Forslag til Lokalplan 177

Transkript

1 7. udkast af 29. maj 2012 Forslag til Lokalplan 177 for et område til kultur- og bevægelseshus samt til butik og erhverv i Flintholmområdet Lokalplan Forslag til 177 Lokalplan 177 for et område til kultur- og bevægelseshus samt til butik og for et område til Kultur- og Bevægelseshus samt til butik og ererhverv hverv påi Flintholmområdet Flintholm Ortofoto-udsnit laves i mapinfo eller Find Luftfoto findes her: O:/gis/find/skaafoto Der er flere måder at sætter luftfoto ind. Enten ved hjælp af Mapinfo med mapbasic værktøj, hvor vinduet gennems som en billedfil. Eller ved at trække fotoet ind efter at have åbnet filen i stifinder. Søren kommer med en præcis forklaring. lokalplanafgrænsning kan tages fra kortbilaget og skaleres passende (stregtykkelse 4, afrundede hjørner, CMYK: ) den røde klat på oversigtskortet i hjørnet viser, hvor lokalplanen ligger. 1

2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer m.v. inden for planens geografiske område. En lokalplan fastlægger de konkrete bestemmelser for realiseringen af de rammer, der er fastlagt i kommuneplanen. Der er efter en lokalplans vedtagelse ikke pligt til at gennemføre de forhold, som lokalplanen beskriver, men alle ændringer af de eksisterende forhold skal ske i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Det vil sige, at en lokalplan regulerer alene fremtidige forhold og ændringer. Lokalplanen består af to dele; en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. Redegørelsesdelen indeholder en gennemgang af planens baggrund, mål og indhold. Den beskriver lokalplanområdets eksisterende forhold, kommuneplanen og den øvrige planlægning. Bestemmelsesdelen udgør den juridiske del af planen. Her opsummeres lokalplanens indhold i bestemmelser, som er gældende for alle ejendomme i lokalplanområdet. Kommunalbestyrelsen skal påse at bestemmelserne overholdes og skal sørge for at ulovlige forhold lovliggøres. Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf bpm@frederiksberg.dk Web: December 2012 Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma A/S 2

3 Lokalplan 177 for et område til kultur- og bevægelseshus samt til butik og erhverv i Flintholmområdet InDHOLD REDEGØRELSE... 5 Indledning... 5 Baggrunden for lokalplanen... 5 Det eksisterende område... 5 Projektets udformning... 6 Lokalplanens indhold Miljøforhold Forhold til til anden planlægning BESTEMMELSER Lokalplanens formål Områdets afgrænsning Områdets anvendelse Vej-, sti og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Miljøforhold Transformerstationer og andre forsyningsanlæg Grundejerforening Ophævelser af lokalplan og servitutter Forudsætninger for ibrugtagning Retsvirkninger Vedtagelse BILAG

4 Metro KPMG 8x Marguerite Vibys Plads Dirch Passers Allé Solbjerg Have Lokalplanområdet og det omgivende kvarter. 4

5 REDEGØRELSE Indledning Kommunalbestyrelsen har vedtaget at offentliggøre dette forslag til lokalplan 177. Baggrunden for lokalplanen Området ved Flintholm Station er under færdigudbygning. Som et led heri har der været afholdt en arkitektkonkurrence for to grunde (matr.nr. 8c og 8v), beliggende ved Marguerite Vibys Plads og Dirch Passers Allé. Vinderforslaget er udført af et partnerskab mellem hollandske MVRDV og danske ADEPT arkitekter samt SLA landskabsarkitekter. Forslaget omfatter en bygning til kontor- og butiksformål samt et kultur- og bevægelseshus (KU.BE 1) samt en selvstændig udvidelsesmulighed hertil (KU.BE 2). De tre bygninger knyttes sammen af et urbant gardin og et grønt udeareal i form af en bypark, der giver mulighed for en række udendørs aktiviteter, først og fremmest i forbindelse med kultur- og bevægelseshuset. Lokalplanen er et led i den detaljerede planlægning af Flintholmområdet, og er udarbejdet for at muliggøre realisering af de tre ovennævnte bygninger og det mellemliggende grønne areal. Det eksisterende område Stedets karakter Lokalplanområdet grænser mod nordvest op til Marguerite Vibys Plads og et nyopført kontorkompleks. Mod sydvest støder området op til Dirch Passers Allé, der på den modsatte side markeres af en boligbebyggelse i 5 etager plus tagetage. Mod øst grænser området op til boligbebyggelsen Solbjerg Have, der markeres af en trærække i skel. Mod nord fortsætter det ubebyggede område op mod metroen. Som vist på kortbilag 1 ligger der en gasledning langs områdets østgrænse. Denne gasledning bevares. Området har et areal på knap m² og er i dag ubebygget. Knap halvdelen af området (matr.nr. 8c) ejes af bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard A/S, mens en lidt større del (matr.nr. 8v) ejes af Frederiksberg Kommune og en lille del (del af matr.nr. 8x) ejes af KPMG. Dirch Passers Allé set mod sydøst med byggegrunden til venstre. Byrum Opførelse af ny bebyggelse vil skabe en klar afgrænsning af Marguerite Vibys Plads samt færdiggøre Dirch Passers Allé som et gaderum. Desuden vil der blive etableret et grønt, parkagtigt Marguerite Vibys Plads med det fredede målerhus. 5

6 byrum fra Dirch Passers Allé op mod metroen. Parkens terræn er højest mod vest og falder i forskellige niveauer mod øst, mod KU.BE 1 og skel mod Solbjerg Have. Forbindelser Fra Marguerite Vibys Plads er der umiddelbart vest for lokalplanområdet en stiforbindelse i form af et trappeanlæg langs bebyggelsen. Denne stiforbindelse har via en bro tværs over metroen forbindelse til det grønne område Grøndalen nord for metroen. Gennem lokalplanområdet vil der blive etableret offentlige stiforbindelser, der fører videre mod nord til forbindelse med den eksisterende bro over metroen. På den anden side af metrolinjen er det tanken at opføre en svømmehal. Passage fra Marguerite Vibys Plads mod nordøst. Kulturmiljø Lokalplanområdet er ikke en del af de i kommuneplanen udpegede kulturmiljøer. Bevaringsværdige bygninger og beplantning Lokalplanområdet omfatter ikke bevaringsværdig bebyggelse. Vest for lokalplanområdet, på Marguerite Vibys Plads, ligger den fredede bygning Målerhuset, der er den eneste bevarede bygning fra det gasværk, som tidligere lå på stedet. Langs lokalplanområdets østgrænse findes en bevaringsværdig trærække, der skal fastholdes. Trærækken er vist på kortbilag 1. Træer, der er over 25 år gamle, må ikke fældes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bebyggelse Lokalplanområdet er ikke bebygget. Projektets udformning Der er tale om to projekter: Et byggeri til kontor- og butiksformål på lokalplanområdets vestlige del og et byggeri til offentlige formål i form af et kultur- og bevægelseshus på den østlige del (KU.BE 1). Desuden er der mulighed for etablering af en selvstændig, mindre udvidelse af kultur- og bevægelseshuset (KU. BE 2) inden for lokalplanområdets nordlige del. I første omgang etableres der dog et boldbur på dette sted. Mellem byggerierne etableres et grønt, parkagtigt byrum. Byggegrunden set mod nord. I baggrunden KPMGs bygningskompleks. Byggegrundens østlige del med bevaringsværdig trærække langs skel, set mod nord. I baggrunden boligbebyggelsen Solbjerg Have. Det fremgår af Kommuneplan 2010, at træer, der er over 25 år gamle, på såvel offentligt som privat areal ikke må fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Derudover fremgår det, at værdifulde privatejede træer eller beplantningsstrukturer skal sikres bevaret i lokalplaner. Forslaget til kontor- og butiksbyggeriet er udarbejdet af Holscher Arkitekter med MT Højgaard som bygherre. Forslaget til kultur- og bevægelseshus er udarbejdet i et samarbejde mellem arkitektfirmaet ADEPT, arkitektfirmaet MVRDV fra Holland og SLA landskabsarkitekter, efter at have vundet den indbudte arkitektkonkurrence. Bygherre er Frederiksberg Kommune i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. Kontor- og butiksbyggeri Kontor- og butiksbyggeriet er udformet med butiksarealer i 6

7 stueetagen og herover kontorer i 4 etager samt en mindre tagetage, der indeholder teknikrum. Kontordelen af byggeriet har en mindre udstrækning end byggeriets butiksdel, idet den bagerste del af butiksarealet er dækket af jord og dermed øger byparkens areal. Under butiksarealet er placeret en parkeringskælder med tilkørselsrampe fra Dirch Passers Allé. Tilkørsel af varer til butiksarealet sker ligeledes fra Dirch Passers Allé. Adgang til butiksarealet sker fra Marguerite Vibys Plads og Dirch Passers Allé. Adgang til de overliggende kontoretager sker fra Marguerite Vibys Plads. Mod Dirch Passers Allé og Marguerite Vibys Plads fremtræder byggeriet med facade i 5 etager og mod parkarealet med facade i 4 etager. Denne udformning betyder, at kontordelen af byggeriet fremtræder som et klart volumen, mens størstedelen af butiksarealet overdækkes med jord og dermed øger det grønne areal. Nybyggeriet fremtræder mod Marguerite Vibys Plads med et urbant gardin. Det urbane gardin er placeret på ydersiden af bygningen og fremstår med en metalhud, som er delvis gennemsigtig (f.eks. perforeret metalplade, strækmetal eller lignende). De bagvedliggende metalprofiler er synlige og understreger dermed facadens lodrette karakter. Vinduer kan placeres i plan med metalhuden og mindre facadepartier kan udføres i træ eller metal. Solafskærmning integreres i metalhuden eller udføres som enkle rullesystemer i plan med eller tilbagetrukket fra bygningens metalhud. Situationsplan, der viser områdets hoveddisponering. Tværsnit gennem kontor- og butiksbebyggelsen fra Dirch Passers Allé til metroen. Tværsnit gennem kultur- og bevægelsehuset (KU.BE 1) fra Dirch Passers Allé til metroen. 7

8 Kultur- og bevægelseshus (KU.BE 1) Kultur- og bevægelseshuset er udformet som en rektangulær bygning med forskudte etager, i alt maksimalt 6 etager plus kælder. Bygningen er overvejende beklædt med glas med lodret opdeling og afsluttes med et shedtag. Tværsnit gennem kultur- og bevægelsehusets boldbur (KU.BE 2) og smøgen mellem butik og KPMG. Bygningen indeholder seks forskellige, stablede volumener, og hvert volumen er udformet så det bedst muligt opfylder sin funktion. Volumenerne repræsenterer hver sin zone: performance, zen, puls, tanke, administration og mad. Derudover er helsezonen indbygget på nederste niveau af bygningen, som en fortsættelse af landskabet udenfor, og legezonen udgøres af mellemrummet mellem de øvrige zoner. Hovedadgang til bygningen sker fra Dirch Passers Allé. Herudover er der adskillige indgange i stueplan, bl.a. fra byparken. De indre bygningsvolumener (forskudte etager/ zoner) vil være mere eller mindre synlige udefra, afhængig af variationer i glasfacadens transparens. Bag glasset vil facadens bærende søjler være synlige og i underetagen fortsætter landskabet ind i bygningen, så der skabes en glidende overgang mellem ude og inde. Udvidelse af Kultur- og bevægelseshus (KU.BE 2) Kunstinstallation I første omgang etableres KU.BE 2 som et boldbur i en let stålkonstruktion med en flade, der er velegnet til boldspil og et siddeareal i beton. De underliggende konstruktioner dimensioneres, så det i fremtiden vil være muligt at opføre en bygning i 3 etager i en let konstruktion til afløsning af boldburet. Urbant gardin Mellem de tre bygninger (kontor- og butiksbyggeriet, KU.BE 1 og KU.BE 2) etableres et urbant gardin, der visuelt binder bygningerne sammen til et hele og omkranser en del af byparken. Det urbane gardin udføres i lys beton eller stål og består af en række søjler, der foroven bindes sammen af en bjælke. Bjælken markeres i bygningernes facader og springer frem foran facadeflugten, mens søjlerne kun fremtræder på strækningerne mellem de enkelte bygningsvolumener. Ud over søjler og bjælke består det urbane gardin af et bevægeligt og justerbart net-materiale, der hænger ned fra bjælken. På dette net kan der monteres beplantning, lys, forskellige møn- Lys Performance 8

9 Det samlede anlæg set fra sydøst med kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) i forgrunden. Kontor- og butiksbebyggelsen med Marguerite Vibys Plads i forgrunden, set fra Dirch Passers Allé. Kultur- og bevægelseshusets facade mod Dirch Passers Allé. 9

10 Illustrationerne viser skyggediagrammer for henholdsvis: Sommersolhverv den (kl. 9, 12 og 18), jævndøgn den og (kl. 9, 12 og 15) samt vintersolhverv den (kl. 12 og 14). 10

11 stre, kunstinstallationer m.v. Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen er at udlægge området til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt stiforbindelser og bypark. Lokalplanen har desuden til formål at muliggøre opførelse af nybyggeri samt at sikre en bymæssig helhed i samspil med den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre nybyggeri med et samlet etageareal på m 2, fordelt med højst m 2 til kontor- og butiksbyggeri og højst m 2 til kultur- og bevægelseshus m.v. Der må maksimalt etableres m 2 etageareal til detailhandel. Den nye bebyggelse opføres inden for de på kortbilag 1 viste byggefelter. Kontor- og butiksbebyggelsen opføres i 5 etager plus tekniketage og kælder. Butiksarealet placeres i stueetagen og kontorerne i 4 etager herover. Kontordelen har ikke samme udstrækning som butiksarealet og en del af butiksarealet mod nord overdækkes derfor med jord og indgår derved som en del af byparkens areal. Kælderen indeholder parkering og forskellige birum og har adgang via et rampeanlæg. Vareindlevering sker direkte i stueetagen, i princippet som vist på kortbilag 1. Indgang til butiksarealet sker både fra Marguerite Vibys Plads og Dirch Passers Allé. Kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) opføres i maksimalt 6 etager plus kælder og rummer ca m 2, mens udvidelsen (KU.BE 2) rummer ca m 2. De to bygningers etageareal må tilsammen ikke overstige m 2. Langs Dirch Passers Allé må den maksimale højde ikke overstige kote 35,875 for kontor- og butiksbebyggelsen, kote 32,5 for kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) og kote 37,5 for kulturog bevægelseshuset (KU.BE 2). Imellem de tre bygninger etableres et urbant gardin, der visuelt binder bygningerne sammen og skaber en fælles helhed, der omkranser den nye bypark. Byparken er en offentlig tilgængelig park, og fremtræder som et bevæget grønt landskab med græs, beplantning og stier samt en lang række varierede udfoldelsesmuligheder for bl.a. kulturog bevægelseshusets brugere. Den højeste del af byparken ligger mod vest, ca. 8 m over Dirch Passers Allé. Herfra falder terrænet i niveauer ned mod Dirch Passers Allé og naboskel mod øst, som det fremgår af kortbilag 2 og 3. Byparkens terræn tilpasses de eksisterende grønne områder på nabogrunden mod nord, således at der opnås en samlet helhed. Indretningen af byparken, herunder terrænregulering, belæg- 11

12 ninger, beplantning, møblering og belysning m.v. skal ske i overensstemmelse med en samlet plan, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Vejadgang til området sker fra Dirch Passers Allé, og gennem området etableres der grønne stier og en gang- og cykelsti langs østskel med forbindelse til den eksisterende bro over metroen. Den eksisterende tilkørsel tæt ved Marguerite Vibys Plads flyttes længere mod sydøst. Desuden etableres der ny tilkørsel (separat for biler til handicapparkering og cyklister) øst for kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) Der skal etabelres mindst 1 p-plads pr. 100 m² til erhvervsformål. Desuden skal der etableres 22 p-pladser til offentligt formål (KU.BE) og 13 p-pladser til KPMG. 5 stk. handicap-bilparkeringspladser placeres dels i kælder under kontor- og butiksbebyggelsen og dels på terræn i forbindelse med kulturog bevægelseshuset. Det samlede antal cykelparkeringspladser udgør minimum 320, fordelt med minimum 170 til kontor- og butiksbebyggelsen (heraf 105 på terræn) og 150 til kultur- og bevægelseshuset (heraf 100 på terræn). Cykelparkeringspladserne placeres på terræn, i princippet som vist på kortbilag 2. Med et fuldt udbygget Flintholmområde forventes der en årsdøgnstrafik på Dirch Passers Allé på op til biler. Skiltning skal koordineres for bygningerne inden for lokalplanområdet. Der skal udarbejdes en detaljeret skiltevejledning, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Miljøforhold Bæredygtigt byggeri For Frederiksberg Kommune er det vigtigt, at byggeri i kommunen gennemføres på en skånsom og miljørigtig måde. Kommunen har derfor udarbejdet Retningslinjer for miljø- og energirigtigt byggeri, som bygherren opfordres til at anvende ved byggeriet. Bæredygtige og energirigtige løsninger skal designes, så de passer til bygningernes og områdets karakter. Nybyggeri skal opføres som mindst lavenergibygning klasse Lokal håndtering af regnvand Ved opførelse af byggeriet må afløbskoeffecienten/ befæstelsesgraden ifølge Spildevandsplan ikke overstige 0,75 fra området. Kommunalbestyrelsen kan dog, jf. spildevandsplanen, dispensere fra dette, såfremt der udføres andre klimatilpasningstiltag (grønne tage, udligningsbassin etc.). Regnvand vil med forbehold for jordforurening blive søgt nedsivet via f.eks. Lavenergibygning klasse 2015 defineres i henhold til bygningsreglementet. Kommuneplan 2010 fastlægger, at krav om lavenergibebyggelse principielt omfatter alt nybyggeri, herunder af boliger, erhverv, kommunale bygninger mv. Ifølge Spildevandsplan ligger lokalplanområdet inden for et område, hvor tilladelse til nedsivningsanlæg normalt ikke kan forventes. Afløbskoefficienten (φ) er et udtryk for hvor meget regnvand, der siver ned i jorden, og dermed også hvor meget, der bliver ført til kloaksystemet. Hvis φ = 0,8 betyder det, at 80 % af regnvandet bliver ført til kloaksystemet, og 20 % siver ned i jorden. Afløbskoefficienten sættes lig befæstelsesgraden. Afløbskoefficienten φ er en faktor med værdier mellem 0,0-1,0. Normalt anvendes følgende værdier for φ: 1,0 for tagflader og tætte terrænbelægninger, f.eks. asfalt, beton eller belægninger med tætte fuger, 0,8 for belægninger med grus- eller græsfuger, 0,6 for grusbelægninger, 0,1 for havearealer og arealer uden belægning. 12

13 porøse belægninger. Spildevandsplanen kan ses på Etablering af egentlige nedsivningsanlæg kræver tilladelse fra Frederiksberg Kommune i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Lokalplanen giver mulighed for at etablere beplantning på tagflader, f. eks. med stenurter (f.eks sedum) eller mos. Beplantningen og de førnævnte tiltag kan tilbageholde noget af regnvandet, og derved belastes kloaksystemet ikke i samme omfang. Støj Med et fuldt udbygget Flintholmområde forventes der en årsdøgnstrafik på Dirch Passers Allé på op til biler. Dette vurderes at afstedkomme et støjniveau på ca. 63 db(l den ) ved facader. Det vejledende støjniveau er 58 db(l den ) for instituioner og 63 db(l den ) for liberale erhverv (kontorer m.v.). Derfor er der optaget bestemmelser i lokalplanen om støjafskærmende foranstaltninger. Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2. Det vil sige, at der i forbindelse med jordbundsundersøgelser er konstateret jordforurening på området. Bygge- og anlægsarbejder må derfor ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. jordforureningslovens 8. Ved indretning skal det dokumenteres, at de øverste 0,5 m jord på ubefæstede områder er ren, jf. jordforureningslovens 72. Region Hovedstaden har placeret afværgeboringer (grundvand) i området, hvortil der fortsat skal være adgang. Grundvand Området er udlagt som et område med særlige drikkevandsinteresser. Grundvandssænkninger må ikke foretages uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. Vandforsyningslovens bestemmelser. Bygge- og anlægsarbejder Bygge- og anlægsarbejder i Frederiksberg Kommune er omfattet af kommunens Forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder. Til forskriften hører Vejledning om miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder. Begge har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og kan findes på kommunens hjemmeside. Affald Der skal sikres mulighed for placering og tømning af affaldsbeholdere efter de til enhver tid gældende regulativer vedrørende 13

14 husholdnings- og erhvervsaffald. Afhentning af affald fra kontorerhverv sker fra Marguerite Vibys Plads, mens det for de øvrige funktioner sker fra Dirch Passers Allé. De køretøjer, der afhenter affald skal holde på Dirch Passers Allé. Forhold til til anden planlægning Landsplandirektiv - Fingerplan 2007 Landsplandirektiv Fingerplan 2007 fastlægger overordnede retningslinjer for kommune- og lokalplanlægning i Hovedstadsområdet. Retningslinjerne er indarbejdet/ implementeret i Kommuneplan 2010 og lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne. Lov om miljøvurdering af planer og programmer I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der foretaget en screening af planens forventede miljøpåvirkning af omgivelserne (jf. lov om miljøvurdering af 21. juli 2004). Screeningen viser, at de anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, som lokalplanen anviser, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Der foretages derfor ingen egentlig miljøvurdering af lokalplanen. Kommuneplan 2010 Retningslinjer Byudviklingen tager udgangspunkt i stationsnærhedsprincippet og vil foregå gennem udvikling af eksisterende byområder beliggende inden for de udpegede stationsnære kerneområder. Lokalplanområdet udgør en del af det stationsnære kerneområde Flinthom Syd: I Flintholmområdet set under ét kan placeres alle væsentlige byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning. I forbindelse med byudviklingen af Flintholmområdet, hhv. syd og nord for metroen, søges skabt en såvel bygningsmæssig som trafikal sammenhæng også med området øst for Grøndalen. I Flintholm syd vil udviklingen i de kommende år, udover færdiggørelse af de resterende boligbebyggelser, især blive koncentreret om etablering af et nyt kultur- og bevægelseshus, et stationscenter, der kommer til at rumme såvel butikker som kontor- og serviceerhverv samt bypark. Rammer for lokalplanlægning I Kommuneplan 2010 er lokalplanområdet en del af rammeområde 3.C.2, som fastlægger anvendelsen til blandede byfunktioner - herunder byfunktioner af regional betydning - i form af etageboligbebyggelse med bolignære offentlige servicetilbud, detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt evt. undervisnings- og forskningsinstitutioner, hotel- og 14

15 konferencefaciliteter o.l. samt bypark. Den maksimale bebyggelsesprocent er 150 og det maksimale antal etager er 6 ekskl. kælder. Detailhandelsstruktur Frederiksbergs detailhandelsstruktur udgøres af den centrale bymidte, bymidte ved Flintholm, bydelscentre/ bydelsstrøg, lokalcentre/ lokalstrøg. Lokalplanområdet er udpeget som bymidte. Butiksstørrelserne fastlægges til maksimalt m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. Rammer for detailhandel Der er fastlagt følgende ramme for detailhandel inden for bymidte ved Flintholm i Kommuneplan 2010: m 2. Efter reservation af arealer til detailhandel i allerede gældende lokalplaner vedr. bymidte ved Flintholm og med reservation af m 2 i nærværende lokalplan (hvoraf de m 2 er overført fra reservationen i lokalplan 141) resterer der m 2 bruttoareal af den samlede ramme til butiksareal i bymidte ved Flintholm. Lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen Lokalplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplaner Området er idag omfattet af Lokalplan nr Lokalplan nr. 141 aflyses i sin helhed for så vidt angår nærværende lokalplanområde. Servitutter Gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter ophører, hvis servituttens opretholdelse er i strid med lokalplanens formål og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af 18. Byggelovgivningen For forhold der ikke er reguleret af lokalplanen gælder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Byggelovgivningens krav om byggetilladelse og anmeldelse samt krav til konstruktioner og brandforhold gælder uanset lokalplanen. En lokalplan skal administreres efter den byggelovgivning, der er gældende på det tidspunkt, hvor lokalplanen er vedtaget. Museumsloven Inden for lokalplanområdet kan der være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under anlægsarbejderne. Københavns Museum tilbyder en forundersøgelse af byggegrunde før igang- 15

16 sætning af anlægsarbejdet. Bygherre skal være opmærksom på, at hvis der i forbindelse med anlægsarbejde i området påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet (jf. museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001) omgående indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, og Københavns Museum underrettes. Jordforureningsloven Ifølge lov om forurenet jord skal der søges om tilladelse, hvis anvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til følsom anvendelse, eller hvis der ønskes udført et bygge-/ anlægsarbejde på et kortlagt areal inden for det offentlige indsatsområde. Tilladelsen kaldes en 8-tilladelse. 16

17 LOKALPLAN 177 for et område til kultur- og bevægelseshus samt til butik og erhverv i Flintholmområdet BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af med senere ændringer, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: 1. Lokalplanens formål bemærkninger at udlægge lokalplanområdet til detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt stiforbindelse og park. at muliggøre opførelse af bebyggelse til kontor- og butiksformål samt et kultur- og bevægelseshus. at medvirke til at skabe et område med høj bygningsmæssig kvalitet i et arkitektonisk formsprog, der kan indgå i samspil med omgivelserne. at fastlægge principper for bebyggelsens facader og det urbane gardin, så byggeriet fremstår som et samlet projekt. at skabe attraktive udeopholdsarealer samt offentlig stiforbindelse gennem området. at fastlægge principper for et samlet, sammenhængende terræn for hele lokalplanområdet i sammenhæng med omgivelserne. at sikre stiforbindelse mellem Dirch Passers Allé og metrobroen. at etablere en hensigtsmæssig trafikbetjening af området. 2. Områdets afgrænsning bemærkninger 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende ejendomme, matrikelnumrene: 8c og 8v samt del af matr.nr. 8x, alle af Frederiksberg, samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den udstykkes og opdeles fra disse. 17

18 2.2 Skel mellem matr.nr. 8c og 8v skal endeligt fastlægges ved et magelæg, i princippet som vist på kortbilag 1. Magelægget skal være gennemført inden byggetilladelse kan udstedes. 3. Områdets anvendelse bemærkninger Blandede byfunktioner 3.1 Området må kun anvendes til blandede byfunktioner i form af detailhandel, kontor- og serviceerhverv, offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter samt stiforbindelse og park. Området opdeles i byggefelter som vist på kortbilag Inden for byggefelt 1A og 1B må der kun opføres bebyggelse til kontor- og butiksformål samt serviceerhverv m.v. Desuden må der etableres café/ resaurant på etager med dirkte adgang til terræn. 3.3 Inden for byggefelt 2 og 3 må der kun opføres bebyggelse til kultur- og bevægelsesformål med tilhørende servicefunktioner som f.eks. café, restaurant, frisør, massør m.v. 3.4 Det ubebyggede areal må kun anvendes til rekreative formål, herunder park, gang- og cykelsti, cykelparkering, varetilkørsel, handicapparkering m.v., i princippet som vist på kortbilag 2. Rammer for arealer til butikker inden for kommunens detailhandelsstruktur og maksimale butiksstørrelser er fastsat i overensstemmelse med Kommuneplan Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens areal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m Langs Dirch Passers Allé og Marguerite Vibys Plads skal stueetagen benyttes til detailhandel samt særlige publikumsorienterede serviceerhverv og liberale erhverv, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter og lignende, der kan fremme oplevelsen af et levende og varieret strøg eller til adgangsarealer for overliggende kontor- og serviceerhverv. 3.6 Det samlede etageareal til butiksformål inden for byggefelt 1A og 1B må ikke overstige m 2. Etagearealet for den enkelte butiksenhed må for dagligvarebutikker højst udgøre m 2 og for udvalgsvarebutikker højst m Kældre må kun benyttes til parkering og lager m.v. for virksomheder i bebyggelsen samt til rum, som er nødvendige for selve bygningernes funktion. Denne bestemmelse gælder ikke for butksarealer med jorddækkede facader. 18

19 3.8 Ubebyggede arealer må kun benyttes til offentligt tilgængeligt grønt område, stiforbindelser, adgangsarealer og cykelparkering, handicapparkering og varetilkørsel, herunder rampe til parkeringskælder. 4. Vej-, sti og parkeringsforhold bemærkninger Vejadgang 4.1 Vejadgang til området skal ske fra Dirch Passers Allé. Tilkørsel til vareindlevering til butiksareal samt tilkørsel til parkeringskælder sker fra Dirch Passers Allé, i princippet som vist på kortbilag 2. Afhentning af affald fra kontorer sker fra Marguerite Vibys Plads, i princippet som vist på kortbilag 2. Køretøjer, der afhenter affald skal holde på Dirch Passers Allé. Afhentning af affald fra butikker og kontorer må også foregå via vareindleveringen. Vareindlevering til og afhentning af affald fra kultur- og bevægelseshuset må kun ske ved parkering på Dirch Passers Allé. 4.2 Der skal anlægges offentligt tilgængelige stier med forbindelse til kommunens overordnede stinet, i princippet som vist på kortbilag 2 og 4. Cykel- og gangsti langs grundens østskel skal etableres i en bredde af minimum 3,5 m. Stien skal være fælles for cyklister og gående og skal udføres med fast belægning/ asfalt. Bilparkeringspladser 4.3 Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. 100 m² til erhvervsformål. Desuden skal der etableres 22 p-pladser til offentligt formål (KU.BE) og 13 p-pladser til KPMG. Hver parkeringsplads skal være mindst 2,5 m bred og 5 m lang. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser om parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der sker en indbetaling til kommunens parkeringsfond. En eventuel dispensation skal behandles henhold til planlovens 19 og

20 4.4 Eventuelle parkeringspladser anlagt langs Dirch Passers Allé kan ikke medregnes i parkeringsdækningen. 4.5 Parkering skal etableres som parkering i konstruktion. Der skal sikres adgang fra parkeringsarealet til terræn, i princippet som vist på kortbilag 2. Handicap-bilparkeringspladser 4.6 Til kontor- og butiksbebyggelsen skal der etableres 2 stk. handicap-parkeringspladser. De 2 pladser skal etableres i konstruktion. 4.7 Til kultur- og bevægelseshuset skal der udlægges 3 stk. handicap-parkeringspladser, hvoraf de 2 pladser skal etableres i forbindelse med opførelsen af kultur- og bevægelseshusets første etape (KU.BE 1). Handicap-parkeringspladser etableres på terræn og må kun placeres i nærheden af indgange til bebyggelsen, i princippet som vist på kortbilag Hver handicap-parkeringsplads til en almindelig bil skal være mindst 3,5 m bred og 5 m lang. Cykelparkeringspladser 4.9 Til kontor- og butiksbebyggelsen skal der etableres minimum 170 cykelparkeringspladser. Heraf skal de 105 pladser placeres på terræn, i princippet som vist på kortbilag 2, mens resten skal etableres i konstruktion Til kultur- og bevægelseshuset skal der etableres minimum 150 cykelparkeringspladser. Heraf skal de 100 pladser placeres på terræn, i princippet som vist på kortbilag 2, mens resten skal etableres i konstruktion. 20

21 5. Bebyggelsens omfang og placering bemærkninger Bebyggelsens omfang 5.1 Der må højst opføres m 2 etageareal i alt, fordelt med højst m 2 til detailhandel, kontor- og serviceerhverv m.v. og højst m 2 til offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter m.v. 5.2 Der må højst opføres m 2 etageareal til detailhandel. Butiksarealet skal placeres inden for byggefelt 1A og 1B. Bebyggelsens placering 5.3 Ny bebyggelse må kun placeres inden for byggefelterne 1A, 1B, 2 og 3 som angivet på kortbilag 1. Bygninger tættere på skel end 2,5 m skal opfylde særlige krav til brandsikring, jf. bygningsreglementets bestemmelser. Bebyggelse inden for byggefelt 3 kan placeres helt eller delvist henover byggefelt 1A. 5.4 Bebyggelse til detailhandel, kontor- og serviceerhverv m.v. skal placeres inden for byggefelt 1A og 1B. 5.5 Rampeanlæg skal placeres inden for byggefelt 1A. 5.6 Bebyggelse til offentlige institutioner, kulturelle aktiviteter, forlystelser, idræts- og bevægelsesaktiviteter med tilhørende servicefunktioner, som f.eks. café, restaurant, frisør, massør skal placeres inden for byggefelt 2 og 3. Etagearealet inden for byggefelt 3 må ikke overstige m Affaldshåndteringsanlæg, varegårde til butikker og lignende skal integreres i bygningskroppene. 5.8 Kontor- og butiksbebyggelsens facade mod Marguerite Vibys Plads skal placeres i en afstand af 1,0 m fra matrikelskel, som vist på kortbilag 1. Kontor- og butiksbebyggelsens facade mod Dirch Passers Allé skal placeres i en afstand af 3,5 m fra vejskel, som vist på kortbilag 1. Facade mod Dirch Passers Allé skal flugte facade på eksisterende bebyggelse (KPMG) langs Dirch Passers Allé efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Kultur- og bevægelseshusets sydvestligste hjørne skal mod Dirch Passers Allé placeres i en afstand af 3,5 m fra vejskel. Det urbane gardin skal placeres på yderside af bygningerne i en bredde, der ikke overstiger 0,5 m. Facadeprincip. Det urbane gardin betragtes ikke som en del af bygningerne. 21

22 Bebyggelsens højde 5.9 Inden for byggefelt 1A må bebyggelse opføres i højst 1 etage, ekskl. kælder Inden for byggefelt 1B og 2 må bebyggelse opføres i højst 6 etager, ekskl. kælder Inden for byggefelt 3 må bebyggelse opføres i højst 3 etager, ekskl. kælder Bebyggelsens højde må ikke overstige kote 40, Kontor- og butiksbebyggelsens højde langs Dirch Passers Allé må ikke overstige kote 35,875. Kultur- og bevægelseshusets højde (for KU.BE 1) langs Dirch Passers Allé må ikke overstige kote 32,5. Kultur- og bevægelseshusets højde (for KU.BE 2) må ikke overstige kote 37,5. Overkanten af det urbane gardin skal minimum ligge i kote 31,855. Det urbane gardin må dog også opføres i ned til 7,5 m over det færdige terræn i mødet med KU.BE

23 6. Bebyggelsens ydre fremtræden bemærkninger Ny bebyggelse 6.1 Ny bebyggelse skal ved udforming, materialevalg og øvrige fremtræden harmonere med den eksisterende, omgivende bebyggelse, således at der opnås en god helhedsvirkning. Facadematerialer og farver 6.2 Kontor- og butiksbebyggelsen skal mod Marguerite Vibys Plads og Dirch Passers Allé fremstå med et urbant gardin. Det urbane gardin skal placeres på ydersiden af bebyggelsen, som vist på kortbilag 1, og skal fremstå med en metalhud, som er delvis gennemsigtig (f.eks. perforeret metalplade, strækmetal eller lignende). Metalhuden er fastgjort på metalprofiler, der skal medvirke til at understrege facadernes lodrette opdeling. Vinduer kan placeres i plan med metalhuden og mindre facadepartier kan udføres i træ eller metal. Principiel udformning af facade (med skift i facadekarakter) mod smøge ved KPMG. Solafskærmning skal integreres i metalhuden. Facade mod smøge ved KPMG kan begrønnes. 6.3 Kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) skal fremstå med facader i glas, beton og metal. 6.4 Kultur- og bevægelseshusets boldbur (KU.BE 2) skal opføres som en let stålkonstruktion. Afløses boldburet af en bygning skal bygningens facader fremstå som beskrevet i pkt Bygningernes facadeforløb skal varieres med lodrette opdelinger og variationer i vinduesproportionering. 23

24 Facaderne skal fremstå som glatte flader, hvor bærende søjler ligger bag facadeplan. 6.6 Butiks- og erhvervsfacader samt facader på kultur- og bevægelseshus skal fremstå åbne ud mod allé og pladser m.v., således at der på gadeplan sikres visuel kontakt mellem udendørs forarealer og stueetagernes publikumsorienterede rum. Vinduesglas i stueetager må ikke være blændede, matterede eller med gitter. Gardinbjælke ved kontor- og butiksbebyggelse. Det urbane gardin 6.7 Der skal etableres et urbant gardin bestående af søjler og en sammenbindende bjælke foroven. Det urbane gardin skal gå fra hjørne til hjørne på bygninger. Bjælken skal indgå som en integreret del af bygningernes facader og skal placeres foran facadeflugt. Overside af bjælke skal flugte overside af facade. De bærende søjler skal ved bygninger skjules bag facadebeklædning. Gardinbjælke ved KU.BE 1. Det urbane gardin skal binde de enkelte bygninger sammen til et hele. 6.8 Det urbane gardins bærende konstruktion skal fremstå ensartet og udføres i samme dimensioner og materiale, enten som lys beton eller stål. Konstruktionen består af lodrette søjler med varierende afstand, foroven afsluttet af en bjælke. Afstanden mellem søjler må maksimalt være 10,0 m. Det urbane gardins søjler må ikke placeres på hjørnet af en bygning. 6.9 Det urbane gardin må, ud over søjler og bjælke, bestå af et bevægeligt og justerbart net-materiale, der hænger ned fra bjælken. På dette net kan der monteres lys, forskellige mønstre, kunstinstallationer m.v. Eventuelt opsat lys må ikke blænde. Tagmaterialer og farver 6.10 Tage skal afsluttes tydeligt ved overgang til facade. Tagflader skal udformes i harmoni med omgivelser og skal tilpasses den øvrige bebyggelse. Søjler må aldrig placeres hvor det urbane gardin skifter retning eller rammer en bygning. Markeringen på illustrationen viser hvordan de bærende søjler i det urbane gardin ikke må placeres. Bygningernes tag må kun fremstå med glas, tagpap eller me- 24

25 Tag på kultur- og bevægelseshuset (KU.BE 1) udføres som et shedtag. Flade tage skal dog beplantes med f.eks sedum (en stenurt) eller mos eller andre grønne planter Der må etableres solfangere/ solceller på tag og facader. Solfangere/ solceller må ikke være til gene for naboer. Værn 6.12 Værn må kun udføres i samme materialer som bygningssider og/ eller i glas eller metal. Skilte og reklamer 6.13 Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningernes arkitektoniske udtryk. Opsætning af skilte kræver byggetilladelse og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der skal udarbejdes en detaljeret skiltevejledning, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen Stilladsreklamer kan tillades tidsbegrænset, såfremt disse ikke har stødende eller provokerende indhold. Gavludsmykninger og -malerier kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. En tilladelse efter denne bestemmelse forudsætter dispensation efter planlovens 19 og Ubebyggede arealer bemærkninger Opholdsarealer 7.1 Det ubebyggede areal skal anlægges til offentligt tilgængeligt grønt areal i form af en bypark. Arealet skal fremstå som et samlet, sammenhængende terræn i sammenhæng med omgivelserne. Arealet skal beplantes, terrænmæssigt bearbejdes og forsynes med stier, så de rekreative formål tilgodeses, og der sikres et offentligt tilgængeligt grønt areal af høj kvalitet med græs, buske, træer samt rekreative udfoldelsesmuligheder, i princippet som vist på kortbilag 2 og Forarealer mellem bygningerne og Dirch Passers Allé og Marguerite Vibys Plads skal udføres i niveau med bebyggelsens stueetage og fortovet, og med belægning i sammenhæng med omgivelserne. 25

26 7.3 En væsentlig del af beplantningen skal bestå af træer og planter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, og som sikrer naturoplevelser gennem blomstring, bærsætning og løvfald samt udgør et attraktivt levested for insekter, fugle og andre dyr. 7.4 Der må ikke opføres bygninger inden for det ubebyggede areal. 7.5 Indretning af det ubebyggede areal, herunder terrænregulering, belægninger, beplantning, møblering og belysning m.v. skal ske i overensstemmelse med en samlet plan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Den samlede plan skal udarbejdes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Krav til opholdsarealer fastsættes i forhold til ejendommens anvendelse. Anvendelse % Familieboliger 50 Kollegie- og ungdomsboliger, 30* samt ældre- og plejeboliger Institutioner til børn og unge 50* Andre institutioner, erhverv og 10 undervisning *Krav til opholdsarealer i tilknytning til offentlige servicetilbud og almennyttige formål, herunder plejeboliger samt daginstitutioner og skoler mv., kan fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Tilgængelighed for alle 7.6 De ubebyggede arealer skal udformes under størst mulig hensyntagen til handicappedes færden, i princippet som vist på kortbilag 4. Nødudgange og tekniske installationer 7.7 Nødudgange og tekniske installationer, som f.eks. ventilationsafkast skal integreres i terræn, og må ikke fremstå som selvstændige elementer i landskabet. Nødudgange og tekniske installationer skal udformes, i princippet som vist på kortbilag 5. Hegn 7.8 Der må ikke opsættes hegn mellem ejendommene. Der kan dog opføres et urbant gardin, jf. pkt. 6.7, 6.8 og 6.9, der binder bygningerne sammen og er placeret i princippet som vist på kortbilag 1 og 2. Bevaringsværdig beplantning 7.9 Bevaringsværdige træer, der er over 25 år gamle, må ikke fældes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse af ændringer af bevaringsværdig beplantning forudsætter dispensation efter planlovens 19 og 20. Bevaringsværdige træer er vist på kortbilag 1. Mulighed for beplantning ved parkeringskældre 7.10 Ved etablering af parkeringskældre under ejendommens ubebyggede arealer skal det sikres, at friarealer på terræn over parkeringskældrene kan beplantes med træer. 26

27 Affaldshåndtering 7.11 Areal til affaldsbeholdere, herunder varegård i forbindelse med dagligvarebutik, skal placeres som en integreret del af bebyggelsen. Der skal sikres mulighed for placering og tømning af affaldsbeholdere efter de til enhver tid gældende regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 8. Miljøforhold bemærkninger Lavenergibebyggelse 8.1 Nybyggeri skal opføres som lavenergibygninger. Lavenergibygninger skal mindst opfylde energirammerne for lavenergibygninger klasse 2015 i Bygningereglement Isolering mod støj 8.2 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal isoleres mod støj, jf. de fastsatte grænseværdier i pkt Med det nye BR 2010 ikrafttræden betyder dette, at lavenenergibygninger skal opføres som lavenergibyggeri klasse Kravene i BR 2010 er indarbejdet i Kommuneplan Kravet gælder nybyggeri. Lavenergirammen for kontorer, skoler, institutioner mv. er i henhold til BR10: ( /A) kwh/m 2 pr. år. Befæstelsesgrad 8.3 På friarealet inden for lokalplangrænsen må befæstelsesgraden ikke overstige 75 %. Kommunalbestyrelsen kan dog dispensere fra dette, hvis der udføres andre klimatilpasningstiltag. 9. Transformerstationer og andre forsyningsanlæg bemærkninger 9.1 Bestemmelserne i nærværende lokalplan er ikke til hinder for etablering af de for området fornødne transformerstationer og andre forsyningsanlæg m.v. Materialevalget og udformningen skal passe til områdets karakter. 9.2 Gasledningen, som er vist på kortbilag 1, skal bevares. Det skal sikres, at Frederiksberg Forsyning har mulighed for adgang til anlægget. 10. Grundejerforening bemærkninger 10.1 Ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet har pligt til at være medlem af den tilhørsmæssige, respektive grundejerforening. 27

28 10.2 Grundejerforeningen skal varetage medlemmernes fælles interesser som ejere af parceller inden for området og skal herunder forestå drift og vedligeholdelse af stier, fællesarealer og andre fælles anlæg efter retningslinjer/ vedtægter godkendt af kommunalbestyrelsen. 11. Ophævelser af lokalplan og servitutter bemærkninger Lokalplan nr Lokalplan nr. 141 ophæves for de af nærværende lokalplan omfattede ejendomme, matr. nr. 8c, 8v og del af 8x. Private servitutter 11.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges af planen, jf. planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Se oversigt i bilag 6. I henhold til planlovens 18 (lokalplanens retsvirksninger) bortfalder private tiltandsservitutter, hvis indhold er uforeneligt med lokalplanens konkrete bestemmelser. 12. Forudsætninger for ibrugtagning bemærkninger Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før følgende bestemmelser er opfyldt: Kollektiv varmeforsyning 12.1 Bebyggelsen skal være tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til Frederiksberg Kommunes varmeforsyningsplan. Ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger, kræver dispensation fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Støj 12.2 Bebyggelsen skal udføres og indrettes således, at brugerne i fornødent omfang skærmes mod støj fra veje og parkeringspladser. Primære udendørs opholdsarealer skal placeres eller afskærmes mod trafikstøj, således at støjbelastningen ikke overstiger 58 db(lden). 28

29 Støjniveauet med svagt åbne vinduer må for institutioner ikke overstige 46 db(lden). Støjniveauet med lukkede vinduer må ikke overstige 33 db(lden). For kontorer må støjniveauet indendørs ikke overstige 38 db(lden). Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 7 (2007) Affaldshåndtering 12.3 Der skal være etableret affaldshåndtering i henhold til pkt Parkering 12.4 Der skal være etableret parkeringspladser til biler og cykler i henhold til pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9 og Opholdsarealer og stier 12.5 Der skal være etableret opholdsarealer og stier i henhold til pkt. 4.2, 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 7.6, 7.7 og 7.8. Grundejerforening 12.6 Der skal være etableret en grundejerforening i henhold til pkt og

30 13. Retsvirkninger bemærkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen og offentliggørelsen heraf må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Dette er lokalplanens endelige retsvirkninger jf. planlovens 18. I henhold til planlovens 48 kan ejere af ejendomme, der ifølge lokalplanen er udlagt til offentlige formål, under visse forudsætninger kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, således at dispensationen ikke meddeles på bekostning lokalplanens principielle ideer om karakter og anvendelse. 14. Vedtagelse bemærkninger Således vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, den 26. november 2012 Jørgen Glenthøj borgmester / Ulrik Winge by- og miljødirektør 30

31 2,5 m 3 m KPMG 9 m 8x 1 m 8x 8y 25 m 3 23 m 7 m 24 m Marguerite Vibys Plads 36 m 8c 1A 3,5 m 1 m 1B 32 m Dirch Passers Allé 10 m 2 8v 64 m 6ax 8t 8b 24 m min. 12 m Solbjerg Have 8k 8q 8i N Grænse for lokalplanen Byggelinie 8s Byggefelt 1A Byggefelt 1B, 2 og 3 Påbudt facadeflugt Eksisterende /Fremtidigt skel Urbant gardin Byggeretligt skel Skel der udgår Gasledning m 1:1000 Bevaringsværdig beplantning LOKALPLAN 177 Kortbilag 1 Arealanvendelse By- og Miljøområdet

32 Ske llin je KPMG r ga KU.BE2 Legezone 70 nt ba Ur Flugtvej din je lin el Sk Urbant ga rdin Zen zone Helsezone Pulszone Kontor- og butiksbebyggelse Performancezone IN DL EV ER KU.BE1 Kultur- og bevægelseshus nt ba Ur V E AR G IN in rd ga H RC DI S PA RS SE Madzone LÉ AL VA RE IN DL EV ER IN G HC HC P N 0 Grænse for lokalplanen Adgang til bygninger Handicapbilparkering på terræn Ind- og udkørsel for biler Cykelparkering på terræn Ind- og udkørsel for cykler m LOKALPLAN 177 Kortbilag 2 Illustrationsplan 1:1000 By- og Miljøområdet

33 KU.BE2 Kontor- og butiksbebyggelse KU.BE1 N + 7,2-8,2 meter + 4,2-5,2 meter +1,2-2,2 meter + 6,2-7,2 meter + 3,2-4,2 meter + 0,2-1,2 meter + 5,2-6,2 meter + 2,2-3,2 meter + 0,0-0,2 meter m 1:1000 LOKALPLAN 177 Kortbilag 3 Terrænforhold By- og Miljøområdet

34 De handicappedes adgang til området kan foregå på strækningerne markeret med promille. Disse strækninger alene overholder de lovmæssige krav til tilgængelighed. KPMG 25prom. KU.BE2 Legezone 25prom. 50prom. 25prom. Marguerite Vibys Plads 25prom. 25prom. 60prom. 250prom. 60prom. 100prom. 70prom. 50prom. Kontor- og butiksbebyggelse 60prom. 40prom. 25prom. 25prom. Dirch Passers Allé 40prom. KU.BE1 Kultur- og bevægelseshus 25prom. 40prom. 25prom. 25prom promille - Nem adgang, overholder tilgængelighedskrav 50 promille - Begrænset adgang, overholder ikke tilgængelighedskrav promille - Besværlig adgang, overholder ikke tilgængelighedskrav promille - Ingen adgang, overholder ikke tilgængelighedskrav Mulig adgang m 1:1000 LOKALPLAN 177 Kortbilag 4 Bevægelsesmuligheder for handicappede By- og Miljøområdet

35 Indtag og afkast må ikke manifestere sig som elementer i landskabet Eksempel på afkast fra nabogrunden KPMG Eksempel på udgang fra kælder fra nabogrunden KPMG LOKALPLAN 177 By- og Miljøområdet Kortbilag 5 Principper for placering af ventilationsafkast og nødudgange

36 Bilag 6 Servitutredegørelse Servitutredegørelse i henhold til planlovens 15, stk. 2 og 18 vedrørende matr. nr. 8v, 8c og 8x af Frederiksberg: Nedenstående servitutter ophører: Internt nr. Dato Omhandlende Dokument om ekspropriation Dokument om ekspropriation Lokalplan Lokalplan 162 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges af planen, jf. planlovens 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. 36