Efterårsidyl og faglig inspiration i en lille by midt i skovens gem Byens Netværk Raadvad 23. Oktober 2007 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Transkript

1 Efterårsidyl og faglig inspiration i en lille by midt i skovens gem Byens Netværk Raadvad 23. Oktober 2007 Tekst og foto: Nanna Jardorf Langt ude på landet lå en gammel mølle... Sådan begynder historien om Raadvad by - og om knivfabrikken af samme navn. Det lille Raadvad ligger endnu den dag i dag omgivet af skov og natur til alle sider, blot 15 km. fra København. Det første vi ser på vej ind i byen er fabriksbygningerne, som ligger lige i svinget inden åen krydses. Her midt i dyrehavens enestående natur ligger Raadvad smukt ved Mølleåens bred, skjult af tusind bøgekroner i efterårsfarvernes blanke, røde og gule nuancer. Storbyens puls er pludselig meget langt væk. Raadvad er ægte landsbyidyl fra en svunden tid med gadekær, mølle, smedje, kro og velholdte bindingsværkshuse det hele fremstår ganske som kulisserne i en Morten Korch film. 1/9

2 Vi ser et gammelt skilt, som vidner om de håndværkstraditioner, som tidligere har været en del af miljøet; essesmed, gørtler, bronzestøber, sølvsmed, stenhugger, billedskærer, dekorationsmaler og vinduesværksted. Vi er taget med tilbage til tiden med de gode gamle håndværksmetoder, byggematerialer og husmandsråd. Vi kan nærmest dufte kalkmørtel, linoliemaling, kærnemælk og trætjære. Manden, der om nogen forstår at huske os på de gamle bevaringsmetoder og har gjort en dyd ud af at værne om vores bygningers kulturarv, møder os på gårdspladsen bag den gamle knivfabrik. Søren Vadstrup, bl.a kendt som forfatter af bogen Huse med sjæl, er en af hoveddrivkræfterne i Center for Bygningsbevaring som Byens Netværk besøger denne eftermiddag. Med et varmt smil byder Vadstrup os indenfor i centeret. Den idyliske stemning fra gårdspladsen følger med. Der er tændt stearinlys og en liflig duft af kaffe fylder luften. Rummet indeholder alverdens stumper og stykker i træ, sten, glas og jern. Det hele er restaurerings- og forskningsprojekter siger Vadstrup og peger på vinduer, døre, tagsten, spær, bjælker og dekorationer. 2/9

3 Vi skal kunne levere forskningsbaseret viden om den bedste og mest økonomiske måde at behandle og vedligeholde ældre huse på, med de rigtige teknikker og materialer, tilføjer Center for Bygningsbevaring Der er kommet nyt liv i den tidligere knivfabrik. Men en god del af stedets sjæl og kulturhistorie er bevaret, og lever fortsat igennem centerets aktiviteter. Arne Høi, daglig centerleder, uddyber: RAADVAD, Nordisk Center til bevarelse af Håndværk, etableret i 1987, blev som bekendt taget af finansloven (- og mistede det offentlige tilskud) med øjeblikkelig virkning ved regeringsskiftet i foråret Det efterlod et tomrum her i huset og i branchen, forklarer Høi. Vores projekter varierer, fortæller Høi og fortsætter: Det er en del af måden, vi udvikler os på. Hvis vi bliver udfordret på det restaureringstekniske, så springer vi straks på siger Høi og fremviser et foto af en igangværende restaurering på en husgavl på Christianshavn. Det er karakteristisk for miljøet herude, at vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende værksteder, siger Høi. Det er især omkring udformningen af efteruddannelseskurser for håndværkere og arkitekter i bygningsrestaurering, at vi bruger hinanden, siger han. Men i 2004 kom der atter liv i den gamle knivfabrik, da Center for Bygningsbevaring blev etableret af en gruppe tidligere medarbejdere fra Raadvad Centeret, fortæller Høi. Intentionen er at videreføre centerets tidligere aktiviteter, hvilket overordnet udspiller sig inden for tre felter; Kurser og uddannelse, forskning og vidensdeling samt Bygningsrådgivning og konsulentbesøg, siger Høi. Vadstrup påpeger, at dette naboskab og den gensidige erfaringsudvikling med erfarne, udøvende restaureringsfirmaer gennem årene har været et meget vigtigt element allerede i Raadvad- Centerets tid og og nu i Center for Bygningsbevaring. Raadvad Stenhuggeri Som optakt til vores værkstedsbesøg i stenhuggeriet præsenterer Vadstrup sandstenen. Det er denne smukke natursten, der primært arbejdes med i Raadvad Stenhuggeri, siger Vadstrup og holder nænsomt en stump op. Han forklarer: Sandet, der oprindeligt er 3/9

4 aflejret som havbund eller flodbund for millioner af år siden, er senere sammenpresset under stort tryk, ofte hævet op over landjorden og her kittet sammen af nedsivende vand, der har medbragt ét af fire forskellige bindemidler ( Kisel/silikat, kalk/kalcit/kalkspat, limonit/jernspat eller ler). Man taler derfor om fire typer sandsten. Vadstrup tager forskellige typer af sandsten frem på bordet foran sig. Det er sandet, der giver sandstenen sin farve, nemlig grå, rød eller gul, så vi kan, ud over bindemidlerne, også beskrive sandstene efter deres farve. Sandkornenes størrelse medvirker også til at gøre sandstenen finkornet eller grovkornet. Derudover kan der være bølgeslagsmærker eller sporfossiler i sandsten, fortæller Vadstrup og viser os et eksmpel. Som alle andre byggematerialer forvitrer sandsten naturligvis også. Den starter i princippet så snart stenen er fjernet fra sit naturlige leje og slutter, når alt bindemidlet er vasket ud og stenen igen er omdannet til sand. Oftest går der dog mellem 100 og 200 år, før forvitringen overhovedet kan konstateres i overfladen, undtagen ved sokler og andre udsatte steder, hvor forvitringen sætter hurtigere ind. For ligesom det er vandet, der opbygger sandstenen, er det også for en stor del vandet, der nedbryder den, fortæller Et sted skriver Vadstrup: Det er en myte, at sandsten nedbrydes meget hurtigt, og at nedbrydningen generelt sker hurtigere i dag end før i tiden samt at "skader" på sandsten er et stort økonomisk og byggeteknisk problem. Sandsten er f.eks. langt mere holdbart end cement, og renovering af sandsten koster på årsbasis kun en brøkdel af hvad diverse betonrenoveringer koster samfundet. Stenhugger-guru Da vi træder ind i værkstedet, mærker vi straks en stor respekt og tradition for håndværket. Vi bliver mødt af 4/9

5 stenhugger-mester Stig Andersen. På trods af hans beskedne og afslappede udstråling fristes man til at skifte mester ud med guru. Der er ingen tvivl om, at han kan sit kram! Han har arbejdet med kunsten i godt 30 år og virker fortsat omhyggelig, engageret og utrættelig. Jeg beskæftiger mig primært bygningsrestaurering og figurhuggerarbejde bl.a til slotte, kirker og bevaringsværdige bygninger fra tallet, fortæller Andersen. En del af jobbet omfatter, at jeg indhenter viden om tid og historie, siger Andersen og forklarer, at kobberstik bl.a. anvendes til at bedømme tid. Stenhuggeri er et oldgammelt håndværk, som kendes overalt i Verden, siger Andersen. Jeg rejser meget for at få inspiration og udveksle viden om kunsten, fortæller han. De fleste af vores projekter skabes i gotlandsk sandsten, som denne her, siger Andersen og viser os en grålig sten. Sandsten er forholdsvis blød at hugge i med almindelige mejsler eller små hakker, og den er derfor ideel til at udforme dekorationer med masser af detaljer, fortæller han. Jeg klager bestemt ikke over vores arbejdsforhold herhjemme. Det er rystende, at opleve hvilke kummerlige forhold stenhuggerne i f.eks. Asien arbejder (slider) under, fortæller Andersen og tilføjer: på mandag kommer der i øvrigt et program på Dr2 om kinesisk sandsten. Her ser I et eksempel på en forvitret dekoration, siger Andersen og løfter en stenmaske fra Helsingør Slotskirke op. Dekorationer som er rigtig forvitrede, som denne, rekonstruerer vi først i gibs. Derefter er det bare der ud af med nålmarkeringer, fil, raspe og mejsel, siger Andersen. Dette igangværende restaureringsarbejde er en sokkel til Fredensborg Slotspark siger Andersen og peger på et en ordentlig kollos. 5/9

6 Vi kigger interesseret på sokkelen og dekorationen, der er ved at tage form på dens facade. Med nænsomme og bare næver begynder Andersen af hugge i stenen for at demonstrere sin teknik. Andersen er stolt af sit håndværk og med god ret! Jeg er træt af folk, som kommer rendende med bordplader og trappetrin fra Silvan, siger Andersen med et smil. De kan ikke forstå prisniveauet på og tidsperspektivet for en opgave her hos mig, fortæller han. Og jeg er ligeglad, smiler Andersen og understreger kompromisløst her hos os handler det om respekten for traditionen, for den smukke natursten og for håndværket! 6/9

7 Byfornyelse sikring af bevaringsværdier Socialministeriet, der nu administrerer Byfornyelsesloven og Byfornyelsesmidlerne publicerede sidste år ( november 2006) bogen Bevaringsværdige Bygninger sikring af bevaringsværdier. Bogen tager udgangspunkt i byfornyelse og fungerer som en vejledning i, hvordan man som ejer, rådgiver, håndværker eller entreprenør kan efterleve de nye lovkrav om istandsættelse af huse. Vadstrup har forfattet og illustreret vejledningen og fortæller Os på baggrund deraf om facadematerialer, facadedekorationer og de erfaringer og metoder, som Socialministeriets vejledning omhandler. Den sidste revision af Byfornyelsesloven fra 2005 indeholder en ny og meget interessant paragraf, ikke mindst set ud fra et bevaringssynspunkt, fortæller han: For såvel de private udlejningsboliger ( 8 stk 3) og ejer- og andelsboliger ( 22 stk 2) gælder det, at de arbejder som loven yder støtte til skal sikre eller øge bevaringsværdierne for de udvendige bygningsdele altså taget og facaderne. Det er nu citeret lovtekst, at bevaringsværdierne skal opretholdes og forbedres, siger Vadstrup med et stort smil. Og det skal man holde sig efterretteligt!!. konstaterer Det er jo et kvantespring for os i denne lille verden, fortsætter han ivrigt. Byfornyelse er godt, men der er også sket meningsløse ting, sukker Det er en klassisk fejl at gøre mere skade end gavn, hvis du bruger nye materialer, når du skal istandsætte dit gamle hus, mener I bogen giver jeg eksempler på vedligeholdesesmetoder, som tager hensyn til de gamle, traditionelle metoder og materialer, som bevaringsværdierne (husene ) er opført i, oplyser han. Jeg kan f.eks nævne kapitlet om Vinduer, døre og porte. Her kan den interesserede læser få indblik i ny og dokumenteret viden, som beviser gamle vinduers høje kvalitet og holdbarhed. Portland Cement For et par år siden var jeg en del af projektet European Plaster Architecture from IX-XX, fortæller Projetet tager udgangspunkt i udviklingen fra brugen af mørtel til brugen af portland cement. Det blev iværksat med en interesse i at samle europæisk viden og erfaring om, hvad man kan gøre i cement ved facaderenovering, fortæller Portland cementen fremstilles af kalksten og ler, som brændes ved ca gr., hvorved stenen hærdes, forklarer Portland cement kan hugges på en sådan måde, at den fremstår så naturtro, som natursten, siger 7/9

8 Navnet portland er på grund af ligheden med bygningssten fra Portland i England -og cement fra det latinske cæmentum, der betyder hugget sten, tilføjer Ingen mindre end den danske ingeniør F. L. Smidth købte i slutningen af 1800-tallet patent på portland cement, fortæller Vadstrup- det kan vist siges at være en god investering, smiler Cementfabrikken Aalborg Portland leverer i dag cement til ca. 70 markeder verden over. Vi kan opleve mange bygningsværker i Europa, som er opført i cement, fortæller Jeg er lige kommet hjem fra Firenze, hvor en stor del af de bygninger, som vi beundrer den dag i dag er opført i cement. Det skyldes, at byen omkring 1860 blev udpeget til hovedstad, og derfor hurtigt skulle udbygges, forklarer I København har vi eksisterende eksempler på facadedekorationer fra slutningen af og starten af 1900tallet, som er udformet i cement, siger I kan f.eks se på Det Kgl. Teater og på Løvenborg, fortæller han. Facadeinspektion Der findes diverse måleapparater og moderne midler til at indikere om en facade er skadet, men hvorfor ikke bruge de fem sanser, vi har, siger på den er der plamager og skjolder? Føl på den er den porøs? Lugt til den fornemmes mug og råd? Og slik på den smager den af salt? Vadstrup griner. Ja, der er snart ikke den italienske facade, som jeg ikke har smagt på, siger han. Vadstrup fremhæver nogle pointer i forbindelse med teknik til opbygning af facader. Jeg holder af de ældgamle teknikker når facader og dekorationer skal bevares - restaureres., siger Vadsrup og påpeger kvaderpuds, modellering og støbte dekorationer. Jeg kan bestemt anbefale, at I kigger på web sitet siger Dér er utrolig mange spændende informationer om projekter og forskning indenfor emnet. Bl.a kan I se et register over profiler af ældre huses gesimser og reliefaftryk, som sættes på facaden, fortæller Vadstrup begejstret. Jeg kunne give mange flere råd til at sætte bygninger i stand, men afslutningvis vil jeg understrege det vigtigste; Vær ikke bange for patina!!, slutter Solen er ved at gå ned bag trækronerne, da vi en for en kører ud af det lille åndehul. Det har været en dejlig eftermiddag i Raadvad, som har mindet os om vigtigheden ved at opretholde vores bevaringsværdier og håndværkstraditioner. Når en facade skal inspiceres, så se 8/9

9 9/9