INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER Energistyrelsens energistatistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 6. 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 6"

Transkript

1 Side 1

2 Side 2

3 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 OPSUMMERING 4 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER Energistyrelsens energistatistik EHPA varmepumpestatistik Danmarks Statistik, Statistikbanken Sammenkobling af datakilder Øvrige datakilder 7 4 VARMEFORSYNINGEN I DANSKE HUSSTANDE Historisk udvikling i varmeforsyningen i danske husstande Overblik over varmeforsyningen danske hustande i dag Brænde, biobrændsel og anden biomasse Olie Naturgas El Varmepumper 12 5 UDVIKLING I VARMEFORSYNING TIL ENFAMILIEHUSE Ændringer i registrerede primære varmeinstallationer Varmepumper i Danmark jf. EHPA markedsstatistik Salg af varmepumper Estimat af varmepumpebestanden på baggrund af salgstal Usikkerhed og datavalidering Tendenser i det danske varmepumpemarked 22 6 UDFASNING AF FOSSILE BRÆNDSLER I BOLIGOPVARMNING 23 7 BILAG 1 UDDYBNING AF VARMEPUMPEBEGREBER 24

4 Side 4 1 INDLEDNING Denne delrapport beskriver udvikling og status på varmeforsyningen til boliger i Danmark med fokus på udbredelsen af vedvarende energi i boliger. Rapporten udgør delrapport 2 i projektet Analyse af tiltag til fremme af VE teknologi samt anbefalinger, der består af fem delrapporter samt en opsummerende rapport for alle delrapporter med tværgående konklusioner og anbefalinger, som illustreret herunder: 2 OPSUMMERING Rapporten har til formål at kortlægge varmeforsyningen til boliger i Danmark med fokus på vedvarende energi. Udviklingen indenfor sammensætningen af opvarmningsformer søges ligeledes klarlagt. Der lægges særlig vægt på enfamiliesboliger i analysen. Analysearbejdet er foretaget på baggrund af flere forskellige kilder herunder BBRdata 1 og data for anvendelsen af energikilder (brug af olie, gas, og træpiller mv.) Tilsammen udgør kilderne i skrivende stund det bedst tilgængelige data. Der er enkelte differencer kilderne imellem, men tilsammen tegnes et ensartet billede af situationen på det danske marked og husstandenes valg og forsyning af varme. I gennemgangen fokuseres både på varmeforsyningen i alle typer husstande og i enfamilieshuse specifikt. Der anvendes forskellige begreber omkring varmepumper, som er uddybet i bilag 1, der beskriver de tre primære varmepumpetyper samt begreber for virkningsgrad af varmepumper. Fjernvarme, naturgas og brænde er dominerende i varmeforsyningen På følgende figur ses de indsamlede data for opvarmning i enfamilieshuse for henholdsvis fordelingen på energikilder ved opvarmning og registrerede primære varmeinstallationer: 1 BBR: Bygnings- og boligregisteret. Et landsdækkende register med data om samtlige af landets bygninger og boliger

5 Side 5 Opvarmningsform Andel af samlet opvarmning i enfamilieshuse Primær varmeinstallation i enfamilieshuse Fjernvarme 29 % 47 % Brænde 20 % 0 % Naturgas 20 % 22 % Olie 10 % 16 % Træpiller* 8 % 3 % Varmepumper 6 % 3 % Elvarme 4 % 7 % Halm* 3 % - Solvarme 0,3 % 0 % Figur 1: Oversigt over opvarmningsformer og registrerede primære varmeinstallationer i enfamilieshuse * Træpiller og halm er opgjort samlet i andelen af primær varmeinstallationer Analysen viser, at fjernvarme er den mest udbredte form for primær varmeinstallation og største enkeltkilde til opvarmning i enfamilieshuse og i øvrigt også samlet på danske husstande. Naturgas står for ca. en femtedel af opvarmningen. Tabellen viser ligeledes, at olie er registreret som primær varmeinstallation i en langt større andel af enfamiliehusene sammenlignet med andelen af det samlede energibehov, som disse kilder dækker. Det tyder på, at sekundær opvarmning med andre energiformer udgør en væsentlig del af opvarmningen i boliger registreret som hhv. el- og olieopvarmet. Tilsammen dækker brænde, træpiller, varmepumper, halm og øvrige VE-kilder 37 % af opvarmningsbehovet i enfamiliehuse, hvor langt størstedelen er fra diverse biobrændsler, mens varmepumper kun udgør 6 % af opvarmningen. Fjernvarme og varmepumper øges oliefyr falder Udviklingen i antallet af registrerede varmeinstallationer viser, at antallet af varmepumper er blevet øget gennem de senere år ( ). Således er det samlede antal af husstande med varmepumper som primær opvarmningskilde øget med stk. fra 2010 til 2014, så det samlede tal i 2014 var husstande med varmepumper som primær opvarmningsform. Af denne stigning er ca. 75 % eller stk. installeret i parcel- og stuehuse. Andelen af parcel- og stuehuse med fjernvarme er til sammenligning steget med stk. Tilvæksten i varmepumper er derved en smule større end fjernvarmeinstallationer for netop denne type boliger. Samlet er antallet af boliger med fjernvarme steget stk. fra 2010 til Det skyldes, at tilvæksten i fjernvarme for rækkehuse og etageboliger er meget højere. Træpille- og halmfyr, som primær opvarmningsform er samlet steget med ca i husstandene Selvom sidstnævnte ikke har modtaget meget fokus og prioritet rent energipolitisk. Det samlede antal af installerede gaskedler er desuden steget med fra 2010 til For oliefyr ses et markant fald på registrerede primære varmeinstallationer over denne fire års periode, mens elopvarmede husstande falder med stk.

6 Side 6 Varmepumpetyper For varmepumper som primær varmeinstallation ses, at andelen af luft/vand varmepumpen er steget, og nu har overhalet jordvarmepumper. Det er ikke muligt at finde et eksakt tal for varmepumper installeret i danske hustande. Et konservativt estimat lyder på ca varmepumper i DK i 2013, hvoraf ca er væskebårne anlæg (luft/vand og væske/vand), der typisk anvendes som primær varmeinstallation. Det reelle tal vurderes at være % højere, da ikke alle varmeinstallationer og salg bliver registreret i hhv. BBR og salgsstatistikker. Luft/luft varmepumper udgør ca stk., mens de resterende varmepumper er brugsvands- og boligventilationsvarmepumper. Opfyldelse af politiske målsætninger Antallet af husstande med varmepumper stiger år for år, men det går langsomt i forhold til en total udfasning af fossile brændsler i opvarmning af husstande. Omvendt er opvarmning med brænde og anden biomasse steget stø, uden at der er lavet incitamenter hertil. Transformationen til fossilfri opvarmning kan ikke bæres af biobrændsler alene, og derfor skal udbredelsen af varmepumper øges, hvis målet skal nås. Skal både olie- og naturgasfyr udfases til fordel for varmepumper vil det med den nuværende implementeringshastinghed ske i ca. 2075, om end det må forventes at en stor del af oliefyrene i praksis vil blive udfaset inden med andre biomassebaseret opvarmning og særligt træpillefyr. 3 BESKRIVELSE AF DATAKILDER 3.1 Energistyrelsens energistatistik 2012 Energistyrelsens årlige energistatistik indeholder oplysninger om energiforsyning, konvertering og endeligt forbrug. Den baserer sig blandt andet på indberetninger fra landets energiselskaber, og må således anses for værende en valid datakilde. 3.2 EHPA varmepumpestatistik 2013 European Heat Pump Association, EHPA er en europæisk interesseorganisation, der repræsenterer majoriteten af den europæiske varmepumpeindustri og dens interessenter. EHPA udgiver årligt en markedsstatistik med data fra de enkelte europæiske lande, deriblandt Danmark. Datagrundlaget fra Danmark er årlige salgstal og indberetninger, der indsamles af Energistyrelsen. Både Varmepumpefabrikanternes medlemmer såvel som de fleste ikke-medlemmer indberetter deres salgstal til Energistyrelsen. Alle væsentlige og større aktører på det danske marked indgår dermed i EHPA s markedsstatistik, som i den videre analyse derfor vurderes som valid og repræsentativ for det danske marked. Markedsstatistikken fortæller dog ikke noget om, hvilke boligtyper de forskellige varmepumpetyper er solgt til eller installeret i. 3.3 Danmarks Statistik, Statistikbanken I denne statistikbank kan fremsøges statistik vedr. Boligopgørelsen (emnekode BOL105), der indeholder information om danske boligers type, anvendelse, opvarmningsforhold, mv. Den primære datakilde er Bygnings- og boligregisteret (BBR), hvilket er et landsdækkende register med data om samtlige af landets bygninger.

7 Side 7 Korrekt indberetning til BBR-registret er en pligt, der påfalder bygningsejer. En fuldstændig korrekt registrering kan derfor ikke forventes, idet bygningsejeren kan glemme eller være uopmærksom på denne pligt, f.eks. i forbindelse med udskiftning af et oliefyr til varmepumpe. Dog vil afgiftsreduktionen på el til varme, der blev introduceret d. 1/ motivere de fleste bygningsejere til at lade deres varmepumpeinstallation registrere i BBR. Det er nemlig en forudsætning for afgiftsreduktionen, at bygningsejerens varmeinstallation står registreret som el-baseret. I boligopgørelsen er det kun den primære varmekilde, der er registreret, og der findes ingen information om supplerende varmekilder, hvilket bevirket at salget og installationen af f.eks. luft/luft varmepumper til helårsbebyggelse ikke kan udledes af data. En væsentlig svaghed i Statistikbankens datagrundlag er kategoriseringen af varmepumpetyper, der kun tæller kategorien Varmepumpe. Det er således ikke muligt at udlede, hvilke typer af varmepumper der er indeholdt i statistikken. Eftersom at registreringen sker i forbindelse med primær opvarmning, må opgørelsen af varmepumper i langt overvejende grad dække over luft/vand og jordvarmepumper. En anden svaghed er forskellige former for databrud 2, der bevirker, at kategorien varmepumpe kun er indeholdt i statistikken fra 2010 og frem. Omvendt er det dog en styrke, at kategorien boligtype er yderst detaljeret. Det skønnes, at data i boligopgørelsen er behæftet med en ikke kvantificerbar usikkerhed. Det vurderes dog samtidigt, at data er tilstrækkeligt validt til den videre dataanalyse og evaluering af den generelle udbredelse af varmepumper som primær varmekilde. Som datagrundlag for udbredelsen af varmepumper anvendt til suppleringsvarme kan kilden ikke bruges. 3.4 Sammenkobling af datakilder Data fra EHPAs markedsstatistik og Danmarks Statistiks Boligopgørelse formodes indbyrdes at kunne at validere hinanden, idet korresponderende salgstal i markedsstatistikken og ændringer i boligopgørelsen burde modsvare hinanden i en vis udstrækning. Dog er tallene i markedsstatistikken solgte fysiske anlæg, mens Boligopgørelsens tal vedrører boligernes varmeinstallation. En varmeinstallation kan forsyne flere hustande, hvilket bevirket, at de to kilder ikke direkte kan sammenlignes. Desuden kan en udskiftning af en eksisterende varmepumpe til en ny varmepumpe i samme bolig figurere som salg i markedsstatistikken, mens der ingen ændring vil være i at finde i boligopgørelsen. Alt i alt bevirker dette, som før nævnt, at de omtalte to kilder ikke direkte kan sammenlignes i valideringsøjemed, men dog alligevel indikere en rimelig sammenhæng. 3.5 Øvrige datakilder Der er i løbet af udarbejdelsen af dette notat forespurgt vedr. solvarme hos Dansk Solvarme Forening og hos øvrige brancheforeninger, hvor det syntes relevant at søge mere information eller verificere data, heriblandt DEBRA. 2 Ændring i boligdefinition eller teknisk opgørelsesmetoder, f.eks. underinddeling af kategorien elvarme til varmepumpe, elvarme m.v.

8 Side 8 4 VARMEFORSYNINGEN I DANSKE HUSSTANDE 4.1 Historisk udvikling i varmeforsyningen i danske husstande Siden man i Danmark implementerede den første varmeforsyningslov i 1979 har de danske husholdningers varmeforsyning gennemgået en gennemgribende ændring. Loven indeholdt kommunale dekreter om kortlægning af energibehov og estimat af fremtidigt energibehov, hvilket var forudsætningen for en struktureret og effektiv varmeplanlægning i forlængelse af gasprojektets vedtagelse samme år. Det efterfølgende årti blev der vedtaget flere energipolitiske tiltag med formålet at effektivisere og sikre energiforsyningen i Danmark. Som eksempler kan nævnes indførslen af tilslutningspligten til kollektive varmeforsyningsanlæg i 1982, kraftvarmeaftalen i 1986, og forbud mod elvarme i ny bebyggelse i erne var især præget af omstillingen fra få centrale ofte kulfyrede elværker til et stort antal gasfyrede decentrale kraftvarmeværker, der som led i fundet af olie og naturgas i Nordsøen skulle forsyne Danmark med el og varme som illustreret i Figur 2. Figur 2. Omstillingen fra få centrale fjernvarmeværker til flere hundrede centrale og decentrale kraftvarmeværker i perioden Illustration: Energistyrelsen I starten af årtusindeskiftet har det især været energieffektivisering, energibesparelser og massiv udbygning af vindenergi og elektrificering, der har været et altovervejende tema i dansk energipolitik. F.eks. skærpes kravene til kedlers effektivitet løbende, ligesom det med virkning fra 2013 ikke længere er muligt at installere gas- og oliekedler i nybyggeri, eller udskifte oliekedler i eksisterende byggeri fra 2016 med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ. Alt i alt er der inden for den danske varme- og elforsyning sket massive ændringer, frembragt af intet mindre end 33 forskelige politiske aftaler på energiområdet siden 1985.

9 Side Overblik over varmeforsyningen danske hustande i dag Data fra Danmarks Statistik, statistikbanken (baseret på data fra Bygnings- og Boligregisteret, BBR) for de danske hustandes primære 3 varmeinstallationer fremgår af Figur 3. Ifølge tallene er det overordnet set kun ca. 2 % af de danske husholdninger opvarmet med varmepumper som primær varmekilde. Langt størstedelen, 58 %, af husstandene er forsynet med fjernvarme. Næstefter findes gas- og oliekedlerne, der forsyner hhv. 14 % og 11 % af husstandene. F O R D E L I N G AF P R I M Æ R E V AR M E I N S T A L L A T I O N E R I D AN S K E H U S T AN D E Centralvarme med olie, 11% Centralvarme m naturgas, 14% Centralvarme, ikke olie og naturgas, 3% Varmepumpe, 2% Elvarme, 10% Øvrige ovne, 2% Uoplyst, 0% Fjernvarme, 58% Figur 3. Fordeling af varmeinstallationer i danske husstande (se også Tabel 1) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Ovenstående viser det samlede billede for alle typer danske husstande. I det følgende fokuseres primært på enfamilieshuse, som er parcelhuse og række- og kædehuse. Hvordan de danske husstande fordeler sig på boligtyper ses i følgende tabel. Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Døgninstitutioner Fritidshuse Andet I alt Figur 4, Beboede boliger, Danmarks Statistik 2015 I Figur 5 ses varmeinstallationerne specifikt for kategorien enfamiliehuse. I denne kategori er 47 % af enfamiliehusene i Danmark forsynet af fjernvarme som primær varmeinstallation, efterfulgt af gas- eller oliefyr hhv. 14 % og 11 %. Igen udgør varmepumper en beskeden andel på 3 %. 3 Primær varmeinstallation: En enhed der forsyner en bolig med størstedelen af varmebehovet. Kan være suppleret med en sekundær varmeinstallation, f.eks. en brændeovn.

10 Side 10 F O R D E L I N G AF P R I M Æ R E V AR M E I N S T A L L A T I O N E R I E N F AM I L I E H U S E Centralvarme med olie, 16% Centralvarme m naturgas, 22% Centralvarme, ikke olie og naturgas, 4% Varmepumpe, 3% Fjernvarme, 47% Elvarme, 7% Øvrige ovne, 1% Uoplyst, 0% Figur 5. Fordeling af varmeinstallationer i enfamiliehuse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Hvor Figur 5 viser fordelingen af primære varmeinstallationer i enfamiliehuse, viser Figur 6 fordelingen af de anvendte brændsler/energikilder i enfamiliehusene Både i de primære og evt. sekundære varmeinstallationer. E N E R G I F O R B R U G T I L O P V AR M N I N G I E N F AM I L I E H U S E Fjernvarme 29% Bygas 0% Skovflis 0% El 4% Kul og koks 0% Naturgas 20% Olie 10% VE, 37% Brænde 20% Træpiller 8% Biobrændsel 0% Varmepumper 6% Halm Solenergi 3% 0% Figur 6. Energiforbrug til opvarmning af enfamiliehuse i Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2014.

11 Side Brænde, biobrændsel og anden biomasse Olie Sammenlignes de to figurer for hhv. varmeinstallationer i enfamiliehuse og anvendte brændsler/energikilder i enfamiliehuse er der ikke fuld overensstemmelse mellem disse. Det kan blandt andet skyldes, at et givent enfamiliehus, der f.eks. har en gaskedel registeret som primær varmekilde, også kan have en sekundær og supplerende varmekilde i form af brændeovn installeret. I dette tilfælde vil der kun findes oplysninger om den primære varmeinstallation (gaskedelen), mens forbruget fra både gaskedel og brændeovn vil være at finde i de tilgængelige datakilder. Derfor er det realistisk, at brænde og øvrig vedvarende energi kan levere 37 % af opvarmningsbehovet til kategorien enfamiliehuse. Det må derfor betyde, at når varmeinstallationer, der anvender brænde mv., ikke er udbredte som primære installationer, må de nødvendigvis være udbredte som sekundære varmeinstallationer. En nylig opgørelse 4 og beregning fra Force Technology estimerer antallet af brændeovne, pejse og masseovne i boliger og sommerhuse i Danmark til enheder på basis af en stikprøveundersøgelse af tilfældigt udvalgte hustande. Således er brændeovne og andre biomassebaserede varmeinstallationer langt mere udbredte end varmepumper som VE-kilde, selvom der ikke har været fokus på den biomassebaserede opvarmning i diverse rådgivnings- og incitamentskampagner. Sammenligningen af tallene viser ligeledes, at der også er forskel på andelen af husstande med oliefyr som primær opvarmning (16 %) og andelen af energiforbrug til opvarmning, som kommer fra olie (10 %). Det tyder på, at oliefyrene i gennemsnit dækker et mindre varmeforbrug i sammenligning med de andre registrerede opvarmningsformer. Samme billede tegner en opgørelse fra Energi og Olieforum (EOF) 5 fra april Denne opgørelse viser, at kun oliefyrsejere fik leveret olie i 2014, hvor Danmarks statistik ifølge deres opgørelse til sammenligning har registreret boliger med oliefyr. EOF påpeger, at antallet af aktive oliefyr må være lidt højere end de registrerede tal, da boliger med aktive oliefyr, men med lavt olieforbrug på grund af supplerende varmekilder, som ikke har fået leveret olie i 2014, ikke figurerer i tallene. EOF mener, at tallet ligger omkring aktive oliefyr i Danmark. De præcise tal kendes ikke på grund af usikkerhed i datakilderne. Men samlet underbygger både EOFs opgørelse og Energistyrelsens årsstatistik, at oliefyr nok er registreret som primær opvarmningskilde i 16 % af enfamilieshusene i Danmark, men at selve opvarmningen med olie reelt udgør en mindre del. I den forbindelse er det sandsynligt, at vedvarende energi som varmepumper og biobrændsler udgør en væsentlig andel af opvarmningen i disse boliger. 4 Hansen, M Brændeforbrug i Danmark Undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse. Udarbejdet af Force Technology for Energistyrelsen. 5

12 Side 12 Desuden ses det, at enfamilieshuse i højere grad har oliefyr som primær varmeinstallationer sammenlignet med det gennemsnittet for alle husstande Naturgas El For naturgas svarer andelen af enfamilieshuse med naturgasopvarmning overens med andelen af opvarmning fra naturgas. Her ses også, at naturgas er mere udbredt i enfamilieshuse. Tendens fra opvarmning med oliefyr går igen for elopvarmning, hvor 7 % af enfamilieshusene er registreret som elopvarmede, men hvor energiforbruget til opvarmning med el kun udgør 4%. Her må igen gælde, at opvarmning med biobrændsler og f.eks. luft/luft varmepumper udgør en betydelig sekundær opvarmning Varmepumper For varmepumper er tendensen omvendt. Her er 3 % af enfamilieshusene registreret med varmepumper som primær opvarmningskilde, men står for 6 % af den samlede opvarmning i enfamilieshuse. Såfremt opvarmning fra sekundære luft/luft varmepumper indgår i statistikken, kan det være en del af forklaringen. Alternativt skal enfamilieshuse med varmepumper i gennemsnit forbruge større mængder varme end andre enfamilieshuse i gennemsnit forbruger af varme fra deres primære varmeinstallationer. Det virker mindre sandsynligt, da varmepumper i højere grad installeres i nybyggede, energieffektive huse og i huse, der allerede har gennemgået nogen grad af energioptimering. 5 UDVIKLING I VARMEFORSYNING TIL ENFAMILIEHUSE Helt overordnet set er de danske husholdningers opvarmningsforhold de seneste ca. 40 år gået fra primært fra at være individuelt forsynet via oliekedler i 1970 erne til hovedsageligt at være forsynet via fjernvarme i 2010 erne. Denne udvikling har som beskrevet både været politisk tilvejebragt og naturligt drevet af elværkernes stigende effektivisering ved overgang til kraftvarmedrift, samt forårsaget af stigende oliepriser og afgifter på fossilt brændsel. Udviklingen ses tydeligt i Figur 7. Udvikling i danske husholdningernes energiforbrug til opvarmning i perioden Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2014.

13 Energiforbrug ti lopvarmning [TJ] Side % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% E N E R G I F O R B R U G T I L O P V AR M N I N G I D AN S K E H U S H O L D N I N G E R Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Årstal Figur 7. Udvikling i danske husholdningernes energiforbrug til opvarmning i perioden Kilde: Energistyrelsens årsstatistik Det kan af figur 7 ses, at opvarmning med oliekedler længe har været faldende, mens antallet af gaskedler voksede støt fra midten af 80 erne til midten af 90 erne, hvor tilvæksten siden har været begrænset. Udbredelsen af fjernvarme og vedvarende energi er i fortsat vækst. De danske husholdninger fordeler sig primært på etagebyggeri og enfamiliehuse. Ses der isoleret på enfamiliehuse synes tendenserne at være meget de samme som for den samlede kategori af husholdninger, som det fremgår af Figur 8. Fjernvarme er den enkelt mest udbredte opvarmningsform samlet set på danske husholdninger, men det er den næstmest udbredte opvarmningsfrom på enfamiliehuse efter vedvarende energi. Det vurderes, at de forskellige energipolitiske tiltag for udbredelse af varmepumper særligt har været fokuseret på husejere (kategorien enfamiliehuse) som målgruppe. Det er nemlig her langt de fleste olie- og gaskedler skal findes. Det er også denne kategori, der reelt har indflydelse på valg af opvarmningsform, idet f.eks. lejere i etagebyggeri i mindre grad har indflydelse på opvarmningsform. Den følgende analyse er derfor især fokuseret på kategorien enfamiliehuse.

14 Energiforbrug til opvarmning [TJ] Side % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% E N E R G I F O R B R U G T I L O P V AR M N I N G I E N F AM I L I E H U S E Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Årstal Figur 8. Udvikling i enfamiliehuses energiforbrug til opvarmning i perioden Kilde: Energistyrelsens årsstatistik Særlig interessant er væksten af andelen af vedvarende energi til opvarmning. Det indbefatter solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, fiskeolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel, og varmepumper i Energistyrelsens energistatistik. I kategorien enfamiliehuse, der udgør den største enkeltkategori i Energistyrelsens energistatistik for opvarmning ses det, at væksten af brugen af vedvarende energi til opvarmningsformål primært skyldes brugen af brænde, træpiller og i mindre grad varmepumper hvilket ses af Figur 9. Figur 9 viser, at væksten i udbredelsen af varmepumper til opvarmningsformål er beskeden sammenlignet med de biomasse-baserede opvarmningsformer, og har endnu ikke har opnået en fremtrædende udbredelse. Bemærk, at Figur 9 oplyser om anvendelsen af og mængden af VE til opvarmningsformål, og ikke antallet af varmeproducerende anlæg.

15 VE til opvarmning [TJ] Side V E D V AR E N D E E N E R G I T I L O P V AR M N I N G I E N F AM I L I E H U SE solenergi halm brænde skovflis træpiller biobrændsel varmepumper Årstal Figur 9. Udvikling i brugen af vedvarende energikilder til opvarmningsformål i danske enfamiliehuse i perioden Kilde: Energistyrelsens årsstatistik Ifølge energistatistikken udgjorde VE-andelen af opvarmningen fra varmepumper i 2012 ca TJ svarende til 6 % af det samlede varmebehov til enfamiliehuse på TJ til. Til sammenligning udgjorde opvarmning med træpiller TJ (ca. 7,5 %) og opvarmning med brænde TJ (20 %). Opvarmning fra solvarmeanlæg udgør en forsvindende lille andel i energistatistikken på 374 TJ (0,32 %), hvilket dog virker meget lavt. En forespørgsel (jan. 2015) hos Dansk Solvarme Forening, DSF bekræfter dog Energistyrelsens tal. Her lyder vurderingen, at der er installeret m2 solfangere hos private husejere, svarende til en årlig ydelse på ca. 125 TWh = 450 TJ (0,38 %), som ligger forholdsvis tæt på energistatistikkens tal. Solvarme dækker således kun en meget lille andel af det samlede varmebehov til enfamiliehuse. Solvarme er således ikke særligt udbredt på trods af, at installationen er relativ billig og anlægget yder gratis varme i mange år. VE kilderne brænde og træpiller er meget anvendte, og udgør tilsammen 27,5 % af det samlede opvarmningsbehov til enfamiliehuse, selvom der ikke har været meget fokus på udbredelsen af disse i sammenligning med varmepumperne. Samlet set dækker VE (varmepumper, brænde mv.) 37 % af varmebehovet til enfamiliehuse. Energimængden produceret af varmepumper indgår og beregnes i energistatistikken som forskellen mellem den mængde energi, som varmepumpen leverer og varmepumpens elforbrug, mens varmepumpens egetforbrug tæller med som elvarme. Solvarmen indgår på samme måde som for VE fra varmepumper, nemlig som forskellen mellem varmetilførslen fra solen og den forbrugte energi til pumper mv. Den forbrugte energi til pumper, om end negligeabel, indgår som elvarme. Særligt interessant bliver det, når den overordnede fordeling på hustandenes primære varmeinstallation som fremgår af Tabel 1 sammenlignes de enkelte år imellem.

16 Side 16 Varmeforsyningskilde Fjernvarme Centralvarme med olie Centralvarme m. naturgas Centralvarme, ikke olie og naturgas u Varmepumpe Elvarme Øvrige ovne Uoplyst Tabel 1. Fordeling og udvikling af varmeforsyningskilder i danske hustande Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken I ovenstående tabel dækker kategorien Centralvarme, ikke olie og naturgas primært træpillefyr og halmfyr. 5.1 Ændringer i registrerede primære varmeinstallationer Inden for de seneste 4 år har der jf. Tabel 1 og Figur 10 [der illustrerer den årlige gennemsnitlige ændring af varmeinstallationer i danske hustande] været en meget klar tendens til at det samlede antal af oliekedler er i negativ årlig nettotilvækst. Derved udfases oliekedler som varmekilde i ca hustande årligt. Fjernvarme er i tilvækst med en årlig fremgang i ca hustande. Varmepumper som primær varmekilde er i en moderat årlig nettotilvækst, og antallet af hustande, der er registreret med varmepumper, stiger gennemsnitligt med ca hustande om året. Det er værd at bemærke, at naturgaskedler stadig har en årlig nettotilvækst. Inden for de sidste fire år er naturgas indført som primær varmeinstallation i gennemsnitligt ca nye hustande årligt. Dog kan der være en aftagende tendens i tilvæksten, da den seneste årlige tilvækst kun var på ca Et stigende antal husstande med naturgas som primær opvarmningsform er i modstrid med den langsigtede energipolitiske målsætning på området, hvor opvarmningen skal gøres fossilfri. Det skal bemærkes, at den samlede årlige nettotilvækst på tværs af alle kategorier er positiv, da det samlede antal af husstande i Danmark er stigende.

17 Side 17 ÅR L I G G N S. Æ N D R I N G I V AR M E F O R S Y N I N G E N I D AN S K E H U S S T AN D E Uoplyst Øvrige ovne Elvarme Varmepumpe Centralvarme, ikke olie og naturgas Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Fjernvarme Ændring i antallet af varmeinstallationer [stk.] Figur 10. Samlet ændring i varmeinstallation i danske husstande over perioden Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken Der er dog enorm forskel på, hvilke ændringer der sker på de enkelte typer af husholdninger og boligtyper imellem. Som før nævnt har lejere i etagebyggeri ikke samme indflydelse på valg af opvarmningsform som ejere af enfamiliehuse (udlejer/lejer kontra investering/besparelse problematik). Etagebyggeri ligger typisk også placeret i byer, hvor adgangen til fjernvarme måske er mere interessant end opvarmning via varmepumpe. Det er derfor nærliggende at se nærmere på ændringen af varmeforsyning i de enkelte kategorier af husstande illustreret i Figur 11 til Figur 14. ÅR L I G G N S. Æ N D R I N G I V AR M E F O R S Y N I N G E N I P AR C E L - O G S T U E H U S E Uoplyst Øvrige ovne Elvarme Varmepumpe Centralvarme, ikke olie og naturgas Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Fjernvarme Ændring i antallet af varmeinstallationer [stk.] Figur 11. Gennemsnitlig årlig ændring i varmeinstallation i parcel- og stuehuse i perioden Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken

18 Side 18 ÅR L I G G N S. Æ N D R I N G I V AR M E F O R S Y N I N G E N I K Æ D E -, R Æ K K E, O G D O B B E L T H U S E Uoplyst Øvrige ovne Elvarme Varmepumpe Centralvarme, ikke olie og naturgas Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Fjernvarme Ændring i antallet af varmeinstallationer [stk.] Figur 12. Gennemsnitlig årlig ændring i varmeinstallation i kæde-, række, og dobbelthuse i perioden Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken ÅR L I G G N S. Æ N D R I N G I V AR M E F O R S Y N I N G E N I E T AG E B O L I G E R Uoplyst Øvrige ovne Elvarme Varmepumpe Centralvarme, ikke olie og naturgas Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Fjernvarme Ændring i antallet af varmeinstallationer [stk.] Figur 13. Gennemsnitlig årlig ændring i varmeinstallation i etageboliger i perioden Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken ÅR L I G G N S. Æ N D R I N G I V AR M E F O R S Y N I N G E N I F R I T I D S H U S E Uoplyst Øvrige ovne Elvarme Varmepumpe Centralvarme, ikke olie og naturgas Centralvarme m naturgas Centralvarme med olie Fjernvarme Ændring i antallet af varmeinstallationer [stk.] Figur 14. Gennemsnitlig årlig ændring i varmeinstallation i fritidshuse i perioden Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken

19 Side 19 Af Figur 11 til Figur 14 fremgår det, at varmepumper er tilvæksten for varmepumper ligger højt for parcel- og stuehuse og endda højere end fjernvarme, mens fjernvarmen har den klart største tilvækst i kæde- og rækkehuse samt etageboliger. Er der adgang til fjernvarme i husstanden, vil det som regel være det mest økonomisk attraktive valg, hvilket også må være forklaringen på, at tilvæksten i fjernvarmetilslutninger er så høj for etageboliger og rækkehuse, som i højere grad ligger i fjernvarmeområder. For fritidshuse er tilvæksten i varmepumper næsten på højde med elvarme. Her skal bemærkes, at der er en større samlet tilvækst, hvorved der ikke er nogen større tilbagegang på andre opvarmningsformer. Det må ligeledes forventes, at der også er en stor tilvækst i varmepumper som sekundær opvarmning, da der installeres mange luft/luft varmepumper i elopvarmede sommerhuse. Men udover tilvækst i luft/luft varmepumper ses altså en tilvækst i varmepumper som primær opvarmningskilde i fritidshuse, hvor der må forventes at være et varmefordelingsanlæg. En overvejende årsag til den stadige tilvækst i fjernvarme og naturgas må skyldes, at forbrugeren anser disse for at være mest økonomisk attraktive. Selvom de årlige energiudgifter til opvarmning med varmepumpe er lavere, end til opvarmning med naturgas er investeringsomfanget noget større i en varmepumpe. Der lægges derved vægt på den kortsigtede besparelse i installationen frem for langsigtet besparelse på energiudgifter. Det har desværre ikke været muligt at fremsøge separate salgstal for antallet af solgte træpillefyr. I en pressemeddelelse 6 fra Tekniq, feb. 2012, anslås tallet for træpillefyr at have rundet , hvilket ikke ligger langt fra energistyrelsens årsstatistik med enheder i Desuden ser udbredelsen af eksempelvis træpillefyr jf. Tabel 1 (Boligopgørelsen, Danmarks statistik, statistikbanken), og anvendelsen af energi fra træpiller jf. Figur 9 (Energistyrelsens årsstatistik) ud til at bekræfte hinanden. Nemlig at anvendelsen af biomasse i træpillefyr er større end anvendelsen af varmepumper. Hhv stk. træpille- og halmfyr mod stk. varmepumper som primær varmeinstallation (2012), og TJ varme leveret fra træpille- og halmfyr mod TJ varme leveret fra varmepumper (2012). Det må konstateres, at alle kilder og data på nuværende tidspunkt peger i retning af, at næstefter fjernvarme er brænde og brændeovne, træpille- og halmfyr mere udbredt blandt ejere af parcel- eller stuehuse end varmepumper. Dog haler varmepumper ind på de øvrige opvarmningsformer. Hos ejere af parcel- eller stuehuse er tendensen i dag, om end marginalt, at der installeres flere varmepumper end andre typer af varmeinstallationer, når der f.eks. udskiftes et oliefyr. Sådan forholder det sig dog ikke for ejere af kæde-, række-, eller dobbelthuse, hvor især fjernvarme vinder frem. Samlet set forekommer der en vis usikkerhed på antallet af primære olie- og gaskedler, der rent faktisk er i brug, dog vidner statistik for husstandsinstallationer såvel som salgstal 7 for fossile brændsler og kedler om, at brugen af gaskedler må være svagt stigende og brugen af oliekedler faldende. 6 GroenneLoesninger.aspx d. 6/ Jf. DEBRA salgsstitistik

20 Side Varmepumper i Danmark jf. EHPA markedsstatistik Salg af varmepumper Jf. EHPA s varmepumpestatistik, Figur 15 og Tabel 2, er luft/luft varmepumpen den mest solgte varmepumpetype siden EHPA statistikken begyndelse i Luft/luft varmepumpen anvendes typisk til suppleringsvarme eller som primærvarmekilde i mindre huse eller fritidshuse. Salgstallene for de egentlige varmepumper til primæropvarmning og brugsvand, dvs. luft/vand og væske/vand varmepumper har samlet set ligget på et nogenlunde konstant niveau omkring enheder årligt. Det er interessant at bemærke, at luft/vand varmepumpen er gået fra at udgøre en meget lille andel i 2007 til at være den mest solgte af de to omtalte varmepumpetyper i E H P A S AL G S T AL F O R V AR M E P U P M E R I D K Luft/vand Væske/vand Boligventilations Brugsvand Luft/luft Figur 15. Salgstal for varmepumper i DK i perioden (se også Tabel 2). Kilde: EHPA Type VP Total Luft/vand Væske/ vand Boligventilation Brugsvand Luft/luft Total Tabel 2. Salgstal for varmepumper i DK i perioden Kilde: EHPA

21 Side 21 Der er en mindre forskel på tallene fra opgørelsen af varmepumper i Energistyrelsens årsstatistik, baseret på BBR, og EHPA salgsstatistikken, der er baseret på indberetninger fra producenter og importører i DK. Hvor Energistyrelsens årsstatik melder om en årlig nettotilvækst på anvendelsen af varmepumper som primær varmeinstallation i hustande, indikerer salgstallene for luft/vand og væske/vand varmepumper, som må formodes primært anvendes primær varmeinstallation, en nettotilvækst på enheder. Tallene ligger ikke langt fra hinanden, og indikerer derved et sandsynligt niveau for de faktiske salgstal og tendenser for varmepumper i markedet. Men EHPA salgstallene må formodes at underrepræsentere det faktiske salg i nogen grad. En medvirkende årsag kan muligvis også være, at tidligere installationer af varmepumper først er blevet registreret i BBR-registret indenfor de seneste år Estimat af varmepumpebestanden på baggrund af salgstal Et konservativt estimat på varmepumpebestanden og typefordelingen i Danmark ud fra EHPA s opsummerede salgstal ville se ud som illustreret i Figur 16. Alt i alt vurderes der ifølge EHPA s salgstal at være installeret mindst varmepumper i DK i 2013, hvoraf de er væskebårne anlæg (luft/vand og væske/vand), der typisk anvendes som primær varmeinstallation. Vel og mærke, hvis de varmepumper, der er blevet installeret siden 2007, stadig er i drift. Det må formodes at være tilfældet, da den tekniske levetid på en varmepumpe er op mod år. E S T I M AT AF V AR M E P U M P E B E S T A N D E N I D K Luft/vand ; ; 7% Væske/vand; ; 15% Boligventilations; 6.425; 4% Luft/luft; ; 64% Brugsvand; ; 10% Figur 16. Estimat af varmepumpebestanden i DK baseret på EHPA salgsstatistik fra DK. Kilde: EHPA.

22 Side Usikkerhed og datavalidering Tal fra EHPA kan sammenlignes med andre opgørelser. I 2011 estimeredes det på basis af Energimærkedatabasen i en COWI rapport 8, at bestanden af jord- og luft-tilvand varmepumper på landsplan tilsammen udgjorde enheder i Ifølge Tabel 2, der baserer sig på indberettede salgstal, udgjorde det akkumulerede salgstal enheder jord- og luft-til-vand varmepumper i perioden Energimærkedatabasen indeholder med andre ord ca. 16 % flere enheder, end det der kan redegøres for i salgstallene alene fra Det kan muligvis forklares med, at der også før 2007 må være installeret et mindre antal varmepumper, som stadig kan være i drift. Endeligt kan antallet af hustande med varmepumpe som registeret primær varmekilde i BBR-kilden i 2011 sammenlignes med tallene fra EHPA s salgsstatistik og føromtalte COWI rapport, som det ses i Tabel 3: Kilde Danmarks Statistik (BBR-data, 2011) EHPA salgstal (2011) COWI rapport (Energimærkedatabase, 2011) Væske/vand Luft/vand I alt Tabel 3. Sammenligning af forskellige datakilder. NB! tal fra 2011 Datakilderne fra 2011 synes at ligge så tæt på hinanden, så datakilderne kan opfattes som værende troværdige. Sammenlignes 2013 tallene for væskebårne varmepumpeanlæg registeret i EHPAsalgsstatistikken (Tabel 2) og antallet af husstande registeret med varmepumpe som primær varmeforsyning i data fra Danmarks Statistik (Tabel 1) er tallene hhv og enheder. 5.4 Tendenser i det danske varmepumpemarked Som tidligere nævnt ses blandt andet i Tabel 2 en klar tendens til at luft/vand varmepumper nu er præferencen i forhold til væske/vand varmepumper. Endvidere ses ud fra Statistikbankens tal en svag tendens til, at nettotilvæksten for varmepumper som primærvarmekilde i danske hustande er stigende fra Samme tendens kan ikke bekræftes af de faktiske salgstal fra EHPA, da disse kun inkluderer 2013 som det nyeste materiale. I øvrigt skal det igen påpeges, at Statistikbankens tal er tal for hustandens varmeforsyning, mens EHPA-tallene er antallet af solgte anlæg. Et varmepumpeanlæg kan forsyne flere hustande i f.eks. en etageejendom. De to datakilder kan altså ikke sammenlignes direkte. 8 COWI, Stock og heat pumps for heating in all-year residences in Denmark, 2011

23 ANTAL HUSTANDE Side AN T AL AF V AR M E P U M P E R S O M P R I M Æ R V AR M E K I L DE I D AN S K E H U S T AN D E Faktisk tendens Figur 17. De seneste 4 års udvikling af registrerede hustande med varmepumpe som primær varmekilde. Figuren viser, hvordan den årlige tilvækst i varmepumper, som primær varmekilde synes at være svagt stigende. Den nuværende tilvækst i varmepumper svarer til at alle oliefyr og naturgasfyr vil være udfaset i Dog må det forventes, at særligt træpillefyr vil erstatte en del af boligopvarmningen forinden. 6 UDFASNING AF FOSSILE BRÆNDSLER I BOLIGOPVARMNING Set i lyset af Statistikbankens tal for hustandenes varmeforsyning, der pr angiver og hustande til at være forsynet med varme fra hhv. olie- og gaskedler, er der lang vej igen før fossile brændsler er udfaset i boligopvarmning. Det er dog planlagt en større udbygning af fjernvarmeforsyningen, som vil reducere omfanget en del. Andre datakilder angiver tallene for olie- og gasopvarmede husstande til at være noget lavere. Det estimeres således i COWI-rapporten Potentiale for varmepumper til opvarmning af boliger med oliefyr fra 2011, at det faktiske tal for oliefyrede bygninger/huse er , samt at antallet udenfor planlagt kollektiv varmeforsyning er ca Altså markant lavere end udgangspunktet i Statistikbanken på Desuagtet er det en stor opgave at konvertere varmeforsyningen i de danske hustande til VE teknologi. Det kan anslås, at der er ca oliefyr og gasfyr beliggende udenfor den fremtidige kollektive fjernvarmeforsyning. Ønskes varmepumper at udfase både gas- og oliefyr, betyder den nuværende naturlige installationsrate på enheder om året, at en udfasning vil blive opnået i Det må dog forventes at biomassebaserede opvarmningsformer, særligt træpillefyr også vil erstatte olie- og naturgasfyr fremover, hvorved udfasningshorisonten kommer lidt tættere på. En større forøgelse af den biomasseopvarmede boligandel kan dog give udfordringer med at kunne frembringe tilstrækkelige mængder af brændslet. Samtidig viser tal i dette notat, at antallet af gasfyr i danske hustande er stigende. Tages også den tekniske levetid på gasfyr i betragtning, er tidshorisonten lang i forhold til en total udfasning af varmepumper, samtidig med at installationen af eksempelvis gas- og oliekedler helt skal stoppes, også i eksisterende byggeri.

24 Side 24 7 BILAG 1 UDDYBNING AF VARMEPUMPEBEGREBER Jordvarmepumpe (Væske/vand varmepumpe) En jordvarmepumpe optager den varmeenergi, der bliver lagret i jorden fra solen via jordvarmeslanger i jorden. Varmepumpen varmer både brugsvand op til varmt vand og til gulvvarme/radiatorer. Jordvarmepumpen dækker % af husets varmebehov, og har en høj årsvirkningsgrad (SCOP) mellem 3,0-3,7 og opefter for varmepumper større end 6 kw. Der er ingen støj fra ventilatorer, og anlægget kan integreres i allerede eksisterende varmeanlæg uden større gener (efter jordslanger er gravet ned). Luft/vand varmepumpe Alternativt til jordvarmepumpen findes luft/vand varmepumpen, som udnytter den varmenergi, der findes i luften til at opvarme brugsvand samt varmt vand til gulvvarme/radiatorer. Luft/vand varmepumpen har en SCOP-faktor på 3,2 og opefter ved gulvvarme og 2,7 og opefter ved radiatorer, og kræver ikke det samme anlægsarbejde som en jordvarmepumpe. En luft/vand varmepumpe er derfor som regel noget billigere end en jordvarmepumpe, men har også en virkningsgrad, der er en smule lavere. Luft/luft varmepumpe Et alternativ til de to forgående pumper kan være Luft/luft varmepumpen, som typisk vælges i forbindelse med byggeri, som ikke har et vandbårent varmeafgiversystem. Et typisk eksempel på dette er et sommerhus, hvor varmepumpen supplerer elvarme. Anlægsprisen er lav og installationen er relativ enkel. Varmepumpen kan opnå en høj årsvirkningsgrad, men har en række ulemper i forhold til dækning af husstandens varmebehov. Luft/luft varmepumpen har ikke mulighed for at styre varmefordelingen i boligen, ligesom den ikke kan bidrage til brugsvandsopvarmning. Det begrænser den andel af varmebehovet, som kan dækkes af varmepumpen, som estimeres til ca. 50 %, men vil variere afhængigt af boligen. COP- og SCOP faktor COP-faktoren er en værdi, som beskriver virkningsgraden for et anlæg ved en given tilstand. COP står for Coefficient Of Performance, og beskriver forholdet mellem den varmeenergi, der bliver leveret og den mængde energi, der bliver brugt for at lave varmeenergien (el). En COP-faktor på 4,1 ved 2/35 C betyder, at ved 2 C udendørstemperatur og 35 C fremløbstemperatur opnås 4,1 kw varmeeffekt pr. 1 kw el brugt i systemet. Dette beskriver dog kun den stationære tilstand ved disse to temperaturer, og tager ikke højde for temperaturændringer over året. SCOP-faktoren beskriver derimod en årsbaseret virkningsgrad for et anlæg, hvor varierende temperaturer indgår i beregningen, deraf navnet Seasonal Coefficient Of Performance. SCOP er beregnet ud fra en samling af COP-værdier ved forskellige temperatursæt.

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035

Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Varmepumper i Danmark - Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 Analyse nr. 6 12. juli 2013 Udarbejdet af Dong Energy, Energinet.dk og Dansk Energi Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2.

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel

Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Demonstrationsprojekt for gashybridvarmepumper, task 3 Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Titel: Understøttelse af udfasning af fossilt brændsel Udarbejdet for: Energistyrelsen Amaliegade

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsø Park 62 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-004927 Energikonsulent: Find Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Find Madsen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning

EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning EnergiGuiden Sådan vælger du ny varmeløsning Forord Guiden er udviklet af Bosch Termoteknik for at hjælpe husejere til at tage de første skridt mod udskiftning af den nuværende varmeløsning med henblik

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Bemærkninger til høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nr. Lyndelse og Nørre Søby

Bemærkninger til høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nr. Lyndelse og Nørre Søby Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade 4 5600 Faaborg Att.: Helge Müller Dato: 4. november 2013 Bemærkninger til høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?

Efterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen? Efterlysning Er der nogen som har set elektrificeringen? Hovedpointer Elektrificeringen går langsomt Træflis og solvarme erstatter naturgas i den decentrale fjernvarme Træpillefyr erstatter oliefyr i områder

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 GRUNDLAG 4 3 KORT BESKRIVELSE AF INITIATIVER 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 2 GRUNDLAG 4 3 KORT BESKRIVELSE AF INITIATIVER 6 Side 1 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 GRUNDLAG 4 3 KORT BESKRIVELSE AF INITIATIVER 6 3.1 Skrot-dit-oliefyr marts 2010 juni 2011 (Økonomisk incitament) 6 3.2 Salg af energibesparelser,

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016

Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016 Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016 Erfaringer med varmepumper I Vejen Kommunes egne bygninger og projekter INGENIØR NE har været en del af. Oplægsholdere

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013

Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Gå-hjem-møde om fremtidens boligopvarmning - fjernvarme, naturgas eller varmepumper? 24. April 2013 Vejle 20. Marts 2012 Agenda: Hvorfor varmepumper Potentialet for opvarmning af enfamiliehuse Status

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG

Energikortlægning. Joakim Larsen, Energiplanlægger 27 JUNI 2014 HTKGG Energikortlægning Joakim Larsen, Energiplanlægger 1 Metode 2 Metode Filtrering 3 Filtrering Oplysninger pr adresse Geokode Bygningsklasse Bygningstype Opførelsesår Opvarmningsform og brændsel Tag- og vægtype

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere