Frygt for at udbredt interessesammenblanding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.ugebrev.dk Frygt for at udbredt interessesammenblanding"

Transkript

1 Nr juli årgang ugebrev afkast: ENNE UGE Forsikringsselskaber har mere sygdom end resten af finanssektoren Ansatte i forsikringsbranchen har flere sygefraværsdage end medarbejdere i andre dele af finanssektoren. Det viser den seneste fraværsstatistik fra FA. Men ingen ved, hvorfor det er sådan. Læs side 3 EU-regel om miljøansvar kan koste virksomheder dyrt Fra årsskiftet ventes danske virksomheder at blive pålagt et ubetinget ansvar for miljøskader som konsekvens af EU s miljøansvarsdirektiv. Nye miljøansvarsforsikringer kan være en mulighed for at sikre sig, men Dansk Industri frygter, at sådanne forsikringer bliver for dyre. Den bekymring deler en forsikringsmægler. Læs side 4 Fem pensionsselskaber kæmper om lovstridigt pensionsudbud Hvem skal betale den dyre regning til pensionsrådgiveren, når en virksomhed sender de ansattes pensionsordning i udbud? I Dansk Journalistforbund vil man ikke selv betale, og det er i strid med den nye mæglerlov. Læs side 5 War games hjælper virksomheder med at finde den rette strategi En ny metode til strategisk ledelse af store virksomheder vinder i øjeblikket frem på markedet for strategiske ledelsesværktøjer. War games tager udgangspunkt i rollespil og strategiske analysemodeller. Læs side 7 Pensionsselskaberne gemmer lovpligtige nøgletal De danske pensionsselskaber er ved at udvikle sig til nøgletalsakrobater: Lovpligtige nøgletal bliver f.eks. kraftigt nedtonet, og i stedet fremhæves hjemmelavede nøgletal uden at brugeren kan se, hvad der er hvad. Det er ikke fusk, lyder det fra ATP. Hvor højt var dit afkast på pensionsordningen sidste år? Hvor meget betalte du i omkostninger? De spørgsmål er der i forvejen meget få, der kan besvare. Men på det seneste er det blevet helt umuligt. Pensionsselskaberne er nemlig begyndt at sende misvisende tal til deres kunder. Omkostninger gemmes i andre selskaber og indgår derfor ikke i de vigtige nøgletal, som bruges både af pensionsrådgivere og pressen og som i øvrigt sendes ud til kunderne. Og tal for årets afkast til Kapitalfonde frygter ugennemsigtige kreditter Frygt for at udbredt interessesammenblanding i lånene bag kapitalfondene fører fra boom til boble. Kapitalfonde påtager sig nu frivilligt ekstra omkostninger for at undgå kunstigt oppumpede lånebetingelser. Det billigste er ikke altid bedst. Simpelt husmandsråd, men for kapitalfonde er det en erkendelse, hvis implikationer tenderer noget nær en paladsrevolution. For det første bryder det med fondenes inderste dna, som foreskriver kompromisløs jagt på størst mulige afkast. Men mere vigtigt så indikerer det, at selv kapitalfonde begynder at skæve kritisk til nogle af de markedsforhold, som har betydet fem års fest og farver for fondene. Frygten breder sig simpelthen om, at noget måske er for godt til, at det kan og kunderne kommer i to versioner den ene på de bagerste sider af meddelelserne for at overholde Finanstilsynets regler. Den slags er blevet hverdag i den danske pensionsbranche. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har ellers forlangt mere åbenhed og gennemsigtighed i branchen. Han siger om pensionsbranchens kreative fremlægning af sin egen dygtighed: Lovgivningen hindrer ikke, at års- og delrapporter indeholder oplysninger ud over de oplysninger, der kræves efter lovgivningen. De supplerende oplysninger skal dog give et retvisende billede. Ønsker selskaberne at give kunderne andet materiale til kunderne end det, som er under Finanstilsynets løbende kontrol, forventer jeg, at dette selvfølgelig også giver et retvisende billede af pensionsselskabets forhold. Forsættes side 6 bør være sandt. Den europæiske kapitalfond 3i, der i en dansk sammenhæng mest er kendt for investeringer i Scandlines og Damcos, oplever, at bankerne presser på for ekstra stor gæld til virksomheder. På de fleste opkøb bliver vi tilbudt større lånepakker, end vi har brug for, siger 3i s banking partner Andrew Golding, der fortæller, at det for 3i betyder, at selskabet undgår de mest aggressive lånepakker. I en videre forstand betyder det, at kapitalfonden arbejder med at sikre sig, at bankers tilbud er bæredygtige. Som Ugebrevet har fortalt over de seneste par uger, så er der nemlig ved at sprede sig en praksis med, at banker videresælger risikoen bag lånene, så de reelt sælger og anbefaler lån uden at bære risikoen. Forsættes side 2 1

2 ugebrev NYHEDER INDHOLD: Forsikringsselskaber har mere sygdom end resten af finanssektoren Side 3 EU-regel om miljøansvar kan koste virksomheder dyrt Side 4 Fem pensionsselskaber kæmper om lovstridigt pensionsudbud Side 5 War games hjælper virksomheder med at finde den rette strategi Side 7 Lokale svagt repræsenteret i danske virksomheders udenlandske ledelse Side 8 Mærsk-opgør markerer skifte i bestyrelsesformandens rolle Side 9 Forslag om fælles flexicurityprincipper for hele EU Side 10 FLSmidth udvikler alternativ brændstofsløsning Side 10 Reelt værdifokus i finansafdelingen fører virksomheden til toppen Side 11 Ugen der gik Side 12 Vigtige begivenheder i denne uge Side 13 Korte renter: En amerikansk uge i arbejdsmarkedets tegn Side 14 Lange renter: Udsigt til en rolig periode på rentemarkederne Side 15 Valuta Engelske pund bliver stærkere og stærkere Side 16 Denne uge Side 16 Finanskalender & boligrenter Side 17 Nyt fra Bruxelles: Lovgivning på vej gennem EU Side 18 Nyt struktureret produkt: Spekulation i valuta Side 19 Søger din virksomhed ny medarbejder til økonomiafdelingen? Ugebrevet tilbyder attraktive muligheder for jobopslag både på print og på nettet. Kapitalfonde frygter ugennemsigtige... Fortsat fra forsiden Vores bekymring er, at vi ikke altid kan gennemskue, hvem der sidder med den endelige risiko, og for os betyder det, at vi ikke nødvendigvis ved, hvem der egentlig låner os penge. Vi er ikke begejstrede for det ubegrænsede videresalg af kredit, der foregår for tiden, siger 3i s Andrew Golding, der forklarer, at løsningen for 3i har været at lave særlige aftaler med bankerne, hvor kapitalfonden kræver, at banken selv beholder noget af risikoen. Vi prøver at insistere på, at banken ikke videresælger hele risikoen, men beholder dele af investeringen i lånet selv, siger Andrew Golding, der peger på, at det for et opkøb i størrelsesordenen 100 mio. euro vil betyde, at banken selv sidder med risikoen for de mindst 25 mio. euro. Men den slags krav koster. Den slags partnerskaber, som vi indgår med bankerne, koster måske et par procentpoint ekstra, men det er vi villige til at betale for at kunne gennemskue, hvem vi skal tale med, hvis dele af lånebetingelserne skal genforhandles, lyder det fra 3i. Kapitalfondes frygt for uheldige alliancer og mekanismer bag fondenes finansiering er et ekko af den officielle kritik, som de engelske finansmyndigheder beskrev i en skarpt formuleret rapport, som blev udgiver for et par uger siden. Her blev det beskrevet, at interessekonflikter har skabt kunstige vækstbetingelser for kapitalfonde. Særligt investeringsbankernes videresalg af risiko gør det uklart, hvem der sidder med risikoen bag kapitalfondene. Men samtidig er deres rolle også uklar, fordi de både agerer som kapitalfonde selv, videreformidler af lån og rådgiver ved salg. I en dansk sammenhæng er det aktuelt med ISS, der både ejes af Goldman Sachs egen kapitalfond og samtidig er delvist finansieret af Goldman Sachs selv (se Ugebrevet nr. 20, 2007). Rådgivere og låneudbydere har også betragtelige konflikter mellem deres ejerskab og rådgivning af forskellige klienter, lød det i det engelske finanstilsyn FSA s rapport. FSA angav risikoen for, at interessekonflikter påvirkede markedet, som høj. Hård konklusion Men problemet er hele den karrusel af kredit, som medvirker til, at kapitalfondene får stadig flere penge mellem hænderne. Størrelsen af kredit, som udlånere er villige til at give kapitalfonde, er steget betragteligt. De udlån er muligvis ikke i nogle tilfælde helt forsvarlige, lyder det fra det engelske finanstilsyn, der vurderer, at et sammenbrud for kapitalfondes selskaber synes uundgåeligt. Den slags sprogbrug er usædvanlig skarp for et finanstilsyn. Og konklusionen er da heller ikke til at tage fejl af: Det har negative konsekvenser for lånere, ( ) og i den ekstreme situation for finansiel stabilitet, er vurderingen fra det engelske finanstilsyn. Flere danske kapitalfonde medgiver over for Ugebrevet, at de godt kan forstå, at både tilsyn og andre kapitalfonde er bekymrede over situationen. Ved Finanstilsynet i Danmark har man observeret de stadig mere kritiske toner fra udenlandske tilsyn. Det er et risiko-område, som der til stadighed bliver kigget mere på internationalt, siger Flemming Nytoft Rasmussen, vicedirektør i Finanstilsynet, der understreger, at herhjemme holder Finanstilsynet sig foreløbigt orienteret gennem de inspektioner, som tilsynet har foretaget ved aktører på det danske marked. Hvis vi vurderer, at det bliver et stigende risiko-område, så vil vi undersøge det nærmere, lyder det fra Finanstilsynet. sal@ugebrev.dk 2

3 3 NYHEDER Forsikringsselskaber har mere sygdom end resten af finanssektoren Ansatte i forsikringsbranchen har flere sygefraværsdage end medarbejdere i andre dele af finanssektoren. Det viser den seneste fraværsstatistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Men ingen ved, hvorfor det er sådan. Sygefraværet i landets forsikringsselskaber er højere end i bankerne og realkreditinstitutterne samt i finanssektoren som helhed. Sidste år havde ansatte i forsikringsbranchen således 8,25 sygefraværsdage, mens deres kolleger i banker og realkreditinstitutter tegnede sig for 5,53, og tallet for den samlede sektor lå på 6,05. Det viser fraværsstatistikken for 2006 fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Ifølge FA har tendensen gjort sig gældende siden Organisationen har set på tallene i flere omgange, men har ikke kunnet finde signifikante statistiske forskelle, der kan forklare fænomenet. FA og de øvrige kilder, Ugebrevet har talt med, har dog deres bud. Der er flere kvinder ansat i forsikringsbranchen, end der er i banker og realkreditinstitutter, og kvinder er generelt mere syge, siger viceformand i Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) Mette Bergmann. Men også selskabernes regionale placering og størrelse kan have en betydning. De fleste forsikringsselskaber ligger på Sjælland og i København, og vores statistik viser også, at jo længere vestpå man kommer, jo raskere er man. Desuden er forsikringsselskaber større enheder, og der er typisk større fravær i store enheder, siger direktør i FA Steen A. Rasmussen. De senere års øgede arbejdspres i forsikringsbranchen kan ifølge Mette Bergmann også være med til at hive fraværet op. Forsikringsbranchen har oplevet at blive skåret ind til benet der kommer ikke flere medarbejdere, og lean og nye forretningsgange betyder, at man bliver presset. Samtidig er der i mange selskaber indført bonusordninger, og de er med til at presse citronen, siger hun. Steen A. Rasmussen mener dog ikke, der er forskel på at arbejde i et forsikringsselskab og i en bank, når det gælder arbejdsmiljøet. Heller ikke hos Topdanmark mener man, at årsagen skal findes her. Vi er i en situation, hvor arbejdsmarkedet er klemt, men jeg mener ikke, at vi kan spore i sygefraværet, at vi har en hård hverdag, siger HR-direktør Søren Pahl. Codan har dog oplevet, at organisationsændringer gav udsving i et ellers stabilt sygefravær. Det skete, da man sidst i 2006 iværksatte en fyringsrunde. Vi måtte afskedige en del, og det bevirker, at folk bliver utilpasse og melder sig syge, siger personalechef Poul Hansen. Kilde: FA og Danmarks Statistik Både fra arbejdsgivers og lønmodtagers side understreger man, at sygefraværet inden for forsikringsbranchen og finanssektoren som helhed ikke er stort sammenlignet med andre sektorer. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at ansatte i den kommunale sektor i gennemsnit havde 11,91 sygefraværsdage i I finanssektoren er folk enormt loyale. Der skal meget til, før man lægger sig syg, fastslår næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Han oplyser, at forbundets egen arbejdslivsundersøgelse viser en tendens til, at folk går på arbejde trods sygdom. Af samme grund mener han ikke, at såkaldt unødvendigt sygefravær er et problem. Når man mange steder i sektoren i dag sætter ind med sygefraværssamtaler, er det da heller ikke for at kontrollere, men for at tage hånd om de sygemeldte, lyder meldingen fra flere sider. I gamle dage havde man helle, når man blev syg, og samtaler blev opfattet som en form for kontrol. Den holdning har vi fået ændret til, at det er i orden, at man tager hånd om en syg kollega. De sygefraværssamtaler, tror vi meget på, vil komme forskellen til livs, siger Steen A. Rasmussen. Den opfattelse deler man hos Codan. Både i forhold til stress og sygdom er nærvær med den nærmeste chef vigtigt for at nedbringe sygefraværet, mener Poul Hansen. mlb@ugebrev.dk Sygefravær på dagsordenen FA, DFL og Finansforbundet har sammen udgivet vejledningerne Indsats mod sygefravær og Stress hvad kan der gøres. Vejledningerne kan fås hos de tre organisationer. DFL har desuden sat temaet Tid til et godt arbejdsliv på dagsordenen. Størst fravær på grund af egen sygdom i forsikringsbranchen Procent Fravær i procent af mulig arbejdstid Fraværsdagsværk pr. fuldtidsperson 0 Finanssektoren Penge & realkredit Forsikring Den kommunale Den statslige sektor sektor Note: Tallene for Finanssektoren, Penge & realkredit samt Forsikring er fra 2006, mens tallene for den offentlige sektor er fra tallene for den offentlige sektor foreligger i december 3

4 ugebrev TEMA: MILJØ & ØKONOMI EU-regel om miljøansvar kan koste virksomheder dyrt Fra årsskiftet ventes danske virksomheder at kunne blive pålagt et ubetinget ansvar for miljøskader som konsekvens af EU s miljøansvarsdirektiv. Det kan få alvorlige konsekvenser for de få virksomheder, der laver en miljøskade, vurderer Dansk Industri. Nye miljøansvarsforsikringer kan være en mulighed for at sikre sig, men Dansk Industri frygter, at sådanne forsikringer bliver for dyre. Den bekymring deler en forsikringsmægler. Når EU s miljøansvarsdirektiv træder i kraft herhjemme, bliver der indført ubetinget ansvar for de miljøskader, danske virksomheder forårsager. Det betyder, at en given virksomhed må betale og sørge for at få udbedret skaden, uanset dens størrelse og årsag. Det er relativt få skader, der bliver lavet herhjemme, så det er ikke noget, der vender op og ned på verden. Men for de få, der laver en skade, kan det blive ret alvorligt. Vi vil tro, at det kan betyde døden for virksomheder, der ikke er velkonsoliderede, og vi frygter et encifret antal konkurser om året på den baggrund, siger chefkonsulent i Dansk Industri Jens Ulrik Jensen. Han vurderer, at virksomhederne muligvis vil vælge at forsikre sig bedre, fordi de økonomiske konsekvenser bliver større. Ifølge EU s miljøansvarsdirektiv skal medlemslandene da også fremme udviklingen af eksempelvis miljøansvarsforsikringer. Men Jens Ulrik Jensen mener, at sådanne forsikringer kan blive for dyre. Bekymringen for, at det her kan ramme alle, kan skabe en situation, hvor alle skal tegne en forsikring, de ikke får meget glæde af. Det er dyrt, og vi er noget bekymrede for, om det her bliver en malkeko for forsikringsselskaberne, siger han. Bekymringen for, at forsikringerne bliver dyre, er berettiget. Det mener man hos forsikringsmæglerselskabet Marsh. Når der opstår en ny eksponering, hvor man ikke har en skadeshistorik, kan præmierne blive dyre. Det skyldes, at forsikringsselskaberne er nødt til at indbygge en usikkerhedsfaktor, fordi det er svært for selskaberne at beregne risikoen, forklarer casualty risk and FINPRO practice leader Bernt Sandell fra Marsh. Endnu er der ifølge Bernt Sandell kun et selskab i Danmark, der dækker de forhold, der indgår i direktivet. Vil man have den bedste præmie og de bedste betingelser, er der derfor kun en vej frem, mener han. Vores råd er at bringe det i internationalt udbud, for i udlandet er der flere selskaber, der tilbyder denne type forsikringer, siger Bernt Sandell. Han råder danske virksomheder til at se efter fem elementer, hvis de vil dække sig ind i forhold til de nye regler. Man skal være opmærksom på, at den forsikring, man tegner, har en påbudsdækning det vil sige, at den dækker, hvis myndighederne giver et påbud om oprensning. Den skal også dække udgifter til oprensning af egen grund og dække virksomhedens eventuelle værditab, hvis man ikke kan rense alt op. Endvidere skal den dække ansvarskravet over for naboen. Endelig skal forsikringen omfatte den ansvarlige sikkerhedsstillelse for myndighedernes omkostninger ved behandling af sagen og øvrige forpligtelser i henhold til loven, siger Bernt Sandell. Dansk Industri forventer, at forsikringsbranchen går seriøst ind i at udvikle attraktive forsikringer, men ellers overvejer man at iværksætte egne tiltag. Danmark er bagud Danmark er bagud med implementeringen af EU s miljøansvarsdirektiv, og det skyldes et ønske om at give Folketinget bedre tid til at drøfte emnet. Miljøminister Connie Hedegaard (K) fremsatte i foråret to lovforslag, der skulle indarbejde miljøansvarsdirektivet i dansk lovgivning. Men efter en Konsekvens Virksomheder, der er skyld i en miljøskade, skal betale og sørge for, at skaden bliver udbedret, når EU s miljøansvarsdirektiv træder i kraft herhjemme. Vil man forsikre sig, bør forsikringen dække påbud om oprensning, udgifter til oprensning på egen grund, virksomhedens eventuelle værditab og ansvarskravet over for tredjemand. De bedste præmier og betingelser fås ved at gå i internationalt udbud. Vi har endnu ikke taget stilling til, hvad det kan være, men der er mange modeller, man kan forestille sig, siger Jens Ulrik Jensen. Han forventer, at der vil blive grebet ind over for de første miljøsyndere, kort efter loven er trådt i kraft herhjemme, hvilket ifølge Miljøstyrelsen ventes at ske den 1. januar Men myndighederne kan begynde at indrette sig på det på forhånd. Man kunne vælge at være lydhør over for det politiske signal, der sendes, og skærpe praksis på grundlag af de regler, der findes i dag, vurderer Jens Ulrik Jensen. Derfor råder han virksomhederne til at gå deres beskyttelsesforanstaltninger og forsikringer efter i sømmene i den kommende tid. Dansk Industri vil desuden aktivt informere om de nye regler bl.a. via møderækker. mlb@ugebrev.dk eksperthøring, der bl.a. kritiserede kompleksiteten og producentansvaret, blev de to forslag trukket tilbage. To nye ventes fremsat i oktober, og målet er, at lovene skal træde i kraft den 1. januar Kilde: Miljøstyrelsen 4

5 NYHEDER Fem pensionsselskaber kæmper om lovstridigt pensionsudbud Hvem skal betale den dyre regning til pensionsrådgiveren, når en virksomhed sender de ansattes pensionsordning i udbud? I Dansk Journalistforbund vil man ikke selv betale, og det er i strid med den nye mæglerlov journalister risikerer at sidde tilbage med en pensionsaftale, der er i strid med loven. De glippede noget med øjnene i Danmarks største pensionsselskaber, da journalisternes fagforbund Københavnske Journalister og Provinspressens Pensionsfond for nylig sendte pensionsordningen for 6500 journalister i udbud. Først var glæden dog stor. Det er ikke hver dag, man får lov til at kappes om en pensionsordning af den størrelse. Årlige indbetalinger på flere hundrede mio. kr. samt forsikringsordninger, der er næsten lige så store. Men glæden var kort. Udbuddet viser sig nemlig at være i strid med den nye mæglerlov. Vinderen af udbuddet skulle nemlig betale journalisterne penge for at vinde dem som kunder. I Finanstilsynet siger kontorchef Anette Bjåland Andersen, der har tilsynet med pensionsmæglerne og pensionsselskaberne om udbud, hvor vinderen skal betale: Vi mener ikke, at et sådant udbud er i overensstemmelse med reglerne i den nye lov. Der står i loven, at provision til mægleren ikke må relatere sig til det enkelte kundeforhold. Hvis man har et udbud, hvor vinderen skal betale, så er der jo tale om provision fra pensionsselskabet til mægleren, og det må man ikke ifølge reglerne, siger hun. Danske journalister er indtil videre kunder i Danmarks største pensionsselskab Danica. Her har man også undret sig over udbuddet, der sort på hvidt skriver, at journalisterne vil kompenseres for udgifterne til pensionsmægleren Skinnerup med kr. Storkundechef Jens Mürer fra Danica siger: Den konkrete formulering undrer os i lyset af den nye mæglerlovgivning, og det vil vi gerne drøfte med bl.a. Journalistforbundet. Den dyre rådgivning Problemet er præcis, at det koster penge at være den heldige vinder af udbuddet. Penge, der går til pensionsrådgiveren Skinnerup, der hjælper journalisterne med at finde det bedste pensionsselskab. Han skal altså have kr. for ulejligheden. En pris, som journalisterne ikke selv ville betale. Fred Jacobsen er formand for Københavnske Journalister og næstformand i Journalistforbundet. Han siger ligeud, at det var hensigten, at pensionsselskabet skulle betale for rådgivningen: Vi har aldrig lagt skjul på, at pengene skal gå til mægleren altså Skinnerup. Vi har en aftale om et udbud, som vi holder os til. Den siger, at vi skal kompenseres for de udgifter, vi har til mægleren, og det skal pensionsselskabet betale for at vinde vores ordning. Vi er jo ligeglade, hvor pengene kommer fra. Det er nyt for mig, hvis udbuddet skulle være i strid med nogle regler. Det er jeg ikke i en position til at kommentere. Vi har jo ikke forstand på pensionsforhold, det er derfor, vi har hyret Skinnerup, siger Fred Jacobsen. Han er dog ikke helt uerfaren med at skifte pensionskasse. Aftalen for de københavnske journalister er i gang med det tredje skift af pensionsselskab inden for fem år. Først var aftalen i PFA indtil Så vandt Danica aftalen. Og nu ser det altså ud til, at journalisterne havner et tredje sted. Fred Jacobsen siger, at Danica ganske enkelt er blevet for dyr: Pensionsselskabernes problem Den nye mæglerlov er primært sat i verden for at forhindre, at pensionsselskabernes eksisterende kunder ender med at betale for, at nye kunder kommer til. En praksis, der tidligere har været ganske dyr for pensionsselskabernes kunder. I et udbud, hvor vinderen skal betale for nye kunder, kan pensionsselskaberne i Jeg er da godt klar over, at måden, vi gør det på, skaber problemer for pensionsselskaberne. Men det er altså i det her tilfælde Danicas problem, siger han. Pensionsmægleren Skinnerup ønsker ikke at udtale sig til Ugebrevet og henviser til fortrolighedsforhold til dets klienter i Journalistforbundet. I Finanstilsynet har man netop indskærpet over for pensionsmæglerne, at de ikke må tage sig betalt direkte af pensionsselskaberne. Og altså heller ikke lave den slags udbud. Loven trådte i kraft i 2006, og der er ganske vist overgangsregler. Men de gælder kun eksisterende ordninger. Nye aftaler er ikke omfattet af overgangsreglerne og skal derfor som udgangspunkt overholde de nye regler. Men vi kan jo ikke se alle eksisterende aftaler igennem eller enkelte udbud. Vi har selskaberne under tilsyn, og hvis vi finder, de ikke overholder reglerne, kan vi vælge at melde dem til politiet, siger kontorchef Anette Bjåland Andersen. Som reaktion på Ugebrevets henvendelse har Fred Jacobsen nu rundsendt en e- mail til de fem pensionsselskaber, der kæmper om den store pensionsaftale. Han skriver: Vi har ikke på forhånd gjort os forudsætninger om, på hvilken måde omtalte kompensation tilvejebringes, herunder om kompensationen indregnes som en del af tilbuddet eller udredes på anden måde. Det overlader vi til det enkelte selskab at afgøre. Dermed kan det nemt ende med, at journalisterne selv kommer til at dække det kr. store honorar til pensionsrådgiveren Skinnerup. cv@ugebrev.dk princippet kun finde pengene tre steder. Enten tage det direkte fra egenkapitalen, så ejerne af pensionsselskabet kommer til at betale. Eller tage det fra de eksisterende kunder som altså er blevet lovstridigt. Sidst kan de tage pengene fra kunderne i den aftale, de vinder. Men det er altså netop det, journalisterne ikke ønsker. 5

6 ugebrev NYHEDER Pensionsselskaberne gemmer lovpligtige... Fortsat fra forsiden Adm. direktør Henrik Heideby fra landets næststørste pensionsselskab PFA siger om de nuværende regler: Finanstilsynets nøgletal er lavet i fortiden, og de kan ikke anvendes til at give brugbar information til vores kunder. Det er ikke information, det er misinformation. Vi giver de oplysninger, vi mener, giver kunden det bedste indblik i pensionsopsparingen, siger han. Han er primært utilfreds med opgørelsen af omkostningsnøgletallene. Pynt med lånte fjer? Det handler for pensionsselskaberne om at fremstå som den kønneste i klassen. I andre tilfælde slankest eller stærkest. Så intens er konkurrencen nu blevet i pensionsbranchen. Nu skulle man tro, det var godt for kunderne med konkurrence. Men på det seneste har konkurrencen taget en ny drejning: Nu er flere selskaber begyndt at lege akrobater med egne nøgletal, som hvert år bruges til at kåre de selskaber, der klarer sig bedst i Danmark. Tal, som ellers skal leve op til Finanstilsynets nøgletalsbekendtgørelse. I PFA s seneste årsrapport fremlægger selskabet på side 3 et skema med alle oplysninger om kundernes opsparing. Afkast, bonus, egenkapital og omkostninger. På side 43 kommer skemaet dog igen men med helt nye tal på fem punkter. Tallene på første side var nemlig PFA s egne beregninger. Men for at få godkendt regnskabet af revisionen skulle PFA bringe en opgørelse, som lever op til Finanstilsynets regler. Nu er omkostningerne pludselig langt højere. På side 3 hvor man må antage de fleste kunder giver op for videre læsning lyder omkostningerne i forhold til præmier på 4,2 procent. Et dramatisk fald fra 6,4 procent fra året før. På side 43 hvor Finanstilsynets regler er brugt lyder det virkelige tal dog 6,1 procent. Og knap så stort et fald fra 6,7 procent. Henrik Heideby erkender, at det kan give anledning til forvirring blandt kunder, når der er flere forskellige tal: Men vi vil gerne vise de tal, vi mener, kunden kan bruge til noget. Kunderne er ligeglade med årsrapporter de vil informeres. Og de årlige omkostninger set med kundens øjne er, hvad vi her rapporterer. Det gør man jo ikke i Finanstilsynets tal, siger Henrik Heideby. Han tilføjer, at hvis man ønsker at sammenligne omkostninger og afkast mellem pensionsselskaberne, så må man grave sig ned i tallene som altså ikke længere er direkte sammenlignelige mellem de forskellige selskaber. Forskellen på de to tal beror bl.a. på, at PFA Pension har fjernet de indirekte omkostninger fra kunderne. De dækkes ikke længere af kundernes ufordelte reserver. I stedet bliver de omkostninger dækket af basiskapitalen. Bag PFA s egne tal gemmer sig også en historie om omkostninger. PFA har for få år siden lagt alle sine udviklingsomkostninger til it ned i et andet selskab, så de omkostninger ikke længere indgår i nøgletallene fuldt ud. Her landede sidste års omkostninger for flere hundrede mio. kr. Så mange, at it-selskabet nu er tæt på at miste hele egenkapitalen. Manøvrer, som ifølge PFA blev foretaget for at øge åbenheden og gennemsigtigheden for kunderne. Men som altså også forbedrede nøgletallene marginalt. Andre tricks Også landets største pensionsordning ATP har sine egne definitioner af nøgletallene. Også her benytter man en af de første sider i årsrapporten til at præsentere tal, som ledelsen altså mener præsenterer selskabet bedst. Sidst i rapporten kommer så tal, der er opgjort efter Finanstilsynets regler. Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen mener også, at Finanstilsynets nøgletal er forældede. Vores holdning er, at vores regnskab skal være relevant og i overensstemmelse med den måde, vi driver virksomhed på. Med overgangen til markedsværdiregnskabet er de officielle nøgletal ikke længere relevante. Vores opgørelsesmetode sikrer, at der er overensstemmelse mellem bundlinjen og medlemmernes interesse. Derfor har vi bedt Finanstilsynet ændre reglerne for, hvordan ATP udarbejder nøgletal. Det har endnu ikke kunnet lade sig gøre, men nogle skal jo være modige og gå foran. Hvis vi ikke finder nøgletal relevante, så er der ingen, der siger, vi skal have dem på side 1 i regnskabet, siger Bjarne Graven Larsen. I den seneste rapport fra ATP har det ganske dramatiske konsekvenser. I rapporten for første kvartal kan man på side 4 læse i overskrifterne, at ATP havde realiseret et positivt afkast på 1,5 procent til medlemmerne. Men på side 17 bliver fortegnet pludselig vendt. Nu er det et negativt afkast altså opgjort efter Finanstilsynets regler. Med overgangen til markedsværdi og vores beslutning om at afdække vores pensionsforpligtelser med renteswaps er de officielle nøgletal ikke længere retvisende. Så har vi en forpligtelse til at give grundig og fyldestgørende information det er det, vi gør, siger Bjarne Graven Larsen. I flere år havde det ellers været en fordel at følge Finanstilsynets regler. Dengang renten faldt og faldt, tjente ATP store penge på renteafdækning. Den udvikling er nu vendt og det er tilfældigt faldet sammen med ændringen i ATP s måde at præsentere sig på, siger Bjarne Graven Larsen. Det er et uheldigt sammenfald. Men jeg kan ikke med troværdighed forklare omverdenen, at vi har tabt 1,5 mia. kr. på investeringerne, når det faktisk er gået den samlede koncern og kunderne bedre, siger han. cv@ugebrev.dk 6

7 NYHEDER War games hjælper virksomheder med at finde den rette strategi En ny metode til strategisk ledelse af store virksomheder vinder i øjeblikket frem på markedet for strategiske ledelsesværktøjer. War games, som metoden hedder, tager udgangspunkt i rollespil og strategiske analysemodeller og hjælper på den måde virksomheder med at identificere deres styrker og svagheder i et givet scenarium. Metoden stammer fra USA, men også danske virksomheder er med. Rollespil er måske ikke det første ord, der springer frem, når man tænker på strategisk ledelse. Ikke desto mindre er det en del af en forholdsvis ny tilgang til strategisk ledelse i store internationale virksomheder herunder også danske. Anthony Nagle er managing director i Fuld & Companys europæiske afdeling og arbejder med war games. War games giver mulighed for, at du kan gå en mil i dine konkurrenters fodspor og dermed få åbnet øjnene for din egen forretningsmodel og løsningsmetoder, siger Anthony Nagle. I Zentropa Interaction arbejder man med lignende strategisimuleringsforløb for danske virksomheder. I spillene ser man nærmere på konkurrenterne, forbrugerne og den teknologiske udvikling. Med simuleringsspil kan virksomhederne se problemstillingerne med nye øjne og få et perspektivskifte, der afdækker nye muligheder og potentialer. Samtidig giver det også mulighed for at begå lærerige fejltagelser, men med matadorpenge, siger adm. direktør Ask Agger. markeder, hvor konkurrencen er stor og usikkerheden betydelig. Hvis en medicinalvirksomhed står over for et patentudløb på et blockbuster-produkt, vil et war game kunne give dem et godt bud på, hvordan de skal handle i fremtiden. Metoden bruges nemlig til at fokusere på en bestemt problemstilling, som kan spænde fra indtrædelsen af en ny spiller over fusioner eller opkøb til ny lovgivning. Et aktuelt eksempel er luftfartsmarkedet efter indførelsen af Open Skies-aftalen. Et flyselskab som SAS vil måske gerne vide, hvordan det skal opføre sig, og hvad der vil være den bedste løsning, efter Open Skies-aftalen er trådt i kraft. Hvis de kom til os for at prøve at lave et war game, ville vi starte med at identificere konkurrenterne. I det her tilfælde kunne det være Lufthansa, Ryan Air og Easy Jet. SAS deltagere ville så blive delt ind i to hold, som ville repræsentere konkurrenterne. Hvert hold skal så arbejde med en analysemodel bygget på Porters four corners analysis af dets respektive flyselskab. Derefter præsenterer hvert hold sin analyse, og de andre hold kan komme med kritik, forklarer Anthony Nagle. Til slut vil SAS have identificeret sine egne og konkurrenternes styrker og svagheder og dermed blive i stand til at tage en bedre beslutning om, hvordan man skal forholde sig. Spillet giver altså mulighed for at opleve et fremtidigt scenarium, men i et mødelokale og ikke i virkeligheden. På den måde kan virksomheder få et detaljeret indblik i, hvordan de står, og hvor sårbar virksomheden måske er. En metode i vækst War games-metoden blev introduceret for ca. ti år siden og har siden udviklet sig langsomt. I de seneste par år har Fuld & Company imidlertid oplevet en voksende interesse for metoden og laver nu ca. 100 war games om året mod 50 for tre år siden. I Skandinavien er interessen stor. Skandinaviske virksomheder er gode til at bruge nye forretningsværktøjer tidligere end andre lande, og vi har en aktiv kundegruppe i Skandinavien, hvor war games bliver brugt i stort omfang blandt de internationale virksomheder, siger Anthony Nagle. Fuld & Companys metode er lettilgængelig og bygger på Harvard-professor Michael Porters model. Et war game kan udføres på halvanden dag, og målgruppen er driftslederniveauet, og tidshorisonten for scenarierne er måneder. En anden amerikansk konsulentvirksomhed, Booz Allen Hamilton, tilfører spillene endnu et lag, idet det også udregner effekten af virksomhedernes strategier på deres profit og aktiemarkedsværdi. En tredje tilgang, som rykker sig endnu længere væk fra rollespilstilangen, er strategiske analyser, der er bygget på spilteori, som er en matematisk og økonomisk disciplin, der bl.a. bygger på nobelpristager John Nashs teorier. Konsulentbureauer som McKinsey, Open Options og Accenture bruger efter en grundig gennemgang af scenarier og præferencer avancerede beregninger til at nå frem til den strategiske løsning, der vil være bedst mulig for virksomheden. siw@ugebrev.dk Fuld & Companys kundekreds tæller store internationale virksomheder, men også danske virksomheder og i øjeblikket en stor dansk medicinalvirksomhed. Projekterne er fortrolige, og derfor har det ikke været muligt for Ugebrevet at tale med en virksomhed, der har prøvet war games. Virksomheder i den farmaceutiske branche er da også flittige brugere af war games. Metoden egner sig nemlig godt til I skoene på din værste konkurrent War games handler hverken om krig eller spil, men om at sætte sig i konkurrenternes sted at blive dem for en dag eller to. Rent praktisk foregår det i et almindeligt lokale, hvor de forskellige hold har et bord, der er deres, med kendetegn for den virksomhed, de repræsenterer. Rollespilselementet i war games er, at man forestiller sig, at man er den anden virksomhed og sætter sig fuldstændig ind i dens tankegang. På den måde kan man se sin egen virksomhed på en helt anden måde. Hvis man vil se, hvordan det foregår, ligger der videoklip på 7

8 ugebrev NYHEDER Lokale svagt repræsenteret i danske virksomheders udenlandske ledelse Danske virksomheder, som etablerer datterselskaber i udlandet, bruger i udbredt grad dansk ledelse. Men en ændring ser ud til at være på vej. Fordelene ved at bruge en lokal ledelse er også mange, men hvad man vælger, bør afhænge af virksomhedens situation og forholdene i landet. Vores indtryk er, at mange af de danske virksomheder, som har afdelinger og datterselskaber i udlandet, ikke har en lokal ledelse. Det gælder både små, mellemstore og store virksomheder, såvel som store virksomheder, siger Søren Strøm, partner og medlem af Ernst & Youngs direktion. I langt de fleste tilfælde ansætter man en dansk direktør, da man gerne vil sikre virksomhedens kultur i de udenlandske afdelinger og samtidig have en god kontakt til den danske ledelse, uddyber han. Indtrykket er det samme hos PriceWaterhouseCoopers. Det er de færreste virksomheder, der bruger lokal ledelse, men mit indtryk er, at det særligt er i de små og mellemstore virksomheder, at man holder sig til danske ledere, siger Kent Hedegaard, markedsleder i PWC s afdeling for små og mellemstore virksomheder. SMV-virksomhederne er ofte familieejede, hvor ejerskab og ledelse ikke er adskilt i samme grad som i en stor virksomhed. Det karakteriserer mere de store virksomheder, at de har lokal ledelse, netop fordi ledelse og ejerskab er adskilt, og ledelsesgruppen er større, siger Kent Hedegaard. Hos Danfoss, der er en stor, men familieejet virksomhed, bruger man lokal ledelse mest muligt. Det er nemlig en fordel med folk, der selv er fra området, så de forstår sprog og kultur. Vi har en værdi, der hedder, at vi er globale, men med lokal repræsentation, siger Ole Daugbjerg, stabschef i Danfoss. Derfor er det også vigtigt for virksomheden at være en del af lokalsamfundet. I en opstartsfase kan ledelsen godt bestå af erfarne Danfoss-medarbejdere alligevel, men de bliver hurtigst muligt udskiftet med en lokal ledelse. Billedet er mere blandet hos Novo Nordisk. Vi har ingen politik på området, men vælger den leder, der er bedst egnet til jobbet, det være sig en lokal, en dansker eller en helt tredje nationalitet. Ledelseslaget under den øverste leder udgøres dog overvejende af lokale, siger Mike Rulis, kommunikationschef i Novo Nordisk. Såfremt det er meget vigtigt at have et dybtgående markedskendskab, vil en lokal leder alt andet lige stå stærkest, når jobbet som direktør for datterselskabet skal besættes. Omvendt kan en leder med erfaring og netværk fra hovedkvarteret have en fordel i de tilfælde, hvor det er vigtigt at skabe en stærk samarbejdsrelation mellem det lokale datterselskab og hovedkvarteret, siger Mike Rulis. Kent Hedegaard mener dog, at der er en ændring på vej i retningen af mere lokal ledelse. I lang tid har det handlet om at effektivisere, når man outsourcede til udlandet, og derfor var man der måske ikke for at komme ind på det lokale marked, så kontakten til lokalsamfundet var ikke så vigtig. Men hvis man ikke har en lokalt forankret ledelse, bliver det også meget svært at opbygge et marked, hvor virksomheden eller fabrikken ligger, og der kan vi se en bevægelse væk fra dansk ledelse, siger Kent Hedegaard. Store forskelle på lande Morten Christiansen er afdelingschef i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som med investering og rådgivning hjælper danske virksomheder med at etablere sig i udviklingslande og østeuropæiske lande. Det er vores erfaring, at man hovedsageligt bruger dansk ledelse, men det varierer meget fra land til land. Hvis man ser på Kina og Indien, er forskellen stor. I Kina bruger man næsten altid ikke-kinesisk management, fordi kulturforskellen er så stor, og afstanden til de øvrige ansatte er langt større end i eksempelvis Indien, bl.a. på grund af sproget. Derfor er virksomhederne tryggere ved en dansk ledelse, som kan rapportere til moderselskabet, siger Morten Christiansen. Vurder situationen Om man skal skaffe sig en lokal ledelse i udlandet, afhænger af situationen. Men fordelene er mange. Hvis man vil etablere sig i udlandet, må man også etablere sig med en ledelse, der er forankret i landet. Det gør det langt lettere at netværke og løse konflikter, fortæller Kent Hedegaard. Morten Christiansen mener også, at det er vigtigt at se på den situation, virksomheden er i, og hvad formålet er. Nogle virksomheder skal kommunikere meget med lokale myndigheder, og der er det ofte nødvendigt med en højt placeret lokal ansat. I opstarten af en virksomhed er det ofte vigtigt med en dansk ledelse, som kender moderselskabet indefra, men det bedste er, hvis man igangsætter en plan, hvor man eksempelvis i løbet af to år udfaser den danske ledelse og samtidig oplærer en lokal, siger Morten Christiansen. Søren Strøm anbefaler også, at man allierer sig med konsulatet eller en rådgivningsvirksomhed med lokalekspertise, som kan hjælpe virksomheden på vej til den bedste løsning, som vil variere fra situation til situation. Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om dansk eller lokal ledelse er den bedste løsning. Det afhænger meget af situationen og forholdene i landet. En lokalt ansat leder kender jo markedet, værdierne, sproget og kulturen langt bedre end en dansker, og det kan være en klar fordel. Men nogle gange er det også en fordel, at lederen kender moderselskabet og dets værdier indgående især i opstartsperioden, fortæller Søren Strøm. siw@ugebrev.dk 8

9 NYHEDER Mærsk-opgør markerer skifte i bestyrelsesformandens rolle Landets bestyrelser er inde i en udvikling, hvor de gradvist overtager mere magt fra den daglige ledelse. Mærsks skifte i toppen illustrerer, hvordan aktive bestyrelsesformænd fremover i stigende grad vil tegne profilen af landets virksomheder. Udskilningsløbet i toppen af Mærsk peger på det spørgsmål, som stadigt flere danske virksomheder stiller: Hvor går grænsen mellem at have en aktiv bestyrelse og på den anden side lade ledelsen arbejde i fred? Det er meget specielt, det vi ser. Det er normalt kun den adm. direktør, der udtaler sig i sådanne sager, og at bestyrelsesmanden udtaler sig, betyder, at der har været noget på færde, vurderer Steen Hildebrandt, professor i ledelse ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet. Udfaldet af chefskiftet i toppen af Mærsk illustrerer en udvikling, hvor bestyrelsesformandens rolle er under kraftig forandring. Vi ser nu en meget stærk udvikling i landets bestyrelser. De er ikke kun nikkedukker, men reelle magtfaktorer i virksomheder, der udøver reel ledelse, siger Steen Hildebrandt. Fremtidens virksomsomheder vil i nogle tilfælde have flere ledere, der tegner firmaet. En duo mellem CEO og bestyrelsesformand vil aktivt guide og tegne virksomhedens profil. I Mærsks tilfælde var bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og Jess Søderberg blevet så uenige om, hvad konsekvenserne af den skrantende containerforretning skulle være, at den duo, som bestyrelse og daglig ledelse udgør, blev uigenkaldeligt skadet. Resten er historie: Michael Pram Rasmussen stod fast på, at Tommy Thomsen og Knud E. Stubkjær ikke hørte til i topledelsen. Jess Søderberg ville derimod vente på resultatet af den restruktureringsplan, som var iværksat for containerdelen. Jess Søderberg stod stejlt på sin vurdering og satte sin stilling ind på sagen. Sådan var forløbet ifølge en kilde helt tæt på forløbet. Problemet, der endte med en exit før tid i toppen af dansk erhvervsliv, var i sin essens, at balancen mellem ledelsens to hovedfigurer, CEO en og bestyrelsesformanden, var blevet tippet. Todelt ledelse Oven på Nordisk Fjer-skandalen i 1990, hvor den arbejdende bestyrelsesformand pyntede på regnskaber, blev det i dansk lovgivning indført, at ledelsen i børsnoterede danske selskaber skulle være todelt. Men samtidig har der været en udvikling, hvor det er blevet set som et ideal, at bestyrelsesformanden går aktivt ind i ledelsen af virksomheden. Det skaber en prekær balancegang mellem et tæt parløb mellem direktion og bestyrelse, samtidig med at de to parter passer hver sit. I sidste ende en proces, der bliver præget af den personlige kemi mellem bestyrelsesformand og CEO. Når bestyrelsesmødet er overstået, så skal bestyrelsen gå sin vej og overlade roret til den daglige ledelse. Alt andet ville være at trække bukserne af direktøren, forklarer Steen Hildebrandt. I Søderbergs tilfælde skulle han køre parløb med en af landets mest erfarne erhvervspersonligheder, der havde sagt sit job op for at dedikere sig fuldtids til opgaven med at være formand for Danmarks største virksomhed. Et arbejde, der flere af ugens dage foregår fra eget kontor på Esplanaden. Bestyrelsesformand for Danisco Anders Knutsen er ikke begejstret for bestyrelser, der sidder for hårdt for direktionen, og slet ikke, at bestyrelserformænd har kontorer på virksomheden. Bestyrelser er inde i en udvikling, hvor de bliver mere involveret i ledelsen. Men derfor synes jeg samtidig, at det er vigtigt at skelne mellem bestyrelsens rolle som varetager af aktionærernes interesser og så den daglige ledelse, siger Anders Knutsen, der peger på, at en overdreven aktivisme fra bestyrelsen kan virke mod lovens ånd om en todelt ledelse. Hvis bestyrelsesformanden flytter beslutningsarbejdet ud af bestyrelseslokalet til direktionsgangen, så udviskes den todelte ledelsesstruktur, som vi har i Danmark, vurderer Anders Knutsen. Nørby bekymkret Bagmand for de danske anbefalinger om god selskabsledelse, Lars Nørby Johansen, mener, at noget af det nye fokus på bestyrelser er opstået som følge af en misforstået dansk adoption af international bekymring over svage bestyrelser. Et af elementerne i den internationale corporate governence-debat om bestyrelser har været ønsket om en stærkere modvægt til CEO en. Det har ført til øget magt til bestyrelsesformænd verden over. Men de danske regler har sådan set allerede taget forbehold for balancen mellem formand og CEO, fordi vi har vores todeling af ledelsen, siger bagmanden til Nørby-anbefalingerne, der har egen bestyrelseserfaring fra bl.a. William Demant, Georg Jensen, Dong og Group 4 Falck. Det økonomiske ansvar, der følger med bestyrelsesarbejde, har ifølge flere iagttagere også fået bestyrelser til at tage deres ansvar mere alvorligt. Bestyrelser kan nemlig sagsøges, hvis de har gennemført beslutninger, der har ført til tab for aktionærer eller kreditorer. sal@ugebrev.dk 9

10 ugebrev NYHEDER Forslag om fælles flexicurityprincipper for hele EU Det arbejdsløshedsplagede europæiske arbejdsmarked går forhåbentlig en ny fremtid i møde. EU-kommissionen har nemlig foreslået, at der bliver fastsat fælles principper for flexicurity for at fremme konkurrenceevnen, beskæftigelsen og jobtilfredsheden i EU. Mens de fleste nordvesteuropæiske økonomier er præget af mangel på arbejdskraft, må mange syd- og østeuropæere nemlig kigge langt efter de ledige stillinger. I både Frankrig og Spanien ligger arbejdsløshedsprocenten over 8 procent, og Polen er topscorer med 11,2 procent, mens Italien og Tyskland endelig har fået bedre gang i hjulene og nu befinder sig under 7 procent. En kombination af fleksibilitet og sikkerhed for både arbejdstagere og virksomheder skal modernisere de europæiske arbejdsmarkeder, som særligt for de syd- og østeuropæiskes vedkommende lider af strukturelle problemer og ineffektive arbejdsmarkeder. Med en fælles flexicurity-strategi vil EU-kommissionen sikre, at arbejdstagerne uden besvær kan finde og skifte job både internt i virksomhederne og eksternt på arbejdsmarkedet. Samtidig skal en forbedring af arbejdstagernes kvalifikationer i form af aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring give sikkerhed og fordele for arbejdsgiverne. De sydeuropæiske lande har ofte et stærkt segmenteret arbejdsmarked, hvor fleksibiliteten kun gælder marginaliserede grupper, mens det normale arbejdsmarked er meget statisk. Samtidig er aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring nærmest ikke-eksisterende. Kilde: Eurostat I Nordeuropa har landene generelt fleksible og dynamiske arbejdsmarkeder med aktive arbejdsmarkedspolitikker og succesfuld aktivering. Arbejdsmarkedet i de central- og østeuropæiske lande er stærkt opdelte med stive arbejdsordninger inden for de traditionelle sektioner i erhvervslivet, mens den nye økonomi har meget liberaliserede ordninger med kontrakter. Samtidig er sort arbejde et udbredt problem, og livslang læring og aktive arbejdsmarkedspolitikker står meget svagt. siw@ugebrev.dk Flexicurity skal rette op på ineffektive europæiske arbejdsmarkeder Arbejdsløshedsprocent, apr Holland Danmark England Italien Tyskland Spanien Frankrig Polen EU 27 FLSmidth udvikler alternativ brændstofsløsning Cementfabrikvirksomheden FLSmidth går nu også ind på markedet for alternative brændstofskilder. Efter en periode med efterspørgsel fra sine kunder har selskabet udviklet løsningsmodeller, hvor der bliver installeret et affaldsforbrændingsanlæg på cementfabrikkerne, som producerer energi til driften. Traditionelt bruger man kul, olie og gas på fabrikkerne, men vi har oplevet en klar efterspørgsel efter andre løsninger. I forvejen har vi tumlet med ideen et par år, men nu har vi for alvor taget skridtet og oprettet en afdeling, der arbejder med alternative brændstofsløsninger, fortæller Kim Pandrup Christensen, vicepresident i FLSmidths forsknings- og teknikafdeling. Den nyoprettede afdeling udvikler udstyr, som gør det muligt for fabrikkerne at brænde affald af og bruge energien herfra til produktion af cement. Affaldet kan være bildæk, rensningsanlægsslam og overskudsprodukter fra ophug af biler. Vi udvikler de særlige maskiner, som det kræver, og sikrer samtidig, at det kemiske udslip overholder miljøkravene, siger Kim Pandrup Christensen. Normalt bliver energien fra affaldsforbrænding ikke brugt til noget, og ifølge Kyoto-protokollen er energien fra affaldsforbrænding CO2-neutralt. Produktionen af cement er meget energitung, og op til 40 procent af produktionsomkostningerne går til energi. Cementfabrikanterne har derfor en klar økonomisk interesse i alternative løsninger. FLSmidth har da også store forventninger til markedet, men ser først og fremmest kundegruppen i udviklede lande i Europa og USA. I mange af de mindre udviklede lande er der en begrænset adgang til alternative brændsler. Men på længere sigt forventer vi, at udviklingen vil ændre dette, og at vi dermed kan sælge udstyret i hele verden, siger Kim Pandrup Christensen. siw@ugebrev.dk 10

11 FINANSDIREKTØREN Reelt værdifokus i finansafdelingen fører virksomheden til toppen Konsulenthuset Accenture har undersøgt, hvordan forskellige organisatoriske tiltag i finansafdelingerne hænger sammen med virksomhedernes overordnede succes eller mangel på samme. Centralt står finansafdelingens fokus på at medvirke til at skabe værdier frem for blot at komme med afrapporteringer til resten af organisationen. De fleste større virksomheder har for længst konkluderet, at finansafdelingens opgave ikke blot er den løbende rapportering og budgetopfølgning. Dens funktion er central i en række andre sammenhænge. Men hvad er det så, den optimale finansafdeling skal fokusere på? Det har Accenture søgt et svar på gennem studier af over 6000 virksomheder, udført siden Af disse virksomheder lever ca. 500 op til konsulenthusets kriterier som high performers, og man har fokuseret på, hvad disse har gjort anderledes i forhold til de øvrige virksomheder. Man er kommet frem til fem grundpiller for den gode økonomiafdeling, som igen kan omsættes til fem centrale udfordringer for finansdirektøren se boksen. Det kan se omfangsrigt ud, men den gode nyhed er, at man langtfra behøver at leve op til det hele for at blive high performer. Der er ikke en enkelt dna-model, der virker for alle virksomheder. Vi brød de fem grundpiller ned til 23 underpunkter, og når vi ser på, hvad der skaber en high performer, så handler det ikke om at udføre alle de 23 aktiviteter i verdensklasse. Det ville være umuligt. Hvad vi i stedet ser, er, at de bedst performende selskaber udfører ca. 25 procent af aktiviteterne i verdensklasse, og at ca. to tredjedele af dem bliver udført bedre end gennemsnitligt. Men den sidste tredjedel bliver blot udført på et basalt niveau. Og hvilke aktiviteter der er særligt vigtige, afhænger af, hvilken type virksomhed det drejer sig om, siger Steve Culp, der er øverste ansvarlige for Finance and Performance Management i Accenture. Fokus på værdiskabelse I Accentures sammenfatning er nøgleordet, at finansafdelingen er orienteret mod værdiskabelsen i hele virksomheden. Du finder mange organisationer, der frembringer mange interne rapporter, der er milevidt væk fra enhver mulighed for at skabe værdier. Mange steder finder vi meget historisk betingede processer, som virkelig blot er et ressourcespild, siger Steve Culp, der anfører, at fokuseringen på værdiskabelsen skal føres helt ud til den enkelte medarbejder, bl.a. gennem aflønningsmodeller og opstillede målsætninger. Der ligger et konservativt element i fokuseringen på afrapportering, men Steve Culp betoner, at denne konservatisme ikke er særligt knyttet til bestemte ejerformer, som f.eks. det familie- eller fondseje, der er udbredt i Danmark. I mange personligt ejede virksomheder forstår man virkelig at få noget for pengene, alene på grund af ejerstrukturen. De fravælger disse rapporteringer, der måske nok er rare at have, men som ikke virkelig har betydning for værdiskabelsen. Faktisk er det omvendt sådan, at man i store multinationale koncerner, hvor per- Fem udfordringer for finansdirektøren Finde den rette balance mellem at være chef for bogholderiet og at være en forretningspartner for den øvrige ledelse og organisation. Forøge aktionærernes samlede afkast i form af værdiforøgelse eller udbytte. Forudsætter bl.a. tilstedeværelsen af effektive styringssystemer, men også at CFO en forstår og monitorerer nutidige og fremtidige værdiskabende elementer, og at han formår at styre en ir-funktion med klar kommunikation. Opnå operationel fortræffelighed (excellence). Det handler om at opbygge systemer, der opfanger relevante finansielle og ikke-finansielle data, når de opstår, og at soner ender med at blive identificeret med organisationen, ofte forfalder til processer, der kun virker til at holde den eksisterende organisation kørende, men som ikke gør noget for værdiskabelsen, siger Steve Culp. skr@ugebrev.dk have kapaciteten til at analysere disse data på et højt kvalitativt niveau. Risikovurdering og -styring. Nøglen er at holde øje med ændringer eller mulige ændringer i omgivelserne og at sørge for, at der er en organisering til at imødegå sådanne risici. Opretholde en kvalificeret organisation i finansafdelingen. Herunder at mikse operationelle og strategiske kvalifikationer, at søge personer med de rette profiler og uddanne frem for at søge den perfekte kandidat, at tilse, at de ansatte får bred erfaring gennem rotationsordninger, og at sikre ledelsesudviklingen, herunder arvefølgen på nøgleposter. 11

12 ugebrev SIDSTE UGE Ugen der gik juni Erhverv Novo Nordisk har udvidet sin fabrik i Clayton, North Carolina, for 560 mio. kr. Fabrikken har hidtil været en såkaldt påfyldningsfabrik, men vil fremover producere til det stærkt voksende amerikanske marked. Det aktive insulinstof vil fortsat kun blive produceret i Danmark. APM Terminals har underskrevet en aftale om etablering af en containerterminal til 5,3 mia. kr. i den kinesiske havneby Shenzhen. Terminalen etableres som et joint venture mellem AMP Terminals med 51 procent, Dachan med 35 procent og China Merchants med 14 procent. Første del af terminalen er klar i A.P. Møller Mærsks afgående topchef Jess Søderberg har stiftet et shippingselskab med en indskudt værdi på ca. 100 mio. kr. Søderberg betragtes som uden indflydelse i A.P. Møller Mærsk frem til sin afgang den 1. december Carlsbergs fundatsændring, der sænker Carlsbergfondets ejerandel fra 51 procent til 25 procent, vil gøre det muligt at udvide aktiekapitalen med mia. kr. Endvidere giver det mulighed for at optage lån på op mod 20 mia. kr. Flüggers årsregnskab viser en omsætning, der steg til 1,44 mia. kr. fra 1,34 mia. kr. i 2005/06. Overskuddet før skat steg fra 110 mio. kr. i 2005/06 til 113 mio. kr. i 2006/07. Koncernen fortsætter sin strategi om konsolidering på de nordiske markeder. Louis Poulsen er blevet solgt til italienske Targetti for 1,3 mia. kr. Det nye samlede selskab skal afnoteres fra den italienske børs og får kapitalfonden 3i som medejer med en andel på 36 procent. Targetti-familien sidder på de resterende 68 procent. Islandske Stodir vil i den kommende tid fremsætte et købstilbud på aktierne i Keops. Buddet ligger på 24 kr. pr. aktie, men Stodir er kun interesseret, hvis det er muligt som minimum at overtage 90 procent af aktierne. Købstilbuddet har sendt Keops-aktierne op. TDC s salg af sine 15 procent i det østrigske selskab One blev først annonceret med en indtjening på 1,2 mia. kr. Men mandag meddelte TDC, at en gældspost i selskabet nedbringer indtjeningen til 900 mio. kr. Finans Codans ejere, britiske Royal & SunAlliance, mangler nu kun den formelle godkendelse fra generalforsamlingen, før selskabet kan afnotere Codan fra Københavns Fondsbørs. Royal & SunAlliance ejer 97 procent af Codan. Capinordic har købt Steffen Rønn Fondsmæglerselskab for 140 mio. kr. Capinordic har betalt 42 mio. kr. kontant og det resterende beløb i nyudstedte aktier. Steffen Rønns selskab har specialiseret sig i kapitalforvaltning for indeståender over 25 mio. kr. Økonomi & politik Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en rammeaftale vedrørende den fremtidige pensionsbeskatning. Med aftalen er Danmark forpligtet til at udvide fradragsretten til også at omfatte pensionsindbetalinger på udenlandske konti. Den hollandske radiostation Radio 1 har hævdet, at Danmark havde specialstyrker i Irak allerede den 4. marts Beslutningen om at sende danske styrker til den internationale koalition blev først besluttet den 21. marts Forsvarsminister Søren Gade (V) har afvist historien. Social- og sundhedsassistenterne fortsætter deres strejker med krav om mere i løn. I Ishøj er SOSU-gruppen blevet tildelt en lønforhøjelse på 1000 kr. pr. måned med tilbagevirkende kraft. Strejkerne ventes at brede sig til andre faggrupper. Finansminister Thor Pedersen (V) overvejer at genindføre den særlige pensionsopsparing SP på 1 procent. Begrundelsen er risiko for overophedning af økonomien. Ifølge ATP vil det svare til 9,3 mia. kr. i DSB har i en udbudsrunde vundet retten til at drive togtrafikken på kystbanen og over Øresund. Ifølge Trafikstyrelsen ligger DSB s tilbud på kystbanen procent under den nuværende pris. Ledigheden i Danmark har ramt et historisk lavpunkt med 3,6 procent, svarende til fuldtidspersoner. Fra april til maj faldt ledigheden med 2400 personer, og dermed blev den magiske grænse på brudt. Østaftalen skal lempes, så virksomheder med en overenskomst ikke længere skal være omfattet af Østaftalen. Det har partierne bag aftalen besluttet. Femern-broen vil blive opført i perioden 2011 til Det har den danske og den tyske trafikminister aftalt. Det er Danmark, der bliver broens ejer og skal betale for den. Regeringen og Dansk Folkeparti er nået frem til en aftale om de irakiske tolke, der har assisteret dansk militær i landet. Aftalen gør det muligt for tolkene at søge asyl i Danmark. Falck-redderne vendte lørdag tilbage til arbejdet efter en måneds strejke. Det sker som følge af, at et flertal af redderne har accepteret en ny overenskomst. Strejken har omfattet 4000 Falck-reddere og har betydet, at selskabets kunder har måttet søge assistance fra anden side. Udland Krisen på det amerikanske marked for subprime-lån udgør fortsat en stor risiko for den amerikanske økonomi. I sidste weekend var Bear Stearns i akut likviditetskrise, og selskabet blev kun reddet, fordi selskabet med et lån på 20 mia. kr. kunne sikre, at en af selskabets hedgefonde ikke gik fallit. Blackstone er nu noteret på børsen i New York. Værdien ligger på ca. 200 mia. kr., og heraf tegner Stephen A. Schwarzman sig for 23 procent. Selskabets indtog på børsen ventes at være en forløber for andre kapitalfondes børsnotering. Gordon Brown overtog onsdag ledelsen af det britiske Labour-parti og dermed rollen som premierminister i Storbritannien. Tony Blair ventes at overgå til en rolle som international fredsmægler. 12

13 TID & STED Vigtige begivenheder i denne uge Mandag den 2. juli Bruxelles: Opløsning af EU-landenes postmonopoler er temaet for et presseseminar, der strækker sig over de næste to dage. Seminaret afholdes i anledning af, at EU-parlamentet i næste uge vil diskutere, hvilke muligheder der er for at liberalisere de nationale postvæsener. En sag om ulovlig opbevaring af fyrværkeri bliver afgjort af Vestre Landsret. Sagen er rejst mod den forhenværende næstformand i fyrværkeriforhandlernes brancheforening. Det asiatiske børskrak fandt sted i dag for ti år siden. Krakket bidrog til at starte en finanskrise i Sydøstasien, der varede fra 1997 til CNN og BBC World får en ny konkurrent. Det drejer sig om den nye iranske satellit-tv-kanal, Press TV, der vil transmittere nyheder på engelsk døgnet rundt til tvseere overalt i verden. Tirsdag den 3. juli Brancheorganisationen Danske Havne holder pressemøde i anledning af transport- og energiminister Flemming Hansens (K) nye havnestrategi, Danske havne til fremtidens transportløsninger, Dansk havnestrategi Havnestrategien er til debat på pressemødet, hvor såvel repræsentanter fra Danske Havne som medlemmer af Folketingets Trafikudvalg deltager. Køge Havn danner rammen om pressemødet, der starter kl Wien: Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, holder sin årlige parlamentariske forsamling. Arrangementet samler parlamentarikere fra 55 lande. Tysklands højesteret afgør i dag, om den tyske Tornadojet-mission i Afghanistan var lovlig. Onsdag den 4. juli EU og Brasilien mødes i Bruxelles for at diskutere et muligt partnerskab parterne imellem. EU-kommissionen har lagt op til et strategisk samarbejde mellem unionen og det sydamerikanske land. Den Internationale Olympiske Komité, IOC, ventes at udpege værtsbyen for Vinter-OL i 2014 ved sin 119. samling, der varer fra i dag og frem til den 7. juli. Kandidaterne til værtskabet er den sydkoreanske by Pyeonchang, russiske Sochi og de to østrigske byer Salzburg og Berchtesgaden. USA s uafhængighedsdag markeres i Rebild Bakker. Fremover skal arrangementet ikke finde sted på selve dagen, men i den mest nærliggende weekend. Torsdag den 5. juli Højesteret fælder dom i en erstatningssag mod banken LGT Bank fra Lichtenstein og de danske advokater John Adamsen og Christian Kirkman-Møller. LGT Bank og de to advokater har anket en landsretdom fra 2004, der pålagde dem at betale en erstatning på 67 mio. kr. til en norsk rigmand. Sagen er en udløber af PFA-sagen. Frankfurt: Den Europæiske Centralbank holder møde. Portugal: EU s ministre for beskæftigelse og socialpolitik mødes uformelt i byen Guimares. FN afholder Global Compact Leaders Summit 2007 i Geneve. Erhvervsledere, regeringschefer og andre nøglepersoner skal drøfte samspillet mellem samfund og erhvervsliv, og der er i år tale om det største antal deltagere i historien. Mødet fortsætter i morgen. Fredag den 6. juli Åbenhed i EU er temaet for en offentlig høring arrangeret af EU-kommissionens danske afdeling. Anledningen er en ny grønbog fra kommissionen om offentlighedens dokumentadgang. Europa-Huset lægger lokale til høringen, der finder sted som en videotransmitteret konference fra Bruxelles. Det sker i tidsrummet til Lørdag den 7. juli Lissabon: Verdens syv mest populære historiske seværdigheder bliver offentliggjort i dag. Baggrunden for kåringen er en internetbaseret afstemning, som projektet The New Seven Wonders står bag. Live Earth er navnet på ni koncerter imod klimaforandringer, der finder sted rundt omkring i verden i dag. Arrangementet, der løber af stablen i en række internationale storbyer, er bl.a. arrangeret af Al Gore. London: Det dødbringende terrorangreb på Londons busser og undergrundsbane fandt sted på denne dato for to år siden. Næstved kan muligvis invitere de første gæster indenfor i byens nye lokale zoo. Det sker, hvis haven ellers har bragt orden i en række forhold, som en repræsentant for Justitsministeriet har bedt den om at ændre. Søndag den 8. juli USA: Offentligheden bliver i dag præsenteret for den nye Boeing 787. Det er første gang, producenten viser flyet frem. Mandag den 9. juli Strasbourg: Plenarmødet i EU-parlamentet skydes i gang. Mødet varer fire dage. Bruxelles: Finansministrene fra eurolandene holder møde. I morgen samles alle finansministre i EU. Haag: Sagen mod den tidligere bosniske general Rasim Delic begynder ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Balkan. Anklagen handler om mord på bosniske kroater. Oversigten indeholder uddrag fra Ritzaus begivenhedskalender Tid & Sted. For oplysninger om priser og vilkår for abonnement på Tid & Sted, se 13

14 ugebrev KORTE RENTER En amerikansk uge i arbejdsmarkedets tegn Vil den stærke jobskabelse fortsætte i USA, eller er det et forbigående fænomen? Denne uge kommer flere tal for den amerikanske beskæftigelse, som måske også kan give svar på, om USA er på vej tilbage i gear. Første kvartal var ikke meget at råbe hurra for i USA. En økonomisk vækst på 0,6 procent. Det burde føre til højere arbejdsløshed, men selv økonomerne er overraskede. Men tværtimod. Amerikansk økonomi skaber fortsat masser af job, ser det ud til. Og når arbejdsmarkedsrapporten for juni bliver fremlagt på fredag, er det netop den udvikling, som økonomerne i Sydbank ser: Der har været et hav af forskellige bud på den udvikling, men efter vores opfattelse er der ingen, som er overbevisende. Vi hælder til, at forklaringen kan være, at USA er tæt på fuld beskæftigelse, og har virksomhederne samtidig forventninger om stigende vækst på sigt, så vil man ikke afskedige medarbejdere på nuværende tidspunkt, siger cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. I maj steg den amerikanske beskæftigelse med nye job, og Sydbank venter flere for juni. Arbejdsløshedsrapporten bliver også fulgt op af erhvervslivets egne forventninger til fremtiden. Allerede mandag kommer ISM-indekset for industrien altså erhvervsledernes eget bud på den fremtidige aktivitet. Det er også for juni, men her har stemningen været helt ned at vende og er atter på vej op. Indekset har været helt nede omkring 50 i løbet af det seneste års tid som er neutralt. I maj steg indekset til 55, og Jacob Graven venter, at juni vil være uændret. Endelig kommer også tal for serviceerhvervenes ISM-indeks. Det sker torsdag. Her har man set en ganske kraftig stigning på det seneste. Men indekset ligger stadig kun marginalt over, hvad vi så i årets begyndelse. I juni venter vi et mindre fald primært på grund af den seneste tids rentestigninger og de høje energipriser, siger Jacob Graven. I Europa er det til gengæld småt med nøgletal af betydning. Den europæiske centralbank holder ganske vist møde torsdag, men her er det så godt som sikkert, at renten ikke bliver ændret. Ugebrevet beklager, at det ikke har været muligt at få data til grafikken om FRAkontrakter i denne uge. cv@ugebrev.dk 4,6 4,5 4,4 4,3 Korte renter og forventninger Rente i procent Enmånedsforwardrente CIBOR Løbetid i mdr Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten FORECAST PÅ DEN KORTE RENTE: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet ( ) = ændring fra sidste nummer Højeste skøn Gns. Laveste skøn Repo-rente Løbetid 1 måned Løbetid 3 måneder Løbetid 6 måneder 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Gns. 4,25 4,25 4,25 4,47 4,34 4,34 4,33 4,49 4,39 4,40 4,44 4,60 4,50 4,51 4,56 4,68 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,01) (0,00) (0,00) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) juli dage md. mdr juli dage md. mdr juli dage md. mdr juli dage md. mdr. Panelet består af: ABN Amro, Alm. Brand Henton, Danske Bank, Handelsbanken Markets, HSH Nordbank, Nordea Markets, Nykredit Markets, Spar Nord og Sydbank. Note: Rentesatsen er for udlån uden sikkerhed 14

15 LANGE RENTER Udsigt til en rolig periode på rentemarkederne Der er ingen, der forventer nogen renteændring fra ECB s side på mødet på torsdag, og derefter forventes ro frem til næste møde den 6. september. Eksperterne forventer en periode med absolut rolige lange renter de kommende måneder. Man skal ud på anden decimal for at spore nogen forventning om ændringer i markedsrenterne, og det gælder lige fra de toårige papirer helt op til de 30- årige realkreditobligationer. Det kommer efter en aldeles hektisk periode, hvor markedsrenterne frem til medio juni er steget ganske voldsomt, og de seneste par uger er den tiårige rente faldet noget tilbage igen, nemlig med 13 basispoint. Og her vil den blive de næste tre måneder, er den generelle vurdering. For en uge siden omtalte vi en analyse, der viser, at markedsrenterne bare lige netop er kommet op på det rigtige niveau i forhold til fundamentale økonomiske nøgletal. Ser man på udviklingen siden, er det så lidt overraskende, at renten er faldet tilbage til trods for, at der på en række områder er ganske positive økonomiske signaler. Således er der så meget gang i den amerikanske økonomi, at Fed for ottende rentemøde i træk valgte at fastholde renten uændret, og baggrunden for ikke at sænke renten er inflationsbekymring. Nordea vurderer, at Fed ikke sænker renten, før ledigheden begynder at stige og på den anden side ikke hæver renten, før boligmarkedet retter sig. Ser man på den europæiske økonomi, er der også her ganske gode takter. Således er den tyske ledighed faldet til det laveste niveau i 18 år. Også de danske ledighedstal er nu særdeles lave, men fredagens danske konjunkturbarometertal for industrien var omvendt overraskende negativt. Seneste tidligere tal var på 4, og Nordea ventede denne gang et barometer på 5, men i stedet blev det minus 2 og dermed første gang i to år, at tallet er negativt. Handelsbanken hæfter sig dog ved, at tilliden for byggesektoren viste en stigning fra 3 til 6. Cheføkonom Jes Asmussen peger på, at det kan skyldes den store indstrømning af udenlandsk arbejdskraft, som er med til at fjerne bekymringen over mangel på arbejdskraft. Det underbygges ifølge Handelsbanken af, at der det seneste år har været et markant fald i antal virksomheder, der melder om produktionsbegrænsninger som følge af arbejdskraftmangel. Vilde med afdragsfrie lån Mens Nationalbankens tal viser et uændret omfang af rentetilpasningslån de seneste tre måneder, så er der stadig fuld tryk på, når det gælder overgang til afdragsfrie lån. Ser man på det samlede realkreditudlån de seneste to år, udgjorde de afdragsfrie lån 10 procent for to år siden, og det er nu vokset til knap 35 procent. Alene i maj var væksten på knap 15 mia. kr. til 661 mia. kr. Og siden årsskiftet har væksten været på 64 mia. kr. Det er først og fremmest ejerbolig- og fritidshusejerne, der vælger de afdragsfrie lån. Næsten tre fjerdedele af de afdragsfrie lån er til disse ejendomme. Og oven i købet er næsten halvdelen af de afdragsfrie lån til ejerboliger ydet af den helt aggressive type, nemlig som rentetilpasningslån med tilpasning inden for et år. eft@ugebrev.dk FORECAST PÅ DEN LANGE RENTE: Forventninger til udviklingen i renten på obligationer ( ) = ændring fra sidste nummer Højeste skøn Gns. Laveste skøn Toårig statsobligation Femårig statsobligation Tiårig statsobligation 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Gns. 4,47 4,51 4,53 4,62 4,55 4,58 4,58 4,64 4,61 4,63 4,64 4,70 (-0,02) (0,00) (0,01) (0,00) juli dage mdr. mdr. (-0,05) (-0,02) (0,00) (0,01) juli dage mdr. mdr. (-0,09) (-0,05) (0,00) (-0,01) juli dage mdr. mdr. Panelet består af: ABN Amro, Alm. Brand Henton, Danske Bank, Handelsbanken Markets, HSH Nordbank, Nordea Markets, Nykredit Markets, Spar Nord og Sydbank Note: Obligationerne er 4 pct. 2008, 4 pct og 4 pct Lang rente dags dato: HSH Nordbank 15

16 ugebrev VALUTA Engelske pund bliver bare stærkere og stærkere Pundet er atter dobbelt så meget værd som dollaren og kan vinde mere styrke med ny rentestigning fra London i ugens løb. Mere sandsynligt er det dog, at pundet topper netop i disse uger med årets højeste. Det bliver ikke mindre end tredje gang i år, når den engelske rente atter ventes at få et skub i vejret på torsdag. Så hedder renten efter alt at dømme 5,75 med et løft på 25 basispoint. Sådan lyder forventningerne i hvert fald hos Nordeas valutaanalytiker Niels Christensen: Det er den retning alt peger, så det er i sig selv ikke det, der skal udløse et stærkere pund. Det bliver mere interessant at se, hvad de har at sige om inflationen, der lige nu ligger i underkanten af 3 procent. Krydser inflationen målet på de 3 procent, så skal centralbanken forklare sig i parlamentet, så det er derfor ret sikkert, vi kommer til at se en rentestigning igen, siger han. På englændernes seneste rentemøde vendte stemningen da også mere og mere mod en rentestigning. Fire af de fem medlemmer stemte for en rentestigning allerede på sidste møde, fremgik det af referatet. De mange rentestigninger har da også styrket pundet betydeligt, men ifølge Niels Christensen er niveauet lige nu meget højt: Vi kommer formentlig til at se flere rentestigninger i Europa resten af året, mens englænderne har taget deres del. Derfor tror vi ikke, at vi kommer til at se pundet styrket mere i løbet af året. Det er nok i disse uger, det topper, slutter han. cv@ugebrev.dk Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu Forventninger til valutakursen om: Pris inkl. 6 mdr måned 3 måneder 6 måneder terminstillæg EUR 7,44 7,45 7,46 7,46 7,45 (7,45-7,46) (7,45-7,46) (7,45-7,46) GBP! 11,05 11,07 11,04 10,95 10,97 (10,97-11,20) (10,85-11,20) (10,68-11,25) SEK! 0,80 0,80 0,81 0,82 0,81 (0,78-0,81) (0,80-0,82) (0,81-0,83) NOK! 0,93 0,93 0,94 0,95 0,93 (0,91-0,94) (0,92-0,95) (0,93-0,97) CHF! 4,49 4,50 4,51 4,55 4,53 (4,48-4,52) (4,44-4,58) (4,46-4,66) PLN! 1,98 1,96 1,97 1,98 1,94 (1,95-1,97) (1,94-2,02) (1,95-2,02) USD!!!! 5,51 5,54 5,51 5,49 5,49 (5,48-5,66) (5,40-5,70) (5,25-6,09) JPY!!!! 4,47 4,53 4,53 4,56 4,55 (X100) (4,45-4,59) (4,43-4,64) (4,36-4,78) EUR/USD!!!! 1,35 1,34 1,35 1,36 1,36 (1,32-1,36) (1,31-1,38) (1,23-1,42) Note: Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed.!!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg. Panel: ABN Amro, Alm. Brand Henton, Danske Markets, Dresdner Kleinwort Wasserstein, HSH Nordbank, Lehman Brothers, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank, SEB, Spar Nord og Sydbank Denne uge juli Erhverv Mandag den 2. juli Udland: OMX, Telelogic: Regnskabsmeddelelse Tirsdag den 3. juli Udland: Landstar Systems: Regnskabsmeddelelse Onsdag den 4. juli Udland: Wedins: Regnskabsmeddelelse Torsdag den 5. juli Danmark: Harboes Bryggeri: Årsregnskab Udland: Stolt-Nielsen, Healthways: Regnskabsmeddelelse Fredag den 6. juli Danmark: EDB Gruppen: Halvårsregnskab Udland: Öresund: Regnskabsmeddelelse Kilde (udenl. regnskaber): Handelsbanken Politik Onsdag den 4. juli EU: Møde i kommissionen, dagsorden foreligger endnu ikke. Torsdag den juli EU: Uformelt ministermøde om beskæftigelse og sundhedspolitik. 16

17 FINANSKALENDER & BOLIGRENTER Finanskalender Vigtige begivenheder på finansmarkedet juli Land Nøgletal Forventning Dato for (periode) (seneste) offentligg. USA Erhvervstillidindikatoren juli ISM for fremstillingssektoren (55) Fra./Tys./UK PMI-fremstilling 54,6/56,4/54,5 2. juli (54,3/56,1/54,9) Euroland PMI-fremstilling 55,0 2. juli (55,4) USA Fabriksordrer, m/m -0,8 pct. 3. juli (0,3 pct. ) USA Pending home sales, m/m 0,6 pct. 3. juli (-3,2 pct. ) USA Salg af køretøjer, m/m 16,4 mio. 3. juli (16,2 mio.) Euroland Producentprisindeks 2,4 pct. 3. juli (2,4 pct. ) Euroland Arbejdsløshed 7,1 pct. 3. juli (7,1 pct. ) Fra./Tys./UK PMI-service 58,2/58,0/57,0 4. juli (57,9/57,5/57,2) Euroland PMI-service 58,3 4. juli (58,3) Euroland Detailsalg 1,6 pct. 4. juli (1,6 pct. ) USA Nye ansøgere til arbejds juli løshedsunderstøttelse ( ) USA Erhvervstillidsindikatoren 57,5 5. juli ISM for servicesektoren (59,7) UK Bank of England offentliggør 5,75 pct. 5. juli rentebeslutning (5,50 pct. ) Euroland ECB offentliggør rentebeslutning 4 pct. 5. juli (4 pct. ) USA Beskæftigelse uden for juli landbrugssektoren ( ) USA Arbejdsløshed 4,5 pct. 6. juli (4,5 pct. ) UK Industriproduktion 0,3 pct. 6. juli (0,4 pct. ) Tyskland Fabriksordrer - 6. juli (7,9 pct. ) Euroland OECD-ledende indikatorer - 6. juli (110,02) Note: Kilde: Alle ændringer i procent er, medmindre Alm. Brand Henton andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede. 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 FORECAST PÅ BOLIGRENTER ( ) = ændring fra sidste nummer Flekslån (etårigt) Højeste skøn Gns. Laveste skøn 30-årig realkreditobligation 5,64 5,75 5,78 5,86 (-0,02) (0,07) (0,02) (0,01) juli dage mdr. mdr. 4,48 4,43 4,43 4,54 (0,00) (0,00) (0,00) (-0,01) juli dage mdr. mdr. Panelet består af: ABN Amro, Alm. Brand Henton, Danske Bank, Handelsbanken Markets, HSH Nordbank, Nordea Markets, Nykredit Markets, Spar Nord og Sydbank Note: Obligationerne er 2 pct og 5 pct Lang rente dags dato: HSH Nordbank Økonomisk Ugebrev Udgives af: Økonomisk Ugebrev ApS Frydendalsvej 3, 1. sal 1809 Frederiksberg C Redaktionens tlf.: Redaktionens telefax: Internet: redaktionen@ugebrev.dk Kopiering ikke tilladt Abonnement og administration: Vibeke Toubro Tlf.: , fax: adm@ugebrev.dk Direktør: Ejlif Thomasen Ansvh. chefredaktør: Sten Thorup Kristensen Redaktionen: Stephan Wedel Alsman, Helle Goth, Carsten Vitoft, Marie Louise Bisgaard, Thomas Skovgaard Pedersen, Sigrid Wilbeck Hansen, Ole Dahl Rasmussen Research: Erik Hermansen Grafik: Kira Janstrup, Anja Egede Hansen Korrektur: Anja Egede Hansen, Birgitte Subileau-Ivertsen Chefsekretær: Susanne Bergstrøm Annoncesalg: Carsten Elgstrøm Tlf.: Abonnement: Helår 6650 kr. ekskl. moms Eget tryk. ISSN

18 ugebrev NYT FRA BRUXELLES Lovgivning på vej gennem EU Nyt direktiv om aktionærers rettigheder Rådet har nu formelt godkendt forslaget til et direktiv om aktionærers rettigheder. Det skal dermed være implementeret i de nationale lovgivninger senest om to år. Direktivet indeholder på en række punkter minimumsstandarder for de rettigheder, den almindelige aktionær i selskabet har: Generalforsamlinger skal adviseres senest 21 dage forinden, dog kun 14 dage, hvis der er mulighed for elektronisk stemmeafgivning. Dagsorden og øvrige dokumenter til generalforsamlingen skal offentliggøres senest 14 dage forinden på internettet. Der indføres en dato for registrering af aktionærer med ret til at deltage i generalforsamlingen, og denne dato må ikke lægges tidligere end 30 dage forinden generalforsamlingens afholdelse. Muligheder for begrænsninger i stemmeretten af administrative årsager afskaffes. Visse forhindringer for elektronisk stemmeafgivning ved generalforsamlinger afskaffes. Alle aktionærer får ret til at stille spørgsmål, som selskabet har pligt til at besvare. Direkte og indirekte forhindringer for stemmeafgivelse ved fuldmagt (proxy voting) afskaffes. Afstemningsresultater skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. IP/07/800 Ny registrering af visumtildelinger Både rådet og parlamentet har nu godkendt den lovpakke, der er det juridiske fundament for et omfattende samarbejde the visa information system (VIS) om visumtildelinger i Schengen-landene. Op til 70 mio. personer vil optræde i registret med bl.a. billede og tifingeraftryk. IP/07/802 Nye regler om mærkning for økologi En ny forordning, der nu er vedtaget i rådet, vil på en række punkter skabe klare og harmoniserede regler for mærkning af økologiske fødevarer. Blandt hovedpunkterne i forordningen kan nævnes: EU s logo for økologiske produkter skal altid anvendes, men det er tilladt at supplere med nationale eller private logoer. Mærkning med økologoet forudsætter, at mindst 95 procent af produktet er økologisk. Det er dog tilladt at anføre, hvis der indgår økologiske ingredienser i et produkt, der ikke er kvalificeret til at bære økologoet. Utilsigtet forekomst af genetisk modificerede organismer må højest udgøre 0,9 procent af indholdet. Dermed er man nået frem til den samme grænse, som gælder ved ikke-økologiske produkter. Aquakultur, vin, tang og gær kommer ind under regelsættene for økologi. IP/07/807 Opbakning til mildere kontrol af landbrugstilskud Rådet gav kommissionen sin opbakning til tankerne om at lempe kontrol og sanktioner ved mindre svigt i de såkaldte krydsoverensstemmelser, der forpligter modtagere af landbrugsstøtte til at leve op til regelsæt på bløde parametre i relation til f.eks. miljø og dyrevelfærd. Kommissionen udarbejder nu en konkret lovtekst, der bl.a. ophæver medlemsstaternes pligt til at forfølge sager, der alligevel kun indebærer begrænset straf. IP/07/796 Langsigtet plan for Østersø-torsken Rådet har vedtaget en langsigtet genopretningsplan for de to torskebestande i Østersøen. Dermed undgik man alternativet, der var en automatisk og drastisk umiddelbar beskæring i fangstkvoten. Rådet besluttede samtidig at genfordele ubrugte, men allerede betalte, kvoter i grønlandske farvande. IP/07/809 Ny procedure for små tvister Forbrugerne i EU skal have en enkel og ensartet juridisk mulighed for at anlægge sag ved uenigheder, der angår beløb på under 2000 euro. Det er indholdet i forslag til forordning, som rådet nu har endeligt godkendt. De nye regler skal ikke erstatte, men supplere eksisterende ordninger i medlemslandene. For at bringe omkostningerne ved at føre de små sager ned foreslås det bl.a., at det skal være muligt at føre sagerne, inklusive afhøring af vidner, skriftligt eller via telekonferencer. Det er heller ikke tanken, at parterne skal være forpligtede til at lade sig repræsentere af en advokat. Med forordningens vedtagelse bortfalder de midlertidige foranstaltninger for at sikre anerkendelsen af medlemsstaternes hidtidige regler på området. IP/07/821 Forlængelse af regler for støtte til film m.v. Produktionen af film til tv og biografer kan fortsat støttes af medlemslandene efter de samme regler, som har været i kraft siden Men kommissionen, der har afgjort forlængelsen af regelsættet, planlægger, at reglerne i 2009 skal ændres med henblik på at styrke diversitet og branchens konkurrenceevne. IP/07/820 Reform af støtte til frugt og grøntsager Rådet har enstemmigt vedtaget et forslag om en reform af støtten til frugt- og grøntsagsproduktion, således at denne i højere grad vil komme til at ligne EU s øvrige landbrugspolitik. Væsentlige elementer i reformforslaget er: Producentorganisationer skal fremmes med økonomiske incitamenter til at styrke disse ved fusioner og at oprette dem i områder, hvor de ikke findes. Den såkaldt afkoblede støtteordning, hvor producenterne en gang for alle modtager støtterettigheder, som senere kan omsættes og er uafhængige af den faktiske produktion, introduceres i sektoren. Miljøforhold og økologi inddrages som parameter i beregningen af støtterettigheder. Producentorganisationerne vil kunne inkludere salgsfremmende aktiviteter i de støtteberettigede aktiviteter. IP/07/810 18

19 NYT FRA BRUXELLES & FINANSDIREKTØREN Kontrol af indrejse med store kontante beløb Bl.a. som et led i indsatsen mod hvidvaskning af penge har rejsende ind i EU siden den 15. juni skullet anmelde til toldmyndighederne, hvis de i bagagen bærer, hvad der svarer til euro i kontanter eller let omsættelige værdier. Medlemsstaterne er forpligtede til at konfiskere beløbene og retsforfølge den rejsende, hvis anmeldelsespligten ikke overholdes. IP/07/832 F&U-program for mindre CO2-udledning i flytrafikken 800 mio. euro fra det syvende Research Framework Programme skal gå til programmet Clean Sky, der fokuserer på brændstofbesparelser på fly. Det foreslår kommissionen. Sammen med private midler kommer den økonomiske ramme for programmet op på 1,6 mia. euro. MEMO/07/243 Flere rettigheder til tabere i udbudsrunder En venteperiode på ti dage, fra resultatet af en udbudsrunde offentliggøres til kontrakten underskrives, skal sikre, at taberne i udbudsrunden får mulighed for at vurdere processen og indgive klage, hvis de mener, der har været uregelsmæssigheder i processen. Det er et af hovedpunkterne i direktivforslag fra kommissionen, som parlamentet nu har godkendt ved sin førstebehandling. Direktivet vil også give større mulighed for at annullere kontrakter i tilfælde, hvor udbudsreglerne er helt omgået. Dette er op til de nationale domstole og kun i tilfælde, hvor umiddelbar annullering af den ulovlige kontrakt vil have store negative konsekvenser for befolkningen, kan domstolen tillade, at kontrakten opretholdes. I sådanne tilfælde skal myndigheden i stedet straffes. IP/07/861 Enighed om reform af toldkoder Rådet er nået til enighed om en reform af toldkoderne. Reformen, som nu kun mangler godkendelse ved parlamentets andenbehandling, rummer følgende hovedpunkter: Tolddeklarationer og tilhørende dokumenter skal som den absolutte hovedregel ske elektronisk. Udveksling af disse elektroniske oplysninger mellem nationale toldmyndigheder og andre relevante myndigheder. Fremme af konceptet om en central instans, hvor virksomhederne, uanset deres hjemsted, kan besørge tolddeklareringen og afregne tolden. Arbejde mod samkøring med andre offentlige kontrolmyndigheder, således at virksomhederne ikke behøver at give de samme oplysninger flere gange. IP/07/875 Ugebrevets gennemgang af ny lovgivning fra EU er baseret på fra kommissionen. Se disse og find links til yderligere informationer ved at benytte IP-numrene i databasen på hjemmesiden Nyt struktureret produkt: Spekulation i valuta Barclays TRY/BRL/ISK II Investeringscase: Dette produkt henvender sig til investorer, der tror på en styrkelse af den tyrkiske lira, brasilianske real og islandske krone over for euro på både 6- og 12-måneders horisont. Produktstruktur: Den endelige indfrielseskurs afhænger af, hvor mange af de tre valutaer der er steget (eller uændret) efter både 6 og 12 måneder fra udstedelsestidspunktet. Det maksimale afkast opnås i tilfælde af, at alle tre valutaer er steget på begge målepunkter. I så fald bliver afkastet godt 17 procent. Er ingen af valutaerne steget ved begge målinger, indfries obligationen til kurs 100. I de øvrige scenarier afhænger afkastet af, hvilke(n) af de pågældende valutaer der er steget ved begge målinger. Særlige bemærkninger: Er blot en af de underliggende valutaer steget ved begge målinger, leverer produktet et afkast, som er mindst på niveau med en kortløbende obligation. Oversigten over aktuelle strukturerede produkter i udbud bringes i samarbejde med COIN Competitive Investments. Se Strukturerede produkter i udbud Arrangør/ Tegnings- Omkost- Tegnings- Mindste Løbetid/ Investor- Nærmere Papirnavn udbyder kurs ninger, pct. p.a. periode udløbskurs udløb profil* beskrivelse Barclays Gambleren TRY/BRL/ISK II Spar Nord 100,00 1, juni 6. juli år (/den aggressive) Nr. 24 Anm. *: Se. Disclaimer: COIN og Økonomisk Ugebrev påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, unøjagtigheder eller udeladelser i nærværende materiale. Se også. Kilde: COIN Competitive Investments A/S 19

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017

Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017 Danica Pension leverer tilfredsstillende regnskab for 2017 Danica Pension havde et godt 2017, hvor resultatet før skat var 1,9 mia. kr. Indbetalinger voksede med 17,5 pct. til 39,7 mia. kr. For 2017 blev

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 01.12.2017 Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.12.17 658.925.532 Kursværdi af gæld pr. 30.12.17 770.331.253 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Pressemeddelelse. Alka bliver en del af Tryg

Pressemeddelelse. Alka bliver en del af Tryg 1 Pressemeddelelse København, mandag d 4. december 2017 Alka bliver en del af Tryg Tryg har indgået en aftale med Alkas aktionærer om at købe aktierne i Alka for DKK 8,2 mia. Alka vil under nyt ejerskab

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Et samfund rigere på muligheder

Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder Et samfund rigere på muligheder. August 2017 Finans Danmark og Mensch. Et samfund rigere på muligheder Fælles interesser. Når finanssektoren går sammen i Finans Danmark,

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019

FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FINANSFORBUNDETS FEM INDSPARK EUROPAPARLAMENTSVALG 2019 FEM EU-INDSPARK Rådgiveren i den lokale sparekasse, it-arkitekten bag de digitale løsninger og dealeren i storfilialen hører alle til i Finansforbundet,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til socialt ansvarlige virksomheder

Den Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til socialt ansvarlige virksomheder Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til socialt ansvarlige virksomheder DEN SOCIALE KAPITALFOND INVEST Vores investeringsfokus og bidrag DEN SOCIALE KAPITALFOND INVEST VI FOKUSERER SÆRLIGT PÅ VIRKSOMHEDER

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Formandsskifte Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen genopstiller ikke til bestyrelsen ved Topdanmarks generalforsamling i april. Fra

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed Af Cecilie Agertoft Fredag den 12. januar 2018 Hvis dine arbejdsopgaver let kan klares af en robot eller en computer, har du større

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti?

Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Pensionsguide: Skal du vælge bonus frem for rentegaranti? Flere hundredtusinde pensionskunder bliver tilbudt gigantbonusser, hvis de skifter ordning, men de forgyldes bare med deres egne penge, kritiserer

Læs mere

3F VisionDanmark Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie

3F VisionDanmark Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie 3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Tillid og samarbejde skaber produktivitet et case-studie FAKTAARK 3 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Læs mere

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Fusion 2019 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Vi anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP Kære medlem JØP s bestyrelse anbefaler en fusion med Ingeniørernes Pensionskasse, DIP. Det

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg

Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg Forsikring & Pension Årsmødet 16. november 2006 Per Bremer Rasmussens indlæg Generelt: Forsikrings- og pensionsbranchen har en stor egen-interesse i at skabe større åbenhed og gennemsigtighed. Det viser

Læs mere

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Årsmøde for svineproducenter på Gefion. 25. februar 2015 F R I I S & P A R T N E R S ApS Virksomhedsrådgivning. Forretningsudvikling. Turnaround. Turn

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel NYHEDSBREV I juni måneds nyhedsbrev fortalte vi lidt om adfærdsøkonomi. Det er et spændende område, det handler om hvordan vi faktisk agerer. Ikke hvordan vi tror vi gør det (læs: overvurderer egne evner),

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 30.06.2017 Nøgletal i kr. Restgæld pr. 30.06.2017 676.442.495 Kursværdi af gæld pr. medio 807.124.274 2017 Vægtet rente 2,51% Vægtet varighed 7,3 Følsomhed

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret februar 2013 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. årsregnskabslovens 99b Forklaringsnoter 1. ÅRL 99b Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel

Den Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Vækst af værdidrevne virksomheder Mange mindre og mellemstore virksomheder har et spændende vækstpotentiale

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. årsregnskabslovens 99b Forklaringsnoter 1. SEL 139a Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal opstille måltal for den kønsmæssige

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Coloplasts generalforsamling

Coloplasts generalforsamling Velkommen til Coloplasts generalforsamling 14. december 2005 kl. 16.00 2 Formand for bestyrelsen Palle Marcus 3 Bestyrelse Advokat Per Magid Direktør Kurt Anker Nielsen Adm. direktør Torsten Erik Rasmussen

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Toplederens egne erfaringer!

Toplederens egne erfaringer! Toplederens egne erfaringer! Brian Petersen har en solid og spændende erhvervserfaring bl.a. som CEO i Københavns Lufthavne og hos Procter & Gamble. Derudover har han også stor erfaring fra forskellige

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere