Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2"

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven for de selvstyrende team at udforme mål for klassen og den enkelte elev. Skolen sætter krav om, at der skal udformes faglige mål for fagene og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i forhold til elevplanen. Elevplanen på Ramme Skole udarbejdes i sensommeren med fokus på mål for kommende periode og med afsæt i elevens status. I foråret redigeres den med udgangspunkt i resultater af aktuelle tests. Elevplanen opdateres/justeres i henhold til fagenes årsplan. Skolen laver elevplan i alle skolens fag efter Mikroværkstedets trinmål-light-version. Elevplanen indeholder således både status, udviklingspotentiale og nye mål for den kommende periode, samt forslag til opfølgende handlinger for hvordan målene kan nås. Elevplanen udsendes til elev og forældre senest 1 uge før samtalen i efteråret. Årsplanerne fremlægges for forældremøderne i efteråret og for eleverne på klassen. Herefter er de tilgængelige på skolens Lærerintra og Forældreintra senest 30. september. Fra ledelsen observeres, vurderes og evalueres undervisningen med den enkelte lærer løbende hen over skoleåret. Endvidere deltager lederen i teammøderne efter ønske og behov. Indskolingsteamet og mellemtrinsteamet udarbejder referat fra deres møder - de lægges efterfølgende i Lærerintra. Der gennemføres klasseteamsamtaler og personale/udviklingssamtaler fra jan - april. Den faglige og sociale udvikling hos den enkelte elev drøftes på skole-hjemsamtalerne to gange årligt(derudover efter behov) med forældrene og løbende hen over skoleåret med eleven gennem elevsamtaler. På Ramme Skole søger vi at fremme den positive adfærd hos eleverne. Vi arbejder ud fra vores egen model - 6 positive formulerede regler, som vi agerer efter i skolens hverdag. I klasserne arbejdes med regler, som udtrykker en forventning til hvordan eleverne opfører sig. Målet er at skabe et læringsrum, hvor det er rart og trygt at være for alle - et rum hvor man kan fordybe sig i opgaven. Vi har bygget videre på det fælles kursusforløb med "klasseledelse" gennem et internt kursus. Et område der har en høj prioritering for personale og ledelse og som er i stadig udvikling og tilpasning. Fra august 2012 blev Ramme Skole igen en selvstændig skole med egen skolebestyrelse. Det har derfor siden haft høj prioritering for bestyrelsen i samarbejde med personalegruppen at revidere og nedskrive principper/krav for de overordnede rammer for Ramme Skoles hverdag. Der er udarbejdet Vision & Mål for skolen - overordnede rammer for skole-hjem samarbejde, og elevplanen - politikker er gennemgået og tilpasset egen skole. Opgaven fortsættes i indeværende skoleår. Side 1 af 19

2 1.1 5 Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Ud over de nationale test gennemføres en række test på skolen i matematik og dansk forud for skole-hjemsamtalerne i efteråret og foråret. I samarbejde med specialundervisnings- læreren gennemfører børnehaveklasselederne sprogscreening i efteråret. Endvidere gennemføres en ordblindescreening i 3. klasse i efteråret Specialundervisningslæreren er samarbejdspartner/sparringspartner ved prøvetagning i Indskolingen. Alle resultater afleveres til skolelederen, som efterfølgende drøfter dem i forskellige sammenhænge - individuelt eller på teammøder Informationen/kommunikationen til hjemmene foregår gennem Forældreintra. Formen er udviklet over de sidste år med et meget positivt resultat Ramme Skole har i skoleåret 2012/13 gennemført sundshedsmålinger (Sund Skole Nettet) Oktober 2013 (uge 41) gennemføres en ny UVM undersøgelse for hele skolen. Skolen har en kostpolitik, som også omhandler frugtbodsordningen. Skolens madordning med forudbestilt menu på alle skolens 5 dage ophørte (manglende tilslutning) omkring efterårsferien 2012.Ordningen blev erstattet af en buffetordning. Uden forudbestilling kan man nu 2 gange ugentligt mod betaling (27 kr.) købe buffet bestående af boller med pålæg, salatbar og en lille lun ret. Der har været en lille prisstigning ved skoleårets start 2013, som afspejler en faldende interesse. Buffeten leveres af Bækmarksbro Plejecenter. Løbende evaluerer vi på ordningen og søger at finde nye løsninger på et sundt tilbud til eleverne Opfølgning på seneste rapport. De kommunale indsatsområder for skoleåret Elevernes inddragelse i undervisningen 2. Forældresamarbejde 3. Ledelse og organisation Punkterne 1-3 er aftalt i forbindelse med Dialog-og Aftalestyringen. 1. Der gennemføres en hyppig evaluering af undervisningen på skolen. I klassesammenhæng foretages evalueringen på baggrund af afsluttede projekter/forløb. Resultaterne efterbehandles af den enkelte lærer eller i teamet evt. med et mål om at justere/ forbedre forløbene. Side 2 af 19

3 Med den enkelte elev holdes løbende elevsamtaler evt. med udarbejdelse af en handleplan for faglig/social udvikling. Det pædagogiske personale har kendskab til forskellige evalueringsformer både for egen undervisning og for elevernes. Der inddrages hele tiden ny viden på området - i teamet arbejdes der sammen om at tilrettelægge undervisningen på bedste måde. Evaluering og den efterfølgende undervisningsdifferentiering har en høj prioritet for alle parter i skolen, men vi må erkende, det er en svær opgave, som hele tiden skal have fokus og være under udvikling. 2. På baggrund af meget få besvarelser i Barometerundersøgelsen er det svært at give et reelt billede af forældrenes svar. Vi har på Ramme Skole en rigtig stor opbakning og et godt samarbejde med forældregruppen. Til møder og arrangementer er der et meget stort fremmøde og skole-hjem samtalerne gennemføres med 100 % deltagelse mindst en gang årligt. Der er en god dialog om undervisningen, det pædagogiske personale er gode til at kontakte hjemmet med vejledning, hvis behovet opstår. En vejledning, der bliver modtaget positivt fra forældrene. 3. Ramme Skole blev august 2012 en selvstændig skole, det har givet skolen nye udfordringer og muligheder. Det er ledelsens mål at være ambitiøs for alle i skolens organisation. Det har en høj prioritering hele tiden at forbedre resultater og udvikle skolen i samarbejde med personalegruppen og bestyrelsen. I foråret 2013 afsluttede vi arbejdet med Ramme Skoles målsætning og fremadrettet skal der arbejdes aktivt på at omsætte målene til skolens praksis. Ledelsens mål er at være synlig i hverdagen og indgå et samarbejde med personalet om undervisning, evaluering og skolens hverdag. Ramme Skole skal være et godt sted at være både for børn og voksne.(der henvises til skolens værdigrundlag) Udover de ovennævnte indsatsområder er der stor fokus på læsningen. Vi har gennem en tidlig indsats og tæt forældresamarbejde gode resultater på området. Vi søger at finde forskellige muligheder/metoder for at tilgodese/fremme børnenes læselyst både i indskolingen og på mellemtrinet. Skolebibliotekaren gør et flot arbejde i inspiration både til elever og lærere. Der iværksættes læsebånd i perioder på mellemtrinet, forstået sådan at skoledagen starter med 15 min. læsning uanset hvilket fag, der står på skemaet. Der afvikles kurser i faglig læsning. Skolebibliotekaren præsenterer nye bøger for eleverne mindst en gang hver måned til fælles samling. Det medfører et stort udlån og kan betyde lang ventetid for en bestemt bog. Som tidligere nævnt har et stort indsatsområde været at gøre Ramme Skole til en selvstændig skole med selvstændig økonomi. I samarbejde har vi udarbejdet en ønskeliste, som prioriteres løbende. Vi afsluttede renoveringen i 2012, et resultat vi er glade for og nyder meget i vores hverdag. Vi arbejder løbende med at skabe/udvikle et godt arbejdsmiljø/læringsmiljø for personale og elever, så rammerne er gode at færdes/indlære i. En APV blev gennemført juni vi havde et anmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet i juni Man vurderede arbejdsmiljøet til at være i orden og Ramme Skole blev tildelt en grøn smiley. I oktober 2013 gennemføres en UVM undersøgelse (sidst foretaget i 2010) Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet. Side 3 af 19

4 1.4 8 stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 4. Et område vi har stor fokus på. Evaluering og feedback skal gerne forbedre elevernes læring, det gælder både for eleven med meget gode evner, men også for eleven hvor der skal en særlig indsats til for at forbedre elevens standpunkt. Der er stor fokus på undervisningsdifferentiering, en vanskelig og krævende opgave og svær at gennemføre tilfredsstillende. Der arbejdes meget med opgaven i de enkelte team, som hele tiden udvikler nye muligheder og metoder. Den løbende evaluering og samtalerne efterfølgende, tilgodeser den enkelte elev stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 3. V: 3. Side 4 af 19

5 En aftalt længere arbejdsdag med alles tilstedeværelse på skolen gennem de senere år har medført gode muligheder for de forskellige team at drøfte de enkelte elevers resultater og udvikle dem fra status. De enkelte elevers indsats, resultater og adfærd er et fast punkt på dagsordenen på teammøderne. Her udvekles erfaring og ideer til gavn for den enkelte elev. Endvidere er der god sparring om tilrettelæggelsen af undervisningen til stor gavn for eleverne Elevsamtalen er et centralt punkt i arbejdet. Der findes gode fleksible løsninger, man deler ud af erfaring og ny viden. Et samarbejde der er til stor gavn for både leder og medarbejder, og som opleves positivt af os alle stk Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Elevplanen er i skoleåret revideret i samarbejde med skolebestyrelsen. Mod tidligere udarbejdes elevplanen nu i sensommeren med fokus på mål for kommende skoleår. I foråret redigeres den med udgangspunkt i resultater af aktuelle tests. Elevplanen indeholder status, udviklingspotentiale og nye mål for den kommende periode, samt forslag til opfølgende handlinger for hvordan målene kan nås. For al arbejde med elevplanen både fagligt og socialt gælder, at der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til eleverne. Udfordringen på området er stor, og den er stadig under udvikling. Lærerne skal være meget opmærksomme på at forklare målene for eleverne gennem årsplaner og den daglige undervisning. Det er vigtigt, at eleverne er bekendt med og forstår brugen af elevplanen. Elevplanerne udarbejdes efter en retningslinje udformet i samarbejde stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. Side 5 af 19

6 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 4. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. NNS har været på skolebestyrelsens dagsorden. Lige nu har Ramme Skole ikke et ønske om at gå denne vej. På sigt kan vi godt se nogle muligheder i forhold til vores overbygningsskole og et samarbejde med naboskolen. I bestyrelsen har vi drøftet kvalitetsrapporten og anvendelsen af den. Der ligger et stort arbejde i den, samtidig virker den uoverskuelig. En mere forenklet udgave ønskes. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Arbejdet med den sammenhængende kommer fint til udtryk gennem skolens værdigrundlag. Vi arbejder for at skabe trygge, omsorgsfulde børn og udfordre dem, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil skabe en hverdag, hvor der er plads til børns undren og nysgerrighed og dermed stimulere børnenes lyst til at lære samt bevare deres umiddelbare og naturlige tilgang til verden omkring dem. Vi vil skabe et fællesskab, hvor alle kan være og lære, præget af respekt - tillid - åbenhed og hvor tonen er anerkendende. Vi vil i samarbejde med forældrene udvikle demokratiske livsduelige børn, så de er rustet til deres videre uddannelsesforløb og til fremtidens udfordringer. På Ramme Skole er størstedelen af elevgruppen børn, der trives - børn, som er sunde og raske og får den fysiske og psykiske omsorg. I skolen gør vi meget ud af, at man skal være en del af fællesskabet. Gennem fælles regler og respekt søger vi at leve op til målet. Side 6 af 19

7 På skolen har vi også børn, der ikke kan klare sig uden ekstra hjælp. Kan vi allerede spotte dem før/i overgangen fra børnehave til skole, prioriterer vi højt en særlig indsats for barnet. Indsatsen laves i den udstrækning, det er muligt sammen med forældrene. I langt de fleste tilfælde er det med en positiv effekt. Vi har i enkelte sammenhænge gjort brug af kontakt til fritidstilbud for at tilgodese det enkelte barns behov. Vi har i gennem mange år prioriteret den tidlige indsats højt på Ramme Skole med gode resultater til stor gavn for børn med særlige behov. Desværre kan vi stadig opleve en lidt for lang sagsbehandling i forhold til en evt. udredning. På skolen har vi i enkelte tilfælde måttet erkende, at vi ikke havde kompetencer til at klare opgaven og derfor måtte henvise til et tilbud efter særlige behov. Skolens vifte af tilbud og indsatser omfatter: aldersblandet holdundervisning i indskolingen, særlig tilrettelagt undervisning, holddannelse i kreative fag også på mellemtrinnet, AKT-forløb, undervisningsdifferentiering, fleksibel undervisning, classroom management og pals-light. Vi har ikke etableret specielle tilbud for elever med særlige talenter, men differentiering/fleksibel undervisning har været et fokuspunkt, som har gode vilkår i forbindelse med holddannelse på alle niveauer. I den udstrækning ressourcetildelingen tillader det, udnyttes mulighederne for holddannelse på alle niveauer/klassetrin og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. På Ramme Skole prioriteres den specialpædagogiske indsats højt evalueres. Flere gange årligt justeres/planlægges området for at få det bedste udbytte af tildelte ressourcer. Skolens specialcenter udarbejder, i samarbejde med det pædagogiske personale, planer for specialundervisningen, som foregår i afgrænsede perioder for den enkelte elev eller holdet. Der ydes en fleksibel og målrettet indsats, som tilpasses den enkelte elev og indstillingsdiagnosen. Undervisningen udmøntes på forskellige måder: " Den enkelte elevs behov for et løft, det har fortrinsvis været læsning/skrivning. Her tages eleven ud af klassen til træning 2-3 gange ugentligt á ½ times varighed " Undervisning på små hold (både i Indskolingen og på Mellemtrinet), til læsekurser og skrivekurser. Her arbejdes tæt sammen med dansklæreren, som arbejder med kurset på samme tid på klassen. Undervisningen tilrettelægges på forskellige niveauer for klassen " Specialundervisning i klassen, det gælder især i Indskolingen. Vi har rigtig god erfaring med at yde støtte i den tidlige start - medfører mindre specialundervisning på mellemtrinet. " AKT-problemer og løsningen heraf. " Efter behov kan der i planerne indgå specialundervisning til matematik og engelsk Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Side 7 af 19

8 Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 4. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 2. I den udstrækning ressourcen tillader det anvendes den på holddannelse. I skoleåret 2013/14 er en større andel af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse. Det har en høj prioritering også for kommende år stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Side 8 af 19

9 2.7 9, stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Inkluderende undervisning Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. På skolen har vi en positiv indgangsvinkel til inkluderende undervisning. Vi søger hele tiden den bedste løsning for eleven, dermed sagt at det ikke skal være inklusion for inklusionens skyld, men for elevens skyld. Der kan også fremadrettet opstå situationer, hvor kompetencerne ikke slår til, og det bedste for eleven vil være et alternativt skoletilbud. Vi ser frem til at få uddannet ressourcelærere i inklusion - herefter vil vi forhåbentlig være klædt bedre på til opgaven. 03 Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. På Ramme skole opnås der meget tilfredsstillende resultater af nationale test Skolen prioriterer en indsats for at eleverne skal blive så dygtige de kan. Det er skoleledelsens vurdering, at personalet hver dag tager denne udfordring op og gør deres bedste for at nå målet. Vurderingen er også, at vi skal være meget opmærksomme på at uddanne og efteruddanne lærerne så de har stærke kompetencer i fagene og i stand til at diffentiere undervisningen. På skolen arbejder vi for at skabe et fællesskab, hvor alle kan være og lære, præget af respekt - tillid - åbenhed og hvor tonen er anerkendende. Side 9 af 19

10 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Læsning har gennem mange år været et indsatsområde på Ramme Skole, og indsatsen er meget positiv. Der gennemføres test af elevernes læsefærdigheder hvert år på alle årgange med meget tilfredsstillende resultater. Desuden gennemføres nationale test for 2., 4., og 6. klasse, også med meget fine resultater. Spottes en en elev med et særligt behov på området følges der hurtig op problematikken og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Ramme Skole opnår meget pæne resultater på området stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Innovation. P: 3. V: 3. Side 10 af 19

11 02 Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: Samarbejde. P: 3. V: Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 3. Ramme Skole gennemgik en renovering i årene Her var muligheden for at tænke gode miljøer ind. Et arbejde er påbegyndt, men stadig under udvikling. På skolen agerer vi efter en "pals light" model - en model med en værdsættende og anerkendende tilgang til eleven. Skoleledelsen oplever generelt en flok glade børn med positiv indstillinger til skolen. Der arbejdes i fællesskab på at nå de mål, der sigtes efter i skolens værdigrundlag. 05 Overgange stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 3. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Side 11 af 19

12 Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Overgang fra Børnehave til Skole og sfo: Overgangen prioriteres højt, og vi mener vi har fundet frem til gode aftaler, der fungerer godt. I løbet af november - inden indskrivning - inviterer skolen de kommende 0.kl s forældre til et forældremøde, hvor bh. kl. lederne, sfo- og skoleleder fortæller om den hverdag børnene skal hen til, når/hvis de begynder i 0.kl. Vi fortæller om de forventninger, muligheder og begrænsninger der er, når man begynder i skole, og hvad man som forælder skal overveje, hvis man er i tvivl om barnets skoleparathed. "Forbered dit barn" folderen(se skolens hjemmeside), uddeles ved ovenstående forældremøde. Folderen indeholder alle oplysninger til forældre om hvordan Lomborg Børnehave og Ramme skole samarbejder i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole. Skoleledelsen deltager i formøderne med forskolebørnene og i evalueringen i september/oktober af den sidste overgang. Overgang Ramme Skole til Christinelystskolen: Efter efterårsferien i skoleåret aftales en køreplan for dannelsen af de nye 7. klasser Efter jul er eleverne på 2 besøgsdage på Christinelystskolen De nye klassesammensætninger dannes i samarbejde med sjette klasselærerne og ledelsen på Christinelystskolen. Skoleledelsen vurderer begge ordninger fungerer godt stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner På baggrund af få besvarelser fra forældrene i Barometerundersøgelsen er det svært at give det reelle billede fra den side. Skoleledelsens vurdering er, at det pædagogiske personale gør deres bedste for at informere forældrene om deres barns skolegang. Fast 2 gange om året er der skole-hjem samtale - i efteråret udleveres elevplanen med fokus på status og mål for Side 12 af 19

13 kommende periode. I foråret evalueres, redigeres med udgangspunkt i aktuelle test. Herudover holdes møder omkring elever med særlige behov - der laves i samarbejde med forældrene skriftlige handleplaner, som løbende evalueres på. Skoleledelsen følger jævnligt op på elevernes staus og deltager ofte i møder omkring elever med særlige behov. Skoleledelsen oplever positive forældre et godt forældresamarbejde på Ramme Skole, som vi fortsat kan udvikle på. Principper for skole-hjem samarbejdet er revideret og tilpasset Ramme Skole i foråret (se skolens hjemmeside) Forældrene er altid velkomne på skloen - åbent hus dage er den første hverdag i måneden Forældrene informeres via månedsbreve/nyhedsbreve både fra pædagogisk personale og ledelsen. (via forældreintra) 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 4. Der er i alle klasser og sfo'en nedsat forældreråd, der samarbejder med det pædagogiske personale i forskellige sammenhænge. Endvidere er der altid stor opbakning med hjælp til praktiske gøremål fra forældrene 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Side 13 af 19

14 Ledelsen på Ramme skole består af en skoleleder og en sfo leder. De 2 ledere har fælles kontor, hvor der er rig lejlighed til at sparre med hinanden om skolens hverdag og udvikling. En løsning vi finder er god. Vi har i hverdagen hver vore arbejdsområder relateret til afdelingen. Der er kalenderlagt faste kontormøder, hvor det tekniske personale også kan deltage. Skolelederen varetager budget og regnskab samt tilrettelæggelse af arbejdsplaner og skemalægning. Ramme Skole har fælles sekretær med Klinkby Skole, her har hun oftest sin arbejdsplads. Vi arbejder på at finde en løsning med mere tilstedeværelsestid for hende i Ramme. Skolen har ambitiøse mål og en forventning om gode resultater. Lederen er synlig i hverdagen og deltager ofte i undervisningen. Lederen sætter (gerne i samarbejde med personalegruppen) rammer for skolens hverdag og følger op gennem teamsamtaler og MUS samtalerne om målene nås stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at Side 14 af 19

15 evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 2. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 2. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). En APV blev gennemført juni På det fysiske område var der få deltaljer, som straks blev rettet til. Vi havde et anmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet i juni Man vurderede arbejdsmiljøet til at være i orden og Ramme Skole blev tildelt en grøn smiley stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i: Fremgår af faktaboks 7.5 Side 15 af 19

16 7.6 7 stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. På Ramme Skole dækkes mange fag af linjefagsuddannede, fremadrettet skal fokus også ligge der. Endvidere efterlyses der kompetencer til at forstå inklusionen, et ønske der i skoleåret kommer med uddannelsen af ressourcelærere i inklusion. Ramme Skole har i flere år haft et ønske om at uddanne en læsevejleder, et ønske vi sigter efter at indfri stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed: Ramme Skole fik fra august 2012 egen skolebestyrelse, og det er af stor betydning for bestyrelsen at gennemgå og tilpasse eksisterende principper (fra samarbejdet Klinkby/Ramme) til egen skole. Arbejdet er i gang og naturligt justeres de i forhold til den kommende skolereform. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Ressourcer bruges på den tidlige indsats og indsatsen omkring elevgruppen med særlige behov. (her er et fremadrettet ønske om en uddannet AKT lærer) Endvidere bruges ressourcer på holddeling så langt ressourcen rækker, holdstørrelsen kræver en deling i praktisk -musiske fag. Fortsat anvendes ressourcer på indkøb af inventar( elevsiddepladser) og fornyelse på udearealer i den udstrækning økonomien tilladder det stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. Side 16 af 19

17 8.2 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Side 17 af 19

18 8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Side 18 af 19

19 Antal planlagte timer jf. FS stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 19 af 19

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere