Campisternes egne oplevelser

Transkript

1 Campisternes egne oplevelser Campingsjov i hele Europa Næsten 100 af Camping-Fritids læsere meldte sig som rejsejournalister, da redaktionen lige inden sommerferien opfordrede medlemmerne til at prøve deres evner på området. En håndfuld eller to blev plukket ud af redaktionskomiteen på grund af indhold, rejsemål eller inspirerende skrivestil. De unges kano- og teltferie afløses af luksuscamperen på den franske Riviera. Læserartiklerne vil blive bragt med en særlig markering, nemlig en blokspiral mellem siderne, der indikerer en slags dagbogsoptegnelse med læsernes egne oplevelser. Der er blevet skrevet om alt, fra unge campisters mest primitive og hyggelige telt- og kanoferie langs de svenske elve og til turen med luksuscampingvogn og Porsche Cayenne-trækker til Rivieraen. Vi har igennem året beskrevet de forskellige campingformer, på egen krop. Spændende, at læsernes oplevelser i så høj grad matcher de emner, som denne artikelserie har været udtryk for, siger Camping-Fritids chefredaktør Jørgen W. Fröhlich. Camping-Fritid 10-12/

2 Campisternes egne oplevelser Guggenheim-museet i Bilbao med den spændende arkitektur. Til Nordspanien op i bjergene Rita og Kurt Nørgaard har fornylig købt campingvogn og beretter om deres oplevelser sydpå. Vi er forholdsvis nye CV-campister, det er kun vores andet år med CV. Ellers har vi camperet meget med telt, ofte med rygsæk på bjergvandringer rundt i Europa. Men for to år siden syntes vi, at alderen havde indhentet os (vi er netop fyldt 60), og vi købte en CV. (Hobby 540 UFE) Det har vi ikke fortrudt, vi har aldrig været så glade for noget, man kan købe for penge. Det er vild luksus i forhold til det, vi har været vant til, så vi glæder os dagligt over vores sneglehus. I år skulle turen gå til Nordspanien, nærmere bestemt bjergområdet Picos de Europa. Som antydet kan vi godt lide at vandre i bjerge, og vi havde læst om, at dette område skulle være meget velegnet og meget smukt. Vi havde fire uger og derfor god tid, hvorfor vi ville tage den med ro igennem Frankrig. Vi havde købt en håndfuld camping-cheques og ville udnytte dem så længe, vi kunne inden højsæsonen. Vi startede hjemmefra Vi lå på nogle dejlige pladser i Frankrig:»Domaine du Chateau de l Eperviére«(135), og»chateau La Grange Fort«(112), et par rigtig gode pladser i tidligere slotsparker med gode udflugtsmuligheder i omegnen. Vi tog bl. a. en tur til Le Mont Dore, som ligger meget smukt på»osteruten«i Auvergne. Her fandt vi også en lille top, Puy de la Tache (1629 m) at bestige, hvorfra der er en herlig udsigt over Auvergne. Næste plads skulle være La Truffiére (108) i Saint-Cirq-Lapopie. Turen hertil skulle vise sig at give en del problemer. Vejen dertil er meget smuk, men ad små smalle veje, som vores»karavane«nok var en anelse for stor til. Med cykler på taget målte vi ca. 3 m i højden, og flere steder hang klippevæggen ud over vejen med skilte, der anviste 2,9 m i højden. Men når vi kørte helt over i venstre side af vejen gik det. Vejen til Saint-Cirq-Lapopie går over en smal bro 2,5 m, hvilket som bekendt kun gi- 122 Camping-Fritid 10-12/2005

3 Picos de Europa en rigtig hyggelig by. Smuk natur med frodige bjerge. ver 10 cm luft i hver side. Det var dog ikke noget problem, og hertil gik det fint. Nu gik vejen stejlt opad, men der var ingen mulighed for at vende, så der var kun én vej, fremad. Pludselig viste vejviseren til campingpladsen op ad en endnu smallere vej, og der skulle drejes ca. 170 gr. Det så ikke nemt ud, men»det gik nok«. Det gjorde det bare ikke. CV en skærer jo svinget en del af, og hjulet gik på den høje kant, vejen laver, når den stiger så meget. Den steg så meget, at CV ens bagende gik i as- falten. Her hang vi så og spærrede for hele vejen i både op- og nedgående retning. Jeg kunne ikke bakke, der var trods alt for lidt plads, og franskmændene viste ikke særlig stor tålmodighed eller forståelse.»hvad skulle den idiot dog herop efter med sådan en klods på slæb«. Lige inden vi kørte hjemmefra, havde vi fået påmonteret en mover. Nu skulle den til eksamen. Jeg spændte CV en fra, franskmændene troede, jeg var tosset.»husk nu at gøre det i rigtig rækkefølge, så vognen ikke forsvinder ud over bjergsiden«, hamrede det i mit hoved. Der var et ret højt fald ned ved siden af vejen, så hvis moveren ikke kunne holde CV en på den stejle vej, så! Men den bestod eksamenen. Med nerverne på højkant kørte jeg stille og roligt CV en ind til siden, så trafikken kunne komme forbi. På med CV en igen, og en af de flinkere franskmænd fortalte, at oppe for enden af vejen var der en vendeplads, så vi kunne komme ned igen. Vi listede meget stille ned ad vejen og fandt os en anden campingplads ved en flod, hvor der var vandret. Men vi synes godt, at der i campingchecque-kataloget kunne stå en bemærkning om, at denne plads ikke er egnet til større CV er. Men stedet/byen er bestemt et besøg værd. Der er meget smukt. Herefter besøgte vi Cahors, som ligger meget smukt ved floden Lot, og når vi er i Cahors, skal vi naturligvis også besøge Prins Henriks slot i Caix. Der var ingen kongelige hjemme, så vi fik lov at gå lidt rundt og se på herlighederne, købte et par flasker vin, som et par andre danskere fortalte, at vi kunne købe tre ange billigere i Cahors, men disse er jo hjembragt fra åstedet, så pyt! Næste stop er Biarritz, som i mange år har været et mondænt badested, og >> Camping-Fritid 10-12/

4 Campisternes egne oplevelser >> der er da også rigtig dejligt med mange, lange sandstrande, som bliver meget brede ved ebbe. Der skal dog lyde en lille advarsel fra en tidligere livredder. Strandene er absolut ikke børnevenlige, der bliver hurtigt dybt, og der er flere steder kraftige understrømme. Men der er meget flot langs kysten, som giver mulighed for nogle gode spadsereture. Endelig kører vi ind i Spanien, langs nordkysten, som kaldes»den grønne kyst«, meget forståeligt. Her er meget smukt, vejen snor sig ud og ind, og op og ned. Der er hele tiden nye udsigter. Vi havde besluttet os for en campingplads i Noja, som ligger helt ud til kysten. Her ligger den ene sandstrand efter den anden, alle indkranset af klippefremspring, der løber ud i vandet. Det giver forholdsvis overskuelige badeforhold for børnefamilier, når bare man er meget agtpågivende i nærheden af klipperne, som kan give farlige og kraftige understrømme. Mens vi var der, druknede en ung mand, der overhørte gentagne advarsler om, hvor der ikke var sikkert at svømme. Når man er nær Bilbao, skal man naturligvis se Guggenheim-museet, der er en fantastisk bygning, både set udefra og indefra. Huset i sig selv er en meget stor seværdighed. Den må man ikke snyde sig selv for. Ellers kan anbefales Santander, der er meget smukt beliggende ved en pynt. Her er der lange hvide sandstrande, og disse så, så vidt vi kunne bedømme, børnevenlige ud. Santander by er også et besøg værd. Her så vi det største fiskemarked, vi nogensinde har været ude for. Fisk og skaldyr i alle afskygninger, meget flot og appetitligt serveret. Det er spanierne gode til. I det hele taget er de meget gode til markeder. Det er en af vore store fornøjelser at gå på marked og købe ind til aftensmaden. Herligt. Pont Valentre, Cahors. Vinmarker i Caix. Santanders fiskemarked, hvor skaldyr og fisk i alle afskygninger er flot anrettet. 124 Camping-Fritid 10-12/2005

5 Rocamadour, som er bygget op ad en meget stejl klippevæg. Herfra er der ikke så langt til Picos de Europa. Vi boede i nærheden af Comillas, en af de mange hyggelige badebyer på kysten. Den første dag i Picos ville vi tage en bilrundtur for at få et overblik over området. Vejret tegnede ganske vist ikke alt for godt, der lå mange tunge skyer ned over bjergene. Vi kørte nu alligevel, og pludselig ved 11-tiden spredtes skyerne, og solen brød igennem. Så blev det hele meget smukkere, og vi kunne få de skønne udsigter ud over bjergene. Der er ualmindelig flot i området. Bjergene er nogle steder meget rå og vilde, andre steder er de store, bløde, grønne bakker, der indbyder til at komme ud at vandre i dem. Vi fulgte anvisningerne i en lille engelsksproget guide, vi havde købt hjemmefra. Et sted var der nævnt en vej, hvorom der ganske rigtigt stod, at man skulle bede en bøn om ikke at møde modkørende køretøjer, for der var meget få muligheder for at køre forbi hinanden. Vi mødte heldigvis kun en, netop på et lidt bredere sted, så en eller anden må have hørt vores bøn. For enden af en lille, smal, meget stejl vej (ca. 15 km) ligger et par smukke bjergsøer (er man lidt nervøs for at køre på bjergveje med stejle sider, er denne ikke anbefalelsesværdig). Her var der udgangspunkt for en lille vandretur på et par timer. Det kunne vi godt lige nå, så vi klædte om til vandring og begav os på vej. Pludselig væltede nogle skyer op over bjergkanten og indhyllede os i tæt tåge. I løbet af ganske få minutter kunne vi kun se en radius på ca. 10 m omkring os, så vi gik tilbage til bilen, kun ca. 100 m væk. Det var skræmmende at opleve, at vi mistede orienteringen. Vi gik simpelthen for meget til den ene side, så vi gik forbi. Jeg ville på forhånd have nægtet, at den slags kunne overgå mig. Der var dog ingen alvorlig fare, for vi kunne bare krydse frem og tilbage, så ville vi ramme parkeringspladsen. Men det var uhyggeligt, at vi så hurtigt og på så kort afstand kunne gå fejl. Jeg har engang læst en bog om en norsk gårdfamilie, der om vinteren spændte snore over gårdspladsen for at forhindre, at de for vild i en snestorm over til stalden. Når man læser det, kan man synes, at det lyder en smule overdrevet. Det er det ikke. Og selvom vi har ret stor erfaring fra mange vandreture i bjergegne, også med omskifteligt vejr, så er dette det hurtigste, vi har oplevet at blive totalt lukket inde i tåge. Et kvarter efter var det væk, hvorefter det kom tilbage 1/2 time senere. Det var så uforudsigeligt, at vi opgav vores vandretur. De følgende dage var vejret endnu værre, så vi blev nødt til at aflyse de andre vandreture, vi havde planlagt. Når vejret opfører sig sådan, er det uansvarligt at bevæge sig km ud i vildnisset. Måske var det for tidligt på året til at kunne stole på vejret. Vi har talt om, at de tidlige efterårsmåneder måske er bedre, så vi vender tilbage på denne årstid en anden gang. Vi besluttede nu, da vejret ikke rigtig opførte sig, som vi ønskede, at køre tilbage til Frankrig og besøge nogle steder, vi ikke lige havde planlagt hjemmefra. Det er jo den helt store fordel ved denne ferieform, at man lynhurtigt kan ændre planer. Så vi kørte til St. Emilion, fandt en campingplads lige midt i vinmarkerne, hvor vi tog cyklerne og kørte omkring. Det var rigtig dejligt, og vinene smager jo herligt i dette område. St. Emilion by er bestemt også et besøg værd. Den er en meget hyggelig by, som ganske vist bærer en del præg af turisme, men det gør ikke så meget. Det viste sig, at der lørdag aften var koncert i kirken. Et kammerensemble bestående af fem strygere og en fløjtenist spillede barokmusik: Mozart, Vivaldi og Bach. Det var en meget virtuost udført koncert, så det var en god oplevelse at få med. Efter nogle dage i dette herlige område kørte vi vil Perigueux, som er hovedstaden i Perigord-området, der er kendt for foie gras. Alle gårde tilbyder smagsprøver og stalddørssalg af gåseleverpostej. Ikke langt herfra ligger Rocamadour, som bogstaveligt talt er bygget op ad >> Camping-Fritid 10-12/

6 Campisternes egne oplevelser >> en meget stejl klippevæg. Den ligger i en vild og smuk natur, og er man i området, skal man naturligvis se den. Vi havde aftalt at mødes med nogle venner i Limoges og udveksle ferieoplevelser, så vi SMS ede med hinanden, indtil vi fandt sammen på en campingplads lidt uden for byen. I Limoges kan man se på porcelæn i alle afskygninger. Lidt vest for Limoges ligger martyrlandsbyen Oradour-sur-Glane, der pludselig og uden varsel blev overfaldet af en tysk patrulje og næsten samtlige (640 indbyggere) i byen blev dræbt. Der var kun ganske få overlevende. Ruinerne står stadig, som de stod efter massakren, til evig skræk og advarsel. Det er et meget bevægende besøg, og alle besøgende bevæger sig da også stille rundt, og ser og»oplever«hin dag. Man kan næsten høre skrigene fra de indelukkede kvinder og børn i kirken, hvor de blev dræbt af håndgranater, der blev smidt ind ad vinduerne, samt det brændende sammenstyrtede tag. Som sagt skal ruinbyen forsøge at mane til eftertanke. De efterfølgende 60 år, og da slet ikke de seneste, tyder ikke på, at mennesker bliver klogere. Så var det tid til at vende næsen hjemad, og vores»lille dame« km ude i atmosfæren sørger for, at det går som smurt. Hun ledte os sikkert og fejlfrit gennem Paris, som i de øvrige byer, vi har været igennem. Det er dog en herlig opfindelse. Strand i Noja. Martyrbyen Oradour-Sur-Glane DE NØGNE KENDSGERNINGER: Kørt km i alt. Heraf km uden CV. Motorvejsafgift 165 euro. 13 overnatninger på camping cheques, resten 217 euro. 126 Camping-Fritid 10-12/2005