PER BRINGER JULEN IND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PER BRINGER JULEN IND"

Transkript

1 NR. 4 VINTER 2009 GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3 i 1 PER BRINGER JULEN IND Sådan gik valget i Esbjerg Side 7 Multikulturel kalender for 2010 Side 8-9 Undskyld, hvor er mit posthus? Side 10 BEBOERFOKUS NR 4 VINTER 2009 BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND STENGÅRDSVEJ ØSTERBYEN

2 Lederen JACOBSEN LISBETH N Julen står for døren, og mange af os har snart travlt med at pynte op og indrette vores boliger på forskellig vis for at fejre højtiden. Her i magasinet har vi også valgt at sætte fokus på julen med en historisk artikel om nordiske juletraditioner og tips til en billig julemiddag tilberedt af tre beboere fra Præstebakken. Ordet ansvarlighed får mig til at tænke på det vigtigste ved Bydelsprojekt 3i1, nemlig beboerne. Vi skal huske på, at det har rod i beboernes og boligafdelingernes ve og vel. Dette efterhånden store boligsociale projekt er dybest set sat i verden for deres skyld - for at boligområderne skal blive bedre for beboerne. Men det har ingen værdi, hvis 3i1 kun er en arbejdsplads for de professionelle. Deres opgave er at lytte til beboernes stemme og få idéerne formet til noget, der kan gennemføres i virkeligheden, og de trækker i høj grad læsset i det daglige. LEDERPANELET Men det kan hurtigt blive så forkromet og professionelt, at man glemmer de mange mennesker bag ved, som ikke er synlige. I beboerdemokratiet, styregrupper, fritidsudvalg, klubber, lektiehjælp og utroligt meget andet. En masse mennesker gør et stort stykke frivilligt arbejde, ja faktisk en kæmpe indsats i løbet af året. Involverer sig, kommer med gode input, tager ansvar for deres lokalsamfund. De fortjener vores respekt og en stor tak. Til sidst vil jeg nævne, at du i dette nummer kan læse lidt om resultatet af kommunalvalget i Esbjerg. På midtersiderne er der desuden en multikulturel kalender med næste års helligdage. Jeg ønsker alle læsere og beboere god fornøjelse med vinterens Beboerfokus. Og glædelig jul og godt nytår. Lisbeth Nygaard Jacobsen Kontorleder i Boligforeningen 32 Den kristne jul handler om næstekærlighed, men rent faktisk er det et begreb, som alle de store religioner hylder på hver sin måde. Næstekærlighed er i bund og grund omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt. Man kan sige, det er den ansvarlighed, Bydelsprojekt 3i1 i høj grad kommer af og handler om - omend det er uden det religiøse aspekt. PROJEKTCHEF SUSANNE RØNNE FORMAND FOR UNGDOMSBO CLAUS-PETER AANUM FORRETNINGS- FØRER I UNGDOMSBO TONNY NISSEN FORMAND FOR BOLIGFORENIGEN 32 BERND MICHELSEN KONTORLEDER I BOLIGFORENIN- GEN 32 LISBETH N. JACOBSEN Hvorfor Beboerfokus? Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos Bydelsprojekt 3 i 1 og i de fleste forretninger i bydelene. BEBOERFOKUS NR. 4 VINTER 09 TRYKT UDGAVE ISSN: DIGITAL UDGAVE ISSN: OPLAG eksemplarer UDGIVER Bydelsprojekt 3 i 1 Kvaglundparken Esbjerg Ø www. bydelsprojekt3i1.com ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Projektchef Susanne Rønne REDAKTION, TEKST OG FOTOS Journalist Tor Stenstrop REDAKTIONSUDVALG Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund Søren Egdal, Østerbyen Karen Grinderslev, Stengårdsvej Per Bengtsen, Østerbyen Peter Rostgaard, projektmedarbejder Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune KONTAKT Telefon: LAYOUT Kiva Grafisk TRYK Grafisk Produktion, Ribe Næste nr. i marts 2010 Deadline 19. februar 2010 Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen 32 eller Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere BEBOERFOKUS VINTER 09

3 EN INDBYDELSE TIL SKREVET AF Af Karen Grinderslev, TEATERbeboer på Stengårdsvej Vi min mand og jeg så indbydelsen, der kom fra Projekthuset og tænkte nå ja så kunne vi jo få en aften til at gå. Så var vi da fri for at kigge på fjerneren i den tid. Vi kom, vi så og DE SEJREDE. Vi har før været til både teater og revy på Bakkeskolen, men aldrig har vi leet så meget. Hvor er det synd, der var mange, der gik glip turneteatret Opgang 2 fra Århus. Deres samtidscocktail som de kaldte I Kærlighedens Navn var så livsbekræftende. De havde deres egen måde at vise, hvordan indvandrere kan opføre sig på en for os provokerende måde, hvorefter vi siger det til dem på en for dem uforståelig grov måde, hvorefter vi selv opfører os på nøjagtig samme måde overfor dem. Det var virkelig sat sammen, så det var til at forstå for publikum. Alle de forskellige faktorer af etnisk, kulturel og ikke mindst social karakter, der er det virkelige i tilværelsen, der bestemmer folks valgmuligheder og deraf deres livsudfoldelse. Så hvis der bliver en næste gang med aktiviteter af den slags, lad være med at holde dig tilbage. Mød op og se det selv, du vil ikke fortryde. Læs hele anmeldelsen på PIGEKLUBBEN STILLER SPØRGSMÅL Det summer af liv i pigeklubben i Kvaglund. Af pigeliv, for det er en klub helt eksklusivt for piger i alderen år i bydelen, og den er en stor succes med nogle gange med helt op til 25 piger. Når de mødes hver tirsdag eftermiddag kl. 15 på Kvaglund Bibliotek går snakken livligt, alt imens der bliver klippet og klistret, leget med perler, lavet mad eller læst lektier. Af og til står der også motion på programmet. Forleden formulerede pigerne en række spørgsmål om kultur, og gik ud i verden for at stille dem. På siderne i dette nummer, kan du læse nogle af de svar, de fik. Projektet med at omdanne Bakkeskolen til en heldagsskole er godt i gang, og ledelsen på skolen vurderer, at det går den rette vej. - Vi har lært en masse allerede. Vi er meget klogere på opgaven i dag end for 3 måneder siden og har allerede rettet på en del. Vi udvikler løbende. Det har ikke kørt som i olie, men det har været en god proces. Lærerne 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Emia, 23 år, fra Esbjerg 1. Tror du på Allah/Gud? Hvorfor/Hvorfor ikke? Nej, jeg tror ikke på noget. Jeg tror på videnskaben og kristne værdier, men ikke på Gud. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke Gud. 2. Vælger du din egen tro eller er du tvunget? Jeg har selv valgt. Er vokset op med kristne værdier, men er ikke blevet tvunget til nogen religion. 3. Hvor seriøst tager du din religion? Jeg har ikke nogen. har skullet lære at agere i heldagsskolen, og de er stadig ved at finde deres ben. De bliver mere tilfredse med deres arbejde, og vi kan nu mærke, at det giver mening både for dem og børnene. det er som sagt en proces, der stadig er i gang. Det kan ikke lade sig gøre at levere en fuldt funktionel heldagsskole fra dag 1, siger skoleleder Steffen Lawaetz. - Der er elever, der synes, det har været? BAKKESKOLEN ER KOMMET GODT FRA START hårdt, det er en tilvænningsperiode ikke mindst for de små. Men der er også elever der er godt tilfredse, og forældrene giver det en chance. Samarbejdet med klubberne og seminariet er også begyndt at fungere rigtigt godt. Vi tror på det, tilføjer Kim Bondesen Nielsen, pædagogisk leder. Beboerfokus følger heldagsskolen på Bakkeskolen i de næste numre. BEBOERFOKUS VINTER 09 3

4 JULEN I DANMARK Den danske jul er et miks mellem den hedenske og den kristne religion tilsat nisser, julemand og juletræ. Julen er fejringen af Jesu Kristi fødsel. Mange af vores juletraditioner kan alligevel føres tilbage til tiden før Danmark lev kristnet i 1000-tallet. Gamle skikke lader sig ikke sådan slå ud af nye. Den dag i dag er de fleste danskeres julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke. Fra gamle skriftlige kilder ved man, at vikingerne ved midvinters tide (omkring januar) havde en fest, hvor man drak og spiste, for nu det gik mod lysere tider. Festen kendes også fra germanerne og hedenske romere. Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk. Ved kristendommens indførsel og den julianske kalender - blev festen rykket til 25. december. Man samlede bare fejringen af midvinteren og Jesu fødsel. Julebukken er et hedensk symbol En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er julebukken og julegrisen. Julebukken i vore dage er en sød og hyggelig en af halm. Men julebukken er faktisk et symbol på fanden. Helt fra vikingetiden kender man også bukken som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk - fæl med pels, klæde og horn. Under julefejringen skulle»julebukken«komme ind i stuen og skræmme folk. Kun ved at give bukken mad og søde sager kunne man fordrive den fra stuen. Nissernes forfædre går langt tilbage Alle ved hvordan en nisse ser ud - rød, stiv tophue, gråt, blåt eller rødt tøj og sorte træsko. Overleveringerne siger at, er man gode ved nisserne, giver de en velstand. Behandles de dårligt, rammer alskens ulykker over en. Faktisk er nissen både meget gammel og forholdsvis ung. Nissernes forfædre går nemlig helt tilbage fra et overnaturligt væsen i oldtiden, her i norden kaldet»vætten«. Nissen kendes i mange forklædninger rundt om i verden, men nisserne, som vi kender dem i dag, er ikke særligt gamle. De stammer fra 1800-tallet, en tid med opbygning af nationalstaten på baggrund af fædrelandsfølelser og gamle traditioner. Her kom nissen, som vi kender den, ind i billedet, og er siden blevet en fast del af vores jul, selvom den ikke har noget som helst med Jesus at gøre. Julemand og juletræ I det 15. og 16. århundrede begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene. I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker. I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til Julemanden er oprindeligt baseret på helgenen Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop, der var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Det hævdes ofte, at julemandens røde og hvide farver oprindeligt stammer fra Coca-Colas reklamer. Det er ikke helt sandt, for allerede før reklamernes fremkomst i USA, havde man portrætteret julemanden i disse farver. Til gengæld er fremstillingen af julemanden, der hidtil havde været yderst varieret, blevet standardiseret efter Coca-Colas reklame fra 1931: tyk mand med stort, hvidt skæg og hvid vams samt et bredt bælte om maven. Oprindeligt var han klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver. 4 BEBOERFOKUS VINTER 09

5 Kan du lave en billig middag? Skriv ind til os med forslag! EN TRADITIONEL DANSK JULEMIDDAG TIL EN BILLIG SKILLING 150 kroner var alt, hvad Per Bengtsen brugte til at kokkerere en to-retters traditionel dansk julemiddag i samarbejde med to»køkkenpiger«fra Præstebakkens beboerhus. - Er der kommet klumper i sovsen, Irma, spørger Per. - Det håber jeg ikke, så bliver jeg gal. Jeg hader klumper i sovsen, svarer Irma. Der er travlhed i køkkenet i beboerhuset på Præstebakken. Et eksperiment er i gang. Et juleeksperiment. - Jeg sagde, at jeg kunne lave en julemiddag til to voksne og to børn for under 150 kroner, og det har jeg gjort. Her er indkøbsseddelen: 141 kroner og 25 ører, siger en tilfreds Per Bengtsen til magasinets udsendte. Og ja, han har ret. Per har selv handlet alle varerne ind i tre forskellige supermarkeder i Østerbyen, forklarer han. Tilbage i aktivitetshuset har han allieret sig med Irma Gadgaard og Marianne Bengtsen. De hjælper til som køkkenpiger i beboerhuset og står for at lave retterne: And, steg og ris a la mande. Plus alt hvad der dertil hører af sovs, to slags kartofler, æbler med gele og selvfølgelig kirsebærsovs til desserten. Sovsen er ved at klumpe lidt, men de to erfarne hus Per Bengtsens indkøbsseddel And 49,95 Ribbensteg 17,50 Brune kartofler 5,00 Kartofler 5,00 Grødris 9,00 Svesker 7,95 Kirsebærsovs 6,95 Fløde 9,95 Mandler 6,00 Rødkål 5,95 Æbler 10,00 Ribsgele 8,00 I alt 141,25 mødre får den hurtigt under kontrol. Lidt fedt hældes fra og der tilsættes lidt vand før omrøringen fortsætter. Det hele ender i den dejligste danske julemiddag. Og så er den billig. BEBOERFOKUS VINTER 09 5

6 »STEM PÅ MIG, KÆRE VÆLGERE!«En lille uge før kommunalvalget kom mange af de opstillede politikere til Esbjerg Ø for at fiske de sidste stemmer. Her er et stemningsbillede fra vælgermødet på Stengårdsvej den 12. november.»hvorfor holder vi vælgermøde i dag? Jo, 3i1-projektet går også ud på at integrere og lære om demokrati. Og hvad er mere demokratisk end et valg, hvor man frit kan tale med politikerne?«tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo»Vi er ikke bange for at komme her. Vi kommer alle steder, hvor vi bliver inviterede også i Vollsmose. Hvorfor siger ingen noget om ældreområdet? Det er der, vi har problemerne, vi vil sætte 10 millioner af til området. Og så synes jeg ikke, vi kan være bekendt at give 18 millioner kun til Bakkeskolen. Pengene skal komme alle skoler i Esbjerg til gode. Desuden går vi ind for en forsøgsordning på bustrafikken; det skal være gratis. Det vil kun koste 25 millioner kroner.«freddie Madsen, Dansk Folkeparti»Et projekt som 3i1 skal vokse nedefra, hvis det skal lykkes. De frivillige skal med på vognen, og jeg er stolt af, at det kører. Det vi går til valg på, er de værdier, der betyder meget for familien: Gode forhold for børn i daginstitution. Børn der kan dansk, før de kommer i skole. Væk med bevidstløse aktiveringsprojekter. Og 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der skal investeres 40 millioner - ikke spares de næste fire år, hvis det står til os.«john Snedker, Socialdemokraterne»Vi er meget glade for indsatsen i det her ambitiøse projekt, som er en naturlig fortsættelse af det årelange boligsociale arbejde i boligforeningerne. Et arbejde, der har bevirket, at vi i Esbjerg ikke har de massive problemer, de har mange andre steder i Danmark. Vi vil fortsætte 3i1 og Mosaikken og har sat penge af i de kommende år.«johnny Søtrup, Venstre»På trods af de fine ord kommer den til at stå på besparelser de kommende år. Det har Johnny og co. besluttet, man sparer 350 millioner i budgettet og det kommer til at kunne mærkes i velfærdssektoren og administrationen, hvor der i forvejen mangler hænder. Otte kommer til at udføre 12 mands arbejde. Skurken er også regeringen, som giver skattelettelser på 55 milliarder. De penge kunne bruges på velfærd.«henning Hyllested, Enhedslisten»Det at vi fik en ny kommune var det rigtige for alle. Det er gået godt i den første periode. Borgerne behandles rimeligt ens. Og hvis man skal behandle folk ens skal de behandles forskelligt, bl.a. laver vi en anderledes heldagsskole her i bydelen. Det nye budget handler om en besparelse på en procent og ikke 20 procent, som Hyllested siger.«jørgen Elsted Hansen, Det Konservative Folkeparti»Vi har mange udfordringer, selvom vi har lavet mange flotte papirer på kryds og tværs i byrådet. Men papirer er taknemmelige. Tingene virker ikke endnu, men vi vil have flere ressourcer til folkeskolen, til familieområdet og indføre modersmålsundervisning. Vi går ind fællesskab, lighed tryghed og velfærd for alle. Men vi er bekymrede for de kommende besparelser. Det er ikke den rigtige vej at gå.«diana Mose Olsen, Socialistisk Folkeparti»Det er vigtigt, at man sørger for at give borgerne her i bydelen gode muligheder for beskæftigelse. Den bedste måde at få integrationen til at fungere på er gennem uddannelse og arbejde. Og de unge mennesker vil så gerne. Det skal være let at få et arbejde, man skal ikke fanges i det offentlige system. Der skal være mere tid til og fokus på det enkelte menneske.«helle Hestbech, Det Radikale Venstre»Jeg kommer på grund af mine to børn og deres fremtid her i Esbjerg. Der er så mange ressourcer at indhente fra indvandrere og deres efterkommere, hvis man kigger efter. Og fire hænder er altid bedre end to. Vi er nødt til at hjælpe hinanden og stå skulder ved skulder her i landet. Vi kan tage så meget herfra og give videre til verden. Og så skal vi hjælpe folk som Freddie Madsen med at forstå os.«yassin Omar, 40 år»jeg skulle lige høre deres meninger om denne bydel. Men tiden var lidt knap, jeg fik ikke svar. De snakker jo som politikere. Hvorfor er der så stor en mur til praktikpladser for elever fra Teknisk Skole? Der er noget galt i systemet. Den danske politik er ude af balance. Vi skal leve med hinanden i fred. Vi vil gerne integreres, men I må først acceptere os. Vågn op, vi eksisterer, så velkommen til en ny international verden, Danmark.«Aydrus Osman Ahmed, 34 år»vi har boet her i fire år og vil gerne høre deres synspunkter. Manden fra Enhedslisten lagde ud med at sige, at der jo ikke er nogle rige her. Jeg tænkte på at sige Gu er vi rige! Måske ikke på penge men på glæde og tilfredshed ved at leve og bo her i området. Der er ikke så stor forskel på dem, synes vi. De vil alle sammen gøre det godt, men på forskellige måder. Vi to er i øvrigt rygende uenige politisk, men vi siger ikke, hvad vi stemmer.«poul og Anne Lis Sørensen, Stengårdsvej 6 BEBOERFOKUS VINTER 09

7 SÅDAN GIK VALGET SF vandt to mandater ekstra, og Dansk Folkeparti et. De Radikale mistede deres ene mandat. Venstre gik to mandater tilbage, men beholder magten i byrådet. Det er kort fortalt resultatet af kommunalvalget i Esbjerg den 17. november Stemmer Procent +/- Mandater +/- Socialdemokraterne ,6-3,8 10 De Radikale ,9-1,6-1 Det Konservative Folkeparti ,8 1,7 1 Socialistisk Folkeparti ,3 7, 5 2 Nihilistisk Folkeparti 116 0,2 0,2 Dansk Folkeparti ,3 2,1 2 1 Venstre ,3-4, Enhedslisten 834 1,5-0,8 DET NYE BYRÅD Esbjerg Byråd har 31 medlemmer. Der er valg hvert 4. år til byrådet og den 17. november 2009 blev det nye byråd valgt. Medlemmerne er valgt for perioden 1. januar december Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens drift og kan principielt tage stilling til alle kommunale spørgsmål. Byrådet har ordinære møder den 1. og 3. mandag i hver måned kl Møderne holdes i byrådssalen på Esbjerg Rådhus og møderne er offentlige. Borgmester er Johnny Søtrup (V) viceformand er Henning Ravn (V) viceformand er Bjarne Steiner (V) - Socialdemokraterne John Snedker Anders Kronborg Karin Schwartz Mussa Otto Hans Erik Møller Heidi Møller John M. Schmidt Erik Christiansen Connie Geissler Vivi Lindblad Det Konservative Folkeparti Henrik Vallø Socialistisk Folkeparti Knud Jager Andersen Diana Mose Olsen Jørgen Boesen Andersen Charlotte B. Thomsen Jørgen Ahlquist Dansk Folkeparti Freddie H. Madsen Kim Madsen Venstre Johnny Søtrup Jacob Lose Kurt Jacobsen Henning Ravn Bjarne Steiner Bente Bendix Jensen Jørn Schultz Jesper Frost Pedersen Jørgen Frost Eva Fisker Annemette Knudsen Andersen Karen Baungaard Vibeke Færk Pedersen BEBOERFOKUS VINTER 09 7

8 FEST- OG HELLIGDAGE KATOLIKKER & ANGLIKANERE 2010 Katolikker: Danskere, filippinere, kaldæere (irakere), kroater, polakker, tamiler, vietnamesere, spansk- og italiensktalende. Den romersk-katolske kirke har ca medlemmer i Danmark. Anglikanere: Briter. Det antages, at der er anglikanere i Danmark. 1. januar Festen for Jomfru Maria, Gudsmoder 3. januar Herrens åbenbaring (1. søndag efter 1. januar) 17. februar Askeonsdag (indledning til påskefasten) 25. marts Herrens bebudelse 28. marts Palmesøndag 2. april Langfredag 4. april Påskedag 13. maj Kristi Himmelfart 23. maj Pinsedag 30. maj Den Hellige Treenigheds Fest (1. søndag efter pinse) 6. juni Kristi Legemes og Blods Fest (2. søndag efter pinse) 11. juni Jesu Hjerte Fest (fredag efter 2. søndag efter pinse) 23. juni Johannes Døberens fødsel 14. august Jomfru Marias optagelse i Himlen (fejres 3. søndag i august) 7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 8. november Alle Sjæle (mandag efter 1. søndag i november) 21. november Jesus Kristus, universets konge (sidste søndag i kirkeåret) 24. december Herrens fødsel 25. december Juledag Højtidens Messe BUDDHISTER Burmesere, cambodjianere, thailændere, vietnamesere o buddhister i Danmark 14. februar Kinesisk og vietnam 15. februar Buddhas dødsdag ( 27. maj Buddhas fødselsdag 26. juli Asalha-Puja dag (Bu juli Rosefest (Vu Lan, O 22. september Vietnamesisk børn Den buddhistiske tidsregning følger må Hvert tredje år indskydes en ekstra må vestlig tidsregning. JØDER Danskere og jødiske flygtni unionen. Det antages, at der medlemmer af Det Mos september Løvhyttefesten (Su 28. februar Purim 30. marts til 6. april Påske (Pesach) maj Ugefesten (Shavout 20. juli Templets ødelægge september Jødisk nytår (Rosh 18. september Forsoningsdagen (J december Fest for templets in PROTESTANTISKE KRISTNE Den danske Folkekirke og andre protestantiske kirker Den jødiske tidsregning følger måneka vestlig tidsregning, der følger solen, udl hvert andet eller tredje år. 1. januar Nytårsdag 3. januar Hellig Tre Konger 2. februar Kyndelmisse (40 dage efter jul) 14. februar Fastelavn 17. februar Askeonsdag (første dag i påskefasten) 28. marts Palmesøndag 1. april Skærtorsdag 2. april Langfredag 4. og 5. april 1. og 2. påskedag 30. april Bededag 13. maj Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag) 23. maj og 24. juni 1. og 2. pinsedag (7 uger efter påske) 7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 28. november 1. søndag i advent - kirkeåret begynder 24. december Juleaften 25. og 26. dec. 1. og 2. juledag 31. december Nytårsaften HINDUER Tamiler (Sri Lanka), indere hinduer i Danmark. 14. januar Høstfest (Pongal / 12. februar Shivas nat (Maha S 1. marts Forårsfest (Holi) 16. marts Hindi nytår 2. september Krishnas fødsel 11. september Fest for guden Gan 18. oktober 9 afteners fest for oktober Lysfest (Deepavali Hinduer har flere forskellige kalendere månekalendere. I dag er solkalenderen 8 BEBOERFOKUS VINTER 09

9 MUSLIMER japanere, kinesere, sinhalesere (Sri Lanka), g danskere. Det antages, at der er ca.. esisk nytår (Tigerens år) Nirvana) (Phat Dan/Visakha Puja/Wesak) ddhas første prædiken) bon) efest (månefest) (Trung Thu) nen med 12 måneder à 29 eller 30 dage. ned for at udligne forskellen i forhold til Tyrkere, eks-jugoslaver, irakere, palæstinensere, pakistanere, somaliere, iranere, marokkanere, albanere og danskere. Det antages, at der er ca muslimer i Danmark. 26. februar Muhammeds fødselsdag (Mawlid an Nabi) 21. marts Iransk nytår (13 dage) 8. juli Muhammeds himmelfart (Lailat al-miraj) 11. august Ramadan: Fastemåneden begynder 5. september Magtens Nat (Lailat al-qadr) september Fest ved fastens afslutning (Eid al-fitr) 14. november Pilgrimsrejsen begynder (Hajj) 16. november Offerfesten til minde om Abrahams lydighed (Eid al-adha) 7. december Islamisk nytår (år 1431) (Hijra) 16. december Shiamuslimer: Martyrernes Dag (Ashurafesten) Det islamiske år følger månekalenderen og har 12 måneder med 29 eller 30 dage - i alt 354 dage. Islamiske helligdage forskydes hvert år, så de falder ca. 11 dage tidligere end det foregående år. Da der er tale om en månekalender, er der for alle datoer en usikkerhedsmargin på 1-2 dage. nge fra Østeuropa og det tidligere Sovjeter ca jøder i Danmark. Heraf er ca. aiske Troessamfund. ) (7 uger efter påske) lse (Tishah B Av) Hashanah om Kippur) kkot) dvielse (Chanukkah) enderen. Forskellen på 11 dage i forhold til ignes ved at indskyde en ekstra måned g danskere. Det antages, at der er ca. akar Sankranti) ivratri) ORTODOKSE KRISTNE Hovedgrupper: Armenere, assyrere (irakere og iranere), bulgarere, etiopere, grækere, koptere (egyptere), libanesere, rumænere, russere, serbere, syrere m.fl. Det antages, at der er ca ortodokse kristne i Danmark 1. januar Nytår 6. januar Epifani - Guds tilsynekomst i Jesus 7. januar Juledag (juliansk kalender) 8. februar Påskefasten begynder (55 dage før påskedag) 28. marts Palmesøndag (lys- og blomsterprocessioner) 1. april/2. april Skærtorsdag / Langfredag (fastedag) 4. april Påskedag (kirkens største fest) 13. maj Kristi Himmelfart 23. maj Pinsedag 30. maj Alle Helgen 1. september Kirkeåret begynder 11. september Nytår 25. nov.-6. jan. Julefasten (juliansk kalender) 25. december Juledag Juledag den 7. januar: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender - i Danmark bl.a. armenere, etiopere og koptere. Nytår den 11. september: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender - i Danmark bl.a. etiopere og koptere. esh (Ganesh Chaturthi) gudinder (Navaratri) / Diwali). Oprindelig benyttede de fleste hinduer udbredt mange steder. Kilder: www. tvaerkulturelt-center.dk Afvigelser fra ovenstående datoer kan forekomme - dels p.g.a. forskelle i tidsregning, dels p.g.a. forskelle i fejring inden for de enkelte trossamfund. BEBOERFOKUS VINTER 09 9

10 SPÆNDINGSFELTET UNDSKYLD, HVOR ER MIT POSTHUS? Posthuset i Jerne er lukket til fordel for en lille ny postbutik en kilometer længere mod centrum. Men det er den helt forkerte vej, mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. SPÆNDINGSFELTET ser på sagen. Det eneste posthus i nærheden af Esbjerg Øst forsvandt den 5. oktober. Til gengæld blev der dagen efter oprettet en postbutik i en købmandsforretning omtrent en kilometer derfra i retning af centrum. Og hvor det gamle posthus havde ligget, installerede Post Danmark en moderne pakkeafhentningsautomat, en Døgnposten. Men Post Danmark går bogstaveligt talt den forkerte vej med den beslutning, mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. - Det er en klar forringelse, for Kvaglund og Stengårdsvej, der i forvejen er underforsynede af Post Danmark. Os der er længst væk bliver nedprioriteret ved at rykke postbutikken mod centrum, og derfor mener jeg, den beslutning er som at sætte sig mellem to stole, siger Per Mazanti-Andersen. - Hvad mener du Post Danmark skulle have gjort? - I stedet forankre sig i et lokalområde som Kvaglund og Stengårdsvej ved for eksempel at samarbejde med Superkiosken, hvor der før har været postbutik. De laver i forvejen pengetransaktioner. SPÆNDINGSFELTET får fat i Bettina Skytte, bestyrer af Superkiosken i Kvaglundcentret for at præsentere idéen. - Hvad ville du sige til, at Superkiosken blev postbutik? - Jeg synes, det lyder som en god idé. Hver eneste måned sælger vi for over kroner i frimærker, og vi hører rigtig mange, der klager i øjeblikket. Det er faktisk helt vildt efter lukningen af Jerne Posthus. Post Danmark burde være kommet med et tilbud til os, for det er kun et spørgsmål om vilkårene. Ejeren og jeg er åbne over for mulighederne, så de kan bare ringe, siger hun. Det er tid til at høre, hvad Post Danmark har at sige om sagen. SPÆNDINGSFELTET kontakter derfor Anja Nielsen, der er kundechef i Post Danmark i Esbjerg. - Hvor mange klager er der kommet til Post Danmark på grund af lukningen? - Ikke nogen mig eller andre i Post Danmark bekendt. - Hvilken strategi ligger der bag lukningen af posthuset i Jerne? - Kundegrundlaget var ikke til stede længere, fordi flere og flere betaler regninger via deres netbank eller PBS. Men vi vil jo gerne være tilgængelige ude i lokalsamfundet og fandt derfor en samarbejdspartner (købmanden, red.) for at lave en postbutik. - Borgerne i Kvaglund og på Stengårdsvej er jo kede af, at de nu får endnu længere. Hvorfor ikke rykke postbutikken længere væk fra centrum? - Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres frustration. Men vi fandt en god samarbejdspartner, og der vil altid være nogle, der får længere, og nogle der får kortere vej. Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man jo stadig kan sende og afhente pakker op til en vis størrelse i Døgnposten, hvor det gamle posthus lå. Den skal de lige lære at kende. - Vil Post Danmark overveje at oprette en postbutik i Superkiosken i Kvaglund. - Det er et spørgsmål om kundegrundlag, og det vurderer vi løbende. - Ejer og bestyrer er positive. I kan bare ringe. - Det vil vi helt sikkert tage til efterretning. - Vil Post Danmark i modsat fald opsætte en Døgnposten i Kvaglund (nærmeste er 3 km væk på jagtvej 45)? - Det er vi da ikke afvisende overfor. Men nu har vi lige sat den op på Jagtvej, så lad os lige se tiden an, siger Anja Nielsen fra Post Danmark. 10 BEBOERFOKUS VINTER 09

11 SUNDHUSET FORTALTE OM KRÆFT Det er vigtigt at tage imod de offentlige tilbud om screening for bryst- og livmoderhalskræft. Derfor holdt Sundhuset i Bydelsprojekt 3i1 og mosaikken tre infomøder om emnet for alle beboere i Esbjerg Ø. I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen år screening for livmoderhalskræft hvert tredje år. Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Regionen inviterer også hvert andet år alle kvinder mellem 50 og 69 år til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. - Problemet er at mange kvinder især med indvandrerbaggrund nok er lidt utrygge ved tilbuddene og derfor har en større tilbøjelighed til at sige nej. Derfor satte vi fokus på vigtigheden af at sige ja tak. Er uheldet ude er tidsfaktoren væsentligt for helbredelse, siger Rikke Skipper Hansen, der er leder af Sund- Kræftens Bekæmpelse kom og holdt oplæg, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Infomøderne blev holdt den 26. oktober, den 2. november og den 5. november i Mosaikken på Stengårdsvej. Det var med tolkebistand, første gang på vietnamesisk/afghansk, anden gang på bosnisk/tyrkisk, og tredje gang på arabisk/somalisk. Der blev desuden serveret kaffe/the og en sund snack. 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Mia Christensen, Esbjerg Ø 1. Hvad er ifølge dig den største højtid på året? Juleaften. Det er ikke på grund af religionen, men fordi det er sjovt og hyggeligt. 2. Hvordan fejrer I den? Vi får dejlig julemiddag, danser om juletræ, giver hinanden gaver og besøger familie og venner/veninder. 3. Hvad betyder kultur for dig? Det betyder rigtigt meget, fordi kultur er alle mine traditioner BEBOERFOKUS VINTER 09 11

12 HELHEDSPLANEN - TEN YEARS AFTER SKREVET AF Af Per Erik Mazanti-Andersen Formand for afd. 8, Hedegårdene Ten Years After har lidt med den legendariske rockgruppe af samme navn, at gøre både hittet I'd Love To Change The World (jeg ville elske at ændre verden) og det tidsrum eller følelse af tid man som beboerdemokrat forbinder med helhedsplaner. Her skal jeg nok spare læseren for gennemgang af skema A, skema B, skema C plus resten af alfabetet, forhandlinger med Landsbyggefonden, det kommunale økonomiudvalgs indstilling til byrådet og den endelige vedtagelse i to omgange, licitationer i to omgange, den endelige overdragelse af byggeriet. Helhedsplaner handler vel grundlæggende om, at den enkelte afdeling/bo-område står over for en eller anden økonomisk/social byrde som af forskellige årsager ikke er blevet løftet i gennem tiden. På landsplan er der en liste over områder, som er særligt trængende, det kan blandt andet skyldes en væsentlig ændring i demografien. Som eksempel kunne nævnes Lolland-Falster, hvor skibsværftet og senere virksomheder indenfor sukkerindustrien lukkede eller skar kraftigt ned. Som igen medførte høj arbejdsløshed og/eller omfattende fraflytning med det resultat, at de mange tomme lejligheder pålagde de enkelte boligafdelinger store tab. Men det kunne også hænge sammen med, at der er blevet bygget mange almene boliger af ringe standard og for at gøre ondt værre, har man bygget grimt og tankeløst i forhold til almindelig beboervelfærd. For man kan godt bygge sig til (yderligere) sociale problemer, men man kan også lade være. Hvis man bare kunne have næret sig for at alt skulle gå hurtigt, være billigst muligt og havde undgået at vælge arkitekter fra det gamle DDR. Behovet for helhedsplaner er også en udløber af manglende forudseenhed og en tro på huslejens størrelse som det eneste parameter, beboerne går efter. Vollsmose, Møljnerparken, Gellerupparken og Taastrupgård er eksempler på, at det er dyrt at bygge uden visioner, eksempler på at det psyko-sociale miljø ikke er i orden. Da jeg Googlede på Taastrupgård stod der som det allerførste: AKB Tåstrupgård... et boligområde beliggende på Vestegnen, med gode trafikforbindelser. Og? fristes man til at sige så man kan slippe hurtigt muligt væk derfra? Hvidløgsekspressen. Almene boligafdelinger har generelt let ved at få et mere elle mindre velfortjent ry, da jeg flyttede til Kvaglund i foråret 1993, gik der ikke længe, før jeg fandt ud af at bussen til Kvaglund (linje 1) blev kaldt for hvidløgsekspressen. Inde på boligforeningen var man morderlig ked af det ry, samt en tomme lejligheder, så vi skulle have et imageløft, både hvad angik bygninger og omgivelser, men også beboerdemokratiet stod for skud. Indholdet var en styrkelse af beboerdemokratiet, samt nye facader, inddækning af altaner, adgangskontrol, IT, nye vandrør, forandringer i udenoms arealerne, kompostering af køkkenaffald, miljøskure samt udvidelse og renovering af beboerhus m.m. Et nyt element i helhedsplaner var fokusering på beboerdemokratiets nødvendige medvirken og indflydelse. I efteråret 1994 var jeg blevet en del af dette beboerdemokrati, først i gårdrådet og et halv år senere i afdelingsbestyrelsen. Gårdrådene (der er 4 gårde i afdeling 8) var et krav fra Landsbyggefonden, enten det, ellers skulle afdelingen opdeles i to selvstændige enheder (afdeling 8A? og 8B?) ellers var kassen lukket i. Beboerne var for alvor blevet en del af det hele. Og endnu en hovedpine for de professionelle. Helhedsplaner gør det slemme ved beboerdemokraterne, for perioden er lang, fyldt med ønsker, håb, drømme og en næsten garanteret huslejestigning, og i nogle tilfælde en så stor husleje stigning at nogen direkte må flytte, mens andre har råd til at overveje det. Dertil kommer store planer, mange salgstaler, mange lovprisninger af udkommet, mange forhandlinger, mange byggemøder, mange omskrivninger af projektet, mange udsættelser af igangsætning af arbejdet. Men skåret helt ind til benet ønsker beboerne blot et attraktivt sted at bo, et sted der i ordets videste forstand er rart at være, og ikke nødvendigvis spa-bade og samtalekøkkener, de professionelle udstyret med de nøgne regnskabstal ønsker at imødegå angsten for tomme boliger. I bund og grund handler helhedsplaner, om man kan få støttede lån (lån til en særlig favorabel rentesats) eller ikke støttede lån til, som i sagens natur er dyrere, hvad og hvor meget kan vi få til den billige takst, se det er spørgsmålet? Kigger man tilbage, kan man ikke lade være med at sige: Kunne I ikke have spildt vores tid med noget andet - for om vores helhedsplan har varet 8, 9 10, 11 eller 12 år kan ingen huske mere, man ved blot, at projektet er blevet en hel del dyrere, at der er begået mange fejl, at man som beboerdemokrat har måttet stå og forsvare den seneste udsættelse, selvom man selv har været lige så frustreret som alle andre. Hmm, det var sku også på tide Fælden ved den lange tidshorisont og talrige udsættelser er, at en stor del af dem, som var med fra starten er fraflyttet afdelingen. Så når der har skullet skrues på noget senere hen, er der i mellemtiden kommet mange nye meninger til, for slet ikke at nævne den teknologiske udvikling, som heller ikke har stået stille. De sidst ankomne beboerdemokrater vil aldrig få det samme medejerskab til projektet. Så når snoren bliver klippet, vil følelsen være for os, som er tilbage, være lig med et: hmm, det var sku også på tide - i stedet for et YES. Hvad kunne man have gjort? For det første have bygget bedre, både hvad gælder kvalitet, men også den måde, boligafdelingen var udlagt på (grønne område, små kroge, mindre enheder). En anden ting er de uhyrlige summer, der tabes ved fraflytninger (manglende huslejeindbetaling og hærværk). Det er uforståeligt, at det vedvarende er så nemt at løbe fra det økonomiske ansvar og så tørre det af på de beboere, som bliver tilbage. Man behøver ikke udstyre sig selv med en alt for stor lommeregner for at nå frem til, at en ikke uvæsentlig del af den husleje, der betales, blot er afdrag på gæld stiftet af tidligere beboere. Havde vi ikke den post at slæbe rundt på (hensættelse til forventet tab på debitorer - hed det dengang jeg gik på handelsskole), ville huslejen enten være billigere eller køkkenet være nyere, og uanset hvilken af disse man valgte, 12 BEBOERFOKUS VINTER 09

13 ville behovet for en helhedsplan nok være mindre omfangsrig. Lyder næsten som et indsatsområde, ikke sandt? Vi er inde på opløbsstrækningen Her midt i november kunne jeg fejre 15 år som beboerdemokrat, det er mange erfaringer siden, men en ting hænger speciel ved, når det gælder helhedsplaner. Ordene imageløft/kvartersløft burde udskiftes til ansigtsløft. En ansigtsløftning ser rigtig godt ud, og så længe den holder, er ejeren af den også glad, men man kan lige så godt begynde at hensætte til den næste med det samme, for ansigtsløftninger holder nu engang ikke evigt. Verden er i stadig forandring, hver eneste dag, og tempoet er stigende, så det kan være svært helt præcist at skyde sig ind på, hvad kravene vil være om 30 år, men det burde ikke komme som en overraskelse, at man godt kan sætte lidt til side. Uanset alt dette kan jeg ikke undgå at være tilfreds med, at vi er inde på opløbsstrækningen, når det gælder de 3 sidste indsatsområder, kan ikke være utilfreds med at de sidste arbejder igangsættes inden for 3 til 5 måneder (hvis tidsplanen ellers holder vand denne her gang he he ikke noget at gøre grin med i øvrigt), ser frem til et ordentlig vandtryk i rørene, ser frem til at stå og betragte alle mulighederne i vores nye beboerhus i maxi-størrelse, et hus, som har potentialet til at forene hele boligafdelingen, ja måske hele boligområdet, for så at slentre hjem igennem de nyanlagte grønne områder, mens jeg så småt begynder at tænke på de næste opgaver i beboerdemokratiets tjeneste. HEDEGÅRDENE AFSLUTTER ENDELIG RENOVERING Hedegårdene i Kvaglund får større beboerhus, nye grønne områder og nye VVS-installationer som sidste led i en større helhedsplan. Siden 2000 har der været arbejdet på en helhedsplan for Afdeling 8, Hedegårdene i Kvaglund. Gennem årene er der foretaget renovering af gavle og altaner, og afdelingen har fået installeret ny adgangskontrol. Med installeringen blev det desuden muligt for beboerne at tilmelde sig til telefoni og internet via afdelingens server. Nu er Hedegårdene så endelig nået frem til sidste fase: En udvidelse af beboerhuset, Egehuset, nyetablering af de grønne områder og en omfattende renovering af VVS installationerne. Budgettet lyder på kroner til ombygning og udvidelse af Egehuset, kroner til nyanlæggelser i de grønne områder og kroner til VVS-renovering. Helhedsplanen kommer til at betyde en huslejestigning på 2,11 procent, der blev vedtaget på afdelingsmødet den 11. maj. Per Erik Mazanti-Andersen skriver her på siden om det lange seje træk med helhedsplanen set med en beboerdemokrats øjne. BEBOERFOKUS VINTER 09 13

14 SOCIAL KAPITAL FINDES ALLE STEDER Vi hører oftere og oftere om social kapital som noget, der er vigtigt, og som vi skal have masser af. Men hvad er det egentlig for noget, og kan man lave social kapital? SKREVET AF Mette Svejgaard forebyggelseskonsulent i Esbjerg Kummune Social kapital findes alle steder, hvor der er mennesker. Den er de ressourcer, der opstår i kraft af normer, tillid og gensidighed mellem mennesker så at sige resultatet af de sociale netværk, vi indgår i. Det betyder samtidig, at det ikke er det enkelte menneske, der rummer eller ejer den sociale kapital den bliver til i samspillet med andre. En af de forskere, der har beskæftiget sig meget med emnet, Robert D. Putnam, beskriver social kapital som den lim, der binder samfundet sammen. Denne lim er naturligvis mere eller mindre stærk i forskellige grupperinger i samfundet. Og den kan være stærk eller svag på forskellige måder. Putnam mener, at der findes to former for social kapital: En afgrænsende og en brobyggende. Afgrænsende De fleste af os har en høj grad af fælles normer, tillid og gensidighed med vores nærmeste familie og venner eller andre grupper, vi har et stærkt fællesskab med. Vi er ens og har en stærk loyalitetsfølelse. Det er positivt for familen/gruppen og dens medlemmer, fordi det giver en stærk følelse af tilhørsforhold, støtte og opbakning. Men styrken kan også blive til en svaghed som medlemmer af familien/gruppen er vi underlagt en stærk social kontrol for at sikre, at vi fortsat skal forblive ens. Og vi vil ikke udstødes af familien eller venneflokken, så vi gør, hvad der skal til for at forblive del af flokken. Der er altså en høj grad af social kapital indadtil men samtidig er familien/gruppen og dens individer afgrænset udadtil i forhold til resten af samfundet. Brobyggende Andre steder er den sociale kapital måske umiddelbart mindre stærk eller omfangsrig, men netop derved bliver den stærk eller betydningsfuld. Det er i de situationer, hvor vi er del af et fællesskab med andre på tværs af alder, køn, klasse, race og andre sociale faktorer: I fodboldklubben, på aftenskolen, på net-caféen. Hvor det, at vi deltager i et fællesskab med nogen, som ellers ikke er en del af vores tætte, sociale netværk, giver os ny viden og måske nye muligheder. Mange har prøvet at stå i en situation, hvor man har hørt om en jobmulighed eller måske en god, ledig bolig via sin deltagelse i disse løsere, sociale netværk. Når vi deltager i disse sammenhænge bygger vi broer til andre mennesker og til os selv, og det giver stærk, social kapital. Arbejde med fællesskaber Den sociale kapital kan være en svær størrelse at få fat på og adskille fra andre begreber som for eksempel sociale netværk. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at noget af det væsentligste ved social kapital er, som nævnt i indledningen, at den ikke er i det enkelte individ, men imellem individer. Derfor er social kapital ikke noget, man kan komme udefra og lave. Social kapital kan ikke formes eller tvinges frem, men opstår der, hvor flere individer danner et fællesskab. Et af de steder, hvor man kan arbejde med og få indflydelse på omfanget og typen af social kapital er i arbejdet med disse fællesskaber og deres afgrænsende eller brobyggende karakter. Idé til læsestof om emnet: Social kapital som teori og praksis af Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier NYE ANSIGTER I 3I1 Abdirazak Ali Yusuf projektmedarbejder i JobShop Abdirazak Ali Yusuf, 41, er pr. 2. november 209 ansat som projektmedarbejder i JobShop. Abdi som han kaldes er født i 1967 i Somali, hvor han også har læst til kemiingeniør på universitetet. Han kom til Danmark i 1990, og her har han blandt andet læst til industrilaborant og arbejdet som lærermedhjælper på Bakkeskolen. Han bor på Stengårdsvej. Christina Jørgensen ny virksomhedspraktikant i JobShop Christina Jørgensen er pr. 12. oktober 2009 blevet tilknyttet som virksomhedspraktikant i JobShop frem til den 7. februar. Mia Christensen studentermedhjælper i Projekt Gadehjørnet Mia Christensen er ansat som studentermedhjælper i Projekt Gadehjørnet pr. 1. juni, og hjælper til i pigeklubben i Kvaglund. 14 BEBOERFOKUS VINTER 09

15 BYDELSPROJEKT 3 i 1 GAVNER DIN BYDEL Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej frem til Her har du alle medarbejderne. LEDELSE SEKRETARIATET SEKRETARIATET SEKRETARIATET PROJEKTHUSET PROJEKTHUSET SUSANNE RØNNE PROJEKTCHEF THEA IVERSEN PROJEKTSEKRETÆR LISBETH H. SØRENSEN ØKONOMIMEDARBEJDER TOR STENSTROP JOURNALIST JETTE SEJERUP PETER ROSTGAARD INFOHUSET INFOHUSET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET DIANA MOSE OLSEN PROJEKTLEDER PIA MOUST ANDERS T. ANDERSEN ERHAN BEKTAS ISA ERZURUM MARTIN JAKOBSEN SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET JOBSHOP JOBSHOP RIKKE S. HANSEN PROJEKTLEDER EVA-MARIA SCHIRMER MOTION- OG KOSTVEJLEDER LINDA NIELSEN EMIL RASMUSSEN TRÆNER EIGIL JØRGENSEN PROJEKTLEDER ABDIRAZAK ALIYUSUF SEKRETARIATET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale PROJEKTHUSET Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf , Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon Kontakt efter aftale. INFOHUSET Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , mail: ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale GADEHJØRNET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Skolebakken 66, 6700 Esbjerg, Tlf Kontakt efter aftale. SUNDHUSET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø Tlf , ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale JOBSHOP Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf ww.jobshop.ungdomsbo.dk ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale BEBOERFOKUS VINTER 09 15

16 NY MALERIUDSTILLING I 3I1 Kunstmaler Poul Sørensen udstiller sine malerier i Bydelsprojekt 3i1 frem til nytår. Poul er født og opvokset i Fåborg, har boet i Brejning ved Vejle fjord i ca. 40 år og her i Esbjerg siden Jeg har tegnet og malet akvarel de sidste godt 20 år med nogle afbrydelser, har taget fat på akryl et par år og synes det er spændende. Jeg har været meget inspireret af vandet og havne, og jeg havde altid akvarel og papir med i min tid som lystsejler i Lillebælt og det sydfynske, fortæller Poul Sørensen, der også her i Esbjerg lader sig inspirere meget af havnen med de store, kraftige skibe. - Her er en fantastisk natur og et dejligt lys, siger han. ER DU FORSIKRET? Ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, familieforsikring, kaskoforsikring, rejseforsikring, knallertforsikring. Der findes et hav af forsikringer, men er de nødvendige eller kan du spare pengene? Og hvilke skal du så vælge, hvis ikke? Ja, forsikringsbranchen kan være en jungle at manøvrere i for de fleste. Derfor bringer Beboerfokus næste gang i forårsudgaven et tema om privatøkonomi og forsikringer. 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Snoor, 11 år, fra Esbjerg 1. Hvad betyder din religion for dig? Meget. 2. Overholder du biblens/koranens ord? Ja, men det med tørklæde gør vi ikke hjemme ved mig. 3. Har i nogen specielle højtider i din familie? Ja, Ramadan. PRÆSTEBAKKEN HOLDER JUL FOR ENLIGE Igen i år holder Præstebakken juleaften for enlige beboere og deres allernærmeste familie. I efterhånden 6-7 år har det været en tradition, at en række beboere hvert andet år arrangerer juleaften i Præstebakkens beboerhus. Idéen opstod, da en beboer en dag fortalte, at han plejede at bestille en grillkylling og slukke lyset juleaften, så ingen skulle se, han sad alene. Det gjorde så ondt på beboer Per Bengtsen, at han straks tog initiativ til det fælles arrangement, hvor der nu også kommer familier med børn, og præsten plejer at komme forbi for at holde en lille gudstjeneste. Der står selvfølgelig julemiddag på menuen, og bagefter danses der naturligvis også om juletræet. GADEHJØRNET GÅR PÅ FACEBOOK Projekt Gadehjørnet i Bydelsprojekt 3i1 har oprettet en profil på den sociale netværkstjeneste Facebook. Profilen, der har en piberygende projektleder Ander Toft Andersen som blikgang og profilbillede, har allerede fået 58 venneforbindelser på få dage. - Det er meget nemmere at komme i kontakt med de unge efter vi har oprettet profilen, for de er allesammen på Facebook i forvejen, og så skriver vi bare en besked til dem, siger Anders Toft Andersen.

Definitioner. Fest- og helligdagskalender. Hvem fejrer hvad?

Definitioner. Fest- og helligdagskalender. Hvem fejrer hvad? Tværkulturelt Center udgiver hvert år en fest- og helligdagskalender med forskellige religioners mærkedage, der fejres af herboende danskere og nydanskere. Dette hæfte indeholder en kort definition af

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 49 2014

Nyhedsbrev. uge 49 2014 Nyhedsbrev uge 49 2014 Så blev det december, der er ingen sne men vejret er blevet koldere, og den første nattefrost har vist sig. Jeg er sikker på, at en del af os håber der kommer lidt sne, mens andre

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

BAUNEPOSTEN. April & maj

BAUNEPOSTEN. April & maj BAUNEPOSTEN April & maj 2015 Redaktionen Henriette Tranberg..40 24 99 80 Mail: htr@ltk.dk Karin Andersen 40 24 99 70 Mail: kaan@ltk.dk Indlæg til Bauneposten, løsning på krydsord og lign. kan afleveres

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej September 2013 Er dette Sidste udgave af Beboerbladet????? Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Side 2 HER PÅ BAKKEN september 2013 HER

Læs mere

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage.

Indhold. -Juletræet med sin pynt. -Julemanden. -Nisser. -Sankta Lucia. -Hellige tre konger. -Højt fra træets grønne top. -Jul i gamle dage. Jul i Danmark Indhold -Juletræet med sin pynt -Julemanden -Nisser -Sankta Lucia -Hellige tre konger -Højt fra træets grønne top -Jul i gamle dage -Sne -Romerriget -Lidt af hvert om julen -Slutning 2 Juletræet

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest Kan du løse Soduko? Sæt tallene fra 1-9 ind vandret og lodret. Svært? spørg din far og mor eller din pædagog Kære forældre Vedr. pasning

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Velkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011

Velkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011 Velkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011 Dagsorden Ordstyrer: Troels Bo Knudsen afdelingsbestyrelsen Toveshøj 1. Året der gik i Samvirket Fællessang 2. Udpegning af medlemmer til Samvirkets

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt April Såril 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi er blevet enige om at tage til Gerlev Legepark,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen

Kristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen Kristi Jesus tog hjem til sin far i himlen Mål: Børn hører om Jesus himmelfart og genkomst. De hører om den opgave, som Jesus gav sine disciple. De hører, at Jesus ikke har efterladt os, men stadigvæk

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 PÅ BØLGELÆNGDE JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET 'Vær velkommen, Herrens år' Vi synger ved begyndelsen af adventstiden og ved starten af et nyt år: Vær velkommen,

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Nyhedsbrev Januar/februar

Nyhedsbrev Januar/februar Så blev det vinter Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Januar/februar BEMÆRK DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Min bog om Baunegård 1

Min bog om Baunegård 1 Min bog om Baunegård 1 Velkommen til Baunegård Denne lille bog er til dig, da du skal flytte ind på Baunegård. I bogen kan du læse eller få læst højt, hvad Baunegård er. Midt i Værløse ved en dejlig stor

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet Nu ligger der et helt nyt år foran os, et der ikke er brugt, men klar til at blive taget af. Lad

Læs mere

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys (mel. Haumann) Så ender julen, - for nogle er den måske

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Jul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Henrik. September 2008 Side 3

Henrik. September 2008 Side 3 Der er mennesker, der har brug for dig - og måske har du brug for dem! Flere i vores fællesskab oplever at timerne bliver lange, når den ene dag efter den anden går uden at tale med nogen. For dem er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere