Bilag 2 DEMOGRAFISK UDVIKLING OG SÆRLIGT PLEJEKRÆVENDE GRUPPER

Transkript

1 Sundhed & Omsorg Dato: Sagsnr.: 11/2001 Dokumentnr.: 44 Sagsbehandler: Morten Jessen Hansen Bilag 2 DEMOGRAFISK UDVIKLING OG SÆRLIGT PLEJEKRÆVENDE GRUPPER 1. BAGGRUND I forbindelse med Plejeboligstrategi Handlingsplan for plejecentre og plejeboliger ønsker afdelingen for Pleje & Omsorg en vurdering af udviklingen i behovet for antallet af plejehjemspladser i 2015 og 2025, samt hvor mange af disse kan forventes at være særligt plejekrævende. Følgende notat beskriver indledningsvis de faktorer der kan forventes, at kunne påvirke udviklingen i det forventede plejebehov. Efterfølgende vurderes plejeboligbehovet i Aabenraa Kommune på baggrund af den forventede udvikling i plejebehovet og afsluttende opsamles notatets vurderinger. Notatet er opdateret i januar 2012 med udgangspunkt i et bedre datagrundlag, hvorfor der vil være mindre afvigelser i forhold til behovet af plejehjemspladser, sammenlignet med tidligere præsenteret materi- ale. 2. MODEL FAKTORER FOR PLEJEBEHOV Overordnet set er der tre primære faktorer der påvirker udviklingen i det forventede plejebehov: Demo- grafi, Sundhedstilstand og Funktionsniveau. Således er ældrebefolkningens størrelse og alderssammensætning, dens sundhedstilstand og funktionsbetydningsfulde determinanter for udviklingen i ressourceforbruget af sundhedsydelser, evne de mest pleje- og omsorgsydelser til de ældre 1. Figur 1 er en illustration af sammenhængene mellem de nævnte faktorer i forhold til det forventede plesundhedstilstand og funk- jebehov, samt de udviklingstendenser der kan forventes at påvirke demografi, tionsniveau. Figur 1. Faktorer der påvirker plejebehovet Flere ældre + + Behandling / Diagnostik Sundhedsadfærd Uddannelsesniveau BEHANDLINGS- BEHOV + OPGAVEOVER- DRAGELSE + Velfærdsteknologi Rehabilitering PLEJEBEHOV Kilde: Bygger på Lund et al (2005) 1 Lund et al (2005) 1

2 Af figuren fremgår og + som den forventede påvirkning af plejebehovet, således at en pil med indikerer en udvikling der vil være med til at reducere plejebehovet og + beskriver hvor udviklingen medfører et øget plejebehov. I følgende afsnit 3-5 vil relationen til og den forventede påvirkning af plejebehovet blive uddybet nærmere. 3. DEMOGRAFISK UDVIKLING Gruppen af 65-årige og derover vil i 2040 udgøre ca. 30 % af borgerne i Aabenraa Kommune, mod blot 17,8 % i Fremskrivningen som er foretaget af Danmark Statistik, er bl.a. baseret på, at fertiliteten for kvinder stiger til 1,9 i 2040, hvorefter den er konstant, Ældre lever ikke blot længere, de bliver også yngre Professor i geriatri, Dr. Med og Overlæge Marianne Schroll (2002) at middellevetiden stiger til 83,6 år for mænd og 86,4 for kvinder i 2049, og at den samlede indvandring på ca er konstant frem til Med udgangspunkt i ovenstående antagelser om befolkningsudviklingen forventes antallet af borgere i Aabenraa Kommune i 2010, 2015 og 2025, at fordele sig som det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Demografisk udvikling fordelt på aldersgrupper i Aabenraa Kommune Alder Antal borgere Antal borgere Antal borgere I alt 0-64 år år år år Total år Kilde: Den højere andel af borgere over 65 år forventes umiddelbart at medføre et større behandlings- og plejebehov med udgangspunkt i gruppens nuværende forbrug af sundheds- og plejeydelser. 4. SUNDHEDSTILSTAND Befolkningens sundhedstilstand påvirkes primært af nye diagnoser, behandlingsformer, borgernes sundhedsadfærd, samt den generelle samfundsudvikling. Afsnit beskriver kort de overordnede udviklingstendenser og deres påvirkning af borgernes sundhedstilstand og indflydelsen på det forventede plejebehov. 4.1 Sundhedsadfærd - Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse har en positiv indvirkning på sundhedstilstanden og funktionsevnen, med her tilhørende faldende behov for behandling og pleje og dermed mindskede udgifter 3. Således bliver borgernes sundhedsadfærd en vigtig parameter for udviklingen i de nye ældre generationers funktionsniveau. Udviklingen i ældres sundhedsadfærd inden for rygning og motion har indtil for nylig været positiv, mens der fortsat er øget brug af alkohol. Samtidig har der været en stigning i andelen af overvægtige personer blandt de midaldrende 4. De kommende generationer af ældre forventes overordnet, at have en gennemsnitlig bedre sundhedstilstand som konsekvens af en gennemsnitlig forbedret sundhedsadfærd. 4.2 Behandling og diagnostik En tidligt stillet diagnose og øget eller ny behandling kan føre til en forbedring af borgernes sundhedstilstand og således en gennemsnitlig reduktion i plejebehov og senere behandlingsbehov og dermed færre Lund Nielsen et al (2005) p. 8 4 Kjøller et al

3 udgifter til pleje og sundhed. Såfremt behandlingen blot fører til overlevelse, men med nedsat funktionsevne vil mere effektiv behandling føre til et forøget plejebehov 5. Det er dog den overordnede vurdering at udviklingen på behandlingsområdet generelt vil have en positiv effekt på det gennemsnitlige funktionsniveau og borgernes sundhedstilstand generelt. 4.3 Samfundsudvikling og uddannelsesniveau Audun-Olsen et al beskriver i Nye tider - nye ældre: ældre sagens fremtidsstudie. Forkortet udgave, 1. oplag de samfundsmæssige forhold de kommende ældregenerationer er vokset op under 6. De årige havde vanskelige kår under depressionen i 1920 erne og 30 erne. Generelt har gruppen et lavt gennemsnitligt uddannelsesniveau og var beskæftiget med hårdere manuelt arbejde. De årige oplevede overgangen fra landbrug til industrien i byerne, men var fortsat beskæftiget med hårdere manuelt og ensformigt arbejde. Der skete samtidig en mindre udvikling i uddannelsesniveau og kvinderne begyndte så småt at indfinde sig på arbejdsmarkedet. De årige voksede op med social tryghed, rigeligt med arbejde og mulighed for uddannelse. De årige er gennemsnitligt højere uddannede end de ældre generationer og op mod 90 % af kvinderne er aktive på arbejdsmarkedet. Mellem den ældste og yngste aldersgruppe er den gennemsnitlige levetid steget med år, hvilket kan se som udtryk for en forbedret sundhedstilstand forårsaget af et generelt højere uddannelsesniveau og heraf følgende ændret sundhedsadfærd. Således bliver forventningen at den fortsatte udvikling i uddannelsesniveauet og bedre uddannede ældregenerationer vil have en positiv indvirkning på det generelle funktionsniveau og deraf følgende plejebehov for fremtidens ældre. 5. FUNKTIONSNIVEAU Funktionsevnen kan defineres som evnen til at kunne gennemføre en række praktiske daglige aktiviteter, både af fysisk karakter (badning, påklædning, toiletbesøg) og af mere funktionel karakter (transport, indkøb, husarbejde) 7. Funktionsniveauet er således et udtryk for i hvilket omfang den enkelte kan forventes at være selvhjulpen. Et lavt funktionsniveau vil medføre et højt plejebehov. Der er mange hypoteser om aldring og overlevelse, der kan lægges til grund for analyser af, hvordan ældres gennemsnitlige funktionsevne ændres over tid. En forestillingsmodel er, at den øgede levetid medfører flere ældre med nedsat funktionsevne, fordi befolkningen overlever dødelige sygdomme længere mod et liv med funktionsnedsættelse til gengæld. En anden forestillingsmodel indebærer, at funktionstabet Ældres boligproblem er ikke som for tidligere ældregenerationer et bolignødproblem, for mange er der snarere tale om at boligen er blevet en byrde; er et boligoverskudsproblem. Lektor og Arkitekt Bente Lindstrøm først indtræder i de sidste leveår før døden uanset alderen. Længere levetid medfører flere funktionsdygtige år, og når funktionsnedsættelsen sætter ind, er der ikke så mange år tilbage at leve i. Endelig kan forekomsten af funktionstab være uændret. Udviklingen i funktionsevne vil så i høj grad være afhængig af, hvordan sygdomme bliver behandlet og forebygget 8. En norsk undersøgelse viser, at der er sket en forbedring af det fysiske funktionsniveau fra 1984 og frem og at den kraftigste stigning er hos de 67+årige. En undersøgelse af helbredet hos ældre i udvalgte OECD-lande, fandt at den øgede gennemsnitlige levetid følges op af flere år uden alvorlig funktionsnedsættelse. En gennemgang af 16 amerikanske undersøgelser viste et fald i omfanget af færdighedstab i 5 Lund Nielsen et al (2005) p. 8 6 Audun-Olsen et al (2006) 7 Odd Petersen et al (2005) p Lund Nielsen et al (2005) p. 22 3

4 perioden 1982 til 1999 i USA. Én af undersøgelserne viste desuden et fald i antallet af ældre på institutioner fra 6,8 til 4,2 %, samt et fald i antal ældre med funktionsbegrænsning på 1,7 % om året 9. Yderligere internationale studier viser, at sygeligheden og funktionsnedsættelsen blandt ældre er faldet og fortsat ser ud til at falde 10. En dansk undersøgelse viser, at der siden 1987 er sket en markant stigning i andelen af 60+ årige med god funktionsevne og at flere 65+ årige lever længere uden funktionsindskrænkning end tidligere 11. Der er således flere studier der indikerer en forbedring af funktionsniveauet for ældre over 65 år, så de ældre således både lever længere og bedre. I det norske studie har man søgt at vurdere funktionsevnens betydning for ressourceforbruget ved, at estimere de fremtidige udgifter til blandt andet pleje og omsorg. Man opstillede tre forskellige scenarier for udviklingen i funktionsniveauet; konstant, eksponentiel og lineær. Den konstante udvikling er udtryk for en situation hvor andelen med nedsat funktionsevne er uændret. Hvor den eksponentielle og lineære udvikling er udtryk for et henholdsvis eksponentielt og lineært fald i andelen med nedsat funktionsevne 12. Med udgangspunkt i ovenstående antagelser om udviklingen i funktionsniveauet er tabellerne 2-4 udarbejdet til at afspejle situationen i Aabenraa Kommune ved en tilsvarende udvikling i funktionsniveauet for borgere over 65 år. Tabel 2. Konstant - andel med nedsat funktionsevne 65+ årige Andel med nedsat funktionsevne 25,7 25,7 25,7 25,7 Antal borgere med nedsat funktionsevne Kilde: Lund Nielsen et al (2005), Odd Petersen et al (2005) og egne beregninger 13. En konstant andel med nedsat funktionsevne beskriver således en situation, hvor antallet af borgere med nedsat funktionsevne stiger, som følge af den demografiske udvikling. Tabel 3. Eksponentiel - andel med nedsat funktionsevne 65+ årige Andel med nedsat funktionsevne 25,7 24,1 21,1 19,8 Fald i andel med nedsat funktionsevne i forhold til ,6 4,6 5,9 Antal borgere med nedsat funktionsevne Kilde: Lund Nielsen et al (2005), Odd Petersen et al (2005) og egne beregninger 14. En eksponentielt faldende andel med nedsat funktionsevne beskriver en situation, hvor antallet af borgere med nedsat funktionsevne stiger i mindre grad end forventet på baggrund af den demografiske udvikling. Tabel 4. Lineær andel med nedsat funktionsevne 65+ årige Andel med nedsat funktionsevne 25,7 23,6 19,3 17,2 Fald i andel med nedsat funktionsevne i forhold til ,1 6,4 8,5 Antal borgere med nedsat funktionsevne Kilde: Lund Nielsen et al (2005), Odd Petersen et al (2005) og egne beregninger Lund Nielsen et al (2005) p Odd Petersen et al (2005) p Odd Petersen et al (2005) p Lund Nielsen et al (2005) p. 26, Odd Petersen et al (2005) p ,257*(antal 65+ årige) = antal med nedsat funktionsniveau 14 7*10 12 e -0,131X1-7*10 12 e -0,131Xn = Andel ældre med nedsat funktionsevne, hvor x 1 er udgangsåret og x n er det ønskede år for prognosen. 15 (-0,42577x ,49) (-0,42577x n + 881,49) = Andel ældre med nedsat funktionsevne, hvor x 1 er udgangsåret og x n er det ønskede år for prognosen. 4

5 En lineært faldende andel med nedsat funktionsevne beskriver en situation, hvor antallet af borgere med nedsat funktionsevne vil være tilnærmelsesvis konstant frem mod De tre ovenstående udviklingstendenser er udtryk for hvorledes de i afsnit 4 beskrevne faktorer kan tænkes at påvirke funktionsniveauet for borgere over 65 år frem til Enten er de ældres situation uændret, udsat for en gradvist stigende forbedring eller også er der tale om en kontinuerligt stigende forbedring af funktionsniveauet for ældre over 65 år. 5.1 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi som begreb er blevet introduceret som et forsøg på at finde en overordnet terminologi for en række både kendte og fremtidige teknologiske løsninger, der kan medvirke til, at ældre og personer med funktionsnedsættelser kan opnå øget sikkerhed, tryghed og selvhjulpenhed i forbindelse med den daglige færden i og uden for hjemmet 16. Kirk Jordansen vurderer, at ældre medborgere ved brug af velfærdsteknologiske løsninger vil få en mere værdig alderdom, samt at velfærdsteknologien har arbejdskraftsbesparende perspektiver inden for ældresektoren. Hendes undersøgelse peger på, at der allerede i dag findes velfærdsteknologi, som kan anvendes af borgere med funktionsnedsættelser og bidrage positivt til de pågældendes selvhjulpenhed, tilfredshed, sociale integration og livskvalitet 17. Perspektiverne for velfærdsteknologien og ældre med funktionsnedsættelse er kun begrænset af den investering man vil afsætte til området. Det er dog meget vanskeligt at vurdere hvilken effekt integrationen af velfærdsteknologi i kommunerne vil have på behovet af plejehjemspladser og derfor skal det i denne analyse blot pointeres at udviklingen inden for velfærdsteknologien kan medvirke til, at behovet for plejehjemspladser kan falde i fremtiden. 6. PLEJEBOLIGBEHOV Udviklingen i andelen med nedsat funktionsevne bruges som udgangspunkt til, at afspejle udviklingen i antallet af borgere over 65 år med et plejeboligbehov. Således at et gennemsnitligt fald i andelen med lavt funktionsniveau direkte vil resultere i et lignende fald i andelen af borgere over 65 år med et plejeboligbehov. Yderligere antages det i beregningerne af plejehjemspladser, at der i perioden ikke vil være serviceforbedringer, nye målgrupper eller ny lovgivning. 6.1 Plejehjemspladser Tabel 5 illustrerer den forventede udvikling i antallet af plejehjemspladser, som resultat af den demografiske udvikling og den forventede andel af borgere over 65 år med en konstant andel, et eksponentielt eller lineært fald i andelen med nedsat funktionsevne. Tabel 5. Udvikling i antal plejehjemspladser Udvikling Konstant Eksponentiel Lineær Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. Behovet for plejehjemspladser varierer således fra i 2015 og fra i 2025, alt afhængigt af udviklingen i andelen med nedsat funktionsniveau. Sammenligner man udviklingen i tabel 5, med den prognose for behovet af plejehjemspladser, som KMD udarbejdede i 2008 (Tabel 6), ses det at KMD s vurdering ligger 30 pladser højere i 2015 end udviklingen i antal pladser ved en konstant andel af borgere med et nedsat funktionsniveau. 16 Kirk Jordansen (2009) p Kirk Jordansen (Master) (2009) p. 82 5

6 Tabel 6. KMD s 2008 prognose for plejehjemspladser Prognose Plejehjemspladser Kilde: KMD 2008 prognose. Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. KMD s prognose tog udelukkende udgangspunkt i den demografiske udvikling og har således ikke beskrevet alternative udviklingstendenser. Forskellen mellem KMD s prognose og prognosen for en konstant andel med nedsat funktionsniveau skyldes, at KMD tog udgangspunkt i 2008 med 377 pladser og indeværende prognose har taget udgangspunkt i de 377 eksisterende plejehjemspladser i Således har den indledende forventede stigning i behovet for plejehjemspladser i KMD s prognose ikke resulteret i et øget antal plejehjemspladser, hvorfor KMD s prognose i det store hele kan sammenlignes med hypotesen om en konstant andel af ældre over 65 år med et nedsat funktionsniveau. Supplerer man fremskrivningen af plejeboligbehovet i tabel 5, med en justering af fordelingen mellem aldersgrupperne med udgangspunkt i udviklingen af middellevetiden, får man følgende udvikling (tabel 7). Argumentet for at foretage denne justeringer bygger på en forventning om, at gennemsnitsalderen på kommunens plejehjem vil være svagt stigende i takt med udviklingen i middellevetiden, hvorfor aldersfordelingen forskydes svagt i perioden og dermed også plejeboligbehovet. Tabel 7. Udvikling i antal plejehjemspladser, justeret i forhold til middellevetid Udvikling Konstant Eksponentiel Lineær Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. 6.2 Særligt plejekrævende grupper På baggrund af en tilbagemelding fra flertallet af plejehjemmene i Aabenraa Kommune, antages det at ca. 47 % af beboerne kan karakteriseres som særligt plejekrævende. Med udgangspunkt i en fast andel af særligt plejekrævende, illustreres antallet af særligt plejekrævende beboere, i forhold til de tre førnævnte udviklingstendenser i funktionsniveauet, i tabel 8. Tabel 8. Udviklingen i antallet af særligt plejekrævende beboere Særligt plejekrævende Konstant Eksponentiel Lineær Note: Det antages at 47,2 % er særligt plejekrævende Da andelen af særligt plejekrævende er fast, følger antallet af særligt plejekrævende beboere selvsagt udviklingen i antallet af plejehjemspladser. Af tilbagemeldingerne om særligt plejekrævende beboere fremgår der samtidig fire overordnede grupperinger: Demens, Hjerneskadede, Handicappede og Psykisk sygdom. Såfremt udviklingen inden for ovenstående grupperinger for borgere over 65 år er modsatrettet den generelle positive udvikling i sundhedstilstanden og funktionsniveau, vil andelen af særligt plejekrævende beboere kunne forventes at stige. 6

7 Den forventede udviklingen i andelen af borgere over 65 år med demens er illustreret i tabel 9, hvoraf det fremgår at andelen vil være svagt eksponentielt stigende over tid 18. Således forventes andelen med demens at stige fra 8,1 % i 2010 til 9,5 % i Tabel 9. Udviklingen i andel og antal af borgere over 65 år med demens 65+ årige Antal borgere med demens Andel borgere med demens 8,1 8,1 8,9 9,5 Kilde: Videnscenter for demens og egne beregninger 19. Som resultat af manglende opgørelser af og viden om udviklingen inden for grupperingerne Hjerneskadede, Handicappede og Psykisk sygdom er det ikke muligt, at differentiere udviklingen i antallet af berørte borgere. Ifølge rundspørgen dækker de demente ca. 70 % af de særligt plejekrævende borgere på plejehjem i Aabenraa Kommune. Næststørste gruppe er de hjerneskadede med en andel på ca. 16 %, efterfulgt af ca. 8 % med psykiske sygdomme og ca. 4 % handicappede beboere. Lader man udviklingen i demenstilfælde være fremskrivningen for særligt plejekrævende boere, både på grund af den store andel såvel som den manglende viden om udviklingen for de øvrige grupperinger, ses tendenserne i tabel 10. Tabel 10. Antal af særligt plejekrævende beboere Særligt plejekrævende Konstant Eksponentiel Lineær Note: Den gennemsnitlige andel af særligt plejekrævende borgere er estimeret til 48 % i 2025, mod 47,2 % i 2010 og Ifølge prognosen vil der således kun være en mindre forøgelse i andelen af særligt plejekrævende beboere i perioden fra 2010 til Aflastningspladser Vinge og Kilsmark argumenterer for en opgaveoverdragelse til kommunerne fra sundhedsvæsenet, som konsekvens af blandt andet accelererede behandlingsforløb, der forventes at have en direkte effekt på behovet for aflastningspladser i kommunerne 20. Udviklingen i aflastningspladser kan således ikke forventes at følge den overordnede udvikling i behovet for plejehjemspladser, som følge af flere ældre med et gennemsnitligt forbedret funktionsniveau. Tabel 11 illustrerer to udviklingstendenser i antallet af aflastningspladser, hvor det konstante behov er udtryk for en direkte sammenhæng mellem den demografiske udvikling for borgere over 65 år og antallet af aflastningspladser, mens det stigende behov er udtryk for et skøn om yderligere ca. 2 ekstra aflastningspladser om året frem til 2025, som konsekvens af en øget opgaveoverdragelse. Tabel 11. Antal aflastningspladser Antal aflastningspladser Konstant behov Stigende behov Koch og Bennedsgaard estimerede i maj 2009, at behovet for aflastningspladser ville være 30 i 2015 og 40 i 2021 i Aabenraa Kommune, på baggrund af den forventede udvikling i antallet af uhensigtsmæssige 18 Videnscenter for demens (2010) 19 5,72*10-24 e 0,0,3X = Udviklingen i antallet af 65+ årige med demens, hvor x er året for prognosen. 20 Vinge og Kilsmark (2009) p. 75 7

8 indlæggelser, færdigbehandlede patienter og rehabiliteringsforløb 21. Estimatet fra maj 2009 ligger lidt lavere end skønnet for det stigende behov af aflastningspladser i indeværende prognose. Det er vurderingen at der vil være et stigende behov og at man således bør tage udgangspunkt i en forventet stigning på ca. 2 aflastningspladser pr. år frem til OVERKAPACITET? Ovenstående beregninger og forventninger til det fremtidige plejeboligbehov bygger på, at den nuværende kapacitet på 377 plejehjemspladser og 24 aflastningspladser er i overensstemmelse med behovet for pladser i Aabenraa Kommune. Med udgangspunkt i den nuværende garantiventeliste, hvor ingen eller meget få borgere står i venteposition, kan man argumentere for at den eksisterende kapacitet er for stor. Man vil med rette kunne forvente at en række borgere med behov for en garantiplads i en kortere periode ville skulle stå på venteliste. Derfor kan man opstille en række yderligere scenarier der viser det fremtidige behov for plejehjemspladser, hvis man tager udgangspunkt i en overkapacitet i 2010 på henholdsvis 10, 20 og 30 pladser. Tabel 12. Udvikling i antal plejehjemspladser med en overkapacitet på 10 pladser Udvikling Konstant Eksponentiel Lineær Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. Behovet for plejehjemspladser varierer således fra i 2015 og fra i 2025, med udgangspunkt i en overkapacitet på 10 pladser, alt afhængigt af udviklingen i andelen med nedsat funktionsniveau. Tabel 13. Udvikling i antal plejehjemspladser med en overkapacitet på 20 pladser Udvikling Konstant Eksponentiel Lineær Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. Behovet for plejehjemspladser varierer således fra i 2015 og fra i 2025, med udgangspunkt i en overkapacitet på 20 pladser, alt afhængigt af udviklingen i andelen med nedsat funktionsniveau. Tabel 14. Udvikling i antal plejehjemspladser med en overkapacitet på 30 pladser Udvikling Konstant Eksponentiel Lineær Note: udviklingen i 65+ årige og renset for aflastningspladser. 21 Koch og Bennedsgaard (2009) 8

9 Behovet for plejehjemspladser varierer således fra i 2015 og fra i 2025, med udgangspunkt i en overkapacitet på 30 pladser, alt afhængigt af udviklingen i andelen med nedsat funktionsniveau. Det er således yderst relevant at vurdere det nuværende antal plejehjemspladser i forhold til en eventuel overkapacitet, da denne overkapacitet blot vil blive mere udtalt i forbindelse med fremskrivningen af plejehjemspladser, som følge af den demografiske udvikling. 8. REDUKTION I EFTERSPØRGSEL EFTER PLEJEHJEMSPLADSER SOM FØLGE AF ET SPECIAL- & REHABILITERINGSCENTER Et andet element der kan påvirke udviklingen i behovet for plejehjempladser er en aktiv indsats for at reducere efterspørgslen efter pladser. Et eksempel på en sådan indsats kan eksempelvis være indførslen af et døgnrehabiliteringstilbud, som foreslået i forbindelse med etableringen af et Special- & Rehabiliteringscenter i Aabenraa Kommune. Der findes ingen direkte evidens for at et døgnrehabiliteringstilbud kan forebygge behovet for en plejehjemsplads, hvorfor der i indeværende notat blot kan arbejdes med en række antagelser om en forventet effekt af det foreslåede rehabiliteringstilbud. Det antages at omlægningen fra traditionel aflastning til døgnrehabilitering, med effekt fra 2015, vil kunne forebygge behovet for 1 plejehjemsplads pr. 2 helårs døgnrehabiliteringspladser. Dette forhold svarer til at 5 % af brugerne, ved en belægningsprocent på ca. 80% med et gennemsnitligt forløb på ca. 30 dage, vil opleve at få forebygget behovet for en plejehjemsplads. Fastholdes den nuværende fordeling mellem aflastnings- og rehabiliteringspladser på 2 til 5, således at rehabiliteringspladserne udgør 60% af kapaciteten på et Special- & Rehabiliteringscenter, vil effekten være som illustreret i figur 2 (orange stiplede linje) i forhold til en overkapacitet på 20 pladser (grøn linje). Figur 2. Udvikling i antal af plejehjems-, rehabiliterings- og aflastningspladser Eksponentiel udvikling Et spænd fra i 2025 Eksponentiel udvikling med overkapacitet på 20 pladser Eksponentiel udvikling med overkapacitet på 20 pladser og efterspørgselsreduktion Etableringen af et Special- & Rehabiliteringscenter forventes først at kunne få effekt fra 2015, således at der i 2015 vil kunne forebygges ca. 10 plejehjemspladser som konsekvens af det nye døgnrehabiliteringstilbud. I 2025 er antallet af formodede forebyggede plejehjemspladser steget til ca. 16, som følge af kapacitetsudvidelsen af aflastnings- og rehabiliteringspladser frem mod 2025 (jf. tabel 10 stigende behov). Forskydningen i behovet for plejehjemspladser, som følge af en reduceret efterspørgsel, er illu- 9

10 streret i figur 2 i forhold til en overkapacitet på 20 pladser, som vurderes at være den maksimale realistiske overkapacitet. 9. OPSAMLING Når det fremtidige behov for plejehjemspladser skal bestemmes, må der tages højde for, at gruppen af ældre er i forandring. En række faktorer har ifølge tidligere danske og internationale undersøgelser vist sig at have betydning for ressourceforbruget, heriblandt den demografiske udvikling, sundhedstilstand og det heraf følgende funktionsniveau 22. Den demografiske udvikling vil føre til, at antallet af ældre i fremtiden stiger både absolut og relativt. Bekymringen er, at en større andel af ældre vil betyde øgede udgifter til både sundhedsvæsenet og pleje/omsorgssektoren i kommunerne, og at der vil opstå et stort pres på plejehjemmenes kapacitet. Denne udvikling modsvares til dels af en gradvis forbedring af den gennemsnitlige sundhedstilstand for borgere over 65 år, og i forlængelse heraf en reduktion i andelen af ældre med nedsat funktionsniveau. I nærværende prognose er ovennævnte faktorer, der forventes at ville påvirke udviklingen i plejeboligbehovet, blevet præsenteret. Der er på denne baggrund blevet skitseret tre hypoteser om sammenhængen mellem den forventede udvikling i funktionsniveauet for borgere over 65 år og behovet for plejehjems- samt aflastningspladser. De tre hypoteser om udviklingen i funktionsniveauet; konstant, eksponentiel og lineær, er samlet i tabel 15. Tabel 15. Samlet skøn for behovet af plejehjemspladser Plejehjemspladser Konstant heraf aflastningspladser Eksponentiel heraf aflastningspladser Lineær heraf aflastningspladser Kilde: Egne beregninger Flere af de omtalte undersøgelser har påvist, at der er sket et fald i andelen af befolkningen over 65 år med funktionsnedsættelse. Det er på denne baggrund vurderingen at den mest realistiske hypotese er den svagt eksponentielt faldende udvikling i andelen af borgere med nedsat funktionsevne for borgere over 65 år. Hvorfor det anbefales at det samlede omfang af plejehjemspladser bør være ca. 462 i 2015 og ca. 589 i 2025, medmindre der i 2010 er en overkapacitet af plejehjemspladser (jf. afsnit 7. OVERKAPACITET?) eller at man gennem oprettelsen af et Special- & Rehabiliteringscenter bliver i stand til at reducere efterspørgslen efter plejehjemspladser (jf. afsnit 8. REDUKTION I EFTERSPØRGSEL EFTER PLEJEHJEMSPLADSER SOM FØLGE AF ET SPECIAL- & REHABILITERINGSCENTER). 22 Lund Nielsen et al (2005) p

11 Såfremt ovenstående antagelser holder vil behovet være som præsenteret i tabel 16. Tabel 16. Samlet skøn for behovet af plejehjemspladser med 20 pladsers overkapacitet og en forventet effekt af et Special & Rehabiliteringscenter Plejehjemspladser Konstant heraf aflastningspladser Eksponentiel heraf aflastningspladser Lineær heraf aflastningspladser Kilde: Egne beregninger Således bliver der tale om et muligt spænd i antal plejehjemspladser fra (inklusiv rehabiliterings-/aflastningspladser), afhængigt af niveauet af overkapacitet og forebygget efterspørgsel, i Det formodede spænd i plejeboligbehovet har dannet grundlag for rammerne i udarbejdelsen af handleplanerne i Plejeboligstrategien og kan som sådan genfindes i strategien, som de planlægningsmæssige pejlemærker planerne er udformet efter. 11

12 10. LITTERATUR Audun-Olsen, Jette, Rasmussen, Lisbeth, Michelsen, Jes. Nye tider - nye ældre: Ældre Sagens fremtidsstudie. Forkortet udgave, 1. oplag. Ældresagen Goul Andersen, Jørgen. Velfærd som problem eller velfærdsproblemer?. Social Kritik Jastrup, Morten, Born, Mette og Leisner, Ida. Fremtidens ældre: Det betaler sig at forebygge sygdomme, ældre bliver måske ikke så dyre som ventet. Teknologirådet Jørgensen, Kasper. Forekomsten af demens hos ældre opgjort i forhold til hele landet samt regioner. Nationalt Videnscenter for Demens Kirk Jordansen, Inger. Velfærdsteknologi: Ambient Assisted Living Technology. Masterafhandling Aarhus Universitet Kirk Jordansen, Inger. Velfærdsteknologi Selvhjulpen med ny teknologi. Hjælpemiddelinstituttet Kjøller, Mette, Juel, Knud og Kamper-Jørgensen, Finn. Folkesundhedsrapporten Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Koch, Aase og Bennedsgaard, Helle. Plejeboligstrategi særlige grupper. Aabenraa Kommune Lund Nielsen, Marie, Odd Petersen, Lars, Danneskiold-Samsøe, Bent og Helene Ibfelt, Else. Fremtidens ældre Scenarier for udgifterne til sundhed og pleje. DSI Odd Petersen, Lars, Hauschildt Juhl, Henrik, Danneskiold-Samsøe, Bent, Lund Nielsen, Marie og Rønnow Lodahl, Sussi. Sundheds- og plejeudgifter til ældre: Scenarier for fremtiden. DSI Vinge, Sidsel og Kilsmark, Jannie. Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling: Belyst via interviewundersøgelse blandt hjemmesygeplejersker samt statistiske analyser af udviklingen på udvalgte somatiske områder. DSI 2009 Aabenraa Kommune og Rambøll. UDKAST til Plejeboligstrategi og frem til 2025 Handlingsplan for plejecentre og plejeboliger Registre Danmarks Statistik 12