PER BRINGER JULEN IND

Transkript

1 NR. 4 VINTER 2009 GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3 i 1 PER BRINGER JULEN IND Sådan gik valget i Esbjerg Side 7 Multikulturel kalender for 2010 Side 8-9 Undskyld, hvor er mit posthus? Side 10 BEBOERFOKUS NR 4 VINTER 2009 BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND STENGÅRDSVEJ ØSTERBYEN

2 Lederen JACOBSEN LISBETH N Julen står for døren, og mange af os har snart travlt med at pynte op og indrette vores boliger på forskellig vis for at fejre højtiden. Her i magasinet har vi også valgt at sætte fokus på julen med en historisk artikel om nordiske juletraditioner og tips til en billig julemiddag tilberedt af tre beboere fra Præstebakken. Ordet ansvarlighed får mig til at tænke på det vigtigste ved Bydelsprojekt 3i1, nemlig beboerne. Vi skal huske på, at det har rod i beboernes og boligafdelingernes ve og vel. Dette efterhånden store boligsociale projekt er dybest set sat i verden for deres skyld - for at boligområderne skal blive bedre for beboerne. Men det har ingen værdi, hvis 3i1 kun er en arbejdsplads for de professionelle. Deres opgave er at lytte til beboernes stemme og få idéerne formet til noget, der kan gennemføres i virkeligheden, og de trækker i høj grad læsset i det daglige. LEDERPANELET Men det kan hurtigt blive så forkromet og professionelt, at man glemmer de mange mennesker bag ved, som ikke er synlige. I beboerdemokratiet, styregrupper, fritidsudvalg, klubber, lektiehjælp og utroligt meget andet. En masse mennesker gør et stort stykke frivilligt arbejde, ja faktisk en kæmpe indsats i løbet af året. Involverer sig, kommer med gode input, tager ansvar for deres lokalsamfund. De fortjener vores respekt og en stor tak. Til sidst vil jeg nævne, at du i dette nummer kan læse lidt om resultatet af kommunalvalget i Esbjerg. På midtersiderne er der desuden en multikulturel kalender med næste års helligdage. Jeg ønsker alle læsere og beboere god fornøjelse med vinterens Beboerfokus. Og glædelig jul og godt nytår. Lisbeth Nygaard Jacobsen Kontorleder i Boligforeningen 32 Den kristne jul handler om næstekærlighed, men rent faktisk er det et begreb, som alle de store religioner hylder på hver sin måde. Næstekærlighed er i bund og grund omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt. Man kan sige, det er den ansvarlighed, Bydelsprojekt 3i1 i høj grad kommer af og handler om - omend det er uden det religiøse aspekt. PROJEKTCHEF SUSANNE RØNNE FORMAND FOR UNGDOMSBO CLAUS-PETER AANUM FORRETNINGS- FØRER I UNGDOMSBO TONNY NISSEN FORMAND FOR BOLIGFORENIGEN 32 BERND MICHELSEN KONTORLEDER I BOLIGFORENIN- GEN 32 LISBETH N. JACOBSEN Hvorfor Beboerfokus? Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos Bydelsprojekt 3 i 1 og i de fleste forretninger i bydelene. BEBOERFOKUS NR. 4 VINTER 09 TRYKT UDGAVE ISSN: DIGITAL UDGAVE ISSN: OPLAG eksemplarer UDGIVER Bydelsprojekt 3 i 1 Kvaglundparken Esbjerg Ø www. bydelsprojekt3i1.com ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Projektchef Susanne Rønne REDAKTION, TEKST OG FOTOS Journalist Tor Stenstrop REDAKTIONSUDVALG Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund Søren Egdal, Østerbyen Karen Grinderslev, Stengårdsvej Per Bengtsen, Østerbyen Peter Rostgaard, projektmedarbejder Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune KONTAKT Telefon: redaktion@bydelsprojekt3i1.com LAYOUT Kiva Grafisk TRYK Grafisk Produktion, Ribe Næste nr. i marts 2010 Deadline 19. februar 2010 Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen 32 eller Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere BEBOERFOKUS VINTER 09

3 EN INDBYDELSE TIL SKREVET AF Af Karen Grinderslev, TEATERbeboer på Stengårdsvej Vi min mand og jeg så indbydelsen, der kom fra Projekthuset og tænkte nå ja så kunne vi jo få en aften til at gå. Så var vi da fri for at kigge på fjerneren i den tid. Vi kom, vi så og DE SEJREDE. Vi har før været til både teater og revy på Bakkeskolen, men aldrig har vi leet så meget. Hvor er det synd, der var mange, der gik glip turneteatret Opgang 2 fra Århus. Deres samtidscocktail som de kaldte I Kærlighedens Navn var så livsbekræftende. De havde deres egen måde at vise, hvordan indvandrere kan opføre sig på en for os provokerende måde, hvorefter vi siger det til dem på en for dem uforståelig grov måde, hvorefter vi selv opfører os på nøjagtig samme måde overfor dem. Det var virkelig sat sammen, så det var til at forstå for publikum. Alle de forskellige faktorer af etnisk, kulturel og ikke mindst social karakter, der er det virkelige i tilværelsen, der bestemmer folks valgmuligheder og deraf deres livsudfoldelse. Så hvis der bliver en næste gang med aktiviteter af den slags, lad være med at holde dig tilbage. Mød op og se det selv, du vil ikke fortryde. Læs hele anmeldelsen på PIGEKLUBBEN STILLER SPØRGSMÅL Det summer af liv i pigeklubben i Kvaglund. Af pigeliv, for det er en klub helt eksklusivt for piger i alderen år i bydelen, og den er en stor succes med nogle gange med helt op til 25 piger. Når de mødes hver tirsdag eftermiddag kl. 15 på Kvaglund Bibliotek går snakken livligt, alt imens der bliver klippet og klistret, leget med perler, lavet mad eller læst lektier. Af og til står der også motion på programmet. Forleden formulerede pigerne en række spørgsmål om kultur, og gik ud i verden for at stille dem. På siderne i dette nummer, kan du læse nogle af de svar, de fik. Projektet med at omdanne Bakkeskolen til en heldagsskole er godt i gang, og ledelsen på skolen vurderer, at det går den rette vej. - Vi har lært en masse allerede. Vi er meget klogere på opgaven i dag end for 3 måneder siden og har allerede rettet på en del. Vi udvikler løbende. Det har ikke kørt som i olie, men det har været en god proces. Lærerne 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Emia, 23 år, fra Esbjerg 1. Tror du på Allah/Gud? Hvorfor/Hvorfor ikke? Nej, jeg tror ikke på noget. Jeg tror på videnskaben og kristne værdier, men ikke på Gud. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke Gud. 2. Vælger du din egen tro eller er du tvunget? Jeg har selv valgt. Er vokset op med kristne værdier, men er ikke blevet tvunget til nogen religion. 3. Hvor seriøst tager du din religion? Jeg har ikke nogen. har skullet lære at agere i heldagsskolen, og de er stadig ved at finde deres ben. De bliver mere tilfredse med deres arbejde, og vi kan nu mærke, at det giver mening både for dem og børnene. det er som sagt en proces, der stadig er i gang. Det kan ikke lade sig gøre at levere en fuldt funktionel heldagsskole fra dag 1, siger skoleleder Steffen Lawaetz. - Der er elever, der synes, det har været? BAKKESKOLEN ER KOMMET GODT FRA START hårdt, det er en tilvænningsperiode ikke mindst for de små. Men der er også elever der er godt tilfredse, og forældrene giver det en chance. Samarbejdet med klubberne og seminariet er også begyndt at fungere rigtigt godt. Vi tror på det, tilføjer Kim Bondesen Nielsen, pædagogisk leder. Beboerfokus følger heldagsskolen på Bakkeskolen i de næste numre. BEBOERFOKUS VINTER 09 3

4 JULEN I DANMARK Den danske jul er et miks mellem den hedenske og den kristne religion tilsat nisser, julemand og juletræ. Julen er fejringen af Jesu Kristi fødsel. Mange af vores juletraditioner kan alligevel føres tilbage til tiden før Danmark lev kristnet i 1000-tallet. Gamle skikke lader sig ikke sådan slå ud af nye. Den dag i dag er de fleste danskeres julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke. Fra gamle skriftlige kilder ved man, at vikingerne ved midvinters tide (omkring januar) havde en fest, hvor man drak og spiste, for nu det gik mod lysere tider. Festen kendes også fra germanerne og hedenske romere. Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk. Ved kristendommens indførsel og den julianske kalender - blev festen rykket til 25. december. Man samlede bare fejringen af midvinteren og Jesu fødsel. Julebukken er et hedensk symbol En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er julebukken og julegrisen. Julebukken i vore dage er en sød og hyggelig en af halm. Men julebukken er faktisk et symbol på fanden. Helt fra vikingetiden kender man også bukken som en juleleg. En person blev klædt ud som julebuk - fæl med pels, klæde og horn. Under julefejringen skulle»julebukken«komme ind i stuen og skræmme folk. Kun ved at give bukken mad og søde sager kunne man fordrive den fra stuen. Nissernes forfædre går langt tilbage Alle ved hvordan en nisse ser ud - rød, stiv tophue, gråt, blåt eller rødt tøj og sorte træsko. Overleveringerne siger at, er man gode ved nisserne, giver de en velstand. Behandles de dårligt, rammer alskens ulykker over en. Faktisk er nissen både meget gammel og forholdsvis ung. Nissernes forfædre går nemlig helt tilbage fra et overnaturligt væsen i oldtiden, her i norden kaldet»vætten«. Nissen kendes i mange forklædninger rundt om i verden, men nisserne, som vi kender dem i dag, er ikke særligt gamle. De stammer fra 1800-tallet, en tid med opbygning af nationalstaten på baggrund af fædrelandsfølelser og gamle traditioner. Her kom nissen, som vi kender den, ind i billedet, og er siden blevet en fast del af vores jul, selvom den ikke har noget som helst med Jesus at gøre. Julemand og juletræ I det 15. og 16. århundrede begyndte det tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, hvor de stillede et grantræ op i deres lokaler og pyntede det. Børnene fik så lov til at tage de gaver som hang på grenene. I 1605 skriver en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker. I Danmark kan det formodentlig første juletræ føres tilbage til Julemanden er oprindeligt baseret på helgenen Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk biskop, der var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Det hævdes ofte, at julemandens røde og hvide farver oprindeligt stammer fra Coca-Colas reklamer. Det er ikke helt sandt, for allerede før reklamernes fremkomst i USA, havde man portrætteret julemanden i disse farver. Til gengæld er fremstillingen af julemanden, der hidtil havde været yderst varieret, blevet standardiseret efter Coca-Colas reklame fra 1931: tyk mand med stort, hvidt skæg og hvid vams samt et bredt bælte om maven. Oprindeligt var han klædt i grønt, som det traditionelle juletræ og en af julens farver. 4 BEBOERFOKUS VINTER 09

5 Kan du lave en billig middag? Skriv ind til os med forslag! EN TRADITIONEL DANSK JULEMIDDAG TIL EN BILLIG SKILLING 150 kroner var alt, hvad Per Bengtsen brugte til at kokkerere en to-retters traditionel dansk julemiddag i samarbejde med to»køkkenpiger«fra Præstebakkens beboerhus. - Er der kommet klumper i sovsen, Irma, spørger Per. - Det håber jeg ikke, så bliver jeg gal. Jeg hader klumper i sovsen, svarer Irma. Der er travlhed i køkkenet i beboerhuset på Præstebakken. Et eksperiment er i gang. Et juleeksperiment. - Jeg sagde, at jeg kunne lave en julemiddag til to voksne og to børn for under 150 kroner, og det har jeg gjort. Her er indkøbsseddelen: 141 kroner og 25 ører, siger en tilfreds Per Bengtsen til magasinets udsendte. Og ja, han har ret. Per har selv handlet alle varerne ind i tre forskellige supermarkeder i Østerbyen, forklarer han. Tilbage i aktivitetshuset har han allieret sig med Irma Gadgaard og Marianne Bengtsen. De hjælper til som køkkenpiger i beboerhuset og står for at lave retterne: And, steg og ris a la mande. Plus alt hvad der dertil hører af sovs, to slags kartofler, æbler med gele og selvfølgelig kirsebærsovs til desserten. Sovsen er ved at klumpe lidt, men de to erfarne hus Per Bengtsens indkøbsseddel And 49,95 Ribbensteg 17,50 Brune kartofler 5,00 Kartofler 5,00 Grødris 9,00 Svesker 7,95 Kirsebærsovs 6,95 Fløde 9,95 Mandler 6,00 Rødkål 5,95 Æbler 10,00 Ribsgele 8,00 I alt 141,25 mødre får den hurtigt under kontrol. Lidt fedt hældes fra og der tilsættes lidt vand før omrøringen fortsætter. Det hele ender i den dejligste danske julemiddag. Og så er den billig. BEBOERFOKUS VINTER 09 5

6 »STEM PÅ MIG, KÆRE VÆLGERE!«En lille uge før kommunalvalget kom mange af de opstillede politikere til Esbjerg Ø for at fiske de sidste stemmer. Her er et stemningsbillede fra vælgermødet på Stengårdsvej den 12. november.»hvorfor holder vi vælgermøde i dag? Jo, 3i1-projektet går også ud på at integrere og lære om demokrati. Og hvad er mere demokratisk end et valg, hvor man frit kan tale med politikerne?«tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo»Vi er ikke bange for at komme her. Vi kommer alle steder, hvor vi bliver inviterede også i Vollsmose. Hvorfor siger ingen noget om ældreområdet? Det er der, vi har problemerne, vi vil sætte 10 millioner af til området. Og så synes jeg ikke, vi kan være bekendt at give 18 millioner kun til Bakkeskolen. Pengene skal komme alle skoler i Esbjerg til gode. Desuden går vi ind for en forsøgsordning på bustrafikken; det skal være gratis. Det vil kun koste 25 millioner kroner.«freddie Madsen, Dansk Folkeparti»Et projekt som 3i1 skal vokse nedefra, hvis det skal lykkes. De frivillige skal med på vognen, og jeg er stolt af, at det kører. Det vi går til valg på, er de værdier, der betyder meget for familien: Gode forhold for børn i daginstitution. Børn der kan dansk, før de kommer i skole. Væk med bevidstløse aktiveringsprojekter. Og 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der skal investeres 40 millioner - ikke spares de næste fire år, hvis det står til os.«john Snedker, Socialdemokraterne»Vi er meget glade for indsatsen i det her ambitiøse projekt, som er en naturlig fortsættelse af det årelange boligsociale arbejde i boligforeningerne. Et arbejde, der har bevirket, at vi i Esbjerg ikke har de massive problemer, de har mange andre steder i Danmark. Vi vil fortsætte 3i1 og Mosaikken og har sat penge af i de kommende år.«johnny Søtrup, Venstre»På trods af de fine ord kommer den til at stå på besparelser de kommende år. Det har Johnny og co. besluttet, man sparer 350 millioner i budgettet og det kommer til at kunne mærkes i velfærdssektoren og administrationen, hvor der i forvejen mangler hænder. Otte kommer til at udføre 12 mands arbejde. Skurken er også regeringen, som giver skattelettelser på 55 milliarder. De penge kunne bruges på velfærd.«henning Hyllested, Enhedslisten»Det at vi fik en ny kommune var det rigtige for alle. Det er gået godt i den første periode. Borgerne behandles rimeligt ens. Og hvis man skal behandle folk ens skal de behandles forskelligt, bl.a. laver vi en anderledes heldagsskole her i bydelen. Det nye budget handler om en besparelse på en procent og ikke 20 procent, som Hyllested siger.«jørgen Elsted Hansen, Det Konservative Folkeparti»Vi har mange udfordringer, selvom vi har lavet mange flotte papirer på kryds og tværs i byrådet. Men papirer er taknemmelige. Tingene virker ikke endnu, men vi vil have flere ressourcer til folkeskolen, til familieområdet og indføre modersmålsundervisning. Vi går ind fællesskab, lighed tryghed og velfærd for alle. Men vi er bekymrede for de kommende besparelser. Det er ikke den rigtige vej at gå.«diana Mose Olsen, Socialistisk Folkeparti»Det er vigtigt, at man sørger for at give borgerne her i bydelen gode muligheder for beskæftigelse. Den bedste måde at få integrationen til at fungere på er gennem uddannelse og arbejde. Og de unge mennesker vil så gerne. Det skal være let at få et arbejde, man skal ikke fanges i det offentlige system. Der skal være mere tid til og fokus på det enkelte menneske.«helle Hestbech, Det Radikale Venstre»Jeg kommer på grund af mine to børn og deres fremtid her i Esbjerg. Der er så mange ressourcer at indhente fra indvandrere og deres efterkommere, hvis man kigger efter. Og fire hænder er altid bedre end to. Vi er nødt til at hjælpe hinanden og stå skulder ved skulder her i landet. Vi kan tage så meget herfra og give videre til verden. Og så skal vi hjælpe folk som Freddie Madsen med at forstå os.«yassin Omar, 40 år»jeg skulle lige høre deres meninger om denne bydel. Men tiden var lidt knap, jeg fik ikke svar. De snakker jo som politikere. Hvorfor er der så stor en mur til praktikpladser for elever fra Teknisk Skole? Der er noget galt i systemet. Den danske politik er ude af balance. Vi skal leve med hinanden i fred. Vi vil gerne integreres, men I må først acceptere os. Vågn op, vi eksisterer, så velkommen til en ny international verden, Danmark.«Aydrus Osman Ahmed, 34 år»vi har boet her i fire år og vil gerne høre deres synspunkter. Manden fra Enhedslisten lagde ud med at sige, at der jo ikke er nogle rige her. Jeg tænkte på at sige Gu er vi rige! Måske ikke på penge men på glæde og tilfredshed ved at leve og bo her i området. Der er ikke så stor forskel på dem, synes vi. De vil alle sammen gøre det godt, men på forskellige måder. Vi to er i øvrigt rygende uenige politisk, men vi siger ikke, hvad vi stemmer.«poul og Anne Lis Sørensen, Stengårdsvej 6 BEBOERFOKUS VINTER 09

7 SÅDAN GIK VALGET SF vandt to mandater ekstra, og Dansk Folkeparti et. De Radikale mistede deres ene mandat. Venstre gik to mandater tilbage, men beholder magten i byrådet. Det er kort fortalt resultatet af kommunalvalget i Esbjerg den 17. november Stemmer Procent +/- Mandater +/- Socialdemokraterne ,6-3,8 10 De Radikale ,9-1,6-1 Det Konservative Folkeparti ,8 1,7 1 Socialistisk Folkeparti ,3 7, 5 2 Nihilistisk Folkeparti 116 0,2 0,2 Dansk Folkeparti ,3 2,1 2 1 Venstre ,3-4, Enhedslisten 834 1,5-0,8 DET NYE BYRÅD Esbjerg Byråd har 31 medlemmer. Der er valg hvert 4. år til byrådet og den 17. november 2009 blev det nye byråd valgt. Medlemmerne er valgt for perioden 1. januar december Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens drift og kan principielt tage stilling til alle kommunale spørgsmål. Byrådet har ordinære møder den 1. og 3. mandag i hver måned kl Møderne holdes i byrådssalen på Esbjerg Rådhus og møderne er offentlige. Borgmester er Johnny Søtrup (V) - johs@esbjergkommune.dk 1. viceformand er Henning Ravn (V) - henra@esbjergkommune.dk 2. viceformand er Bjarne Steiner (V) - bjst@esbjergkommune.dk Socialdemokraterne John Snedker Anders Kronborg Karin Schwartz Mussa Otto Hans Erik Møller Heidi Møller John M. Schmidt Erik Christiansen Connie Geissler Vivi Lindblad Det Konservative Folkeparti Henrik Vallø Socialistisk Folkeparti Knud Jager Andersen Diana Mose Olsen Jørgen Boesen Andersen Charlotte B. Thomsen Jørgen Ahlquist Dansk Folkeparti Freddie H. Madsen Kim Madsen Venstre Johnny Søtrup Jacob Lose Kurt Jacobsen Henning Ravn Bjarne Steiner Bente Bendix Jensen Jørn Schultz Jesper Frost Pedersen Jørgen Frost Eva Fisker Annemette Knudsen Andersen Karen Baungaard Vibeke Færk Pedersen BEBOERFOKUS VINTER 09 7

8 FEST- OG HELLIGDAGE KATOLIKKER & ANGLIKANERE 2010 Katolikker: Danskere, filippinere, kaldæere (irakere), kroater, polakker, tamiler, vietnamesere, spansk- og italiensktalende. Den romersk-katolske kirke har ca medlemmer i Danmark. Anglikanere: Briter. Det antages, at der er anglikanere i Danmark. 1. januar Festen for Jomfru Maria, Gudsmoder 3. januar Herrens åbenbaring (1. søndag efter 1. januar) 17. februar Askeonsdag (indledning til påskefasten) 25. marts Herrens bebudelse 28. marts Palmesøndag 2. april Langfredag 4. april Påskedag 13. maj Kristi Himmelfart 23. maj Pinsedag 30. maj Den Hellige Treenigheds Fest (1. søndag efter pinse) 6. juni Kristi Legemes og Blods Fest (2. søndag efter pinse) 11. juni Jesu Hjerte Fest (fredag efter 2. søndag efter pinse) 23. juni Johannes Døberens fødsel 14. august Jomfru Marias optagelse i Himlen (fejres 3. søndag i august) 7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 8. november Alle Sjæle (mandag efter 1. søndag i november) 21. november Jesus Kristus, universets konge (sidste søndag i kirkeåret) 24. december Herrens fødsel 25. december Juledag Højtidens Messe BUDDHISTER Burmesere, cambodjianere, thailændere, vietnamesere o buddhister i Danmark 14. februar Kinesisk og vietnam 15. februar Buddhas dødsdag ( 27. maj Buddhas fødselsdag 26. juli Asalha-Puja dag (Bu juli Rosefest (Vu Lan, O 22. september Vietnamesisk børn Den buddhistiske tidsregning følger må Hvert tredje år indskydes en ekstra må vestlig tidsregning. JØDER Danskere og jødiske flygtni unionen. Det antages, at der medlemmer af Det Mos september Løvhyttefesten (Su 28. februar Purim 30. marts til 6. april Påske (Pesach) maj Ugefesten (Shavout 20. juli Templets ødelægge september Jødisk nytår (Rosh 18. september Forsoningsdagen (J december Fest for templets in PROTESTANTISKE KRISTNE Den danske Folkekirke og andre protestantiske kirker Den jødiske tidsregning følger måneka vestlig tidsregning, der følger solen, udl hvert andet eller tredje år. 1. januar Nytårsdag 3. januar Hellig Tre Konger 2. februar Kyndelmisse (40 dage efter jul) 14. februar Fastelavn 17. februar Askeonsdag (første dag i påskefasten) 28. marts Palmesøndag 1. april Skærtorsdag 2. april Langfredag 4. og 5. april 1. og 2. påskedag 30. april Bededag 13. maj Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag) 23. maj og 24. juni 1. og 2. pinsedag (7 uger efter påske) 7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 28. november 1. søndag i advent - kirkeåret begynder 24. december Juleaften 25. og 26. dec. 1. og 2. juledag 31. december Nytårsaften HINDUER Tamiler (Sri Lanka), indere hinduer i Danmark. 14. januar Høstfest (Pongal / 12. februar Shivas nat (Maha S 1. marts Forårsfest (Holi) 16. marts Hindi nytår 2. september Krishnas fødsel 11. september Fest for guden Gan 18. oktober 9 afteners fest for oktober Lysfest (Deepavali Hinduer har flere forskellige kalendere månekalendere. I dag er solkalenderen 8 BEBOERFOKUS VINTER 09

9 MUSLIMER japanere, kinesere, sinhalesere (Sri Lanka), g danskere. Det antages, at der er ca.. esisk nytår (Tigerens år) Nirvana) (Phat Dan/Visakha Puja/Wesak) ddhas første prædiken) bon) efest (månefest) (Trung Thu) nen med 12 måneder à 29 eller 30 dage. ned for at udligne forskellen i forhold til Tyrkere, eks-jugoslaver, irakere, palæstinensere, pakistanere, somaliere, iranere, marokkanere, albanere og danskere. Det antages, at der er ca muslimer i Danmark. 26. februar Muhammeds fødselsdag (Mawlid an Nabi) 21. marts Iransk nytår (13 dage) 8. juli Muhammeds himmelfart (Lailat al-miraj) 11. august Ramadan: Fastemåneden begynder 5. september Magtens Nat (Lailat al-qadr) september Fest ved fastens afslutning (Eid al-fitr) 14. november Pilgrimsrejsen begynder (Hajj) 16. november Offerfesten til minde om Abrahams lydighed (Eid al-adha) 7. december Islamisk nytår (år 1431) (Hijra) 16. december Shiamuslimer: Martyrernes Dag (Ashurafesten) Det islamiske år følger månekalenderen og har 12 måneder med 29 eller 30 dage - i alt 354 dage. Islamiske helligdage forskydes hvert år, så de falder ca. 11 dage tidligere end det foregående år. Da der er tale om en månekalender, er der for alle datoer en usikkerhedsmargin på 1-2 dage. nge fra Østeuropa og det tidligere Sovjeter ca jøder i Danmark. Heraf er ca. aiske Troessamfund. ) (7 uger efter påske) lse (Tishah B Av) Hashanah om Kippur) kkot) dvielse (Chanukkah) enderen. Forskellen på 11 dage i forhold til ignes ved at indskyde en ekstra måned g danskere. Det antages, at der er ca. akar Sankranti) ivratri) ORTODOKSE KRISTNE Hovedgrupper: Armenere, assyrere (irakere og iranere), bulgarere, etiopere, grækere, koptere (egyptere), libanesere, rumænere, russere, serbere, syrere m.fl. Det antages, at der er ca ortodokse kristne i Danmark 1. januar Nytår 6. januar Epifani - Guds tilsynekomst i Jesus 7. januar Juledag (juliansk kalender) 8. februar Påskefasten begynder (55 dage før påskedag) 28. marts Palmesøndag (lys- og blomsterprocessioner) 1. april/2. april Skærtorsdag / Langfredag (fastedag) 4. april Påskedag (kirkens største fest) 13. maj Kristi Himmelfart 23. maj Pinsedag 30. maj Alle Helgen 1. september Kirkeåret begynder 11. september Nytår 25. nov.-6. jan. Julefasten (juliansk kalender) 25. december Juledag Juledag den 7. januar: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender - i Danmark bl.a. armenere, etiopere og koptere. Nytår den 11. september: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender - i Danmark bl.a. etiopere og koptere. esh (Ganesh Chaturthi) gudinder (Navaratri) / Diwali). Oprindelig benyttede de fleste hinduer udbredt mange steder. Kilder: www. tvaerkulturelt-center.dk Afvigelser fra ovenstående datoer kan forekomme - dels p.g.a. forskelle i tidsregning, dels p.g.a. forskelle i fejring inden for de enkelte trossamfund. BEBOERFOKUS VINTER 09 9

10 SPÆNDINGSFELTET UNDSKYLD, HVOR ER MIT POSTHUS? Posthuset i Jerne er lukket til fordel for en lille ny postbutik en kilometer længere mod centrum. Men det er den helt forkerte vej, mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. SPÆNDINGSFELTET ser på sagen. Det eneste posthus i nærheden af Esbjerg Øst forsvandt den 5. oktober. Til gengæld blev der dagen efter oprettet en postbutik i en købmandsforretning omtrent en kilometer derfra i retning af centrum. Og hvor det gamle posthus havde ligget, installerede Post Danmark en moderne pakkeafhentningsautomat, en Døgnposten. Men Post Danmark går bogstaveligt talt den forkerte vej med den beslutning, mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. - Det er en klar forringelse, for Kvaglund og Stengårdsvej, der i forvejen er underforsynede af Post Danmark. Os der er længst væk bliver nedprioriteret ved at rykke postbutikken mod centrum, og derfor mener jeg, den beslutning er som at sætte sig mellem to stole, siger Per Mazanti-Andersen. - Hvad mener du Post Danmark skulle have gjort? - I stedet forankre sig i et lokalområde som Kvaglund og Stengårdsvej ved for eksempel at samarbejde med Superkiosken, hvor der før har været postbutik. De laver i forvejen pengetransaktioner. SPÆNDINGSFELTET får fat i Bettina Skytte, bestyrer af Superkiosken i Kvaglundcentret for at præsentere idéen. - Hvad ville du sige til, at Superkiosken blev postbutik? - Jeg synes, det lyder som en god idé. Hver eneste måned sælger vi for over kroner i frimærker, og vi hører rigtig mange, der klager i øjeblikket. Det er faktisk helt vildt efter lukningen af Jerne Posthus. Post Danmark burde være kommet med et tilbud til os, for det er kun et spørgsmål om vilkårene. Ejeren og jeg er åbne over for mulighederne, så de kan bare ringe, siger hun. Det er tid til at høre, hvad Post Danmark har at sige om sagen. SPÆNDINGSFELTET kontakter derfor Anja Nielsen, der er kundechef i Post Danmark i Esbjerg. - Hvor mange klager er der kommet til Post Danmark på grund af lukningen? - Ikke nogen mig eller andre i Post Danmark bekendt. - Hvilken strategi ligger der bag lukningen af posthuset i Jerne? - Kundegrundlaget var ikke til stede længere, fordi flere og flere betaler regninger via deres netbank eller PBS. Men vi vil jo gerne være tilgængelige ude i lokalsamfundet og fandt derfor en samarbejdspartner (købmanden, red.) for at lave en postbutik. - Borgerne i Kvaglund og på Stengårdsvej er jo kede af, at de nu får endnu længere. Hvorfor ikke rykke postbutikken længere væk fra centrum? - Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres frustration. Men vi fandt en god samarbejdspartner, og der vil altid være nogle, der får længere, og nogle der får kortere vej. Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man jo stadig kan sende og afhente pakker op til en vis størrelse i Døgnposten, hvor det gamle posthus lå. Den skal de lige lære at kende. - Vil Post Danmark overveje at oprette en postbutik i Superkiosken i Kvaglund. - Det er et spørgsmål om kundegrundlag, og det vurderer vi løbende. - Ejer og bestyrer er positive. I kan bare ringe. - Det vil vi helt sikkert tage til efterretning. - Vil Post Danmark i modsat fald opsætte en Døgnposten i Kvaglund (nærmeste er 3 km væk på jagtvej 45)? - Det er vi da ikke afvisende overfor. Men nu har vi lige sat den op på Jagtvej, så lad os lige se tiden an, siger Anja Nielsen fra Post Danmark. 10 BEBOERFOKUS VINTER 09

11 SUNDHUSET FORTALTE OM KRÆFT Det er vigtigt at tage imod de offentlige tilbud om screening for bryst- og livmoderhalskræft. Derfor holdt Sundhuset i Bydelsprojekt 3i1 og mosaikken tre infomøder om emnet for alle beboere i Esbjerg Ø. I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen år screening for livmoderhalskræft hvert tredje år. Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft. Regionen inviterer også hvert andet år alle kvinder mellem 50 og 69 år til en gratis røntgenundersøgelse af brystet, også kaldet mammografi. Formålet med undersøgelsen er at finde de kvinder, der har tidlige stadier af brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. - Problemet er at mange kvinder især med indvandrerbaggrund nok er lidt utrygge ved tilbuddene og derfor har en større tilbøjelighed til at sige nej. Derfor satte vi fokus på vigtigheden af at sige ja tak. Er uheldet ude er tidsfaktoren væsentligt for helbredelse, siger Rikke Skipper Hansen, der er leder af Sund- Kræftens Bekæmpelse kom og holdt oplæg, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Infomøderne blev holdt den 26. oktober, den 2. november og den 5. november i Mosaikken på Stengårdsvej. Det var med tolkebistand, første gang på vietnamesisk/afghansk, anden gang på bosnisk/tyrkisk, og tredje gang på arabisk/somalisk. Der blev desuden serveret kaffe/the og en sund snack. 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Mia Christensen, Esbjerg Ø 1. Hvad er ifølge dig den største højtid på året? Juleaften. Det er ikke på grund af religionen, men fordi det er sjovt og hyggeligt. 2. Hvordan fejrer I den? Vi får dejlig julemiddag, danser om juletræ, giver hinanden gaver og besøger familie og venner/veninder. 3. Hvad betyder kultur for dig? Det betyder rigtigt meget, fordi kultur er alle mine traditioner BEBOERFOKUS VINTER 09 11

12 HELHEDSPLANEN - TEN YEARS AFTER SKREVET AF Af Per Erik Mazanti-Andersen Formand for afd. 8, Hedegårdene Ten Years After har lidt med den legendariske rockgruppe af samme navn, at gøre både hittet I'd Love To Change The World (jeg ville elske at ændre verden) og det tidsrum eller følelse af tid man som beboerdemokrat forbinder med helhedsplaner. Her skal jeg nok spare læseren for gennemgang af skema A, skema B, skema C plus resten af alfabetet, forhandlinger med Landsbyggefonden, det kommunale økonomiudvalgs indstilling til byrådet og den endelige vedtagelse i to omgange, licitationer i to omgange, den endelige overdragelse af byggeriet. Helhedsplaner handler vel grundlæggende om, at den enkelte afdeling/bo-område står over for en eller anden økonomisk/social byrde som af forskellige årsager ikke er blevet løftet i gennem tiden. På landsplan er der en liste over områder, som er særligt trængende, det kan blandt andet skyldes en væsentlig ændring i demografien. Som eksempel kunne nævnes Lolland-Falster, hvor skibsværftet og senere virksomheder indenfor sukkerindustrien lukkede eller skar kraftigt ned. Som igen medførte høj arbejdsløshed og/eller omfattende fraflytning med det resultat, at de mange tomme lejligheder pålagde de enkelte boligafdelinger store tab. Men det kunne også hænge sammen med, at der er blevet bygget mange almene boliger af ringe standard og for at gøre ondt værre, har man bygget grimt og tankeløst i forhold til almindelig beboervelfærd. For man kan godt bygge sig til (yderligere) sociale problemer, men man kan også lade være. Hvis man bare kunne have næret sig for at alt skulle gå hurtigt, være billigst muligt og havde undgået at vælge arkitekter fra det gamle DDR. Behovet for helhedsplaner er også en udløber af manglende forudseenhed og en tro på huslejens størrelse som det eneste parameter, beboerne går efter. Vollsmose, Møljnerparken, Gellerupparken og Taastrupgård er eksempler på, at det er dyrt at bygge uden visioner, eksempler på at det psyko-sociale miljø ikke er i orden. Da jeg Googlede på Taastrupgård stod der som det allerførste: AKB Tåstrupgård... et boligområde beliggende på Vestegnen, med gode trafikforbindelser. Og? fristes man til at sige så man kan slippe hurtigt muligt væk derfra? Hvidløgsekspressen. Almene boligafdelinger har generelt let ved at få et mere elle mindre velfortjent ry, da jeg flyttede til Kvaglund i foråret 1993, gik der ikke længe, før jeg fandt ud af at bussen til Kvaglund (linje 1) blev kaldt for hvidløgsekspressen. Inde på boligforeningen var man morderlig ked af det ry, samt en tomme lejligheder, så vi skulle have et imageløft, både hvad angik bygninger og omgivelser, men også beboerdemokratiet stod for skud. Indholdet var en styrkelse af beboerdemokratiet, samt nye facader, inddækning af altaner, adgangskontrol, IT, nye vandrør, forandringer i udenoms arealerne, kompostering af køkkenaffald, miljøskure samt udvidelse og renovering af beboerhus m.m. Et nyt element i helhedsplaner var fokusering på beboerdemokratiets nødvendige medvirken og indflydelse. I efteråret 1994 var jeg blevet en del af dette beboerdemokrati, først i gårdrådet og et halv år senere i afdelingsbestyrelsen. Gårdrådene (der er 4 gårde i afdeling 8) var et krav fra Landsbyggefonden, enten det, ellers skulle afdelingen opdeles i to selvstændige enheder (afdeling 8A? og 8B?) ellers var kassen lukket i. Beboerne var for alvor blevet en del af det hele. Og endnu en hovedpine for de professionelle. Helhedsplaner gør det slemme ved beboerdemokraterne, for perioden er lang, fyldt med ønsker, håb, drømme og en næsten garanteret huslejestigning, og i nogle tilfælde en så stor husleje stigning at nogen direkte må flytte, mens andre har råd til at overveje det. Dertil kommer store planer, mange salgstaler, mange lovprisninger af udkommet, mange forhandlinger, mange byggemøder, mange omskrivninger af projektet, mange udsættelser af igangsætning af arbejdet. Men skåret helt ind til benet ønsker beboerne blot et attraktivt sted at bo, et sted der i ordets videste forstand er rart at være, og ikke nødvendigvis spa-bade og samtalekøkkener, de professionelle udstyret med de nøgne regnskabstal ønsker at imødegå angsten for tomme boliger. I bund og grund handler helhedsplaner, om man kan få støttede lån (lån til en særlig favorabel rentesats) eller ikke støttede lån til, som i sagens natur er dyrere, hvad og hvor meget kan vi få til den billige takst, se det er spørgsmålet? Kigger man tilbage, kan man ikke lade være med at sige: Kunne I ikke have spildt vores tid med noget andet - for om vores helhedsplan har varet 8, 9 10, 11 eller 12 år kan ingen huske mere, man ved blot, at projektet er blevet en hel del dyrere, at der er begået mange fejl, at man som beboerdemokrat har måttet stå og forsvare den seneste udsættelse, selvom man selv har været lige så frustreret som alle andre. Hmm, det var sku også på tide Fælden ved den lange tidshorisont og talrige udsættelser er, at en stor del af dem, som var med fra starten er fraflyttet afdelingen. Så når der har skullet skrues på noget senere hen, er der i mellemtiden kommet mange nye meninger til, for slet ikke at nævne den teknologiske udvikling, som heller ikke har stået stille. De sidst ankomne beboerdemokrater vil aldrig få det samme medejerskab til projektet. Så når snoren bliver klippet, vil følelsen være for os, som er tilbage, være lig med et: hmm, det var sku også på tide - i stedet for et YES. Hvad kunne man have gjort? For det første have bygget bedre, både hvad gælder kvalitet, men også den måde, boligafdelingen var udlagt på (grønne område, små kroge, mindre enheder). En anden ting er de uhyrlige summer, der tabes ved fraflytninger (manglende huslejeindbetaling og hærværk). Det er uforståeligt, at det vedvarende er så nemt at løbe fra det økonomiske ansvar og så tørre det af på de beboere, som bliver tilbage. Man behøver ikke udstyre sig selv med en alt for stor lommeregner for at nå frem til, at en ikke uvæsentlig del af den husleje, der betales, blot er afdrag på gæld stiftet af tidligere beboere. Havde vi ikke den post at slæbe rundt på (hensættelse til forventet tab på debitorer - hed det dengang jeg gik på handelsskole), ville huslejen enten være billigere eller køkkenet være nyere, og uanset hvilken af disse man valgte, 12 BEBOERFOKUS VINTER 09

13 ville behovet for en helhedsplan nok være mindre omfangsrig. Lyder næsten som et indsatsområde, ikke sandt? Vi er inde på opløbsstrækningen Her midt i november kunne jeg fejre 15 år som beboerdemokrat, det er mange erfaringer siden, men en ting hænger speciel ved, når det gælder helhedsplaner. Ordene imageløft/kvartersløft burde udskiftes til ansigtsløft. En ansigtsløftning ser rigtig godt ud, og så længe den holder, er ejeren af den også glad, men man kan lige så godt begynde at hensætte til den næste med det samme, for ansigtsløftninger holder nu engang ikke evigt. Verden er i stadig forandring, hver eneste dag, og tempoet er stigende, så det kan være svært helt præcist at skyde sig ind på, hvad kravene vil være om 30 år, men det burde ikke komme som en overraskelse, at man godt kan sætte lidt til side. Uanset alt dette kan jeg ikke undgå at være tilfreds med, at vi er inde på opløbsstrækningen, når det gælder de 3 sidste indsatsområder, kan ikke være utilfreds med at de sidste arbejder igangsættes inden for 3 til 5 måneder (hvis tidsplanen ellers holder vand denne her gang he he ikke noget at gøre grin med i øvrigt), ser frem til et ordentlig vandtryk i rørene, ser frem til at stå og betragte alle mulighederne i vores nye beboerhus i maxi-størrelse, et hus, som har potentialet til at forene hele boligafdelingen, ja måske hele boligområdet, for så at slentre hjem igennem de nyanlagte grønne områder, mens jeg så småt begynder at tænke på de næste opgaver i beboerdemokratiets tjeneste. HEDEGÅRDENE AFSLUTTER ENDELIG RENOVERING Hedegårdene i Kvaglund får større beboerhus, nye grønne områder og nye VVS-installationer som sidste led i en større helhedsplan. Siden 2000 har der været arbejdet på en helhedsplan for Afdeling 8, Hedegårdene i Kvaglund. Gennem årene er der foretaget renovering af gavle og altaner, og afdelingen har fået installeret ny adgangskontrol. Med installeringen blev det desuden muligt for beboerne at tilmelde sig til telefoni og internet via afdelingens server. Nu er Hedegårdene så endelig nået frem til sidste fase: En udvidelse af beboerhuset, Egehuset, nyetablering af de grønne områder og en omfattende renovering af VVS installationerne. Budgettet lyder på kroner til ombygning og udvidelse af Egehuset, kroner til nyanlæggelser i de grønne områder og kroner til VVS-renovering. Helhedsplanen kommer til at betyde en huslejestigning på 2,11 procent, der blev vedtaget på afdelingsmødet den 11. maj. Per Erik Mazanti-Andersen skriver her på siden om det lange seje træk med helhedsplanen set med en beboerdemokrats øjne. BEBOERFOKUS VINTER 09 13

14 SOCIAL KAPITAL FINDES ALLE STEDER Vi hører oftere og oftere om social kapital som noget, der er vigtigt, og som vi skal have masser af. Men hvad er det egentlig for noget, og kan man lave social kapital? SKREVET AF Mette Svejgaard forebyggelseskonsulent i Esbjerg Kummune Social kapital findes alle steder, hvor der er mennesker. Den er de ressourcer, der opstår i kraft af normer, tillid og gensidighed mellem mennesker så at sige resultatet af de sociale netværk, vi indgår i. Det betyder samtidig, at det ikke er det enkelte menneske, der rummer eller ejer den sociale kapital den bliver til i samspillet med andre. En af de forskere, der har beskæftiget sig meget med emnet, Robert D. Putnam, beskriver social kapital som den lim, der binder samfundet sammen. Denne lim er naturligvis mere eller mindre stærk i forskellige grupperinger i samfundet. Og den kan være stærk eller svag på forskellige måder. Putnam mener, at der findes to former for social kapital: En afgrænsende og en brobyggende. Afgrænsende De fleste af os har en høj grad af fælles normer, tillid og gensidighed med vores nærmeste familie og venner eller andre grupper, vi har et stærkt fællesskab med. Vi er ens og har en stærk loyalitetsfølelse. Det er positivt for familen/gruppen og dens medlemmer, fordi det giver en stærk følelse af tilhørsforhold, støtte og opbakning. Men styrken kan også blive til en svaghed som medlemmer af familien/gruppen er vi underlagt en stærk social kontrol for at sikre, at vi fortsat skal forblive ens. Og vi vil ikke udstødes af familien eller venneflokken, så vi gør, hvad der skal til for at forblive del af flokken. Der er altså en høj grad af social kapital indadtil men samtidig er familien/gruppen og dens individer afgrænset udadtil i forhold til resten af samfundet. Brobyggende Andre steder er den sociale kapital måske umiddelbart mindre stærk eller omfangsrig, men netop derved bliver den stærk eller betydningsfuld. Det er i de situationer, hvor vi er del af et fællesskab med andre på tværs af alder, køn, klasse, race og andre sociale faktorer: I fodboldklubben, på aftenskolen, på net-caféen. Hvor det, at vi deltager i et fællesskab med nogen, som ellers ikke er en del af vores tætte, sociale netværk, giver os ny viden og måske nye muligheder. Mange har prøvet at stå i en situation, hvor man har hørt om en jobmulighed eller måske en god, ledig bolig via sin deltagelse i disse løsere, sociale netværk. Når vi deltager i disse sammenhænge bygger vi broer til andre mennesker og til os selv, og det giver stærk, social kapital. Arbejde med fællesskaber Den sociale kapital kan være en svær størrelse at få fat på og adskille fra andre begreber som for eksempel sociale netværk. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at noget af det væsentligste ved social kapital er, som nævnt i indledningen, at den ikke er i det enkelte individ, men imellem individer. Derfor er social kapital ikke noget, man kan komme udefra og lave. Social kapital kan ikke formes eller tvinges frem, men opstår der, hvor flere individer danner et fællesskab. Et af de steder, hvor man kan arbejde med og få indflydelse på omfanget og typen af social kapital er i arbejdet med disse fællesskaber og deres afgrænsende eller brobyggende karakter. Idé til læsestof om emnet: Social kapital som teori og praksis af Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier NYE ANSIGTER I 3I1 Abdirazak Ali Yusuf projektmedarbejder i JobShop Abdirazak Ali Yusuf, 41, er pr. 2. november 209 ansat som projektmedarbejder i JobShop. Abdi som han kaldes er født i 1967 i Somali, hvor han også har læst til kemiingeniør på universitetet. Han kom til Danmark i 1990, og her har han blandt andet læst til industrilaborant og arbejdet som lærermedhjælper på Bakkeskolen. Han bor på Stengårdsvej. Christina Jørgensen ny virksomhedspraktikant i JobShop Christina Jørgensen er pr. 12. oktober 2009 blevet tilknyttet som virksomhedspraktikant i JobShop frem til den 7. februar. Mia Christensen studentermedhjælper i Projekt Gadehjørnet Mia Christensen er ansat som studentermedhjælper i Projekt Gadehjørnet pr. 1. juni, og hjælper til i pigeklubben i Kvaglund. 14 BEBOERFOKUS VINTER 09

15 BYDELSPROJEKT 3 i 1 GAVNER DIN BYDEL Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej frem til Her har du alle medarbejderne. LEDELSE SEKRETARIATET SEKRETARIATET SEKRETARIATET PROJEKTHUSET PROJEKTHUSET SUSANNE RØNNE PROJEKTCHEF THEA IVERSEN PROJEKTSEKRETÆR LISBETH H. SØRENSEN ØKONOMIMEDARBEJDER TOR STENSTROP JOURNALIST JETTE SEJERUP PETER ROSTGAARD INFOHUSET INFOHUSET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET DIANA MOSE OLSEN PROJEKTLEDER PIA MOUST ANDERS T. ANDERSEN ERHAN BEKTAS ISA ERZURUM MARTIN JAKOBSEN SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET JOBSHOP JOBSHOP RIKKE S. HANSEN PROJEKTLEDER EVA-MARIA SCHIRMER MOTION- OG KOSTVEJLEDER LINDA NIELSEN EMIL RASMUSSEN TRÆNER EIGIL JØRGENSEN PROJEKTLEDER ABDIRAZAK ALIYUSUF SEKRETARIATET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , post@bydelsprojekt3i1.com, ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale PROJEKTHUSET Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf , Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon Kontakt efter aftale. INFOHUSET Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , mail: post@infohuset.com, ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale GADEHJØRNET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Skolebakken 66, 6700 Esbjerg, Tlf Kontakt efter aftale. ata@gadehjoernet.com SUNDHUSET Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø Tlf , ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale JOBSHOP Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf post.jobshop@ungdomsbo.dk, ww.jobshop.ungdomsbo.dk ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL KL TIRSDAG KL KL ONSDAG KL KL TORSDAG KL KL Eller efter aftale BEBOERFOKUS VINTER 09 15

16 NY MALERIUDSTILLING I 3I1 Kunstmaler Poul Sørensen udstiller sine malerier i Bydelsprojekt 3i1 frem til nytår. Poul er født og opvokset i Fåborg, har boet i Brejning ved Vejle fjord i ca. 40 år og her i Esbjerg siden Jeg har tegnet og malet akvarel de sidste godt 20 år med nogle afbrydelser, har taget fat på akryl et par år og synes det er spændende. Jeg har været meget inspireret af vandet og havne, og jeg havde altid akvarel og papir med i min tid som lystsejler i Lillebælt og det sydfynske, fortæller Poul Sørensen, der også her i Esbjerg lader sig inspirere meget af havnen med de store, kraftige skibe. - Her er en fantastisk natur og et dejligt lys, siger han. ER DU FORSIKRET? Ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, familieforsikring, kaskoforsikring, rejseforsikring, knallertforsikring. Der findes et hav af forsikringer, men er de nødvendige eller kan du spare pengene? Og hvilke skal du så vælge, hvis ikke? Ja, forsikringsbranchen kan være en jungle at manøvrere i for de fleste. Derfor bringer Beboerfokus næste gang i forårsudgaven et tema om privatøkonomi og forsikringer. 3 SPØRGSMÅL OM KULTUR til Snoor, 11 år, fra Esbjerg 1. Hvad betyder din religion for dig? Meget. 2. Overholder du biblens/koranens ord? Ja, men det med tørklæde gør vi ikke hjemme ved mig. 3. Har i nogen specielle højtider i din familie? Ja, Ramadan. PRÆSTEBAKKEN HOLDER JUL FOR ENLIGE Igen i år holder Præstebakken juleaften for enlige beboere og deres allernærmeste familie. I efterhånden 6-7 år har det været en tradition, at en række beboere hvert andet år arrangerer juleaften i Præstebakkens beboerhus. Idéen opstod, da en beboer en dag fortalte, at han plejede at bestille en grillkylling og slukke lyset juleaften, så ingen skulle se, han sad alene. Det gjorde så ondt på beboer Per Bengtsen, at han straks tog initiativ til det fælles arrangement, hvor der nu også kommer familier med børn, og præsten plejer at komme forbi for at holde en lille gudstjeneste. Der står selvfølgelig julemiddag på menuen, og bagefter danses der naturligvis også om juletræet. GADEHJØRNET GÅR PÅ FACEBOOK Projekt Gadehjørnet i Bydelsprojekt 3i1 har oprettet en profil på den sociale netværkstjeneste Facebook. Profilen, der har en piberygende projektleder Ander Toft Andersen som blikgang og profilbillede, har allerede fået 58 venneforbindelser på få dage. - Det er meget nemmere at komme i kontakt med de unge efter vi har oprettet profilen, for de er allesammen på Facebook i forvejen, og så skriver vi bare en besked til dem, siger Anders Toft Andersen.