Borgmesterens forord. Hovedkonklusioner 3. Budget 2014 i i hovedtal 3. Budgetaftale. Fremtid budgetoverslag 6. Budget og de økonomiske mål

Transkript

1 Budget

2 Indhold Indhold Borgmesterens forord Borgmesterens forord 2 3 Hovedkonklusioner 3 4 Budget 2014 i i hovedtal 3 4 Budgetaftale Fremtid budgetoverslag 6 5 Budget og de økonomiske mål Hvordan bruges pengene til drift 7 10 Fremtid budgetoverslag Hvad bruges pengene til anlæg Hvad bruges pengene til - drift 8 12 Hvad Hvor bruges kommer pengene pengene til fra - anlæg 9 13 Hvor Rammerne kommer for pengene budgetlægning fra Rammerne for budgetlægningen Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling 18 Aftalestyring Økonomiudvalget Beskæftigelses- Økonomiudvalg og Integrationsudvalget Erhvervs-, Plan og Udviklingsudvalg Plan- og Miljøudvalget Handicap- Børne-, Uddannelse- og Psykiatriudvalget og Integrationsudvalg Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget Kultur- og Fritidsudvalg Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget 50 Teknik- og Miljøudvalg Sundheds- og Seniorudvalget Uddannelsesudvalget Sundhed og Omsorgsudvalg Takster Handicap, 2015 Socialpsykiatri og Misbrugudvalg Resultatopgørelse og finansieringsoversigt (bilag A) Erhverv, Innovation- og Arbejdsmarkedsudvalg Anlægsoversigt (bilag B) Børn, Unge og Familieudvalg Takster Resultatopgørelse og finansieringsoversigt (bilag A) 107 Anlægsoversigt (bilag B) 110

3 Kommuneoplysninger Kommune Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: www slagelse dk dk Slagelse 1 januar 31 december

4 Forord Borgmesterens forord På de følgende sider præsenterer vi Slagelse Kommunes budget 2015 Budgettet for 2015 afspejler vores ønske om at effektivisere kommunen, så vi får et økonomisk råderum til at investere og skabe vækst Det er en ny retning, og det er en retning, der imødegår det pres på den kommunale økonomi, som kommunens demografiske udvikling giver Vi tror på, at løsningen på de udfordringer er at gøre kommunen endnu mere attraktiv at bo og drive virksomhed i Derfor har vi fokus på at effektivisere driften, så vi får råderum til at investere i aktiviteter, som peger fremad og skaber vækst I 2015 igangsætter vi en række væksttiltag, blandt andet vil vi: - Fjerne gebyrer for byggesagsbehandling i såvel bolig- som erhvervsbyggeri - Sænke grundskylden i 2015 og yderligere i Sætte gang i markedsføringen af Slagelse Kommune - Sætte gang i en bosætningskampagne - Styrke vores erhvervscenter - Støtte Borreby Teater i at blive egnsteater - Afsætte midler til borgerbudgetter og bedre it- og mobilforbindelser i landområderne - Fremrykke bygning af autismeboliger - Igangsætte talentudvikling i folkeskolen - Have fortsat fokus på vores fyrtårne Campus Slagelse og Trelleborg Effektiviseringen skal ske på en ordentlig og grundig måde, hvor både medarbejdere og de partier, som ikke indgår i budgetforliget, involveres Derfor er der først indregnet nye, større effektiviseringer i budgettet fra 2016 og frem Vi ønsker også at få et bedre overblik over de store velfærdsområder i kommunen ved hjælp af 360 graders analyser Analyserne skal bl a vise os, om vi har organiseret os godt nok og om arbejdsgangene kan forbedres til gavn for borgerne I 2015 ser vi på Handicap og Psykiatriområdet samt på Arbejdsmarked og Integrationsområdet, i 2016 er det Kultur og Fritid og Social og Sundhedsområdet, og endelig i 2017 ser vi på Uddannelsesområdet Når byrådet har grundige analyser af de store velfærdsområder, får vi politikere et ordentligt fundament at træffe beslutninger på, så den borgernære velfærd tilgodeses bedst muligt Budgettet for 2015 markerer for mig en ny retning, der peger fremad i både holdning og handling Stén Knuth Borgmester 3

5 Hovedkonklusioner Budget 2014 i hovedtal Budget 2015 i hovedtal Slagelse Kommunes budget for 2014 viser med samlede driftsudgifter på mio kr et Slagelse overskud Kommunes af den ordinære budget for drift 2015 på 159 indeholder mio kr samlede Det samlede driftsudgifter resultat på i budgettet mio kr viser og efter et overskud investeringer af den m ordinære v et underskud drift på 84 mio kr Det samlede resultat i budgettet på 37 mio kr, som finansieres af kasseforbrug og deponerede midler, der i 2014 er frigivet viser efter af staten investeringer m v et underskud på 61 mio kr Figuren viser udviklingen i det økonomiske resultat Figuren viser i perioden udviklingen i det økonomiske resultat i perioden Mio Mio. kr kr. (årets prisniveau) priser) Årets resultat Årets resultat Resultat ordinær drift 9 Samlet resultat Regnskab Regnskab Regnskab Budget Budget Budgetoverslaoverslaoverslag Budget- Budget ( regnskabstal, 2014 er det oprindelige budget, og er det aktuelle budget med overslagsår) Resultat ordinær drift Samlet resultat Med det vedtagene budget er der i Det skyldes ikke mindst, at der både i 2017 alle årene et driftsoverskud Dermed lever og 18 forventes overskud ( budgettet regnskabstal, op til styrelseslovens 2013 er det oprindelige krav om, budget, at og er det aktuelle budget med overslagsår) budget og budgetoverslag for en 4-årig periode skal udvise et positivt driftsresultat Med budget 2015 sker en nedsættelse af grundskyldspromillen på 0,6 %-point som vist nedenfor med tal for 2014 i parentes Betragter man budget og overslag for hele Indkomstskatten er uændret i forhold til Det perioden skal bemærkes, , viser at det det store samlede underskud resultat samlet overskud resultat i på budget 61 mio 2013 kr hovedsagelig alle årene et driftsoverskud og tæt ved ba- i Med 2014 det vedtagene budget er der i skyldes opførelse af ældre- og handicapboliger (148 mio Skatteprocenter kr ) Boligerne lånefinansie (2014) lance i det samlede resultat Dermed lever budgettet også op til styrelseslovens krav om, at budget og budgetres, og betales efterfølgende gennem beboernes huslejebetaling Indkomstskat: 24,7 % (24,7) Grundskyld overslag for en 4-årig periode skal udvise et positivt driftsresultat o Produktionsjord: 7,2 (7,2) o Øvrige ejendomme: 25,3 (25,9) Dækningsafgift (offentlige ejendomme): o Grundværdi: 12,65 (12,95) o Forskelsværdi: 8,75 (8,75) Kirkeskat: 0,96 % (0,96) 3 4

6 Hovedkonklusioner Slagelse Kommune afdrager samlet over perioden på sin gæld med netto 133 mio kr Hertil kommer, at der på renovationen, som finansieres 100 % af brugerne (og dermed ikke over skatten), tilbagebetales 16 mio kr af brugernes tilgodehavende Budgettet indebærer i 2015 et kasseforbrug på 73 mio kr, og for hele perioden er der et likviditetsforbrug på i alt 61 mio kr Den samlede resultatoversigt fremgår af budgetbogens bilag A Budgettet betyder uændrede skatteprocenter i forhold til 2013: Indkomstskat: 24,7 % Grundskyld o Produktionsjord: 7,2 Budgetaftale o Øvrige ejendomme: 25,9 Dækningsafgift (offentlige ejendomme): o Grundværdi: 12,95 Budget 2015 bygger på budgetaftalen o Forskelsværdi: mellem Venstre, Dansk Folkeparti 8,75 og Liberal Alliance: Kirkeskat: 0,96 % Nye tider, nye veje Slagelse Kommune afdrager hvert år i perioden Vækst og effektivisering på sin gæld med større beløb på 20 mio kr og for hele perioden Budgettet indebærer i 2014 et kasseforbrug end Venstre, den løbende Dansk folkeparti låneoptagelse og Liberal Samlet Alliance for viste med er der konstitueringsaftalen, et likviditetsforbrug at på der i alt var 72 udstukket en mio den 4-årige ny retning periode afdrages netto 116 mio kr kr Med en ambitiøs 100-dages plan og markante krav om Den handling samlede inden resultatoversigt for de første fremgår 6 måneder af blev det gjort klart, at den politiske kurs er ændret budgetbogens bilag A Ved indledningen til budgetlægningen for konstaterer forligspartierne, at Slagelse Kommune er stærkt udfordret på faldende indtægter fra skatter og tilskud og stigende udgifter Budgetaftale til sundhedsområdet og overførselsudgifter Forligsparterne har nu indgået et budgetforlig, der lever op til den økonomiske politik, Byrådet Budget har vedtaget 2014 bygger Desværre på budgetaftale lykkedes det mellem ikke at få alle partier med Økonomiaftalen i ny, handlingsorienteret mellem KL og regeringen kommende tilfører 4-års netto periode 7 mio at kr have (pri- retning Det har været helt Venstre, afgørende Dansk for Folke- forligspartierne i den Socialdemokraterne, parti, fokus Socialistisk på vækst og Folkeparti effektivisering og Konservative og borgernær service mært skoler og sundhed) Folkeparti, som udgør 29 af byrådets 31 mandater Nye anlæg for samlet 70 mio kr Vækst Aftalen er resultat byrådets budgetseminar i Nye driftsønsker for 2 mio kr i Vi ønsker i samarbejde med det nyetablerede Erhvervscenter at sætte fokus på vækst og at give august 2013, og medvirker til udmøntning af 2014 og 7 mio kr i årene herefter bedre vilkår for erhvervslivet med det mål, at der skabes flere arbejdspladser På den måde øger en række drifts-, anlægs- og finansieringsforslagbejdspladser som fagudvalgene har fremsendt Til finansiering af de øgede udgifter indgår i (primært ældreområdet og skoler) vi virksomheders og borgeres indtægter, så efterspørgslen stiger og der skabes endnu flere ar- Der indgår heri bl a : budgetaftalen en række tværgående reduktioner af driftsudgifterne på samlet 21 mio For at forøge indtægtssiden sætter vi også et større fokus på markedsføring af Slagelse Kommune Dette skal bl a ske ved bosætningskampagner, primært rettet mod 3 grupper De kommen- Forøgede overførselsudgifter på netto 11 mio kr (f eks seniorjobs, ledighedsydelse, kontanthjælp) indkøbsaftaler, digitalisering samt nedsat kr i 2014 (f eks gevinster ved udbud af de medarbejdere på sygehus og psykiatri, det københavnske område og så medarbejdere der i dag arbejder i kommunen men som er bosat i andre kommuner Direktionen udarbejder oplæg sygefravær) I alle årene er samtidig kalkuleret med nedjustering af service- herom til Ny politisk lovgivning forelæggelse på netto i andet 5 mio kvartal kr 2015 Som en (f del eks af indtægtsfremmende bortfald af finansiering forslag af høreapparater) grundskylden sænkes i 2015 med 0,6 promille % af og de igen samlede i forbindelse serviceudgifter med vedtagelse af i budgetperioden udgifterne fjernes med gebyrer 15 mio for kr, erhvervsbyggeri svarende til ½ i 2015 og budget 2016 Ude fra med kommende samme sats forhold Herved på netto sænkes erhvervslivets omkostninger, der skabes flere Samtidig medvirker statsligt særtilskud, arbejdspladser 18 mio og kr skatteindtægterne (f eks vederlagsfri forøges fysioterapi og er medfinansiering enige om at investere af syge-i indsatser sammen på Arbejdsmarkedsområdet, med et kasseforbrug der til finansierin- kan med- deponerede midler, der frigives af staten, Forligspartierne virke til husvæsen) at flere sygemeldte og ledige borgere kommer gen i job af udgifterne 4 5

7 Hovedkonklusioner Budgetaftalen Borgernær service har følgende ordlyd: Det er et mål for forligsparterne for budgetperioden, at den borgernære service bevares og udvikles Vi ønsker at skabe flere arbejdspladser og at få flere borgere til at blive og bosætte sig i På Slagelse trods af kommune forsat pres på Slagelse Kommunes Forebyggende sundhedsindsats økonomi har forligspartierne indgået et bredt Forligspartierne er enige om, at det øgede tilskud tilfredse forebyggende med at være sundhedsindsatser her Og vil fortælle fra forlig, Det starter som fastholder med, at borgerne velfærden i kommunen og beskæftigelsen det til Slagelse andre Kommune. Derfor vil vi bevare den borgernære service, Økonomiaftalen skabe gode udmøntes oplevelser som og følgende: spørge bor- er glade og gerne, om de er tilfredse Der er tale om et budget som konsoliderer vores drift og yderligere styrker vores anlæg og satsen for nybagte børnefamilier Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke ind- Partierne indarbejder udvidet åbningstid i udvalgte daginstitutioner til gavn for de forældre, der pendler investeringer i 2014 til glæde for beskæftigelse Der afsættes ½ mio. kr. til øget fokus og den generelle aktivitet i kommunen. på det gode borgerforløb på tværs af kommune og region Særligt Erhvervscenter i forhold til visionen er der afsat øgede De resterende 2,7 mio. kr. udmøntes af anlægsmidler Slagelse Erhvervscenter med henblik er på nu at etableret fremme Slagelse og rammerne er skabt Sundhed- for en og øget Omsorgsudvalget indsats for vækst og som udvikling Vestsjællands i kommunens uddannelsesby. erhvervsliv Forligspartierne ønsker at opgradere indsatserne indenfor de nye rammer og afsætter midler til indkøb af ydelser i Styrkelse Slagelse Erhvervscenter Handicap- og Socialpsykiatri i 2015 Midlerne Et skal fagligt anvendes løft af til folkeskolen vækstinitiativer indenfor offentlig-privat Der er innovation, afsat midler internationalisering til en omsorgskoordinator samt Forudsætningen øget samspil og for synergi at realisere mellem folkeskolerefor- kommunens virksomheder under Handicap og uddannelser og socialpsykiatriudvalget men er, at der sker et kompetenceløft for lærere og pædagoger. Forligspartierne afsætter derfor ekstra Energy 5 mio. Universe kr. årligt Europe i til efterud- som kan understøtte borgere med komplekse sagsforløb. dannelse Forligspartierne af lærere ønsker og pædagoger som en del samt af de implementerinlere et partnerskab, af folkeskolereformen. hvor relevante lokale, nationale og Forskønnelse internationale af bymidten aktører i bidrager Korsør fremrykkes med vi- samlede erhvervsaktiviteter Bymidteforskønnelse at tage initiativ til at etabden, ressourcer og kapital til udvikling af vedvarende til energiløsninger Der skal udarbejdes Partnerskabet en undersøgelse kaldes Arbejdsmarkedsområdet Energy Universe Europe og det er intentionen at etablere af mulighederne partnerskabet og pris inden for udgangen at etablere af en 2014 cykel-gangbro mellem stationen og fæstningen Forligspartierne har taget til efterretning, at der i 2014 Partnerskabets og overslagsårene opgave bliver en stigning at igangsætte på over-projekterførselsudgifterngiforsyning og uddannelsesinstitutioner som følge af de store reformer kan videreudvikles erhvervshavn. til bæredygtige energiløsninger uden der at i en forringe symbiose vilkårene med erhvervsliv, for forsat at drive ener- vedrørende kontanthjælp, førtidspension og arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige. Øget investering til energirenovering Bygningsfond Forligspartierne har besluttet at øge investeringer på vedligeholdelsen til energirenovering af i vores 2014 for bygninger at under- Forligspartierne Forligsparterne ønsker, har en skærpet som led i politisk strategien opmærksomhed for at få Partierne ledige i vil beskæftigelse, arbejde for at en kompetenceudvikling to-strenget bygningsstrategi støtte På grøn den omstilling ene side at og nedbringe samtidig understøtte antallet af af ledige ufaglærte og kortuddannede gives særlig den lokale beskæftigelse. kommunale kvadratmeter, på den anden side styrke vedligeholdelsen af bygningerne og derved prioritet. Blandt andet ved at etablere rotationsordninger med private virksomheder i kommu- Cykelstier værdien af bygningerne Herudover skaber en forbedret vedligeholdelse løbende flere arbejdspladser på lokale hænder nen. Dette skal styrke de lediges mulighed for at Investeringerne til etablering af cykelstier, der komme ind på det ordinære arbejdsmarked, og forbinder de 3 købstæder, øges, herunder det skal understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling Der etableres af medarbejdere, en bygningsfond, med de hvor vækstmu- sparede driftsudgifter på bygninger og provenu fra midler til at færdiggøre cykelsti ved Stillinge. ligheder køb/salg det geninvesteres giver. i forbedret vedligehold Direktionen Mobilt intensiverer bredbånd arbejdet med ejendomsstrategien og forelægger status i første kvartal 2015 Forligspartierne afsætter penge til at etablere Udvidet skoletid/lektiecafe fritidsordning 4 sendemaster for at understøtte den digitale Slagelse Byråds tidligere beslutning vedrørende udvikling 1 på Omø og 3 på fastlandet. Effektiviseringer pasningsgaranti til og med 4. kl. opretholdes efter Samtidig indførelse med, af skolereformen. at vi investerer i flere arbejdspladser har Hensigtserklæringer vi fokus på at drive kommunen stadigt mere effektivt Vi har derfor indbygget effektiviseringer Forligspartierne i overslagsårene enige Som om en at første bede Teknik del af de og løbende Det betyder effektiviseringer at forældre kan igangsættes vælge mellem projekterne at Tværgående Miljøudvalget administrative om at få foretaget opgaver, en nærmere Rengøring deres børn samt deltager Bygningsdrift i skolernes Herudover lektiecafetilbud skal direktionen undersøgelse fremlægge af udførelsen forslag til effektiviseringer af den nuværende på eller 1,5 SFO/fritidshjem. % af driftsbudgettet Lederne svarende af tilbuddene 50 skal mio kr og asfaltkontrakt, på yderligere herunder 1 % i hvert fokus af på de samarbejdet følgende år sikre Direktionen en fleksibel udarbejder tilrettelæggelse forslag af personalets til disse effektiviseringer med leverandøren. til forelæggelse i andet kvartal 2015 ressourcer i tilbuddene. I samarbejde med MED-organisation ønsker forligspartierne at videreudvikle decentraliseringen og økonomistyringen. Vi ønsker at tage det politiske ansvar for disse effektiviseringer Vi ønsker derfor, at det er os som politikere der er med til at formulere opgaverne, at vi løbende involveres i arbejdet og at vi beslutter, hvordan oplæggene skal gennemføres Ingen skal være i tvivl om, at vi står til ansvar for effektiviseringerne 5 6

8 Hovedkonklusioner Fremtid budgetoverslag 360-graders analyser Budgetoverslagene indeholder en forventning Forligspartierne om fald i såvel ønsker drifts- udarbejdet som anlægsudgif- 360 graders analyser af de 5 store velfærdsområder Figuren viser, at det reale udgiftsfald, der er indarbejdet i budget , slår igennem ter I 2015 i de kommende Handicap og år Psykiatri Samtidig og forventes Arbejdsmarked og allerede Integration i 2015 og er større end både det også et fald i kommunens samlede indtægter, I 2016 når der Kultur korrigeres og fritid for og inflation, Social og og Sundhedsområdet der er lede befolkning i kommunen forventede fald i indtægterne og i den sam- derfor I 2017 behov Uddannelsesområdet for en fortsat stram udgiftsstyring Analyserne Indtægtsudviklingen skal vise os, om vil vi dog har være organiseret meget effektive påvirket arbejdsgange af resultat af de årlige økonomi- i udgifter til forsikrede ledige, og den tidlige- os hensigtsmæssigt Årsagen hertil er og bl om a vi en har forventet tilstrækkeligt nedgang ske aftaler mellem KL og regeringen re nævnte rammereduktion i serviceudgifterne på ½ 17.4-udvalg om Korsør/Halskov % Forligsparterne ønsker at sætte øget gang i udviklingen af Korsør og nærmeste omegn Korsør har været gennem en hård periode med faldende befolkning og beskæftigelse Udviklingen skal gerne vendes, og heldigvis er der mange styrker at bygge på Derudover har byen mange ildsjæle, der ønsker det bedste for deres by Forskellige ideer og tiltag omkring områdets udvikling er således allerede i gang Udvikling Forligspartierne ønsker at understøtte og forstærke denne udvikling ved at nedsætte et 17 stk 4 udvalg, der skal skabe rammerne for en positiv udvikling af Korsør Med afsæt i nuværende og kommende udviklingsprojekter, er målet at skabe og bevare arbejdspladser, fastholde og tiltrække borgere til lokalområdet, inddrage de mange ressourcer i civilsamfundet, udvikle involverende arbejdsformer og processer, hvor alle tager medansvar for proces og løsninger, samt ska- 101 be oplevelser for kommunens egne borgere og turister 100 Befolkning Udviklingsaftaler 99 mål og effekt tydeliggøres Forligsparterne ønsker at få et tydeligere fokus på kvalitet, mål og effekten af 98 Indtægter det, vi gør Det skal bl a ske ved at vi ændrer udviklingsaftalerne, så de bliver til et skarpere styringsinstrument Som en del af dette projekt arbejdes der videre med Mere service, mindre myndighed 97 Forligsparterne vil ligeledes arbejde for effektivitet i miljøpolitikken, hvilket bl a betyder, at investeringerne 96 som følge af spildevandsplanen skal reduceres, og at kommunen Udgifter ikke pålægger fordyrende krav om spildevandsrensning til borgerne i det åbne land, uden kommunen kan dokumentere miljøforurening ved måling i recipienten (søer og vandløb) 95 Partierne ønsker mere fokus på faglig kvalitet, at få tydeliggjort hvad borgerne får for pengene og hvor 94 tilfredse borgerne er I den forbindelse ønskes det elektroniske borgerpanel genaktiveret Direktionen skal 2014udarbejde oplæg 2015 til forelæggelse i første 2016kvartal Skoletandpleje Forligspartierne er enige om i andet kvartal 2015 at afklare fremtidigt serviceniveau, organisering og investeringsbehov Landdistrikter Forligsparterne har fokus på at understøtte de initiativer, der tages i lokalområderne Med udgangspunkt i landdistriktspolitikken er der i samarbejde med lokalråd igangsat de første forsøg om lokale udviklingsplaner Vi forventer i resten af budgetperioden at udvide den kommunale indsats med yderligere initiativer der kan samle og styrke lokalrådenes rolle i udviklingen af landdistrikterne Vi vil i 2015 introducere og udvikle en model for borgerstyrede budgetter i Slagelse Kommune Dette skal styrke den lokale kreativitet og oplevelsen af indflydelse på eget liv og udvikling af det nære 6 7

9 Hovedkonklusioner Hvordan bruges pengene til Forsøgsordning med afløserfartøj Drift Forligspartierne lånefinansierer et fartøj, der dels kan fungere som afløserpassagerbåd til øerne Fagudvalgene dels som understøttelse råder over af hver kystturismen budgetramme, som fremgår af figuren De 3 af En væsentlig del af driftsrammen anvendes i budgetrammens fordeling på enkeltområder udvalgene tegner sig samlet for ¾ af de kommunens virksomheder, som decentralt samlede Ungdommens driftsudgifter Ungdomsvejledning I sektorbeskrivelserne er for hvert udvalg nærmere beskrevet varetager den daglige opgaveløsning Det er intentionen at få en nærmere politisk drøftelse af de budgetmæssige reduktioner for UU som følge af lov- og cirkulæreprogrammet Reduktionerne afspejler en forventning om at 80 procent af eleverne Driftsudgifter i grundskolen 2014 selv kan fordelt klare uddannelses- på fagudvalg og erhvervsvalget i mio. kr. Der ønskes en vurdering af denne forudsætning op imod de socioøkonomiske forhold i kommunen Bredbånd og mobiltelefoni i landdistrikter Forligsparterne ønsker som en understøttelse af erhvervsliv, iværksættere og borgere i landdistrikterne at sikre forbedrede netforbindelser, bl a via aftaler om opsættelse af mobilmaster Som en del heraf undersøges muligheden for at etablere lokaler, hvor virksomheder og borgere kan leje sig ind 456 på arbejdspladser med sikker og hurtig IT-adgang 361 Direktionen skal forelægge oplæg senest i første kvartal CSR Forligspartnerne ønsker at Slagelse Kommune vil gå foran i Danmark på CSR arbejdet Med henblik på at give flere borgere uden for arbejdsmarkedet en mulighed for at genvinde en plads på arbejdsmarkedet ønsker forligsparterne at indgå i et projekt med fokus på Corporate Social Responsibility, både ift de kommunale, men også private virksomheder Erfaringer fra Slagelse Kommunes hidtidige arbejde med dette område skal inddrages i projektet Projektet igangsættes i 2015 Selvejende institutioner Forligsparterne I nedenstående ønsker tabel er igangsat driftsudgifterne en debat fordelt efter grad de udgiftskategorier, synliggøre deres som særpræg, indgår således i at budget borgerne 2013, i Slagelse hvilket Kommune bl a skyldes får den endnu de- om at styrke Serviceudgifterne selvejende institutioners i 2014 muligheder faldet i forhold i til højere mere regeringens varierede styring tilbud af kommunerne Direktionen udarbejder Serviceudgifterne kvartal 2015 udgør med mio kr bortfald af opgaver Faldet ventes at fort- oplæg, mografiske der forelægges udvikling, til politisk effektiviseringer behandling og i første mere end 2/3 af udgifterne, og beløbet udgør for 2014 den serviceramme, som komge ventes at blive lavere i de kommende år sætte, ligesom udgifterne til forsikrede ledi- Borreby munen regnskabsmæssigt Teater som egnsteater skal overholde, Til gengæld stiger udgifterne til andre overførselsindkomster Serviceudgifterne i 2014 jfr den økonomiske aftale mellem KL og Forligsparterne ønsker at Borreby får status som egnsteater Vi ser Borreby som en unik ramme regeringen om kommunernes økonomi indeholder en generel budgetpulje på 25 til at huse Slagelse Kommunes egnsteater mio kr Autismeboliger Driftsudgifter - fordelt på udgiftstyper Slagelse Kommune er med sin store kompetence 2014 på handicap og psykiatriområdet 2016 en stor 2017 udbyder Serviceudgifter af gode bo- og opholdstilbud til borgere, der har brug herfor Forligsparterne ønsker at fortsætte dette spor ved at fremrykke bygningen af 25 boliger til borgere med autisme Overførselsudgifter Fremrykningen Brugerfinansieret vil dels styrke Slagelse Kommunens 399 allerede kendte 399 kvalitet med 399 dette arbejde, 399 det Forsikrede vil også ledige medføre 20 nye og fastholde arbejdspladser når 048 boligerne står klar Medfinansiering Særligt dyre enkeltsager Ældreboliger Drift i alt

10 Hovedkonklusioner Hvad Hjernens bruges Hus pengene til Anlæg Borgere med en erhvervet hjerneskade har en lang række udfordringer, der gør at det er vanskeligt for dem at komme tilbage til arbejdsmarkedet Det betyder, at skal det lykkes, kræver Det det en samlede faglig indsigt anlægsniveau og viden er om i 2014 den fastsat særlige komplekse problemstilling Det kræver desuden, infrastruktur Endvidere investeres i nye til som 197 også mio forskningen kr, hvoraf peger Teknik- på, og at Miljøudvalget udgør godt 40 % Det understreger der samarbejdes tværfagligt faciliteter på kultur- og fritidsområdet samt Hjernens hus har fungeret siden 2011 blandt andet finansieret børn- og skoleområdet, af en statslig herunder satspuljebevilling, med fokus sammen med Økonomiudvalgets anlægsbudget vægtningen af investeringer i der nu ophører Hjernes hus har været en ubetinget på succes, energiforbedringer hvor et stort antal af bygningsmassen borgere er hjulpet til en bedre hverdag Slagelse vil som kommune med Hjernens hus leve op til forventningerne på området og fortsat stå med et unikt tilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade Anlægsudgifter 2014 fordelt på fagudvalg i mio. kr. Elever 81 Forligsparterne ønsker at signalere en forpligtelse til at give unge en mulighed for at få en uddannelse Derfor indarbejdes i budgettet midler til ansættelse af yderligere 5 elever fra Røde pakhus 22 Det røde pakhus har vist sig at have den forventede efterspørgsel som et af borgernes huse i Skælskør Med henblik på at huset kan anvendes hele året rundt er forligsparterne enige om at afsætte midler til isolering af det røde pakhus Bestyrelsen involveres i tilrettelæggelsen Talentudvikling Et af folkeskoleskolereformens centrale mål er at alle elever skal have mulighed for at udnytte og udvikle deres potentialer og talenter Byrådet afsætter midler til styrkelse af rammevilkår på skolerne, til aktiviteter for elever med særlige potentialer og talenter Aktiviteterne kan tilrettelægges på enkelte skoler, i samarbejde mellem flere skoler og i samarbejde mellem skoler, institutioner, virksomheder, idrætsforeninger og uddannelsesinstitutioner I 2014 investeres der 46 mio kr på kvalitetsfondsområderne, Elever der får mulighed der for omfatter udvikle faciliteter deres talenter , vil være synlige hvilket rollemodeller, skyldes, at der der i disse kan inspi- år Anlægsbudgettet er en del lavere end i for rere servicetilbud andre elever til i hverdagen børn, unge og ældre opføres et væsentligt antal ældre- og handicapboliger (hvoraf nogle dog er udskudt til I bilag B er vist oversigt over samtlige anlægsprojekter i budget 2014 og overslagså- 2016) Anlægsniveauet i afspejler Campingpladser og vandrerhjem det lavere investeringsniveau for offentlige rene I årene falder det investeringer i regeringens Vækstplan dk Forligspartierne gennemsnitlige anlægsniveau er enige om i løbet til knap af første 110 kvartal 2015 at drøfte den del af turismen, der omfatter kr campingpladser, om året vandrerhjem og pladser til autocampere Denne drøftelse skal danne mio grundlag for beslutning om iværksættelse af renovering og bygningsvedligehold på området Klarskovgaard, 29 august Anlæg Forligspartierne er enige om, at med denne aftale forpligter partierne sig til kun at stemme for udgiftsdrivende forslag, når der mellem partierne er enighed herom Knud Vincents, 100 V Michael Gram, O Villum Christensen, I 0 R 2010 R 2011 R B B Stén Knuth, Borgmester BO 2015 BO 2016 BO 2017 Anlæg excl. ældre- og handicapboliger Ældre- og handicapboliger 8 9

11 Hovedkonklusioner Hvor kommer pengene fra? Budget og de økonomiske mål Byrådet har fastlagt 4 overordnede økonomiske mål, som har været et pejlemærke for budgetlægningen Det drejer sig om: Indtægter 2014 i alt mio. kr. Ordinært driftsresultat Anlægsbudget Gennemsnitlig kassebeholdning Skattefinansieret gæld Med en trafiklysmodel er målene i den økonomiske politik omsat til konkrete måltal, hvor grøn indikerer rum for udvikling, gul signalerer basisbudget og rød viser en kritisk situation med pres på økonomien : Definitioner Ordinært driftsresultat Anlægsbudget Gennemsnitlig kassebeholdning (udisponeret) Skattefinansieret gæld "Rum for udvikling" Over 150 Over 125 Over 75 Faldende "Basisbudget" Status quo "Pres på økonomien" Under 125 Under 100 Under 50 Stigende Kommunens største indtægtskilder er indkomstskat Byrådet har samt i forbindelse indtægterne med fra sit statstilskud arbejde med budget Grundskyld haft til kommunen de opstillede beregnes økonomiske ud fra Grundskyld og mål den for mellemkommunale øje, og i processen udligningsordning udfylder De den samlede økonomiske indtægter politik beløber på de sig nævnte i parametre arbejdes på følgende af SKAT måde Der har i hvert dog siden af årene: 2003 hele tiden testet sine budgetforslag den offentlige med ejendomsvurdering, målene Budget som ud til mio kr været et loft over stigningen i den kommunale grundskyld, som bevirker en lavere Skattegrundlag betaling Gennemsnitlig Borgerne i Slagelse Kommune skal Indkomstskatten Ordinært beregnes driftsresultat på baggrund at i 2014 betale samlet 250 Skattefinansieret det Budgetår statsgaranterede udskrivningsgrundlag, Anlægsbudget kassebeholdning mio kr i grundskyld Grundskyldspromillen er ligesom gæld der i 2014 er på mio kr (udisponeret) i 2013 på 25,9 (landsplan 26,25 ), dog Slagelse 2015Kommune har 84 siden 2009 valgt det 135 statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem kun 7,2 for produktionsjord 132 Faldende Tilskud og udligning for selvbudgettering 2016 Det 110 har hidtil vist sig, 114 Tilskuds- og 96 udligningssystemet Faldende medvirker at det har været et økonomisk fornuftigt til at sikre kommunernes finansiering af de valg, idet den faktiske indkomstudvikling opgaver, som staten har tillagt kommunerne Systemet hos 2017 kommunens borgere 138 har været lavere har også gennem Faldende en mellemkommunal end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag 2018 Med den aktuelle 168 erhvervs- og 78 udligning til opgave at sikre, at den enkelte 144 kommune har mulighed Faldende for at befolkningsudvikling forventes denne udvikling oppebære et serviceniveau på nogenlunde at fortsætte i de nærmeste år Med det samme niveau Tilskuddet reguleres hvert år Det ses: statsgaranterede udskrivningsgrundlag i i forhold til opgaveudvikling, skattegrundlag 2014 har at Slagelse det ordinære Kommune driftsresultat et indkomstgrundlag, første som år svarer i perioden til gennemsnitlig er under hårdt i de og kommunens at den gennemsnitlige udgiftsbehov bl kassebehold- a som følge af befolkningsudviklingen i alle årene har et niveau, der pres kr pr og først indbygger på længere Landsgennemsnittet er udsigt på 158 til, 300 at økonomien kr pr indbygger giver rum til 2018 forventes et niveau, der er en sigt er der giver økonomisk råderum og at der i I 2014 modtager Slagelse Kommune samlet mio kr i tilskud og udligning Selv udvikling smule højere end i budgetåret 2015 om statens tilskud til kommunerne er steget Kommunens skatteprocent er med 24,7 % at anlægsbudgettet i 2015 holdes på i 2014, at er der Slagelse i alle Kommunes årene afdrages beløb mere i til-pskud og kommunens udligning lidt gæld lavere end end der i sker 2013 nydet landsplan er den gennemsnitlige skattepro- fastholdt på samme niveau som i 2013 På et niveau, der lever op til de ønskede mål, men at der i både 2017 og 18 skyldes låneoptagelse bl a nedgang i befolkningstallet cent i kommunerne med 24,9 % en smule er budgetteret med et lavt niveau samt et lavere beskæftigelsestilskud Sidstnævnte skyldes færre forsikrede ledige, som højere forventes at modtage dagpenge i

12 Hovedkonklusioner Rammerne Fremtid (budgetoverslag for ) budgetlægningen Budgetoverslagene indeholder en forventning om fald i såvel mellem drifts- KL som og anlægsudgif- regeringen Overførselsudgifter get påvirket af resultatet af de årlige økoring Indtægtsudviklingen vil dog være me- Økonomiaftale KL ter og i de regeringen kommende indgik år Samtidig i juni 2013 forventes aftale Udgifter nomiske til aftaler overførselsindkomster mellem KL og regeringen, er beregnet særskilt der sker i økonomiaftalen afbalancering og af følges kommu- gen- om også rammerne et fald i kommunens for kommunernes samlede økonomi indtæg-ter, når Aftalen der korrigeres fastlægger for væsentlige inflation, og ele- der er nernes nem de udgiftsbehov aftaler, der dækkes og indtægtsgrundlaget af budgetgaran- hvor 2014 menter derfor behov for budgetlægningen for en fortsat stram i kommunen udgiftsstytien på landsplan (som på ingen måde er både hvad angår udgifter og indtægter ensbetydende med, at den enkelte kommunes stigning i overførselsudgifter dækkes) Samtidig indeholder aftalen en række principper og opfølgninger på budgetterne, som i forskellig grad har betydning for kommunens Indeks udmøntning af budgettet Udvikling betyder sammen med ændringer i udgifterne Reformer af fleksjob og førtidspensioner til seniorjobs, at de samlede overførselsudgifter i aftalen for 2014 forventes at være Aftalen 2015 = for ligger i klar forlængelse af det løbende samarbejde mellem KL og regeringen, 101 og indeholder i lighed med tidligere 2,1 mia kr (3,4 %) højere end i 2013 år 3 hovedelementer: 100 Som følge af færre dagpengeberettigede ledige er det beløb, der i aftalen Befolkning er afsat til 1 den overordnede økonomi for kommunerne 99 beskæftigelsestilskud, derimod 2 mia kr lavere end i 2013 Fordelingen mellem 2 særlige fagområder 98 kommunerne kan variere betydeligt som 3 generelle udviklings- og styringstemaer Indtægter følge af den lokale beskæftigelsesudvikling, 97 og væsentlige efterreguleringer må imødeses i de efterfølgende år Ad 961: Den overordnede økonomi for Udgifter kommunerne Anlæg 95 Med den konstaterede nedgang i serviceudgifterne er der mellem KL og regeringen Serviceudgifter Serviceudgifterne 94 for kommunerne under ét tager udgangspunkt 2015 i servicerammen 2016 aftalt mulighed for 2017 for vækst på mia kr i anlægsudgifterne i 2014 Der er dog ikke budget 2013 fratrukket 2 mia kr, som indgår i regeringens Vækstplan dk Samtidig er fastsat et egentligt loft over anlægsudgifterne og dermed heller ikke nogen sanktion der korrigeret for pris- og lønudviklingen tilknyttet som i 2013 Anlægsrammen har m m Figuren viser, at det reale udgiftsfald, der er således Samtidig mere udgiftsfaldet karakter af relativt en hensigtserklæring, nedgangen som ifølge i befolkningstallet KL indebærer Dermed behov for for- en større end indarbejdet i budget , matcher det KL og regeringen bemærker i økonomiaftalen, at kommunerne (kan) således viderefø- forventede indtægtsfald, dog uden på længere sigt at skabe et væsentligt større råde- det reduceret sikres, i at perioden kommunerne samlet set lever koordineret ventes også proces udgifterne mellem målt kommunerne, pr indbygger så rer det forventede niveau for serviceudgifterne i 2013 Der ligger heri, at serviceudrum i økonomien op til forventningen gifterne i 2012 har været væsentligt lavere Finansiering end budgetteret, og at der i 2013 samlet set Finansiering af det samlede udgiftsniveau er for alle kommuner er budgetlagt under den med aftalen dækket gennem forudsætningerne for det statsgaranterede udskriv- aftalte budgetramme Dette giver mulighed for serviceudgifter i 2014, som samlet set ningsgrundlag og gennem bloktilskuddet, (med korrektion for ny lovgivning) vil ligge herunder det såkaldte balancetilskud Der er på samme niveau som for 2013 i 2014 ydet et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia kr I overslagsårene er der ikke fra staten givet løfte om tilsvarende, og det indgår derfor ikke i KL s prognose, hvorfor finansieringsmulighederne i overslagsårene alt andet lige vil være svagere Der er gennem budgetloven knyttet sanktioner til overskridelse af serviceudgifterne i 2014, både budgetmæssigt og regnskabsmæssigt En del af bloktilskuddet er betinget af den budgetmæssige overholdelse af servicerammen 10 11

13 Hovedkonklusioner Hvad bruges pengene til Med økonomiaftalen er der også givet et øget tilskud til kommuner med mindre øer, herunder Slagelse Kommune Endelig skal det under finansiering bemærkes, at der i 2014 udmøntes 2 mia kr fra kvalitetsfonden, Drift som fordeles som en del af bloktilskuddet og dermed ikke forudsætter Fagudvalgene råder over hver en budgetramme, som fremgår af figuren Det frem- kommunal medfinansiering Ligeledes ophæves de eksisterende deponeringskrav i går, at der er markant forskel på udvalgenes forhold til kvalitetsfonden, hvilket for Slagelse Kommune frisætter likviditet på 25 mio driftsrammer, idet 3 af udvalgene tegner sig samlet for 75 % af de samlede driftsudgifter I sektorbeskrivelserne er for hvert kr udvalg nærmere beskrevet budgetrammens Ad 2: Særlige fagområder fordeling på enkeltområder En væsentlig del af driftsrammen anvendes i kommunens Økonomiaftalen er traditionelt afsæt for, at virksomheder, som decentralt varetager den KL og regeringen sætter et særligt fokus på daglige opgaveløsning enkelte områder I 2014-aftalen er det især nedenstående: Folkeskolereform Sundhedsområdet Beskæftigelsesområdet Gennem effektiviseringer Prioriteres højt med henblik Nye lovinitiativer med vægt Driftsudgifter fordelt på fagudvalg (mio. kr.) (bl a fra nye arbejdstidsregler på at sikre forebyggelse og på at gøre udgifterne styrbare for lærerne) er der skabt sammenhængende patientforløb for kommunerne medfinansiering I 2015 forventes omlægning Øget bloktilskud til reformens En central rolle i de regionale af refusioner, som skaber implementering i kommunerne forskellige ordninger Samtidig sundhedsaftaler større ensartethed mellem de 468 Kommunerne 359 tilføres samlet aftrappes refusionen til kommunen i takt med ydelsens I midler til kompetenceudvikling af medarbejde mio kr i varighed re og ledere Ad 3: Generelle udviklings- og styringstemaer Aftalen lægger vægt på vækst og beskæftigelse, og derfor indgår en styrket anvendelse af arbejdsklausuler i de kommunale bygge- og anlægsarbejder samt andre relevante kontrakter Ligeledes opfordres kommunerne til anvendelse af sociale klausuler, der medvirker I nedenstående til at skabe tabel er uddannelsesdriftsudgifterne og praktikpladser fordelt efter de i forbindelse udgiftskategorier, med kontrakterne som indgår i regeringens styring af kommunerne Serviceudgifterne Aftalen lægger udgør i forlængelse med af de mio tidligere kr aftaler mere end op 2/3 til, at af der udgifterne, frigøres ressourcer og er for 2015 fra såvel den serviceramme, statslig som kommunal som kommunen side bl regnskabsmæssigt a gennem optimering skal af digitalisering, overholde digitale velfærdsydelser, indkøb, udbud (bl a befordring), Serviceudgifterne offentlig-private er i 2015 samarbejder samlet set m stort v Temaer, set uændret som i også forhold Slagelse til budget Kommune 2014, når har fokus der korrigeres på for pris- og lønudviklingen Fokus på god økonomistyring fremhæves i aftalen som et væsentligt grundlag for kommunerne for at kunne løfte fremtidens opgaver, og der gives en række anbefalinger for indsatser, som er væsentlige for styringen De i aftalen nævnte indsatser er alle i en Der vis er grad dog indarbejdet samtidig forskydninger eller under iagttagelse mellem de i enkelte Slagelse udvalg Kommune, og sektorer men der er områder, hvor det er vigtigt at have øje for at styrke Det fremgår kommunens af tabellen, samlede at der indsats over de og muligheder kommende Det år gælder forventes ikke fald mindst primært for at i serviceudgifter rette implementering og i overførselsudgifter (f eks af anlægs- sikre den program) og at undgå statslige sanktioner Stigningen i de brugerfinansierede nettodriftsudgifter skyldes, at kommunens gæld for utilsigtede overskridelser af givne rammer (f eks serviceudgifter) til brugerne af renovationen nedbringes bl a gennem nedsatte takster Driftsudgifter - fordelt på udgiftstyper Procentstigning pr. år (mio. Løn- kr. i 2015-prisniveau) og prisudvikling sammenvejet , ,7 1, , Serviceudgifter Overførselsudgifter Brugerfinansieret Løn- og prisudvikling Forsikrede Slagelse Kommune ledige lægger den vurdering af 166 ningen 999 Det indebærer, at driftsbudgetterne Medfinansiering pris- og lønudvikling, som KL udmelder 293 i 460 sin 290 overordnet 965 set reguleres i overensstemmelse -9 med 221ovenstående budgetvejledning, Særligt dyre enkeltsager til grund for budgetlæg Ældreboliger Drift i alt

14 Hovedkonklusioner Befolkningsudvikling Hvad bruges pengene til Anlæg Udviklingen i kommunens folketal og aldersfordeling samlede spiller anlægsniveau en væsentlig er rolle i 2015 for fastsat de Det til udgiftsbehov, 135 mio kr som, hvilket opstår er - ca ikke 60 mindst mio kr på mindre længere end sigt Budget Samtidig 2014 danner Landdistrikts-, befolkningsudviklingen og Ejendomsudvalget også indtægtsgrundlag råder for over såvel 42 Teknik- % skatteindtægter af de samlede som anlægsmidler for tilskud til og bl udligningssystemet mellem kommunerne a infra- Derfor er befolkningsprognosen af betydning for rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed for både den kortsigtede og den langsigtede tilpasning af de kommunale tilbud og økonomi Slagelse Kommunes egen befolkningsprognose viser, at: Befolkningstallet pr 1 januar var Et fald på 143 personer i forhold til Antallet af ældre (65-99 år) vil stige med 18 % frem mod 2024 Det forventes, at kommunens befolkning reduceres med gennemsnitligt ca 160 personer årligt frem til struktur 2024, og energirenovering hvor befolkningstallet af de kommunale ejendomme tes at være Det 75 største 481 personer enkeltprojekt Faldet i i forven er befolkningstallet færdiggørelsen af i 2012 Sportscollege, skyldes en som er kombination budgetteret med af netto-fraflytning 21,6 mio kr i og af 2015 flere døde end fødte Antal personer i den erhvervsaktive alder (26-64 årige)falder med 5 % frem mod 2024 Antallet af 0-5 årige falder med 4 %, mens 57 der vil være 18 % færre 6-16 Anlægsudgifter fordelt på fagudvalg (mio. kr.) 33 årige i 2024 Antallet af årige vil være stigende frem til 2019, men vil derefter falde til under det aktuelle antal 1 2 Indeks 2013 = 100 Befolkningsudvikling I bilag B er vist oversigt over samtlige anlægsprojekter i budget 2015 og overslagsårene I overslagsårene falder anlægsniveauet til mio kr om året Sammenlignet med de foregående år er anlægsbudgettet en del lavere, idet der især i blev bygget et stort antal ældre- og handicapboliger Mio. kr. Anlæg Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetoverslag 2018 Anlæg excl. ældre- og handicapboliger Ældre- og handicapboliger 12 13

15 Hovedkonklusioner Aftalestyring Hvor kommer pengene fra? Aftalestyringen bruges sammen med budgettet som et styringsredskab for politikere, dog med mulighed for justering efter første Aftalerne gælder i udgangspunktet for 2 år, administration Kommunens største og virksomheder, indtægtskilder så der indkomstskat dialog samt formuleres indtægterne drifts- fra og statstilskud udviklings- 4 hænger 727 mio det kr sammen og er på med samme at mange niveau udvik- som i gennem De år samlede Når udviklingsaftalerne indtægter beløber gælder sig i for år, til mål og den for mellemkommunale Slagelse Kommune udligningsordning er indtægterne dermed realt set faldet 2014 lingstiltag Med kræver en pris- tid og til lønudvikling at blive gennemført på 2 % Som et overordnet element i aftalestyringen Virksomhedsaftaler indgår den overordnede vision for Slagelse Virksomhedsaftaler indgås mellem cheferne Kommunes udvikling, som byrådet har besluttet Visionen indeholder 3 centrale holedere alt fx mellem mio. skolechefen kr. og de enkel- for de faglige centre og deres virksomheds- Indtægter i Beskæftigelsesvedindsatsområderte skoler Slagelse Kommune har ca 130 tilskud Stærkere erhverv Øvrige tilskud virksomheder, som alle har deres unikke 4% Gode uddannelsesmiljøer 1% virksomhedsaftale Attraktive oplevelser Virksomhedsaftalerne skal udmønte udviklingsaftalernes mål ned på virksomhedsni- Visionen udfoldes direkte gennem en række konkrete indsatser, men understøttes samtidig af drifts- og udviklingsaktiviteter i de viklingsmål kan blive realiseret Virksomveau, således at de politisk fastlagte ud- Udligningsordninger 26% kommunale fagcentre og virksomheder Aftalestyringen består af udviklingsaftaler og lerne for 2 år med mulighed for justering hedsaftalerne gælder ligesom udviklingsafta- virksomhedsaftaler: efter de første år Udviklingsaftaler Udviklingsaftaler indgås mellem de politiske udvalg Statstilskud og cheferne for de faglige centre/stabe 4% I udviklingsaftalerne fastlægges de væsentligste indsatsområder for de Øvrige skatter kommende år På hvert indsatsområde formuleres 0% der mål for den ønskede udvikling Grundskyld m.v. 6% Indkomstskat 59% Skattegrundlag Indkomstskatten beregnes på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der i 2015 er på mio kr Slagelse Kommune har siden 2009 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for selvbudgettering Det har hidtil vist sig, at det har været et økonomisk fornuftigt valg, idet den faktiske indkomstudvikling hos kommunens borgere har været lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag Justering Med den aktuelle af aftalestyringskonceptet erhvervs- og befolkningsudvikling pågår forventes i 2013/14 denne udvikling af at aftale- fort- Der sætte styringen i de og nærmeste den politiske år målstyring, bl a med styrket fokus på den overordnede vision og færre politiske sektormål Der er samtidig opmærksomhed på behovet for at styrke den dialogbaserede aftalestyring og sammenhængen med budgetproces og - Med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015 har Slagelse Kommune et indkomstgrundlag på kr pr indbygger Det er 90,7 % af landsgennemsnittet, som er på kr pr indbygger I 2014 var Slagelse Kommune på 92,7 % af landsgennemsnittet Kommunens skatteprocent er med 24,7 % fastholdt på samme niveau som i de foregående år På landsplan er den gennemsnitlige indhold Heri indgår også sikring af den effekt, som indsatsen har for brugeren Lige- skatteprocent i kommunerne med 24,9 % en smule højere ledes arbejdes der på styringsmodeller, hvor der sker en videreudvikling af udviklingsmålene, samt de strategiske måls kobling til visionen 13 14

16 Hovedkonklusioner Grundskyld Befolkningsudvikling Grundskyld til kommunen beregnes på grundlag Udviklingen af den i kommunens offentlige folketal ejendomsvurderingfordeling som spiller udarbejdes en væsentlig af SKAT rolle Der for har de dog og alders- siden udgiftsbehov, 2003 været som et opstår loft over - ikke stigningen mindst på i den længere kommunale sigt Samtidig grundskyld, danner som befolkningsudviklingen lavere betaling også indtægtsgrundlag for såvel bevirker skatteindtægter som for tilskud og udligningssystemet mellem kommunerne Der har i 2014 været stor kritik af SKAT s ejendomsvurderinger, og lovgivningen er Derfor er befolkningsprognosen af betydning midlertidigt ændret Grundskatterne i 2015 for rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed for både den kortsigtede og beregnes derfor på baggrund af ejendomsvurderingerne i 2011 fratrukket 2,5 % den langsigtede tilpasning af de kommunale tilbud og økonomi Slagelse Kommunes egen befolkningsprognose viser, at: Tilskud og udligning Tilskuds- Befolkningstallet og udligningssystemet pr 1 januar medvirker 2013 til at sikre var finansieringen Et fald af på de 143 opgaver, personer som i staten har forhold tillagt til kommunerne 2012 Samtidig har systemet Antallet gennem af ældre en mellemkommunal (65-99 år) vil stige udligning til med opgave 18 % at frem sikre, mod at 2024 alle kommuner har mulighed for at oppebære et serviceniveau Indeks på nogenlunde samme niveau Tilskuddet 2013 = 100 reguleres hvert år i forhold til opgaveudvikling, skattegrundlag og kommunens udgiftsbehov bl a som følge af befolkningsudviklingen Fastsættelse af tilskud og udligning er hvert år et vigtigt element i den aftale om kommunernes økonomi, som forhandles mellem regeringen og Kommunernes Landsforening Befolkningsudvikling Det forventes, at kommunens befolkning reduceres med gennemsnit- Der er fortsat et loft over grundlaget for beskatningen, idet der i henhold til lovgivningen højest må være en stigning på 7 % ligt ca 160 personer årligt frem til 2024, hvor befolkningstallet forventes har at med være budgettet personer nedsat grund- Faldet i Byrådet skyldspromillen befolkningstallet fra 25,9 i 2012 i 2014 skyldes til 25,3 en i 2015, kombination dog kun 7,2 af netto-fraflytning for produktionsjord Som flere følge døde af end økonomiaftalen fødte med re- og af geringen Antal kompenseres personer i kommunen den erhvervsaktive for en del af provenutabet alder (26-64 ved årige)falder skattenedsættelsen med 5 % frem mod 2024 Borgerne Antallet og virksomheder af 0-5 årige i falder Slagelse med Kommune forventes 4 %, mens der i vil 2015 være at betale 18 % færre samlet mio kr årige i grundskyld i 2024 Antallet af årige vil være stigende frem til 2019, men vil derefter falde til under det aktuelle antal I 2015 modtager Slagelse Kommune samlet mio kr i tilskud og udligning Det er 35 mio kr mindre end i 2014 bl a på grund af et lavere beskæftigelsestilskud (lavere ledighed) og nedgang i befolkningstallet Tilskud og udligning indeholder i 2015 et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne på samlet 3 mia kr, som er skævdelt mellem kommunerne til fordel for kommuner med et svagt beskatningsgrundlag og stort udgiftsbehov Slagelses andel er 52 mio kr Dette ekstraordinære finansieringstilskud er usikkert i overslagsårene, men er dog budgetteret med 24 mio kr årligt i Mio. kr Generelle tilskud og udligning Øvrige tilskud Beskæftigelsestilskud Statstilskud Udligningsordninger Figuren viser udviklingen i delelementerne i tilskuds- og udligningen for Slagelse Kommune Efter et stort fald i 2013, har det samlede beløb været konstant i de seneste 3 år, hvor det ekstraordinære tilskud har opvejet en nedgang i beskæftigelsestilskuddet 12 15

17 Hovedkonklusioner Aftalestyring Rammerne for budgetlægningen Aftalestyringen bruges sammen med budgettet KL og regeringen som et styringsredskab indgik i juni 2014 for politikere, aftale administration om rammerne for og virksomheder, kommunernes så økonomi der gennem 2015 dialog Aftalen formuleres fastlægger drifts- væsentlige og udviklings- ele- i mål menter for Slagelse for budgetlægningen Kommune i kommunen, både hvad angår udgifter og indtægter Samtidig indeholder aftalen en række principper og opfølgninger på budgetterne, som Som et overordnet element i aftalestyringen indgår den overordnede vision for Slagelse i forskellig grad har betydning for kommunens udmøntning af budgettet Kommunes udvikling, som byrådet har besluttet Visionen indeholder 3 centrale hovedindsatsområder: Ad 1: Kommunernes Stærkere erhverv økonomi for 2015 Gode uddannelsesmiljøer Blandt de Attraktive væsentligste oplevelser forhold i aftalen kan nævnes: Visionen udfoldes direkte gennem en række at Serviceudgifterne fastholdes på stort konkrete indsatser, men understøttes samtidig af drifts- og udviklingsaktiviteter i de set uændret niveau, idet en forøgelse af sundhedsudgifter på 350 mio kr delvis kommunale fagcentre og virksomheder Aftalestyringen består af udviklingsaftaler og finansieres af kommunerne gennem en reduktion i befordringsudgifter og udgifter til beredskabet på hver 100 mio virksomhedsaftaler: kr Udviklingsaftaler at Anlægsudgifterne afholdes for en Udviklingsaftaler samlet ramme indgås på 17,5 mellem mia de kr politiske i 2015 udvalg Anlægsrammen og cheferne for gælder faglige for kommunerne centre/stabe under I èt, udviklingsaftalerne idet det forventes, fastlægges at der sker de væsentligste koordinering indsatsområder mellem kommunerne, for de kommende således år at rammen På hvert overholdes indsatsområde I forhold formuleres til 2014, der mål der for var den fastsat ønskede ekstraordinært udvikling højt, er det en nedjustering med 0,5 mia kr at Skatten i kommunerne under ét fastsættes uændret i 2015 Der er inden for en ramme på 150 mio kr mulighed for at hæve skatten, såfremt andre kommuner sænker skatten tilsvarende Der er fortsat en tilskudsordning til kommuner, som beslutter at nedsætte skatten Tilskudsordningen finansieres af staten inden for en samlet ramme på 150 mio kr at 3 mia kr af bloktilskuddet er betinget af, at serviceudgifterne holdes inden for det aftalte niveau at der ud over et balancetilskud, der sikrer finansiering af kommunernes samlede udgifter, ydes et særligt finansieringstilskud Justering af aftalestyringskonceptet på 3 mia kr, hvoraf 1 Der pågår mia kr i 2013/14 fordeles en med udvikling vægt på af kommuner med aftalestyringen og den svagt politiske beskatningsgrundlag målstyring, bl a og med højt styrket strukturelt fokus på underskud den overordnede vision og færre politiske sektormål Der er samtidig opmærksomhed på behovet for at styrke den dialogbaserede aftalestyring og sammenhængen med budgetproces og - Aftalerne gælder i udgangspunktet for 2 år, Økonomiaftalen dog med mulighed er som for justering udgangspunkt efter første 1- årig, Når men udviklingsaftalerne indeholder dog en gælder række for elementer hænger med det en længere sammen tidshorisont med at mange udvik- 2 år, Den lingstiltag aktuelle kræver aftale tid indeholder til at blive bl gennemført a følgende temaer: Virksomhedsaftaler 1 Kommunernes økonomi for 2015 Virksomhedsaftaler 2 Vækst, beskæftigelse indgås mellem og balance cheferne for de 3 faglige Omstilling centre og og udvikling deres virksomhedsledere af serviceområderne fx mellem skolechefen og de enkelte skoler Slagelse Kommune har ca 130 virksomheder, som alle har deres unikke virksomhedsaftale Ad 2 Vækst, beskæftigelse og balance Virksomhedsaftalerne I forlængelse af regeringens skal udmønte udspil om udviklingsaftalernes en vækstplan for Danmark mål ned på er regeringen virksomhedsniveau, og KL enige om, således at kommunerne at de politisk spiller fastlagte en central udviklingsmål rolle som erhvervslivets kan blive realiseret indgang Virksomhedsaftalerne til den offentlige sektor gælder ligesom udviklingsaftalerne for 2 år med mulighed for justering efter Aftalen de lægger første år derfor vægt på, at regeringens vækstudspil understøttes af: at kommunerne nedbringer sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver Det sker bl a ved at indføre servicemål for miljøgodkendelser, godkendelser af husdyrbrug og byggesager at der laves regelforenkling og omlægning fra godkendelse til anmeldelse på visse områder at der sker en harmonisering af gebyrmodel for byggesager at kommunernes erhvervsfremmeindsats styrkes bl a med èn indgang for virksomhederne at kommunernes økonomiske incitament for erhvervsudvikling fastholdes gennem en større andel af den nedsatte selskabsskat (uændret provenu) at der skabes bedre styringsmuligheder i forsyningssektorerne Det er samtidig aftalt, at regeringen styrker vækstmulighederne ved at iværksætte initiativer, der kan forbedre rammerne i den fysiske planlægning, Heri indgår mobil- også og sikring bredbåndsdæk- af den ef- indhold fekt, ning samt som indsatsen pendlingsforhold har brugeren i yderkommuner Ligeledes arbejdes der på styringsmodeller, hvor der sker en videreudvikling af udviklingsmålene, samt de strategiske måls kobling til visionen 13 16

18 Hovedkonklusioner Ad 3 Omstilling og udvikling af serviceområderne Befolkningsudvikling En række overordnede sektorreformer, som Folketinget Udviklingen har i kommunens besluttet, er folketal under og gennemførelsfordeling i kommunerne spiller en væsentlig i disse år rolle I forhand- de alderslingerne udgiftsbehov, om den som kommunale opstår - ikke økonomiaftale mindst på følges længere løbende sigt Samtidig op på de danner opnåede befolkningsudviklingen de indsatser, også som indtægtsgrundlag skal tages for for at sikre såvel resultater, og reformernes skatteindtægter gennemslagskraft som for tilskud i og hverdagen udligningssystemet mellem kommunerne i kommunerne Derfor er befolkningsprognosen af betydning Økonomiaftalen indeholder bl a bemærkninger i forhold til: for rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed for både den kortsigtede og den langsigtede 1 beskæftigelsesområdet tilpasning af kommunale tilbud 2 og folkeskolen økonomi Slagelse 3 sammenhængende Kommunes egen befolkningsprognose 4 viser, beredskabsområdet at: sundhedsvæsen 5 socialområdet 6 Befolkningstallet befordring pr 1 januar 2013 var Et fald på 143 personer i forhold til 2012 Antallet af ældre (65-99 år) vil stige med 18 % frem mod 2024 Det forventes, at kommunens befolkning reduceres med gennemsnit- Det er regeringens ambition at frigøre 12 mia kr i 2020 gennem modernisering og ligt ca 160 personer årligt frem til bedre ressourceudnyttelse i den offentlige 2024, hvor befolkningstallet forventes at være personer Faldet i sektor Moderniseringsaftalen mellem KL og regeringen videreføres i , hvor hver befolkningstallet i 2012 skyldes en af parterne forpligter sig til at gennemføre kombination af netto-fraflytning og af initiativer, der kan frigøre 1 mia kr til at flere døde end fødte forbedre den borgernære service Antal personer i den erhvervsaktive Digitalisering alder (26-64 og datastrategi årige)falder er fortsat med 5 under udvikling frem mod i hele 2024 den offentlige sektor, og % organisatorisk Antallet er af det 0-5 aftalt, årige at falder Udbetaling med 4 %, Danmark mens overtager der vil yderligere være 18 % opgaver færre 6-16 fra kommunerne årige i (internationale 2024 sygesikringsager, begravelseshjælp, Antallet af fleksydelse, årige vil være efterlevelseshjælgende og frem delpension) til 2019, Der men er vil dog derefter tale sti- om opgaver falde af til et under mindre det omfang aktuelle (86 antal årsværk på landsplan) Indeks 2013 = 100 Befolkningsudvikling Løn- og prisudvikling Slagelse Kommune lægger den vurdering af pris- og lønudviklingen, som KL udmelder i sin budgetvejledning, til grund for budgetlægningen Det indebærer, at driftsbudgetterne overordnet set reguleres i overensstemmelse hermed: Procentstigning pr. år Løn- og prisudvikling sammenvejet 0,9 1,2 2,0 2,

19 Hovedkonklusioner Aftalestyring Befolkningsudvikling Aftalestyringen bruges sammen med budgettet Udviklingen som et i kommunens styringsredskab folketal for politikere, og aldersfordeling spiller og en virksomheder, væsentlig rolle så for der de gen- administration nem udgiftsbehov, dialog formuleres som opstår drifts- - ikke og mindst udviklingsmål længere for Slagelse sigt Samtidig Kommune har befolkningsudvik- på lingen også betydning for indtægtsgrundlaget i kommunen - såvel for skatteindtægter som Som for et overordnet tilskud og udligning element i mellem aftalestyringen kommunerne indgår den overordnede vision for Slagelse Kommunes udvikling, som byrådet har besluttet er Visionen befolkningsprognosen indeholder 3 centrale af betydning ho- Derfor for vedindsatsområder: rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed Stærkere for både erhverv den kortsigtede og den langsigtede Gode uddannelsesmiljøer tilpasning af de kommunale tilbud og Attraktive økonomi oplevelser I befolkningsprognosen for Slagelse Kommune Visionen forventes udfoldes en direkte nedgang gennem på ca en 290 række personer konkrete årligt indsatser, frem til 2025 men understøttes Faldet i befolkningstalledig af drifts- skyldes og udviklingsaktiviteter en kombination af i netto- de samtifraflytning kommunale og fagcentre af flere døde og virksomheder end fødte Aftalestyringen består af udviklingsaftaler og virksomhedsaftaler: Aftalerne gælder i udgangspunktet for 2 år, Befolkningsprognosen fra marts 2014 viser dog med mulighed for justering efter første bl a : år Når udviklingsaftalerne gælder for 2 år, hænger at det befolkningstallet sammen med at pr mange 1 januar udviklingstiltag 2014 kræver var 76 tid 967 til at Et blive fald gennemført på 200 personer i forhold til 2013 Virksomhedsaftaler at antal personer i den erhvervsaktive alder (26-64 årige)falder med 7 Virksomhedsaftaler indgås mellem cheferne for de faglige centre og deres virksomhedsledere fx mellem skolechefen og de enkel- % frem mod 2025 te skoler at Slagelse antallet af Kommune ældre (65-99 har ca år) 130 vil stige med som 17 % alle frem har mod deres 2025 unikke virksomheder, virksomhedsaftale at antallet af 0-5 årige falder med 4 Virksomhedsaftalerne %, mens der vil skal være udmønte 20 % færre udviklingsaftalernes 6-16 årige mål i 2025 ned på virksomhedsniveau, således at antallet at de af politisk årige fastlagte vil være udviklingsmål stigende kan blive de næste realiseret par år, Virksomhedsaftalerne derefter gælder falde og ligesom i 2025 udviklingsafta- være 13 % men vil lerne for lavere 2 år med end i mulighed 2014 for justering efter de første år Udviklingsaftaler Udviklingsaftaler indgås mellem de politiske udvalg og cheferne for de faglige centre/stabe Indeks I udviklingsaftalerne fastlægges de væsentligste 100 = 2014 indsatsområder for de kommende 120 år På hvert indsatsområde formuleres der mål for den ønskede udvikling Befolkningsudvikling Justering Gennem 2014 af aftalestyringskonceptet har der været en positiv udvikling pågår i kommunens i 2013/14 en befolkningstal, udvikling af aftale- som Der styringen følges nøje og i forhold den politiske til den målstyring, prognose, der bl a er med lagt til styrket grund fokus i budgetlægningen på den overordnede vision og færre politiske sektormål Der er samtidig opmærksomhed på behovet for at styrke den dialogbaserede aftalestyring og sammenhængen med budgetproces og - indhold Bolig- og Heri bosætningspolitikkens indgår også sikring mål af den om effekt, som borgere indsatsen i Slagelse har for Kommune brugeren i Ligeledes er dog arbejdes fortsat kraftigt der på styringsmodeller, udfordret uagtet dette hvor 2020 der forhold sker en videreudvikling af udviklingsmålene, samt de strategiske måls kobling til visionen 13 18

20 Økonomiudvalg Sådan er pengene fordelt Administration 95% Beredskabet 3% Tværgående områder og initiativer 2% Havne Køb og salg af 0,4% ejendomme mv. -0,3% Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag 2015 priser Beredskabet Administration Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Udgifter til administration Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Tjenestemandspension Reduktioner jf budgetaftale Tværgående områder og initiativer Centrale puljer, forsikringer m m Diverse vedr administration Tværgående reduktioner jf budgetaftale Køb og salg af ejendomme mv Havne Udgifter i alt Index