Principper for økonomistyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for økonomistyring"

Transkript

1 Principper for økonomistyring

2 Indhold 1. Generelt Lovgrundlag Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau Gyldighedsområde Ajourføring Økonomisk styring Generelt Gennemførelse af Budgetlægning Omplacering af bevillinger på drift og anlæg Omplacering af budgetbeløb på driften Administrative regler Budgetprocessen Totalrammestyring Budgetopfølgning Løbende budgetkontrol Budgetrevision Halvårsregnskab Økonomisk sagsbehandling Hvilke sager skal økonomisk sagsbehandles Hvad er økonomisk sagsbehandling Hvordan gennemføres økonomisk sagsbehandling Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber Regnskabsaflæggelse Kommunens årsregnskab Omkostningsregnskaber Specialregnskaber Overordnede kontrolforanstaltninger Generelt Intern kontrol Ledelseskontrol Eksterne pulje regnskaber Snitflader til økonomisystemet og andre it-systemer Anvendelse af IT systemer Retningslinjer og kontrol af konti og betalinger E-handel Bestilling af varer og tjenesteydelser på andre måder Modtagelse og godkendelse af bilag Afregning og afstemning Interne afregninger Intern fakturering Afstemning og afskrivning af statuskonti og mellemregningskonti Betalinger, kontante kasser samt opbevaring af borgers midler Generelt Opkrævning af kommunale fordringer Nemkonto Kassefunktioner ved gruppebetjente kasser og omsætningskasse Forskudskasser Værdiforsendelser/-transporter

3 6.7 Opbevaring og registrering af midler for klienter, beboere på institutioner m.v Andet Salg af inventar til ansatte Leje og leasingregler Risikostyring/forsikringer

4 1. Generelt Helsingør Kommunes Principper for økonomistyring danner tilsammen med den Økonomiske politik i Helsingør Kommune og den årligt vedtagne budgetproces rammen for den økonomiske styring og budgetlægningen i kommunen. Principperne for økonomistyring sætter de overordnede rammer for bevillingsniveauer og beslutningskompetencer. Principperne skal give kommunens ledelse det nødvendige overblik til styring af kommunes økonomi. Samtidigt indeholder principperne konkrete regelsæt, som skal sikre en effektiv og korrekt administration af kommunens økonomi, samt sikre ensartethed og gennemsigtighed i kommunen. Principper for økonomistyring fastsætter også niveauet for den eksterne revision, når den foretager revisioner af Helsingør Kommune. Først beskrives det overordnede styringsgrundlag og derefter det mere praktiske. Principper for økonomistyring kan også bruges som opslagsværk, hvor den almindelige søgefunktion kan bruges eller de relevante afsnit kan findes via indholdsfortegnelsen. 1.1 Lovgrundlag Principper for økonomistyring er Helsingør Kommunes kasse- og regnskabsregulativ jf. Kommunestyrelsesloven 42, stk. 7: Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. 1.2 Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau I Kommunestyrelsesloven er det formelle ansvar for kommunens økonomiske styring henført til det politiske niveau: Byrådet Ifølge Kommunestyrelseslovens 2 styres kommunens anliggender af Kommunalbestyrelsen I Helsingør Kommune Byrådet. Økonomiudvalget Ifølge Kommunestyrelseslovens 18 skal Økonomiudvalget have indsigt i de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder. Udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges Byrådet til beslutning. Udvalgene Ifølge Kommunestyrelseslovens 21 skal udvalgene bestyre de anliggender, der er 4

5 underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med Byrådets vedtagelser og i overensstemmelse med de regler m.v., der er udstedt af Byrådet. Udvalgene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides. I tilfælde af forventede budgetoverskridelser på givne områder, angiver udvalget kompenserende besparelser på andre områder indenfor udvalgets bevilling. Hvis bevillinger derudover anses for meget nødvendige, foretager udvalget gennem Økonomiudvalget indstilling til Byrådet om tillægsbevilling. Borgmesteren Ifølge Kommunestyrelseslovens 31 har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Kommunens administrative ledelse Kommunens administrative ledelse er bl.a. via disse principper pålagt det umiddelbare ansvar for en del opgaver i relation til kommunens økonomiske styring. 1.3 Gyldighedsområde Principperne er gyldige for hele kommunens virksomhed. I det omfang kommunen varetager kasse- og/eller regnskabsfunktioner for eksterne virksomheder eller institutioner, er relevante afsnit i principperne også gældende for disse. De enkelte centre er ansvarlige for, at de relevante krav indarbejdes i samarbejdsaftaler m.m. og for at koordinere indholdet med Center for Økonomi og Styring. 1.4 Ajourføring Principper for økonomistyring skal sammen med den Økonomiske politik afspejle kommunens politiske beslutninger omkring økonomisk styring. Center for Økonomi og Styring har en særlig rolle m.h.t. at tage initiativ til at vedligeholde og ajourføre principperne i overensstemmelse hermed. Redaktionelle ændringer kan uden videre foretages af Center for Økonomi og Styring. Såfremt der er tale om ændringer, som kræver en politisk beslutning, er Center for Økonomi og Styring ansvarlig for, at ændringerne gennem direktionen forelægges i Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse. Kommunens eksterne revisor skal underrettes om alle ændringer af Principper for økonomistyring, før ændringerne sættes i kraft. 5

6 2 Økonomisk styring 2.1 Generelt Alle opgaver, som Helsingør Kommune varetager, er fordelt mellem de stående udvalg i kommunen og Byrådet. Under hvert udvalg er opgaverne grupperet i en række budgetområder svarende til ensartede serviceområder/politikområder. I Helsingør Kommune defineres bevillingsniveauet på budgetområde niveau. Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for, og er af betydning for bevillingshaverens muligheder for at disponere. Definition Bevillingsniveau: Det niveau i budgettet hvor det er frit for fagudvalget at disponere. Bevillingshaveren: Den leder der har kompetencen til at disponere over budgettet på bevillingen. Bevillingsmyndigheden er overordnet hos Byrådet. Aktiviteter og ændringer i servicen, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før Byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Eksempelvis skal der søges tillægsbevilling til en aktivitet, såfremt den skal finansieres af puljemidler eller lignende. Dog kan fagudvalget godkende aktiviteterne i de enkelte totalrammer, hvis omkostningen ved aktiviteten der påvirker serviceniveauet er under 10 pct. af det korrigerede budget på den enkelte totalramme. Aktiviteter, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest mulig. Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter mindstekrav til bevillingsniveauet på drift, anlæg og de finansielle konti, men Byrådet kan ved årsbudgettets endelige vedtagelse frit vælge antallet af bevillinger. I Helsingør Kommune har Byrådet besluttet at bevillingsniveauet afgives som nettobevillinger specificeret på det antal budgetområder, som drift og anlæg opdeles i. Definition Budgetområde: Budgetområder er en samling af bevillinger inden for samme fagområde, der er samlet, da der er sammenhæng mellem dem. For anlæg gives der en særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde. Der er mulighed for at fravige denne hovedregel og slå flere anlægsarbejder sammen, såfremt det drejer sig om mindre, ensartede anlægsprojekter f.eks. energibesparende foranstaltninger, spredt byfornyelse og byggemodning. 6

7 På de finansielle konti gives bevillingerne som nettobevillinger. De finansielle konti omfatter finansiering, finansforskydninger, renter og afdrag på lån. 2.2 Gennemførelse af Budgetlægning Budgetlægningen foregår i et samarbejde mellem Center for Økonomi og Styring og de øvrige centre bortset fra områderne renter, afdrag på lån finansforskydninger og finansiering. Budgettet på disse områder udarbejdes af Center for Økonomi og Styring. Herudover er budgetprocessen samt den Økonomiske politik for Helsingør Kommune for så vidt angår budgettets opbygning og udarbejdelse styrende for budgetlægning Omplacering af bevillinger på drift og anlæg Efter Kommunestyrelsesloven 40, stk. 2 kan byrådet bemyndige Økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en driftsbevilling- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Omplacering mellem driftsbevillinger eller anlægsarbejder skal behandles i fagudvalg før der foretages indstilling til økonomiudvalget. Der skal endvidere foreligge reviderede projektbeskrivelser ved omplacering mellem anlægsarbejder Omplacering af budgetbeløb på driften Fagudvalgene har bemyndigelse til indenfor den enkelte bevilling, som i Helsingør Kommune svarer til budgetområde, at foretage omplacering af budgetbeløb på årsbudgettet, dvs. de beløb, der tilsammen danner den enkelte bevilling. Dog ikke mellem det rammestyrede og ikke rammestyrede område. Udvalgene kan uddelegere kompetence til omplacering af budgetbeløb kan foretages, uden forelæggelse for fagudvalg/økonomiudvalg. Inden for samme budgetområde kan omplacering af budgetbeløb mellem decentrale enheder foretages efter gensidig aftale mellem de decentrale enheder og centerchef, hvor udvalgets kompetence er uddelegeret. I nedestående oversigt er kompetenceniveauerne illustreret i forhold til ændringer i bevillinger. 7

8 Oversigt over bevillingskompetencerne i Helsingør Kommune Decentral enhed Centerchef Fagudvalg Omflytte mellem løn og drift på den enkelte totalramme X Godkende omflytninger indenfor samme (X) X budgetområde Godkende tillægsbevilling finansieret af kassen Godkende omflytninger mellem anlæg og drift Godkende omflytninger mellem budgetområder indenfor samme udvalg Godkende omflytninger mellem budgetområder og mellem udvalg Godkende omflytninger mellem rammestyret og ikke rammestyret Godkende overførsel af uforbrugte midler Godkende frigivelse af indefrossede overførsler under X kr. én gang årligt Godkende frigivelse af indefrosset overførsler over kr. (X) = Kompetence til at videresende til beslutning X = Kompetence til at beslutte Økonomi -udvalg Byråd (X) (X) X (X) (X) X (X) (X) X (X) (X) X (X) (X) X (X) (X) X (X) X 2.3 Administrative regler De administrative regler viser den administrative opgavefordeling mellem Center for Økonomi og Styring, de øvrige centre samt de decentrale enheder i forhold til den økonomiske styring. Center for Økonomi og Styring - Ansvarlig for, at der videreudvikles og anskaffes relevante økonomiske værktøjer til den overordnede økonomistyring. - Ansvarlig for, at kommunens økonomiske styringsmodel og Principper for Økonomistyring løbende udvikles og udmeldes. - Ansvarlig for udarbejdelsen af det samlede budget for hele kommunen og budgetprocessen - Udarbejder modeller og vejledninger for budgetlægning, budgetrevision og regnskabsaflæggelse, herunder skabeloner, databaser, budgetkorrektioner mm. - Sikrer, at fagudvalgenes og budgetområdernes totalrammer udmeldes før og efter budgetvedtagelsen og senere reguleres efter fastsatte kriterier. - Sikrer, at der udarbejdes kriterier for udmøntning og udmelding af centrale puljer. - Sikrer at der udarbejdes relevant ledelsesinformation til understøttelse af centrenes økonomistyring. 8

9 - Ansvarlige for udarbejdelsen af budgetter, budgetrevision og regnskabsaflæggelse i samarbejde med de respektive centre efter de retningslinjer og tidsfrister, der gælder for kommunen. Center for Økonomi og Styring er tovholder i dette arbejde. - Er konsulenter for andre centre samt decentrale enheder i forhold til økonomiske forhold generelt, økonomiske forhold i politiske sager, analyser samt ved udmøntning af Helsingør Kommunes økonomiske styringsprincipper. - Deltager i møder med decentrale enheder sammen med øvrige centre i sager med økonomisk indhold med henblik på at bistå med økonomisk rådgivning og opgaveløsning. Øvrige centre - Ansvarlige for overholdelse af de vedtagne budgetter - Ansvarlig for, at der i samarbejde med Center for Økonomi og Styring udarbejdes forretningsgangsbeskrivelser inden for fagområderne i henhold til kommunens Principper for Økonomistyring. Ansvarlige for, at de decentrale enheder overholder de vedtagne budgetter. - Medvirker ved udarbejdelsen af budget, budgetrevision og regnskabsaflæggelse efter de retningslinjer og tidsfrister, der gælder for kommunen og centrene i samarbejde med Center for Økonomi og Styring, der er tovholder på dette arbejde - Medvirker i forbindelse med budgetlægning, budgetopfølgning og andre økonomiske problemstillinger i forhold til de decentrale enheder sammen med center for Økonomi og styring. - Vejleder og rådgiver de decentrale enheder i økonomiske spørgsmål i samarbejde med Center for Økonomi og Styring. Sikrer i samarbejde med Center for Økonomi og Styring, at de decentrale enheder har de nødvendige oplysninger ifm budgetlægningen, og at der anvendes enkle gennemsigtige budgetmodeller. Decentrale enheder - Ansvarlig for overholdelse af de vedtagne budgetter og udarbejdelse af de løbende budgetopfølgninger - Bidrager med relevante leverancer i forbindelse med udarbejdelsen af budget og regnskab efter de retningslinjer og tidsfrister, der gælder for kommunen og centrene i samarbejde med Center for Økonomi og Styring (tovholder) og det relevante fagcenter. - Udarbejder konkret skøn for det forventede årsresultat for totalrammen i forbindelse med de to budgetrevisioner og halvårsregnskabet. Center for Økonomi og Styring er tovholder for denne proces. - Skal følge bindende indkøbsaftaler samt kommunens indkøbspolitik. - Udarbejder forretningsgangsbeskrivelser i henhold til kommunens Principper for Økonomistyring i samarbejde med Center for Økonomi og Styring. 2.4 Budgetprocessen De grundlæggende principper for kommunernes budget og budgetprocedure findes i Styrelsesloven og i regler fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I kommunens styrelsesvedtægt og Byrådets forretningsorden er der også krav til budgettet. 9

10 For at leve op til såvel lovkrav som til kommunens eget behov for styring, skal budgetproceduren foregå efter en nærmere fastsat plan. Center for Økonomi og Styring tager initiativ til, at der senest 1. februar forelægges Økonomiudvalget og Byrådet en tidsplan for den kommende budgetprocedure, såvel for den politiske som for den administrative procedure. Budgetprocessen er en del af det årshjul, som består af budget, budgetrevision/opfølgning og regnskab. Budgetprocessen kan kort skitseres sådan: Budgetforslag Byrådets 1. Budgetseminar Forelæggelse af budgetforslag for fagudvalg 1. Behandling af budget i Økonomiudvalg og Byråd Byrådets 2. Budgetseminar 2. Behandling af budget i Økonomiudvalg og Byråd Vedtagelses af budget Og opfølgningsprocessen således: 1. Budgetrevision pr. 30. april Halvårsregnskab pr. 30. juni 2. Budgetrevision pr. 31. august Regnskab 10

11 Sammenkædningen af budget, vision og strategier sker i forhold til de til en hver tid gældende visioner i Helsingør Kommune. Center for Økonomi og Styring påser, at planerne overholdes, så årsbudgettet kan vedtages af Byrådet i overensstemmelse hermed. Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal ledsages af budgetbemærkninger og eventuelle udviklingsprojekter, der i nødvendigt omfang forklarer baggrund og forudsætninger for budgettets poster. 2.5 Totalrammestyring Helsingør Kommune anvender totalrammestyring. Totalrammerne svarer i hovedregel til en institution men kan også udgøre en række sammenhængene opgaver indenfor et fagområde fx overførselsindkomster. Bevillingsniveauet ligger i Helsingør Kommunes på budgetområde niveau. For det enkelte udvalg betyder det, at der ved budgetlægningen udmeldes en etårig samlet bevilling pr. budgetområde, som indeholder både rammestyrede (styrbare) og ikke rammestyrede bevillinger (svært styrbare). Den konkrete ramme fremgår af det enkelte års budget og er nærmere beskrevet i budgettet. De rammestyrede bevillinger fordeles af det enkelte udvalg til de aktuelle institutioner og afdelinger. For den enkelte enhed i kommunen betyder rammestyringen, at enheden generelt stilles frit med hensyn til sammensætningen af forbrug mellem løn og drift. Rammestyrede områder (styrbare) Rammen er en nettoramme, som primært udgøres af løn og øvrig driftsomkostninger/- indtægter. Det rammestyrede område svarer til den af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte rammer for servicedrift. Der er overførselsadgang af det enkelte års over- eller underskud i forhold til budgettet. Men med indførelsen af servicedriftsrammen er det ikke længere muligt, at opretholde de store overførsler, da de påvirker servicedriftsrammen og skaber usikkerhed om overholdelse af denne. Derfor vil der med overførelsen fra 2012 til 2013 automatisk kun kunne blive overført mindreforbrug op til 6 pct. af det korrigerede driftsbudget på den enkelte totalramme. Overførsler af mindreforbrug udover 6 pct. skal begrundes i særlig ansøgning, der skal godkendes i Byrådet. Der skal dog være vægtige begrundelser for at søge om overførsler af mindreforbrug udover 6 pct. af det korrigerede budget. I 2012 vil overførslerne blive vurderet i forhold til den kommende ordning. I tilfælde af at der er mindreforbrug på totalrammer, hvor der er givet en tillægsbevilling i løbet af året, vil denne tillægsbevilling blive modregnet i det ansøgte overførte beløb på totalrammen og tilbageført til kommunekassen. Begrænsningen på overførselsadgangen gælder kun ved overførsel af mindreforbrug på driften. Ved overførsler af merforbrug over 6 pct. skal der udarbejdes en handleplan der skal 11

12 godkendes i fagudvalg og efterfølgende Byrådet i forbindelse med behandling af overførsler. Over en 3-årig periode skal der være balance i overførslerne på den enkelte totalramme. Ikke rammestyrede områder (svært styrbare) Det ikke rammestyrede område udgøres hovedsageligt af overførselsindkomster og den aktivitetsbaserede medfinansiering på sundhedsområdet, samt andre mindre områder, som ikke er en del af Økonomi- og Indenrigsministeriets definition af servicedriftsudgifter. Der er ingen automatisk overførselsadgang mellem årene. Det er kun ift. driftsudgifter, at der foretages en opdeling i rammestyrede og ikke rammestyrede områder. Ovenstående afsnit om overførselsadgange følger den gældende Økonomiske politik for Helsingør Kommune Regulering af totalrammerne Der anvendes forskellige metoder afhængig af om reguleringen vedrører budgetlægningen (rammekorrektion) eller budgetrevisionen og lignende (tillægsbevilling). Typer af reguleringer og deres anvendelse: 1. Rammekorrektioner (driftskorrektioner) anvendes udelukkende i budgetlægningsfasen indtil budgetvedtagelsen 2. Tillægsbevillinger anvendes til ændring af det vedtagne budget i henhold til nedenstående reguleringskriterier for rammerne i budgetlægningen eller udover disse kriterier 3. Regulering af nettobudgettet i forhold til sidste års mer- eller mindreforbrug Reguleringskriterier for rammekorrektioner Rammerne i budgetlægningen reguleres i følgende tilfælde: - Byrådsbeslutninger - Mængde-relaterede udgifter (kapacitetstilpasning i forhold til befolkningsudviklingen) justeres ud fra på forhånd fastsatte normer og mængder. Normer og mængder skal godkendes af Byrådet i forbindelse med årets budgetvedtagelse. - Lov og cirkulæreprogrammet samt ved ændringer i puljer og lignende ved vedtagelse af Finansloven - Ændrede pris- og lønskøn - Ved overgang fra tjenestemand til overenskomstansat og modsat. Når en del af eller hele et budgetområde norm- og mængdestyres, er følgende retningslinjer gældende: Der beskrives en fast norm for området. Normen vil kunne ændres fra år til år med løn- og prisændringer. Hvis normen skal ændres, som følge af for eksempel ændret lovgivning eller et ændret serviceniveau, kræves der en Byrådsbeslutning. Mens ændret lovgivning kan ske løbende, vil et ændret serviceniveau skulle indgå i budgetbehandlingen for at sikre de politiske prioriteringsmuligheder. 12

13 Ved budgetlægningen skønnes over de forventede mængder, som danner udgangspunktet for budgettet. Der tages udgangspunkt i den lokale forventede udvikling af mængder, og eventuelt KLs eller andre organisationers skøn over landsudviklingen. På nogle områder korrigeres rammen i løbet af året for mængdemæssige ændringer eks. Børnetallet i daginstitutioner. Ansøgning om tillægsbevillinger, der falder uden for ovennævnte reguleringskriterier, vil normalt ikke blive imødekommet, medmindre der kan anvises en tilsvarende besparelse. Tillægsbevillinger bør kun forelægges i forbindelse med de to årlige budgetrevisioner, så de indgår i den politiske prioritering. Ved opgørelse af driftsoverførslerne mellem årene fratrækkes eventuelle tillægsbevillinger, af et eventuelt mindreforbrug på den enkelte totalramme. Centrene skal i forbindelse med budgetlægningen, ved væsentlige ændringer i norm og mængder, vurdere, hvorvidt der også skal ske tilpasning af det enkelte budgetområdes eller den enkelte totalrammeenheds fysiske anlæg og administrative støttefunktioner. 2.6 Budgetopfølgning Det budget, som er godkendt af Byrådet, definerer rammerne for næste års forvaltning af kommunens midler. Årsbudgetter er i Helsingør Kommune opdelt i en række budgetområder. For hvert budgetområde skal det entydigt være defineret, hvilken centerchef, der har ansvaret for det løbende tilsyn med budgettet, budgetopfølgning samt for udmøntningen af budgettet. Det overordnede administrative ansvar for budgettet er direktionens Løbende budgetkontrol Centerchefen for de enkelte budgetområder har over for det stående udvalg ansvaret for at overholde budgettet og for at føre tilsyn med anvendelsen af dette. Budgetansvaret indebærer ikke alene et ansvar for selve bevillingen, men også for at leve op til de politiske mål, der er fastsat for det pågældende område, og eventuel realisering af besparelsesbeslutninger truffet af Byrådet. Center for Økonomi og Styring stiller forskellige værktøjer til rådighed for Centercheferne, så disse til enhver tid kan få et overblik over forbruget på de enkelte af kommunens budgetområder Budgetrevision To gange årligt tilrettelægger Center for Økonomi og Styring en samlet budgetrevision for kommunen som helhed. Budgetrevisionen omfatter såvel drifts- som anlægsbudgetter samt finansiering, lån, balanceforskydninger og realiserede gevinster ved udbud. Ved budgetrevisionerne skal der rapporteres om væsentlige afvigelser i forhold til det opstillede budget. Budgetrevisionerne gennemføres med udgangspunkt i forbruget pr. 30. april samt 31. august, og resultatet forelægges til behandling i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. 13

14 2.6.3 Halvårsregnskab Det er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet at kommunerne skal udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet omfatter tilsvarende budgetrevisionen driftssom anlægsbudgetter samt finansiering, lån og balanceforskydninger. Der skal tilsvarende rapporteres om væsentlige afvigelser i forhold til det opstillede budget. Der kan ikke i forbindelse med halvårsregnskabet søges om tillægsbevillinger. 2.7 Økonomisk sagsbehandling Før forelæggelse af sager med økonomiske konsekvenser for fagudvalg, Økonomiudvalg og/eller Byråd skal alle sager med økonomisk indhold gennemgå en behandling i fagcentret i samarbejde med Center for Økonomi og Styring, efter nedenstående procedure for økonomisk sagsbehandling. Økonomisk sagsbehandling sker for at kvalitetssikre det økonomiske beslutningsgrundlag forud for sagens politiske behandling. Ved hjælp af økonomisk sagsbehandling sikres en ensartet fremstilling og redegørelse af det økonomiske indhold i sagen, med henblik på at overholde generelle regler og strategier for den kommunale økonomi. Centrene skal være i løbende dialog med Center for Økonomi og Styring fra sagens opstart til slut inden sagen fremlægges til politisk behandling i fagudvalget. I tilfælde, hvor en løbende dialog ikke har været mulig mellem Center for Økonomi og Styring og centret, skal sagen fremsættes til økonomisk sagsbehandling i Center for Økonomi og Styring senest 1 uge før deadline til fagudvalgsmødet Hvilke sager skal økonomisk sagsbehandles Alle sager med økonomisk indhold, skal økonomisk sagsbehandles. Det vil sige alle sager, hvis indhold vedrører: Tillægsbevillinger til drift eller anlæg Omplaceringer mellem budgetområder Anlægsbevillinger/frigivelse af rådighedsbeløb Sager, som har betydning for norm- og mængdereguleringer Flytning af budget mellem det rammestyrede område og det ikke-rammestyrede område Hvad er økonomisk sagsbehandling Med god økonomisk sagsbehandling menes, at alle økonomiske konsekvenser af en sag fremgår klart. Som minimum bør nedenstående punkter overvejes og undersøges af den ansvarlige sagsbehandler i fagcentret. For driftsbevillinger skal der redegøres for økonomi i indeværende år og efterfølgende år (opstille flerårige budgetter for yderligere bevillinger eller reduktion af bevillinger). For anlægsbevillinger skal de afledte driftsvirkninger beregnes, herunder eventuelle indtægter, refusion m.v. Anvise finansiering af den beregnede udgift. Sikre overholdelse af generelle styringsregler for kommunal økonomi og regler vedr. totalrammestyring (for eksempel Budget- og regnskabssystemet, kommunens 14

15 Økonomiske politik, Principper for Økonomistyring og lovgivningen på området i øvrigt). Anføre det skønnede likviditetsforbrug/betalingsmønster i indeværende år (gælder alle projekter inkl. frigivelse af rådighedsbeløb). Redegøre for om bevillingen er henholdsvis rammestyret eller ikke-rammestyret (omfatter alene driftsbevillinger) Hvordan gennemføres økonomisk sagsbehandling Det er fagcentret, der er ansvarlig for, at der er gennemført økonomisk sagsbehandling efter de gældende retningslinjer. Sagen skal være økonomisk sagsbehandlet inden sagen sættes i kø til politisk behandling i fagudvalget. I Center for Økonomi og Styring er der udpeget én primær kontaktperson til hvert budgetområde. Områdelederne i center for Økonomi og Styring har ansvaret for, at fagcentrene altid er bekendt med, hvem der er udpeget som kontaktperson på de forskellige områder. Efter fagudvalgets godkendelse kan sagen herefter fremsendes direkte til behandling i Økonomiudvalget. 2.8 Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger godkendes af Byrådet. Et anlægsarbejde må ikke igangsættes, før der foreligger en godkendt anlægsbevilling og før det tilhørende rådighedsbeløb er frigivet af Byrådet. Anlægsbevillingen vedrører selve det fysiske anlægsarbejde, mens rådighedsbeløbet alene har en finansieringsmæssig funktion. For enhver anlægsbevilling skal der udpeges en budgetansvarlig, som har ansvaret for at udmønte bevillingen, for at føre tilsyn med anvendelsen af den og for at aflægge regnskab, når anlægsarbejdet er afsluttet. De nærmere regler for aflæggelse af anlægsregnskaber fremgår af kapitlet om regnskabsaflæggelse. Definition Rådighedsbeløb: Rådighedsbeløbet er det bevilligede beløb som indgår i anlægsplanen. Anlægsbevilling: Er den bevilling som frigives når anlægsprojektet går i gang 2.9 Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber Det er en forudsætning for et anlægsarbejdes igangsættelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter og at rådighedsbeløbet er søgt frigivet med en anlægsbevilling. 15

16 Frigivelse af rådighedsbeløb godkendes af fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet og frigives delvis efterhånden som anlægsprojektet skrider frem. Anlægsprojekter vil hovedsageligt høre under Økonomiudvalget eller Teknisk Udvalg. Kun undtagelsesvist vil en anlægssag høre under et andet udvalg. Hvis restrådighedsbeløbet for indeværende år skal frigives samtidig med det kommende års rådighedsbeløb, kan det undtagelsesvis godkendes i Byrådet i slutningen af indeværende år. Den samlede anlægsbevilling må aldrig være større end det/de afsatte rådighedsbeløb for projektet. I forbindelse med enhver ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb skal der foreligge et udfyldt skema vedr. ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb (anlægsbevilling). Udgifterne kan vedrøre: Entrepriseudgifter bygning (Inkl byggeplads, vinterforanstaltninger etc.) Entrepriseudgifter terræn (Udearealer) Entrepriseudgifter inventar og udstyr Rådgiver- og konsulenthonorarer Øvrige byggeomkostninger (Forundersøgelser, forsikringer, byggetilladelser) Kunstnerisk udsmykning Bygherreomkostninger (Genhusning, forplejning, rejsegilde, kommunikation etc.) Uforudselige udgifter Hvis det viser, sig at anlægsbevillingen ikke kan overholdes, påhviler det centeret/fagudvalget at indhente tillægsbevilling til rådighedsbeløbet fra Økonomiudvalget og Byrådet inden overskridelsen finder sted efter samme procedure som for frigivelse af rådighedsbeløb med angivelse af årsag og forslag til finansiering. Ansøgninger om tillægsbevillinger bliver som udgangspunkt kun behandlet i forbindelse med anlægsrevisionerne. Ved årsafslutningen kan der søges overførsel af ikke forbrugte rådighedsbeløb til nyt regnskabsår såfremt nedennævnte betingelser er opfyldt således at projektet er igangværende at der er indgået bindende aftale om arbejdets udførelse at der foreligger en godkendt anlægsbevilling at der foreligger supplerende bemærkninger såfremt ovenstående punkter ikke gør sig gældende. Overførsler behandles i fagudvalget og godkendes i Økonomiudvalg og Byråd. Hvis der i løbet af regnskabsåret søges overførsler imellem de godkendte anlægsprojekter, skal der udarbejdes reviderede anlægskorrektionsskemaer for begge projekter med en uddybende forklaring på ændringer i forhold til de oprindelige projekter Regnskabsaflæggelse (anlæg) Det påhviler den enkelte centerchef på udvalgets vegne at foranledige, at der udarbejdes regnskab for anlægsbevillingers anvendelse. Alle anlægsregnskaber skal være forsynet med oplysning om det pågældende anlægsarbejdes ibrugtagelsesdato. Ved regnskabsaflæggelsen skal anlægsbevillingens enkelte poster sammenstilles med de tilsvarende poster i anlægsregnskabet. Center for Økonomi og Styring kan fastsætte generelle krav til aflæggelse af anlægsregnskaber samt justerer i de eksisterende. 16

17 Anlægsarbejder under 2 mio. kr. I forbindelse med afslutning af årsregnskabet udarbejdes regnskab for anlægsarbejder under 2 mio. kr. Regnskaberne forsynes med regnskabsforklaring i hvilken der foretages sammenstilling mellem anlægsbevillingens enkelte poster og regnskabets tilsvarende poster. Center for Økonomi og Styring påfører sine bemærkninger til anlægsregnskabet inden forelæggelse for fagudvalget. Efter fagudvalgsbehandlingen fremsendes kopi af godkendelse (dagsorden med beslutning) til Center for Økonomi og Styring, hvorefter regnskabet vedlægges årsregnskabet som bilag. Anlægsarbejder på 2 mio. kr. eller mere Ved større anlægsarbejder udarbejdes der regnskab 3 måneder efter projektets afslutning eller alternativt i forlængelse af 1 års gennemgangen. Regnskaberne forsynes med regnskabsforklaring, i hvilken der foretages sammenstilling mellem anlægsbevillingens enkelte poster og regnskabets tilsvarende poster. Regnskabet skal fremsendes til økonomisk sagsbehandling i Center for Økonomi og Styring, hvor Center for Økonomi og Styring påfører sine bemærkninger til anlægsregnskabet inden forelæggelse for fagudvalget. Efter behandling i fagudvalget fremsendes regnskabet til behandling i Økonomiudvalget og i Byrådet. Efter Byrådets behandling fremsendes regnskabet til kommunens revision. Såfremt revisionen har givet anledning til bemærkninger af væsentlig karakter, forelægges regnskabet på ny Økonomiudvalget. Efter endelig godkendelse af regnskaberne i Byrådet, skal regnskaberne arkiveres i minimum 10 år efter godkendelsesdatoen i enten fagudvalget eller Byrådet. Ved aflæggelse af kommunens årsregnskab udarbejder Center for Økonomi og Styring en oversigt over afsluttede og igangværende anlægsarbejder i regnskabsåret Regnskabsaflæggelse Kommunens årsregnskab Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter kravene til kommuners regnskabsaflæggelse. Herudover har kommunen valgt at udarbejde en årsberetning, som supplerer disse krav. Center for Økonomi og Styring er ansvarlig for, at der inden 1. december udarbejdes en detaljeret tids- og aktivitetsplan for den kommende regnskabsaflæggelse. Regnskabet aflægges snarest muligt efter regnskabsårets udløb, dog senest med udgangen af maj måned det efterfølgende år. Regnskabet aflægges i form af en årsberetning regnskabsoversigter, som indeholder bilag og specifikationer til regnskabet bemærkninger til regnskabet, fordelt på de enkelte budgetområder 17

18 Omkostningsregnskaber De generelle principper for omkostningsregnskaber (registrering af fysiske aktiver) er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Center for Økonomi og Styring fastsætter i samarbejde med Center for Ejendomme og Center for Teknik og Miljø forretningsgange for kommunens administration af området Specialregnskaber Såfremt der for et område eller en bevilling er fastsat særlige regnskabskrav, er det op til den budgetansvarlige for området at sørge for, at disse krav opfyldes. 18

19 3 Overordnede kontrolforanstaltninger 3.1 Generelt Der lægges i Helsingør Kommune vægt på at der foretages kontrolforanstaltninger i forbindelse med bogføringer. Center for Økonomi og Styring har nedenfor udarbejdet retningslinjer for kontrol heraf. Center for Økonomi og Styring bistår derudover gerne andre centre og enheder med råd og vejledning. Arbejdsgange og interne kontroller skal generelt tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Helt overordnet er det de budgetansvarlige, som skal godkende autorisationsniveauet for de medarbejdere, der skal autoriseres til at foretage regnskabsmæssige transaktioner. Og uanset beløbsstørrelse må ingen foretage udbetalinger til sig selv. Sådanne udbetalinger skal godkendes af en anden person med ledelsesansvar inden for det pågældende område. 3.2 Intern kontrol Intern kontrol er de kontroller som den nærmeste ledelse skal foretage, og som skal sikre og forebygge tilsigtede og utilsigtede fejl og mangler i forbindelse med den regnskabsmæssige bogføring og rapportering, hvilket helt overordnet sikrer at regnskabet viser et retvisende billede. Ligeledes skal interne kontroller sikre, at muligheden for besvigelser mindskes mest muligt og at gældende regnskabsmæssig lovgivning overholdes. Formålet med intern kontrol er at sikre, at: Ledelsen har sikkerhed for, at der er styr på lovgivningen og budgetter samt at interne forretningsgange overholdes. Indtægter og udgifter registreres på ensartet måde under hensyntagen til lovkrav og god bogføringsskik. Ledelsen har sikkerhed for at opsatte krav til omfang, omhu og frekvens for de udførte kontroller, samt en løbende opfølgning på, at de gennemføres. Den interne kontrol skal sikre at den regnskabsmæssige praksis bliver overholdt. God bogføringsskik beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner og Principper for Økonomistyring samt forretningsgange på pågældende arbejdsplads er fulgt. Registreringer skal foretages efter et bruttokonteringsprincip. Bruttokontering vil sige, at man bogfører udgifter og indtægter hver for sig. Det er lederens ansvar, at personalet er bekendt med retningslinjerne og at kontrol- og afstemningsprocedurerne udføres i overensstemmelse med de gældende regler. Ingen må foretage udbetalinger til sig selv. Områder, hvor besvigelsesrisikoen er væsentlig er nævnt nedenfor: 19

20 Kontantkasser og andre likvide midler, fx. på bankkonti. Administration af beboermidler. Modtagelse og godkendelse af bilag. Administration af IT-udbetalingssystemer. Der skal være etableret forretningsgangsbeskrivelser og interne kontroller inden for de væsentligste områder, som anses for dækkende, på den konkrete arbejdsplads, til imødegåelse af risikoen for besvigelser. Periodisering indebærer, at de bogførte indtægter og udgifter henføres til den korrekte regnskabsperiode. Eksempelvis at transaktioner, hvor betaling og levering/ydelser sker i forskellige år, bogføres på korrekt regnskabsår. Det er vigtigt, at der løbende foretages afstemninger og berigtigelser af balancekonti. Der henvises til afsnit 5.3 Afstemning og afskrivning af statuskonti og mellemregningskonti. 3.3 Ledelseskontrol Formålet med ledelseskontrol (integreret anvisning) er at sikre mod svig og fejl, og det er en måde at sikre sig, at den interne kontrol virker på et center som helhed. Ansvarlig for opgaven Opgave: Ledelseskontrol på det administrative område samt drift og anlæg ekskl. institutionerne Ledelseskontrol på institutionsområdet Trækning og tjek af stikprøverne Ansvarlig: Centerchefen Centerchefen. Kan uddelegeres af centerchefen til institutionsleder Kan uddelegeres af institutionsleder og centerchef, men kun til en medarbejder der ikke betaler regninger på den pågældende enhed Ledelseskontrollen skal foretages tre gange årligt; i maj (pr. 30. april), september (pr. 30. august) og januar (pr. 31. december). Den budgetansvarlige har ansvaret for, - at der er bevillingsmæssig dækning for dispositionen - at reglerne for attestation af enkeltbilag er overholdt For at sikre sig at ovenstående er overholdt, skal der foretages en stikprøve i økonomisystemet, hver gang der foretages ledelseskontrol. Centre, der benytter Navision og hvor der foretages modtagelse og godkendelse af forskellige personer, skal ikke lave stikprøver. For at kunne foretage en godkendelse af ledelseskontrol, skal der trækkes en stikprøve, som skal gennemgås for fejl og svig. Eventuelt fundne fejl rettes og dokumentation for stikprøven skal gemmes. Centercheferne og institutionslederen har mulighed for at uddelegere opgaven omkring trækning og tjek af stikprøven. Det er dog vigtigt, at der opretholdes en funktionsadskillelse mellem den, der betaler regninger, og den der trækker og gennemgår stikprøven. Centerchefen skal orientere Center for Økonomi og Styring om delegationen. 20

21 Stikprøvernes størrelse afhænger af antallet af regninger i enheden i økonomisystemet siden sidste stikprøve: Ved 1-50 regninger skal stikprøven være på 20 pct. Ved regninger skal stikprøven være på 10 pct. Ved regninger skal stikprøven være på 5 pct. Ved regninger skal stikprøven være på 2 pct. Ved flere end 2000 regninger skal stikprøven være på 1 pct. Der er udarbejdet en vejledning til stikprøvekontroller. Ledelseskontrollen (stikprøven) skal foretages inden månedens udgang. Det er vigtigt at sikre, at reglerne i forbindelse med bogføring af bilag er overholdt, dvs. der tjekkes for at varen/ydelsen er modtaget at mængde, kvalitet og pris er kontrolleret at varen eller ydelsen svarer til det aftalte at bilaget er efterregnet (gælder især indscannede bilag) at konteringen er korrekt at transaktionen har hjemmel i gyldig beslutning at der er budgetmæssig dækning for udgiften eller indtægten Det er centercheferne, der er ansvarlige for ledelseskontrollen og for at denne dokumenteres. Center for Økonomi og Styring foretager løbende en kontrol af, om ledelseskontrollen bliver foretaget og har kompetencen til at ændre retningslinjerne for interne kontrol og ledelsestilsyn. 3.4 Eksterne pulje regnskaber For at få revisionens påtegning (godkendelse) vedr. eksterne puljeregnskab (projekter finansieret af eksterne midler) skal følgende være tilgængelig: Eventuel ansøgning til puljemidler Bevillingsudmelding Regnskab (følger de krav der er i bevillingsudmeldingen) Bilag til regnskab Ledelseserklæring Evt. fagligopfølgning (hvis det er et krav i bevillingsudmeldingen) Bogføringerne vedr. det eksterne puljeregnskab skal kunne trækkes ud, det kan eventuelt gøres ved at oprette en kontoplan til administration af tilskuddet) 21

22 4 Snitflader til økonomisystemet og andre itsystemer Den væsentligste del af kommunens ind- og udbetalinger stammer fra it-systemer, som understøtter opgaveløsningen inden for de forskellige fagområder. Posteringer fra disse systemer registreres i kommunens økonomisystem via snitflader mellem systemerne. For at sikre datakvaliteten udpeger centrene en systemansvarlig for hvert af disse systemer. Denne har det overordnede ansvar for systemets forretningsmæssige anvendelse, herunder tilrettelæggelse af effektive forretningsgange. 4.1 Anvendelse af IT systemer For alle IT-systemer udpeges en eller flere systemansvarlig(e), som har det overordnede ansvar for systemet. Det er således den systemansvarliges opgave at have kontakten til systemleverandøren og videregive vigtige informationer omkring systemudvikling og drift. Den væsentligste del af kommunens udbetalinger stammer fra IT-systemer, som understøtter opgaveløsningen indenfor de forskellige områder. Det samme gælder for de opkrævninger, som kommunen udsender. Det er derfor særdeles vigtigt, at risikoen for fejl i disse systemer og i betjeningen af dem mindskes mest muligt. Den systemansvarlige skal udarbejde skriftelige forretningsgange af kontroller for de ITsystemer, der anvendes i forbindelse med beregning af ydelser, krav eller i øvrigt til opbevaring af regnskabsdata, herunder bogføringssystemer. Forretningsgangen skal blandt andet sikre korrekt tildeling af adgangsrettigheder således at tilsigtede og utilsigtede fejl mindskes. Ved udarbejdelse af disse forretningsgange, bør følgende hovedregler observeres: Der skal sikres adskillelse mellem personer, der har adgang til at foretage systemmæssige ændringer til systemet og de personer, der tildeler rettigheder til systemet. Personer, der har adgang til at tildele rettigheder og samtidig har adgang til bogføringssystemer eller andre udbetalingssystemer, skal der udarbejdes forretningsgange herfor. Det er afgørende vigtigt, at ingen andre får kendskab til den enkelte medarbejders password, og at medarbejderne i øvrigt respekterer reglerne i kommunens IT-sikkerhedspolitik. 4.2 Retningslinjer og kontrol af konti og betalinger Kommunens betalinger skal ske i form af elektroniske overførsler. Ifølge gældende lovgivning skal alle regninger fremsendes i elektronisk form. Center for Økonomi og Styring har den overordnede kontrol af ventende betalinger og udfører løbende kontrol således, at kommunen overholder de gældende betalingsfrister. 22

23 Center for Økonomi og Styring er bemyndiget til, at oprette og nedlægge konti, der vedrører de daglige bankforretninger, ligesom Center for Økonomi og Styring bestemmer, hvilke personer, der er berettiget til at disponere over kontoen. 4.3 E-handel Hver institution/lokation eller enhed med eget budgetansvar har minimum en indkøber, der kan handle i E-handelssystemet. Det er indkøberens opgave, at E-indkøb altid benyttes, når det er muligt, det vil sige, når der er et katalog i E-handelssystemet. Såfremt der bestilles varer til en samlet værdi over kr. bliver ordren sendt til godkendelse hos nærmeste leder. Såfremt bestillingen samlet overstiger kr. sendes denne til godkendelse hos nærmeste leder samt dennes nærmeste leder. Varemodtagelse samt fakturahåndtering varetages af indkøberen. 4.4 Bestilling af varer og tjenesteydelser på andre måder Ved bestilling af varer m.m. skal oplyses det EAN-nummer, som hører til den pågældende organisatoriske enhed. Endvidere skal ordre- eller rekvisitionsnummer, personreference, artskonto og kostbæreromkostningssted oplyses. Det er den enkelte enheds ansvar at definere, hvem der er bemyndiget til at bestille varer m.m. til enheden. 4.5 Modtagelse og godkendelse af bilag Godkendelsen foretages elektronisk via bruger-id'en af de personer, der er udpeget af den budgetansvarlige for den enkelte enhed. Ved godkendelsen fastslås rigtigheden af den enkelte transaktion før den regnskabsmæssige registrering og betaling finder sted. Nedenstående regler er gældende uanset hvilket elektronisk medie, der benyttes til registrering og betaling af udgifter og indtægter. Den enkelte enhed er ansvarlig for at tømme den eller de elektroniske indbakker i økonomisystemet, der er tilknyttet enheden. Enheden bestemmer selv, hvilke medarbejdere der skal have adgang til at tømme indbakken og behandle det enkelte bilag heri. Forretningsgangsbeskrivelse for kontrol af bilag og kontantkasse/bank skal udfyldes og indsendes til Center for Økonomi og Styring. Ved godkendelse af bilag indestår den pågældende for (regler for attestation af enkelt bilag): at varen eller ydelsen er modtaget/leveret at mængde, kvalitet og pris er kontrolleret at varen eller ydelsen svarer til det aftalte at bilaget er efterregnet (gælder især indscannede bilag) at konteringen er korrekt at transaktionen har hjemmel i gyldig beslutning at der er budgetmæssig dækning for udgiften eller indtægten 23

24 Såfremt den pågældende ikke har tilstrækkeligt kendskab til at kunne indestå for regningens indhold, skal der indhentes supplerende oplysninger hos andre. En mundtlig tilkendegivelse herom er som regel tilstrækkelig, men hvis det skønnes relevant og i øvrigt rationelt at indhente skriftlig tilkendegivelse, er det op til den enkelte enhed at tage stilling hertil. Betaling sker automatisk på den dato, som er påført i forbindelse med registreringen. Der må som udgangspunkt ikke ændres i betalingsdatoer, det er leverandørens betalingsdato som definerer betalingstidspunktet. Hovedregelen er, at et bilag findes i elektronisk form. Det kan være født elektronisk, hvorefter samtlige oplysninger er overført direkte til kommunens økonomisystem, hvorfra det efter behov kan kaldes frem og udskrives. Det kan også være indscannet via et såkaldt LÆS IND bureau, hvorefter kommunen modtager en fil med et digitaliseret billede af regningen. I så fald opbevares filen centralt hos KMD via en OnDemand-løsning, hvorfra billedet efter behov kan kaldes frem og udskrives. I en del tilfælde vil der parallelt med den elektroniske fremsendelse blive fremsendt supplerende bilagsmateriale til kommunen. Den enkelte enhed, som modtager og behandler det supplerende bilagsmateriale, er selv ansvarlig for, at bilagsmaterialet arkiveres systematisk, så det kan genfindes i en periode svarende til kommunens arkivbestemmelser, dvs. normalt i 5 år efter, at det pågældende regnskabsår er afsluttet. For nogle bilagstyper kan gælde længere opbevaringskrav. Center for Økonomi og Styring har kompetencen til at ændre retningslinjerne for modtagelse og godkendelse af bilag. 24

25 5 Afregning og afstemning 5.1 Interne afregninger Interne afregninger anvendes i forbindelse med internt salg, udlån eller leje og i de tilfælde, hvor der udføres arbejde eller foretages leverancer i kommunalt regi efter forudgående aftale mellem kommunens centre og institutioner. Den udførende enhed udfærdiger de interne bilag både indtægt og udgift. De interne bilag er udgiftsneutrale for kommunen. Indtægten anvises og registreres i den udførende enhed. Udgiftsbilaget sendes elektronisk til den modtagende enhed, hvor bilaget gennemgås. Hvis bilaget svarer til den leverede ydelse, godkendes bilaget og registreres. Interne afregninger anvendes på alle områder i kommunen, bortset fra momsregistreret virksomhed. Center for Økonomi og Styring har kompetencen til at ændre retningslinjerne for modtagelse og godkendelse af bilag. 5.2 Intern fakturering I Økonomisystemet (modulet Salgsstyring) kan man udover ovenstående mulighed vælge, at lave en intern faktura. Denne form for faktura påvirker ikke banken, men kan benyttes i de tilfælde, hvor enheden ønsker at fakturere en anden enhed i kommunen og straks have pengene registreret hos sig. Der skal som udgangspunkt altid foreligge en skriftlig aftale forinden udførelse af arbejdsopgaver eller levering af varer/tjenesteydelser, salg, udlån eller leje mellem kommunens centre og institutioner. Opus Debitor må kun anvendes til eksterne faktura. Center for Økonomi og Styring holder månedligt kontrol med udbetalte fakturaer i salgsstyring. Center for Økonomi og Styring har kompetencen til at ændre retningslinjerne for modtagelse og godkendelse af bilag. 5.3 Afstemning og afskrivning af statuskonti og mellemregningskonti Center for Økonomi og Styring ajourfører oversigten over afstemningsansvarlige for de enkelte konti. Denne oversigt sendes ud til centrene hvert kvartal. Det er centrenes ansvar at tjekke, at det er de korrekte personer, der er anført som ansvarlige for de enkelte konti. Hvis der er ændringer, skal det meddeles Center for Økonomi og Styring. Den enkelte leder er ansvarlig for, at afstemning finder sted og for at kvalitetssikre disse. Center for Økonomi og Styring foretager stikprøvevis kvalitetssikring af afstemningerne. Den foretagne afstemning skal foreligge skriftligt på dertilhørende afstemningsskema. 25

26 Der foreligger 3 forskellige afstemningsskemaer: Skema til afstemning af statuskonti. Skema til afstemning af likvide aktiver Skema til afstemning af tilgodehavender i betalingskontrol Følgende skal altid vedlægges afstemningen: Skærmprint af konto 9 fra økonomisystemet Skærmprint af saldoen på banken vedlægges ved afstemning af kasse og bank afstemninger Kasseafstemning vedlægges altid, hvor der er kasser Lister fra systemkonti vedlægges altid, hvor der er systemkonti Afstemning af statuskonti og mellemregningskonti skal som minimum foretages kvartalsmæssigt. Afstemningerne skal indsendes til Center for Økonomi og Styring to gange årligt, pr og pr (ultimo afstemning). Statuskonti vedrørende omkostningsregistrering afstemmes kun ultimo året. De kvartalsvise afstemninger opbevares hos den afstemningsansvarlige i det enkelte center. Center for Økonomi og Styring opbevarer de afstemninger, som indsendes hertil to gange årligt. Det er den enhed, som bogfører på kontoen, der er ansvarlig for afstemning af mellemregningskontoen og udligning af åbenstående poster under andre tilgodehavender. Statuskonti vedrørende omkostningsstyring afstemmes af Center for Økonomi og Styring. Åbenstående poster må være der 1 måned på likvide konti og 5 mdr. på mellemregningskonti. Uerholdelige fordringer/differencer på beløb under kr. skal forelægges Center for Økonomi og Styring inden afskrivning. Beløb på mellem kr. og 1 mio. kr. skal forelægges Økonomiudvalget inden de afskrives. Beløb på 1 mio. kr. eller derover skal altid forelægges Byrådet før de afskrives. Et fagudvalg/center kan selv foretage afskrivninger, når det klart fremgår af love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. I forhold til likvide aktiver er formålet med afstemningen, at bringe bankens og bogholderiets saldo i overensstemmelse med hinanden. Vedrørende tilgodehavender i betalingskontrol er formålet med afstemningen, at bringe restancekontoen og mellemregningskontoen i overensstemmelse med hinanden. Formålet med afstemningen af øvrige statuskonti er specifikt at kunne redegøre for, hvilke posteringer, der midlertidigt er placeret på den enkelte statuskonto. Hvis der er tale om konti, som indeholder saldi fra lister fra diverse fagsystemer (f.eks. pensions-, løn og sygedagpengesystemer) skal disse ikke nødvendigvis specificeres på enkeltpersoner. Her er en henvisning til listen og dato tilstrækkelig. Listerne skal vedlægges afstemningen. Mellemregningskontoen udlignes, når såvel indtægt som udgift er bogført. Den anvendes til midlertidigt at placere ind- og udbetalinger til den endelige bogføring kan finde sted. Mellemregningskonti skal principielt altid vise 0. Poster på kassebilagskonti og afskrivningskonti skal nulstilles så hurtigt som muligt. Inddrevne restancer skal være endeligt placeret i løbet af 14 dage. Dokumentation af de enkelte poster i form af bilag skal altid være til stede hos den afstemningsansvarlige, eller kunne fremskaffes på forlangen (på mail eller almindelig post). 26

27 6 Betalinger, kontante kasser samt opbevaring af borgers midler. 6.1 Generelt Det offentliges betalingsformidling er i vidt omfang reguleret ved lov. I det følgende er beskrevet, hvordan kommunen har valgt at udmønte loven i praksis. Et gennemgående princip er, at kommunens betalinger skal automatiseres og systematiseres, hvor dette er muligt og i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt. Dette gælder såvel betalinger til kommunen som fra kommunen. Ingen person må have eneprokura til kommunens konti i pengeinstitutter eller til it-systemer til betalingsformidling, hvis der ikke samtidigt sker en automatisk registrering i kommunens økonomisystem (bogføring). Borgmesteren og kommunaldirektøren er tegningsberettigede over for pengeinstitutter m.m. Kompetencen til at oprette konti i pengeinstitutter er delegeret til Center for Økonomi og Styring, som har ansvaret for den praktiske udmøntning af kommunens finansielle styring. Center for Økonomi og Styring skal vedligeholde en oversigt over fuldmagtsforholdene. 6.2 Opkrævning af kommunale fordringer De enkelte centre registrerer kommunens fordringer elektronisk og så vidt muligt i ét system. Indbetaling skal som udgangspunkt ske elektronisk ved tilmelding til relevante systemer, herunder PBS BetalingsService m.v. Borgerservice er ansvarlig for rykkerprocedurer og inddrivelse af restancer. Økonomiudvalget forelægges årligt en oversigt over restancer, som vurderes at være uerholdelige og derfor indstilles til afskrivning. 6.3 Nemkonto Det offentliges betalingsformidling finder sted ved anvendelse af et centralt register NemKonto registeret - som indeholder bankkontooplysninger for alle landets borgere og virksomheder. Såvel borgerne selv som pengeinstitutterne og kommunerne har adgang til at indberette ændringer til dette register. Den daglige administration af området er henført Borgerservice, Center for Borgerservice, It og Digitalisering, som også er ansvarlig for, at forretningsgange og interne kontroller er beskrevet og løbende udføres som beskrevet. Center for Økonomi og Styring har kompetencen til at ændre retningslinjerne for forskudskasser og personligt udlæg. 27

28 6.4 Kassefunktioner ved gruppebetjente kasser og omsætningskasse Ved etablering af gruppebetjente kasser og omsætningskasser, må kassereren ikke udføre følgende opgaver: inkasso arbejde anvisning kontrol med afstemnings- og fejllister m.v. kassekontrol Der udarbejdes en forretningsgangsbeskrivelse for gruppebetjente kasser. Udfyldt beskrivelse indsendes til Center for Økonomi og Styring. Kassen opgøres og afsluttes hver dag af en person. En gang ugentligt kontrolleres og afstemmes kontoen af en anden person, der ikke har adgang til kassen. Kassekontrollen skal sikre: at der er bilag for transaktionerne Der skal altid foretages en fuldstændig kontrol, som sikrer, at der er bilag til alle kontante transaktioner. Kassekontrollen skal foretage kontroloptælling af kontant beholdninger kontrolafstemning af konti i pengeinstitutter kontrol af, at kassedifferencer bogføres Kassedifferencer skal bogføres. Kassedifferencer over kr. i gruppebetjente kasser og omsætningskasser skal indberettes til Center for Økonomi og Styring. Den kontante beholdning i den enkelte kasse skal altid holdes på et rimeligt niveau. Alle pengekasser skal opbevares under lås. Der skal dog tages hensyn til den forsikringsmæssige dækning. Ved kontant indbetaling skal der udleveres kvitteringsmateriale. De anvisningsbemyndigede er ansvarlige for, at der ikke foretages udbetaling ud over det, kommunen er forpligtet til. Betaling af almindelige leverandørregninger sker via et udbetalingssystem med CVR eller CPR nr. (remitteringen). Ved udbetaling via overførsel til personers eller kreditorers pengeinstitut i udlandet skal der foreligge bilag. Alle udenlandsbetalinger er uden moms. Udlandsbetalinger kan kun foretages af Center for Økonomi og Styring. Forinden betaling via Pengeinstitutternes Betalings Service kan finde sted, skal der være indsendt en PBS-fuldmagtsblanket, underskrevet af to dertil bemyndigede personer. Det søges så vidt muligt at opnå 30 dage netto som betalingsbetingelse i forbindelse med indgåelse af indkøbsaftaler. 28

29 Dog må der ved regningskrav fra leverandøren, hvor der ikke er indgået generel indkøbsaftale og de indkøbsaftaler, hvor kravet om 30 dage netto ikke har været muligt at opnå, accepteres den af leverandøren stillede betalingsbetingelse. Ved modtagelse af sponsorater og gaver i form af penge skal der afløftes gaveafgift på 17,5%. Der henvises i øvrigt til den til enhver tid gældende indkøbspolitik med tilhørende indkøbsvejledning. Ved kontant indbetaling skal der udleveres kvitteringsmateriale. Lederen af den pågældende enhed, som forestår salg fra automat eller sælger billetter, er ansvarlig for, at der sker korrekt afregning for det solgte. Der skal udarbejdes beskrivelse af afregnings forholdet m.v., ligesom der skal tilrettelægges en betryggende forretningsgang for tømning af diverse automater. Center for Økonomi og Styring har kompetencen til at ændre retningslinjerne for kassefunktioner og kassekontroller. 6.5 Forskudskasser Der udarbejdes en forretningsgangsbeskrivelse for forskudskassen. Udfyldt beskrivelse indsendes til Center for Økonomi og Styring. Oprettelse af forskudskasser kan kun ske efter ansøgning til Center for Økonomi og Styring. Al henvendelse vedrørende kommunens bank skal foregå til Center for Økonomi og Styring. Forskudskassen er alene beregnet til at skulle afholde mindre udgifter, hvorfor forskudsbeløbets størrelse normalt kun bør udgøre et beløb svarende til en periodes regningsudlæg. Forskudskassen må ikke anvendes som vekselkasse (til indløsning af checks, dankort m.v.) for medarbejdere. Center for Økonomi og Styring kan godkende, at der i stedet for en forskudskasse udbetales et personligt forskud til dækning af småudlæg. Der kan kun ske ændring af forskudsbeløbet med forudgående godkendelse fra Center for Økonomi og Styring Dankort Medarbejdere kan få udstedt et dankort. Dankortet til den enkelte medarbejder må ikke udlånes til andre, da det er personlig udstedt. Hver enhed (eksempelvis en daginstitution eller en afdeling på en skole) kan som udgangspunkt have 2 Dankort. Er der brug for flere Dankort indgås særlig aftale herom med Center for Økonomi og Styring. Ansøgning om dankort skal ske til Center for Økonomi og Styring, som vurderer ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, skal en blanket underskrives og herefter bliver dankortet tilsendt modtager. Center for Økonomi og Styring er ansvarlig for, at der udarbejdes generelle regler for anvendelse af betalingskort, idet reglerne skal: 29

30 sikre mod sammenblanding af kommunens og private midler beskrive principperne for anvendelse og for godkendelse af betalingskrav minimere risikoen for misbrug Brug af Kontokort og medlemskort Ved oprettelse af kontokort (ikke dankort eller Mastercard) i centre og i decentrale institutioner, skal der udpeges en ansvarlig kortholder, som opbevarer kortet, stemmer regningen af og betaler den efterfølgende elektroniske faktura. Den ansvarlige kan være en leder, der beslutter, at kortet skal anskaffes og det kan opbevares på institutionens kontor. Ved udlån af kontokortet til andre personer i centret eller i de decentrale institutioner til indkøb, skal kort og bon over det indkøbte efterfølgende afleveres til den ansvarlige eller på det aftalte sted på kontoret. Navnet eller initialer på den, der har handlet, skrives på bonnen, samt der påføres formål med indkøbet. Når der modtages regning fra butikken, stemmes der af mod de modtagne bonner. Private medlemskort til eks. Coop og Matas mv. må ikke benyttes ved kommunale indkøb, da enkeltpersoner ikke må modtage bonuspoint eller lignende i forbindelse med indkøbet Kasserapport Ved indtægter/udgifter via forskudskassen skal der foreligge bilag herfor. Alle bilag skal være originale bilag/boner. Hvis originalt bilag ikke forefindes skal et blåt udgiftsbilag udfyldes med 2 underskrifter (den som har foretaget købet samt lederen). Kontantbilag (boner) skal attesteres og arkiveres og formål påføres. Det er ok at indscanne bilagene og gemme dem på den måde. På alle bilag skal der være skrevet dato i hånden, således man se hvornår bilaget er scannet. Scan gerne i farver. Dankortnota samt kopi af bilag er ikke gyldigt. Kassedifferencer skal straks søges afklaret, men skal i øvrigt indføres i kasserapporten under den dato, hvor differencen konstateres. Der udfærdiges bilag for differencen. Kassedifferencer over 100 kr. i en forskudskasse skal indberettes til Center for Økonomi og Styring inden bogføring. Udlæg vedrørende løn- og honorarlignende udgifter må ikke udbetales af forskudskassen. Forskudskassens midler skal altid være til stede enten i form af kontanter, indestående i pengeinstitut eller i form af bilag for udlæg, som endnu ikke er afregnet. Der sker løbende afregning af udlæg. Endelig afregning af forskudskassen sker ved lederskift. Lederen af det pågældende center, skole eller institution er overfor Center for Økonomi og Styring ansvarlig for forskudskassen, midlernes forsikringsmæssigt forsvarlige opbevaring og for administrationen af kassen efter nærværende regler, herunder afregning. Kasseeftersyn Kommunens revision (både kommunens interne revision og kommunens revision)har adgang til at foretage uanmeldt kasseeftersyn. 30

31 6.6 Værdiforsendelser/-transporter Checks, der modtages i kommunen, indsættes enten på enhedens egen bankkonto eller sendes til Center for Økonomi og Styring. Kvittering fra banken for indsatte beløb vedlægges bogføringsbilag. Der må ikke forefindes kontante midler i den interne post. Aftaler om transporter skal koordineres med den person, som har budgetansvaret for det budgetområde, der er omfattet af aftalen. 6.7 Opbevaring og registrering af midler for klienter, beboere på institutioner m.v. Midler der administreres for klienter Klienters midler, der efter klientens ønske eller som følge af en udvalgsbeslutning, administreres af et fagcenter, skal registreres med registrantbogføring på mellemregningskonto. Kontanter og bevis for indestående i pengeinstitutter, dankort, hævekort og lignende, værdipapirer og eventuelle depotbeviser skal opbevares i de respektive fagcentre, der foretager registrering heraf (deposita) og foranlediger, at der forinden hvert regnskabsårs afslutning sker ajourføring, rentetilskrivning m.v. Væsentlige værdier skal anbringes i pengeinstitut i depot, lydende på klientens navn. Det påhviler det enkelte fagcenter at indsætte eventuelle opsparede beløb af væsentlig størrelse i pengeinstitut på konto, noteret i klientens navn. Der foretages ingen registrering af konti i pengeinstitutter m.v., når disse forsynes med påtegning om, at klienten kun kan hæve på kontoen med centrets tilladelse. Såfremt der sker overførsel af ydelser fra kommunen til en administrationskonto (mellemregningskonto), skal det fremgå af klientens sagsmappe, at de meddelte bevillinger overføres til administrationskonto med angivelse af registreringskontonummer. For konti i pengeinstitutter, der ikke registreres i kommunens bogholderi, skal der forefindes kontoudtog m.v. i sagsmappen til dokumentation for de foretagne transaktioner. Klientens kontrol med administrationen af de opbevarede midler Fagcentret skal til enhver tid kunne redegøre for mellemregningen med hver enkelt klient, og regnskabet skal på forlangende forevises klienten, som godkender dette ved påtegning. Ved dødsfald udfærdiger centret en redegørelse til skifteretten med oplysninger om kontant beholdning, ajourførte kontoudtog og eventuelle værdipapirer m.v. De deponerede midler udleveres til skifteretten mod kvittering. Midler og værdier tilhørende beboere på institutioner m.v. Værdier, som den enkelte beboer ønsker afleveret til institutionen til opbevaring, skal registreres og opbevares på betryggende vis. Personale på institutionen må ikke påtage sig administrationen af beboernes midler eller værdier. Opbevaring skal i videst muligt omfang finde sted i form af konti i pengeinstitutter, således at opbevaring af kontante beløb nedbringes til et minimum. Institutionen kan ikke påtage sig ansvaret for ikke registrerede midler, værdigenstande m.m., som vedkommende medtager og selv ønsker at opbevare. 31

32 Regler for opbevaring af midler skal indgå i de for institutionen i øvrigt gældende regler, hvoraf et eksemplar udleveres i forbindelse med beboeres optagelse på institutionen. Institutionens leder eller dennes stedfortræder kan på begæring af en beboer modtage bevis for indestående i pengeinstitutter og kontante midler til opbevaring. For hver beboer, der opbevares midler og værdier for, skal der oprettes kartotekskort eller lignende, hvorpå ind- og udlevering registreres. Ved indbetaling til institutionen skal to af institutionens ansatte kvittere for indbetalingen. Ved udbetaling skal der foreligge kvittering fra beboeren eller kvittering for køb eller tjenesteydelse til beboeren. Hvis en beboer ikke er i stand til at afgive kvittering, skal to af institutionens ansatte kvittere for udbetalingen. I forbindelse med fraflytning/dødsfald skal beboeren eller beboerens pårørende/ skifteretten kvittere for modtagelsen af de kontante midler og/eller bevis for indestående i pengeinstitut. Kontante midler og bevis for indestående i pengeinstitut, som institutionen modtager, skal opbevares forsvarligt. Smykker, værdipapirer m.v. må ikke modtages til opbevaring (på nær ved dødsbo). Tilsyn med reglernes overholdelse Det påhviler lederen af institutionen at sikre, at ovennævnte regler overholdes. De respektive fagcentre fører tilsyn hermed. Kommunens interne og eksterne revision har til enhver tid adgang til at foretage uanmeldt eftersyn. Midler der administreres for personer eller grupper af personer Registrering i regnskabssystemet Midler, som tilhører personer eller grupper af personer, og som administreres af et fagcenter, skole eller institution, skal registreres på mellemregningskonto. Konti i pengeinstitutter Der foretages ingen registrering, såfremt midlerne indsættes i pengeinstitut på konto lydende på den enkelte persons navn, respektive den enkelte gruppes fælles identifikation (f.eks. en skoleklasse). Sådanne konti forsynes med pengeinstituttets noteringer om, at beløbet kun kan hæves med vedkommende fagcenters, skoles eller institutions tilladelse. Der må ikke oprettes konti i kommunens navn uden at det er godkendt af ØS Administration af de opbevarede midler Såfremt fagcentret eller institutionen medvirker ved forbruget af de opbevarede midler, skal der ske normal bogføring. Såvel de ubrugte midler som de afholdte udgifter skal registreres. Kontrol med administrationen af midlerne Det påhviler den enkelte fagcenter- eller institutions leder at kunne redegøre for midlernes opbevaring og anvendelse, samt på forlangende at forevise regnskab. Kommunens revision har til enhver tid adgang til at revidere de opbevarede midler. 32

33 7 Andet 7.1 Salg af inventar til ansatte Inventar, udstyr, elektroniske anlæg, køretøjer og ligne, som ikke længere kan anvendes i centrene kan sælges til personalet (listen er ikke udtømmende). Bortset fra udstyr der kan indeholde personhenførbare oplysninger som eksempelvis pc er, telefoner og tablet, der ifølge Helsingør Kommunes It-sikkerhedspolitik ikke må sælges. Salgsprisen skal så vidt muligt fastsættes, så den svarer til markedsprisen for aktivet under hensyntagen til alder og stand. Hvor det er relevant skal der indhentes tilbud fra forhandlere, som minimum to bud. Der skal efterfølgende kunne redegøres for, hvordan salgsprisen er fremkommet. Alle priser skal være godkendt af nærmeste leder. 7.2 Leje og leasingregler Kommunen er underlagt de af Økonomi- og Indenrigsministeriet til enhver tid fastsatte regler om låntagning og meddelelse af garantier m.v. Af disse fremgår bl.a., at der til kommunal låntagning henregnes indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Aftaler om leje, operationel leasing (en form for leje) og finansiel leasing (en form for lån, køb på afbetaling) af aktiver, der anvendes i driftsvirksomheden, skal forelægges og godkendes af Center for Økonomi og Styring. Alle aftaler, der indgås, og som kan sidestilles med kommunale anlægsopgaver, skal forelægges og godkendes af Byrådet, jfr. styrelseslovens 41, stk. 2. Aftaler, som indgås vedrørende aktiver, der anvendes i driftsvirksomheden, skal forelægges og godkendes af Center for Økonomi og Styring. Center for Økonomi og Styring kan kun indgå aftaler, når kontantprisen ikke overstiger kr. og aftalens løbetid maksimalt er 5 år. Det forudsættes, at betaling af restværdi finder sted i år 5. Hvis kontantprisen er højere end kr. og hvis aftalens løbetid er længere end 5 år kræver det økonomiudvalgets godkendelse. Det forudsættes, at betaling af restværdi finder sted efter år 5. Hvis blot ét af kriterierne værdi eller løbetid overskrider de fastlagte maksimumsgrænser, skal aftalen forelægges og godkendes af Økonomiudvalget. Der indgås ikke finansiel leasingaftaler for aktiver til en værdi under kr. Scrapværdien må ikke være under kr Denne regel fraviges kun for aktiver omfattet af rammeaftaler. Finansielt leasede aktiver skal værdisættes i anlægskartoteket og indgå som materielt aktiv. Gældsforpligtelsen optages i den finansielle status under langfristet gæld af Center for Økonomi og Styring. Tilbud på leje/leasing og formidling af aftaler foregår via Center for Økonomi og Styring. 33

34 Alle aftaler om leasing underskrives af Centerchef for Center for Økonomi og Styring samt Centerchef for det pågældende center, der indgår aftalen. Ved finansiel leasing skal ophør af kontrakten foregå via Center for Økonomi og Styring, der aftaler med det pågældende center, hvorvidt man ønsker at overtage genstanden til kontraktens aftalte restværdi, eller om man ønsker at videresælge til 3. mand. Såfremt en selvejende institution ønsker at finansiere et køb via leje eller leasing, er det institutionens bestyrelse, der indgår aftalen. Bestyrelsen har pligt til at orientere det pågældende center om indgåelse af leje- og leasingaftaler. 7.3 Risikostyring/forsikringer Økonomiudvalget har ansvaret for kommunens risikostyring og har vedtaget en Risiko- og Sikringspolitik, som har til formål at medvirke til, at der blandt ledere og medarbejdere i kommunen skabes en fælles forståelse for at styrke risikostyringsarbejdet på de enkelte enheder. Målet er at undgå skader ved at lægge vægt på en målrettet risikostyringsindsats, som skal afdække, forebygge og nedbringe risici og dermed unødige skader. Det overordnede administrative ansvar er henført til kommunaldirektøren, som har nedsat en styregruppe bestående af direktionen, Risk Manageren og centerchefen i Center for Ejendomme. De relevante sikringstiltag omfatter bl.a. bygninger, driftsanlæg, dokumenter, data og diverse værdigenstande. Helsingør kommune forsikrer alle sine risici i det forsikringsselskab, kommunen har valgt efter udbud efter EU-direktivet. Helsingør Kommunes Økonomiudvalg har det overordnede ansvar for fastlæggelsen af kommunens forsikringspolitik. Det påhviler Forsikringsadministrationen i Center for Ejendomme at ajourføre Helsingør Kommunes forsikringspolitik og én gang årligt at forelægge den for kommunens Økonomiudvalg. Samtidig indstilles vurdering af forsikringsdækning med henblik på justering af aftaler med forsikringsselskaber. Principper for økonomistyring 34

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring Godkendt af byrådet den 12.04.2010 Principper for økonomistyring Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 1.1. Lovgrundlag... 3 1.2. Formål... 3 1.3. Rollefordelingen mellem det politiske og det admini-...

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK (Regulativ for kasse og regnskabsvæsen) Version 2.0 Ajourført 15. marts 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Den daglige ledelse... 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Version 3 Senest ajourført 18. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM REGELSÆTTET...4 1.1. LOVGRUNDLAG...4 1.2. FORMÅL...4 1.3. FORHOLDET

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Kasse- og Regnskabsregulativ Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Økonomiafdelingen, den 6. oktober 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hjemmel... 3 2 Formål... 3 3 Gyldighedsområde... 3 4

Læs mere

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ Regler for regnskab i BRK - Kasse- og Regnskabsregulativ Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Bilag til regulativet... 3 1.4 Forretningsgangsbeskrivelser... 3 1.5 Revision...

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 Senest revideret januar 2005 Redaktionelt revideret september 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING S PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (REGULATIV FOR KASSE OG REGNSKABSVÆSEN) 1 Indholdsfortegnelse Generelt... 5 1.1 Lovgrundlag... 5 1.2 Formål... 5 1.3 Uddybende bilag... 5 1.4 Gyldighedsområde... 5 Ajourføring...

Læs mere

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring.

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. 2012 VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Indholdsfortegnelse. Afsnit 1 GENERELT side 3 1.1 Lovgrundlag side 3 1.2 Formål side 3 1.3 Bilag

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune I henhold til regelsæt Principper for økonomistyring skal der etableres rutiner for økonomistyring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune og alle

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

Hovedregulativ I Svendborg Kommune

Hovedregulativ I Svendborg Kommune 1. Generelt 1.01 Formål Kasse- og regnskabsregulativet er Svendborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Formålet med regelsættet er på en økonomisk forsvarlig måde at: sikre tilstrækkelige

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling.

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. Bilag 10 Generelle regler for bogføring af regnskabsbilag Elektronisk fakturering: 1. Anvendelsesområde Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. En regning defineres som

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Regulativ for økonomistyring

Regulativ for økonomistyring Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune 01-01-2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 7 1.1 Bilag... 7 1.2 Forretningsgange til regulativet... 7 1.3 Gyldighedsområde... 7 1.4 Ajourføring...

Læs mere

Principper for økonomistyring

Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring 1 Indhold 1. Generelt... 4 Lovgrundlag... 4 Formål... 4 Uddybende bilag... 4 Gyldighedsområde... 4 2. Ajourføring... 5 3. Styreform... 6 Generelt... 6 De politiske rammer...

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE Side 2 af 58 Indholdsfortegnelse (UDKAST) 1. Forord (UDKAST) 5 2. Generelle forvaltningsbestemmelser 7 3. Kommunens økonomiske principper 8 4. Budgetproces 9 5. Bevillingsregler

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Principper for ØkonomiStyring (PØS)

Principper for ØkonomiStyring (PØS) 2015 Principper for ØkonomiStyring (PØS) Acadre: 138413-14 Sag: 14/3163 Indholdsfortegnelse 1. OM PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING PØS EN...4 1.1 DET POLITISKE ANSVAR FOR ØKONOMISTYRING...4 1.2 ÆNDRINGER...4

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

BEVILLINGSREGLER 193

BEVILLINGSREGLER 193 BEVILLINGSREGLER 193 Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger,

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde RUDERSDAL KOMMUNE Beretning nr. 13 (side 291-302) Delberetning for regnskabsår 2012 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Stk. 4. Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne.

Stk. 4. Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne. Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Kasse- og regnskabsregulativ for Trafikselskabet

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg FREDERIKSHAVN KOMMUNE Beretning nr. 3 (side 55-64) Delberetning for regnskabsåret 2013 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ)

Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ) (Kasse- og regnskabsregulativ) 0. Bilagsoversigt Detaljerede styringsprincipper... 3 1. Forord... 4 1.1. Budget... 4 1.2. Bevilling og bevillingsniveau... 4 1.3. Anlæg... 4 2. Overordnet styringsgrundlag

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. kirkekasser

Regnskabsinstruks. for. kirkekasser Regnskabsinstruks for kirkekasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument.

I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument. Information I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument. Indhold Regulativets hoveddokument... 2 Bilag 1 - Aflæggelse

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning om Kommunernes Revision A/S tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Pag. 1-11 400.000 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Opgaver og ansvar................................................

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Regler for økonomistyring og registreringspraksis Version 1-3 Senest ajourført den 10. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD...4 1.1 Lovgrundlag...4 1.2 Formål...4 1.3 Ansvarsfordelingen mellem det

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner Udkast den 31. januar 2014 Driftsoverenskomst mellem Aarhus Kommune Aarhus Kommune og bestyrelsen for den selvejende

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Oktober 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Revisionsprotokollat af 14.08.13 vedrørende Årsregnskab for 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKONOMISKE RETNINGSLINJER

ØKONOMISKE RETNINGSLINJER ØKONOMISKE RETNINGSLINJER 1. Indledning l Landsforeningens vedtægter (kapitel 5) er fastlagt en række krav til foreningens økonomistyring, l landsledelsens forretningsorden henvises der til nærværende

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Revisionsberetning nr. 20

Revisionsberetning nr. 20 Revisionsberetning nr. 20 Direktionens bemærkninger NOTAT Økonomistab Revisionens bemærkning Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser.

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår.

Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår. Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår. 1. Indledning.... 3 2. Overordnede retningslinjer for indgåelse af aftaler.... 3 2.1 Hvilke aftaler er omfattet.... 4

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere