forord Per Stig Møller Udenrigsminister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forord Per Stig Møller Udenrigsminister"

Transkript

1 årsberetning 2004

2 forord Globaliseringen er kommet for at blive. Flodbølgekatastrofen anden juledag viste, at ulykker selv i fjerne egne kan have direkte konsekvenser for mange danske familier. Med globale tv-netværk, internet og mobiltelefoni er nyheden om forfærdelige ulykker langt borte kun et klik væk. Der er øgede forventninger hos borgerne til, hvad udenrigstjenesten kan og bør levere. Og selv de, der ikke direkte er berørt, får et førstehåndsindtryk af katastrofens omfang. Forventninger, som vi også i fremtiden vil gøre vores bedste for at leve op til. Mens regeringen gav 420 millioner kroner i hjælp til regionen, viste også danskerne enkeltpersoner såvel som virksomheder en imponerende vilje til at bidrage, da over 270 millioner kroner samledes ind til ofrene i landene ramt af katastrofen. Katastrofen viste, at verdenssamfundet er parat til at rykke sammen, når det virkelig gælder. FN stod i spidsen for indsatsen i Asien, ligesom FN og det multilaterale samarbejde også på andre måder kom styrket ud af Der blev blandt andet opnået enighed i Sikkerhedsrådet om indsatsen i Irak og en styrket indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben til terrorister. Danmark blev indvalgt i Sikkerhedsrådet for Danske hovedprioriteter vil være terrorismebekæmpelse, Afrika, fredsopbygning samt styrkelse af FN og den internationale retsorden. Danmark skal være formand for antiterrorkomitéen og komitéen for sanktioner mod Liberia. Danmark vil i Sikkerhedsrådet yde en fokuseret, engageret, effektiv og konsekvent indsats. 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 lande. EU er nu en organisation med 25 medlemmer fra hele Europa. Udvidelsesprocessen fortsætter. Rumænien og Bulgarien ventes optaget i Optagelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet ventes indledt i I det nye Europa er vi nødt til at yde en forstærket aktiv bilateral indsats for at bygge alliancer og koalitioner. Og dermed varetage danske interesser. Forhandlingerne om EU s forfatningstraktat afsluttedes i juni Danmark arbejdede for et effektivt og beslutningsdygtigt EU, der er i stand til at løse Europas fælles problemer. I efteråret 2004 blev den nye, udvidede EU-kommission indsat. I 2004 arbejdede vi også på at styrke demokratiet i den arabiske verden. På dansk initiativ vedtog EU et samlet Arabisk Initiativ parallelt med regeringens. Danmark var aktiv i forberedelsen af valget i de palæstinensiske områder og i Irak i januar Vi var også stærkt engagerede i det uventet fredelige præsidentvalg i Afghanistan. Danmark gjorde i 2004 en stor indsats for at hele splittelsen over Atlanten. USA og vi havde mulighed for at markere det gode indbyrdes forhold med et dobbeltbesøg inden for tre dage. Først jeg hos den amerikanske udenrigsminister Powell i Washington, og så han hos mig i København. Desuden aflagde Powell i august det første besøg af en amerikansk udenrigsminister i Grønland. Et tæt samarbejde mellem EU og USA efter genvalget af præsident Bush er forudsætningen for en verdensorden med international ret som hjørnestenen viste, at der er store forventninger til de resultater, som udenrigstjenesten kan levere. Disse forventninger søges nu omsat i resultatkontrakter mellem Udenrigsministeriets direktør og enhederne såvel hjemme som ude. Danmark skulle dermed være godt rustet til aktivt, effektivt og samvittighedsfuldt at deltage i det internationale samfund i Per Stig Møller Udenrigsminister

3 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g danmarks repræsentationer ambassader (69) Accra Helsingfors Addis Ababa Islamabad Algier Jakarta Ankara Kairo Athen Kampala Bagdad Kathmandu Bangkok Kuala Lumpur Beijing La Paz Beograd Lissabon Berlin London Bern Ljubljana Brasilia Lusaka Bratislava Luxembourg Bruxelles Madrid Budapest Managua Bukarest Maputo Cotonou Mexico DF Damaskus Moskva Dar Es Salaam Nairobi Dhaka New Delhi Dublin Nicosia Haag Oslo Hanoi Ottawa Ouagadougou Paris Prag Pretoria Reykjavik Riga Riyadh Rom Santiago Sarajevo Seoul Singapore Sofia Stockholm Tallinn Teheran Tel Aviv Tirana Tokyo Vilnius Warszawa Washington DC Wien multilaterale repræsentationer (7) Bruxelles EU-repræsentation NATO-repræsentation Genève FN-mission New York FN-mission Paris OECD-delegation Strasbourg Europarådsrepræsentation Wien OSCE-delegation repræsentationskontorer (2) Kabul Ramallah generalkonsulater (12) Flensborg Guangzhou Hamborg Hongkong Milano München New York Phuket São Paulo Sankt Petersborg Shanghai Zürich handelskontorer (23) Almaty Kobe Atlanta Kuwait Auckland Los Angeles Bangalore Lyon Barcelona Manchester Caracas Melbourne Chicago Montreal Chongqing Silicon Valley Dubai Sydney Gdansk Toronto Göteborg Vancouver Istanbul ambassadekontorer (2) Beirut Zagreb

4 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g udenrigsministeriets årsberetning 2004 side i ii iii-iv v vi vii viii omslag forside udenrigsministerens forord danmarks repræsentationer direktørens efterskrift udenrigsministeriet i tal den danske udenrigstjeneste bagside udenrigsministeriets mission At arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. side indhold 1 omslag + indhold + kolofon udenrigsministeriets mission/vision/værdier 2-3 tsunamien der rystede en hel verden 4 nødkontor i phuket ydede hjælp hurtigt 5 sårede og chokerede hjem med luftbro 6 danida-kontor lavet om til nødcenter 7 mødet med tsunamiens mange ofre på phuket 8-9 ny forfatningstraktat for genforenet europa markant dansk bidrag til lissabon-strategi 12 udvidet eu-perspektiv: aktiv bilateralisme 13 med nye trusler ude nyt samarbejde hjemme nyt og tæt samarbejde usa-grønland-danmark 16 udenrigsministeren i sydlige kaukasus 17 sikkerhedsråds-plads skal bruges aktivt 18 bred indsats over for hiv/aids-epidemien 19 én milliard mennesker mangler rent vand vækst, udvikling og bedre service 22 mere bistand for de samme penge 23 politisk sammenhæng på tværs og på trods 24 tre uger på udvikling i den tredje verden 25 novo nordisk ser lys fremtid i indonesien 26 jylland og fyn har kig på udlandsinvestorer 27 fyn europæisk centrum for kinesisk medicin 28 udenrigsministeriet skal levere kvalitet 29 mål- og resultatstyring indføres fra professionel ledelse hjemme og ude 31 hver medarbejders udvikling er vigtig 32 medarbejderne skal være tilfredse Udgiver: Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed / Ansvarshavende: Lars Thuesen Redaktør: Flemming Axmark / Grafisk design: Designgrafik / Tryk: Phønix-Trykkeriet ISBN (trykt udgave) / ISBN (elektronisk udgave) udenrigsministeriets vision Udenrigsministeriet arbejder for Danmark: 1: Vi skal sikre Danmark størst mulig indflydelse og bedst mulig placering i det internationale samarbejde. 2: Vi skal hurtigt og effektivt hjælpe danskere i nød i udlandet. 3: Vi skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner i internationale handelsog investeringsaktiviteter. 4: Vi skal styrke Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde og sikre, at dansk udviklingsbistand fortsat er blandt verdens allerbedste. 5: Vi skal yde højt værdsat rådgivning og samarbejde i internationale spørgsmål. 6: Vi skal ude og hjemme være en åben og aktiv formidler af danske udenrigspolitiske holdninger og værdier. 7: Vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed. 8: Vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. udenrigsministeriets værdier I Udenrigsministeriet arbejder vi som enkeltpersoner og organisation på grundlag af: Musikalitet. Handlekraft. Professionalisme. Arbejdsglæde. Åbenhed.

5 2 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Da flodbølgekatastrofen ramte Sydøstasien, befandt et stort antal danskere sig i Thailands turistområder. Ambassaden i Bangkok oprettede derfor allerede inden for det første døgn et nødkontor i Phuket by. tsunamien der rystede en hel verden Julefreden blev brat brudt, da et kraftigt jordskælv ud for Sumatra i Indonesien tidligt om morgenen anden juledag fik voldsomme flodbølger til at skylle ind over kysterne i Indonesien, Thailand, Indien, på Sri Lanka og andre steder. Ingen havde fra første færd fantasi til at forestille sig omfanget af ødelæggelserne. Dag for dag gik den grufulde sandhed imidlertid op for dem derude og for en hel verden. Antallet af omkomne og savnede steg dramatisk døgn for døgn. Og blandt de flere end omkomne, som var registreret sidst i januar, er der mange borgere fra de skandinaviske lande. overblik I Udenrigsministeriet forsøgte Borgerservice fra begyndelsen at danne sig et overblik over katastrofens omfang og den stigende informationsstrøm. Borgerservice har ansvar for at yde bistand til danskere i nød i udlandet. Enheden blev derfor hurtigt et naturligt kontaktpunkt for bekymrede pårørende, venner og bekendte til danskere i området. Mange danskere henvendte sig i de første døgn til Udenrigsministeriet. Enten telefonisk eller pr. . Også Udenrigsministeriets hjemmeside hvor nyheder om katastrofens omfang og Udenrigsministeriets indsats løbende blev opdateret, fik en central betydning. Alene 28. december 2004 var der cirka besøg på hjemmesiden. Det er omkring 10 gange så mange som på en almindelig hverdag. Overalt i katastrofeområdet som her på Bangkok-Phuket hospital hang desperate beskeder fra pårørende til de mange savnede. Foto: Thomas Bo Pedersen. nødkontor Da katastrofen indtraf, befandt et stort antal danskere sig i turistområderne på de vestvendte kyster i Thailand. Ambassaden i Bangkok oprettede derfor allerede inden for det første døgn et nødkontor i Phuket by som det første skandinaviske land. For på stedet at sikre det bedste samarbejde med de thailandske myndigheder og relevante alarmcentraler og rejseselskaber. I katastrofens første hektiske fase foregik arbejdet med registrering af omkomne og savnede danskere i Udenrigsministeriet. Døgnbemandingen blev fra begyndelsen styrket og yderligere udvidet i takt med, at omfanget af katastrofen stod mere klart. Et meget stort antal medarbejdere fra alle kontorer i Udenrigsministeriet var travlt beskæftiget i døgndrift med de mange opgaver såvel i Sydøstasien som i Danmark. akut hjælp Akut hjælp og hjemtransport til de overlevende danske turister i katastrofeområdet blev omdrejningspunktet for arbejdet i næste fase. På katastrofetidspunktet menes cirka danskere at have opholdt sig i de ramte områder. Heraf cirka alene i Thailand. For at lette hjemrejsen for de berørte turister indgik de skandinaviske lande 28. december en aftale med SAS om at etablere en luftbro fra Thailand til de skandinaviske hovedstæder. Omkring 200 danskere benyttede sig siden af denne mulighed.

6 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I første omgang handlede det om at yde akut hjælp til de mange tilskadekomne og på anden måde stærkt traumatiserede danskere. For at sikre en effektiv indsats blev der 29. december nedsat en task force under Udenrigsministeriets ledelse. Med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsberedskabet, Politiet og Rigspolitiet, Forsvarsministeriet, rejsebranchen, rejseforsikringsselskaberne og alarmcentralerne. kriseterapi Allerede ved sit første møde samme dag besluttede gruppen at hasteudsende 12 læger, sygeplejersker og reddere til Thailand. I alt blev 40 personer læger, sygeplejersker, krisepsykologer, præster, reddere med flere inddraget i det danske beredskab i Thailand og på Sri Lanka. Ligesom de var med i de indsatte særfly fra Thailand til Danmark. De udsendte psykologer og præster ydede kriseterapi til indlagte i katastrofeområdet og opsøgte steder, hvor danske turister færdedes. Og ved hjemkomsten til Danmark blev der ydet hjælp af blandt andet læger og psykologer for de nødstedte i Kastrup og Billund lufthavne under ledelse af Rigshospitalet. Udenrigsministeriets bemanding i Bangkok og Phuket blev styrket løbende. På Sri Lanka etableredes et samarbejde mellem Danidas udsendte medarbejder og det honorære generalkonsulat i Colombo. Ud over ambassadernes og generalkonsulaternes normale bemanding blev der udsendt 18 medarbejdere fra Udenrigsministeriet og tre fra danske ambassader i regionen. Derudover ydedes der hjælp af frivillige fastboende danskere. Ambassaden i New Delhi håndterede indsatsen i Indien og på Maldiverne, mens ambassaden i Djakarta tog sig af indsatsen i Indonesien. identifikation Arbejdet efter katastrofen forventes at strække sig langt ind i Det vil især omfatte identifikation og hjemtransport af omkomne danskere. Ligesom uskadt bagage fra danske turister skal samles ind. Der er ydermere behov for løbende at kunne yde hjælp til pårørende eller andre danskere, som ventes at rejse til området. For eksempel i forbindelse med en planlagt mindehøjtidelighed senere i Udenrigsministeriet har derfor besluttet at opretholde bemandingen i Phuket. Og i begyndelsen af 2005 oprettedes et midlertidigt generalkonsulat med udsendt personale på øen. Generalkonsulatet i Phuket vil fortsætte det tætte samarbejde lokalt med det udsendte personale fra Rigspolitiet. Dette overtog 30. december 2004 arbejdet med at efterforske oplysningerne om omkomne og efterlyste danskere. I skrivende stund savnes fortsat 34 danskere fra feriesteder i Thailand. 13 omkomne danskere er identificeret og frigivet af de lokale myndigheder i Thailand og på Sri Lanka. Identifikationsprocessen varetages af et internationalt hold af retsmedicinere og politiefterforskere. De betjener sig af fingeraftryk og dna- og tandsætsanalyser. Der er udsendt danske eksperter til at deltage i arbejdet både i Thailand og på Sri Lanka. erfaringerne Naturkatastrofen rystede en hel verden, fordi den slog til med en kraft, som ingen stod parat til at hamle op med. Regeringen besluttede derfor at iværksætte en evaluering af den danske håndtering af indsatsen, så snart de første hektiske faser var overstået. Evalueringen vil omfatte såvel indsatsen over for danske borgere som den humanitære indsats over for de berørte lande i regionen. Både hvad angår danske aktører og det internationale samarbejde. Evalueringen vil blive gennemført som en åben proces med bidrag fra de berørte parter. Og internationalt har Danmark slået til lyd for at få indsamlet erfaringerne, så en hel verden kan stå bedre rustet til kommende kriser. Derfor er det glædeligt, at EU s udenrigsministre 7. januar 2005 besluttede at undersøge mulighederne for, hvordan udnyttelsen af de fælles ressourcer og samarbejdsmuligheder kan styrkes. Ambassadør Ulrik Helweg-Larsen efter et besøg hos de danske retsmedicinere. Foto: Thomas Bo Pedersen. Endnu et offer for tsunamien køres bort, efter at der er taget dna-prøver. Foto: Thomas Bo Pedersen. På 12.-dagen ses udmattelsen ved et af de midlertidige lighuse. Foto: Thomas Bo Pedersen.

7 4 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Selv om oplysningerne om tsunami-katastrofens omfang først var sparsomme, blev Bangkok-ambassadens medarbejdere øjeblikkeligt hasteindkaldt. Ambassadøren og konsulen fløj straks til ferieøen Phuket. nødkontor i phuket ydede hjælp hurtigt Voldsomme flodbølger udløst af et kraftigt jordskælv i havet ud for Sumatra har ramt de meget populære ferieområder på og omkring øen Phuket! Det var den alarmerende nyhed, der nåede Danmarks ambassade i Bangkok tidligt anden juledag. De thailandske nyhedsmediers oplysninger om katastrofens omfang var i de første timer sparsomme. Ambassadens medarbejdere blev imidlertid øjeblikkeligt hasteindkaldt. Og ambassadøren og konsulen var med på nogle af de første fly fra Bangkok til Phuket. På kort tid lykkedes det at reservere et lokale på Pearl Hotel i Phuket by, hvor der kunne oprettes et nødkontor, som skulle hjælpe de danske turister i området. nødkontoret Samme aften blev de tilrejsende udenlandske ambassademedarbejdere briefet om situationen i Phuket af den thailandske indenrigsminister. De fik blandt andet at vide, at der var lavet et nødcenter for berørte turister i nærheden af provinsadministrationens bygninger. Efter briefingen besøgte ambassaden de danskere, som på det tidspunkt var på nødcentret. Ambassaden ønskede at være effektiv så hurtigt som muligt. Det reserverede lokale til det danske nødkontor på Pearl Hotel viste sig til trods for de meget begrænsede faciliteter at være praktisk og centralt beliggende. Et meget stort antal nødlidende turister, herunder danske, var midlertidigt indlogeret på samme hotel. Nødkontoret kunne derfor begynde betjeningen af de første landsmænd meget hurtigt. Phuket-nødkontoret var indrettet i en nedlagt barbersalon på Pearl Hotel i Phuket by. Foto: Thomas Bo Pedersen. døgndrift Antallet af nødlidende danskere, der henvendte sig, steg støt det første døgn. Det samme gjorde antallet af opkald fra danske turister, bekymrede pårørende og danske journalister, der ønskede oplysninger om udviklingen. Personalet holdt kontakt med Udenrigsministeriet og ambassaden i Bangkok, hvor kolleger og mange frivillige ligeledes arbejdede i døgndrift for at yde assistance til forslåede og chokerede danske turister i transit. Hvortil kom, at sårede løbende blev overført fra katastrofeområderne til hospitaler i Bangkok. overblik Allerede dagen efter blev bemandingen forstærket. Sammen med en repræsentant for et af de danske rejsebureauer forsøgte nødkontoret at få kontakt med så mange danskere som muligt i et af de hårdest ramte områder Khao Lak. Hospitaler, templer og sønderrevne hotelkomplekser blev opsøgt. Det lykkedes at få kontakt med flere danskere, herunder hårdt sårede, der tillige havde mistet forbindelsen med ægtefæller og børn. I løbet af dagen ankom de første sundhedsfaglige hold udsendt af danske og skandinaviske alarmcentraler. De skulle opsøge og hjælpe hårdt sårede og traumatiserede turister indlagt på hospitalerne i katastrofeområderne. Der blev under nødkontorets ledelse hver morgen afholdt møder for at skabe overblik over de hospitalsindlagte og deres behov. luftbro Nødkontoret søgte også at få etableret et samarbejde med de danske og skandinaviske rejsebureauer i området for at skabe et overblik over antallet af danske turister. Ligesom evakueringen af danskere, der ønskede at gøre brug af den skandinaviske luftbro, skulle forberedes. I de følgende døgn ankom stadig flere krise- og nødhjælpshold fra Danmark. Nødkontorets rolle for de mange eksperthold blev helt central. Kontoret assisterede løbende personalet i Phukets lufthavn og sørgede for, at ambassadens hjemmeside blev opdateret med de vigtigste informationer.

8 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Task-force udsendte 40-mands beredskab til Thailand og Sri Lanka. Opgaven var blandt andet at hjælpe med at behandle og klargøre danske patienter. Task-forcen arbejdede nærmest i døgndrift frem til 2. januar. sårede og chokerede hjem med luftbro Ingen gjorde sig nogen forestilling om katastrofens omfang, da voldsomme flodbølger skyllede ind over Sydøstasiens kyster anden juledag. Men gradvist afslørede verdens nyhedsmedier en katastrofe af enormt omfang med uhyrlige menneskelige tab. Flodbølgen ramte også mange danskere, der opholdt sig i de overskyllede områder. Ikke mindst i Thailand. task-force Det stod klart, at der var behov for en helt ekstraordinær indsats for at sikre hjemrejsen for de sårede og psykisk nødlidende danskere i katastrofeområderne. Derfor tog Udenrigsministeriet 29. december initiativ til at etablere en taskforce med repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, De Akutte Medicinske Koordinationscentre på Rigshospitalet og i Glostrup, Forsvaret, Politiet, lufthavnene, forsikringsselskaberne, alarmcentralerne og rejsebranchen. Task-forcen arbejdede nærmest i døgndrift frem til 2. januar for at sikre et velfungerende beredskab ude og hjemme. beredskab I løbet af de næste dage besluttede task-forcen at udsende et beredskab af omkring 40 læger, sygeplejersker, krisepsykologer og reddere til Thailand og Sri Lanka. Deres opgave var at hjælpe med at behandle og klargøre danske patienter, så de kunne sendes hjem under ledsagelse med fly via den luftbro, som de skandinaviske udenrigsministerier havde oprettet. Derudover skulle de udsendte medarbejdere yde psykologisk krisehjælp til hospitalsindlagte danskere i Thailand og til pårørende og andre danskere i katastrofeområderne. Task-forcen besluttede tillige at danne en sundhedsfaglig gruppe til at modtage de hjemvendte danskere i lufthavnene. Og der blev etableret et krisepsykologisk beredskab i amterne. Ligesom det blev besluttet at sende et af Forsvarets Hercules-fly til Bangkok for at varetage hjemtransporten af danske og skandinaviske omkomne. Hvortil kom assistance med transport af turister og leverance af nødhjælp. pressemøder Task-forcen holdt løbende pressemøder og møder med en større gruppe af repræsentanter for rejsebranchen, forsikringsselskaberne og alarmcentralerne for at informere om status for beredskabsarbejdet. Indtil medio januar arbejdede taskforcen løbende med styring og tilpasning af beredskabet ude og hjemme i takt med, at antallet af hjemvendende danskere gradvist begyndte at gå ned. På et erfaringsopsamlingsmøde i taskforcen blev der fra alle sider udtrykt tilfredshed med hjælpearbejdet og givet anbefalinger til forbedringer i fremtidige situationer. Disse anbefalinger vil indgå i den evaluering, som Udenrigsministeriet skal forestå om, hvordan det danske hjælpearbejde fungerede under flodbølgekatastrofen, og hvilke forbedringer der vil være behov for i tilfælde af fremtidige internationale katastrofesituationer. De skandinaviske udenrigsministerier oprettede en luftbro, så deres kvæstede og traumatiserede borgere kunne sendes hjem under ledsagelse af et professionelt beredskab. Foto: EPA / Scanpix. De institutioner, som task-forcens medlemmer repræsenterede, deltager som følgegruppe i evalueringsarbejdet. Det forventes, at resultaterne vil foreligge senest inden sommerferien 2005.

9 6 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Toni Michelsen er udstationeret af Danida på Sri Lanka for at koordinere den danske bistand til det borgerkrigshærgede land. Jobbet fik ny dybde, da tsunamien ramte. Fra udviklingsbistand til katastrofehåndtering. danida-kontor lavet om til nødcenter Anden juledag var Toni Michelsen på juleferie inde i landet på Sri Lanka. Hun er udstationeret på Sri Lanka for til daglig at koordinere den danske bistand til det borgerkrigshærgede land. Nu besøgte hun huletempler sammen med skandinaviske gæster og en kollega fra Danmarks ambassade i Nepal. Hun var langt væk og aldeles uvidende om de flodbølgerædsler, der udspillede sig langs Sri Lankas kyster. Men da selskabet kom ned fra templerne, fortalte chaufføren, at hans kone havde ringet og sagt noget om en bølge. Senere på dagen modtog Toni Michelsen en sms om den flodbølge, der havde ramt landene i Sydøstasien. Tsunamiens hærgen på Sri Lanka. Foto: Poul Kjar. hjælpe og finde De næste to uger forekommer Toni Michelsen at have været én lang arbejdsdag. Ofte til langt over midnat. Det stod straks klart, at der var brug for at sætte alle kræfter ind på at hjælpe og finde eftersøgte danskere. Derfor blev vores Danida-bistandskontor lavet om til at yde en anden form for bistand. Og generalkonsulatet var ansvarligt for at udstede nødpas og udbetale rede penge. Normalt er det konsulære arbejde slet ikke mit område. Men i sådan en situation bliver der vendt op og ned på alting. Min kollega fra ambassaden i Nepal, Else Møller Nielsen, var her heldigvis. Så var vi to. Der var flere hundrede danskere på Sri Lanka, da flodbølgen ramte. Og ifølge Toni Michelsen havde hun ikke klaret opgaven uden hjælp fra frivillige fastboende danskere, der gav husly til nødstedte og opsøgte hoteller og hospitaler i forsøget på at finde savnede landsmænd. Mange havde været ude for traumatiske oplevelser. Vi lyttede, hjalp med praktiske gøremål og brugte vores sunde fornuft i den uvante situation. Vi efterlyste danskere i medierne og gennem andre danskere. op i fart 1. januar fik Toni Michelsen assistance fra to af Forsvarets krisepsykologer, en kollega fra Udenrigsministeriet og en medarbejder fra Rigspolitiet, der overtog arbejdet med at søge efter savnede danskere. Toni Michelsen kunne nu koncentrere sig om at koordinere den danske nødhjælpsindsats, der for alvor kom op i fart i de første dage af januar, hvor flyene fra Danmark med nødhjælp landede på Sri Lanka. Igen fik hun støtte fra de fastboende danskere og danske virksomheder samt udsendte fra Udenrigsministeriet. Og ikke mindst den danske ambassadør i Indien, som kom til Sri Lanka for at deltage i nødhjælpsarbejdet. Alle arbejdede i døgndrift, og derfor gør kritikken ondt. Tsunamien indtraf i julen, hvor mange medarbejdere havde ferie, og ingen kan forberede sig på en katastrofe af et sådant omfang, siger hun. taknemmelig Toni Michelsen er imponeret over den hjælp, hun har fået fra alle sider. Og hun er overvældet og taknemmelig for srilankanernes hjælp til de udenlandske turister. Mange af dem, der var sat til at hjælpe, havde jo selv mistet familiemedlemmer og ejendele. Alligevel blev der organiseret flytning af turister og midlertidige opsamlingssteder med mad og vand. To danskere mistede livet på Sri Lanka. Ingen er længere meldt savnet. Toni Michelsen kan begynde at vende tilbage til noget, der ligner en almindelig hverdag med udviklingsbistand. Behovet har aldrig været større.

10 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I dagene efter flodbølgekatastrofen sendte Udenrigsministeriet Thomas Bo Pedersen fra ambassaden i Vietnam og Steen Hommel fra ambassaden i Malaysia til den flodbølgeramte ferieø Phuket i Thailand. mødet med tsunamiens mange ofre på phuket Vi sad hele familien omkring middagsbordet hjemme i Hanoi, da mobilen ringede. Det var min ambassadør, der afleverede en besked fra Udenrigsministeriet i København. Jeg skulle tage til Phuket. Og jeg skulle nok regne med, at det kom til at tage nogle dage, fortæller Thomas Bo Pedersen. Han har siden 2002 været ambassaderåd på ambassaden i Hanoi i Vietnam. evakueringsteam 16 timer senere befandt Thomas Bo Pedersen sig i Phuket lufthavn som den ene halvdel af et evakueringsteam. Den anden halvdel var ambassadesekretær Steen Hommel fra ambassaden i Kuala Lumpur i Malaysia. Dér har han gjort tjeneste siden I de næste døgn blev der god brug for Thomas Bo Pedersens og Steen Hommels handlekraft. Thomas Bo Pedersen har en baggrund som journalist, mens Steen Hommel er officersuddannet med logistik som et af sine fag. Det var lykkedes nødkontoret inde i Phuket by at få spredt budskabet om, at seks SAS-særfly var på vej til Thailand for at flyve de mange skandinaver, som var blevet ramt af tsunamien, hjem. Thomas Bo Pedersens og Steen Hommels første opgave bestod i at få samlet danskerne ude i lufthavnen og give dem nye legitimationspapirer til erstatning for deres forsvundne pas og billetter. Og hjælpe dem om bord på flyene. Med en tuschpen og nogle A4-ark blev der lavet nødtørftige skilte, der kunne lede danskerne hen til Danmarks-desken. Den bestod af to plasticstole og et bord, som blev delt med svenskerne. Men de praktiske og logistiske indslag var kun en del af opgaven. tragedierne I løbet af dagen begyndte de nødstedte at ankomme i små grupper fra katastrofeområdet. Mange var stadig i chok mere end tre døgn efter, at flodbølgen havde ramt Thailand. Opgaven kom ikke bare til at dreje sig om at udstede nødpas og hjælpe folk af sted. Nogle havde brug for at blive fulgt hele vejen igennem immigration og ud til gaten. Andre havde brug for helt andre ting. Først og fremmest at fortælle om de forfærdelige oplevelser og få trøst. Det var gruopvækkende beretninger. Og der var mange af dem. Vi gjorde, hvad vi kunne for at trøste, når der var brug for det. En af de nødstedte var en svensk mand. Ved første øjekast så han ud til at kunne klare sig selv. Så gik det op for mig, at han klamrede sig som et lille barn til en af de frivillige svenske præster. Han havde mistet sin kone og tre børn, fortæller Thomas Bo Pedersen om de dybt tragiske dage på Phuket. Ulrik Holt Sørensen (til venstre) og Steen Hommel tager bestik af situationen. Foto: Thomas Bo Pedersen. Hvad nu? Thomas Bo Pedersen flankeret af Peter Truelsen og Claus Petersen. vi gjorde en forskel De udsendte medarbejdere blev også involveret i retsmedicinernes og politiets arbejde med at få de mange ofre identificeret. Det var en hård prøvelse at se døden i så uhyggeligt stort omfang. Alle kender billederne af tusindvis af lig, som lå i mange dage under åben himmel. For os, der var på stedet, var det en gruopvækkende oplevelse, som det er svært at sætte ord på, siger Thomas Bo Pedersen. Arbejdet var en belastning for alle implicerede, og dagene på Phuket har nok sat sig varige spor i vores bevidsthed. Men midt i alt det sørgelige er det vigtigt at holde fast i, at vi gjorde en forskel. Jeg er sikker på, at vi gjorde nytte. Hvad enten vi var i Thailand, i Indonesien, på Sri Lanka eller i Indien.

11 8 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Irsk EU-formandskab løste forhandlingerne om en forfatningstraktat for det genforenede Europa. Bredt flertal i Folketinget anbefaler ja til traktaten efter politisk aftale om Danmark i det udvidede Europa. ny forfatningstraktat for genforenet europa 2004 blev et begivenhedsrigt år for udviklingen i det europæiske samarbejde. EU gjorde afgørende fremskridt på en række områder. Det gælder virkeliggørelsen af EU s udvidelse med optagelsen af 10 nye medlemslande 1. maj Og det gælder EU s forfatningstraktat, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om på et topmøde 18. juni 2004, og som siden blev undertegnet 29. oktober 2004 i Rom. Uden for EU s grænser er verden i hastig forandring. Udfordringerne er religiøs fanatisme, etnisk nationalisme, racisme og terrorisme næret af fortsatte regionale konflikter, fattigdom og underudvikling. Europa må tage sin del af ansvaret for at sætte rammer for globaliseringen og forankre den i solidaritet og bæredygtig udvikling. Internt i EU må effektive, gennemsigtige og demokratiske beslutningsprocesser sikres med henblik på at skabe reelle fremskridt for EU s borgere på alle EU s samarbejdsområder, samtidig med at nationale og regionale forskelle respekteres. Forfatningstraktaten sætter EU i stand til at møde disse udfordringer. regeringskonference EU s medlemslande begyndte forhandlingerne om EU s forfatningstraktat i oktober De 10 nye medlemslande, der havde afsluttet tiltrædelsesforhandlinger med EU, deltog på lige fod med de øvrige 15 EU-lande. Udgangspunktet var det udkast til forfatningstraktat, som Konventet havde udarbejdet. Et kompromis, der havde fået en meget bred støtte fra medlemmerne af Konventet. Set med danske øjne var Konventets udkast et godt udgangspunkt for forhandling. En række danske mærkesager var tilgodeset. Blandt andet ønsket om åbenhed i lovgivningsprocessen, en større rolle til de nationale parlamenter og en tydeliggørelse af kompetenceafgrænsningen mellem EU og medlemslandene. En række spørgsmål ikke mindst på det institutionelle område var dog ikke løst, og forude ventede intense forhandlinger. væsentlige emner på regeringskonferencen Afstemningsprocedurer i Ministerrådet. Kommissionens størrelse og sammensætning. Anvendelsesområdet for kvalificeret flertal. Traktatændringsprocedurer. forfatningstraktat På trods af væsentlige fremskridt under italiensk formandskab lykkedes det ikke at nå til enighed i december 2003, hvor forhandlingerne brød sammen. Uenigheden mellem medlemslandene var for stor. Efter en række møder mellem det irske EU-formandskab og de enkelte medlemslande blev forhandlingerne genoptaget i marts Udgangspunktet var fortsat Konventets udkast fra juni Efter intense forhandlinger i foråret blev de 25 EU-lande enige om den endelige forfatningstraktat på Det Europæiske Råds møde juni Fra dansk side deltog regeringen aktivt i forhandlingerne på grundlag af tætte konsultationer med Folketingets partier. Et forhandlingsoplæg blev godkendt af Folketinget i oktober Folketinget er holdt løbende orienteret om forhandlingerne i regeringskonferencen. forbehold intakte En af de centrale prioriteter for regeringen i forhandlingerne var, at de danske forbehold fortsat kunne bestå efter forfatningstraktaten. Dette mål er opnået i den endelige tekst om forbeholdene. Den indeholder en konsekvenstilpasning af de gældende regler, så det bliver muligt for Danmark at tilslutte sig traktaten med forbeholdene intakte. Danmark opnåede desuden mulighed for at omdanne det retlige forbehold. En sådan ændring, der kun kan ske gennem en senere folkeafstemning, vil indebære, at det bliver muligt for Danmark at træffe beslutning om deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender fra sag til sag. dansk nødbremse Blandt de spørgsmål, som først fandt deres endelige løsning i slutfasen af forhandlingerne i foråret 2004, var spørgsmålet om indførelse af flertalsafgørelser på området for sociale sikringsordninger. Her indeholdt kompromisteksten en såkaldt nødbremse, der sikrer, at EUregler på området ikke kan vedtages uden dansk støtte, hvis de berører grundlæggende aspekter eller finansieringen af vort sociale system. Forfatningstraktaten blev efterfølgende undertegnet ved en ceremoni i Rom 29. oktober Traktaten træder først i kraft, når alle lande har ratificeret den.

12 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g På Danmarks vegne undertegnede statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller EU-forfatningstraktaten 29. oktober 2004 i Rom. Foto: Scanpix. I Danmark vil det ske efter en folkeafstemning. Der er endnu ikke taget stilling til tidspunktet for en dansk folkeafstemning. politisk aftale Efter at der var opnået enighed om forfatningstraktaten på topmødet i juni 2004, indkaldte statsministeren Folketingets partier til en møderække med henblik på at skabe grundlag for en bred dansk tilslutning til forfatningstraktaten. Regeringen Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik efter forhandlinger med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre 2. november 2004 en aftale om Danmark i det udvidede EU. I aftalen peger partierne på en række områder, hvor Danmark bør spille en aktiv og konstruktiv rolle i EU. På visse, sensitive områder får aftalepartierne samtidig en særlig medinddragelse og indflydelse på fremtidig dansk stillingtagen. Efterfølgende blev aftalen bekræftet ved en urafstemning i Socialistisk Folkeparti, hvor to tredjedele af partiets medlemmer anbefalede et ja til forfatningstraktaten. faktuel redegørelse For at give et solidt grundlag for information og debat op til en dansk folkeafstemning har Udenrigsministeriet udarbejdet en redegørelse til Folketinget om forfatningstraktaten. Redegørelsen, der blev sendt til Folketinget 22. november 2004, præsenterer en faktuel gennemgang af forfatningstraktaten med hovedvægt på nydannelserne. Og den beskriver blandt andet EU s overordnede mål og værdier, charteret om grundlæggende rettigheder, de nationale parlamenters rolle, EU s optræden udadtil, samarbejdet om retlige og indre anliggender samt EU s øvrige politikområder. Derudover beskrives de institutionelle og proceduremæssige ændringer i forfatningstraktaten. Og endelig behandles de danske forbehold. grundlovsredegørelse Samtidig med Udenrigsministeriets redegørelse sendte også Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget. Den fremlægger en analyse af forfatningstraktatens forhold til den danske grundlov. I løbet af året har statsministeren og udenrigsministeren desuden deltaget i forespørgselsdebatter i Folketinget og besvaret en række skriftlige og mundtlige spørgsmål fra folketingsmedlemmer og folketingsudvalg om indholdet i den nye traktat. europa-konferencer Som led i regeringens bidrag til den europapolitiske debat herunder om forfatningstraktaten indledte Udenrigsministeriet i 2004 en række europapolitiske konferencer. Hensigten med konferencerne er at bringe den europapolitiske debat om EU s udvikling og fremtid til Danmark ved at invitere centralt placerede beslutningstagere og iagttagere til at deltage sammen med et dansk publikum. I løbet af 2004 optrådte udenrigsministeren således som hovedtaler sammen med henholdsvis sin britiske, finske og lettiske kollega. Temaerne omfattede EU s globale udfordringer, spørgsmålet om, hvordan man får et nyt og større EU til at fungere effektivt, og de europæiske værdiers rolle i det praktiske EU-samarbejde. Konferencerne var alle velbesøgte. Og der planlægges nye europapolitiske konferencer i løbet af 2005.

13 10 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g EU s Lissabon-strategi får nu et hovedeftersyn. Den såkaldte midtvejsevaluering. Forberedelserne er i fuldt sving, og ændringer vil blive besluttet på stats- og regeringschefernes forårstopmøde i marts markant dansk bidrag til lissabon-strategi Danmark engagerede sig i 2004 aktivt i debatten om reformen af EU s ambitiøse Lissabonstrategi. Udenrigsministeriet førte an med ny metode til at inddrage interesseorganisationer og andre eksterne interessenter. Det lykkedes at skabe et markant dansk bidrag til reformen. Især med en idé om etablering af et indre marked for viden med øget konkurrence og mobilitet for forskere og studerende. Det danske bidrag er blevet positivt modtaget i de øvrige EU-lande og afspejles i en uafhængig ekspertgruppes rapport (Wim Kok-gruppen). Reformen af Lissabon-strategien finder sted i foråret Danmark står godt rustet til også i 2005 at spille en aktiv rolle. hvad er strategien? EU s stats- og regeringschefer vedtog i 2000 under portugisisk formandskab Lissabon-strategien. Dens overordnede målsætning er at gøre EU til en af verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomier med respekt for et bæredygtigt miljø og en socialt ansvarlig politik. Strategien indeholder en lang række konkrete mål, som EU-landene skal opfylde inden for givne tidsfrister. Kommissionen følger løbende gennemførelsen ved at sammenligne landenes målopfyldelse. Siden 2000 er meget sket. Det indre marked er blevet udbygget yderligere. Store og vigtige områder som transport, energi og telekommunikation er blevet liberaliseret. Men der er langtfra sket nok. Afstanden til USA i velstand, vækst og videnproduktion er ikke blevet reduceret, og konkurrencen øges fra fremstormende økonomier som Kina, Brasilien, Rusland og Indien (BRIC-landene). midtvejsevaluering Derfor er man i EU blevet enig om at gennemføre en omfattende revision af strategien. Den såkaldte midtvejsevaluering. Forberedelserne er i fuldt sving, og ændringer vil blive besluttet på stats- og regeringschefernes forårstopmøde i marts Den nye kommissionsformand José Manuel Durão Barroso har sat reformen øverst på Kommissionens dagsorden. Det har konkret betydet, at han har sat sig selv i spidsen for en uformel kommissærgruppe, der skal lede Kommissionens arbejde med strategien. Kommissionen vil i begyndelsen af 2005 offentliggøre en såkaldt synteserapport med Kommissionens egne forslag til en reform af strategien. Synteserapporten vil blandt andet søge inspiration i den omtalte rapport fra ekspertgruppen på højt niveau under ledelse af den tidligere hollandske statsminister Wim Kok. Sammen med en række uafhængige højtstående europæiske erhvervsledere og organisationsfolk offentliggjorde gruppen sin rapport i november I rapportens anbefalinger opfordres til øget fokus på vækst og beskæftigelse samt en bedre styring af strategien. Ligesom der spilles ud med fremadrettede politikanbefalinger om vidensamfundet, det indre marked, iværksættere, arbejdsmarkedet og en miljømæssigt bæredygtig fremtid. åben kreativ proces Danmark kan og skal bidrage til en bedre og mere effektiv Lissabon-strategi. Herhjemme koordinerer Udenrigsministeriet arbejdet. Ministeriet har siden foråret 2004 stået i spidsen for en omfattende, åben og kreativ proces med det formål at nytænke strategien i et dansk, europæisk og globalt perspektiv. Som noget nyt og som et alternativ til den traditionelle beslutningsprocedure blev andre ministerier og organisationer inviteret til at tænke sammen i en åben proces uden noget på forhånd klart defineret endemål. På tværs af traditionelle skel som offentlig-privat og arbejdsgiverarbejdstager blev der samarbejdet om at identificere nye gode idéer til at forbedre strategien. Konkret blev ministerier og interesseorganisationer opfordret til at præsentere deres tanker og forslag. Disse blev diskuteret på en række møder i løbet af sommeren. Alle bidrog aktivt, engageret og konstruktivt i drøftelserne. Der sluttedes af med et seminar i Udenrigsministeriet med deltagelse af internationale eksperter. Her kom de danske tanker og forslag, der havde vist sig bæredygtige i den interne danske proces, til diskussion og blev testet i international sammenhæng. fem danske idéer Danmark kunne medio september 2004 offentliggøre de foreløbige danske idéer til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Og fem idéer blev sendt til Wim Kok-gruppen til inspiration. De er:

14 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Med den opgave at komme med forslag til reformer af EU s Lissabon-strategi blev den tidligere hollandske statsminister Wim Kok udpeget til formand for en international arbejdsgruppe på højt niveau. Wim Kok-gruppens rapport udkom i begyndelsen af november Foto: European Community, : Mere fokus på videnbaseret vækst og flere jobs. 2: En forenklet og mere effektiv styring af strategien. 3: Bedre gennemførelse og opdatering af det indre marked for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. 4: Etablering af et indre marked for viden. 5: Bedre udnyttelse af positive synergier mellem vækst, beskæftigelse og bæredygtighed. De danske ambassader og EU-repræsentationen i Bruxelles har aktivt gennem møder, samtaler og konferencer søgt at fremme de danske idéer i EU-landene og Kommissionen. Generelt er de danske idéer blevet positivt modtaget. Også Wim Kok-gruppens rapport afspejler de danske idéer. Forslaget om at etablere "et indre marked for viden" er en af de tanker, der er faldet i god jord. Baggrunden er, at Europa ikke på sigt kan konkurrere på billig arbejdskraft. Allerede i dag har en række europæiske virksomheder placeret deres produktion uden for Europa, hvor arbejdskraften er billigere. I stedet skal Europa konkurrere på viden. Ved et seminar i København 31. august 2004 arrangeret af Udenrigsministeriet diskuterede internationale eksperter danske idéer og forslag til reformer af EU s Lissabon-strategi. Foto: Malthe Clausen. Et indre marked for viden skal øge konkurrencen og mobiliteten blandt forskere, undervisere og studerende. Det skal øge konkurrencen mellem undervisningsog forskningsinstitutioner. Sikre øgede investeringer og større kapital til forskning og udvikling. Og endelig drage omsorg for, at forskningsresultater overføres til anvendelige teknologier og nye højteknologiske produkter. Det er først med dette sidste led, at konkurrenceevnen, den fortsatte økonomiske vækst og jobskabelsen øges. godt udgangspunkt Med den brede og aktive inddragelse af ministerier og interesseorganisationer har Danmark skabt sig et godt udgangspunkt for at påvirke reformen af Lissabon-strategien i en positiv retning. Danmark vil også i 2005 arbejde energisk for, at Lissabon-strategiens målsætninger om konkurrencedygtighed, økonomisk vækst, flere jobs samt miljømæssig og social bæredygtighed gennemføres.

15 12 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I EU med 25 lande er der behov for at pleje bilaterale kontakter til andre lande på alle niveauer for at få danske interesser igennem. Udenrigs- og indenrigspolitik samt interne EU-emner præger møderne. udvidet eu-perspektiv: aktiv bilateralisme 1. maj 2004 blev EU udvidet fra 15 til 25 lande. Med de mange nye medlemslande omkring bordet ved EU-møderne er der blevet mindre tid til forhandlinger og debat. Behovet er dermed steget markant for at have tæt bilateral kontakt på alle niveauer til de andre EU-lande og EU s institutioner. Den tætte kontakt skal til for at varetage danske interesser ved at bygge strategiske alliancer med andre EU-lande og skiftende fra-sag-til-sag-koalitioner, hvor emnet afgør samarbejdspartnerne. Hvor EU-samarbejdet hidtil har været multilateralt og Bruxelles-baseret tegner den første fase af EU-25 til også at blive bilateral og hovedstadsbaseret. Det stiller ændrede og øgede krav til Udenrigsministeriet såvel ude som hjemme om en bred, målrettet indsats for danske synspunkter. krydsfelt EU og NATO har i mange år udgjort rammerne for samarbejdet om økonomiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den aktive bilateralisme i det nye EU er indholdsmæssigt afgørende anderledes. Den er præget af såvel udenrigs- som indenrigspolitiske emner, hvortil selvsagt kommer interne EU-spørgsmål. Endvidere sammenblandes disse spørgsmål i højere grad. Det giver derfor mere indflydelse og større indsigt at have direkte kontakt med kollegerne uden for mødelokalerne. Blandt 2004-emner i krydsfeltet mellem udenrigs-, indenrigs- og EU-politik er indledningen af EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Udenrigsminister Per Stig Møller taler ved konferencen The Global Challenges to the EU i Eigtveds Pakhus i København 23. marts Ved hans side den britiske udenrigsminister Jack Straw. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix. Højt på dagsordenen stod også emner af mere indenrigspolitisk karakter, herunder økonomisk vækst og jobskabelse og dannelsen af et indre marked for viden ( Lissabon-strategien ). Interne EU-forhold prægede også møderne, for eksempel forfatningstraktaten og EU s budget. Andre emner var af klassisk udenrigspolitisk karakter, blandt andet forholdet til USA, Irak, Mellemøsten og Afghanistan. mærkesager Den forhøjede mødeaktivitet har involveret både ministrene og Udenrigsministeriets øverste embedsmænd, der alle har arbejdet aktivt for at markere og fremme danske mærkesager og synspunkter. Udenrigsministeriets direktør, chefen for Nordgruppen og andre topembedsmænd har i 2004 øget antallet af kontakter til deres kolleger i EU-landene markant. Også de danske ambassader i de andre EU-medlemslande har mærket det forøgede aktivitetsniveau, der nu tillige er afspejlet i de nye resultatkontrakter for Her bliver ambassaderne typisk bedt om at bidrage til: Øget strategisk samarbejde med opholdslandet. Identifikation af alliancemuligheder. Synlige danske aftryk i blandt andet EU s budget, Lissabon-strategien og i forhold til den fortsatte udvidelse af EU. samspil Samtidig er der i 2004 blevet gjort en stor indsats for at styrke og målrette forberedelsen og afholdelsen af de bilaterale møder, både for ministre, folketingsudvalg, embedsmænd med videre. Som en global online-organisation kan Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med ambassaderne effektivt varetage danske interesser. Ny teknologi gør det muligt at forstærke samspillet mellem ude- og hjemmetjenesten og øge de konkrete resultater. Samlet har det udvidede EU medført en genopblussen af det bilaterale diplomati i et nyt og moderne format. EU-25- samarbejdet er således på én gang en fortsættelse af diplomati og en gennemførelse af politik med nye midler. De nye (sam)arbejdsformer betyder, at prioriteringen og koordinationen af indsatsen er nøglen til interessevaretagelsen. Samtidig med at der åbner sig nye muligheder for små lande som Danmark for at få indflydelse.

16 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g At hindre masseødelæggelsesvåben i at komme i hænderne på terrorister er en udfordring, der stiller nye krav, som ofte går på tværs af sikkerhedspolitik og erhvervspolitik samt af nationale og internationale opgaver. med nye trusler ude nyt samarbejde hjemme Spredning af masseødelæggelsesvåben til upålidelige regimer har ført til global bekymring. Efter angrebene 11. september 2001 er fokus tillige rettet mod terroristers adgang til disse våben. Nye internationale tiltag udfordrer traditionelle opfattelser af søfart og havret, sikkerhedspolitik og erhvervspolitik, nationalt og internationalt ansvar og forholdet mellem offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Det stiller også nye krav til udenrigstjenesten. Spanske specialstyrker border skib under PSI-øvelse. Foto: Queen Int./ Polfoto. ny dynamik i fn 2004 så ny dynamik. I april pålagde FN s Sikkerhedsråd med resolution 1540 alle FN s medlemslande at hindre ikke-statslige aktørers, herunder terroristers, adgang til masseødelæggelsesvåben. Landene skulle rapportere om gennemførelsen af resolutionen til FN. For Danmark og EU var det en kærkommen styrkelse af de internationale forpligtelser. Samtidig stod det klart, at dens gennemførelse ville stille betydelige krav. Danmark ville som medlem af Sikkerhedsrådet skulle gennemgå de enkelte landes tiltag, vurdere mangler og hvor der kan hjælpes. Danmarks egen rapport skulle med rettidighed og grundighed sætte et godt eksempel. Udenrigsministeriet tog derfor initiativ til et bredt samarbejde med andre berørte myndigheder. Den danske 1540-rapport blev afleveret til tiden og kan læses på (søgeord: 1540). Den identificerer enkelte områder, hvor også den danske indsats kan styrkes. Og ikke mindst: Det gode samarbejde i netværket muliggør en effektiv varetagelse af Danmarks rolle i Sikkerhedsrådet på dette område. aktivt samarbejde I 2003 lancerede USA et Proliferation Security Initiative PSI. Det skal forhindre handel med og transport af masseødelæggelsesvåben til og fra lande og ikke-statslige aktører. Danmark tiltrådte allerede i 2003 de grundlæggende principper for PSI. Samtidig indledte Politiet, ToldSkat, Forsvaret og udenrigstjenesten et samarbejde om en aktiv dansk deltagelse i PSI. Som stor søfartsnation og ikke mindst containertransportør er det for Danmark magtpåliggende, at trafikken ikke misbruges til transport af masseødelæggelsesvåben. Samtidig bør der ikke lægges unødvendige hindringer i vejen for verdenshandelen og udøvelsen af shippingerhvervet. Derfor var København i august 2004 ramme om et større internationalt containerskibsseminar tilrettelagt i tæt samarbejde med og deltagelse af erhvervsrepræsentanter. Det indledte en tæt dialog mellem regeringerne og erhvervet. Den skal øge sikkerheden og tage hensyn til erhvervet. Det har dannet skole for, hvordan man nu i PSI vil øge transportsikkerheden på land og i luften. Læs mere på (søgeord: PSI). nytænkning I begge tilfælde var det et tæt og bredt samarbejde på den nationale front, der gjorde det muligt for Danmark at præge udviklingen i positiv retning. Kun ved at turde tænke nyt hjemme, kan vi møde de nye udfordringer ude. internationalt fællesansvar Det internationale samfund har et fællesansvar for, at de mest ødelæggende våben, verden har produceret, ikke falder i hænderne på de mest skrupelløse og hensynsløse mennesker. udenrigsminister per stig møller på diis-seminar i udenrigsministeriet 16. september 2004.

17 14 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g blev året, hvor Danmark, Grønland og USA indgik et aftalekompleks med betydning for USA s engagement i Grønland. Allerede kort efter gik de tre parter i gang med arbejdet i en ny samarbejdskomité. nyt og tæt samarbejde usa-grønland-danmark Den 6. august 2004 dannede bygden Igaliku med godt 40 indbyggere i Sydgrønland rammen om en historisk begivenhed. Grønland fik det første formelle besøg af en amerikansk udenrigsminister nogensinde. Udenrigsminister Per Stig Møller, vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt og USA s udenrigsminister Colin Powell havde sat hinanden stævne for at undertegne et omfattende aftalekompleks med stor betydning for USA s fremtidige engagement i Grønland. Aftalekomplekset omfatter en opdatering af forsvarsaftalen af 1951, en erklæring om miljøsamarbejde i Grønland og en erklæring om økonomisk-teknisk samarbejde. I tilknytning hertil accepterede Danmark og Grønland i fællesskab den amerikanske anmodning om en begrænset opgradering af Thule-radaren. Et samlet forhandlingsresultat, som først det grønlandske landsstyre godkendte, og som efterfølgende vandt bred politisk opbakning under en forespørgselsdebat i Folketinget 26. maj høj prioritet Igaliku-aftalekomplekset var en succes. Men der er også blandt alle parterne enighed om, at man ikke kan hvile på laurbærrene. Det politiske momentum skal udnyttes til at sikre konkrete resultater. Alle tre parter understregede da også i Igaliku vigtigheden af at sikre håndgribelige resultater inden for den nye samarbejdsramme, som Igaliku er indledningen til. Udenrigsministeren forsikrede, at den danske regering fortsat vil give det danskgrønlandsk-amerikanske samarbejde høj prioritet. ligeværd Underskriftceremonien i Igaliku var kulminationen på et mere end toårigt intensivt forhandlingsforløb. Mellem Danmark og Grønland. Og mellem Danmark-Grønland og USA. Processen har været banebrydende for det dansk-grønlandske forhold på det sikkerhedspolitiske område. Den danske regering valgte fra første færd at håndtere den amerikanske anmodning i enighed med Grønland. Det har indebåret en ny form for medinddragelse, medindflydelse og ligeværd i et spørgsmål af særlig betydning for Grønland. Resultatet i Igaliku bygger således på fælles dansk-grønlandske beslutninger og er et fælles ansvar. Det var en læreproces, som tog tid, men som også fostrede sammenhold, åbenhed og tillid mellem København og Nuuk af et hidtil uset omfang. Såvel på politisk niveau som blandt embedsmænd. bredere felt Igaliku-aftalerne sætter også nye standarder for amerikansk involvering i Grønland i samspil med grønlænderne. Forhandlingerne var hårde, men konstruktive. De viste grundlæggende et USA, som ønskede at lytte og være en konstruktiv medspiller i processen. Igaliku fastslår både et grønlandsk ønske om og en amerikansk vilje til at udvide forbindelserne ud over Thule-basen og det amerikanske militære engagement. Dermed er der basis for et helt nyt og mere ligeværdigt samarbejde i Grønland. Med opdateringen af 1951-aftalen anerkendes Grønlands legitime interesse i at blive hørt om relevante lokale forhold. Udsigt over Igaliku. Foto: Louise Andersen. Også når det gælder den amerikanske militære tilstedeværelse. Med miljøerklæringen og erklæringen om økonomisk-teknisk samarbejde etableredes rammerne for et nyt og fremadrettet grønlandsk-amerikansk samarbejde på et langt bredere felt end tidligere. fælles komité I udmøntning af aftalen kunne den nye fælles samarbejdskomité Joint Committee allerede oktober 2004 afholde sit første møde i Nuuk. Komitéen skal gennemføre civilt samarbejde over en bred kam mellem de tre parter med sigte på konkrete projekter i Grønland. Arbejdet kom godt fra start med velrepræsenteret deltagelse fra Danmark, Grønland og USA. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, hvis arbejde omfatter projekter inden for kultur, uddannelse, miljø, videnskab, sundhed og teknologi.

18 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Udenrigsminister Per Stig Møller, vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell underskriver Igaliku-aftalerne. Foto: Friis Arne Petersen. kun begyndelsen På mødet var der enighed om at arbejde videre med flere konkrete forslag, blandt andet projekter om telemedicin i Grønland, hydrogenteknologi, forskersamarbejde om miljø, øget kortlægning af Grønland, sprog- og fjernundervisning, samarbejde mellem Alaska og Grønland og afholdelsen af en grønlandsk uge i Washington i maj De tre parter var også enige om, at dette kun var begyndelsen til en vedvarende proces, hvor hensigten er fortsat at øge samarbejdet. Når komitéens arbejde ligger i det rette spor, er det lettere at drøfte mere langsigtede projekter. første resultater Allerede på mødets åbningsdag 5. oktober kom de første resultater af samarbejdet i hus. Et amerikansk hjørne American Corner blev åbnet i Nuuk, og et grønlandsksproget virtuelt konsulat blev præsenteret. Grønlandske studerende har dermed fået nye muligheder for at finde oplysninger om studiemuligheder i USA. Komitéen hilste desuden undertegnelsen af to samarbejdsaftaler velkommen. En aftale mellem US National Science Foundation, Grønlands Hjemmestyre og Dansk Polarcenter om et udvidet videnskabeligt samarbejde i Grønland. Og en aftale mellem det amerikanske flyvevåben og Air Greenland om hyppigere beflyvning af Thulebasen og Qaanaaq (Thule) Kommune. Aftalen er til gavn for både lokalbefolkningen og ansatte på basen, og den vil betyde en besparelse for Grønlands Hjemmestyre på cirka tre millioner kroner årligt. fart i samarbejde I tiden efter mødet i Nuuk har arbejdet i komitéen taget yderligere fart. Alle tre parter er fast besluttet på, at den gode begyndelse skal udnyttes til, at Grønland hurtigt kan høste gevinsterne af komitéens bestræbelser. Fra dansk side har regeringens brede engagement ført til, at syv ministerier ud over Udenrigsministeriet nu er aktive i samarbejdet. Tilsvarende engagement gør sig også gældende på grønlandsk og amerikansk side. På den baggrund er det lykkedes at komme videre med en række konkrete projekter i Grønland. Sigtet med arbejdet er, at komitéen allerede på det næste møde i maj 2005 beslutter at igangsætte nye projekter. styrket handel Samtidig arbejder komitéen med tiltag, der skal styrke de handels- og erhvervsmæssige forbindelser mellem Grønland og USA. Det er tanken at anvende komitéen som platform for grønlandsk erhvervsliv i USA. Også i denne fase af arbejdet fortsættes det tætte parløb mellem København og Nuuk. Komitéens arbejde er højt prioriteret fra dansk side. Det gælder både målsætningen om konkrete resultater og ikke mindst samarbejdet som platform for en ny fase i Grønlands internationale rolle. Grønland har fået meget ud af sit samarbejde med Europa. Nu udvikles et nyt og bredt samarbejde med USA som en konsekvens af aftalen om missilforsvaret.

19 16 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g De politiske ledere i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien har klar vilje til at arbejde sig tættere på europæisk model. Og der hviler et stort ansvar på de tre lande for at opbygge bæredygtige demokratier. udenrigsministeren i sydlige kaukasus Med EU s udvidelse er landene i det sydlige Kaukasus rykket tættere på Europa både geografisk og politisk. Som den første danske udenrigsminister aflagde Per Stig Møller august 2004 officielle besøg i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien. Besøgene gav indtryk af en region med stort potentiale for positiv udvikling. Der er gode muligheder også for dansk erhvervsliv, og danske firmaer og erhvervsfolk opererer allerede i området. vore naboer Det sydlige Kaukasus er dér, hvor Europa møder Asien. Vigtige forsyningslinjer nord-syd og øst-vest går gennem regionen. Ikke mindst energiforsyning. Men regionen er også hjemsted for en række uløste og potentielt sprængfarlige konflikter, der hindrer samfundene i at komme videre i deres udvikling. Udenrigsministeren havde lejlighed til at tage disse forhold op med de centrale beslutningstagere under sin rundrejse. De politiske ledere har en klar vilje til at arbejde sig tættere på den europæiske model. Og der hviler et stort ansvar på de tre lande selv for at opbygge bæredygtige demokratier og udvise fuld respekt for menneskerettighederne og mindretal. På blandt andet dansk foranledning er de tre lande blevet inddraget under EU s nye naboskabspolitik. Det er i alle tre lande blevet modtaget meget positivt. ny dynamik Det umiddelbart mest iøjnefaldende under besøgene var den nye positive dynamik i Georgien. Indtil roserevolutionen i november 2003 blev Georgien set som et land på randen af politisk og økonomisk opløsning. Den energiske nye præsident Mikheil Saakashvili har imidlertid med bred tilslutning i befolkningen iværksat et ambitiøst reformprogram og opnået betydelig støtte hertil blandt andet fra EU. Der er nået gode fremskridt, men meget udestår fortsat til stabilisering af landet, ikke mindst i bekæmpelse af korruption og forbedring af levestandarden. For at bistå i reformprocessen har EU udpeget en særlig udsending for det sydlige Kaukasus og har udsendt en retsstatsmission til Georgien. Missionen skal blandt andet bistå og rådgive de georgiske myndigheder i reform af retssystemet. Retsstatsmissionen er den første af sin slags. Den danske politimester Ole Gaard er som en del af missionen udlånt til at bistå det georgiske indenrigsministerium. overvågning Under besøgene mødte udenrigsministeren også tre af de udsendte danske FN-observatører, som overvåger overholdelsen af våbenstilstanden i Abkhasien i det nordlige Georgien. Og ministeren besøgte den overvågningsmission, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har på grænsen mellem Georgien og Rusland (Tjetjenien). Missioner af denne type er med til at bidrage til opbygning af tillid mellem parterne i omstridte områder. Danmark gennemfører desuden en række projekter i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien til hjælp til integration af flygtninge og styrkelse af civilsamfundet. Gennem det europæiske mindretalscenter i Flensborg gennemføres blandt andet indsatser i Georgien til fremme af integrationen og forbedring af de offentlige myndigheders forhold over for minoriteter. Og Danmark støtter fodboldskoler, der skal fremme tolerance og forståelse mellem etniske grupper og børn fra forskellige regioner. Fra luften overvåger OSCE grænsen mellem Georgien og Rusland. Nede på jorden går den unge generation i danskstøttet fodboldskole på tværs af etniske skel. Fotos: Esben Emborg.

20 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Cirka hvert 20. år bliver Danmark opstillet som fælles nordisk kandidat til FN s Sikkerhedsråd. Kampagnen indledtes derfor tidligt, da man i god tid vidste, at Danmark ville kandidere til en plads sikkerhedsråds-plads skal bruges aktivt 1. januar 2005 trådte Danmark ind i FN s Sikkerhedsråd som ikkepermanent medlem. Medlemskabet varer to år. Selve valget fandt sted 15. oktober 2004 i FN s Generalforsamling, hvor Danmark stillede op som fælles nordisk kandidat. Det er fjerde gang, at Danmark er valgt som ikke-permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Tidligere medlemskaber var i , og Skiftende regeringer har arbejdet for Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet, der ligger i naturlig forlængelse af Danmarks placering, profil og bidrag til internationalt samarbejde. Sikkerhedsrådet forsamlet i sin mødesal i FN-bygningen i New York, hvorfra det søger at opretholde international fred og sikkerhed. Foto: FN. indvalget Cirka hvert 20. år bliver Danmark opstillet som fælles nordisk kandidat til Sikkerhedsrådet under en nordisk rotationsordning. Forberedelserne begyndte derfor tidligt, da man i god tid i forvejen vidste, at Danmark ville kandidere til en plads Sikkerhedsrådskandidaturet blev aktivt fremmet ved mange lejligheder i hele verden af udenrigsministeren og hans diplomater. Den danske FN-ambassadør i New York afholdt for eksempel personligt møde med hundredvis af repræsentanter fra alle verdens lande om det danske kandidatur. Ligesom Kronprins Frederiks officielle besøg i New York i september 2002 blev brugt til at promovere kandidaturet. De store anstrengelser bar frugt, og Danmark opnåede over 120 støttetilsagn. I august 2003 godkendte de vestlige landes valggruppe Danmarks og Grækenlands kandidaturer. I praksis betød det, at Danmark ikke ville få nogen modkandidater. Indvalget var herefter så godt som sikkert. Danmark skulle dog stadig opnå mindst to tredjedeles flertal i Generalforsamlingen ved afstemningen i oktober Med 181 af 189 afgivne stemmer blev det sikret på overbevisende vis. opgaverne Den tidlige godkendelse betød, at Danmark kunne indlede forberedelserne til selve arbejdet i Sikkerhedsrådet. Allerede 27. maj 2004 vedtog Folketinget under sin forespørgselsdebat om Danmarks FNpolitik de danske prioriteter for sikkerhedsrådsmedlemskabet. I Sikkerhedsrådet vil Danmark først og fremmest arbejde for fredelige og varige løsninger af konflikterne på dagsordenen. Det drejer sig blandt andet om Afghanistan, Etiopien/Eritrea, Irak, Kosovo, Mellemøsten, Somalia, Sudan og det nordlige Uganda. Derudover vil følgende områder få særlig opmærksomhed: Nye trusler, krisestyring, Afrika samt et styrket Sikkerhedsråd. Medlemskabet af Sikkerhedsrådet er derfor både en betydningsfuld og ansvarsfuld opgave, der vil give Danmark en enestående mulighed for at demonstrere sit engagement i globalt og multilateralt samarbejde. Samtidig er det nødvendigt at have realistiske forventninger til, hvad et valgt medlem som Danmark kan få ud af et sikkerhedsrådsmedlemskab. Danmark er ét af 15 medlemmer, og der skal arbejdes inden for de rammer, som gælder for Sikkerhedsrådet. De permanente medlemmer har ofte det afgørende ord i mange sager. Men med gode argumenter og klare holdninger når man langt også i Sikkerhedsrådet.

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi Navn: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul Mauritius Port Ludvig Ungarn Budapest Afghanistan Luxembourg Kenya Nairobi Materiale ID: VEN.577.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul

Læs mere

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi

Spanien. Madrid. Luxembourg. Kabul. Mauritius. Port Ludvig. Budapest. Ungarn. Afghanistan. Luxembourg. Kenya. Nairobi Navn: Klasse: Spanien Madrid Luxembourg Kabul Mauritius Port Ludvig Ungarn Budapest Afghanistan Luxembourg Kenya Nairobi Materiale ID: VEN.577.1.1.da Navn: Klasse: Panama Oslo Monaco Panama City Uganda

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011

EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011 EU-beslutningsprocedurer m.v. Oplæg i Finanstilsynets EU-formandskabsforum, d. 29. april 2011 Fuldmægtig Uffe Grøn-Sørensen, Europapolitisk Kontor DAGSORDEN 1. EU-beslutningsproceduren DK EU Kommitologi

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner 5 2.1 Borgerserviceindsatsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Dato Land Mødtes med UPN forelæggelse

Dato Land Mødtes med UPN forelæggelse Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 12. juni Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 118 stillet af Folketingets Udenrigsudvalg.

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

DANMARKS EKSPORTRÅD HJÆLPER DIN VIRKSOMHED I GANG MED INTERNATIONALISERING

DANMARKS EKSPORTRÅD HJÆLPER DIN VIRKSOMHED I GANG MED INTERNATIONALISERING DANMARKS EKSPORTRÅD HJÆLPER DIN VIRKSOMHED I GANG MED INTERNATIONALISERING Internationaliseringsrådgiver Henrik Petersen, Danmarks Eksportråd 2009 DANMARKS EKSPORTRÅD: - ORGANISATION BESTYRELSE LEDELSE

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013 18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere