Forord Resumé af budgettet Resultatopgørelse

Transkript

1 Budget

2 INDHOLD Forord... 1 Resumé af budgettet... 3 Resultatopgørelse Budgetforudsætninger Skatter Tilskud og udligning Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Pris- og lønskøn Låneoptagelse Leasingarrangementer Serviceudgifterne Aftalen om kommunernes økonomi Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Sammendrag af bevillingsoversigt Driftsvirksomhed side Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelse og pædagogik Skoler Dagtilbud Udsatte børn Kultur- og Fritidsudvalget Klubber Fritid og Kultur Fritid Idræt Folkeoplysning Bibliotek Kultur Social- og Sundhedsudvalget Træning og omsorg Handicappede Myndighed og udfører Boligsikring Ydelser Sundhed Teknik- og Miljøudvalget Grønne områder og kirkegårde samt trafik Grønne områder og kirkegårde Trafikanlæg Miljø og natur

3 INDHOLD side Økonomiudvalget Beredskab Administration Puljebeløb Kommunale ejendomme Job Anlægsvirksomhed Investeringsoversigt med bemærkninger Investeringsoversigt planlægningsperioden med bemærkninger Renter og finansiering med bemærkninger Balanceforskydninger med bemærkninger Tværgående artsoversigt Befolkningsprognose Lov- og cirkulæreprogram Takstoversigt Budgetaftale Bevillingsoversigter Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Renter og finansiering Balanceforskydninger Oversigt over ændringer mellem aktivitetsområderne som følge af ændret organisationsstruktur

4 1 FORORD Bemærkninger til udarbejdelsen af budgetbogen Budgettet for er udarbejdet således, at strukturen i bogen følger den nye organisationsstruktur, der trådte i kraft den 1. september Økonomiudvalget godkendte den 19. juni 2012, at bevillingsstrukturen som udgangspunkt er uændret i 2013 i forhold til den hidtil gældende, dog godkendte økonomiudvalget, at der oprettes enkelte nye aktivitetsområder, for at der kan være størst mulig overensstemmelse mellem den politiske og den administrative organisering. Dette betyder, at der i forhold til Budgetforslaget er sket en ombrydning. For at sikre gennemskuelighed er der under hvert aktivitetsområde givet en forklaring på afvigelserne mellem Budget 2012 og Budget Noget af afvigelsen skyldes Budgetaftalen , mens resten skyldes flytninger mellem aktivitetsområderne og andre budgetmæssige bevægelser i Budget 2012 samt i anslået regnskab for Endvidere er der i særskilt oversigt vist en komplet oversigt over forskellene i aktivitetsområderne som følge af den ændrede struktur. De største ændringer knytter sig til oprettelsen af det nye fælles ejendomscenter under Kommunale Ejendomme og flytningen af midler hertil fra stort set alle aktivitetsområder. I alt er der tilført området 75,3 mio. kr. fra aktivitetsområderne Skoler, Børn, Idræt, Ældre, Kultur og Puljer. Endelig er der flyttet i alt 24,8 mio. kr. fra aktivitetsområdet Administration vedrørende bygningsdriften af kommunens administrationsbygninger. Af øvrige større flytninger kan nævnes, at Klubber er udskilt som et selvstændigt område fra aktivitetsområdet Fritid med 16 mio. kr., og at Møllebo overgår fra aktivitetsområdet Træning og omsorg til aktivitetsområdet Sundhed, samt at misbrugsområdet er flyttet fra Sundhed til aktivitetsområdet Handicappede. Herudover er der sket ændringer i Budget som følge af en række ændringer i de autoriserede konteringsregler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor ikrafttræden er pr. 1. januar Disse ændringer vedrører Administrationen, hvor der er oprettet en række nye funktioner, for at synliggøre udgifterne til myndighedsopgaver og øvrig drift Ledelse og administration på hovedkonto 0-5, idet der er oprettet en særskilt gruppering 200, for at synliggøre hvilke udgifter, der decentralt anvendes til ledelse og administration. Konverteringen af Budgetforslaget over i den nye kontoplan og i den nye bevillingsstruktur har antaget et meget betydeligt omfang, og der må forudses, at budgetbeløbene visse steder endnu ikke er faldet korrekt på plads. Disse justeringer vil foregå ved administrative budgetomplaceringer, eller i forbindelse med anslået regnskab, hvis der er tale om flytninger mellem aktivitetsområder.

5

6 RESUMÉ AF BUDGETTET

7 4 RESUMÉ AF BUDGETTET Budgetvedtagelse Budgettet blev vedtaget den 8. oktober 2012 på baggrund af den budgetaftale, der blev indgået den 4. oktober 2012 mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Udgangspunktet for budgetforhandlingerne var en budgetudfordring på 374 mio. kr. eller i gennemsnit 93,3 mio. kr. om året i perioden Til brug for de politiske forhandlinger havde forvaltningen udarbejdet et handlekatalog, der var sendt i høring hos de relevante høringsberettigede parter fra den 24. august til den 12. september Herudover besluttede et flertal i Økonomiudvalget den 5. september 2012 at søge om tilladelse til at sætte skatten op med op til 37,2 mio. kr. Baggrunden var konsekvenserne af udligningsreformen, den driftsmæssige ubalance, fald i selskabsskatterne, demografiske forskydninger, og et ekstraordinært højt anlægsniveau samt endelig den strukturelle ubalance, der bl.a. skyldes likviditetstabet som følge af etableringen af Udbetaling Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet gav den 19. september 2012 tilsagn om, at Lyngby-Taarbæk Kommune måtte sætte skatten op med 37,2 mio. kr. uden sanktion. På den baggrund besluttede aftaleparterne at hæve skatten med i alt 37,2 mio. kr. (2013-priser) årligt i og at udmønte skattestigningen via en stigning i grundskylden. Grundskyldspromillen blev således hævet fra 21,0 promille til 22,985 promille. I alt er der gennem ovennævnte skatteforhøjelse samt ved driftsbesparelser og driftsomlægninger, anlægsforskydninger og øgede salgsindtægter opnået et resultat, der opfylder målsætningen om at skabe økonomisk balance og fastholde en solid kassebeholdning. Trækket på kassebeholdningen er således begrænset til et mindre træk på 12,4 mio. kr. over hele 4- årsperioden. Med disse forudsætninger bliver resultaterne som vist i oversigten side 5. Driftsbudgettet er ikke kun et budget med besparelser; der er også blevet plads til udvidelser gennem en række finansieringskryds, der markerer en særlig prioritering, og hvor en besparelse ét sted kommer aktivitetsområdet til gode et andet sted via en særlig målrettet indsats. F.eks.: Skoleområdet hvor der er afsat 4 mio. kr. årligt til en særlig indsats til at styrke arbejdet med inklusion og til styrkelse af timetallet Børneområdet hvor der er afsat 5 mio. kr. årligt til et kvalitetsløft af dagtilbudsområdet, dels til styrkelse af inklusionsindsatsen, dels højere grundnormering og dels til ansættelse af naturpædagog Ældreområdet hvor der er afsat 2,2 mio. kr. årligt til et ekstra kvalitetsløft på ældreområdet via styrkelse af aktiviteterne Handicapområdet hvor der er afsat ekstra 0,9 mio. kr. i 2013 stigende til 2,25 mio. kr. til en styrkelse af det psykiatriske område med fokus på forbedret samarbejde med distriktspsykiatrien Sundhedsområdet hvor der er afsat 1 mio. kr. årligt til at styrke den lokale sundhedsfremmende indsat over for udsatte og grupper med kronisk sygdom Byggesagsbehandlingstiden indsatsen skal styrkes ved at hæve gebyrerne inden for en ramme på 0,2 mio. kr. årligt. I budget er anlæg på velfærdsområderne fortsat prioriteret særdeles højt. De nye tiltag vedrører: it i folkeskolen anlæg af supercykelstier tilskud til kunststofbane i Lundtofte Helhedsplan for omsorgsboliger Budgetaftalen er optrykt som særskilt afsnit bagerst i bogen.

8 5 RESUMÉ AF BUDGETTET Finansieringsoverskud-/underskud + = udgifter - = indtægter Mio. kr. (årets priser) B13 BO14 BO15 BO16 Indtægter , , , ,7 Driftsvirksomheden , , , ,8 Pris- og lønstigninger (drift) ,8 109,6 165,9 Primært driftsresultat ,2-123,5-163,4-163,0 Renter... 0,6 1,8 2,4 11,2 Resultat af ordinær drift ,6-121,7-161,0-151,8 Anlægsvirksomheden ,9 134,1 140,6 85,3 Ejendomssalg ,0-47,5-9,3 - Pris- og lønstigninger (anlæg)... 2,0 4,3 3,9 Finansforskydninger... 74,9 88,2 3,2 3,2 Afdrag på lån og lånoptagelse ,8-46,6 21,7 39,4 Finansieringsover- (-)/underskud (+)... 24,4 8,5-0,5-20,0 Kassebeholdning Mio. kr. (årets priser) Kassebeholdning - ultimo året... 99,2 74,8 66,3 66,8 86,8 Kassebeholdning - gennemsnit ,2 204,8 196,3 196,8 216,8

9

10 RESULTATOPGØRELSE

11 8 RESULTATOPGØRELSE Beløb i mio. kr. +=udgift, -=indtægt B13 BO14 BO15 BO16 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , ,6 Tilskud og udligning ,6 450,5 501,1 552,0 Indtægter i alt (A) , , , ,7 Driftsudgifter i alt (B) , , , ,8 Pris- og lønstigninger... 0,0 54,8 109,6 165,9 Primært driftsresultat (C = A+B) ,2-123,5-163,4-162,9 Renter (D)... 0,5 1,8 2,4 11,2 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT (E = C+D) ,7-121,7-161,0-151,7 Anlægsudgifter i alt (F) ,9 134,1 140,6 85,3 Ejendomssalg (G) ,0-47,5-9,3 0,0 Pris- og lønstigninger... 0,0 2,0 4,3 3,9 ÅRETS RESULTAT(I=E+F+G)... 28,2-33,1-25,3-62,6 FINANSIERINGSOVERSIGT + = forøgelse af kassebeholdning, '- = forbrug af kassebeholdning B13 BO14 BO15 BO16 LIKVID BEHOLDNING PRIMO ÅRET 99,2 74,8 66,3 66,8 Ændring af likvide aktiver Resultat i alt ifølge resultatopgørelsen ,2 33,1 25,3 62,6 Låneoptagelse mv ,9 80,8 12,9 3,0 Øvrige finansforskydninger ,9-88,2-3,1-3,1 Afdrag på lån ,1-34,3-34,6-42,4 Bevægelse ,4-8,5 0,5 20,0 LIKVID BEHOLDNING ULTIMO ÅRET... 74,8 66,3 66,8 86,8 GENNEMSNITLIG BEHOLDNING ,8 196,3 196,8 216,8

12 BUDGETFORUDSÆTNINGER

13 10 BUDGETFORUDSÆTNINGER GENERELLE FORUDSÆTNINGER 1. Skatter Skatteprocent mv. De vedtagne skatteprocenter for 2013 er følgende: Udskrivningsprocent... 23,7 Kirkeskatteprocent... 0,62 Grundskyldspromille... 22,985 Grundskyldspromille (landbrugsjord)... 7,2 Dækningsafgifter (promille): - Erhvervsejendomme... 10,0 - Statslige ejendommes grundværdi... 11, Offentlige ejendommes grundværdi... 11, Offentlige ejendommes forskelsværdi... 8,75 Lyngby-Taarbæk Kommunes årlige tab på den seneste udligningsreform er af Økonomi- og Indenrigsministeriet beregnet til 37,2 mio. kr. Bl.a. som en konsekvens heraf fik kommunen af ministeriet lov til at hæve skatten med et tilsvarende beløb. På bl.a. den baggrund blev grundskyldspromillen i kommunen i 2013 hævet fra 21 promille til 22,985, med den konsekvens at dækningsafgiften af hhv. statslige og offentlige ejendommes grundværdi er hævet fra 10,5 promille til 11,4925 (promillen er ved lov fastsat til halvdelen af grundskyldspromillen). Skatteprovenuer Denne budgetpost omfatter primært indkomstskatter, selskabsskatter og ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift). Indkomstskatter Kommunen har valgt statsgaranti-ordningen for budget Statsgarantien fastsættes kun for ét år ad gangen. Dvs. kommunes indkomstskatteprovenu i 2013 fremkommer ved at gange det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med kommunens udskrivningsprocent. Tilsvarende er udligningsbeløbene i 2013 beregnet ud fra de statsgaranterede beløb. Overslagsårene er til gengæld altid selvbudgetterede. Dvs. både udskrivningsgrundlaget og de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb i bygger på kommunens egne skøn for beløbsstørrelserne. LTK har valgt hhv. statsgaranti og selvbudgettering i nedennævnte år: Statsgaranti Selvbudgettering

14 11 BUDGETFORUDSÆTNINGER Selskabsskatter Provenuet for 2013 vedrører indkomståret 2010, idet afregningen af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatter sker 3 år efter indkomståret. Selskabsskatteprovenuet er fremskrevet i overensstemmelse med KL s reguleringsprocenter for det forventede provenu, jævnfør nedenstående: / / /2016 Faktisk opgørelse af 2010-selskabsskatten ultimo maj ,85 pct. 15,89 pct. 10,29 pct. Ejendomsskatterne (dvs. grundskyld og dækningsafgift): Grundskylden for 2013 er beregnet til 419,9 mio. kr. ved en grundskyldspromille på 22,985. Den årligt udmeldte reguleringsprocent har som bekendt til formål at beskytte borgerne mod pludselige store stigninger i grundskylden som følge af nye ejendomsvurderinger og grundvurderinger fra Skat. Borgernes grundskyld vil således maksimalt kunne stige med 7 pct. årligt indtil borgerne betaler grundskyld svarende til den offentlige vurdering af grunden. LTK har i 2013 hævet grundskyldspromillen fra 21,0 til 22,985, og denne stigning står direkte igennem for borgerne allerede fra og med Som konsekvens af de nye forhøjede grundværdier fra Skat stiger borgernes grundskyldsbetaling fra 2012 til 2013 med ca. 6 pct., mens kommunens forhøjelse af grundskyldspromille giver en yderligere forhøjelse på ca. 10 pct. svarende til en samlet stigning på ca. 16 pct. Ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenu i overslagsårene er taget udgangspunkt i KL s skøn for reguleringsprocenterne samt en uændret grundskyldspromille: / / /2016 KL s skøn for reguleringsprocenten 7,0 pct. *) 6,2 pct. 5,8 pct. 5,5 pct. LTK s vækst i grundskyldsprovenuet Afgiftspligtige grundværdier og vurderingen pr. 1. oktober ,0 pct. 4,8 pct. 4,6 pct. *) Den faktiske reguleringsprocent for 2013 Det skal dog understreges, at der ved beregningen af kommunens grundskyldsprovenuer i overslagsårene er taget hensyn til, at nogle grundejere kun kan tillægges en stigningstakt, der ligger under reguleringsprocenten, idet de ellers ville betale grundskyld af et beløb, som overstiger den offentlige vurdering. Det skal endvidere bemærkes, at der kun foretages en offentlig vurdering af grundene hvert 2. år gældende i 2 år. Boliger vurderes i ulige år (dvs. næste gang bliver 1. oktober 2013) og erhvervsejendomme i lige år (dvs. næste gang bliver 1. oktober 2012). Det må således forudses, at grundværdierne for erhvervsejendomme stiger ved næste vurdering, hvorimod der forventes et fald i forskelsværdien på erhvervsejendomme som følge af et presset udlejningsmarked. Konsekvenserne heraf i form af stigende grundskyld og faldende dækningsafgifter er ikke indregnet i budgettet. De budgetterede dækningsafgifter for 2013 bygger på tal fra Ejendomsskatteregistret (ESR). I budgettets overslagsår er kommunens provenuer vedrørende dækningsafgift af offentlige ejendomme og erhvervsejendomme uændrede.

15 12 BUDGETFORUDSÆTNINGER 2. Tilskud og udligning, herunder budget- og regnskabssanktioner Tilskud og udligning omfatter statstilskud, udligning af beskatningsgrundlaget, udligning og tilskud vedrørende udlændinge, sektorspecifikke udligningsordninger, særlige tilskud og beskæftigelsestilskuddet. Der er i 2013 budgetteret med det statsgaranterede skattegrundlag med tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, mens overslagsårene er baseret på KL s tilskuds- og udligningsmodel, hvor der bl.a. er taget højde for konsekvenserne af regeringens og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2013 samt KL s seneste pris- og lønskøn. Regeringen og Enhedslisten indgik den 16. maj 2012 forlig om en udligningsreform. Forliget blev vedtaget af Folketinget den 12. juni Lyngby-Taarbæk Kommunes tab som følge af disse ændringer er beregnet til 37,2 mio. kr. årligt, dog ydes i 2013 et såkaldt overgangstilskud på 15,7 mio. kr. som følge af tabet. Ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet er sammen med de enkelte tilskuds- og udligningsbeløb nærmere beskrevet under afsnittet Renter og finansiering. Tilskudsbeløbet indeholder endvidere statens bidrag fra Kvalitetsfonden, der udgør godt 19 mio. kr. årligt i Sanktionsreglerne: Med henblik på at styrke kommunernes incitamenter til at overholde 2013-økonomiaftalen blev det betingede bloktilskud for serviceudgifterne fastsat til 3 mia. kr. (LTK s andel heraf udgør 28,8 mio. kr.), mens der som noget nyt blev fastsat et betinget bloktilskud vedrørende anlægsudgifterne på 1 mia. kr. (LTK s andel heraf udgør 9,6 mio. kr.). Hvis kommunernes budgetter under ét havde overskredet rammerne for serviceudgifterne, ville det have været økonomi- og indenrigsministeren, som skulle træffe beslutning om, hvorvidt det var den enkelte kommune eller samtlige kommuner, som helt eller delvist skulle miste udbetalingen af det betingede bloktilskud, eller om sanktionen skal være en kombination heraf. Den enkelte kommunes budgetadfærd ville her have været afgørende for, hvorledes sanktionen skulle udmøntes. Sanktionen blev ikke udløst, da kommunernes driftsudgifter lå 0,6 mia. kr. under den aftalte serviceramme. På anlægssiden betød sanktionsreglen, at hvis kommunerne budgetter under ét overskred rammen for anlægsudgifterne, ville samtlige kommuner få nedsat deres andel af bloktilskuddet. Nedsættelsen ville ske i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal. Selv om kommunernes anlægsbudgetter for 2013 lå ca. 0,6 mia. kr. over rammen, besluttede regeringen, at der ikke skulle pålægges nogen sanktion, under hensyntagen til det samlede resultat for service og anlæg. De mulige budgetsanktioner er dog ikke begrænset til kun at gælde for de vedtagne budgetter. For så vidt angår serviceudgifterne er der tillige en regnskabssanktion, hvis kommunernes serviceudgifter under ét i regnskab 2013 overstiger forudsætningerne i 2013-økonomiaftalen. I så fald vil kommunernes bloktilskud i det efterfølgende år blive nedsat. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Der er p.t. ingen regnskabssanktion for kommunerne vedrørende anlægsudgifterne, såfremt det regnskabsmæssige resultat for 2013 skulle ligge over det aftalte niveau i 2013-økonomiaftalen. 3. Driftsvirksomhed Inden for de enkelte udvalg (bevillingsområder) er driftsbudgettet opdelt i aktivitetsområder. På de følgende sider er der for alle aktivitetsområder beskrevet visioner, mål og kvalitetsmål, ligesom budgetforudsætningerne og de mere detaljerede budgettal er angivet her.

16 13 BUDGETFORUDSÆTNINGER Nedenfor er det samlede driftsbudget angivet i resuméform, opdelt på udvalgsniveau. Driftsvirksomhed på udvalgsniveau (nettodriftsudgifter) Mio. kr. R11 og B12 i årenes priser B13-16 i 2013-niveau += udgifter -= indtægter R11* B12* B13 BO14 BO15 BO16 Børne- og Ungdomsudvalget 828,4 838,8 835,9 841,6 845,9 845,20 Kultur- og Fritidsudvalget ,9 119,8 84,5 83,1 83,5 83,2 Social- og Sundhedsudvalget 1.110, , , , , ,5 Teknik- og Miljøudvalget ,4 100,8 117,2 114,6 111,7 111,6 Økonomiudvalget ,2 693,4 792,9 735,9 715,2 714,3 I alt , , , , , ,8 *) Gammel struktur Takster og gebyrer Takster og gebyrer er som udgangspunkt fremskrevet således, at det generelt svarer til inflationsudviklingen af udgifterne inden for de pågældende områder. På dagtilbudsområdet er taksterne fastsat i forhold til en forældrebetalingsandel på 25 pct. De indarbejdede takster fremgår af takstoversigten. Regeringens lov- og cirkulæreprogram 2013 Kommunen får refunderet nettoudgifterne grundet ny/ændret lovgivning i henhold til DUTprincippet. Dvs. de ændrede nettoudgifter på landsplan, som regeringen og Kommunernes Landsforening er nået frem til, fordeles som altovervejende hovedregel kommunerne imellem i forhold til kommunens andel af folketallet i hele landet. Dette års lov- og cirkulæreprogram giver anledning til årlige mindreudgifter på henholdsvis 1,3 mio. kr. i 2013, 2,1 mio. kr. i 2014, 3,3 mio. kr. i 2015, og 3,2 i Anlægsvirksomhed Anlægsbudgettet ligger i på et niveau, der overstiger de 100 mio. kr., der ligger i den vedtagne politiske målsætning. Til gengæld ligger niveauet i 2016 på 85 mio. kr. I beløbet for 2016 ligger en uspecificeret anlægspulje på 65 mio. kr. Som en del af Økonomiaftalen får kommunerne tilført midler fra Kvalitetsfonden. Disse tilskud optræder under kontoen for Tilskud og udligning. Formålet med Kvalitetsfonden er at løfte investeringsniveauet på de borgernære serviceområder dvs. på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet samt på idrætsfaciliteter til børn og unge. Aftalen indebærer, at den enkelte kommune skal bidrage med egenfinansiering svarende til det statslige anlægstilskud. Såfremt dette ikke sker, skal kommunen som udgangspunkt deponere den del af tilskuddet, som kommunen ikke modsvarer. Lyngby-Taarbæk Kommune modtager 19 mio. kr. årligt i Konkret for Lyngby-Taarbæk Kommune indebærer det, at kommunen som minimum i de borgernære serviceområder skal investere 38 mio. kr. årligt i

17 14 BUDGETFORUDSÆTNINGER Anlægsvirksomhed på udvalgsniveau (nettoanlægsudgifter) Mio. kr. R11 og B12 i årenes priser B13-16 i 2013-niveau R11 B12 B13 BO14 BO15 BO16 Børne- og Ungdomsudvalget... 7,8 23,0 14,0 3,5 - - Kultur- og Fritidsudvalget... 8,4 12,3 50,9 65,9 30,0 - Social- og Sundhedsudvalget... 82,2 133,6 74,2 18,1 1,5 - Teknik- og Miljøudvalget... 8,8 24,5 22,8 23,4 16,6 14,5 Økonomiudvalget... 27,4 30,9 10,9 23,2 92,6 70,8 I alt ,6 224,3 172,8 134,1 140,7 85,3 Heraf lånefinansierede projekter (*korrigeret budget)... 52,5 *84,1 44,1 10,4 3,0 3,0 Ejendomssalg mv ,7-19,5-56,0-47,5-9,3 - Den detaljerede investeringsoversigt, inkl. bemærkninger, er indeholdt i afsnittet Anlægsvirksomheden. Salgsindtægter Budget er baseret på salg af ejendomme i forbindelse med opførelse af plejehjem og botilbud, etablering af Idrætsbyen samt i forbindelse med etablering af nyt rådhus. Herudover ligger der i 2014 et ekstra salgskrav på 33,2 mio. kr. 5. Pris- og lønskøn Der er anvendt de af KL udmeldte pris- og lønskøn fra juni 2012, jfr. nedenstående oversigt. Den kommunale pris- og lønudvikling - serviceudgifterne Årligt 2012/ / / /16 Løn 1,44 1,80 1,80 1,80 Priser 1,75 1,75 1,75 1,75 Løn/priser i alt 1,50 1,80 1,80 1,80 Den kommunale pris- og lønudvikling - anlægsudgifterne Årligt 2012/ / / /16 Løn og priser i alt 1,60 1,60 1,60 1,60 Den kommunale pris- og lønudvikling - overførselsudgifterne Årligt 2012/ / / /16 Overførsler 1,60 1,60 1,60 1,60 Det skal bemærkes, at til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter.

18 15 BUDGETFORUDSÆTNINGER 6. Låneoptagelse Økonomiaftalen for 2013 indeholder følgende lånepuljer: En lånepulje på 750 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation En lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet En ordinær lånepulje på 200 mio. kr. til øvrige formål. Der er den 6. august 2012 indsendt ansøgning om lån. Kommunen har i skrivelse af 31. august 2012 modtaget lånedispensation for 2013 til investeringer på kvalitetsfondsområderne på 14,0 mio. kr. samt fra lånepuljen til kommuner med lav likviditet på 6,5 mio. kr. Låneoptagelsen til investeringer på kvalitetsfondsområderne er dog alene indregnet med 6,4 mio. kr. som følge af en reduktion i en række projekter i forhold til ansøgningstidspunktet. I budget 2013 er der herudover videre alene budgetteret med lån efter de automatiske låneregler, dvs. til finansiering af grøn klimainvesteringspulje samt låneoptagelse i forbindelse med opførelse af almene boliger (Strandberg, Slotsvænget og Caroline Amalievej ). Målsætningen i kommunens lånepolitik er, at den langfristede gæld pr. indbygger ikke må stige yderligere. Som det ses af nedenstående tabel er der en stigning i 2013 og 2014 i den samlede gæld som følge af, at kommunen optager lån i forbindelse med etablering af almene boliger. Ses der bort for disse lån er der alene et fald i gælden. Mio. kr. (årets priser) Gæld (ultimo året) heraf almene boliger* heraf øvrig gæld *) Det skal bemærkes, at der i opgørelsen ikke er taget højde for afvikling af gælden til almene boliger, idet afdragsdelen på denne finansieres af beboerne/staten samt konsekvenser af låneoptagelse i f.m. etablering af Letbanen. 7. Leasingarrangementer Kommunen har indtil nu ikke indgået sale and lease back-arrangementer eller leasing af anlægsaktiver. Der er i budgettet ikke forudsat indgået sådanne arrangementer. Leasing af driftsmidler, der ikke giver anledning til deponering, indgår ikke som særskilte poster i budgetlægningsfasen, idet en eventuel leasingudgift skal finansieres inden for den berørte institutions driftsramme/alternativt forvaltningens driftsramme. Denne procedure er også gældende, hvis der i selve regnskabsåret administrativt indgås leasing af driftsmidler. 8. Serviceudgifterne Den økonomiske aftale mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter på serviceområderne. I aftalen for 2013 er der tale om 0-vækst i forhold til udgiftsniveauet i budget 2012 (eksklusive ændringer som følge af regeringens lov- og cirkulæreprogram). Definitionen af serviceudgifterne i 2013 indeholder to væsentlige ændringer i forhold til definitionen i Folketinget vedtog 12. juni 2012 budgetloven. Den indebærer, at kommunernes serviceudgifter fremadrettet opgøres eksklusive udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet og eksklusive nettodriftsudgifterne til almene ældreboliger.

19 16 BUDGETFORUDSÆTNINGER Serviceudgifterne defineres herefter som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket: nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder, nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, nettodriftsudgifter til ældreboliger, indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, nettodriftsudgifterne til overførsler og nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige. Dette års økonomiaftale mellem regeringen og KL indebærer, at der tages udgangspunkt i kommunernes budgetterede udgiftsniveau i budget 2012, og ikke rammen for 2012 (kommunernes ramme lå over udgiftsniveauet i budget 2012). Forskellen udgør 2,5 mia. kr. Regeringen stod dog fast på, at udgiftsniveauet i budget 2012 blev udgangspunktet for beregningen af rammen for de kommunale serviceudgifter med henvisning til den EU-henstilling, som Danmark fik i sommeren Den nødvendiggør en finanspolitisk stramning på mindst en halv procent årligt på den offentlige saldo til og med Til brug for budgetlægningen beregnede KL en kommunespecifik serviceudgiftsramme for KL s beregnede serviceramme for LTK er anvendt i budgettet. Mio. kr Udgiftsramme for LTK , , , ,2 Serviceudgifter i LTK (budget ) *) , , , ,4 Råderum... 1,8 65,0 93,8 95,8 - = overskridelse af udgiftsramme + = overholdelse af udgiftsramme *) Inkl. en buffer på 47,3 mio. kr. i Bufferen er teknisk optaget under Puljer til særlige formål, med en modpost under Finansforskydninger.

20 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI 2013

21 AFTALEN OM KOMMUNERNES ØKONOMI Kort om aftalen KL og regeringen indgik den 10. juni 2012 en aftale om kommunernes økonomi i Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2013 tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for 2012, som ligger 2,5 mia. kr. under aftaleniveauet i økonomiaftalen for Hertil kommer et løft til dagtilbud på 500 mio. kr. samt et løft på 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med 3 mia. kr. som kompensation for det likviditetstab på 5 mia. kr., der påføres kommunerne under ét som følge af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af bl.a. folkepension og førtidspension fra kommunerne. Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2013 udgør 231,6 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 må maksimalt udgøre 15,5 mia. kr., hvilket er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen. Dette ligger ca. 5 mia. kr. lavere end det anlægsniveau, der er vedtaget i kommunernes budgetter for Kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik understøttes ved, at regeringen har nedsat nedsat det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger til 10 pct. fra 1. juli 2012 og som udgangspunkt frem til udgangen af Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 62,0 mia. kr. i 2013, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 14,6 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af indkomstoverførslerne. Regeringen og KL er endvidere enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i I tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Det gælder dog ikke for skattestigninger i henhold til nedennævnte skattepulje. Ramme på 250 mio. kr. til skatteforhøjelser I forbindelse med justeringen af udligningssystemet får kommunerne mulighed for en vis tilpasning af skatten. Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en generel begrænset - ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Ansøgninger kan fremsendes af kommuner, der under hensyntagen til overgangsordningen - har et tab på justeringen af udligningssystemet. Tilskud til skattenedsættelser i 2013 Der etableres en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet, der gennemfører en skattenedsættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i Hvis der samlet er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr., må der fastsættes en grænse for, hvor stor en skattenedsættelse, der kan ydes tilskud til for den enkelte kommune.