Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns
|
|
- Børge Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samspil og dialog Af Bjarne Thannel Børns sig positive og frugtbare samværssituationer. Og det selv om alle betingelser for det er til stede, fx ved at barnet i en plejefamilie har kompetente omsorgspersoner til rådighed. Tværtimod opleves det undertiden, som om at barnet ønsker konflikter, at det har lyst til at være på tværs, lige fra det slår øjnene op om morgenen, og at det bevidst provokerer, indtil man bliver vred og skælder ud. Det ender så som regel med, at de voksne bliver sure og skælder ud og barnet bliver ked af det alle har det dårligt, og hvis er skylden? Når det er slemt, kan vi tænke:»barnet har det dårligt, det skal i behandling«. Og man undrer sig. Hvorfor har barproblemadfærd Det er den umiddelbare og gensidigt oplevede kontakt, der får barnet til at udvikle sig, og som danner grundlag for glæde, lyst og livsduelighed. Men hvad gør man med et barn, der fylder én med negative følelser? Børns problemadfærd og negative følelsesmæssige reaktioner ses ofte som udtryk for problemer stammende fra barnets livshistorie. Barnet har måske oplevet utilstrækkelig omsorg, traumatiske situationer, overgreb eller vold. Dette påvirker naturligvis barnet negativt og sætter sine spor i dets følelsesliv, og barnet vil på mange måder fremstå som utilpasset og vanskeligt. Den almindeligste måde at forstå sådant et barn på er, at det har det dårligt med sig selv. Den uhensigtsmæssige, negative eller selvødelæggende adfærd ses som symptomer på barnets tidligere oplevede følelsesmæssige belastninger. Samtidig er barnet ofte ikke afgørende i stand til selv at skabe 6 Nr
2 En af de væsentligste måder, barnet udvikler sin kommunikationsevne på, er ved aktivt at imitere omsorgspersonerne. Barnet har brug for en kontakt, som støtter dets udvikling. net denne adfærd, når det så åben lyst har negative konsekvenser for det selv? Omsorgssvigtet Jeg havde en otteårig omsorgssvigtet dreng i behandling. Keld var ikke en dreng, som jeg umiddelbart kunne lide, da han efter mine normer gjorde et utiltalende indtryk. Han kom noget upræcist i forhold til aftalen sjoskende ind ad døren, som han aldrig lukkede efter sig. Han indledte oftest med at sige, at han var sulten, hvorefter han hev sin ramponerede madpakke frem af skoletasken. Snakkende og smaskende gik han i gang med at fortære rugbrødsmadderne, efterladende sig en god del krummer m.m. på bord og gulv, hvilket tilsyneladende ikke generede ham det fjerneste. Han var nølende og lunken med hensyn til at påbegynde legeterapien, som var grunden til at han kom. Jeg blev temmelig irriteret, hvilket jeg efter bedste evne forsøgte at skjule, men jeg havde dybest set en stor trang til at udøve en skrap omgang grænsesætning inkl. nogle slet skjulte bebrejdelser. Jeg vurderede dog, som de fleste nok ville gøre, at kritik og irettesættelser næppe hverken ville hjælpe ham eller forbedre mit forhold til ham, og selv om han på en vis måde havde brug for at blive korrigeret, ville han nok ikke selv føle, at han voksede af dét. Han ville sandsynligvis trække sig fra kontakten med mig, skuffet som så mange gange før over ikke at føle sig accepteret og holdt af. Spørgsmålene stod i kø. Hvordan kom jeg ud af klemmen på en måde, som gavnede ham? Kunne jeg hjælpe ham uden at kunne lide ham? Kunne jeg komme til at kunne lide ham? Sammenhæng? For at finde frem til det, må vi først forstå hans baggrunden for en sådan adfærd. Den norske psykolog Haldor Øvreeide fortæller os, at de børn, der har størst behov for omsorg, paradoksalt nok har sværest ved at tage imod den. Dvs. at de børn, der har fået mindst kærlighed, også har sværest ved at modtage den, når den endelig er der. Børn er som bekendt (blandt andet jf. Stern, 2000) ikke født som passive og tomme beholdere, som man fylder omsorg i, således at hvis de fik for lidt i de første tre-fire år af tilværelsen, så kan man indhente det forsømte senere ved at give dem en ekstra intensiv dosis fx i en plejefamilie. Børn fødes derimod med en trang til og et potentiale for at indlære måder at kommunikere på. En af de væsentligste måder, barnet udvikler sin kommunikationsevne på, er ved aktivt at imitere omsorgspersonerne. Barnet har brug for en kontakt, som støtter dets udvikling. Barnet opdager faktisk allerede i løbet af dets første dage efter fødslen, at det ved at efterligne eller genskabe omsorgspersonernes adfærd selv kan igangsætte en kontakt med dem. Spædbørn deltager altså aktivt i socialt samspil nærmest fra fødslen (Rye, H.: 1997). Herved påbegyndes skabelsen af de kommunikationsmønstre, som efterhånden bliver typiske for det specifikke barn med dets specifikke forældre. Primært derfor udvikler mennesker deres personligheder forskelligt, og jo yngre barnet er, des lettere er det at påvirke dets kommunikationsudvikling og dermed dets personlighedsudvikling enten i en sund eller i en forstyrret retning, sådan som det let ender for de omsorgssvigtede børn. Barnets personlighed udgøres altså Nr
3 for en væsentlig del af disse kommunikations- og samspilsmønstre, som i begyndelsen er meget enkle, og som efterhånden bliver mere nuancerede. Hvert barn udvikler sin egen kommunikationsmodel, som Øvreeide (2000) kalder barnets selv/andre-billede. Dette selv/andre-billede indeholder barnets erfaringer med og dermed dets forventninger til, hvordan kommunikationen og samspillet med både forældrene og alle andre kan foregå. Lussing eller kys Disse forventninger til, hvordan kommunikation foregår, er ganske vanskelige at ændre primært af én grund: behovet for tryghed. Tryghed for et barn er ikke kun at modtage den nødvendige omsorg og dermed føle sig tryg. En i realiteten endnu større tryghed for barnet er forudsigelighed. At barnet ved, hvad det kan forvente sig. Og så er det i modsætning til, hvad man som voksen ofte tror, faktisk mindre væsentligt (men selvfølgeligt ikke uvæsentligt), om resultatet ender med en positiv eller en negativ følelse. Forudsigeligheden er det helt afgørende for barnet. Reidun Hafstad (Hafstad, Reidun: Kursus i Horsens. 2002) sætter det på spidsen ved at sige, at en forudsigelig lussing er mindre skadelig end et uforudsigeligt kys. Dvs. at genkendelse er overordnet anerkendelse. Uforudsigelige, fx sindslidende mødre medfører veldokumenterede problemer for deres børn (Ahlgreen, 2001). Denne erfaring med virkningen af forudsigelighed kontra uforudsigelighed er i andre sammenhænge blevet understøttet i dyreforsøg, hvor rotter Tryghed udsat for regelmæssige elektriske stød for et barn er kan tåle langt mere end dem, hvor ikke kun at modtage den stødet kommer en helt tilfældig rytme (Kernberg, P., 2002). At foregribelse nødvendige omsorg og beskytter én, gælder både for dyr og dermed føle sig tryg mennesker. Så når nu barnet er vant til at blive skældt ud og afvist i stedet for at blive forstået og rummet, hvad det jo har 8 Nr
4 MODELFOTOS behov for, og som er udviklingsstøttende for det, forventer det at blive afvist. Bliver barnet ikke afvist, som det forventer, vil det ofte gøre sig ekstra umage med at finde en adfærd, der giver andre lyst til at afvise. Dette grundlæggende behov for forudsigelighed forklarer, hvorfor plejeforældre kan opleve deres plejebarn aktivt iscenesætte situationer, som ender med, at barnet selv bliver ked af det, frustreret eller vred. På samme måde synes det, at Keld iscenesatte en situation hos mig, som nærmest lagde op til om ikke en skideballe, så dog en stribe irettesættelser samt medfølgende afstand og dårlig kontakt. Og jeg fik lyst til at give ham negativ respons. Kelds problem er hans indre selv/ andre-billede, som i hans tilfælde ser nogenlunde således ud: Jeg er ikke værd at elske, og andre vil afvise mig. Denne opfattelse forventer han at få bekræftet, og der er en genkendelsens tryghed for ham, ved at han spiller sin vante rolle. Samtidig mærker jeg i mig tilskyndelsen til at indtage den rolle, som passer ind i dette samspilsmønster, som han aktivt, spontant og selvfølgelig ubevidst lægger op til. Jeg mærker tydeligt, at Keld har jeg svært ved at holde af, men jeg ved selvfølgelig fagligt, at han har brug for et positivt anerkendende samspil, for at hans selvværdsfølelse kan forbedres. Brug for støtte Hvordan kan vi, i de tilfælde hvor barnets selv/andre-billede er med til at genskabe destruktive samspilsmønstre, ændre dette? For at kunne gøre det må vi kende forløbet af et samspil, som kan være en skabelon for det ideelle samspil. Det ideelle samspil kalder Øvreeide og Hafstad den naturlige udviklingsstøttende dialog (Øvreeide, 1998). En sådan dialog indeholder en række elementer, som man har fundet ved at iagttage kommunikationen og samspillet mellem bl.a. mødre og spædbørn, når samspillet forløber harmonisk og positivt. Henning Rye (1997) skriver, at den vigtigste komponent i barnets tidligste samspil handler om, hvor godt omsorgsgiverne responderer på barnet, altså deres evne til at opfatte og reagere på barnets signaler og initiativer. Det svarer til princippet i følgende kommunikationscirkel: Barnets initiativ den voksnes respons barnets nyt initiativ den voksnes næste respons osv. Børn har fra første færd i deres udvikling brug for aktiv støtte fra voksne for at lære en hensigtsmæssig måde at kommunikere på. Hvis barnet ikke har lært dette, og det har mange plejebørn ikke, så kan plejeforældrene fx opleve, at når der kommer et følelsesmæssigt stærkt påvirket barn hjem fra samvær med de biologiske forældre et barn, som de ikke kan hale et ord ud af, så kan de ikke tale med barnet om det, der går det på. Barnet har ofte ikke lært at sætte ord på sine følelser og har ikke tiltro til, at det nytter at gøre det. Børn i forskellige relationer udvikler forskellige selv/andre-billeder, og derfor må vi forholde os meget forskelligt til dem, når vi vil forsøge at trække dem ind i et udviklingsstøttende samspil. Også meget omsorgssvigtede børn har dybest set brug for og lyst til at indgå i en udviklingsstøttende dialog, hvorfor de responderer positivt, når de bliver tilbudt det. Det kræver, at omsorgspersonerne ikke ubevidst følger deres egne umiddelbare følelser og automatisk lader sig trække ind i den af barnet forventede rolle, men at vi bevidst forholder os til det aktuelle samspilsmønster og ændrer vores rolle, så at samspillet bliver udviklingsstøttende for barnet og det dermed får det bedre og får nye redskaber til at mestre sit liv med. Voksenadfærden i en udviklingsfremmende dialog indeholder syv hovedelementer, som kort kan beskrives på følgende måde (Øvreeide, 1998). Nr
5 1. Den voksne følger med sin opmærksomhed barnets opmærksomhedsfokus. 2. Den voksne signalerer, at han eller hun ser barnets fokus. 3. Den voksne venter på barnets reaktion på sin aktivitet. 4. Den voksne sætter ord på det, der sker og skal ske. 5. Den voksne anerkender ønskværdig adfærd. 6. Den voksne præsenterer barnet for andre personer. 7. Den voksne respekterer barnets signaler på afslutning af dialogen. Det er i øvrigt disse syv punkter, man undersøger i Marte Meo-samspilsanalyser, hvad enten det drejer sig om et mor-spædbarn-samspil eller et terapeut-barn-samspil. En anden accept Eksemplet med Keld fandt sted, før jeg kendte til den udviklingsstøttende dialog, så de begreber var ikke i mine tanker. Men under en supervision på situationen blev det klart for mig, at der foregik et (sam-)spil her, som jeg måtte bryde. Jeg tænkte dengang på det som et ukærlighedsspil (Schellenbaum, 1993), hvor min tildelte rolle skulle være at bekræfte Keld i, at han ikke var værd at elske. Da jeg indså dette, kunne jeg følelsesmæssigt beslutte mig for, at det ikke skulle lykkes ham at få mig til at afvise ham. Samtidig kunne jeg meget bedre komme i kontakt med en medfølelse for ham, da jeg kunne se hans ægte sårbare selv inde bag iscenesættelsen af den selvopfyldende negativitet. Jeg følte derfor en helt anden accept af Keld. Dette medførte til min forbløffelse, at den næste gang efter supervisionen, hvor Keld trådte ind ad min dør, virkede han totalt forandret. Han var glad, omhyggelig, positiv, åben og samarbejdsvillig. Med andre ord blev han helt sympatisk og elskværdig. Han havde forandret sig eller havde jeg forandret mig og dermed min oplevelse af ham? Et positivt samspil kunne under alle omstændigheder tage sin begyndelse og udvikle sig, da jeg uden større besvær kunne påtage mig en anden og meget mere positivt rolle over for ham. Omsorgspersoners opgave er at møde barnet og dets særlige kommunikationsmønster (selv/andrebillede) på en sådan måde, at en udviklingsstøttende dialog etableres. Ellers vil barnet blot blive bekræftes i sit negative selvbillede, og den socialpsykologiske arv kan fortsætte. Når der er behov for supervision af barnets plejeforældre, skal den bl.a. rette sig mod at klarlægge det specifikke barns kommunikationsmønster og finde frem til den respons, der hjælper barnet ind i et udviklingsstøttende samspil. Bjarne Thannel er cand.psych., ansat ved Børnefamilierådgivningen i Horsens Kommunes Børn & Unge-forvaltning Litteratur: Ahlgreen, Birgitte: Usynlige unge. Børn og unge med psykisk syge forældre Hafstad, Reidun: Utviklingsstøttende dialoger i skolen. Artikel i Helgeland, I. M. (red.): Forebyggende arbejde i skolen en pædagogisk udfordring Kernberg, Pauline: Personality Disorders in Children and Adolescents Kernberg, Pauline: Personality Disorders in Children and Adolescents. Kursus i København Rye, Henning: Tidlig hjælp til bedre samspil Schellenbaum, Peter: De uelskedes sår Stern, Daniel: Barnets interpersonelle verden Øvreeide, Haldor: Marte Meo: Marte Meo metoden og udviklingsfremmende dialoger Øvreeide, Haldor: At tale med børn Nr
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE
ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE Baggrund Processen med at lave filmen: Grader af Åbenhed i Adoption - 2 mødre & 2 fædre Erfaringer med at lave filmen for Ankestyrelsen Adoption, Tilgængelighed
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereTryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.
Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente,
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereMARTE MEO - VED EGEN KRAFT -
MARTE MEO - VED EGEN KRAFT - Kære forældre / dagplejer I er blevet tilbudt et Marte Meo forløb, denne lille folder vil informere jer om, hvad det går ud på. Lidt historie Marte Meo er en næsten 25 år
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereHistorier om vold. Forslag til anvendelse
Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs merePERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN
PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereSag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013
1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme
Læs mere3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang
3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mere10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste.
10 ting din elev med autisme ville ønske at du vidste. Ellen Notbohm Forfatterens note: Da min artikel "Ti ting alle børn med autisme ønsker du vidste" første gang blev offentliggjort i November 2004,
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereHuset I Tveje Merløse
Huset I Tveje Merløse Rapport over Uanmeldt tilsyn 2011 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Fysiske rammer,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereDet autentiske liv 15. marts 2007.
1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse
Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereBilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?
Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereDus indholdsplan for Dus Troldhøj.
Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig
Læs mere