GUIDE TIL BEDØMMERE REALKOMPETENCEVURDERING DIPLOMUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL BEDØMMERE REALKOMPETENCEVURDERING DIPLOMUDDANNELSER"

Transkript

1 GUIDE TIL BEDØMMERE REALKOMPETENCEVURDERING DIPLOMUDDANNELSER

2 INDHOLD Indledning... 3 Hvad er det nu det betyder?... 4 Forskellene på merit og RKV... 4 Formalia... 5 Til overvejelse i forbindelse med realkompetencevurdering... 6 Forud for vurderingen dokumentationsmaterialet og sagsgangen... 6 Adgangsbeviser... 7 Forberedelse til vurderingen - professionsforståelsen... 8 Vejledning... 9 Om at være to til vurderingen Vurderingen Vurdering i forhold til uddannelsesmål Supplerende dokumentationsmetoder Evaluering af RKV processen Klagemuligheder Opsamling af overvejelser Bilag

3 INDLEDNING Realkompetence er et relativt nyt begreb i den danske uddannelsesverden. Det bliver af Undervisningsministeriet defineret således: Realkompetence omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Med loven fra 2007 bliver det muligt at få sine Realkompetencer vurderet op imod uddannelsers mål og adgangskrav med henblik på at opnå adgang til eller afkortning af en uddannelse, adgangs- eller kompetencebevis. Loven gælder for uddannelser, der er placeret i Videreuddannelsessystemet for Voksne (Lov nr. 556 af 6. juni 2007), og som noget særligt for de videregående uddannelser (VVU og Diplom) kan man søge RKV i forhold til en hel uddannelse, et såkaldt uddannelsesbevis. Denne guide til realkompetencevurdering (RKV) henvender sig til vejledere og fagpersoner ved de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, som skal foretage vurderinger af realkompetencer i forhold til Diplomuddannelser. Guiden er opbygget så den følger vurderingsprocessens elementer. 3

4 HVAD ER DET NU DET BETYDER? På diplomområdet bruger vi fortrinsvis betegnelsen RKV. Individuel kompetence vurdering (IKV) anvendes på andre uddannelsesområder. De to begreber er synonyme. Man kan søge om RKV med henblik på at opnå adgang til en uddannelse, et såkaldt adgangsbevis, hvis man ikke opfylder de formelle adgangskrav, Man kan også søge om kompetencebevis for dele af uddannelsen. Ifølge bekendtgørelsens 9 stk. 2 angiver et kompetencebevis hvilke delelementer af en uddannelse, eksempelvis et eller flere fagmoduler, der gives anerkendelse for i henhold til fagets mål. Endelig kan man søge om uddannelsesbevis, hvor man får anerkendt kompetencer der svarer til en hel uddannelse. Alle tre former for beviser gælder på alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder den pågældende uddannelse.. Forskellene på merit og RKV I bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser (BEK nr. 146 af 23/02/2011) gives der i kap. 3 5 mulighed for at optage ansøgere ud fra en konkret vurdering når det skønnes, at ansøger har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed (merit). Merit gives således på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og eller beskæftigelse. Realkompetencevurdering, gives med udgangspunkt i ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til en videregående voksenuddannelse (VVU) eller en diplomuddannelse. (bekendtgørelsens 1). Der er altså forskel på hvad der kan vurderes på. I en meritvurdering forholder man sig udelukkende til de formelle kvalifikationer, mens man I en RKV medtager vurderinger af kompetencer, der ikke umiddelbart foreligger dokumentation for i form af beviser eller andet. Der er endvidere en forskel i forhold til forældelsesfrister, da kompetencer i en RKV ikke kan blive forældede Dette stiller andre, og større krav til vurderingsprocessen.. Der er også den forskel, at merit gives af den enkelte udd. institution, og kun gælder i forhold til denne, mens en RKV gælder alle uddannelsesinstitutioner. Dette betyder også, at man ikke kan få foretaget RKV op mod samme uddannelse flere steder. Ifølge bekendtgørelsens 2 stk. 4 hedder det: Anerkendelse af realkompetence kan ikke gives, hvis en afgørelse på grundlag af den samme dokumentation (vores kursivering) tidligere er truffet af en anden institution i relation til den samme uddannelse 4

5 Formalia Ifølge lov 556 af 6. juni b foretages en RKV efter anmodning fra ansøgeren, som i en skriftlig ansøgning angiver hvilken uddannelse, som er udgangspunktet for vurderingen. Det er ansøgerens ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke, eller kun i begrænset omfang, svarer til adgangskravene til eller målene for den uddannelse eller de uddannelsesdele, som er grundlag for vurderingen. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionen har mulighed for at foretage en screening af ansøgeren, hvis man på baggrund af en foreløbig ansøgning og/eller en samtale med ansøger skønner, at det vil være spild af tid for både ansøger og uddannelsesinstitution at gå videre med en RKV. Dersom uddannelsesinstitutionen afslår at iværksætte en realkompetencevurdering skal (det) meddeles skriftligt og begrundes. Afgørelserne skal indeholde klagevejledning. Når selve realkompetencevurderingen går i gang vil der være mulighed for når afgørelsen ikke umiddelbart kan træffes på baggrund af det fremlagte materiale,(at) tilrettelægge realkompetencevurderingen som et individuelt forløb, som kan være et sammenhængende forløb eller et opdelt forløb. Dette betyder, at uddannelsesinstitutionen kan indkalde yderligere dokumentation fra ansøger og/eller indkalde vedkommende til samtale eller test. Figur over realkompetencevurderingen: 5

6 TIL OVERVEJELSE I FORBINDELSE MED REALKOMPETENCEVURDERING Forud for vurderingen dokumentationsmaterialet og sagsgangen Det er ansøgers ansvar, at fremskaffe dokumentation for at han eller hun besidder realkompetencer, der svarer til bekendtgørelsens eller studieordningens beskrivelse af adgangskrav eller uddannelsesmål. Det vil sige, at ansøger skal præsentere et dokumentationsmateriale, der forholder sig til adgangskrav eller målbeskrivelser. Det kan være ganske svært for ansøger at afgøre, hvordan hun bedst eller mest hensigtsmæssigt dokumenterer sine kompetencer i forhold til disse krav og målbeskrivelser, og ansøgeren vil have brug for retningslinjer og forslag til hvordan dokumentationsarbejdet kan gribes an. De fleste uddannelsesinstitutioner informerer skriftligt og mundtligt om hvilke typer dokumentationsmateriale man efterspørger. Jo klarere retningslinjer der bliver meldt ud fra uddannelsesinstitutionens side, jo mere gennemskueligt bliver det for ansøger. Nogle uddannelsesinstitutioner vælger ved ansøgning om kompetence- eller uddannelsesbevis at screene ansøgerne, dvs at man i første omgang beder ansøgeren om et begrænset dokumentationsmateriale typisk et CV eller Min Kompetencemappe samt uddannelses- og kursusbeviser - for at kunne afgøre om det giver mening at fortsætte et omfattende arbejde med indsamling af dokumentation og vurdering. Efter en positiv screening bliver ansøger vejledt til det videre dokumentationsarbejde. Dokumentationsmaterialet kan bestå af CV, Min Kompetencemappe, diverse uddannelses- og kursusbeviser, arbejdsgiverudtalelser, jobbeskrivelser, projekterfaringer, udviklingsarbejder mm. I forhold til en RKV på diplomniveau beder de fleste uddannelsesinstitutioner desuden om en selvevaluering i forhold til den viden og de færdigheder og kompetencer som er formuleret i uddannelsens mål samt en prosatekst. Mundtlige samtaler eller interviews kan også indgå i dokumentationsmaterialet. Det er en god ide, at vurderingspersonerne foretager søgeprocesser og læsning på tværs i dokumentationsmaterialet. Man sammenholder fx Min Kompetencemappe med selvevaluering og med dokumentation for deltagelse i div. kurser og uddannelser. Denne søgeproces på tværs af materialet er med til at øge mulighederne for en retfærdig vurdering, så det kan anbefales, at man efterspørger forskellige former for dokumentationsmateriale. TIL OVERVEJELSE Hvilke former for dokumentationsmateriale efterspørger I, med hvilke begrundelser? Hvilke former for dokumentation egner sig til at vise den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal dokumenteres? Hvordan kan forskellige dokumentationsformer evt. supplere hinanden? Hvordan informerer I ansøgerne ang. dokumentationsmaterialet? Er kravene tydelige? 6

7 Jo tydeligere og mere præcist uddannelsesinstitutionen kan melde ud i forhold til hvordan de helst ser realkompetencer dokumenteret jo bedre både for ansøger og for uddannelsesinstitutionen selv. Adgangsbeviser Man kan både søge RKV i forhold til de uddannelsesmæssige krav, og i forhold til kravet om to års erhvervserfaring. Når man søger en adgangs RKV til en diplomuddannelse, skal man kunne dokumentere, at man har de kompetencer, der svarer til niveau 5 i Dansk kvalifikationsramme 1. Disse lyder: Viden: Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Færdigheder: Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetence: Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser. Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Man kan bede ansøger forholde sig til kvalifikationsrammens niveau 5 i forbindelse med ansøgningen. For eks. se bilag 1. En metode der anvendes flere steder til vurdering af ovennævnte er casebeskrivelsen. Ansøgeren bliver her bedt om at skrive en case fra nuværende eller tidligere arbejdssammenhæng. Casen er en skriftlig fremstilling på 1-2 A4 sider. Den skal indeholde en kort beskrivelse af arbejds- 1 laering.ashx 7

8 stedet og arbejdsopgaver, hvilke problemstillinger ansøgeren er stillet overfor samt refleksioner over, hvordan ansøgeren vil arbejde med disse problemstillinger. Samtidig må der ved vurdering af adgangsansøgning vurderes på ansøgers studieparathed. Vil ansøgeren kunne klare et så selvstændigt studium, som en diplomuddannelse er, kan ansøger klare det faglige niveau? Skønnes det ikke, at man kan vurdere dette med udgangspunkt i case beskrivelsen, må man overveje hvilke redskaber, man så yderligere skal anvende. Der kan her fx blive tale om en samtale, hvor man kan tale om de krav og arbejdsbetingelser, der er forbundet med at læse diplomuddannelser. Man kan spørge ind til ansøgeres situation og tidligere studieerfaringer og ikke mindst motivation. Man kan også bede ansøgeren læse en teoretisk tekst og reflektere over denne i forhold til sit praksisområde, hvis man er i tvivl om ansøgers evne til at læse og forholde sig til teoretisk stof. Man skal være opmærksom på at man skal udmelde de kriterier man vurderer i forhold til, da ansøger herved bliver hjulpet i forhold til udformning af sin ansøgning. Kvalifikationsrammens ordlyd kan her være udgangspunktet. Kompetencebevis Når ansøger skal vurderes i forhold til et diplom modul, vurderes der op imod modulets mål. Samtidig skal ansøger kunne opfylde de krav der er opstillet i kvalifikationsrammens niveau 6. Ligesom under adgang, kan denne anvendes i forbindelse med dokumentation af kompetencer. Se bilag 2. De fleste uddannelsesinstitutioner foretager indledningsvist en screening af ansøger, før processen sættes i gang. Uddannelsesbevis TIL OVERVEJELSE Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers niveau? Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers studieegnethed? Hvordan melder I disse kriterier ud til ansøgeren? Hvilke metoder vil være anvendelige til at indfange disse kompetencer? Processen her adskiller sig ikke væsentlig fra den der iværksættes i forbindelse med kompetencebeviser. Ansøger skal kunne dokumentere eksamens- eller kompetencebeviser for uddannelsens øvrige moduler inden der kan ansøges om et uddannelsesbevis. Forberedelse til vurderingen - professionsforståelsen For at kunne vurdere ansøgers realkompetencer må bedømmerne gøre sig klart hvilken erhvervs-, fag- eller professionsforståelse de selv har. Overvejelser over hvilken professionsforståelse man har, og hvilken betydning dette kan få for vurderingen, kan være med til at tydeliggøre vurderingsgrundlaget, og således både være en hjælp for bedømmerne og fungere som dokumentation af processen. 8

9 Vi har erfaret, at bedømmernes forforståelse i forhold til professionsforståelsen har stor betydning i vurderingen. Ofte har man på uddannelsesinstitutioner en implicit forståelse af hvad den gode professionsudøver er, muligvis oven i købet hvilke personlighedstræk personen helst skulle besidde. Når uddannelsesinstitutionen skal vurdere realkompetencer er opgaven at vurdere, om ansøger kan agere professionelt. Det er ikke opgaven at vurdere om ansøger er en dygtig praktiker, eller om hun har en bestemt personlighed, men om hun kan handle professionelt i praksis. At handle professionelt vil sige, at hun er i stand til på et vidensgrundlag at træffe kvalificerede beslutninger i enkelttilfælde, og at hun er i stand til at begrunde de valg hun træffer. Det kræver viden og indsigt i professionens eller erhvervets teorier og metoder. At bedømme den professionelle dømmekraft professionelt er således en vanskelig, og langt fra objektiv genre. Overvejelser over hvilken professionsforståelse man har, og hvilken betydning dette kan få for vurderingen, kan altså være med til at tydeliggøre vurderingsgrundlaget, og således både være en hjælp for vurderingspersonerne og fungere som dokumentation af processen. Dette sidste kan bl.a. få stor betydning i tilfælde af klagesager. TIL OVERVEJELSE Hvad er din forståelse af en god professionsudøver indenfor feltet? Er der tale om personlighedstræk og/eller adfærd? Hvilke af disse elementer/aspekter mener du, skal have betydning for vurderingen, og hvordan kan du begrunde dette? Er der bestemte professionsetiske aspekter, som vurderingspersonen skal være bevidst om? Hvad vil du se efter? Hvordan vil du begrunde det? Vejledning Ud over den skriftlige vejledning, man vælger at lægge ud til ansøgere på hjemmesider mm., kan der være brug for vejledningssamtaler med ansøger både før, under og efter realkompetencevurderingen. Førvejledning Der kan være brug for vejledning i forhold til at forstå hvilke krav, der stilles ja for overhovedet at forstå hvad der menes med realkompetencer, Der kan være brug for vejledning i forhold til omfanget og typen af dokumentationsmateriale, og der kan være brug for vejledning i forhold til at afgøre, hvad der skal søges om i forhold til ansøgers karrierestrategi. Undervejs Der kan være brug for vejledning undervejs i processen idet ansøger måske skifter karrierestrategi og fokus i forbindelse med dokumentationsarbejdet. I forbindelse med selve vurderingsforløbet, hvor ansøger kan blive bedt om at aflevere yderligere dokumentation eller bliver indkaldt til samtale eller test, bør det nøje overvejes, hvem der giver vejledning og hvor meget vejledning der bør gives. En bedømmer kommer nemt til at sidde i en dobbelt position som både advokat og dommer, og processen kan få karakter af, at man bliver ved med at indkalde nyt materiale og vejlede ansøger indtil hun leverer det, man ønsker at 9

10 se. Så har det ikke længere så meget med realkompetencevurdering at gøre, men bliver snarere en øvelse man kunne kalde gæt hvad læreren tænker. Eftervejledning Efter endt vurdering kan der blive tale om at lægge en uddannelses- eller karriereplan sammen med ansøgeren. Hvis ansøgningen resulterer i et afslag, er der behov for vejledning til, hvordan ansøgeren kommer videre. TIL OVERVEJELSE Hvad bliver der meldt ud til ansøger om mulighed for og omfang af vejledning? Skal vejlederen samtidig være bedømmer? Hvordan får man hjulpet ansøgeren videre efter endt vurdering? Om at være to til vurderingen Der er flere fordele ved at være to til en realkompetencevurdering. Man bliver i højere grad, end hvis man sidder alene med vurderingen, tvunget til at begrunde og argumentere for sin vurdering, man bliver udfordret i sine vante forestillinger om hvad faget er, og hvordan det skal udføres, hvad man bør vide og kunne og hvordan kompetencer kan genkendes og identificeres. Når det handler om at skulle opdage frem for at genkende kompetencer, der svarer til de beskrevne uddannelsesmål, er der større chancer for at få øje på andre måder og former at vide og gøre på, hvis der er to bedømmere. Det kan endvidere være en fordel, at den ene af de to bedømmere er en fagspecialiseret person og den anden er generalist, en faglig bedømmer, der besidder bred indsigt i uddannelsesområderne og niveauerne. Generalisten kan spørge ind til den fagspeicialiserede bedømmers vurderinger og argumentation og kan måske få øje på andre, men ækvivalerende måder at besidde kompetencer på, end faget traditionelt foreskriver. Således øges kvaliteten og validiteten af vurderingen, hvis der er to bedømmere. Samtidig kan det som fagperson være svært at få vurderinger nok til, at man kan komme godt ind i RKV processerne. Man bør derfor overveje, om man kan have udpegede fagpersoner, der indgår i vurderingerne, når der er behov, og som man løbende opdaterer på RKV området. TIL OVERVEJELSE Skal der altid være to tilstedet ved en vurdering? Hvordan fordeles rollerne mellem vejleder og fagperson? Skal der oprettes en fagpersonbank? Hvordan arbejdes der med løbende, at holde fagpersonerne a jour med RKVområdet? 10

11 VURDERINGEN Med indførelsen af RKV er der kommet fokus på det ansøgeren kan (ressourceudgangspunkt), og ikke på det hun ikke kan (mangeltænkning). Dette betyder, at vi først skal se på hvad ansøgereren kan og først derefter: hvad kan vi ikke umiddelbart se om ansøger kan. Efter dette indledende helhedsindtryk af ansøgers professionalisme kan man gå i gang med en mere detaljeret vurdering. Vurdering i forhold til uddannelsesmål En vurdering om godskrivelse i forhold til dele af eller en hel uddannelse laves i forhold til uddannelsesmål. Det vil sige, at vi har en række formulerede mål, som mere eller mindre abstrakt eller generelt siger noget om hvilken viden, færdigheder og kompetencer vi kigger efter. Vi har også vores egne billeder af hvad disse mål indeholder og betyder, og vores billeder er ofte godt og grundigt farvet af vores egne erfaringer med feltet, vores fag- eller professionsforståelse, vores tilrettelæggelse af modulet med valg af indhold og metoder og vores (subjektive) vurderinger af hvad der er væsentligt og mindre væsentligt at kunne efter endt uddannelse. Ved ordinære eksamensvurderinger har vi sædvanligvis et pensum og en litteraturliste at holde os til. Her har vi som oftest selv været med til at oversætte målene til et indhold i uddannelsesforløbet, som vi mener er det bedste svar på hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer den studerende skal have opnået. Anderledes forholder det sig ved en realkompetencevurdering. Her er det ansøger, der i valg af dokumentationsmateriale og i valg af indhold i evt. skriftlig ansøgning, fortolker og indholdsbestemmer målene. At vurdere op imod målformuleringerne for uddannelsen og de enkelte moduler er ikke nogen entydig opgave. Opsplitningen af en uddannelse i enkeltmoduler med tilhørende mål, der kan siges at repræsentere delmængder af professionsforståelsen, giver såvel ansøgerne som bedømmerne fortolkningsproblemer i en realkompetencevurdering, for skal alle målene være opfyldt, og på hvilken måde ser man om de er opfyldt? Kan en ansøger tænkes at leve op til målene, uden at det fremtræder som bedømmerne forventer at se det? Det kan tænkes, at ansøger ikke har samme logik i forhold til opsplitningen af erhvervet eller professionen i delmængder (moduler), så vurderingen op imod målene bør være åben for ansøgers fortolkninger. Man skal kunne læse på tværs i dokumentationsmaterialet. Har ansøger evt doku- TIL OVERVEJELSE Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? 11

12 menteret sine kompetencer et andet sted? I forhold til diplomniveauerne fordres der ifølge kvalifikationsrammens niveau 6 generelt analyse-, argumentations-, abstraktions- og refleksionsevne. I forbindelse med vurderingen ad ovennævnte punkter, skal man indtænke det niveau, der skal være tilstede for at kunne bedømme en ansøger positivt. Se mere om dette under afsnittet Kan ansøgeren vurderes med et positivt udfald? Det springende punkt er at anlægge et ressourcesyn i vurderingen af dokumentationsmaterialet. Man skal lade materialet tale til sig og lade ansøgernes kompetencer blive synlige. Det er ikke kun ansøgers ansvar at knække uddannelsens kode, det er også bedømmerens ansvar at knække ansøgers kode. Der er i vurderingen stor risiko for, at der vil opstå tolkningsproblemer, når personlige vurderinger spiller en afgørende rolle, som de jo gør i en realkompetencevurdering og for den sags skyld i al eksamensvurdering! I arbejdet med tydeliggørelse af vurderingsgrundlaget, er det derfor vigtigt, at lægge størst mulig objektivitet ind i beskrivelsesleddet. Dette kan gøres ved at man tydeliggør hvad der er iagttagelser, og hvad der er vurderinger. Skriv evt. disse op i to kolonner undervejs (se bilag 3). Hvad ser man, og hvordan forstår man dette. I denne forbindelse kan fordelen ved at man er to tilstede ved vurderingen fremhæves. I en dialog bliver man i højere grad udfordret på sine tavse vurderingskriterier, tvunget til at finde ord og begrundelser og til at henvise til iagttagelser. Skal vurderingsprocessen blive af så høj kvalitet som mulig, kræver det, at man i samarbejdet er opmærksom på denne problematik, og udfordrer hinanden på forståelserne. Hvor meget skal der til, for at en ansøgning kan vurderes som værende positiv? For at få et modul eller uddannelsesbevis skal vurderingen ligge nogenlunde på det niveau som hvis man har bestået et modul, altså omkring et 2 tal. TIL OVERVEJELSE Du skal overveje om det er hensigtsmæssigt at vurdere i forhold til alle målpindene, eller om det er mere hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering baseret på en helhedsforståelse af målene. Hvis du vil vurdere på en helhedsforståelse, så overvej, hvad der som minimum skal være repræsenteret. Lav gerne et stykke papir hvorpå du har oplistet de elementer, som du vil se eller måske endnu mere åbent: de tegn, som du kunne forestille dig kunne være tegn på at ansøger opfylder målene. Lav en skelnen mellem iagttagelser og vurderinger Supplerende dokumentationsmetoder Efter vurdering af det foreliggende materiale, skal I nu vurdere om I har brug for yderligere materiale eller om vurderingen kan falde positivt ud på det foreliggende grundlag: hvad mangler I at se og på hvilke måder ville I kunne se det? Herefter kan der stilles opgaver til ansøger: Vi mangler at se det og det, derfor vil vi gerne indkalde dig til samtale/du skal lave en caseanalyse/du skal udarbejde et notat om/aflevere en analyseret videosekvens eller lign. 12

13 EVALUERING AF RKV PROCESSEN Evaluering af RKV forløbene er vigtigt, da dette er med til at sikre, at kvaliteten af arbejdet udvikles og vedligeholdes. Et vigtigt punkt er, at der er ansat kompetente personer til at udføre arbejdet, og at disse personer løbende kvalificeres til at kunne udføre opgaven. Det er dog i dag ikke godt nok og udtryk for god kvalitet, at man ved, at den institution, der tilbyder realkompetencevurderinger har ansat fagligt dygtige folk til at foretage realkompetencevurderingerne. Hvor det måske tidligere har været tilstrækkelig garanti for kvalitet at de ansatte besad de formelle kvalifikationer, der gav ret til at eksaminere inden for professionen, så er det i dag i ligeså høj grad resultatet der skal kunne beskrives og dokumenteres. Det skal kunne godtgøres, at institutionen og bedømmeren bestandigt underkaster egne resultater, arbejdsgange, vurderinger, procedurer osv. et kritisk og refleksivt blik, netop for at det kan vises, at man er på højde med, eller arbejder målrettet på at opnå den bedste kvalitet, der tænkes kan. Evaluering bør foregå på flere niveauer, hos bedømmerne i forbindelse med den konkrete vurdering, hos ansøgeren og på organisationsniveau. Evaluering foretaget af bedømmerne Denne vejledning kan være et redskab til både den løbende- og den afsluttende evaluering. En gennemgang af spørgsmål til overvejelse kan betyde, at man både før og efter vurderingen får reflekteret over processerne og vurderingsgrundlaget. Ved inddragelse af fagpersoner, der ikke foretager RKV ret tit, er denne evaluering ekstra vigtig. Evaluering foretaget af ansøger Man kan få megen god viden om ansøgerens oplevelse af processen ved at spørge dem. Giver man en mundtlig tilbagemelding på vurderingen, er dette en oplagt lejlighed til at evaluere med ansøgeren. Det er dog ikke alle steder at man ser ansøger, da resultatet af vurderingen kun formidles skriftligt. Dette vanskeliggør evalueringen, da erfaring viser, at det er svært at få skriftlige evalueringer tilbage når først processen er tilendebragt. Man kan dog forsøge sig med netbaserede evalueringer, som man opfordrer ansøger til at udfylde. Nogle steder forlanger man en evaluering inden beviserne udleveres. Man kan også udvælge et antal ansøgere om året, som man kontakter, og beder dem stille op til et evalueringsinterview evt. foretaget over telefonen. Dette kan specielt være en god idé, hvis man har formuleret et evalueringsfokuspunkt, som man gerne vil have belyst. TIL OVERVEJELSE Hvordan gribes den løbende, og afsluttende evaluering af den enkelte vurdering an? Hvilke redskaber skal bruges, hvornår skal det foregå? Hvordan inddrages ansøger i evalueringen? Hvordan arbejdes der med evaluering på organisationsniveau? Hvem skal deltage, hvem er ansvarlig? 13

14 Evaluering på organisationsniveau Hvis man er flere bedømmere og vejledere indenfor samme uddannelsesområde, kan organisationen understøtte evalueringen ved at nedsætte et RKV netværk. Her mødes man og diskuterer fx sagsgange, problemstillinger, organisering, den nyeste viden på området, lovstof m.v. Det kan være en god idé at udvælge fokuspunkter til møderne og evt at lave fælles udviklings- eller forsøgsprojekter. Er der flere RKV netværk i organisationen, med forskellige uddannelsesfokus, kan der samarbejdes mellem disse. 14

15 KLAGEMULIGHEDER Ønsker ansøgeren at klage over afgørelsen, skal klagen sendes til Kvalifikationsnævnet. Kvalifikationsnævnet tager stilling til selve afgørelsen, dvs. spørgsmålet om, hvor meget realkompetence, der kan anerkendes. Hvis ansøger vil klage over formelle fejl i behandlingen af sin sag, drejer klagen sig om retlige forhold, og så kan Kvalifikationsnævnet ikke tage stilling til den. Man skal på uddannelsesinstitution give vejledning om, hvor ansøgeren kan klage over retlige forhold. Uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at give ansøgeren klagevejledning, både om at klage over den faglige afgørelse (til Kvalifikationsnævnet) og hvad angår retlige forhold. Det vil typisk være lederen på institutionen, der behandler klager i forbindelse med retlige forhold. Lederens afgørelse i en klage over retlige forhold kan ikke indbringes for Kvalifikationsnævnet, men kan påklages til det ministerium, som uddannelsen hører under (Undervisningsministeriet, Kulturministeriet eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). TIL OVERVEJELSE Hvilken klagegang er den mest hensigtsmæssige i jeres organisation? Hvordan udmeldes klagevejledningen til ansøgerne? Gøres der opmærksom på, at der er forskel på klage ang. afgørelsen af en RKV og klage over retslige forhold, og på betydningen af dette? 15

16 OPSAMLING AF OVERVEJELSER Til overvejelse om dokumenationsmaterialet Hvilke former for dokumentationsmateriale efterspørger I, med hvilke begrundelser? Hvilke former for dokumentation egner sig til at vise den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal dokumenteres? Hvordan kan forskellige dokumentationsformer evt. supplere hinanden? Hvordan informerer I ansøgerne ang. dokumentationsmaterialet? Er kravene tydelige? Til overvejelse angående adgangs RKV: Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers niveau? Hvilke kompetencer vil I efterspørge/se efter for at kunne vurdere ansøgers studieegnethed? Hvordan melder I disse kriterier ud til ansøgeren? Hvilke metoder vil være anvendelige til at indfange disse kompetencer? Om professionsforståelsen: Hvad er din forståelse af en god professionsudøver indenfor feltet? Er der tale om personlighedstræk og/eller adfærd? Hvilke af disse elementer/aspekter mener du, skal have betydning for vurderingen, og hvordan kan du begrunde dette? Er der bestemte professionsetiske aspekter, som vurderingspersonen skal være bevidst om? Hvad vil du se efter? Hvordan vil du begrunde det Til overvejelse ang. vejledning: Hvad bliver der meldt ud til ansøger om mulighed for og omfang af vejledning? Skal vejlederen samtidig være bedømmer? 16

17 Hvordan får man hjulpet ansøgeren videre efter endt vurdering? Til overvejelse ang. bedømmere Skal der altid være to tilstedet ved en vurdering? Hvordan fordeles rollerne mellem vejleder og fagperson? Skal der oprettes en fagpersonbank Hvordan arbejdes der med løbende, at holde fagpersonerne ajour med RKV området? Til overvejelse ang. analyse-, argumentations-, abstraktions- og refleksionsevne : Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale, og på hvilket niveau gøres dette? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger, og på hvilket niveau ligger disse argumentationer? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk, og på hvilket niveau gøres dette? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? Til overvejelse ang. vurdering i forhold til mål: Du skal overveje om det er hensigtsmæssigt at vurdere i forhold til alle målpindene, eller om det er mere hensigtsmæssigt at foretage en samlet vurdering baseret på en helhedsforståelse af målene. Hvis du vil vurdere på en helhedsforståelse, så overvej, hvad der som minimum skal være repræsenteret. Lav gerne et stykke papir hvorpå du har oplistet de elementer, som du vil se eller måske endnu mere åbent: de tegn, som du kunne forestille dig kunne være tegn på at ansøger opfylder målene. Lav en skelnen mellem iagttagelser og vurderinger Til overvejelse ang. evaluering og kvalitetssikring Hvordan gribes den løbende, og afsluttende evaluering af den enkelte vurdering an? Hvilke redskaber skal bruges, hvornår skal det foregå? Hvordan inddrages ansøger i evalueringen? 17

18 Hvordan arbejdes der med evaluering på organisationsniveau? Hvem skal deltage, hvem er ansvarlig? Til overvejelse ang. klager Hvilken klagegang er den mest hensigtsmæssige i jeres organisation? Hvordan udmeldes klagevejledningen til ansøgerne? Gøres der opmærksom på, at der er forskel på klage ang. afgørelsen af en RKV og klage over retslige forhold, og på betydningen af dette? 18

19 BILAG Bilag 1 Skema til brug for adgangsvurdering kvalifikationsrammens niveau 5 Viden Jeg har min viden fra: Dokumentation Skal have viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kunne forstå erhvervets anvendelse af disse. Færdigheder Jeg har mine færdigheder gennem erfaring med: Dokumentation Skal kunne anvende og kombinere færdigheder, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Situationer og eksempler på min personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder Dokumentation Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/ eller tværfaglige arbejdsprocesser Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. Skal kunne identificere og udvikle egne muligheder for fortsat udvikling 19

20 Bilag 2 Skema til hjælp til vurdering af ansøgning om kompetencebevis. Kvalifikationsrammens niveau 6 Viden Jeg har min viden fra: Dokumentation: Jeg har viden om (praksis, teori, metode) Jeg har forståelse for og kan reflektere over følger med i fx bekendtgørelser og cirkulærer deltager i studiekredse folkeuniversitetet fagspecifikke kurser medarbejderdage, oplæg faglige konferencer supervisionsforløb udviklingsarbejder på arbejdspladsen Færdigheder Jeg har mine færdigheder gennem erfaring med: Dokumentation: Jeg kan udføre, håndtere, bruge Jeg kan vurdere, udvælge, differentiere Jeg kan formidle og diskutere brug af teorier brug af metoder udvælgelse af teorier og metoder i forhold til praksisnære og/eller teoretiske problemstillinger foredrag, artikler, oplæg, udstillinger, video, undervisning Kompetencer Situationer og eksempler på min personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder Dokumentation: Jeg kan håndtere komplekse situationer Jeg kan samarbejde fagligt og tværfagligt Jeg kan sætte nyt i gang og udvikle min praksis eksempler på situationer, der kræver faglig indsigt, analyseevne og overblik eksempler på samarbejder og egen rolle i samarbejdet eksempler på initiativer eksempler på udviklingsarbejder 20

21 Bilag 3 Hjælpeskema til vurderingen Iagttagelse Vurdering Helhedsindtryk: Hvad fortæller materialet om ansøgers proff. virke og proff. forståelse. Hvad skønnes vigtigt for ansøger? Kan ansøger udpege problemstillinger, dilemmaer, modsigelser, udviklingspotentiale? Kan ansøger argumentere for måder at agere i praksis, for valg af metoder og problemløsninger? Kan ansøger reflektere over praksis og forholde sig kritisk? Er der noget i ansøgers materiale, der tyder på at ansøger læser, lader sig inspirere af og bruger teori i sin professionelle praksis uden at det ekspliciteres? Opsamling af forcer i ansøgningen i forhold til mål/adganskrav Opsamling af mangler i ansøgningen Endelig vurdering Kunne udpege problemstillinger i relation til egen praksis Kunne analysere og diskutere enkle sammenhænge En simpel gengivelse og brug af teori og metode der belyser problemstillinger nødtørftigt Kunne udpege udviklingsmuligheder i eget praksisfelt En forståelig formidling af tanker og en nødtørftig brug af begreber Kunne afgrænse, definere og perspektivere i forhold til egen praksisfelt Kunne analysere og diskutere med overblik og stringens En selvstændig håndtering af valgt teori og metode i forhold til en problemstilling Selvstændig og velbegrundet formulering og vurdering af løsnings- og udviklingsmuligheder i eget praksisfelt. En klar og overbevisende formidling af tanker og en præcis brug af begreber 21

Realkompetencevurdering (RKV)

Realkompetencevurdering (RKV) Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anerkendelse af realkompetence Den sorte Diamant, Dronningesalen

Anerkendelse af realkompetence Den sorte Diamant, Dronningesalen Anerkendelse af realkompetence Den sorte Diamant, Dronningesalen 23.10.07 Præsentation af arbejdet med realkompetencevurdering på VVU og Diplomniveau på JCVU Ellen Enggaard, konsulent og Kirsten Roelsgaard,

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til: Klage- og ankeregler Regelgrundlaget for klager og anker over diverse prøveformer, er fastsat i Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse nr. 1016 af 24/08/2010 om prøver og eksamen i erhvervsrettede

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen) BEK nr 453 af 10/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Underviningsmin., j.nr. 141.924.021 Senere ændringer til

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet.

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet. Evalueringsguide til gennemførte IKV-forløb i TUPVAK Evalueringen skal gennemføres af en interviewer som er sat grundigt ind i spørgeguiden og hensigten med de enkelte spørgsmål. Det skal ikke være den

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning Professionelt overblik og fagligt overskud i arbejdet Formel og reel kompetence som praktiklærer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008

RKV/IKV på VUC. 8. maj 2008 RKV/IKV på VUC 8. maj 2008 Officielt anerkendt uddannelse et paradigmeskift er måske på vej et kompetencemonopol er ved at blive brudt! To anerkendelses-regimer: (Henning Salling Olesen, RUC) Skolen og

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N Gældende fra Januar 2016 1 Indledning Uddannelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker

Skuemester- og lærervejledning for specialet. Industritekniker Maj 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Industritekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet

Opsamling. Respons på evaluering og eksamenforberedelse. www.morten-rask.dk 1. Mødegange. Burde. Faktisk forberedelse. Aktvitet Opsamling Respons på evaluering og eksamenforberedelse I Mødegange Burde Faktisk forberedelse 5 4 3 2 1 Aktvitet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Morten Rask 2 www.morten-rask.dk 1 Mig Samlet Praksis Inspirere

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere

Læs mere

Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende?

Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Indholdsfortegnelse Indledning Rammer for den kliniske undervisers funktioner Den kliniske undervisers

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015 BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts 2013. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V

Skuemestervejledning. Beslagsmedeuddannelsen. Marts 2013. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V Marts 2013 Skuemestervejledning Beslagsmedeuddannelsen Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning... 3 Indledning... 3 Skuemestrene...

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Praktiklærer til læreruddannelsen

Praktiklærer til læreruddannelsen Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik

Læs mere