Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Transkript

1 6. mødedag, torsdag den 13. marts Dagsordens punkt 31. Forslag til forespørgsel om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysiske aktive. (Landstingsmedlem Lene, Knüppel, Demokraterne) (1. behandling) Mødeleder: Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Og vi går over til næste dagsordenspunkt. Det næste dagsordenspunkt det er punkt 31. Det er: Forslag til forespørgselsdebat om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive. Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne. Værs'go. Lene Knüppel, Demokraterne. Idræt er sundt. Eller måske skulle jeg hellere sige: Motion er sundt. Der er nemlig stor forskel på idræt og motion. Det er ikke sundt at udsætte sin krop for ekstreme idrætsudfoldelser. Det er således ikke sund at gennemføre Tour de France, det er ikke sundt at løbe marathon, og det er ikke sundt at gennemføre en Ironman i triatlon. Men det er sundt at træne til disse ting gennem daglig fysisk aktivitet. For mange borgere kan det være svært at overskue hvornår der skal være tid til at dyrke 15 til 30 minutters motion hver dag. Det er derfor også vigtigt at forstå, at motion ikke kun udføres når man tager løbetøjet på. Motion kan man dyrke hele dagen. Gå, eller tag cyklen i skole og på arbejde, tag på vandretur og jagt, eller på mountainbike eller kajaktur i vores smukke natur. Mulighederne er 1

2 mange. Det gælder altså om at få indarbejder motionen i de daglige gøremål. På den måde kommer man hurtigt op på 30 minutters motion hver dag. Og der er ingen tvivl om, at vi skal se at komme i gang alle sammen. Og vi skal indarbejde de gode motionsvaner så tidligt i livet som muligt. Prøv blot at høre dette uddrag fra folkesundhedsprogrammet, der er Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden i perioden 2007 til Jeg citerer: Grønlandske skolebørn ligger, sammenlignet med skolebørn i andre europæiske lande, i top, med hensyn til overvægt. 20% af drengene i blev i 2002 vurderet til at være overvægtige, mod 19% af pigerne. Relativt set, er der flest overvægtige skoleelever i bygderne, hvor henholdsvis 31% af drengene og 33% af pigerne er overvægtige. Endnu værre bliver det næsten, når man hører dette uddrag af Inussuk, Arktisk Forskningsjournal nr. 1/2006 med titlen Unges trivsel i Grønland Rapporten vedrører årige skoleelever. Jeg citerer: En stor del af de unge i undersøgelsen deltager i idrætsaktiviteter eller er fysisk aktive i fritiden, og drenge er generelt mere fysisk aktive end priser. En meget stor gruppe er dog så fysisk inaktive, at det kan være en trussel for helbredet. I alt 53% af pigerne og 28% drengene dyrker ikke idræt eller motion hver uge. Det er skræmmende oplysninger og tal, som vi politikere er nødt til at forholde os til og reagere på. Jeg finder det særligt urovækkende, at over halvdelen af pigerne og knap hver tredje af drengene ingen idræt eller motion dyrker. Som rapporten fastslår, så er dette truende for helbredet. Demokraterne finder det derfor påkrævet, at vi i fællesskab drøfter hvordan vi kan få reduceret disse tal, og få motiveret flere børn og unge, ikke mindst pigerne, til at være mere fysisk aktive. Én mulighed kunne være at øge antallet af idrætstimer i folkeskolen. Det er Demokraterne varme 2

3 tilhængere af. Et tiltag i denne forbindelse kunne være at indføre mere fysisk aktivitet i skolerne. I Askim i Norge er det besluttet, at eleverne skal være fysisk aktive mindst 15 minutter hver skoledag. En anden mulighed er, at vi tager en beslutning om, at der skal gøres en særlig indsats for at få flere piger til at dyrke sport i idrætsklubberne. Og det bør undersøges, hvilke sportsgrene som i særlig grad tiltrækker pigerne. I den forbindelse er det vigtigt, at indsatsen sker både lokalt og på landsplan, og at de unge selv medinddrages i processen. Det er vigtigt, at vi lytter til hvad deres egne ønsker er, i forhold til forbedrede muligheder for at dyrke motion. For at få de gode ideer samlet sammen, med henblik på at prioritere indsatsen på dette område, foreslår jeg at der nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, bestående af fagfolk som kan komme med forslag til Landsstyret om, hvor indsatsen skal sættes ind. Her til sidst vil jeg pointere, at jeg er bekendt med at temaet Kost og fysisk aktivitet er en del af folkesundhedsprogrammet, og at to af målene indenfor dette område handler om at skabe ramme for fysisk aktivitet, og fremme handlekompetence, i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet. Både jeg og resten af Demokraterne er enige i disse smukke målsætninger. Men som med så mange andre af Landsstyrets målsætninger, så eksisterer de kun på papir, og ikke i praksis. Lad os sammen være kreative, og få de smukke målsætninger ført ud i livet. Jeg håber på en engageret debat. Tak. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Vi siger tak til Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 3

4 Tommy Marø, Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke, Siumut. I begrundelsen for denne forespørgselsdebat fremfører forslagsstilleren, at det gælder om at få indarbejdet motion i de daglige gøremål, samt at det gælder om at indarbejde gode motionsvaner, så tidligt i livet som muligt. Disse holdninger er Landsstyret helt enige i. Derfor er der også i skolereformen Atuarfitsialak taget højde for at indarbejde sundhed, både sund levevis, sund kost og motion i de mål, der er gældende for undervisningen. Dette fremgår af læringsmålene i faget personlig udvikling, der er et obligatorisk fag med undervisning på samtlige trin i folkeskolen. Som bekendt er også de enkelte læringsmål obligatoriske for den undervisning, der sker på skolerne. Ligeledes vil sundhed generelt også blive indarbejdet i det igangværende reformarbejde med Meeqqerivitsialak. Der er udarbejdet informationsmaterialer til gravide, forældre og børneinstitutioner, hvor kost og sunde bevægelsesvaner ses i en sammenhæng. Desuden er skoleelever tilgodeset på alle tre trin med dette fokus på forskellig vis gennem udsendte materialer senest skal nævnes Det sunde spil, målrettet aldersgruppen 4-10 år, hvor børn leger sig til viden om sund kost og fysisk aktivitet i dialog med voksne. Dette spil er tillige udbudt via de handlende, således at familien kan gå i dialog sammen om kostvaner og fysisk aktivitet. Viden om sund livsstil mellem børn og voksne, såvel i skolen, fritiden som i hjemmet er en væsentlig forudsætning for sundere vaner. De 10 kostråd, som er den råde tråd i PAARISA s/ernæringsrådets tiltag indeholder også råd om bevægelse i dagligdagen. Der er under folkesundhedsprogrammet Inuuneritta aktuelt planlagt en række informative og debatskabende TV-udsendelser om sund kost og fysisk aktivitet, herunder også for målgruppen børn og unge. Desuden uddeler Inuuneritta Puljen midler til lokale initiativer indenfor Folkesundhedsprogrammets forskellige indsatsområder, herunder kost og fysisk aktivitet. Forslagsstilleren fremfører endvidere i relation til folkeskolen, at en mulighed for at motivere flere 4

5 børn og unge til mere fysisk aktivitet kunne være at øge antallet af undervisningstimer i idræt i folkeskolen. Det er muligt, at en forøgelse af timetallet vil føre til større motivation hos børn og unge, men Landsstyret skal her anføre, at denne mulighed eksisterer i dag, idet de enkelte kommuner selv fastsætter det årlige timetal i de enkelte fag. Et af de vigtige fag i den sammenhæng er de lokale valg. Formålet med de lokale valg er, at eleverne opnår indsigt og alsidig færdigheder inden for fire fagområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang, bevægelse og drama. Med hensyn til at gøre en særlig indsats for at få flere piger til at dyrke sport i idrætsklubber, som forslagsstilleren har anført, skal bemærkes, at der i dag gives tilskud til idræt, der ikke er eliteidræt, men idræt i bred forstand med det formål at fremme det sundhedsmæssige velfærd hos børn og unge. Så alt i alt er der taget mange initiativer til at fremme motivationen for børn og unge til at være fysisk aktive, både i skolemæssigt regi og indenfor Folkesundhedsprogrammet. Landstyret finder, at de igangværende aktiviteter er tilstrækkelige, men vil selvfølgelig følge udviklingen og på den baggrund eventuelt tage nødvendige initiativer. Med disse bemærkninger ønsker jeg Landstinget god debat. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Nu er det partiordførerne. Doris Jakobsen, Siumut. Værs'go. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Om vi er børn, unge, voksne eller gamle har vi alle brug for at være fysisk aktive og især idræt, idet det giver velvære, glæde og ikke mindst styrke. 5

6 Når det er sagt, har Siumut følgende kommentarer til forslaget fra Demokraternes Landstingsmedlem Lene Knüppel. Siumut mener at idræt eller fysiske aktiviteter bør starte allerede i børneinstitutionerne, således at børn allerede dér bliver vant til disse aktiviteter, og måske får vilje og lyst til at dyrke idræt, når de bliver voksne. Naturen her er ideel til fysiske aktiviteter. For eksempel kan gåture fra børneinstitutionerne eller frikvarteret på skolen bruges til præsentation af aktiviteter, de ellers ikke er vant til, så frikvarterene kan blive endnu sjovere. Disse muligheder kan sagtens bruges som fysisk undervisning under skolernes undervisning i menneskelig udvikling. Der er også muligt at undervise børnene i Inuit s idrætslege, som også kan indgå i skolernes og vore bestræbelser på bevarelsen af vores kultur. Det at træne i Inuit s idrætlege er ikke let, man skal være tålmodig og det fordrer, at man forlanger noget af én selv. Simut mener som Landsstyret, at det er muligt at indordne disse i undervisningen under menneskelig udvikling. Derudover vil Siumut opfordre kommunerne at udvikle idrætslige ordninger på institutionerne ved for eksempel danne specielle idrætsbørneinstitutioner. Vi vil endvidere opfordre kommunerne at undervisningen i idræt optimeres ved samarbejde mellem kommune og skole. Der er mange børn, der spiser sundt, men det er heller ikke særsyn, at børn i dagligdagen drikker sodavand og spiser slik og andet usundt. Hvis de skal undgås under og efter skolegangen, så er oplysningskampagner eller projektundervisning gangbare muligheder. Siumut mener også, at det er godt, at kommunerne selv har mulighed for at starte kantine på skolen, som Ukaliusaq-skolen har gjort det her i Nuuk, netop med den intention at børnene får sund mad på skolen, og vi mener at den form for ordning burde være flere af langs kysten. 6

7 Oplysningsudsendelser i TV om sund mad og om hvordan kroppen kan trænes er efter vores overbevisning gode initiativer. Disse er støtteværdige tiltag ses og er af interesse for befolkningen. Til sidst skal vi fra Siumut sige, at vi vil være med til at arbejde for at forbedre sundheden hos befolkningen gennem optimering af idræt, og ikke mindst at formindske overvægtsproblemerne her i landet. Med disse bemærkninger ønsker vi Landstinget god debat. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Det var Doris Jakobsen, Siumut. Næste bliver Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Værs'go. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit er også fortalere for at menneskerne i vores samfund, skal være sunde. Det er også derfor, at Inuuneritta blev iværksat efter initiativ fra Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit mener, at der er mange forskellige måder at aktivere børnene og de unge på. Det nemmeste er de børn, som selv har aktive forældre. I disse tilfælde bliver børnene tit også fysisk aktive. Det næste er, når børnene selv har lyst til at være fysisk aktive. Dette gælder heldigvis for de fleste - bare se hvor det myldrer i skolegården i frikvarteret. Opdragelsen til et fysisk aktivt liv kan påvirkes i væsentlig grad ved, at alle børnehaver og skoler indarbejder daglige fysiske aktiviteter i deres programmer. I USA har man haft gode resultater ved at have fysiske aktiviteter flere gange dagligt kombineret med sund kost. De skoler, der gennemfører disse programmer, får væsentligt mere ud af deres undervisning end andre, der ikke har disse aktiviteter. 7

8 Ved at føre et fysisk aktivt liv, forebygger man mange sygdomme, herunder hjertekarsygdomme og sukkersyge. Desuden vil man igennem hele livet opleve, at man har meget mere positiv energi til at udføre alle sine opgaver. Opgaverne gennemføres som regel også med mere grundighed end ellers. Som landstingsmedlem Lene Knüppel også nævner i sin begrundelse, så er der god grund til at sætte reelle initiativer i gang; herunder også skabe de faciliteter, som er nødvendige for, at det kan blive til virkelighed. Inuit Ataqatigiit mener, at man på alle skoler lige fra 1. klasse til de længerevarende uddannelser uden besvær kan lave en sund pause i undervisningstimerne. Inuit Ataqatigiit mener også, at udbuddet af fritidstilbud med fysiske aktiviteter kan udvides. Derfor er det også meget nødvendigt med at samarbejde og lytte til de børn og unge, der er på de enkelte lokaliteter. Inuit Ataqatigiit har også tidligere haft et forslag fremme om sundere mad på skolerne. Desuden kan man informere meget mere om fordelene ved et sundt liv for alle. Men især overfor dem som er mest modtagelige - nemlig vores børn og unge. De fleste af dem går i skole, og der kan vi nå dem med vores information. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at vi kan være bekendt ikke at gøre noget allerede nu. Undersøgelser viser, at 1/3 af vore skolebørn er overvægtige. Disse overvægtige børn er dem, som vi senere i deres liv skal bruge mange penge på, at behandle i sundhedsvæsenet. Så det drejer sig om forebyggelse og langsigtede, sikre investeringer. Inuit Ataqatigiit mener også at vi fra det offentlige kan gøre mere for at vores dejlige natur udnyttes bedre, herunder også til fysiske aktiviteter, her det også en forudsætning at man har en god kondition. 8

9 Der skal også arbejdes på hvordan vi mere sund mad på skolerne! Inuit Ataqatigiit glæder sig til at samarbejde om et sundere Grønland. Tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Jørgen Ole Nyboe Nielsen, Demokraterne. Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Demokraternes ordfører. Demokraterne finder det positivt, at Landsstyret er enig med Landstingsmedlem Lene Knüppel i det værdifulde i, at børn og unge får indarbejdet motion i dagligdagen. Landsstyret henviser til en del eksisterende muligheder: - Den Gode Skole, der skulle indarbejde sund kost og motion, - Den Gode Børnehave, hvor sundhed bliver indarbejdet - Informationsmateriale til gravide, forældre og børneinstitutioner, hvor kost og sunde bevægelsesvaner ses i en sammenhæng. - Det sunde spil, hvor børn kan lege sig til viden om sund kost og fysisk aktivitet. - PAARISA s og Ernæringsrådets tiltag indeholdende råd om bevægelse i dagligdagen. - Folkesundhedsprogrammet med planlagte informative og debatskabende TV-udsendelser. - Midler til lokale initiativer indenfor Folkesundhedsprogrammets forskellige områder, herunder kost og fysisk aktivitet. - Folkeskoleregi, hvor de enkelte kommuner kan øge antallet af idrætstimer og hvor de enkelte elever ved valg af fag kan opnå indsigt i idræt, udeliv, musik, sang og bevægelse. 9

10 - Tilskud til idræt, der ikke er elitesport. Landsstyret mener, at der med de nævnte programmer er taget skridt til at fremme motivationen for børn og unge til at være fysisk aktive, både i skolemæssigt regi og indenfor Folkesundhedsprogrammet, ligesom Landsstyret ikke finder, at yderligere programmer er nødvendige, men vil følge udviklingen og på den baggrund tage nødvendige initiativer. Dette leder til spørgsmålet om, hvordan Landsstyret har tænkt sig at følge udviklingen på området, herunder hvordan man vil evaluere de tiltag, der iværksættes gennem Folkesundhedsprogrammet m.v., for at se om de har den ønskede virkning. Det er jo desværre ikke givet på forhånd således som Landsstyret tilsyneladende forudsætter, at blot fordi, der er udviklet nogle programmer og tilbud, at børn og unge så automatisk er motiverede til at bruge de opstillede muligheder! Dette gælder ikke mindst den store gruppe af børn og unge, som i dag ingen motion dyrker på trods af de eksisterende tilbud i skoler og idrætsforeninger. Formand for Grønlands Idrætsforbund Nuka Kleemann (1) har i 2005 udtrykt det således: Fysisk inaktivitet er i højere grad end rygning og overvægt en risikofaktor i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. Han fortsætter: Idrætstilbuddet til de inaktive grupper må ikke være en kopi af den almindelige foreningsidræt, men må være tilrettet denne gruppes særlige ønsker og behov. Demokraterne er af den opfattelse, at der ser ud til at være behov for yderligere tiltag, der bedre vil kunne motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive specielt med tanke på den store 10

11 gruppe, som i dag ingen motion får med deraf følgende risiko for overvægt og sukkersyge til følge. Demokraterne vil på ingen måde betvivle værdien af tidligere nævnte eksisterende programmer, dersom disse bliver benyttet på rette måde og i et tilstrækkeligt omfang. Men det er jo netop det vi er usikre på om sker i virkelighedens verden. Vi finder det derfor nødvendigt at få oplyst i hvor stor grad programmerne bliver benyttet lokalt, og hvilken indflydelse dette har på børn og unges sundhedstilstand. Afslutningsvis støtter Demokraterne landstingsmedlem Lene Knuppels forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af fagfolk, der hurtigst muligt skal komme med forslag til Landsstyret om, hvor indsatsen skal sættes ind, således at børn og unge motiveres til at være mere fysisk aktive. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Tak til Jørgen-Ole Nyboe Nielsen. Og den næste er Kristian Jeremiassen, Atassut. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Lene Knüppels forslag til forespørgselsdebat om, hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive: Børns sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. For at forældrene kan leve optimalt op til deres ansvar for deres børn, er det vigtigt at vi både på kommunalt plan og på landspolitisk plan, er en af de meget vigtige forudsætninger at der er gode familiepolitiske tiltag, herunder de lovgivningsmæssige rammer. Nærværende efterlyses der løsningsmuligheder for at vore børn og unge i det grønlandske samfund kan blive motiveret til fysisk aktivitet. Ud over forældrenes egen motivation, er der ifølge vores mening i ATASSUT mange måder, hvorpå samfundet kan understøtte forældrene i forhold til deres 11

12 børns sundhed og livsstil. Det handler i høj grad om at tænke sundhed, herunder kost- og motionsvaner, ind i hverdagens forskellige aktiviteter, herunder i dagtilbud, skoler, fritidsordninger, idrætsforeninger, m.m. Fællesskabet og de fælles værdier i samfundet skal ifølge vores mening være drivkraften for at få børnene og de unge til at tænke og handle sundt. Der skal her tages hensyn til at der kan være forskellige vilkår børnene og de unge lever under. Selvom det heldigvis tyder på at de fleste forældre har overskud til at drage hensyn til at deres børn hurtigt lærer hvilke fordele der er ved at være fysisk aktiv og spise sundt, er der forældre der desværre ikke har tilstrækkelige ressourcer til at lære børnene og de unge om fordelene. Derfor mener vi i ATASSUT at alle omkring børnene og de unge i nærmiljøet må tage hensyn til børnenes og de unges forudsætninger, når der laves handlingsplaner m.m. Det er derfor rigtig godt at man, i forbindelse med den gode skole, bevidst arbejder for at sikre at samtlige børn har gode muligheder for fysisk udfoldelse samt sunde kostvaner. Og fra ATASSUT ser vi med fortrøstning frem til at blive præsenteret for de initiativer der vil være omkring fysisk aktivitet og gode kostvaner hos førskolebørnene. For det er bevist at det i vid udstrækning primært er i barndommen og de tidlige ungdomsår, at voksenlivets sundhedsvaner fastlægges. Hvis børn i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige vaner, er der grund til at tro, at disse vil vare ved også i voksenlivet. Og omvendt er der risiko for at de sundhedsskadelige vaner, der grundlægges tidligt, har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet. Derfor mener vi at enhver kommunal eller privat institution, som i høj grad har med børnene og de unge mennesker at gøre, bør have klare politikker omkring koordineret indsats for fysisk aktivitet og gode kostvaner. Derudover ser vi fra ATASSUT med spænding på hvordan de initiativer der er forbundet med folkesundhedsprogrammet, bliver ført ud i livet. 12

13 På landspolitisk plan kan man, ifølge vores mening i ATASSUT, understøtte forældrenes og nærmiljøets indsats ved at give de rigtige lovgivningsmæssige rammer samt ved at prioritere de fysiske forhold der er behov for for at børnene og de unge kan udfolde sig fysisk. Set i forhold til de klimatiske forhold vi lever under i det Grønlandske samfund, er det derfor vigtigt at der, ud over de naturgivne muligheder vort land tilbyder, er sikret gode indendørs faciliteter i alle institutioner og skoler. Uden at vi fra ATASSUT tilslutter os forslagsstillerens forslag om at der skal dannes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, skal vi dels rose institutionerne og skolerne for deres indsats frem til nu og samtidig opfordre alle der er omkring børnene og de unge i deres nærmiljø til at indgå i dialog, således at forældrene pædagogerne, pædagogmedhjælperne, lærerne og lokalpolitikerne, i fælleskab kan etablere gode og frugtbare politikker omkring fysisk aktivitet samt gode kostvaner hos børn og unge. Det var hvad vi fra ATASSUT havde at bidrage med til nærværende forespørgselsdebat. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Og det var Kristian Jeremiassen fra Atassut. Og den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Værs'go. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med interesse kommentere Landstingsmedlem Lene Knüppel s forslag til forespørgselsdebat således: Kattusseqatigiit Parti vil helt klart samarbejde med på enhver tiltag mod et sundere liv i landet, uafhængigt af hvilket parti, der står for oplæg. 13

14 Det er jo sandt, at nogle af vores børn og unge i de seneste desværre ikke får tilstrækkelige motion. Dette samt tekniske udstyr m.m. udgør en stor del af samfundets udvikling. Ikke mindst medfører usunde kostvaner også til overvægt. Kattusseqatigiit Parti er derfor enige i, for det første, større tiltag for udvidelse af idræt i folkeskolen, hvor det ellers er kommunens eget ansvar. Vi mener derfor også der i højere grad bør foretages initiativer til flere oplysningskampagner om fordelene ved motion og fysisk aktivitet i børnehaver. Hvorfor Kattusseqatigiit Parti også værdsætter Landsstyrets underretning om kommende oplysningskampagner i TV om større bevidsthed om et sundere liv, sunde kostvaner samt motion. Kattusseqatigiit Parti vil opfordre til flere af disse oplysningskampagner, ikke blot i TV, men også flere løbende udsendelser i radioen, for at opnå en mere succesrige efterlevelsen af disse. Til sidst, vi har altid ment at større støtte samt tilskud til idrætsudøvere kan bane vejen for børn og unges interesse for idræt. Taget et sundere liv i betragtning er fysisk aktivitet en nødvendighed, navnlig i administrative virksomheder, specielt i Grønlands Hjemmestyre samt kommunerne, om det så blot er ganske kort tid om dagen. Med disse bemærkninger har vi kommenteret debatoplægget samt Landsstyrets besvarelse. 14

15 Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Og nu er det forslagsstilleren Lene Knüppel med en besvarelse. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Tak. Jeg vil sige mange tak for de meget konstruktive bemærkninger der er kommet, både fra Landsstyret og fra alle Landstingets partier til min forelæggelsesdebat. Det er jeg rigtig glad for. Jeg er også meget glad for, at man kæder det her emne med fysisk aktivitet sammen med sund kost, fordi de hænger jo meget sammen. Og flere partier har været inde på vigtigheden af, at børnene får sund kost i skolerne. Og det er jo et emne som vi tidligere har debatteret meget her i Landstinget, og hvor der heldigvis, som en begyndelse, er indført en skolemadsordning. Men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Demokraternes side mener, at der er afsat for få midler til den ordning, for at alle skolerbørn og alle skoler kan få glæde af den. Og det er en ting som vi meget gerne vil arbejde videre med, og som vi jo tidligere har stillet forslag om. Med hensyn til Landsstyrets bemærkninger, der vil jeg særlig sige, at jeg glæder mig over, og glæder mig til, den kommende oplysningskampagne i TV omkring kost og fysisk aktivitet, både for børn og for voksne. Der er også mange aktiviteter og programmer i gang allerede, og det synes jeg er positivt. Og det er noget som jeg og Demokraterne værdsætter. Og i den forbindelse der er det jo vigtigt, som Landsstyret selv er inde på, at man følger udviklingen, og så eventuelt tager nye initiativer, hvis der skulle vise sig at være behov for det. Og netop med hensyn til at følge udviklingen, så må jeg tilslutte mig Atassuts bemærkninger om, at man vil gerne have konkretiseret, hvordan de her initiativer i folkesundhedsprogrammet bliver ført ud i livet. Hvad kommer der konkret ud af det? Og fra Demokraternes side, hvor man har gjort opmærksom på, at der også er et behov for at man får evalueret de her programmer efterfølgende, 15

16 for at se hvad der virker, og hvad der ikke virker. Så det vil jeg gerne opfordre til, at man fra Landsstyret side følger op på, så vi kan se forhåbentlig nogle positive resultater af det hårde arbejde der har været lagt i og for sundhedsprogrammet på plads og det initiativer der findes i folkeskolen iøvrigt. Så synes jeg, at Landstyret slipper lidt henover det her med, at det er et særligt problem, at specielt piger ikke dyrker særligt meget motion, hvor man henviser til. Vi giver jo tilskud til idrætten og det er vi allesammen jo enige om, at det er en god ting. Det vil vi gerne være med til og det hjælper dem som allerede er motiveret, og allerede har meldt sig ind i det forskellige fodboldklubber, skiforening m.m. Men jeg tror ikke på, det tror jeg heller ikke der som mange andre der gør, der tror, at større tilskud vil få det inaktive bevæge hen til fodboldklubben. Derfor at jeg mener, at der er behov for en særlig indsat for den stor gruppe unge, som idag ikke gøre noget for at få noget motion. Det drejer sig altså over halv delen af pigerne og en trejde del af drengene og de risikere jo, at få hjertekarsygdomme. De risikerer, at blive overvægtige og de risikerer, at få et dårligere liv i almindelighed. Derfor er jeg meget glad for Demokraternes henvisning til Nuka Kleemann, som netop har været inden på den her emne med det inaktive. Hvad han har sagt, som formand for Grønlands Idrætforbund, at der er behov for særligt indsats for den her gruppe for at få dem motiveret nogle særlig aktiviteter for dem og det kan være, hvor man har nogle særlige hold for overvægtige børn, hvor de spiller bold sammen, hvor de ikke fylder sig markenaliseret, men de sammen med nogle andre, som også vejer lidt for meget. Så det håber jeg, at man vil tænke på i det videre arbejde. Så jeg glad for, at alle partier vil gerne arbejde videre med det her ting. Siumut kommer ind på blandt andet, at man vil gerne arbejde med for at forbedre sundheden og optimere idrætten og være med til at mindske overvægtsproblemerne der er og det synes jeg er meget positiv. 16

17 IA nævner et spændende eksempel fra USA, hvor man har haft nogle klasser, hvor man har kombineret fysisk aktivitet og sund kost, hvor det har vist sig, at de unge efterfølgende fik bedre karakter i skolen. Jeg har fornyelig set et tv-program fra Danmark, hvor man har haft den samme type forsøg og hvor som man vil arbejde videre med tilsynladende lægger der ikke nogen endelig resultater fra forsøget i Danmark, men det viser bare vigtigheden af den fysiske aktivitet kombineret med sund mad og specielt i skolerne og institutionerne. Så kommer IA s ordføre ind på en anden vigtig ting netop, at det er nødvendig, at vi lytter til de unge selv og høre hvad deres ønsker og behov er og det kommer Demokraternes ordføre også ind på. Det vigtig, at de unge selv bliver gjort medansvarlig og følger et ejerskab til aktiviterne. Det skal være sjovt, at motionere. De skal være med til at skabe fælleskab og det skal ikke være noget, som vi propper ned over hovedet på dem. Så er jeg også glad for Demokraterne støtter min ide om en arbejdsgruppe. Det der er desværre ikke tilslutning til, men baggrund af alle det positive tilkendegivelser der kommet, så synes jeg alligevel, at der er mange ideer, som Landsstyret som har mulighed for og arbejde videre med eller uden arbejdsgruppe. Jeg er også glad for Atassut udmeldinger om, at det er vigtigt, at alle deltager i det er arbejde med og for motiveret børn og unge til at blive mere fysisk aktiv. Det gælder særligt forældrene, som har et stor ansvar for selv og gøre noget for deres børn. Men det gælder også alle andre som har med børn og gøre i institutionerne, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger og der udover til diverse fritidsaktiviteter bagefter skoletid. Til sidst vil jeg gerne ønske vores Grønlandske deltagere, som har vundet medalje ved Arctic Winther Games. Tillykke med disse og jeg vil gerne sende en hilsen til alle de unge, som deltager 17

18 ved Arctic Winther Games lejene. Det vil jeg fordi de nemlig er gode rollemodeller for deres jævnaldrene, fordi de er gode ambassadøre fra Grønland. Det er sådanne et konkret eksempel på, at unge mennesker tager ud i verden og dyrker deres sport og er med i et fællesskab og jeg synes, vi kan være rigtig stolte, at de unge vi har der deltager i Arctic Winther Games i øjeblikket. Det var min foreløbige bemærkninger - tak. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne Vi siger tak til Lene Knüppel Demokraterne. Tommy Marø, Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke, Siumut Det til partiernes ordføre deres udmeldninger det jeg har lagt mærke til fuld ud, som foreslags stilleren Lene Knüppel har kommenteret er der ikke mere at kommentere, men vil takke på vegne af Landsstyret for det gav også et stort input således at vi i Landsstyret med hensyn til vores børn og unge såfølge også voksne for et sådanne liv med hensyn til at vi har større fysisk aktiviteter af det forskellige udmeldninger som er meget indholds ige er meget interessante. Men vi ser også med spændninge frem til fra Landsstyrets side at for to år siden så var det i Landstinget at man stillede forslag om et skolepasningsordning og bedre sund livstil for vore børn og unge og det initiativer man har taget at det der skulle gennemføres, fordi vi har viden om, at vi i 2006 til 2007, at der er for kommuner der har været med i skolespisningsordninger mellem Landsstyret og håber på, at der indføres skolebespisningsordning i flere folkeskoler har vist muligt hos alle således, at man får sund kost der at disse initiativer vil fortsætte. Landsstyret er meget opmærksom på det og følger med den opfordre til at den ordning bliver fuldt op, for hvis vi alene ser på sidste år med hensyn til tv interview hos børn i hvor stort omfang skoleeleverne idag i deres pauser køber forskellige madvare og usunde madvare i butikkerne og stadigvæk spiser mens de er på skolen. Der er forældrene i stort omfang medansvarlig med hensyn 18

19 til at vore børn for sundt kost og skal bane vejen for det. Og jeg håber på, at man på folkeskolerne med hensyn til at indførelse af skolemadsordningen vil medføre gode resultater således at det i fremtiden baner vej for, at børnene i fremtiden kan komme til at spise mere sundt mad og endelig med hensyn til at vi bliver mere fysisk aktive som man har været udnyttet i snart flere år og det er at børn der ikke er tilmeldt i idræt i dagligt at de i sommer perioden kan have fysiske aktivitet ved at tag imod fodboldskole, tilbuddet i sommer perioden fordi det er forbold organisation der har lavet en ordning hvor man laver fodboldskole ordninger og det er tilbud til børn og unge i byer og bygder og ikke til voksne og i år så er det også tilbud der vil blive afgivet til det største delen af bygderne således at børn der vil være med i fodboldskolen og så vil man også kunne gennemføre kursus, hvor fodboldskole lærerene og i løbet af sommeren så giver man også større tilbud til børn således at de også kan gennemføre håndbold i sommer perioden. Og det er også taknemligt at idræts organisatione i større omfang med hensyn til vore der børn i det daglig ikke udøver idræt at man får inddraget børn mere i disse aktiviteter. Med disse korte bemærkninger har jeg sagt tak til her i forbindelse med forslag til forespørgelsdebat fra Landstingsmedlemmernes meget indholdsrige deltagelse og vi håber så på at mødet kan have gavn af disse i vores videre arbejde og jeres vidner om at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie Arkalo Abelsen har nogen tillæg udover det jeg har sagt. Jeg siger tak til forslagsstilleren Lene Knüppel og den positiv modtagelse af hendes forslag fik. Astrid Fleischer Rex, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Famile, Kultur, Uddannelse og Kirke. Og for inden vi går videre til næste, så skal jeg lige læse at i Landstingets møder så er det almindelig kutyme at mødelederen skal bruge samtlige navne, efternavne i forbindelse med henvendelser til mødedeltagerne i salen. Den næste der har bedt om ordret det er Landsstyret medlem for Famile og Sundhed. 19

20 Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut. Tak. Jeg siger også tak til foreslagstilleren Lene Knüppel fra Demokraterne, fordi hun har fremsat noget der er så essentielt og betjeningsfuld i forbindelse med Inuuneritta, hvor i forbindelse med vores arbejde har været meget opmærksom på det der bliver nævnt her. Under min rejse i Sydgrønland og samtlige steder i forbindelse med møderne med forebyggelses konsulenterne og med møder udvalgende at alle disse intentioner i Inuuneritta bliver taget alvorlig i det forskellige lokale befolkninger. Især de unges forældre og ældredel ligesom er samles om idrætten og udøvere idræt, alle disse aktiviteter og når vi så har samlet kommunerne sammen til storkommunerne hvor at det så vil også blive optimeret yderligere og det der bliver fremhævet af debattyderene det ikke kun er tv at vi også skal bruge, ikke skal kun bruge tv at vi også skal bruge radio.vi vil også bruge pjercer i forbindelse med oplysningskampagnien, det vi er stærkt opmærksom på det er med hensyn til det dententioner i Inuuneritta at det helle tiden kan tilpasses og vorderes i overtiden. Og som jeg allerede har sagt så er det så forebyggelses konsulenterne i Sydgrønland i forbindelse med samtalerne med disse så har jeg lovet dem at vi fra centraltrawl ligesom i højere grad skal uddelegere det forskellige planer til kommunerne således at der ikke sker dobbelt arbejde. Her i Inuuneritta så det forskellige intentioner som strækker sig over hele livet det vi har jo ingen ressourcer til at realisere alle disse, men vi bliver nødt til af prioritere for at realisere det enkelte intentioner og så er det så spørgsmål, hvornår vi fra centraltholdt har planer med hensyn til oplysningskampagniet igennem medierne. Med disse tillægsord skal jeg blot bemærke at det er vi meget optimistiske i forbindelse med mit besøg i sydgrønlandske kommuner hvor forebyggelses arbejdet også forkussere på mere fysiske aktivitet. 20

21 Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie. Den næste er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit, værsågod. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit har intet imod, at vi etablere en arbejdsgruppe, men da det her er ikke en beslutningsforslag vi vil helst hen til Landsstyret om at få nedsat en arbejdsgruppe der kom med forslag, om hvad vi gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysiske aktive og hvordan vi motivere alle til at spise sund kost, men især målrettet mod børn og unge. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Dernæst er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Værsågod. Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jeg vil fra Demokraterne side sige, at vi meget glad for at der er flere partier med hensyn til skolebespisningsordning. Også ser den som en noget vigtigt og det er også meget glædeligt at Landsstyremedlemmet kommer også ind på skolebespisning. også ærger sig over at det der bliver oprettet bliver udnyttet alt for lidt. Fra Demokraterne mener vi, at man fra central burde ellers arbejde mere for med hensyn til at skolebespisning bliver gjort oblikatorisk for alle skoler. Her tænker vi på, at børn og unge bliver opfordret til at være mere fysiske aktive her er det meget vigtigt, at i barn der kommer i skolen efter at have spist morgenmad. At vedkommendet kommer i skolen, såfølge et barn der kommer i skolen efter at have spist og ikke er sulten at de så bliver opfordret til at udøve idræt det vil man få gode resultater af. Men et barn der ikke har spist at, som er sulten og som man opfordre vedkommendet, det vil være frustrerende. 21

22 Derfor med hensyn til skolebespisning den værdsætter vi meget fra Demokraternes side, men indhold til vores mening, så mener vi, at vi ellers skulle have bevilget flere midler, fordi der er afsat for få midler henhold til vores mening. I nogle byer så koster det at købe noget mad i kantine jeg mener at den ordning burde ændres således børn der ikke har råd de for at det også har mulighed for at spise mad og derudover med hensyn til den kommene, stor kommune, så vil vi gerne opfordre dem til at det alvorligt indføre skolebespisning i samtlig skoler og jeg håber så for at alle vil udnytte denne mulighed. Mange tak. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Efterfølgende er det Doris Jakobsen, Siumut. Værsågod. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Der er forskellige erfaringer i skolen. Det har vi kendskab til, hvor man har haft emne uge f. eks. om vand, hvor vigtigt det er med vand. Når vi så har haft det emne om dette, så bliver børnene optaget af vandet hvor det lige som siger lysten til saftevand eller sodavand, alle disse tiltag kan være små, men som kan have stor effekt for børnene. Derfor i forbindelse med dette sundhedsprogrammer, som foregår i skolerne skal det fortsættes, men vi må også tænke på nogle børn som umildbart ikke har råd til en form for en betaling af deres mad, eller hvor de så ikke kan gå hen i kiosken, fordi de ikke har råd. Det skal man også være opmærksom på i det forskellige kommuner, at disse børn som er placeret således skal have mulighed og så er det derudover en sjov måde at dyrke idræt det skal også kunne oplæres børnene i så i forbindelse med persolig udvikling, hvor det så bliver man er begyndt bruge musikken til denne form for motion, hvor så det altså er fag for dem der studere motion eller musik. 22

23 Så er der også andre som udmildbart kan tages i anvendelse til undervisning af børnene således børnene under frikvarterne kan oplæres i forskellige lege således at det bliver mere sjovt at holde frikvarter. Også udenfor skoletiden efter fritiden således at de kan bruge naturen mere er sjovere efter en undervisning i disse lege, jeg synes at man er opmærksom på disse muligheder i skolerne således at vi kan opfordre børnene mere fysiske aktivitet. Og så er der én af partierne, det er nok Kattusseqatigiit Partiiat, at der interville idræts aktiviter i forskellige virksomheder og så i uddannelsesinstutionerne, også i skoler altså denne form for et aktivitet skal kunne udvikles i fremtiden, også fordi befolkningen ligesom blive interesseret i disse aktiviteter. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Doris Jakobsen Demokraterne. Og hermed er vi færdig med punkt 31 foreslag til forespørselsdebat om hvad vi kan gøre for at motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive. Således at Landstingsmedlemmerne og Landsstyret medlemmerne har fået et godt input. De så har fået noget ud af. Næste punkt bliver så punkt 34 forslag til forespørgselsdebat om status på psykiatrien og principdebat om den fremtidigt organisering og udvikling af tilbud psykiatriske patienter. 23