigarette smoking and alcohol consumption. Ann Rheum Dis 1990;49: Källberg H, Jacobsen S, Bengtsson C et al. Alcohol consumption is associated with decreased risk of rheumatoid arthritis: results from two Scandinavian case-control studies. Ann Rheum Dis 2009;68: Cerhan JR, Saag KG, Criswell LA et al. Blood transfusion, alcohol use, and anthropometric risk factors for rheumatoid arthritis in older women. J Rheumatol 2002;29: Rodriguez LA, Tolosa LB, Ruigomez A et al. Rheumatoid arthritis in UK primary care: incidence and prior morbidity. Scand J Rheumatol 2009;38: Miles EA, Calder PC. Influence of marine n-3 polyunsaturated fatty acids on immune function and a systematic review of their effects on clinical outcomes in rheumatoid arthritis. Br J Nutr 2012;107:S171-S Kjeldsen-Kragh J. Rheumatoid arthritis treated with vegetarian diets. Am J Clin Nutr 1999;70(suppl 3):594S-600S. 17. Benito-Garcia E, Feskanich D, Hu FB et al. Protein, iron, and meat consumption and risk for rheumatoid arthritis: a prospective cohort study. Arthritis Res Ther 2007;9:R Shapiro J, Koepsell T, Voigt L. Diet and rheumatoid arthritis in women: a possible protective effect of fish consumption. Epidemiology 1996;7: Linos A, Kaklamani VG, Kaklamani E et al. Dietary factors in relation to rheumatoid arthritis: a role for olive oil and cooked vegetables? Am J Clin Nutr 1999;70: Rosell M, Wesley AM, Rydin K et al. Dietary fish and fish oil and the risk of rheuma toid arthritis. Epidemiology 2009;20: Heliövaara M, Knekt P, Aho K et al. Serum antioxidants and risk of rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 1994;52: Comstock GW, Burke AE, Hoffman SC et al. Serum concentrations of alpha tocopherol, beta carotene, and retinol preceding the diagnosis of rheumatoid arthritis and systemic lupus erythematosus. Ann Rheum Dis 1997;56: Knekt P, Heliövaara M, Aho K. Serum selenium, serum alpha-tocopherol, and the risk of rheumatoid arthritis. Epidemiology 2000;11: Karlson E, Shadick N. Vitamin E in the primary prevention of rheumatoid arthritis: the Women s Health Study. Arthritis Rheum 2008;59: Costenbader KH, Kang JH, Karlson EW. Antioxidant intake and risks of rheumatoid arthritis and systemic lupus erythematosus in women. Am J Epidemiol 2010;172: Knekt P, Kumpulainen J, Järvinen R et al. Flavonoid intake and risk of chronic diseases. Am J Clin Nutr 2002;76: Costenbader K, Feskanich D. Vitamin D intake and risks of systemic lupus erythematosus and rheumatoid arthritis in women. Ann Rheum Dis 2008;67: Hiraki LT, Munger KL, Costenbader KH et al. Dietary intake of vitamin D during adolescence and risk of adult-onset systemic lupus erythematosus and rheumatoid arthritis. Arthritis Care Res 2012;64: Racovan M, Walitt B, Collins CE et al. Calcium and vitamin D supplementation and incident rheumatoid arthritis: the Women s Health Initiative Calcium plus itamin D trial. Rheumatol Int 2012;32: Merlino LA, Curtis J, Mikuls TR et al. Vitamin D intake is inversely associated with rheumatoid arthritis: results from the Iowa Women s Health Study. Arthritis Rheum 2004;50:72-7. VIDENSKAB 9
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereRygning en risikofaktor for udvikling af reumatoid artritis
2864 UGESKR LÆGER 170/37 8. SEPTEMBER 2008 Rygning en risikofaktor for udvikling af reumatoid artritis Oversigtsartikel Reservelæge Anne Friesgaard Christensen, overlæge Hanne Merete Lindegaard & professor
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereTemadag for hjertediætister
Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs merePopulation Assessment. Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014
Population Assessment Heather Curtis NURS 7356 July 17, 2014 Population Five women, 16 years and older, who suffer from two or more headaches a week. Location: Church Goal The overall goal of this assessment
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereFejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard
Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs mereJerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk
www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget DET GODE LIV Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter www.jerk.dk
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mere