forord Per Stig Møller Udenrigsminister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forord Per Stig Møller Udenrigsminister"

Transkript

1 årsberetning 2004

2 forord Globaliseringen er kommet for at blive. Flodbølgekatastrofen anden juledag viste, at ulykker selv i fjerne egne kan have direkte konsekvenser for mange danske familier. Med globale tv-netværk, internet og mobiltelefoni er nyheden om forfærdelige ulykker langt borte kun et klik væk. Der er øgede forventninger hos borgerne til, hvad udenrigstjenesten kan og bør levere. Og selv de, der ikke direkte er berørt, får et førstehåndsindtryk af katastrofens omfang. Forventninger, som vi også i fremtiden vil gøre vores bedste for at leve op til. Mens regeringen gav 420 millioner kroner i hjælp til regionen, viste også danskerne enkeltpersoner såvel som virksomheder en imponerende vilje til at bidrage, da over 270 millioner kroner samledes ind til ofrene i landene ramt af katastrofen. Katastrofen viste, at verdenssamfundet er parat til at rykke sammen, når det virkelig gælder. FN stod i spidsen for indsatsen i Asien, ligesom FN og det multilaterale samarbejde også på andre måder kom styrket ud af Der blev blandt andet opnået enighed i Sikkerhedsrådet om indsatsen i Irak og en styrket indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben til terrorister. Danmark blev indvalgt i Sikkerhedsrådet for Danske hovedprioriteter vil være terrorismebekæmpelse, Afrika, fredsopbygning samt styrkelse af FN og den internationale retsorden. Danmark skal være formand for antiterrorkomitéen og komitéen for sanktioner mod Liberia. Danmark vil i Sikkerhedsrådet yde en fokuseret, engageret, effektiv og konsekvent indsats. 1. maj 2004 blev EU udvidet med 10 lande. EU er nu en organisation med 25 medlemmer fra hele Europa. Udvidelsesprocessen fortsætter. Rumænien og Bulgarien ventes optaget i Optagelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet ventes indledt i I det nye Europa er vi nødt til at yde en forstærket aktiv bilateral indsats for at bygge alliancer og koalitioner. Og dermed varetage danske interesser. Forhandlingerne om EU s forfatningstraktat afsluttedes i juni Danmark arbejdede for et effektivt og beslutningsdygtigt EU, der er i stand til at løse Europas fælles problemer. I efteråret 2004 blev den nye, udvidede EU-kommission indsat. I 2004 arbejdede vi også på at styrke demokratiet i den arabiske verden. På dansk initiativ vedtog EU et samlet Arabisk Initiativ parallelt med regeringens. Danmark var aktiv i forberedelsen af valget i de palæstinensiske områder og i Irak i januar Vi var også stærkt engagerede i det uventet fredelige præsidentvalg i Afghanistan. Danmark gjorde i 2004 en stor indsats for at hele splittelsen over Atlanten. USA og vi havde mulighed for at markere det gode indbyrdes forhold med et dobbeltbesøg inden for tre dage. Først jeg hos den amerikanske udenrigsminister Powell i Washington, og så han hos mig i København. Desuden aflagde Powell i august det første besøg af en amerikansk udenrigsminister i Grønland. Et tæt samarbejde mellem EU og USA efter genvalget af præsident Bush er forudsætningen for en verdensorden med international ret som hjørnestenen viste, at der er store forventninger til de resultater, som udenrigstjenesten kan levere. Disse forventninger søges nu omsat i resultatkontrakter mellem Udenrigsministeriets direktør og enhederne såvel hjemme som ude. Danmark skulle dermed være godt rustet til aktivt, effektivt og samvittighedsfuldt at deltage i det internationale samfund i Per Stig Møller Udenrigsminister

3 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g danmarks repræsentationer ambassader (69) Accra Helsingfors Addis Ababa Islamabad Algier Jakarta Ankara Kairo Athen Kampala Bagdad Kathmandu Bangkok Kuala Lumpur Beijing La Paz Beograd Lissabon Berlin London Bern Ljubljana Brasilia Lusaka Bratislava Luxembourg Bruxelles Madrid Budapest Managua Bukarest Maputo Cotonou Mexico DF Damaskus Moskva Dar Es Salaam Nairobi Dhaka New Delhi Dublin Nicosia Haag Oslo Hanoi Ottawa Ouagadougou Paris Prag Pretoria Reykjavik Riga Riyadh Rom Santiago Sarajevo Seoul Singapore Sofia Stockholm Tallinn Teheran Tel Aviv Tirana Tokyo Vilnius Warszawa Washington DC Wien multilaterale repræsentationer (7) Bruxelles EU-repræsentation NATO-repræsentation Genève FN-mission New York FN-mission Paris OECD-delegation Strasbourg Europarådsrepræsentation Wien OSCE-delegation repræsentationskontorer (2) Kabul Ramallah generalkonsulater (12) Flensborg Guangzhou Hamborg Hongkong Milano München New York Phuket São Paulo Sankt Petersborg Shanghai Zürich handelskontorer (23) Almaty Kobe Atlanta Kuwait Auckland Los Angeles Bangalore Lyon Barcelona Manchester Caracas Melbourne Chicago Montreal Chongqing Silicon Valley Dubai Sydney Gdansk Toronto Göteborg Vancouver Istanbul ambassadekontorer (2) Beirut Zagreb

4 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g udenrigsministeriets årsberetning 2004 side i ii iii-iv v vi vii viii omslag forside udenrigsministerens forord danmarks repræsentationer direktørens efterskrift udenrigsministeriet i tal den danske udenrigstjeneste bagside udenrigsministeriets mission At arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. side indhold 1 omslag + indhold + kolofon udenrigsministeriets mission/vision/værdier 2-3 tsunamien der rystede en hel verden 4 nødkontor i phuket ydede hjælp hurtigt 5 sårede og chokerede hjem med luftbro 6 danida-kontor lavet om til nødcenter 7 mødet med tsunamiens mange ofre på phuket 8-9 ny forfatningstraktat for genforenet europa markant dansk bidrag til lissabon-strategi 12 udvidet eu-perspektiv: aktiv bilateralisme 13 med nye trusler ude nyt samarbejde hjemme nyt og tæt samarbejde usa-grønland-danmark 16 udenrigsministeren i sydlige kaukasus 17 sikkerhedsråds-plads skal bruges aktivt 18 bred indsats over for hiv/aids-epidemien 19 én milliard mennesker mangler rent vand vækst, udvikling og bedre service 22 mere bistand for de samme penge 23 politisk sammenhæng på tværs og på trods 24 tre uger på udvikling i den tredje verden 25 novo nordisk ser lys fremtid i indonesien 26 jylland og fyn har kig på udlandsinvestorer 27 fyn europæisk centrum for kinesisk medicin 28 udenrigsministeriet skal levere kvalitet 29 mål- og resultatstyring indføres fra professionel ledelse hjemme og ude 31 hver medarbejders udvikling er vigtig 32 medarbejderne skal være tilfredse Udgiver: Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed / Ansvarshavende: Lars Thuesen Redaktør: Flemming Axmark / Grafisk design: Designgrafik / Tryk: Phønix-Trykkeriet ISBN (trykt udgave) / ISBN (elektronisk udgave) udenrigsministeriets vision Udenrigsministeriet arbejder for Danmark: 1: Vi skal sikre Danmark størst mulig indflydelse og bedst mulig placering i det internationale samarbejde. 2: Vi skal hurtigt og effektivt hjælpe danskere i nød i udlandet. 3: Vi skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner i internationale handelsog investeringsaktiviteter. 4: Vi skal styrke Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde og sikre, at dansk udviklingsbistand fortsat er blandt verdens allerbedste. 5: Vi skal yde højt værdsat rådgivning og samarbejde i internationale spørgsmål. 6: Vi skal ude og hjemme være en åben og aktiv formidler af danske udenrigspolitiske holdninger og værdier. 7: Vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed. 8: Vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. udenrigsministeriets værdier I Udenrigsministeriet arbejder vi som enkeltpersoner og organisation på grundlag af: Musikalitet. Handlekraft. Professionalisme. Arbejdsglæde. Åbenhed.

5 2 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Da flodbølgekatastrofen ramte Sydøstasien, befandt et stort antal danskere sig i Thailands turistområder. Ambassaden i Bangkok oprettede derfor allerede inden for det første døgn et nødkontor i Phuket by. tsunamien der rystede en hel verden Julefreden blev brat brudt, da et kraftigt jordskælv ud for Sumatra i Indonesien tidligt om morgenen anden juledag fik voldsomme flodbølger til at skylle ind over kysterne i Indonesien, Thailand, Indien, på Sri Lanka og andre steder. Ingen havde fra første færd fantasi til at forestille sig omfanget af ødelæggelserne. Dag for dag gik den grufulde sandhed imidlertid op for dem derude og for en hel verden. Antallet af omkomne og savnede steg dramatisk døgn for døgn. Og blandt de flere end omkomne, som var registreret sidst i januar, er der mange borgere fra de skandinaviske lande. overblik I Udenrigsministeriet forsøgte Borgerservice fra begyndelsen at danne sig et overblik over katastrofens omfang og den stigende informationsstrøm. Borgerservice har ansvar for at yde bistand til danskere i nød i udlandet. Enheden blev derfor hurtigt et naturligt kontaktpunkt for bekymrede pårørende, venner og bekendte til danskere i området. Mange danskere henvendte sig i de første døgn til Udenrigsministeriet. Enten telefonisk eller pr. . Også Udenrigsministeriets hjemmeside hvor nyheder om katastrofens omfang og Udenrigsministeriets indsats løbende blev opdateret, fik en central betydning. Alene 28. december 2004 var der cirka besøg på hjemmesiden. Det er omkring 10 gange så mange som på en almindelig hverdag. Overalt i katastrofeområdet som her på Bangkok-Phuket hospital hang desperate beskeder fra pårørende til de mange savnede. Foto: Thomas Bo Pedersen. nødkontor Da katastrofen indtraf, befandt et stort antal danskere sig i turistområderne på de vestvendte kyster i Thailand. Ambassaden i Bangkok oprettede derfor allerede inden for det første døgn et nødkontor i Phuket by som det første skandinaviske land. For på stedet at sikre det bedste samarbejde med de thailandske myndigheder og relevante alarmcentraler og rejseselskaber. I katastrofens første hektiske fase foregik arbejdet med registrering af omkomne og savnede danskere i Udenrigsministeriet. Døgnbemandingen blev fra begyndelsen styrket og yderligere udvidet i takt med, at omfanget af katastrofen stod mere klart. Et meget stort antal medarbejdere fra alle kontorer i Udenrigsministeriet var travlt beskæftiget i døgndrift med de mange opgaver såvel i Sydøstasien som i Danmark. akut hjælp Akut hjælp og hjemtransport til de overlevende danske turister i katastrofeområdet blev omdrejningspunktet for arbejdet i næste fase. På katastrofetidspunktet menes cirka danskere at have opholdt sig i de ramte områder. Heraf cirka alene i Thailand. For at lette hjemrejsen for de berørte turister indgik de skandinaviske lande 28. december en aftale med SAS om at etablere en luftbro fra Thailand til de skandinaviske hovedstæder. Omkring 200 danskere benyttede sig siden af denne mulighed.

6 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I første omgang handlede det om at yde akut hjælp til de mange tilskadekomne og på anden måde stærkt traumatiserede danskere. For at sikre en effektiv indsats blev der 29. december nedsat en task force under Udenrigsministeriets ledelse. Med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsberedskabet, Politiet og Rigspolitiet, Forsvarsministeriet, rejsebranchen, rejseforsikringsselskaberne og alarmcentralerne. kriseterapi Allerede ved sit første møde samme dag besluttede gruppen at hasteudsende 12 læger, sygeplejersker og reddere til Thailand. I alt blev 40 personer læger, sygeplejersker, krisepsykologer, præster, reddere med flere inddraget i det danske beredskab i Thailand og på Sri Lanka. Ligesom de var med i de indsatte særfly fra Thailand til Danmark. De udsendte psykologer og præster ydede kriseterapi til indlagte i katastrofeområdet og opsøgte steder, hvor danske turister færdedes. Og ved hjemkomsten til Danmark blev der ydet hjælp af blandt andet læger og psykologer for de nødstedte i Kastrup og Billund lufthavne under ledelse af Rigshospitalet. Udenrigsministeriets bemanding i Bangkok og Phuket blev styrket løbende. På Sri Lanka etableredes et samarbejde mellem Danidas udsendte medarbejder og det honorære generalkonsulat i Colombo. Ud over ambassadernes og generalkonsulaternes normale bemanding blev der udsendt 18 medarbejdere fra Udenrigsministeriet og tre fra danske ambassader i regionen. Derudover ydedes der hjælp af frivillige fastboende danskere. Ambassaden i New Delhi håndterede indsatsen i Indien og på Maldiverne, mens ambassaden i Djakarta tog sig af indsatsen i Indonesien. identifikation Arbejdet efter katastrofen forventes at strække sig langt ind i Det vil især omfatte identifikation og hjemtransport af omkomne danskere. Ligesom uskadt bagage fra danske turister skal samles ind. Der er ydermere behov for løbende at kunne yde hjælp til pårørende eller andre danskere, som ventes at rejse til området. For eksempel i forbindelse med en planlagt mindehøjtidelighed senere i Udenrigsministeriet har derfor besluttet at opretholde bemandingen i Phuket. Og i begyndelsen af 2005 oprettedes et midlertidigt generalkonsulat med udsendt personale på øen. Generalkonsulatet i Phuket vil fortsætte det tætte samarbejde lokalt med det udsendte personale fra Rigspolitiet. Dette overtog 30. december 2004 arbejdet med at efterforske oplysningerne om omkomne og efterlyste danskere. I skrivende stund savnes fortsat 34 danskere fra feriesteder i Thailand. 13 omkomne danskere er identificeret og frigivet af de lokale myndigheder i Thailand og på Sri Lanka. Identifikationsprocessen varetages af et internationalt hold af retsmedicinere og politiefterforskere. De betjener sig af fingeraftryk og dna- og tandsætsanalyser. Der er udsendt danske eksperter til at deltage i arbejdet både i Thailand og på Sri Lanka. erfaringerne Naturkatastrofen rystede en hel verden, fordi den slog til med en kraft, som ingen stod parat til at hamle op med. Regeringen besluttede derfor at iværksætte en evaluering af den danske håndtering af indsatsen, så snart de første hektiske faser var overstået. Evalueringen vil omfatte såvel indsatsen over for danske borgere som den humanitære indsats over for de berørte lande i regionen. Både hvad angår danske aktører og det internationale samarbejde. Evalueringen vil blive gennemført som en åben proces med bidrag fra de berørte parter. Og internationalt har Danmark slået til lyd for at få indsamlet erfaringerne, så en hel verden kan stå bedre rustet til kommende kriser. Derfor er det glædeligt, at EU s udenrigsministre 7. januar 2005 besluttede at undersøge mulighederne for, hvordan udnyttelsen af de fælles ressourcer og samarbejdsmuligheder kan styrkes. Ambassadør Ulrik Helweg-Larsen efter et besøg hos de danske retsmedicinere. Foto: Thomas Bo Pedersen. Endnu et offer for tsunamien køres bort, efter at der er taget dna-prøver. Foto: Thomas Bo Pedersen. På 12.-dagen ses udmattelsen ved et af de midlertidige lighuse. Foto: Thomas Bo Pedersen.

7 4 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Selv om oplysningerne om tsunami-katastrofens omfang først var sparsomme, blev Bangkok-ambassadens medarbejdere øjeblikkeligt hasteindkaldt. Ambassadøren og konsulen fløj straks til ferieøen Phuket. nødkontor i phuket ydede hjælp hurtigt Voldsomme flodbølger udløst af et kraftigt jordskælv i havet ud for Sumatra har ramt de meget populære ferieområder på og omkring øen Phuket! Det var den alarmerende nyhed, der nåede Danmarks ambassade i Bangkok tidligt anden juledag. De thailandske nyhedsmediers oplysninger om katastrofens omfang var i de første timer sparsomme. Ambassadens medarbejdere blev imidlertid øjeblikkeligt hasteindkaldt. Og ambassadøren og konsulen var med på nogle af de første fly fra Bangkok til Phuket. På kort tid lykkedes det at reservere et lokale på Pearl Hotel i Phuket by, hvor der kunne oprettes et nødkontor, som skulle hjælpe de danske turister i området. nødkontoret Samme aften blev de tilrejsende udenlandske ambassademedarbejdere briefet om situationen i Phuket af den thailandske indenrigsminister. De fik blandt andet at vide, at der var lavet et nødcenter for berørte turister i nærheden af provinsadministrationens bygninger. Efter briefingen besøgte ambassaden de danskere, som på det tidspunkt var på nødcentret. Ambassaden ønskede at være effektiv så hurtigt som muligt. Det reserverede lokale til det danske nødkontor på Pearl Hotel viste sig til trods for de meget begrænsede faciliteter at være praktisk og centralt beliggende. Et meget stort antal nødlidende turister, herunder danske, var midlertidigt indlogeret på samme hotel. Nødkontoret kunne derfor begynde betjeningen af de første landsmænd meget hurtigt. Phuket-nødkontoret var indrettet i en nedlagt barbersalon på Pearl Hotel i Phuket by. Foto: Thomas Bo Pedersen. døgndrift Antallet af nødlidende danskere, der henvendte sig, steg støt det første døgn. Det samme gjorde antallet af opkald fra danske turister, bekymrede pårørende og danske journalister, der ønskede oplysninger om udviklingen. Personalet holdt kontakt med Udenrigsministeriet og ambassaden i Bangkok, hvor kolleger og mange frivillige ligeledes arbejdede i døgndrift for at yde assistance til forslåede og chokerede danske turister i transit. Hvortil kom, at sårede løbende blev overført fra katastrofeområderne til hospitaler i Bangkok. overblik Allerede dagen efter blev bemandingen forstærket. Sammen med en repræsentant for et af de danske rejsebureauer forsøgte nødkontoret at få kontakt med så mange danskere som muligt i et af de hårdest ramte områder Khao Lak. Hospitaler, templer og sønderrevne hotelkomplekser blev opsøgt. Det lykkedes at få kontakt med flere danskere, herunder hårdt sårede, der tillige havde mistet forbindelsen med ægtefæller og børn. I løbet af dagen ankom de første sundhedsfaglige hold udsendt af danske og skandinaviske alarmcentraler. De skulle opsøge og hjælpe hårdt sårede og traumatiserede turister indlagt på hospitalerne i katastrofeområderne. Der blev under nødkontorets ledelse hver morgen afholdt møder for at skabe overblik over de hospitalsindlagte og deres behov. luftbro Nødkontoret søgte også at få etableret et samarbejde med de danske og skandinaviske rejsebureauer i området for at skabe et overblik over antallet af danske turister. Ligesom evakueringen af danskere, der ønskede at gøre brug af den skandinaviske luftbro, skulle forberedes. I de følgende døgn ankom stadig flere krise- og nødhjælpshold fra Danmark. Nødkontorets rolle for de mange eksperthold blev helt central. Kontoret assisterede løbende personalet i Phukets lufthavn og sørgede for, at ambassadens hjemmeside blev opdateret med de vigtigste informationer.

8 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Task-force udsendte 40-mands beredskab til Thailand og Sri Lanka. Opgaven var blandt andet at hjælpe med at behandle og klargøre danske patienter. Task-forcen arbejdede nærmest i døgndrift frem til 2. januar. sårede og chokerede hjem med luftbro Ingen gjorde sig nogen forestilling om katastrofens omfang, da voldsomme flodbølger skyllede ind over Sydøstasiens kyster anden juledag. Men gradvist afslørede verdens nyhedsmedier en katastrofe af enormt omfang med uhyrlige menneskelige tab. Flodbølgen ramte også mange danskere, der opholdt sig i de overskyllede områder. Ikke mindst i Thailand. task-force Det stod klart, at der var behov for en helt ekstraordinær indsats for at sikre hjemrejsen for de sårede og psykisk nødlidende danskere i katastrofeområderne. Derfor tog Udenrigsministeriet 29. december initiativ til at etablere en taskforce med repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, De Akutte Medicinske Koordinationscentre på Rigshospitalet og i Glostrup, Forsvaret, Politiet, lufthavnene, forsikringsselskaberne, alarmcentralerne og rejsebranchen. Task-forcen arbejdede nærmest i døgndrift frem til 2. januar for at sikre et velfungerende beredskab ude og hjemme. beredskab I løbet af de næste dage besluttede task-forcen at udsende et beredskab af omkring 40 læger, sygeplejersker, krisepsykologer og reddere til Thailand og Sri Lanka. Deres opgave var at hjælpe med at behandle og klargøre danske patienter, så de kunne sendes hjem under ledsagelse med fly via den luftbro, som de skandinaviske udenrigsministerier havde oprettet. Derudover skulle de udsendte medarbejdere yde psykologisk krisehjælp til hospitalsindlagte danskere i Thailand og til pårørende og andre danskere i katastrofeområderne. Task-forcen besluttede tillige at danne en sundhedsfaglig gruppe til at modtage de hjemvendte danskere i lufthavnene. Og der blev etableret et krisepsykologisk beredskab i amterne. Ligesom det blev besluttet at sende et af Forsvarets Hercules-fly til Bangkok for at varetage hjemtransporten af danske og skandinaviske omkomne. Hvortil kom assistance med transport af turister og leverance af nødhjælp. pressemøder Task-forcen holdt løbende pressemøder og møder med en større gruppe af repræsentanter for rejsebranchen, forsikringsselskaberne og alarmcentralerne for at informere om status for beredskabsarbejdet. Indtil medio januar arbejdede taskforcen løbende med styring og tilpasning af beredskabet ude og hjemme i takt med, at antallet af hjemvendende danskere gradvist begyndte at gå ned. På et erfaringsopsamlingsmøde i taskforcen blev der fra alle sider udtrykt tilfredshed med hjælpearbejdet og givet anbefalinger til forbedringer i fremtidige situationer. Disse anbefalinger vil indgå i den evaluering, som Udenrigsministeriet skal forestå om, hvordan det danske hjælpearbejde fungerede under flodbølgekatastrofen, og hvilke forbedringer der vil være behov for i tilfælde af fremtidige internationale katastrofesituationer. De skandinaviske udenrigsministerier oprettede en luftbro, så deres kvæstede og traumatiserede borgere kunne sendes hjem under ledsagelse af et professionelt beredskab. Foto: EPA / Scanpix. De institutioner, som task-forcens medlemmer repræsenterede, deltager som følgegruppe i evalueringsarbejdet. Det forventes, at resultaterne vil foreligge senest inden sommerferien 2005.

9 6 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Toni Michelsen er udstationeret af Danida på Sri Lanka for at koordinere den danske bistand til det borgerkrigshærgede land. Jobbet fik ny dybde, da tsunamien ramte. Fra udviklingsbistand til katastrofehåndtering. danida-kontor lavet om til nødcenter Anden juledag var Toni Michelsen på juleferie inde i landet på Sri Lanka. Hun er udstationeret på Sri Lanka for til daglig at koordinere den danske bistand til det borgerkrigshærgede land. Nu besøgte hun huletempler sammen med skandinaviske gæster og en kollega fra Danmarks ambassade i Nepal. Hun var langt væk og aldeles uvidende om de flodbølgerædsler, der udspillede sig langs Sri Lankas kyster. Men da selskabet kom ned fra templerne, fortalte chaufføren, at hans kone havde ringet og sagt noget om en bølge. Senere på dagen modtog Toni Michelsen en sms om den flodbølge, der havde ramt landene i Sydøstasien. Tsunamiens hærgen på Sri Lanka. Foto: Poul Kjar. hjælpe og finde De næste to uger forekommer Toni Michelsen at have været én lang arbejdsdag. Ofte til langt over midnat. Det stod straks klart, at der var brug for at sætte alle kræfter ind på at hjælpe og finde eftersøgte danskere. Derfor blev vores Danida-bistandskontor lavet om til at yde en anden form for bistand. Og generalkonsulatet var ansvarligt for at udstede nødpas og udbetale rede penge. Normalt er det konsulære arbejde slet ikke mit område. Men i sådan en situation bliver der vendt op og ned på alting. Min kollega fra ambassaden i Nepal, Else Møller Nielsen, var her heldigvis. Så var vi to. Der var flere hundrede danskere på Sri Lanka, da flodbølgen ramte. Og ifølge Toni Michelsen havde hun ikke klaret opgaven uden hjælp fra frivillige fastboende danskere, der gav husly til nødstedte og opsøgte hoteller og hospitaler i forsøget på at finde savnede landsmænd. Mange havde været ude for traumatiske oplevelser. Vi lyttede, hjalp med praktiske gøremål og brugte vores sunde fornuft i den uvante situation. Vi efterlyste danskere i medierne og gennem andre danskere. op i fart 1. januar fik Toni Michelsen assistance fra to af Forsvarets krisepsykologer, en kollega fra Udenrigsministeriet og en medarbejder fra Rigspolitiet, der overtog arbejdet med at søge efter savnede danskere. Toni Michelsen kunne nu koncentrere sig om at koordinere den danske nødhjælpsindsats, der for alvor kom op i fart i de første dage af januar, hvor flyene fra Danmark med nødhjælp landede på Sri Lanka. Igen fik hun støtte fra de fastboende danskere og danske virksomheder samt udsendte fra Udenrigsministeriet. Og ikke mindst den danske ambassadør i Indien, som kom til Sri Lanka for at deltage i nødhjælpsarbejdet. Alle arbejdede i døgndrift, og derfor gør kritikken ondt. Tsunamien indtraf i julen, hvor mange medarbejdere havde ferie, og ingen kan forberede sig på en katastrofe af et sådant omfang, siger hun. taknemmelig Toni Michelsen er imponeret over den hjælp, hun har fået fra alle sider. Og hun er overvældet og taknemmelig for srilankanernes hjælp til de udenlandske turister. Mange af dem, der var sat til at hjælpe, havde jo selv mistet familiemedlemmer og ejendele. Alligevel blev der organiseret flytning af turister og midlertidige opsamlingssteder med mad og vand. To danskere mistede livet på Sri Lanka. Ingen er længere meldt savnet. Toni Michelsen kan begynde at vende tilbage til noget, der ligner en almindelig hverdag med udviklingsbistand. Behovet har aldrig været større.

10 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I dagene efter flodbølgekatastrofen sendte Udenrigsministeriet Thomas Bo Pedersen fra ambassaden i Vietnam og Steen Hommel fra ambassaden i Malaysia til den flodbølgeramte ferieø Phuket i Thailand. mødet med tsunamiens mange ofre på phuket Vi sad hele familien omkring middagsbordet hjemme i Hanoi, da mobilen ringede. Det var min ambassadør, der afleverede en besked fra Udenrigsministeriet i København. Jeg skulle tage til Phuket. Og jeg skulle nok regne med, at det kom til at tage nogle dage, fortæller Thomas Bo Pedersen. Han har siden 2002 været ambassaderåd på ambassaden i Hanoi i Vietnam. evakueringsteam 16 timer senere befandt Thomas Bo Pedersen sig i Phuket lufthavn som den ene halvdel af et evakueringsteam. Den anden halvdel var ambassadesekretær Steen Hommel fra ambassaden i Kuala Lumpur i Malaysia. Dér har han gjort tjeneste siden I de næste døgn blev der god brug for Thomas Bo Pedersens og Steen Hommels handlekraft. Thomas Bo Pedersen har en baggrund som journalist, mens Steen Hommel er officersuddannet med logistik som et af sine fag. Det var lykkedes nødkontoret inde i Phuket by at få spredt budskabet om, at seks SAS-særfly var på vej til Thailand for at flyve de mange skandinaver, som var blevet ramt af tsunamien, hjem. Thomas Bo Pedersens og Steen Hommels første opgave bestod i at få samlet danskerne ude i lufthavnen og give dem nye legitimationspapirer til erstatning for deres forsvundne pas og billetter. Og hjælpe dem om bord på flyene. Med en tuschpen og nogle A4-ark blev der lavet nødtørftige skilte, der kunne lede danskerne hen til Danmarks-desken. Den bestod af to plasticstole og et bord, som blev delt med svenskerne. Men de praktiske og logistiske indslag var kun en del af opgaven. tragedierne I løbet af dagen begyndte de nødstedte at ankomme i små grupper fra katastrofeområdet. Mange var stadig i chok mere end tre døgn efter, at flodbølgen havde ramt Thailand. Opgaven kom ikke bare til at dreje sig om at udstede nødpas og hjælpe folk af sted. Nogle havde brug for at blive fulgt hele vejen igennem immigration og ud til gaten. Andre havde brug for helt andre ting. Først og fremmest at fortælle om de forfærdelige oplevelser og få trøst. Det var gruopvækkende beretninger. Og der var mange af dem. Vi gjorde, hvad vi kunne for at trøste, når der var brug for det. En af de nødstedte var en svensk mand. Ved første øjekast så han ud til at kunne klare sig selv. Så gik det op for mig, at han klamrede sig som et lille barn til en af de frivillige svenske præster. Han havde mistet sin kone og tre børn, fortæller Thomas Bo Pedersen om de dybt tragiske dage på Phuket. Ulrik Holt Sørensen (til venstre) og Steen Hommel tager bestik af situationen. Foto: Thomas Bo Pedersen. Hvad nu? Thomas Bo Pedersen flankeret af Peter Truelsen og Claus Petersen. vi gjorde en forskel De udsendte medarbejdere blev også involveret i retsmedicinernes og politiets arbejde med at få de mange ofre identificeret. Det var en hård prøvelse at se døden i så uhyggeligt stort omfang. Alle kender billederne af tusindvis af lig, som lå i mange dage under åben himmel. For os, der var på stedet, var det en gruopvækkende oplevelse, som det er svært at sætte ord på, siger Thomas Bo Pedersen. Arbejdet var en belastning for alle implicerede, og dagene på Phuket har nok sat sig varige spor i vores bevidsthed. Men midt i alt det sørgelige er det vigtigt at holde fast i, at vi gjorde en forskel. Jeg er sikker på, at vi gjorde nytte. Hvad enten vi var i Thailand, i Indonesien, på Sri Lanka eller i Indien.

11 8 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Irsk EU-formandskab løste forhandlingerne om en forfatningstraktat for det genforenede Europa. Bredt flertal i Folketinget anbefaler ja til traktaten efter politisk aftale om Danmark i det udvidede Europa. ny forfatningstraktat for genforenet europa 2004 blev et begivenhedsrigt år for udviklingen i det europæiske samarbejde. EU gjorde afgørende fremskridt på en række områder. Det gælder virkeliggørelsen af EU s udvidelse med optagelsen af 10 nye medlemslande 1. maj Og det gælder EU s forfatningstraktat, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om på et topmøde 18. juni 2004, og som siden blev undertegnet 29. oktober 2004 i Rom. Uden for EU s grænser er verden i hastig forandring. Udfordringerne er religiøs fanatisme, etnisk nationalisme, racisme og terrorisme næret af fortsatte regionale konflikter, fattigdom og underudvikling. Europa må tage sin del af ansvaret for at sætte rammer for globaliseringen og forankre den i solidaritet og bæredygtig udvikling. Internt i EU må effektive, gennemsigtige og demokratiske beslutningsprocesser sikres med henblik på at skabe reelle fremskridt for EU s borgere på alle EU s samarbejdsområder, samtidig med at nationale og regionale forskelle respekteres. Forfatningstraktaten sætter EU i stand til at møde disse udfordringer. regeringskonference EU s medlemslande begyndte forhandlingerne om EU s forfatningstraktat i oktober De 10 nye medlemslande, der havde afsluttet tiltrædelsesforhandlinger med EU, deltog på lige fod med de øvrige 15 EU-lande. Udgangspunktet var det udkast til forfatningstraktat, som Konventet havde udarbejdet. Et kompromis, der havde fået en meget bred støtte fra medlemmerne af Konventet. Set med danske øjne var Konventets udkast et godt udgangspunkt for forhandling. En række danske mærkesager var tilgodeset. Blandt andet ønsket om åbenhed i lovgivningsprocessen, en større rolle til de nationale parlamenter og en tydeliggørelse af kompetenceafgrænsningen mellem EU og medlemslandene. En række spørgsmål ikke mindst på det institutionelle område var dog ikke løst, og forude ventede intense forhandlinger. væsentlige emner på regeringskonferencen Afstemningsprocedurer i Ministerrådet. Kommissionens størrelse og sammensætning. Anvendelsesområdet for kvalificeret flertal. Traktatændringsprocedurer. forfatningstraktat På trods af væsentlige fremskridt under italiensk formandskab lykkedes det ikke at nå til enighed i december 2003, hvor forhandlingerne brød sammen. Uenigheden mellem medlemslandene var for stor. Efter en række møder mellem det irske EU-formandskab og de enkelte medlemslande blev forhandlingerne genoptaget i marts Udgangspunktet var fortsat Konventets udkast fra juni Efter intense forhandlinger i foråret blev de 25 EU-lande enige om den endelige forfatningstraktat på Det Europæiske Råds møde juni Fra dansk side deltog regeringen aktivt i forhandlingerne på grundlag af tætte konsultationer med Folketingets partier. Et forhandlingsoplæg blev godkendt af Folketinget i oktober Folketinget er holdt løbende orienteret om forhandlingerne i regeringskonferencen. forbehold intakte En af de centrale prioriteter for regeringen i forhandlingerne var, at de danske forbehold fortsat kunne bestå efter forfatningstraktaten. Dette mål er opnået i den endelige tekst om forbeholdene. Den indeholder en konsekvenstilpasning af de gældende regler, så det bliver muligt for Danmark at tilslutte sig traktaten med forbeholdene intakte. Danmark opnåede desuden mulighed for at omdanne det retlige forbehold. En sådan ændring, der kun kan ske gennem en senere folkeafstemning, vil indebære, at det bliver muligt for Danmark at træffe beslutning om deltagelse i samarbejdet om retlige og indre anliggender fra sag til sag. dansk nødbremse Blandt de spørgsmål, som først fandt deres endelige løsning i slutfasen af forhandlingerne i foråret 2004, var spørgsmålet om indførelse af flertalsafgørelser på området for sociale sikringsordninger. Her indeholdt kompromisteksten en såkaldt nødbremse, der sikrer, at EUregler på området ikke kan vedtages uden dansk støtte, hvis de berører grundlæggende aspekter eller finansieringen af vort sociale system. Forfatningstraktaten blev efterfølgende undertegnet ved en ceremoni i Rom 29. oktober Traktaten træder først i kraft, når alle lande har ratificeret den.

12 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g På Danmarks vegne undertegnede statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller EU-forfatningstraktaten 29. oktober 2004 i Rom. Foto: Scanpix. I Danmark vil det ske efter en folkeafstemning. Der er endnu ikke taget stilling til tidspunktet for en dansk folkeafstemning. politisk aftale Efter at der var opnået enighed om forfatningstraktaten på topmødet i juni 2004, indkaldte statsministeren Folketingets partier til en møderække med henblik på at skabe grundlag for en bred dansk tilslutning til forfatningstraktaten. Regeringen Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik efter forhandlinger med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre 2. november 2004 en aftale om Danmark i det udvidede EU. I aftalen peger partierne på en række områder, hvor Danmark bør spille en aktiv og konstruktiv rolle i EU. På visse, sensitive områder får aftalepartierne samtidig en særlig medinddragelse og indflydelse på fremtidig dansk stillingtagen. Efterfølgende blev aftalen bekræftet ved en urafstemning i Socialistisk Folkeparti, hvor to tredjedele af partiets medlemmer anbefalede et ja til forfatningstraktaten. faktuel redegørelse For at give et solidt grundlag for information og debat op til en dansk folkeafstemning har Udenrigsministeriet udarbejdet en redegørelse til Folketinget om forfatningstraktaten. Redegørelsen, der blev sendt til Folketinget 22. november 2004, præsenterer en faktuel gennemgang af forfatningstraktaten med hovedvægt på nydannelserne. Og den beskriver blandt andet EU s overordnede mål og værdier, charteret om grundlæggende rettigheder, de nationale parlamenters rolle, EU s optræden udadtil, samarbejdet om retlige og indre anliggender samt EU s øvrige politikområder. Derudover beskrives de institutionelle og proceduremæssige ændringer i forfatningstraktaten. Og endelig behandles de danske forbehold. grundlovsredegørelse Samtidig med Udenrigsministeriets redegørelse sendte også Justitsministeriet en redegørelse til Folketinget. Den fremlægger en analyse af forfatningstraktatens forhold til den danske grundlov. I løbet af året har statsministeren og udenrigsministeren desuden deltaget i forespørgselsdebatter i Folketinget og besvaret en række skriftlige og mundtlige spørgsmål fra folketingsmedlemmer og folketingsudvalg om indholdet i den nye traktat. europa-konferencer Som led i regeringens bidrag til den europapolitiske debat herunder om forfatningstraktaten indledte Udenrigsministeriet i 2004 en række europapolitiske konferencer. Hensigten med konferencerne er at bringe den europapolitiske debat om EU s udvikling og fremtid til Danmark ved at invitere centralt placerede beslutningstagere og iagttagere til at deltage sammen med et dansk publikum. I løbet af 2004 optrådte udenrigsministeren således som hovedtaler sammen med henholdsvis sin britiske, finske og lettiske kollega. Temaerne omfattede EU s globale udfordringer, spørgsmålet om, hvordan man får et nyt og større EU til at fungere effektivt, og de europæiske værdiers rolle i det praktiske EU-samarbejde. Konferencerne var alle velbesøgte. Og der planlægges nye europapolitiske konferencer i løbet af 2005.

13 10 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g EU s Lissabon-strategi får nu et hovedeftersyn. Den såkaldte midtvejsevaluering. Forberedelserne er i fuldt sving, og ændringer vil blive besluttet på stats- og regeringschefernes forårstopmøde i marts markant dansk bidrag til lissabon-strategi Danmark engagerede sig i 2004 aktivt i debatten om reformen af EU s ambitiøse Lissabonstrategi. Udenrigsministeriet førte an med ny metode til at inddrage interesseorganisationer og andre eksterne interessenter. Det lykkedes at skabe et markant dansk bidrag til reformen. Især med en idé om etablering af et indre marked for viden med øget konkurrence og mobilitet for forskere og studerende. Det danske bidrag er blevet positivt modtaget i de øvrige EU-lande og afspejles i en uafhængig ekspertgruppes rapport (Wim Kok-gruppen). Reformen af Lissabon-strategien finder sted i foråret Danmark står godt rustet til også i 2005 at spille en aktiv rolle. hvad er strategien? EU s stats- og regeringschefer vedtog i 2000 under portugisisk formandskab Lissabon-strategien. Dens overordnede målsætning er at gøre EU til en af verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og videnbaserede økonomier med respekt for et bæredygtigt miljø og en socialt ansvarlig politik. Strategien indeholder en lang række konkrete mål, som EU-landene skal opfylde inden for givne tidsfrister. Kommissionen følger løbende gennemførelsen ved at sammenligne landenes målopfyldelse. Siden 2000 er meget sket. Det indre marked er blevet udbygget yderligere. Store og vigtige områder som transport, energi og telekommunikation er blevet liberaliseret. Men der er langtfra sket nok. Afstanden til USA i velstand, vækst og videnproduktion er ikke blevet reduceret, og konkurrencen øges fra fremstormende økonomier som Kina, Brasilien, Rusland og Indien (BRIC-landene). midtvejsevaluering Derfor er man i EU blevet enig om at gennemføre en omfattende revision af strategien. Den såkaldte midtvejsevaluering. Forberedelserne er i fuldt sving, og ændringer vil blive besluttet på stats- og regeringschefernes forårstopmøde i marts Den nye kommissionsformand José Manuel Durão Barroso har sat reformen øverst på Kommissionens dagsorden. Det har konkret betydet, at han har sat sig selv i spidsen for en uformel kommissærgruppe, der skal lede Kommissionens arbejde med strategien. Kommissionen vil i begyndelsen af 2005 offentliggøre en såkaldt synteserapport med Kommissionens egne forslag til en reform af strategien. Synteserapporten vil blandt andet søge inspiration i den omtalte rapport fra ekspertgruppen på højt niveau under ledelse af den tidligere hollandske statsminister Wim Kok. Sammen med en række uafhængige højtstående europæiske erhvervsledere og organisationsfolk offentliggjorde gruppen sin rapport i november I rapportens anbefalinger opfordres til øget fokus på vækst og beskæftigelse samt en bedre styring af strategien. Ligesom der spilles ud med fremadrettede politikanbefalinger om vidensamfundet, det indre marked, iværksættere, arbejdsmarkedet og en miljømæssigt bæredygtig fremtid. åben kreativ proces Danmark kan og skal bidrage til en bedre og mere effektiv Lissabon-strategi. Herhjemme koordinerer Udenrigsministeriet arbejdet. Ministeriet har siden foråret 2004 stået i spidsen for en omfattende, åben og kreativ proces med det formål at nytænke strategien i et dansk, europæisk og globalt perspektiv. Som noget nyt og som et alternativ til den traditionelle beslutningsprocedure blev andre ministerier og organisationer inviteret til at tænke sammen i en åben proces uden noget på forhånd klart defineret endemål. På tværs af traditionelle skel som offentlig-privat og arbejdsgiverarbejdstager blev der samarbejdet om at identificere nye gode idéer til at forbedre strategien. Konkret blev ministerier og interesseorganisationer opfordret til at præsentere deres tanker og forslag. Disse blev diskuteret på en række møder i løbet af sommeren. Alle bidrog aktivt, engageret og konstruktivt i drøftelserne. Der sluttedes af med et seminar i Udenrigsministeriet med deltagelse af internationale eksperter. Her kom de danske tanker og forslag, der havde vist sig bæredygtige i den interne danske proces, til diskussion og blev testet i international sammenhæng. fem danske idéer Danmark kunne medio september 2004 offentliggøre de foreløbige danske idéer til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Og fem idéer blev sendt til Wim Kok-gruppen til inspiration. De er:

14 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Med den opgave at komme med forslag til reformer af EU s Lissabon-strategi blev den tidligere hollandske statsminister Wim Kok udpeget til formand for en international arbejdsgruppe på højt niveau. Wim Kok-gruppens rapport udkom i begyndelsen af november Foto: European Community, : Mere fokus på videnbaseret vækst og flere jobs. 2: En forenklet og mere effektiv styring af strategien. 3: Bedre gennemførelse og opdatering af det indre marked for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. 4: Etablering af et indre marked for viden. 5: Bedre udnyttelse af positive synergier mellem vækst, beskæftigelse og bæredygtighed. De danske ambassader og EU-repræsentationen i Bruxelles har aktivt gennem møder, samtaler og konferencer søgt at fremme de danske idéer i EU-landene og Kommissionen. Generelt er de danske idéer blevet positivt modtaget. Også Wim Kok-gruppens rapport afspejler de danske idéer. Forslaget om at etablere "et indre marked for viden" er en af de tanker, der er faldet i god jord. Baggrunden er, at Europa ikke på sigt kan konkurrere på billig arbejdskraft. Allerede i dag har en række europæiske virksomheder placeret deres produktion uden for Europa, hvor arbejdskraften er billigere. I stedet skal Europa konkurrere på viden. Ved et seminar i København 31. august 2004 arrangeret af Udenrigsministeriet diskuterede internationale eksperter danske idéer og forslag til reformer af EU s Lissabon-strategi. Foto: Malthe Clausen. Et indre marked for viden skal øge konkurrencen og mobiliteten blandt forskere, undervisere og studerende. Det skal øge konkurrencen mellem undervisningsog forskningsinstitutioner. Sikre øgede investeringer og større kapital til forskning og udvikling. Og endelig drage omsorg for, at forskningsresultater overføres til anvendelige teknologier og nye højteknologiske produkter. Det er først med dette sidste led, at konkurrenceevnen, den fortsatte økonomiske vækst og jobskabelsen øges. godt udgangspunkt Med den brede og aktive inddragelse af ministerier og interesseorganisationer har Danmark skabt sig et godt udgangspunkt for at påvirke reformen af Lissabon-strategien i en positiv retning. Danmark vil også i 2005 arbejde energisk for, at Lissabon-strategiens målsætninger om konkurrencedygtighed, økonomisk vækst, flere jobs samt miljømæssig og social bæredygtighed gennemføres.

15 12 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g I EU med 25 lande er der behov for at pleje bilaterale kontakter til andre lande på alle niveauer for at få danske interesser igennem. Udenrigs- og indenrigspolitik samt interne EU-emner præger møderne. udvidet eu-perspektiv: aktiv bilateralisme 1. maj 2004 blev EU udvidet fra 15 til 25 lande. Med de mange nye medlemslande omkring bordet ved EU-møderne er der blevet mindre tid til forhandlinger og debat. Behovet er dermed steget markant for at have tæt bilateral kontakt på alle niveauer til de andre EU-lande og EU s institutioner. Den tætte kontakt skal til for at varetage danske interesser ved at bygge strategiske alliancer med andre EU-lande og skiftende fra-sag-til-sag-koalitioner, hvor emnet afgør samarbejdspartnerne. Hvor EU-samarbejdet hidtil har været multilateralt og Bruxelles-baseret tegner den første fase af EU-25 til også at blive bilateral og hovedstadsbaseret. Det stiller ændrede og øgede krav til Udenrigsministeriet såvel ude som hjemme om en bred, målrettet indsats for danske synspunkter. krydsfelt EU og NATO har i mange år udgjort rammerne for samarbejdet om økonomiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den aktive bilateralisme i det nye EU er indholdsmæssigt afgørende anderledes. Den er præget af såvel udenrigs- som indenrigspolitiske emner, hvortil selvsagt kommer interne EU-spørgsmål. Endvidere sammenblandes disse spørgsmål i højere grad. Det giver derfor mere indflydelse og større indsigt at have direkte kontakt med kollegerne uden for mødelokalerne. Blandt 2004-emner i krydsfeltet mellem udenrigs-, indenrigs- og EU-politik er indledningen af EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Udenrigsminister Per Stig Møller taler ved konferencen The Global Challenges to the EU i Eigtveds Pakhus i København 23. marts Ved hans side den britiske udenrigsminister Jack Straw. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix. Højt på dagsordenen stod også emner af mere indenrigspolitisk karakter, herunder økonomisk vækst og jobskabelse og dannelsen af et indre marked for viden ( Lissabon-strategien ). Interne EU-forhold prægede også møderne, for eksempel forfatningstraktaten og EU s budget. Andre emner var af klassisk udenrigspolitisk karakter, blandt andet forholdet til USA, Irak, Mellemøsten og Afghanistan. mærkesager Den forhøjede mødeaktivitet har involveret både ministrene og Udenrigsministeriets øverste embedsmænd, der alle har arbejdet aktivt for at markere og fremme danske mærkesager og synspunkter. Udenrigsministeriets direktør, chefen for Nordgruppen og andre topembedsmænd har i 2004 øget antallet af kontakter til deres kolleger i EU-landene markant. Også de danske ambassader i de andre EU-medlemslande har mærket det forøgede aktivitetsniveau, der nu tillige er afspejlet i de nye resultatkontrakter for Her bliver ambassaderne typisk bedt om at bidrage til: Øget strategisk samarbejde med opholdslandet. Identifikation af alliancemuligheder. Synlige danske aftryk i blandt andet EU s budget, Lissabon-strategien og i forhold til den fortsatte udvidelse af EU. samspil Samtidig er der i 2004 blevet gjort en stor indsats for at styrke og målrette forberedelsen og afholdelsen af de bilaterale møder, både for ministre, folketingsudvalg, embedsmænd med videre. Som en global online-organisation kan Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med ambassaderne effektivt varetage danske interesser. Ny teknologi gør det muligt at forstærke samspillet mellem ude- og hjemmetjenesten og øge de konkrete resultater. Samlet har det udvidede EU medført en genopblussen af det bilaterale diplomati i et nyt og moderne format. EU-25- samarbejdet er således på én gang en fortsættelse af diplomati og en gennemførelse af politik med nye midler. De nye (sam)arbejdsformer betyder, at prioriteringen og koordinationen af indsatsen er nøglen til interessevaretagelsen. Samtidig med at der åbner sig nye muligheder for små lande som Danmark for at få indflydelse.

16 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g At hindre masseødelæggelsesvåben i at komme i hænderne på terrorister er en udfordring, der stiller nye krav, som ofte går på tværs af sikkerhedspolitik og erhvervspolitik samt af nationale og internationale opgaver. med nye trusler ude nyt samarbejde hjemme Spredning af masseødelæggelsesvåben til upålidelige regimer har ført til global bekymring. Efter angrebene 11. september 2001 er fokus tillige rettet mod terroristers adgang til disse våben. Nye internationale tiltag udfordrer traditionelle opfattelser af søfart og havret, sikkerhedspolitik og erhvervspolitik, nationalt og internationalt ansvar og forholdet mellem offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Det stiller også nye krav til udenrigstjenesten. Spanske specialstyrker border skib under PSI-øvelse. Foto: Queen Int./ Polfoto. ny dynamik i fn 2004 så ny dynamik. I april pålagde FN s Sikkerhedsråd med resolution 1540 alle FN s medlemslande at hindre ikke-statslige aktørers, herunder terroristers, adgang til masseødelæggelsesvåben. Landene skulle rapportere om gennemførelsen af resolutionen til FN. For Danmark og EU var det en kærkommen styrkelse af de internationale forpligtelser. Samtidig stod det klart, at dens gennemførelse ville stille betydelige krav. Danmark ville som medlem af Sikkerhedsrådet skulle gennemgå de enkelte landes tiltag, vurdere mangler og hvor der kan hjælpes. Danmarks egen rapport skulle med rettidighed og grundighed sætte et godt eksempel. Udenrigsministeriet tog derfor initiativ til et bredt samarbejde med andre berørte myndigheder. Den danske 1540-rapport blev afleveret til tiden og kan læses på (søgeord: 1540). Den identificerer enkelte områder, hvor også den danske indsats kan styrkes. Og ikke mindst: Det gode samarbejde i netværket muliggør en effektiv varetagelse af Danmarks rolle i Sikkerhedsrådet på dette område. aktivt samarbejde I 2003 lancerede USA et Proliferation Security Initiative PSI. Det skal forhindre handel med og transport af masseødelæggelsesvåben til og fra lande og ikke-statslige aktører. Danmark tiltrådte allerede i 2003 de grundlæggende principper for PSI. Samtidig indledte Politiet, ToldSkat, Forsvaret og udenrigstjenesten et samarbejde om en aktiv dansk deltagelse i PSI. Som stor søfartsnation og ikke mindst containertransportør er det for Danmark magtpåliggende, at trafikken ikke misbruges til transport af masseødelæggelsesvåben. Samtidig bør der ikke lægges unødvendige hindringer i vejen for verdenshandelen og udøvelsen af shippingerhvervet. Derfor var København i august 2004 ramme om et større internationalt containerskibsseminar tilrettelagt i tæt samarbejde med og deltagelse af erhvervsrepræsentanter. Det indledte en tæt dialog mellem regeringerne og erhvervet. Den skal øge sikkerheden og tage hensyn til erhvervet. Det har dannet skole for, hvordan man nu i PSI vil øge transportsikkerheden på land og i luften. Læs mere på (søgeord: PSI). nytænkning I begge tilfælde var det et tæt og bredt samarbejde på den nationale front, der gjorde det muligt for Danmark at præge udviklingen i positiv retning. Kun ved at turde tænke nyt hjemme, kan vi møde de nye udfordringer ude. internationalt fællesansvar Det internationale samfund har et fællesansvar for, at de mest ødelæggende våben, verden har produceret, ikke falder i hænderne på de mest skrupelløse og hensynsløse mennesker. udenrigsminister per stig møller på diis-seminar i udenrigsministeriet 16. september 2004.

17 14 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g blev året, hvor Danmark, Grønland og USA indgik et aftalekompleks med betydning for USA s engagement i Grønland. Allerede kort efter gik de tre parter i gang med arbejdet i en ny samarbejdskomité. nyt og tæt samarbejde usa-grønland-danmark Den 6. august 2004 dannede bygden Igaliku med godt 40 indbyggere i Sydgrønland rammen om en historisk begivenhed. Grønland fik det første formelle besøg af en amerikansk udenrigsminister nogensinde. Udenrigsminister Per Stig Møller, vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt og USA s udenrigsminister Colin Powell havde sat hinanden stævne for at undertegne et omfattende aftalekompleks med stor betydning for USA s fremtidige engagement i Grønland. Aftalekomplekset omfatter en opdatering af forsvarsaftalen af 1951, en erklæring om miljøsamarbejde i Grønland og en erklæring om økonomisk-teknisk samarbejde. I tilknytning hertil accepterede Danmark og Grønland i fællesskab den amerikanske anmodning om en begrænset opgradering af Thule-radaren. Et samlet forhandlingsresultat, som først det grønlandske landsstyre godkendte, og som efterfølgende vandt bred politisk opbakning under en forespørgselsdebat i Folketinget 26. maj høj prioritet Igaliku-aftalekomplekset var en succes. Men der er også blandt alle parterne enighed om, at man ikke kan hvile på laurbærrene. Det politiske momentum skal udnyttes til at sikre konkrete resultater. Alle tre parter understregede da også i Igaliku vigtigheden af at sikre håndgribelige resultater inden for den nye samarbejdsramme, som Igaliku er indledningen til. Udenrigsministeren forsikrede, at den danske regering fortsat vil give det danskgrønlandsk-amerikanske samarbejde høj prioritet. ligeværd Underskriftceremonien i Igaliku var kulminationen på et mere end toårigt intensivt forhandlingsforløb. Mellem Danmark og Grønland. Og mellem Danmark-Grønland og USA. Processen har været banebrydende for det dansk-grønlandske forhold på det sikkerhedspolitiske område. Den danske regering valgte fra første færd at håndtere den amerikanske anmodning i enighed med Grønland. Det har indebåret en ny form for medinddragelse, medindflydelse og ligeværd i et spørgsmål af særlig betydning for Grønland. Resultatet i Igaliku bygger således på fælles dansk-grønlandske beslutninger og er et fælles ansvar. Det var en læreproces, som tog tid, men som også fostrede sammenhold, åbenhed og tillid mellem København og Nuuk af et hidtil uset omfang. Såvel på politisk niveau som blandt embedsmænd. bredere felt Igaliku-aftalerne sætter også nye standarder for amerikansk involvering i Grønland i samspil med grønlænderne. Forhandlingerne var hårde, men konstruktive. De viste grundlæggende et USA, som ønskede at lytte og være en konstruktiv medspiller i processen. Igaliku fastslår både et grønlandsk ønske om og en amerikansk vilje til at udvide forbindelserne ud over Thule-basen og det amerikanske militære engagement. Dermed er der basis for et helt nyt og mere ligeværdigt samarbejde i Grønland. Med opdateringen af 1951-aftalen anerkendes Grønlands legitime interesse i at blive hørt om relevante lokale forhold. Udsigt over Igaliku. Foto: Louise Andersen. Også når det gælder den amerikanske militære tilstedeværelse. Med miljøerklæringen og erklæringen om økonomisk-teknisk samarbejde etableredes rammerne for et nyt og fremadrettet grønlandsk-amerikansk samarbejde på et langt bredere felt end tidligere. fælles komité I udmøntning af aftalen kunne den nye fælles samarbejdskomité Joint Committee allerede oktober 2004 afholde sit første møde i Nuuk. Komitéen skal gennemføre civilt samarbejde over en bred kam mellem de tre parter med sigte på konkrete projekter i Grønland. Arbejdet kom godt fra start med velrepræsenteret deltagelse fra Danmark, Grønland og USA. Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, hvis arbejde omfatter projekter inden for kultur, uddannelse, miljø, videnskab, sundhed og teknologi.

18 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Udenrigsminister Per Stig Møller, vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell underskriver Igaliku-aftalerne. Foto: Friis Arne Petersen. kun begyndelsen På mødet var der enighed om at arbejde videre med flere konkrete forslag, blandt andet projekter om telemedicin i Grønland, hydrogenteknologi, forskersamarbejde om miljø, øget kortlægning af Grønland, sprog- og fjernundervisning, samarbejde mellem Alaska og Grønland og afholdelsen af en grønlandsk uge i Washington i maj De tre parter var også enige om, at dette kun var begyndelsen til en vedvarende proces, hvor hensigten er fortsat at øge samarbejdet. Når komitéens arbejde ligger i det rette spor, er det lettere at drøfte mere langsigtede projekter. første resultater Allerede på mødets åbningsdag 5. oktober kom de første resultater af samarbejdet i hus. Et amerikansk hjørne American Corner blev åbnet i Nuuk, og et grønlandsksproget virtuelt konsulat blev præsenteret. Grønlandske studerende har dermed fået nye muligheder for at finde oplysninger om studiemuligheder i USA. Komitéen hilste desuden undertegnelsen af to samarbejdsaftaler velkommen. En aftale mellem US National Science Foundation, Grønlands Hjemmestyre og Dansk Polarcenter om et udvidet videnskabeligt samarbejde i Grønland. Og en aftale mellem det amerikanske flyvevåben og Air Greenland om hyppigere beflyvning af Thulebasen og Qaanaaq (Thule) Kommune. Aftalen er til gavn for både lokalbefolkningen og ansatte på basen, og den vil betyde en besparelse for Grønlands Hjemmestyre på cirka tre millioner kroner årligt. fart i samarbejde I tiden efter mødet i Nuuk har arbejdet i komitéen taget yderligere fart. Alle tre parter er fast besluttet på, at den gode begyndelse skal udnyttes til, at Grønland hurtigt kan høste gevinsterne af komitéens bestræbelser. Fra dansk side har regeringens brede engagement ført til, at syv ministerier ud over Udenrigsministeriet nu er aktive i samarbejdet. Tilsvarende engagement gør sig også gældende på grønlandsk og amerikansk side. På den baggrund er det lykkedes at komme videre med en række konkrete projekter i Grønland. Sigtet med arbejdet er, at komitéen allerede på det næste møde i maj 2005 beslutter at igangsætte nye projekter. styrket handel Samtidig arbejder komitéen med tiltag, der skal styrke de handels- og erhvervsmæssige forbindelser mellem Grønland og USA. Det er tanken at anvende komitéen som platform for grønlandsk erhvervsliv i USA. Også i denne fase af arbejdet fortsættes det tætte parløb mellem København og Nuuk. Komitéens arbejde er højt prioriteret fra dansk side. Det gælder både målsætningen om konkrete resultater og ikke mindst samarbejdet som platform for en ny fase i Grønlands internationale rolle. Grønland har fået meget ud af sit samarbejde med Europa. Nu udvikles et nyt og bredt samarbejde med USA som en konsekvens af aftalen om missilforsvaret.

19 16 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g De politiske ledere i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien har klar vilje til at arbejde sig tættere på europæisk model. Og der hviler et stort ansvar på de tre lande for at opbygge bæredygtige demokratier. udenrigsministeren i sydlige kaukasus Med EU s udvidelse er landene i det sydlige Kaukasus rykket tættere på Europa både geografisk og politisk. Som den første danske udenrigsminister aflagde Per Stig Møller august 2004 officielle besøg i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien. Besøgene gav indtryk af en region med stort potentiale for positiv udvikling. Der er gode muligheder også for dansk erhvervsliv, og danske firmaer og erhvervsfolk opererer allerede i området. vore naboer Det sydlige Kaukasus er dér, hvor Europa møder Asien. Vigtige forsyningslinjer nord-syd og øst-vest går gennem regionen. Ikke mindst energiforsyning. Men regionen er også hjemsted for en række uløste og potentielt sprængfarlige konflikter, der hindrer samfundene i at komme videre i deres udvikling. Udenrigsministeren havde lejlighed til at tage disse forhold op med de centrale beslutningstagere under sin rundrejse. De politiske ledere har en klar vilje til at arbejde sig tættere på den europæiske model. Og der hviler et stort ansvar på de tre lande selv for at opbygge bæredygtige demokratier og udvise fuld respekt for menneskerettighederne og mindretal. På blandt andet dansk foranledning er de tre lande blevet inddraget under EU s nye naboskabspolitik. Det er i alle tre lande blevet modtaget meget positivt. ny dynamik Det umiddelbart mest iøjnefaldende under besøgene var den nye positive dynamik i Georgien. Indtil roserevolutionen i november 2003 blev Georgien set som et land på randen af politisk og økonomisk opløsning. Den energiske nye præsident Mikheil Saakashvili har imidlertid med bred tilslutning i befolkningen iværksat et ambitiøst reformprogram og opnået betydelig støtte hertil blandt andet fra EU. Der er nået gode fremskridt, men meget udestår fortsat til stabilisering af landet, ikke mindst i bekæmpelse af korruption og forbedring af levestandarden. For at bistå i reformprocessen har EU udpeget en særlig udsending for det sydlige Kaukasus og har udsendt en retsstatsmission til Georgien. Missionen skal blandt andet bistå og rådgive de georgiske myndigheder i reform af retssystemet. Retsstatsmissionen er den første af sin slags. Den danske politimester Ole Gaard er som en del af missionen udlånt til at bistå det georgiske indenrigsministerium. overvågning Under besøgene mødte udenrigsministeren også tre af de udsendte danske FN-observatører, som overvåger overholdelsen af våbenstilstanden i Abkhasien i det nordlige Georgien. Og ministeren besøgte den overvågningsmission, som Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har på grænsen mellem Georgien og Rusland (Tjetjenien). Missioner af denne type er med til at bidrage til opbygning af tillid mellem parterne i omstridte områder. Danmark gennemfører desuden en række projekter i Aserbajdsjan, Georgien og Armenien til hjælp til integration af flygtninge og styrkelse af civilsamfundet. Gennem det europæiske mindretalscenter i Flensborg gennemføres blandt andet indsatser i Georgien til fremme af integrationen og forbedring af de offentlige myndigheders forhold over for minoriteter. Og Danmark støtter fodboldskoler, der skal fremme tolerance og forståelse mellem etniske grupper og børn fra forskellige regioner. Fra luften overvåger OSCE grænsen mellem Georgien og Rusland. Nede på jorden går den unge generation i danskstøttet fodboldskole på tværs af etniske skel. Fotos: Esben Emborg.

20 u d e n r i g s m i n i s t e r i e t s å r s b e r e t n i n g Cirka hvert 20. år bliver Danmark opstillet som fælles nordisk kandidat til FN s Sikkerhedsråd. Kampagnen indledtes derfor tidligt, da man i god tid vidste, at Danmark ville kandidere til en plads sikkerhedsråds-plads skal bruges aktivt 1. januar 2005 trådte Danmark ind i FN s Sikkerhedsråd som ikkepermanent medlem. Medlemskabet varer to år. Selve valget fandt sted 15. oktober 2004 i FN s Generalforsamling, hvor Danmark stillede op som fælles nordisk kandidat. Det er fjerde gang, at Danmark er valgt som ikke-permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Tidligere medlemskaber var i , og Skiftende regeringer har arbejdet for Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet, der ligger i naturlig forlængelse af Danmarks placering, profil og bidrag til internationalt samarbejde. Sikkerhedsrådet forsamlet i sin mødesal i FN-bygningen i New York, hvorfra det søger at opretholde international fred og sikkerhed. Foto: FN. indvalget Cirka hvert 20. år bliver Danmark opstillet som fælles nordisk kandidat til Sikkerhedsrådet under en nordisk rotationsordning. Forberedelserne begyndte derfor tidligt, da man i god tid i forvejen vidste, at Danmark ville kandidere til en plads Sikkerhedsrådskandidaturet blev aktivt fremmet ved mange lejligheder i hele verden af udenrigsministeren og hans diplomater. Den danske FN-ambassadør i New York afholdt for eksempel personligt møde med hundredvis af repræsentanter fra alle verdens lande om det danske kandidatur. Ligesom Kronprins Frederiks officielle besøg i New York i september 2002 blev brugt til at promovere kandidaturet. De store anstrengelser bar frugt, og Danmark opnåede over 120 støttetilsagn. I august 2003 godkendte de vestlige landes valggruppe Danmarks og Grækenlands kandidaturer. I praksis betød det, at Danmark ikke ville få nogen modkandidater. Indvalget var herefter så godt som sikkert. Danmark skulle dog stadig opnå mindst to tredjedeles flertal i Generalforsamlingen ved afstemningen i oktober Med 181 af 189 afgivne stemmer blev det sikret på overbevisende vis. opgaverne Den tidlige godkendelse betød, at Danmark kunne indlede forberedelserne til selve arbejdet i Sikkerhedsrådet. Allerede 27. maj 2004 vedtog Folketinget under sin forespørgselsdebat om Danmarks FNpolitik de danske prioriteter for sikkerhedsrådsmedlemskabet. I Sikkerhedsrådet vil Danmark først og fremmest arbejde for fredelige og varige løsninger af konflikterne på dagsordenen. Det drejer sig blandt andet om Afghanistan, Etiopien/Eritrea, Irak, Kosovo, Mellemøsten, Somalia, Sudan og det nordlige Uganda. Derudover vil følgende områder få særlig opmærksomhed: Nye trusler, krisestyring, Afrika samt et styrket Sikkerhedsråd. Medlemskabet af Sikkerhedsrådet er derfor både en betydningsfuld og ansvarsfuld opgave, der vil give Danmark en enestående mulighed for at demonstrere sit engagement i globalt og multilateralt samarbejde. Samtidig er det nødvendigt at have realistiske forventninger til, hvad et valgt medlem som Danmark kan få ud af et sikkerhedsrådsmedlemskab. Danmark er ét af 15 medlemmer, og der skal arbejdes inden for de rammer, som gælder for Sikkerhedsrådet. De permanente medlemmer har ofte det afgørende ord i mange sager. Men med gode argumenter og klare holdninger når man langt også i Sikkerhedsrådet.

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende:

A ABERDEEN BILLUND. FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE: På Rammeaftale 16.08 Flyrejser har alle leverandører/flyselskaber skulle byde ind på følgende: Air Canada Air France Austrian Airlines British Airways/Iberia Brussels Airlines Finnair KLM LOT Polish Airlines Lufthansa Norwegian SAS Swiss International Airlines United Airlines FORKLARING TIL DESTINATIONSLISTE:

Læs mere

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner 5 2.1 Borgerserviceindsatsen

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Kommunerne og Internationalisering - KKR Midtjyllands møde i Neksø, den 11. juni 2015. Svend Olling kontorchef, Udenrigsministeriet

Kommunerne og Internationalisering - KKR Midtjyllands møde i Neksø, den 11. juni 2015. Svend Olling kontorchef, Udenrigsministeriet Kommunerne og Internationalisering - KKR Midtjyllands møde i Neksø, den 11. juni 2015 Svend Olling kontorchef, Udenrigsministeriet Dagsorden 1. Hvem er Eksportrådet? 2. Investeringstiltrækning 3. 4. Eksportfremme

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Rejseforsikring. Du kan rejse op til 18 måneder. Bestil online på www.er.dk

Rejseforsikring. Du kan rejse op til 18 måneder. Bestil online på www.er.dk Rejseforsikring Du kan rejse op til 18 måneder Bestil online på www.er.dk Hvorfor en rejseforsikring? Det er altid en god ide at forsikre dig, inden du rejser både i Europa og resten af verden. I 2008

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004

EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004 EU 2004 BERETNING TIL FOLKETINGET VEDRØRENDE UDVIKLINGEN I DEN EUROPÆISKE UNION 2004 1 Indhold forord 3 eu s forfatningstraktat eu s forfatningstraktat 4 tværgående forhold eu s udvidelse 7 nye ansigter

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere