Institutionsaftale for Funder Skole 2009

Transkript

1 Institutionsaftale for Funder Skole 2009 Indhold Den politiske styringsmodel i Silkeborg Kommune er bygget op omkring aftalestyring, hvor de enkelte institutioner har en aftale med den faglige chef. Institutionsaftalen udarbejdes på grundlag af det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem Børne- og Ungeudvalget og skolechefen. Denne institutionsaftale er en aftale indgået mellem følgende parter: Skolechef Frederik Grønfeldt, Søvej 1, 8600 Silkeborg og skolelederen for Funder Skole, Funder Skolevej 3. Aftalen er gældende for budgetåret 2009, og aftalen indeholder følgende fem dele og underlæggende afsnit: Del I) Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området. 2. Skolens mål. 3. Årets opfølgninger. 4. Skolens budgetforudsætninger. 5. Økonomi. 6. Takster. Del II) Øvrige mål 7. Mission og vision. 8. Øvrige mål. Del III) Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau. Del IV) Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader, som er specifikke for området. 11. Årets gang, specifikke forhold for området. Del V) Generelle aftalevilkår 12. Formål og værdier for aftalestyring. 13. Generelle aftaleforhold. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader. 15. Årets gang. Del VI) Aftalens ikrafttræden og varighed 16. Aftalens ikrafttræden og varighed. Del I Mål afledt af bevillingsaftalen og økonomi 1. Mission og vision for området generelt I dette afsnit præsenteres den til skolen hørende overordnede bevillings mission og vision: Mission Silkeborg Kommunes skolevæsen skal gennem demokratiske processer skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Vision Vi har en drøm om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer den enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. Side 1 af 11

2 2. Skolens mål På grundlag af ovenstående generelle mission og vision for den til skolen hørende bevilling, er der opstillet en række bevillingsmål, som skolen skal medvirke til at opfylde. Hvordan skolen opfylder disse bevillingsmål, er nærmere beskrevet nedenfor. Målskema Institutionsmål Effekt/output Målemetode Sundhedspolitik Indlæring og kroppen på toppen At vi har øget fokus på at medtænke sundhed i børnenes hverdag. At der i samarbejde med forældrene er fokus på den sunde madpakke, og en overgang fra kageordninger til frugtordninger. At der i højere grad medtænkes bevægelse i børnenes hverdag. At afdække, hvordan vi i fritidsdelen bruger SFO lokalerne - hallen uderum - ture ud af huset i et sansemotorisk perspektiv. Dette med henblik på at udvikle værktøjer, pædagogisk bevidsthed og faglig argumentation. At fokusere på at nedsætte støjniveauet i frtidsdelen At der efterhånden udvikles en fælles konsensus mellem lærere og forældre omkring sundhed i skolen At KRAM-udvalget videregiver materialer og ideer til arbejdet med sundhed. At der ud fra de udsagn der blev nedskrevet på Temamødet den 12/ udarbejdes en sundhedspolitik for Funder skole. At bruge vores viden omkring børns sansemotoriske udvikling i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Støjniveauet er mindsket og børn og voksne handler bevidst med at minimere støjen. Personale og børn kan mærke, at der er mindre støj. Indsatsområdet sundhed evalueres på et pædagogisk råds møde i slutningen af Evalueres ved et temapersonalemøde i juni måned. Evalueres ved et børnemøde og personalemøde. 3. Opfølgning på mål og budget Skoleafdelingen laver opfølgning på målene i bevillingsaftalen i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres marts, juli og oktober. I det omfang, det er nødvendigt, inddrages skolerne i opfølgningen på bevillingsmålene. 4. Skolens budgetforudsætninger Der henvises til Budgetforudsætningerne for Bevilling 41 Skoler. For at opnå en hensigtsmæssig udnyttelse af midlerne på budgettet vil der ske overførsel af såvel over- som underskud, således at disse korrigeres til efterfølgende års bevilling. For en nærmere beskrivelse af bevillingsreglerne, henvises til Budget i overblik. Side 2 af 11

3 5. Økonomi Skolelederen tildeles et driftsbudget i forhold til det vedtagne budget og de deri vedtagne tildelingsmodeller for området. Skolelederen kan i årets løb frit disponere indenfor nettorammen. Skolens nettoramme skal grundlæggende dække alle udgifter. Der er som udgangspunkt vandtætte skotter mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Årsagen er bl.a. forældrebetaling og at der er tale om politisk fastsatte serviceniveauer. Reguleringer af budgetrammen sker i henhold til tildelingsmodellerne eller som følge af politiske ændringer i serviceniveauet. Skolelederen har inden for budgetrammens kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. 6. Takster Skolefritidsordninger Morgenpasning 500,00 kr. excl. moms Eftermiddagsplads 1.450,00 kr. excl. moms Heldagsplads 1.770,00 kr. excl. moms Del II Øvrige mål 7. Egen mission og vision I dette afsnit beskrives skolens mission og vision: Mission: Det er målet på Funder Skole, at det enkelte barn udvikler sig til et menneske, hvor selvværd, ligeværd og tolerance er værdifuldt. Vi vil styrke de sociale kompetencer: respekt, fællesskab og trivsel, samt styrke en læring der bygger på dannelse og viden. Vision: Funder Skole vægter, at det enkelte barn indenfor fællesskabets rammer til stadighed udvikler sin livsduelighed. Børnenes hverdag betragtes som en helhed, hvor der i løbet af dagen veksles mellem forskellige aktiviteter, der tilgodeser barnets behov og udvikling. Funder Skole et godt læringssted På Funder Skole skal barnet opleve et inspirerende læringsmiljø, hvor læring foregår på et højt fagligt niveau, så det enkelte barns potentialer udvikles bedst muligt. Funder Skole et godt sted at være, når der læres. Funder Skole skal af alle opleves som et godt sted at være. Alle har et medansvar for, hvordan man behandler hinanden. Funder Skole et forpligtende og godt samarbejde. På Funder Skole skal barnet møde værdibevidste, tydelige og engagerede voksne, hvor handlinger er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Pædagoger og lærere indgår i et positivt og gensidigt forpligtende samarbejde med børnenes forældre, og med den erkendelse at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og dermed hovedansvarlige for børnenes liv, udvikling og opvækst. Det er derfor vigtigt, at afklare forventninger, roller og ansvar i forholdet pædagoger/lærere og forældre. Vi forventer, at forældrene er aktive i samarbejdet omkring barnets læring. Side 3 af 11

4 8. Øvrige mål I det nedenstående beskrives skolens øvrige mål for det kommende budgetår. Målskema Institutionsmål Effekt/output Målemetode Undervisningsdel: Læsebånd for alle elever At alle elever i løbet af en skoledag får tid til læsefordybelse. At læsestandpunktet vedligeholdes og om muligt hæves for den enkelte elev på alle klassetrin. At fokusere på såvel skønsom faglitterære bøger. At en kontinuerlig og længerevarende læsetræningsperiode efterårsferiepåskeferie - giver den enkelte elev en oplevelse af, at en god færdighed i læsning giver øget mulighed for indsigt og viden i andre fag. At læselysten styrkes hos den enkelte elev. I foråret 2009 laves en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, der registrerer elevernes personlige vurdering af udbyttet af læsebåndet. På udvalgte årgange testes ændringen i læsestandpunkt. Vandskel samarbejde mellem skolerne omkring Bøllingsø At Funder Skole deltager som aktiv medskaber af Kulturprojekt Vandskel. At udvikle fag-samarbejdet mellem skolerne omkring Bøllingsø. At udnytte naturområderne omkring Bøllingsø som et spændende læringsmiljø. ElevIntra At eleverne bliver fortrolige med at kommunikere elektronisk med lærerne. At eleverne lærer at læse opgaver, aflevere opgaver og modtage diverse informationer gennem ElevIntra At eleverne lærer at sende/læse meddelelser på Elev Intra. At der etableres naturværksteder 1-2 steder ved Bøllingsø, som kan anvendes af skolerne efter afvikling af Vandskel. At eleverne kender naturen og historien i nærmiljøet. At en del af undervisningen flyttes til Bøllingsø-området. At eleverne begynder at modtage opgaver, aflevere opgaver og få respons gennem ElevIntra. At lærere og elever begynder at benytte andre af Elev- Intras muligheder, fx logbog, webavis, beskedfunktionen, lektiebogen, egen forside. At den pædagogiske ITvejleder konstaterer, at der vejledes på arbejdet med ElevIntra. Proces og elevernes udbytte af undervisningsforløbene ved Bøllingsø evalueres på PR-møde i efteråret Konstatering af at ElevIntra bliver benyttet af alle klasser. Side 4 af 11

5 Læsepolitik for årgang At beskrive en læsepolitik, der bygger videre på læsepolitikken for årgang. At fastlægge evalueringsredskab(er) for årgangene. At fastholde elevernes interesse for læsning. At læseniveauet for årgang styrkes. Specialpædagogisk bistand - struktur, der underbygger læsepolitikken samt stavning At specialundervisningsstrukturen understøtter målene i vores læsepolitik. At ressourcen til specialundervisning omlægges og optimeres, så flere får gavn af den almindelige special pædagogisk bistand. At tankegangen omkring specialcenteret og den undervisning, der foregår der, er at undervise og afhjælpe elever med indlæringsmæssige, sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. At fremme udviklingen hos elever med særlige behov. Pædagogisk platform for mellemtrinnet, årgang Slutmål: o At udvikle et mellemtrin, hvor læringsgrundlaget, organiseringen og de fysiske rammer bliver grobund for et velfungerende mellemtrin, der øger elevernes bevidsthed om egne kompetencer, giver eleverne mulighed for fordybelse og udvikling, fremmer fagligheden og styrker de sociale kompetencer. Delmål(2009): o o At udarbejde en pædagogisk platform, der beskriver læringsgrundlaget for årgang. At fastlægge væsentlige kendetegn for mellemtrinnet på Funder Skole 2009: o Det konstateres, at læsepolitikken for årgang ligger på skolens hjemmeside. At det bliver muligt, at følge læseudviklingen fra 5. årgang. At et godt læseniveau får afsmittende effekt på andre fag, hvor læse og forstå er vigtige elementer. At resultatet af læseprøverne SL60 og SL40 kommer på niveau med eller over landsgennemsnittet. At glade børn, der føler de er blevet bedre til at læse og stave. At eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. At eleverne ikke får problemer på grund af læsevanskeligheder, der kan afhjælpes ved en intensiv indsats tidligt i skoleforløbet Beskrivelser af den pædagogiske platform: Læringsgrundlag herunder visioner, mål, pædagogiske principper og læringsopfattelse i relation til, hvad vi vil opnå med vores læringsmiljøer. Organisering herunder undervisningens tilrettelæggelse og refleksion over og anvendelsen af undervisningsformer og arbejdsmåder inden for de givne rammer. Fysiske rammer herunder, hvordan de fysiske rammer skal udnyttes i undervisningen. LUS anvendes som evalueringsredskab. Læseundervisningen evalueres ved brug af LÆS 5 på 5. klassetrin. På sigt indføres TL-prøverne for klassetrin. At udvalgte forløb i Læseløft for enkeltelever, Læsekursus for 2. årgang Stavekursus for årgang følges med henblik på elevernes faglige fremskridt. Der anvendes LUS, og SUS som evalueringsværktøj. De standardiserede prøver OS 60, OS 120, SL60 og SL 40 samt TL-prøverne. IL-basis og KTI anvendes i børnehaveklassen. Vi konstaterer, at læringsgrundlaget for mellemtrinnet ligger på skolens hjemmeside. Vi har oplistet/beskrevet områder, der kendetegner mellemtrinnet på Funder Skole. Side 5 af 11

6 Skolepolitikken: 3. Udvikling af faglighed At fokusere på skolepolitikken: 3. Udvikling af faglighed. At skabe en faglig udvikling på udvalgte områder indenfor folkeskolens fagrække. At styrke fagteamsamarbejdet på udvalgte områder. At søge nye tilgange til undervisningen i forskellige fag/områder. Skole- hjemsamarbejde på årgang At udvikle procedurer til afstemning af forventninger til skolehjemsamarbejdet i udskolingen. At udarbejde et informationsmateriale til 7. klasseforældre på baggrund af erfaringer her fra stedet, samt erfaringer fra andre skoler. At 7. klasse ses som en ny skolestart signal til forældrene om, at det er vigtigt at de investerer i samarbejdet. At kvalificere nedenstående områder: Indskoling Udvikling af arbejdsrum på ElevIntra indskolingen. Udvikling af SkriveUdviklingsSystemet SUS på mellemtrinnet. Mellemtrin Udvikling af SkriveUdviklingsSystemet SUS på mellemtrinnet. Overbygning Progression i arbejdet frem mod synopseprøven i dansk. Hele skoleforløbet Udvikling af aktiviteter der understøtter trinmålene i tysk og engelsk. Udvikling af arbejdsrum på ElevIntra med supplerende materialer til matematikundervisningen. Udvikling af feltarbejde i geografi. Videndeling i fagteamet for fysik/kemi. At der efterhånden udvikles en fælles konsensus mellem lærere og forældre omkring skole- hjemsamarbejdet. At det udarbejdede materiale bliver en del af den pædagogiske platform for udskolingen. At arbejdsgruppen for videregivet deres arbejde + erfaring til resten af udskolingen. At arbejdsgruppen får støtte fra den kommunale konsulent på området. At ForældreIntra bruges aktivt på 7. årgang. Lærere og ledelse videndeler omkring ovenstående temaer 3. juni På mødet formidles temaerne i forhold til arbejdsgruppernes mål ud fra brugen af en SMTTEmodel Der holdes øje med statistikken over brug af ForældreIntra. Der laves en brugerundersøgelse blandt 7. klasseforældrene. Side 6 af 11

7 IT-pilotklasse At indsamle erfaringer omkring mulighederne for optimering af den faglige læring via IT. At nytænke fagdidaktikken i fagene med fokus på den ITbaserede undervisning. At undersøge og vurdere, hvilke teknologier, der kan bruges og hvilke læringsmuligheder og kvaliteter, der kan være i brugen af IT i de forskellige fag. Fritidsdel: Skolepolitikken: 5. Forpligtende fællesskaber Foråret 09 At skabe fælles forståelse for og en beskrivelse af, hvilke færdigheder vi mener et barn skal besidde, for at kunne indgå i forpligtende fællesskaber. Efteråret 09 At sætte fokus på praksis i SFO og foretage eventuelle ændringer, i forhold til bedre understøttelse af tilegnelsen, af de færdigheder der er nødvendige, for at indgå i forpligtende fællesskaber. Mål og indhold for SFO At SFO en ser på mål og indhold i nuværende praksis med henblik på nye beskrivelser i forhold til Silkeborg Kommunes fælles oplæg til: Mål og indhold for SFO. At vi opretter en ITpilotklasse, som udstyres med et klassesæt af bærbare computere At samtlige lærere omkring klassen er med og bliver klædt på til opgaven. Den pædagogiske ITvejleder er tæt tilknyttet teamet. At vi har en fælles teoretisk referenceramme. At vi har en praksis, eksempelvis aktiviteter og konfliktløsning, der målrettet understøtter tilegnelsen, af de færdigheder der er nødvendige, for at indgå i forpligtende fællesskaber. At præsentere personalet for mål og indhold for SFO, og påbegynde arbejdet med strukturering og implementering. Der vælges nogle fokuspunkter, og procesforløbet beskrives. Der testes i de fag, hvor det er oplagt og sammenlignes med parallelklassen. Der evalueres på elevernes IT-kompetencer. Der evalueres løbende I teamet, PIT og ledelsen. Evalueres før sommerferien 09: - Ved et temapersonalemøde. - Efterfølgende bliver beskrivelsen) lagt på SkoleIntra. Evalueres november 09: - Ved et temapersonalemøde - Ved et gruppemøde. Processen evalueres på et temapersonalemøde i november. Del III Serviceniveau 9. Beskrivelse af serviceniveau Dette afsnit indeholder en beskrivelse af forventningerne til skolens serviceniveau og ydelser svarende til en kort beskrivelse af ydelsernes indhold og omfang. Oplysningerne svarer til den obligatoriske del af de oplysninger, som er indberettet på Side 7 af 11

8 Folkeskolen Informationsparametre Beskrivelse Profil og undervisning Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt: Værdimål: Skolen bygger på tanken om selvværd, ligeværd og tolerance. Respekten for andres værd hænger sammen med den enkeltes følelse af selvværd. I løbet af skoledagen bibringes viden om egne kompetencer, styrker og svagheder, så der bliver plads til forskellighed. Herigennem styrkes den enkeltes ansvar for sig selv og omgivelserne. Sociale mål: Skolen betragtes som et vigtigt sted for udviklingen af elevernes sociale kompetencer. Gennem samtaler vil vi styrke elevernes evne til at have blik for andres trivsel. Træne dem til at forstå og vurdere en situation, så de kan handle til gavn for fællesskabet. Dette skaber tryghed og respekt for andre, og eleverne bidrager da til succesfuldt samvær og samarbejde. Faglige mål: Nysgerrighed, engagement og begejstring er drivkraften bag al indlæring. Vi søger at bevare disse tre elementer hos eleverne dels ved at give udfordringer til den enkelte, dels ved elevmedbestemmelse og tid til fordybelse. Vi ønsker at give eleverne kompetencer til at indhente og bearbejde viden og derefter lade det komme til udtryk fagligt og kreativt. Gennem varierende arbejdsformer søger vi at styrke elevernes medansvar for egen læring samt selvstændighed.skolens værdigrundlag og pædagogik: Skolens fagudbud: Fagudbud, udover de obligatoriske : Skolens fagudbud: Håndarbejde på 5. årgang Hjemkundskab på 7. årgang Valgfag 6. og 7. årgang: boldspil, håndarbejde, Sløjd, IT og medier, airtrack, Kids volley, Ropeskipping Valgfag 8. og 9. årgang: hjemkundskab, fransk, holdspil, Billedkunst, Elektronik, IT og medier Yderligere om skolens kvalitet: Kvalitetsrapport for Funder skole Kvalitetsrapport for Funder skole - Rammebetingelser Skolens evalueringer af undervisningen: Link til evalueringskultur Faktuelle oplysninger Antal elever i alt: 360 elever Side 8 af 11

9 Informationsparametre Beskrivelse Gennemsnitskarakterer: Karaktergennemsnit Funder skole Gennemsnitlige klassekvotienter (med en decimal): klasse: 18,9 elever klasse: 20,2 elever klasse: 18,0 elever Overgangsfrekvens til anden uddannelse: Overgangsfrekvens til anden uddannelse Øvrige Ved klassedannelse i 0. kl. ser vi på følgende: Pædagogiske hensyn Samtaler med børnehaven, elevgruppen, elever med specielle vanskeligheder Kønsfordeling Adresse Forældreønsker Efter 6. klasse modtager Funder Skole elever fra Kragelund Skole. I den forbindelse dannes der sædvanligvis to nye klasser. Følgende overvejelser gør sig gældende: Pædagogiske hensyn Samlet kendskab til eleverne Elevernes ønsker Kønsfordeling Elevernes faglige niveau Sociale relationer Klassens samlede faglige og menneskelige ressourcer. Del IV Specifikke aftalevilkår for området 10. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Der henvises til de gældende relevante politikker for skolerne, herunder Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. 11. Årets gang Det er værd at bemærke, at denne institutionsaftale er gældende for budgetåret 2009, og dermed ikke som f.eks. Kvalitetsrapporten er knyttet til skoleåret. Del V Generelle aftalevilkår 12. Formål og værdier for aftale styring Institutionsaftalen har til formål at fastholde, hvordan skolen konkretiserer de mål, der er politisk fastsat og fremgår af bevillingsaftalen for Bevilling 41 Skoler, vedtaget den 8. oktober Derudover er formålet at præcisere, hvordan man vil opfylde de forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. Og endelig er formålet at tilfredsstille et behov for at kunne dokumentere omfang, kvalitet og omkostninger ved den leverede service. Side 9 af 11

10 Aftalen anvendes til at integrere den økonomiske og faglige styring, således, at der skabes en klarhed over og balance i forventningerne til skolens udvikling, serviceniveau og økonomiske rammer og herigennem sikre en sammenhæng i styringen. Endvidere er udkastet udarbejdet under hensyntagen til kommunens fire værdier; dynamik, dialog, sammenhæng og kvalitet. 13. Generelle aftaleforhold De vedtagne politikker og af fagudvalgene vedtagne bevillingsmål fra bevillingsaftalen er gældende for institutionsaftalen og danner sammen med det vedtagne budget rammerne for institutionsaftalen. De politikker og delpolitikker, der bliver udarbejdet indenfor aftalens løbetid, er ligeledes gældende for institutionsaftalen. Find Silkeborg Kommunes politikker på ZoomiN under Værktøjer & vejledninger, Politikker. Aftaleholder er forpligtiget til at overholde disse og holde sig orienteret herom. Byrådet og fagudvalgene kan beslutte ændringer i aftaleholders kerneopgave og ansvarsområder, herunder ændringer som følge af ny lovgivning mv. Såfremt der besluttes sådanne ændringer, genforhandles disse i institutionsaftalen. 14. Spilleregler, ansvar og frihedsgrader Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar og kompetence er delegeret til den enkelte aftaleholder. I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler, vedrørende overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling, som er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i Budget i overblik. 15. Årets gang Institutionsaftalerne for det kommende budgetår forhandles på plads i november/december måned. Aftalen indgås efter en nærmere dialog med aftaleparterne, hvor især forventningerne til økonomi holdes op overfor forventningerne til serviceniveau og udvikling. Det er væsentligt for den dialog, der leder op til aftalen, at der løbende gennem året er en dialog mellem den enkelte skoleleder og de ansatte, der arbejder på skolen og dels mellem skolechefen eller dennes repræsentant og skolelederen. En løbende dialog gennem året medfører, at institutionsaftalen sikrer fokus på de områder, aftalen omhandler, både fra skolechefens eller dennes repræsentants side og fra skolelederens side. Dialog omkring institutionsaftalen bevirker ligeledes, at den kan fungere som et kommunikationsredskab, hvor skolelederen kan formidle, hvad der specielt er gældende for den enkelte skole. Efter vedtagelsen af budgettet udformes de enkelte institutionsaftaler med udgangspunkt i bevillingsaftalen og budgettet i en dialog mellem skolechef og skoleleder. Processen omkring indgåelse af institutionsaftalen foregår ligeledes på baggrund af en løbende dialog mellem aftaleparterne, som beskrevet ovenfor. Efter indgåelse af institutionsaftalerne sikrer en fortsat dialog mellem aftaleparterne, at begge parter arbejder for at opfylde de mål, der er sat i institutionsaftalen, både de mål, der er afledt af bevillingsaftalens mål, og de øvrige mål, der er aftalt for den enkelte skole. Side 10 af 11

11 Opfølgning efter årsafslutning Januar Løbende opfølgning Hele året Byrådets målseminar Jan/feb. Institutionsaftale Nov. Bevillingsaftaler Apr./maj Dialog om institutionsaftalens målsætninger Okt./nov. Budget Aug./sep. Både i fasen, der leder op til indgåelse af bevillingsaftalen og frem mod vedtagelse af budgettet, er der en generel høring af kommunens borgere, afdelinger og institutioner, hvor institutionerne kan indgå i en dialog omkring de overordnede målsætninger for kommunen. Del VI Aftalens ikrafttræden og varighed 16. Aftalens ikrafttræden og varighed Aftalen er indgået den 17./18. december 2008 og er gældende for budgetåret Side 11 af 11