DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Ingeborg Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Side 1/5 Vedrørende forslag om mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau Europa-Kommissionen har den 23. november 2011 fremsat forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau (Kommissionen forslag nr. 789 (2011), 2011/0372 (COD)). Dette forslag har Energistyrelsen sendt i høring. NaturErhvervstyrelsen har den 7/12 bedt DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en faglig vurdering og bemærkninger til det fremsatte forslag i relation til FVM s ressortområde inden for landbrug/jordbrug. Nedenstående besvarelse er forestået af professor Jørgen E. Olesen, seniorforsker Mette Lægdsmand, seniorforsker Mogens H. Greve og lektor Lars Elsgaard, alle Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bemærkninger til forslaget I Danmark varetages de nationale opgørelser af drivhusgasemissioner på landbrugsområdet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) under Aarhus Universitet. Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) samarbejder med DCE om dette og er ansvarlig for opgørelse af en række data på området, bl.a. omkring husdyrbestandens størrelse og sammensætning og omkring ændring af kulstofindhold i danske jorder. Der er opbygget et sammenhængende system til at foretage beregninger af udledninger fra emissioner fra drivhusgasemissioner og optagelse i dræn. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 Side 2/5 I forslaget lægges op til at der fremover hver år rapporteres om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger. Dette skal naturligvis også ses i forhold til den årlige rapportering af emissioner og dræn. Med det system for opgørelser og indrapportering, der er opstillet i Danmark, bør dette ikke kunne skabe problemer. Systemet i til emissionsopgørelser i Danmark omfatter også en opgørelse af emissioner og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), hvilket hænger sammen med at Danmark har tilvalgt artikel 3.4 i Kyoto-protokollen, der omfatter disse emissioner. Danmark anvender både artikel 3.3 og 3.4 under opgørelsen af udledning af drivhusgasser. Artikel 3.3 er obligatorisk for Annex 1 lande og omhandler effekter af skovrejsning, genrejsning af skov- og nedlæggelse af skov. Artikel 3.4, der ikke er obligatorisk, men som Danmark har tilvalgt, omhandler effekter af skovdrift, landbrugsdrift og pasning af græsningsarealer. Over de seneste år har forskningsprojektet SINKS skabt rammen om en metode til at inkludere disse emissioner og dræn i den danske opgørelse. Udviklingen og vedligeholdelsen af dette system varetages i et samarbejde mellem DCE og DCA. Nedenfor gives en beskrivelse af disse opgørelsesmetoder, der på mange områder ligger foran hvad der anvendes i andre EU lande. Mineraljorde under landbrugsdrift Mineraljorde under landbrugsmæssig anvendelse udleder lattergas (N 2O) og CO 2. Mængderne afhænger af faktorer som jordtype, afgrøde, gødningsmængde og type samt af klimaet. Indholdet af kulstof i mineraljorde er produkt af mange års landbrugsanvendelse og det nærmer sig under konstant landanvendelse til en ligevægtstilstand hvor der fjernes lige så meget organisk materiale som der tilføres. Ved ændret arealanvendelse vil mængden af kulstof der tilføres jorden også ændres og der vil derefter kunne udledes mere eller mindre CO 2. I forbindelse med afrapportering af mineralsk landbrugsjord under artikel 3.4 har Danmark bestemt at bruge en Tier 3 metode til at beregne ændringen i kuldioxid. Tier 3 metoden indebærer at anvende en dynamisk model for ændring af jordens indhold af organisk stof som basis for beregningen. DCA har udviklet en model til dette formål (Petersen, 2010). Modellen opererer med to lag (overjord og underjord) og simulerer omsætning af forskellige typer af organisk materiale (planterester, husdyrgødning og det organiske stof fra jorden) samt transport af dette ned i jorden. Modellens parametre er estimeret på basis af langvarige forsøg med forskellig strategi for organisk tilførsel samt på kortvarige laboratorieforsøg. I modellen bestemmes mængder af rødder og halm ud fra høstede udbytter (såkaldte allometriske funktioner). De allometriske funktioner anvendes til at bestemme hvor meget organisk materiale der tilføres jorden ved forskellige afgrøder i forskellige år.
3 Side 3/5 Modellens resultater opskaleres til landsplan under anvendelse af statistik for arealer med afgrøder, høstede udbytter samt information om forskellige jordtyper i hhv. det østlige og det vestlige Danmark. Organiske jorder under landbrugsdrift Organiske jorder defineres under danske forhold som jorder, der indeholder mere end 6 % organisk kulstof i det øverste jordlag. Internationalt er grænsen for organiske jorder mere almindeligt sat ved 12 % organisk kulstof. En organisk jord i naturlig tilstand vil ofte være vandmættet, hvilket mindsker jordens iltning og afgivelse af CO 2. Derfor ophobes kulstof i jorden. En del af kulstoffet fra vandmættede organiske jorder kan dog frigives som metan (CH 4), der dannes under iltfrie forhold, og som i atmosfæren bidrager til forøget drivhuseffekt. Organiske jorder, der indgår i regelmæssigt sædskifte, mister over tid en del af det organiske kulstof, der frigøres som CO 2. Dette skyldes primært at jorden drænes, bearbejdes (iltes), gødskes og kalkes for at kunne udnyttes til dyrkning. Organiske jorder der dyrkes landbrugsmæssigt er derfor en kilde til atmosfærisk CO 2 mens udledningen af metan er begrænset. Afhængigt af jordens N status kan dyrkede organiske jorder også være en kilde til afgivelse af lattergas (N 2O) der er den stærkeste af de tre drivhusgasser. I forbindelse med afrapportering af organisk landbrugsjord under artikel 3.4 har Danmark bestemt at bruge en Tier 2 metode til at beregne ændringen i kuldioxid. Dette indebærer at aktivitetsdata (arealer med bestemte anvendelser) multipliceres med nationale, faste emissionsfaktorer for de pågældende arealanvendelser. Emissionsfaktorer for danske organiske jorder under landbrugsmæssig drift er undersøgt i et nyligt projekt med et ét-årigt måleprogram i (Petersen et al., 2011). Her blev jorder med et højt indhold af organisk C (>12%) udvalgt i relation til dyrkningsstrategier med afgrøder og græs i omdrift samt permanente græsmarker. Dette måleprogram er det første og eneste af sin art i Danmark. Ud over de konkrete emissionsfaktorer for CO 2, CH 4 og N 2O viser projektet en række forhold der må tages i betragtning ved fremtidige undersøgelser, der kan støtte kvalificeringen af faste emissionsfaktorer for organiske jorder: emissionsfaktorer for CO 2 bestemmes som en (lille) difference mellem to stor flukse af hhv fotosyntese og respiration, der måles under feltforhold med statiske kamre. Dette giver en relativ stor usikkerhed på bestemmelsen. Der er behov for at inddrage gentagne målinger og ligeledes vurdere hvorledes de årlige variationer i klimatiske faktorer påvirker netto resultatet. En stor del af de danske organiske jorder har et faldende indhold af organisk kulstof. Der findes ikke målinger (eller modeller) der umiddelbart kan anvendes til at udlede emissionsfaktorer for jorder i området mellem
4 Side 4/5 6 til 12% organisk kulstof. Disse jorder er sandsynligvis kvalitativt forskellige fra egentlige organiske jorder, da de er stærkt opblandede med mineralske jordlag. Emission af lattergas udviser en stor tidslig og rumlig variation, der muligvis kan være påvirket til jordens mineralogiske karakterer. Organiske jorder med indhold af jernmineralet pyrit (FeS 2) vil muligvis kunne bidrage til stærkt forøgede udslip af lattergas, men dette kræver nærmere dokumentation. Kortlægning af organiske jorder Der er siden 2008 gennemført en kortlægning af jordens kulstofpuljer på lavbundsarealer. I den første fase af kortlægningen blev lavbundsarealerne afgrænset ved anvendelse af tre landsdækkende kort, alle arealer som var dækket af et af følgende kort blev betragtet om lavbund: Farvekode 7 på Den Danske Jordklassificering, Lavbund på ADK s lavbundskort samt områder dækket af lavbundssedimenterne på GEUS jordartskort i alt ca ha. Dette lavbundstema blev derefter underopdelt i en mineralsk og organisk del. Denne opdeling blev udført ved anvendelse af ca punkter fra forskellige landdækkende databaser som indeholdt historisk information om jordens indhold af organisk materiale, i alt et areal på ca ha. I dette område blev der i 2009 og 2010 gennemført en ny kortlægning hvor der i alt blev besøgt ca lokaliteter som blev beskrevet og der blev udtaget jordprøver. Hver lokalitet er stedbestemt meget nøjagtigt (bedre end 50 cm) og lokalitetens samlede tørvetykkelse er bestemt med centimeter nøjagtighed. Denne samplingsmetode muliggør anvendelse af disse data til moniteringsformål. Ved at genbesøge disse lokaliteter kan eventuelle sætninger af tørven moniteres. Den nye prøvetagning resulterede i en kortlægning som viste at de organiske jorder nu har en udbredelse på ca ha. Ved at sammenligne dette resultatet dette med et estimat over udbredelsen i 1975, anslås det at det at tørvearealet årligt bliver ca ha mindre. Udfordringer ved fremtidige emissionsopgørelser Fremtidige tiltag til reduktion af drivhusgasser fra landbruget må forventes i højere grad at rette sig mod at reducere emissionsfaktorer snarere end størrelsen af aktiviteterne, der fører til emissioner fra landbruget. Dette kan f.eks. være emissionsfaktorer for metan fra køer, metan fra gyllebeholdere eller lattergas fra udbragt gødning eller nedmuldede planterester. For at kunne imødekomme dette stilles en række krav til forbedring af systemet til emissionsopgørelser, der involvere følgende elementer:
5 Side 5/5 Mere detaljeret statistik over landbrugsmæssige aktiviteter. Dette kan f.eks. omfatte en bedre opgørelse af fodringspraksis i kvægholdet, statistik over etablering af efterafgrøder, detaljeret statistik over håndtering af husdyrgødning, samt statistik over anvendelse af reduceret jordbearbejdning. På disse områder findes der kun meget dårlige nationale data, og dette vanskeliggør i betydelig grad opgørelse af ændringer i emissioner som følge af ændringer i landbrugsmæssig praksis. Bedre information om emissionsfaktorer for forskellig landbrugsmæssig praksis. Dette kræver styrket forskning omkring emissioner under forskellige teknologier og driftsmæssige forhold. Ændrede emissionsfaktorer kan som følge af ændret teknologi kan nemlig kun anvendes, såfremt der foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation. På en række områder foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation til at effekter af relevante tiltag vil kunne inkluderes den nationale opgørelse. Tilpasninger til klimaændringer Forskningen omkring effekter af klimaændringer på landbruget foregår bl.a. i regi af forskningsprojektet CRES (Centre for Regional Change in the Earth System). Forskere under DCA deltager i dette projekt, hvor der også forskes i effekter og usikkerheder omkring tiltag til tilpasninger til klimaændringer. Resultaterne heraf offentliggøres bl.a. på Den danske klimatilpasningsstrategi indeholder ikke specifikke tilpasningstiltag på landbrugsområdet, men dette kan være indeholdt i andre strategier, f.eks. vedr. implementering af Vandrammedirektivet eller i forbindelse med EU's landbrugspolitik. En rapportering omkring foranstaltninger til klimatilpasning vil derfor kræve gennemgang af en række forskellige love, forordninger og støtteforanstaltninger, der påvirker landbruget. Referencer Petersen, B.M. (2010) A model for carbon dynamics in agricultural mineral soils. DJF notat. Petersen S. O., C. C. Hoffmann, C.-M. Schäfer, G. Blicher-Mathiesen, L. Elsgaard, K. Kristensen, S. E. Larsen, S. B. Torp, and M. H. Greve Annual emissions of CH4 and N2O, and ecosystem respiration, from eight organic soils in Western Denmark managed by agriculture. Biogeosciences Discuss., 8,
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereEU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs
EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs Europa-Kommissionen har foreslået, at kulstofkredsløbet i jord og biomasse skal reguleres af hensyn til klimaet. Det er på høje tid set i lyset
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereTørvens klimabalance
24 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 1 1 Tørvens klimabalance Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyotomålene ved at binde i bl.a. landbrugsjord. d. Det sker på baggrund
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mere- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -
7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereFjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Læs mereLandbruget belaster klimaet mere end mange tror
Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 5. januar
Læs mereBemærkninger til udkast til klimafremskrivning
Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Spørgsmål om nationale emissionsfaktorer for lattergas og revision af IPCC guidelines
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereBILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 479 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 27. februar 2019 Journal 2019-760-001231 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Oplysning om kortgrundlag for
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 23. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 57607556 Side 1/7 Vedrørende bemærkninger til notat fra
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.8.2010 KOM(2010) 427 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om muligheden for at opstille lister over områder i tredjelande med lave drivhusgasemissioner
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mere