Udkast til strategi for dagtilbudsområdet

Transkript

1 Udkast til strategi for dagtilbudsområdet

2 Udkast til Strategi for dagtilbudsområdet Vedtaget af Børne-, Unge- og Familieudvalget.. Udarbejdet af: Fagsekretariatet for dagtilbud Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Hvis vi sikrer, at børn og unge i et land får mulighed for fuldt ud at udnytte deres evner, kundskab til at forstå verden og klogskab til at forandre den, så er udsigterne for fremtiden lyse. Disse indledende ord, som er et citat af småbørnsforsker Urie Bronfenbrenner, beskriver kort vores ambitioner på hele børne- og ungeområdet. I den forbindelse dokumenterer forskningen tydeligt at et godt dagtilbud varer hele livet! Der er ingen tvivl fra forskningen om at investering i gode dagtilbud er en forudsætning for at skabe de gode rammer, vi ønsker for vores børn, og kvaliteten af vores dagtilbud har massiv betydning for barnets læringspotentialer videre i skolen og gennem resten af deres liv. Vi kan ikke ændre på det faktum, at der er forskel på de familiemæssige rammer børn vokser under. Men kvaliteten af vores dagtilbud har vi indflydelse på, og vi er klar over, at vi gennem strukturen og organiseringen i vores dagtilbud kan sikre, at alle børn får et godt og vigtigt afsæt. Denne samlede strategi beskriver vores overvejelser og rammer for de næste fire års fortsatte arbejde med at skabe den kvalitet af vores dagtilbud, som børn har brug for. På udvalgets vegne Kirsten Overgaard Børne-, Unge- og Familieudvalget 3

4 Indhold 1. Indledning Status Strategiens formål Præsentation af vilkår og udviklingstendenser på området Vordingborg Kommunes børnepolitik Det Fælles Pædagogiske Grundlag Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden En pædagogik/praksis tilpasset det enkelte barns behov Styrket samarbejde og fleksibilitet for børnefamilier Faglige og økonomisk bæredygtige enheder med høj faglig kvalitet Struktur og dokumentation i det pædagogiske arbejde Sundhed, bevægelse, kost og trivsel Digitale løsninger som pædagogisk redskab Det videre arbejde med omsætning af strategien Bilag: Forudsætninger for at skabe høj kvalitet i dagtilbud Indledning De grundlæggende rammer for arbejdet på dagtilbudsområdet er bl.a. fastlagt via Dagtilbudsloven og gennem de politiske visioner, der er beskrevet i Kommunens 4

5 Børnepolitik, hvor det bl.a. fremgår at Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst og hvor barnets selvværd styrkes og videre at det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner. Omsætningen af lovgivningen og de lokalpolitiske visioner som at styrke den faglige praksis sætter nogle tydelige krav til udviklingen af området. Samtidig er området også præget af et faldende børnetal og dermed færre samlede ressourcer til at løse opgaven. Samlet stiller det høje krav til en løbende tilpasning og prioritering af indsatserne. Det har naturligvis betydning for de vilkår der arbejdes under i kommunens dagtilbud, hvor det mere end nogensinde før er nødvendigt at gøre op med pædagogiske synsninger og vaner, og tilrettelægge en løbende praksisnær faglig udvikling, der skaber en pædagogisk bevidsthed om betydningen af at arbejde systematisk med målstyring, at bygge praksis på faktuel viden og at give plads til arbejdsglæde ved at arbejde med det, der har betydning for de børn, det handler om Status Med udgangspunkt i målene fra 2011 strategien er der bl.a. implementeret og iværksat følgende initiativer: Løbende faglig udvikling af området gennem det Fælles Pædagogiske Grundlag, overordnede læreplaner og løbende opkvalificering af alle pædagogiske medarbejdere. Der er udarbejdet styringsmodeller der giver dagtilbudslederne de nødvendige redskaber for at planlægge, styre og tilpasse indsatserne med udgangspunkt i de gældende vilkår. Der er ansat en kvalitetskonsulent og ressourcevejledere, som skal understøtte institutionernes arbejde med at skabe inkluderende miljøer. Åbningstiderne i institutionerne er justeret og tilpasset i overensstemmelse med det mulige serviceniveau og med henblik på bl.a. at understøtte det læringsorienterede fokus. Etablering af Kalvehave Ressourcecenter som er et dagtilbud, der er målrettet børn i 0-6 års alderen, som ikke umiddelbart profiterer af at være i et almindeligt dagtilbud Strategiens formål Strategiens formål er at fastholde en fælles retning for udvikling af fremtidens dagtilbudsområde i Vordingborg Kommune. Der skal med udgangspunkt i en afdækning af de væsentligste udviklingstendenser for området peges på mulige strategier og indsatser, der tilpasser dagtilbudsområdet til de gældende vilkår, og samtidig gør det muligt at forsætte den udvikling, der er en forudsætning for at kommunens dagtilbud bliver både fagligt og 5

6 økonomisk bæredygtige enheder, der arbejder i overensstemmelse med dagtilbudslovens bestemmelser. Herudover er det et vigtigt element i strategien at pege på, hvordan kommunens dagtilbud kan medvirke i det forsatte arbejdet med at styrke indsatsen for børn i udsatte positioner og gennem en målrettet og tidlig indsats øge andelen af alderssvarende skoleparate børn, som profiterer af - og bidrager til inkluderende fællesskaber og indgår i skolen uden særlige støtteforanstaltninger. Konkret skal strategien i et fire års perspektiv forsætte udviklingen af et dagtilbudsområde, der: har en pædagogik/praksis tilpasset det enkelte barns behov giver den nødvendige fleksibilitet for børnefamilier styrker de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer har faglige og økonomisk bæredygtige enheder med høj kvalitet har fokus på struktur og dokumentation i det pædagogiske arbejde har fokus på sundhed, bevægelse, kost og trivsel naturligt bruger digitale løsninger som pædagogisk redskab, hvor det giver mening 2. Præsentation af vilkår og udviklingstendenser på området Dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune arbejder med løbende tilpasninger og forandringer inden for samme ressourceniveau, som et nødvendigt vilkår for at opfylde deres primære opgave. Det handler både om ændrede krav i lovgivningen, de generelle vilkår for børnefamilier, kerneopgaven med børns læring, professionalisering af ledelseslaget og den løbende nødvendige opmærksomhed på at udvikle egne kompetencer og egen praksis til gavn for det samlede område. Dagtilbudsloven, som trådte i kraft den 1. august 2007, har for alvor ændret perspektivet på opgaven på dagtilbudsområdet. Der er således et tydeligt skift i kerneopgaven fra en pasningsopgave som det primære til at være et målrettet lærings- og udviklingsmiljø for de mindste børn. Det fremgår herudover af lovgivningen at dagtilbuddene skal skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene Vordingborg Kommunes børnepolitik Vordingborg Kommunes dagtilbud arbejder ud fra kommunens børnepolitik, der indholdsmæssigt præciserer, at børn og unges forskelligheder og stærke sider er den dynamik, der danner grundlag for al udvikling og læring. 6

7 Det handler om et menneskesyn, der bygger på respekt for forskellighed og med en forudsætning om, at alle har ret til at være en del af et fællesskab og kunne tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at bidrage til og begå sig i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik har som overordnet mål at udfordre alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen, end de gør i dag. Dette overordnede mål skal vi nå ved at: Alle børn og unge trives Alle børn og unge udfolder deres potentialer Alle børn og unge er med i fællesskaber Det Fælles Pædagogiske Grundlag Kravene i lovgivningen, kommunens børne- og unge politik, og forskningsresultater har vi på dagtilbudsområdet omsat i et Fælles Pædagogisk Grundlag, som sætter rammerne for vores arbejde på hele dagtilbudsområdet. Formålet er, at skabe en fælles retning for udvikling af Vordingborg Kommunes dagtilbudsområde. Det Fælles Pædagogiske Grundlag guider og inspirerer personalet, så der er et fælles fagligt sprog og dermed bedre muligheder for at mødes på tværs og løbende udvikle området. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene skal ikke være ENS, men udgangspunktet læringssynet skal være FÆLLES, så personalet i dagtilbud i Vordingborg Kommune har en fælles læringsforståelse og løbende kan udveksle erfaringer og herigennem løbende udvikle og dokumentere indsatsen. Det er vigtigt, at understrege at læring både handler om kundskaber, færdigheder og værdier, holdninger, kommunikation og følelser. Læringsgrundlaget har indflydelse på den måde læringsmiljøet organiseres på, og hvad man gør sammen med børnene. Herudover har værdierne for arbejdet betydning, da de giver afsættet til, hvordan man gør det, man gør sammen med børnene. Det vigtigste udgangspunkt for det Fælles Pædagogiske Grundlag er, at det skaber en fælles viden, et fælles sprog og nogle fælles metoder som først og fremmest bygger på den reelle forskning og viden, der er om børns behov og hvordan de lærer bedst. 3. Særlige fokusfelter for dagtilbudsområdet i perioden I arbejdet med den forsatte udvikling af dagtilbudsområdet er der en række særlige fokusfelter for perioden Fokusfelterne er både af strukturel og mere konkret pædagogisk karakter. De bygger alle ovenpå Det Fælles Pædagogiske Grundlag, som allerede er det fælles udgangspunkt for arbejdet på hele Dagtilbudsområdet. Det handler om det arbejde de enkelte dagtilbud gør med børnene, og de rammer de skaber for dem. 7

8 3.1. En pædagogik/praksis tilpasset det enkelte barns behov I lovgivningen er etableringen af forpligtende inkluderende fællesskaber en bundet opgave, som har stor betydning for det enkelte individs udviklingsmuligheder. Det handler om at etablere fællesskaber, hvor hvert enkelt individ får mulighed for at bidrage og opleve at have betydning ud fra egne individuelle forudsætninger. Det kræver etablering af fællesskaber som tilrettelægges og organiseres så fleksibelt, at der både er plads og rum til individuelle hensyn og samtidig giver de nødvendige individuelle udviklingsmuligheder. Det er på tide at gøre op med tanken om, at mellem procent af en børneårgang er forkerte og må tages ud af hverdagen, for at få rettet op på adfærden eller sproget, eller hvad det nu er. På den måde indeholder tilgangen til tidlig indsats ofte en tro på fejlretning, og at man nærmest med en medicinsk tilgang kan tage et barn ud af fællesskabet, fjerne det, der er forkert ved barnet, og bagefter få barnet tilbage i en tilrettet og almindelig udgave. Med de inkluderende fællesskaber vil vi bevæge os fra at være fejlfindere til at være ressourcespejdere! Det betyder, at vi arbejder med udgangspunkt i den voksnes ansvar for hele børnegruppen, og som den vigtigste skaber af gruppens virkelighed og det enkelte barns udviklingsmuligheder. Vores vej til udvikling af inkluderende fællesskaber og miljøer er ved at arbejde med brug af ressourcevejledere og ressourcepladser. Ressourcevejlederen arbejder i en tidsbegrænset periode i en institution for at understøtte det faste personale i deres arbejde med at skabe inkluderende miljøer. Herudover kan ressourcevejlederen tage rundt til de enkelte dagtilbud, observerer den pædagogiske praksis og på baggrund af en skriftlig rapport, drøfte sine overvejelser med medarbejdere og lederen. Dette sker både i forbindelse med specifikke udfordringer, som medarbejderne oplever, og som et led i det generelle arbejde med at forebygge og udvikle kvaliteten af indsatsen. Ressourcepladser kan oprettes i de dagtilbud, hvor der er børn, der kan profiterer af det. Ressourcepladser har en anden normeringstildeling end de øvrige pladser i institutionen. Et barn indskrevet på en ressourceplads vurderes individuelt i forhold til barnets konkrete behov. En ressourceplads kan som udgangspunkt fylde mellem 1½ og fire enheder. Vi skal arbejde systematisk med at sikre, at der for alle børn sker den rette læring og udvikling der giver dem forudsætningerne for den videre læring. Vi skal arbejde systematisk på at mindske det meget store spænd mellem de børn, som er sprogligt gode og de børn, som har vanskeligheder med at udtrykke sig. De børn, som er sprogligt stærke lærer hurtigt, hvorimod de børn, som er sprogligt svage, allerede fra begyndelsen har vanskeligheder med læring. Det giver nogle store forskelle i børns livsvilkår, som forskning viser at dagtilbud med den rette indsats er i stand til at bryde. Der er i dag en klar viden om at det er i de voksenstyrede aktiviteter, at børn i udsatte positioner og med svage sociale kompetencer har de bedste muligheder for at komme til at spille en betydningsfuld rolle og dermed få den plads i fællesskabet, der er en forudsætning for at udvikle sociale kompetencer. Desværre er det, det modsatte som gør sig gældende i børnenes egne spontane aktiviteter og lege. 8

9 Det betyder, at ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddene gennem deres arbejde i de kommende år skal være særligt opmærksomme på: At tilrettelægge og planlægge dagen, så der er en vekslen mellem børne- og voksenstyrede aktiviteter. At læring sker gennem relationer til primærpersoner såvel børn som voksne, og derfor er det væsentligt at de voksne er nærværende og oprigtigt optagede af det enkelte barn At opdele børnene gennem dagen i små aldersopdelte grupper, da det giver bedre muligheder for at den voksne kan justere sig efter det enkelte barn og skabe betydningsfuld interaktion. At voksne, der arbejder alene har bedre mulighed for at fastholde deres koncentration og fokuserer på vedvarende fælles opmærksomhed med børnene. At lytte til børnene og tage afsæt i deres interesser i planlægningen af det pædagogiske arbejde. For at opnår pædagogisk arbejde af høj kvalitet er det således væsentligt at den voksne på den ene side er godt forberedt og have planlagt de processer, hvor den voksne skal være til stede i sammen med børnene, og på den anden side være til stede i relationen med det enkelte barn, så der kan improviseres og springes ud af planlægningen, når det er nødvendigt af hensyn til det enkelte barn Styrket samarbejde og fleksibilitet for børnefamilier Det moderne samfund stiller nogle helt andre krav til den enkeltes fleksibilitet og skellet mellem fritid og arbejdstid bliver mere og mere udvisket. Det giver naturligvis nogle fordele idet flere og flere mennesker har mere fleksible arbejdstider, og dermed mere fleksibelt kan indrette både hvor, og hvornår de arbejder. Samtidig med at opgaven på dagtilbudsområdet har skiftet karakter fra pasning til læring er der også en stigende forventning om større fleksibilitet omkring de enkelte dagtilbuds åbningstider, så børnefamilierne også her kan tilrettelægge deres hverdag mere individuelt til deres behov. Der er behov for at arbejde videre med en større variation i åbningstiderne i de enkelte dagtilbud, så det både er muligt at tilgodese barnets behov for et godt læringsmiljø og skabe en høj kvalitet i dagtilbuddet, og samtidig er muligt at tilgodese forældrenes behov for en åbningstid, der tilgodeser deres ønsker til - og muligheder for en plads på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng bør det overvejes at gennemføre en ny analyse, der afdækker forældrenes forventninger og behov, da flere forældre efterspørger muligheden for at aflevere deres barn/børn tidligere eller hente senere. Det er desuden væsentligt, at der løbende arbejdes med at styrke samarbejdet mellem forældre og relevante fagpersoner omkring det enkelte barn og børnegruppen. I den sammenhæng skal børnenes udvikling forstås i tæt relation til de kontekster, som dagtilbuddet og hjemmet udgør. De voksne, der er omkring børnene, kan have ganske forskellige billeder af børnene, da de jo er sammen med dem i forskellige situationer. 9

10 Forældre og det pædagogiske personale har en fælles interesse i at give børnene de bedste forudsætninger for, at de kan trives og udvikle sig. I sammenhæng er gensidig tillid, dialog og ansvarlighed mellem dagtilbud og forældre et af de vigtigste elementer for at lykkes med den fælles opgave. Forældresamarbejdet skal være en ressource i det pædagogiske arbejde, og der skal eksperimenteres med at udvide formerne for forældresamarbejdet med metoder, der giver forældrene større indsigt i livet i dagtilbuddet, i børnenes fællesskaber og fælles aktiviteter Faglige og økonomisk bæredygtige enheder med høj faglig kvalitet Kravene til fremtidens dagtilbud har bl.a. med dagtilbudsloven ændret sig meget de senere år, og mulighederne for at udvikle området, i overensstemmelse med intensionerne i lovgivningen, afhænger i høj grad af, om det er muligt at gøre op med pasningsbegrebet, der i stor udstrækning stadig hænger fast ved området. Hvis Vordingborg Kommune skal leve op til Dagtilbudsloven, skal der som nævnt fokuseres på læring i dagtilbuddene og på at skabe rammer og organiseringer, der gør læring muligt. Her er det bl.a. nødvendigt løbende at styrke de faglige pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer i overensstemmelse med den nyeste forskningsmæssige viden om børns udviklingsmæssige behov for forudsætninger for at kunne lære. Det er desuden nødvendigt at overveje om den valgte struktur på dagtilbudsområdet er hensigtsmæssig både i forhold til de konkrete opgaver, de aktuelle børn, geografien, efterspørgslen og ikke mindst i forhold til de ressourcer, der er til rådighed Struktur og dokumentation i det pædagogiske arbejde Et systematisk arbejde med læring i dagtilbuddene, vil gøre det muligt at mindske forskellen mellem børn fra ressourcestærke og ressourcesvage hjem, og dermed give flere børn flere muligheder. Læring i dagtilbuddene kræver forskellige organiseringsformer dagen igennem alt efter børnenes alder, og først og fremmest er det en forudsætning, at det er muligt at arbejde med børn i mindre grupper hver dag. Arbejdet med at planlægge, strukturerer, gennemfører og dokumentere den pædagogiske læringsproces og de mål læreplanerne opstiller skal ske løbende. Vi har gennem kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne kommet godt i gang med at introducere en lang række pædagogiske værktøjer, metoder og principper, der skal styrke systematikken og dokumentationen af det pædagogiske arbejde. I den kommende periode er der ingen tvivl om, at det er en stor og vigtig ledelsesmæssig opgave, at holde fast i at bruge de nye metoder, som en naturlig del af arbejdet, da det også er med til løbende at tydeliggøre, hvordan der er arbejdet med børnegruppen og det enkelte barn, og hvad der i den forbindelse har virket, og hvor der er brug for en justering af de pædagogiske indsatser. Den løbende og tætte ledelsesmæssige opfølgning og systematik skal sikre, at de voksne omkring børnene er bevidste om betydningen af eget arbejde, og som en naturlig del af 10

11 arbejdet også løbende medvirker til at udvikle den fælles pædagogiske praksis. Det betyder, at der i de kommende år er et særligt fokus på: At udvikle og gennemføre relevante og praksisnære interne kurser, uddannelse og projektforløb for medarbejderne på hele det pædagogiske område. At bruge tilsynskonceptet som en del af den overordnede løbende opfølgning på de pædagogiske indsatser bruger ressourcevejlederne til løbende at give feedback til medarbejderne i institutionerne i forhold til medarbejdernes egen praksis, og dermed løbende skaber inspiration til, hvordan ledelsen og medarbejderne yderligere kan udvikle det systematiske pædagogiske arbejde med udgangspunkt i børnenes konkrete behov Sundhed, bevægelse, kost og trivsel Alle medarbejderne i Dagtilbud skal være med til at vejlede forældrene omkring kost og bevægelse, hvilket blandt andet betyder, at de skal være bevidste om den betydning deres engagement har. Vi vil i Dagtilbud hele tiden arbejde struktureret med at organisere dagen i de enkelte dagtilbud, så der sker en vekslen mellem stillesiddende aktiviteter og aktiviteter af mere fysisk karakter. Dette skal ske med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Alle pædagogiske medarbejdere skal hjælpe børnene med at opleve, at fysisk bevægelse er rart og, hvordan de mærker, hvornår de har brug for bevægelse. Vi har udarbejdet en vejledning om sund kost og bevægelse, som kan støtte både det pædagogiske personale og forældrene i at vælge de sunde løsninger, og der vil løbende blive fulgt op på dette arbejde Digitale løsninger som pædagogisk redskab Forventningerne til offentlig service bliver større, og kravene til kommunikation og videndeling er i stigende grad efterspurgt. Vi skal derfor hele tiden søge at arbejde mod mere fleksible, effektive og kloge løsninger. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er der lagt op til, at udvikle digitale løsninger, hvor samarbejdet og kommunikationen om tilrettelæggelsen og opfølgningen af børnenes trivsel, udvikling og læring samles og koordineres. I Dagtilbud vil vi hele tiden arbejde mod at udvikle vores hjemmeside, så borgerne som udgangspunkt vælger at bruge de digitale selvbetjeningsmuligheder, og selv finder de svar de har brug for på hjemmesiden. Vi vil arbejde mod at 95 procent af al kommunikation med borgeren foregår digitalt og dermed giver færre telefonopkald. It og medier skal opfattes som redskaber på linje med andre teknikker og kulturelle udtryksmidler, som kan bruges af børnene og børn og voksne i forbindelse med udfoldelse af lege og aktiviteter. Vi vil på dagtilbudsområdet gribe den digitale bold og behandle de nye 11

12 medier som alle andre pædagogiske værktøjer med fornuft! 4. Det videre arbejde med omsætning af strategien Det videre arbejde med omsætning af den fireårige strategi handler om forsat at arbejde med at skabe en kulturændring, der, som overordnet værdi, tror på at børn lærer sig det, de er en del af, det de ikke er en del af, kan de ikke lære af. Den fireårige strategi skal på alle områder arbejde på at omsætte dette i praksis. Det gælder både i forhold til organisering, tildeling af støtteforanstaltninger, indsatser for børn i udsatte positioner, løbende faglig udvikling og det pædagogiske dokumentationsarbejde. I arbejdet med at omsætte strategien og sikre den forsatte pædagogiske udvikling på området er udfordringen især at fastholde den pædagogiske udvikling og implementering af brugen af de udviklede redskaber. Der er brug for at vi på alle niveauer fortsat arbejder med at sikre et fælles fokus og en fælles forståelse i arbejdet med at skabe gode og bæredygtig dagtilbud i hele kommunen. Forældrene er en af de vigtigste samarbejdspartnere omkring det enkelte barn. Det er derfor væsentligt at vi gennem vores arbejde er opmærksomme på, hvordan forældrene får mulighed for at indgå som aktive medspillere i arbejdet. Det kræver bl.a. at forældrene ved, hvordan der arbejdes i institutionerne både i forhold til hele børnegruppen og i forhold til det enkelte barn, og hvad formålet er med det pædagogiske arbejde. I den forbindelse er det væsentlig at forældrenes behov for information, inddragelse, vejledning og fleksibilitet også kan tilgodeses i dagtilbuddene, så forældrene også får de bedste muligheder for at få deres ressourcer bragt i spil i det fælles arbejde med børnene. 12

13 5. Bilag: Forudsætninger for at skabe høj kvalitet i dagtilbud Forskningsmæssigt begrundet Det vil vi i Vordingborg Kommune OECD RAPPORTEN Starting Strong I rapporten peges der på to forskellige tilgange til børns læring: Den Nordiske tradition og den Fransk-Engelske tradition. Rapporten peger ikke på den ene tradition frem for den anden, men på nogle principper, som ser ud til at understøtte børns læring, udvikling og trivsel. Se punkter nedenfor: Vordingborg Kommune Vi har gennem 2012 udarbejdet et Fælles Pædagogisk Grundlag (fremover benævnt som FPG), som skal danne baggrund for den pædagogik, som tilbydes i de forskellige dagtilbud i kommunen. FPG beskriver formål og baggrund for arbejdet, det fælles børnesyn og læringsgrundlag, gode læringsmiljøer, præsentation af en læringsmodel, legens betydning for børnenes læring, tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde, god kvalitet i dagtilbud samt VB kommunes overordnede arbejde med læreplansområdet. 1. Tage afsæt i barnets egne læringsstrategier i form af en legende tilgang til aktiviteter 1. I VK har vi udarbejdet barnets dominerende virksomhed som sidder forrest i de forskellige aldersbestemte læreplaner for derigennem at fokusere på barnets egne lærings-strategier i de forskellige aldersgrupper generelt. Derudover arbejder vi med forundersøgelser, for at finde ud af hvad det enkelte barn ved om et emne og hvad det tænker om det 2. At der tages forskellige udtryksformer i anvendelse, så der ikke alene lægges vægt på sproget som udtryksform. Her skeles til erfaringerne fra Reggio Emilia, hvor der tales om, at forskel-lige kulturelle udtryksformer er med til at give det enkelte menneske mulig-hed for at udtrykke meninger og følelser, uafhængig af intellekt og social baggrund, hvilket der forsk-ningsmæssigt er belæg for har stor indflydelse på børns sproglige formåen. For at de kulturelle udtryk skal kunne give mennesker mulighed for at udtrykke sig, skal de lære de forskellige udtryk at kende 2. I Danmark er kulturelle udtryksformer en del af temaerne lov om læreplaner. I VK har vi udarbejdet vores egne overordnede læreplaner (fremover benævnt som OPL) for forskellige aldersgrupper, og herigennem pointeret, hvad børnene bør stifte bekendtskab med indenfor de forskellige læreplanstemaer. Gennem den interne undervisning alle pædagoger gennemgår, pointerer vi hele tiden væsentligheden i, at først må pædagogen kende til forskellige udtryksforer, for derigennem at kunne inspirere børnene til at anvende dem og tilrettelægge det pædagogiske arbejde også ud fra en faglig didaktisk vinkel 13

14 3. At læring sker gennem relationer til primærpersoner såvel voksne som kammerater 3. I vores Fælles Pædagogiske Grundlag beskriver vi på side læring, som at lære er at gøre sammen med andre Her gør vi meget ud af at pointere vigtigheden af, at den voksne er bevidst om hvornår hun er foran, bagved og ved siden af barnet i læreprocessen, og at hun hele tiden har fokus på barnets behov. 4. At der lyttes til børnene og tages afsæt i deres interesser 4. I vores arbejde med at tilrettelægge arbejdet i de enkelte dagtilbud, har vi detailplaner, som pædagogerne skal udarbejde og efterfølgende arbejde med. I det indgår spørgsmål omkring begrundelse for valg af emne samt hvilken sammenhæng indgår emnet i, vi forudsætter hermed at pædagogerne lytter til børnene og at de tager afsæt i deres interesser. Men ved at arbejde med temaer og emner gennem en 6 mdr. lang periode, må pædagogerne også udarbejde planlægning for en kortere periode. Herved sikrer vi også, at der er mulighed for at følge børnenes spor og dermed deres undren og interesser. EPPE (The Effective Provision of Pre-School Education) Britisk project omkring de 3-7 årige fra I Vordingborg Kommune gør vi os følgende overvejelser: EPPE projektet er et omfattende og empirisk et yderst relevant studie, når vi ønsker viden om, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud. Se nedenfor: 5. Vedvarende fælles opmærksomhed med børnene. Der blev observeret mere vedvarende fælles opmærksomhed i de dagtilbud, hvor børnene gjorde største fremskridt. Denne fælles opmærksomhed finder sted, når to eller flere arbejder sammen om f.eks. at løse en problemstilling, finde ud af noget, diskutere en aktivitet, udvikle en forståelse osv. Begge parter bidrager til tænkningen og til at udvide hinandens forståelse. Disse situationer opstod oftest når børnene var i en en-til-en kontakt med en 5. Her har vi tilsyneladende virkelig behov for et udviklingsfokus ikke alene i Vordingborg, men også i Danmark generelt for det pædagogiske arbejde. I et forskningsprojekt om børns Science forståelse, beskrives det, at forståelsen først og fremmest skabes gennem interaktion mellem pædagoger og børnene, og gennem forklaringer, som skabes mellem børn og voksne (interaktionelle forklaringer) hvilket nyere forskning viser, kun sker i mindre omfang (Gjems 2010) Derfor er dette et meget væsentligt fokuspunkt i den 14

15 voksen, samt i fokuseret gruppearbejde. I tilknytning til den fælles opmærksomhed stillede pædagogerne åbne spørgsmål, og gav feedback til børnene i løbet af aktiviteterne. De voksnes regulering af børnenes adfærd, skete tilsyneladende integreret i den vedvarende fælles opmærksomhed. De åbne spørgsmål og model forbilleder gav også børnene forbedrede kognitive færdigheder igangværende efteruddannelse af pædagoger. Men det kræver en aflæring af den overvågelses pædagogik, hvor pædagogerne oftest er bagved børnene, til en større bevidsthed om at være en kompetent legekammerat, hvor den voksne både er foran, bagved og ikke mindst ved siden af børnene Det kræver også en aflæring omkring de voksnes kommunikation, sådan at de stiller flere åbne spørgsmål til børnene. 6. Vekslen mellem børne- og voksen initierede aktiviteter: I de dagtilbud, der bedst understøtter børnenes læring og udvikling, er der balance mellem aktiviteter, hvor initiativer er taget af pædagogerne og af børnene med ca. halvdelen af hver. Børnenes kognitive udvikling er tilsyneladende direkte relateret til kvantitet og kvalitet i pædagogens planlagte og iværksatte fokuserede gruppearbejde. Der var også fokus på vigtigheden af at personalet fulgte op på børnenes initiativer, sådan at børnene blev udfordret. Gennem opfølgning kunne pædagogen videreudvikle børnenes tankegang 6. I VK arbejder vi med fokus på struktur og organisering af de pædagogiske aktiviteter og den pædagogiske hverdag. Der skal være en vekslen mellem aktiviteter, som de voksne igangsætter og aktiviteter, som børnene selv igangsætter. Derudover skal der være en genkendelighed og struktur gennem dagen, med en tydelig begyndelse og afslutning og fokus på overgange fra en aktivitet til en anden Dertil kommer bevidstheden om, at det fysiske pædagogiske læringsmiljø skal understøtte børnenes læring, ved at være fleksibel, have mulighed for udfordringer, fordybelse, indarbejde gratis læring gennem orden og overskuelighed 7. Viden om hvordan små børn lærer og udvikler sig Denne viden danner grundlag for en god praksis. Der gives udtryk for, at denne viden ofte ikke er tilstrækkelig hos personalet i dagtilbud. For at kunne tilrette en passende pædagogik, må man have en viden om, hvordan børn tænker og lærer EPPE anbefaler at det legende element 7. Dette fokuserer vi i VK meget på gennem dels vores overordnede læreplaner og gennem vores uddannelsesforløb for først pædagoger og dagplejere og senere for pædagogmedhjælperne. Hertil kommer fokus på relationen mellem pædagog og barn. Vi arbejder med læringsbegrebet gennem pædagogens gøren og væren. Vi adskiller børnenes læring (kundskaber og færdigheder) fra deres dannelse (værdier, holdninger, følelser) ved at sige at kundskaber og færdigheder læres gennem det, som 15

16 inddrages i læreprocessen, så fantasi og kreativitet og bevægelse er en stor del af læreprocessen. Jo mindre børnene er, jo mere lærer de gennem uformelle læreprocesser og jo ældre de bliver jo mere skal de til at kunne lære sig noget gennem formelle læreprocesser pædagogerne gør med børnene og værdier, holdninger og følelser læres gennem den måde pædagogen er på mens hun gør det, hun gør med børnene. Der er tale om to forskellige processer herfor talen om gøren og væren. Det trækker også tråde til samspilstemaerne. 8. Uddannet personale Det har betydning, at personalet i dagtilbud har uddannelse. Når personalet er uddannet, udfordrer de børnene mere, både hvad angår færdigheder og udfordrende leg. De uddannede i dagtilbuddene var mere effektive i interaktion med børnene og havde mere vedvarende fælles opmærksomhed med børnene 8. Som udgangspunkt ønsker alle pædagoger at lave så godt et stykke arbejde som muligt. Men da forskningen og udviklingen generelt går meget stærkt, er det nødvendigt at efteruddanne pædagogerne løbende, så de kender til den nyeste forskning og hele tiden har et reflekterende blik på deres egen praksis I VK har vi mange pædagoger, som ikke har fået noget efteruddannelse overhovedet og fordi vi har formuleret vores FPG og OLP har vi tilrettelagt en efteruddannelse af 3 mdrs. varighed inkl. praktik med hjemmeopgave i en anden institution. Efteruddannelsen, de udviklede materialer i form af skemaer, er tilrettelagt på baggrund af netop FPG og OLP, som igen er formuleret med inddragelse af den eksisterende viden fra forskning omkring kvalitet i dagtilbud. 9. Forældreinvolvering I de dagtilbud, der bedst understøtter børnenes læring og udvikling var forældrene i højere grad engagerede i deres børns læring. Personale og forældre udvekslede i højere grad informationer om børnene og forældrene var involveret i beslutninger omkring børnenes læreplaner. 9. I forbindelse med udarbejdelsen af det FPG har vi udarbejdet en forældreudgave, som fortæller hvordan forældrene kan bakke op omkring børnenes læring og det pædagogiske arbejde Men det gør ikke det hele alene, vi må udvikle en kultur i de enkelte dagtilbud, hvor lederne og medarbejderne fælles bliver opmærksomme på hvordan de både får informeret og inddraget forældrene noget mere 16

17 Børnene klarede simpelthen bedre i de dagtilbud, hvor pædagogerne forklarede forældrene om deres mål for børnenes læring. Med denne viden kunne forældrene understøtte med aktiviteter og materialer i hjemmet Der har i flere år, været en tilbageholdenhed omkring at stille krav og forventninger til forældrene, men forskningen viser med al tydelighed vigtigheden af at inddrage forældrene, og samtidig er det også vores erfaring at det vil rigtig mange forældre mere end gerne 10. Konflikter løses gennem samtale I de effektive dagtilbud anlagde man en stil for børnenes sociale adfærd, der i høj grad var præget af, at samtale med børnene om deres konflikter. I de dagtilbud, der var mindst effektive, fulgte man ikke op på konflikter og adfærdsproblemer. I mange tilfælde, blev børnene blot enten afledt eller skældt ud og bedt om at holde op 10. Ved at være foran, bagved og ikke mindst ved siden af børnene, er der mulighed for på en positiv måde at guide børnene i forbindelse med uenigheder. Der vil nok stadig være brug for at fokusere på problemløsningsmetoder i børneperspektiv Hele vores indsats skulle gerne dels gøde jorden for en anden måde at være sammen med børnene på, men også for en nysgerrighed på hvordan personalet bliver bedre til at indgå i en anerkendende løsningsorienteret samtale med børnene Forsker Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet, Emdrup Afdeling Ole H. Hansen har gennem sin ph.d. afhandling kritiseret landets dagtilbud for de mindste børn for at lægge mere vægt på pasning end det pædagogiske arbejde med de enkelte børn Gennem sin forskning har han defineret væsentlige opmærksomhedspunkter, som har stor betydning for at opnå god kvalitet i dagtilbud Se nedenfor: 11. Niveauet af tilrettelæggelse af pædagogernes tid jo mere minutiøs tilrettelæggelse jo mere interaktion 11. Gennem opmærksomhed både på FPG og OLP udarbejder pædagogerne i VK en detailplan, som guider dem gennem en pædagogisk hverdag. Vi er 17

18 Mange pædagoger har i en årerække haft den tro, at jo mere planlægning, jo mindre nærvær var der med børnene. Men Oles forskning har vist at det forholder sig lige modsat dog også opmærksomme på, at der også skal være sensibilitet if. til børnenes tilbagemeldinger og optagethed i processen. Relationen mellem pædagogen og barn har stor betydning 12. Størrelsen af børnegrupper, små funktionsopdelte børnegrupper giver kvalitativt bedre interaktionsmuligheder og bedre kvalitet for børnene 12. I vores arbejde i VK, beder vi pædagogerne om at inddele børnene i mindre grupper hver dag. Nogle dage med planlagt arbejde if. med læreplansarbejdet andre dage if. med leg og andre aktiviteter. De daglige rutiner er også en del af denne tænkning 13. Funktionsopdelte små børnegrupper tæt i alder hvilket åbner mulighed for at målrette det pædagogiske indhold 13. Mange dagtilbud i VK er i dag begyndt at organisere børnene i aldersopdelte grupper. Det har betydet at både børn og voksne oplever en større koncentration og ikke mindst arbejdsglæde, fordi pædagogerne oplever, de har mere tid til at være om børnene, der er mindre larm og flere glade børn 14. Når pædagogerne arbejder alene med børnene, obstruerer de ikke hinandens arbejde eller flytter fokus fra børn til kollega 14. Når der skal arbejdes med børnene i mindre grupper, fører det automatisk til at pædagoger bliver udfordret med at skulle arbejde alene med en lille børnegruppe Imidlertid har den gode forberedelse og det, at opleve at kunne gøre en forskel på børnenes læring så stor betydning for den enkeltes oplevelse af faglighed, at det opleves positivt 15. Kritisk ledelse, hvor lederen formår at adskille faglig og personlig relation til personalet det åbner ulighed for, at hvis et barn mistrives, kan hun forholde sig kritisk og konstruktivt til de pædagogiske rammer, der er etableret om barnet og søge en løsning rundt om barnet 15. Vi har i VK en løbende dialog med vores ledere omkring deres opgave if. med omlægning af det pædagogiske arbejde. Uddannelse og dialog og i nogle tilfælde vejledning og rådgivning fra konsulentteamet i fagsekretariatet foregår løbende. Samtidig afholdes løbende kursusdage for lederne, med det samme indhold som det, pædagogerne kommer igennem, sådan at de kan vejlede deres 18

19 personale. 19