FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 del 1 FORSLAG

2 Forslag til Kommuneplan del 1 Høringsperiode: 24. marts juni 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune - Plan og Kultur 2009 Layout: COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan Tryk: Zeuner as, Odder Oplag: 700 stk.

3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng Byernes og landdistrikternes samspil og roller Byvækst og byomdannelse Centerstruktur og detailhandel Trafik Den trafikale infrastruktur Kollektiv trafik Kultur og landskab Landskaber Geologi Kulturarv Natur og miljø Naturinteresser Lavbundsarealer og vådområder Vandmiljø Grundvandsbeskyttelse Støj Ferie- og fritidsområdet Friluftsliv Turisme Placering af ferie- og fritidsanlæg Byggeri og erhverv i det åbne land Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Jordbrug Skovrejsning Råstoffer Tekniske anlæg Vindmøller Affaldsbehandling Forurenet jord Telemaster Vandforsyning Spildevand Miljø og bæredygtighed 11. Miljøvurdering Forslag til Agenda 21-strategi Lokalsamfundsvurdering HOVEDKORT 1. Landskabsplan 2. Kultur og geologi 3. Naturkvalitet og biologisk interesseområde 4. Støj og vindmøller 5. Byvækst, fremtidige veje, ferie og fritid 6. Råstoffer, vådområder og skovrejsning 1

5 Forord Hermed udsender Kommunalbestyrelsen forslag til Kommuneplan til offentlig høring. Den nye Kommuneplan er Faaborg-Midtfyn Kommunes første kommuneplan. Den afløser både de 5 gamle kommuners kommuneplaner og indeholder endvidere planlægning for en række emner vedrørende det åbne land og miljøforhold, som kommunen har overtaget fra det tidligere amt. Planen fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen i planperioden til byvækst, detailhandel, og mange andre formål. Planen omhandler også en række beskyttelseshensyn til landskaber, natur, kulturværdier og miljøet m.v., der skal tages, i forbindelse med planer for udviklingen. Den er således af stor betydning for kommunens fremtidige udvikling. Det er samlet Kommunalbestyrelsens opfattelse at forslaget giver gode rammer og muligheder for trivsel og udvikling både i kommunens større byer og de i de mange lokalsamfund og landområder. Udviklingen i samfundet går stærkt og kommuneplanen vil løbende blive ændret eller justeret i takt med der opstår behov herfor. Det kan ske gennem udarbejdelse af tillæg for mindre delområder, gennem temaplaner og en gang i hver valgperiode skal det vurderes om kommuneplanen skal gennemgå en større revision. Kommuneplanforslaget er samlet set et omfattende dokument. Den er opdelt i 2 dele. Den ene del indeholder hovedstrukturen, som behandler generelle emner, der vedrører hele kommunen. Den anden del indeholder rammer for lokalplanlægning generelt og for de enkelte områder. Kommuneplanen er trykt i et begrænset oplag, og eksemplarer heraf kan rekvireres ved henvendelse til Borgerservice, så længe lager haves. Forslaget er endvidere tilgængeligt på nettet via kommunens hjemmeside Forud for planforslagets udarbejdelse har kommunen løbende modtaget henvendelser med ønsker om udlæg af bestemte arealer til bestemte formål. Der er udarbejdet et særskilt notat om håndteringen af disse ønsker, som ligeledes kan ses på nettet. Debat og høringsfasen forløber frem til den 25. maj 2009, hvor alle har mulighed for at komme med gode ideer, indsigelser eller andre bemærkninger til planforslaget. Sådanne indsendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan, Nørregade 4, 5600 Faaborg, eller elektronisk til mærket kommuneplan. Kommunalbestyrelsen vil i høringsperioden afholde nogle offentlige debatmøder om planen, som vil blive annonceret. Endvidere stiller kommunen sig i muligt omfang til rådighed for deltagelse i møder om planforslaget i det omfang foreninger m.fl. måtte ønske det. Der gøres i øvrig opmærksom på, at der for Faaborg By særskilt er udarbejdet et forslag til en masterplan for byens udvikling de kommende år. Denne er i offentlig høring i samme periode som forslaget til Kommuneplan. Dele af masterplanen er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. 2

6 Hovedemner for ny planlægning. Kommuneplanen er på mange områder en sammenskrivning og videreførelse af hidtidig planlægning. Det gælder både store dele af rammerne for anvendelsen af hidtidige og planlagte byzonearealer, og det gælder mange af de plantemaer, kommunen har overtaget fra amtet. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens første Udviklingsstrategi 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen, at den første kommuneplan særligt skulle prioritere at gennemføre ny planlægning for følgende emner. - Byroller og byvækst - Detailhandel. Der er som baggrundsmateriale udarbejdet analyser af detailhandelen på hele Fyn og i kommu nen (link!!) - Ny planlægning for Faaborg By s udvikling. Se også særskilt forslag til Masterplan for Faaborg By. (link!!) - Landskabsbeskyttelse. Der er udarbejdet en ny landskabsanalyse af kommunens forskellige landskabstyper. (link!!) - Udbygning af friluftslivet i kommunen. Endvidere har det været nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af mulighederne for opstilling af nye vindmøller. Kommuneplanforslaget peger i øvrigt på flere temaer for kommende tillæg og ændringer af kommuneplanen - Masterplan for Ringe - Overordnet bebyggelsesplan for udvikling af Årslev/Sdr. Nærå - Overordnet trafikplanlægning Kommuneplanens retsvirkninger. Kommuneplanen forpligtiger først og fremmest Kommunalbestyrelsen til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planer indeholder. Den er således bindende for kommunes planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af de muligheder for udvikling, Kommunalbestyrelsen arbejder efter. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne er maksimal grænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, etageareal m.v. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Forslaget til Kommuneplan har bindende virkning for kommunens planlægning i den periode, det foreligger som forslag. 3

7 4

8 1. Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng 5

9 STYRKELSE AF SAMARBEJDSRELATIONER lingssamarbejde I/S er skabt til fremme af både erhverv, bosætning og kultur-/fritidstilbud i hele området. Kommunen arbejder også på at styrke samarbejdet med det øvrige Fyn og Region Syddanmark om udviklingstiltag. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som en vigtig opgave, at der er god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter fortsat visionen i PULS-Fyn om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med Fyn som bindeled. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som meget positivt, at Regeringen i Bæredygtig transport - bedre infrastruktur lægger op til højhastighedstog, som vil binde Fyn bedre sammen med Sjælland og Jylland og skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen effektivt op på den overordnede infrastruktur Odense banegård og motorvejene. Kommunalbestyrelsen lægger stærkt vægt på, at FaaborgMidtfyn Kommune er med til at præge udviklingen i og udnytte fordele ved tætte relationer og godt samarbejde i lokal, regional og national sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger tæt på den dansk-tyske grænseregion og Faaborg-Midtfyn bliver i kraft af globaliseringen i stigende grad en del af det internationale samfund. SAMARBEJDE PÅ FYN Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder med nabokommuner. På Sydfyn er etableret Naturturisme I/S, som bl.a. samarbejder om projekt Det Sydfynske Øhav som mulig nationalpark. Sydfyns Udvik- Faaborg-Midtfyn Kommunes REGIONALe placering Strategi i puls-fyn suppleret med forbindelse til Als Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark, 2008 Kort Kilde: PULS-Fyn, Fyns Amt,

10 SAMARBEJDE OM STØRRE PROJEKTER OG PLANER Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker en opgradering af tilgængeligheden til Faaborg, herunder en forbedring af forbindelsen over Bøjden til Als enten som fast forbindelse eller med væsentligt udbygget færgedrift. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss og bosætning samt erhverv og turisme bredt set. Regionen har i sin udviklingsplan peget på en opgradering af rute 8 Nyborg-Bøjden som det oplagte middel til forbedret tilgængelighed. Strækningen Kværndrup-Bøjden er imidlertid meget vanskelig at opgradere bl.a. på grund internationale naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen ser dog også forbedret tilgængelighed direkte mod hovedbyen Odense som det væsentligste at få udviklet. Med tilslutning til den nye omfartsvej Syd om Nr. Lyndelse vil det også udgøre den mest oplagte forbindelse mod øst til Nyborg og Sjælland. Kommunen vil Fra den regionale udviklingsplan Sammenhæng og tilgængelighed Billund lufthavn Udvidelse af motorveje til 6 spor Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne Regionale transport terminaler 1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse ny midtjysk højderygsmotorvej 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn 3) banestrækningen Lunderskov Padborg 4) Lunderskov Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle Herning 6) Etablering af Motorvej til Sønderborg 7) Vandel 8) A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn 10) Forbedrede forhold på Rute 11 11) Forbedrede forhold på Rute 8 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg Spodsbjerg) 13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn. Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark,

11 snarest jf. kapitel 5 udarbejde et tillæg til Kommuneplanen med fokus på den fremtidige hovedtrafikinfrastruktur, hvor alternativerne vil blive nøjere bearbejdet. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er et stigende behov for lokale flyvepladser som fx allerede ses med helikopterlandingspladsen ved Faldsled Kro, samt landingspladser ved Stensgaard og Egeskov. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen i behovet, og hvis der viser sig at være et behov vil der blive taget stilling til mulighederne for en mindre lokal flyveplads. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på tværs af flere kommuner. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Region Syddanmarks regionale udviklingsplan har bl.a. som mål at udvikle Syddanmark som oplevelsesregion af høj international standard og peger bl.a. på Det sydfynske Øhav som én af regionens store styrker og muligheder for fremtidig udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker fuldt op om målet og indgår gerne i samarbejde om udviklingen på området, ligesom Faaborg-Midtfyn De mellemstore byregioner Kommune prioriterer sin egen indsats for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi højt med udgangspunkt i Faaborg, kysten, Øhavet og skov- og bakkelandskabet i den sydlige del af kommunen. Den regionale udviklingsplan har også som mål at styrke bosætningen. Målet følges op af et initiativ om at etablere bynære rekreative naturområder, der styrker bosætningskvaliteterne i byerne og skaber mere natur. Målet passer godt med Faaborg-Midtfyn Kommunes mål om at skabe nogle attraktive naturområder i flere af de byer, der på nuværende tidspunkt mangler bynære naturområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor gerne indgå i samarbejdet med Region Syddanmark om bynær natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vil herudover gerne tilkendegive sin opbakning til en satsning på en specialisering inden for fødevarer, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har stærke kort på hånden. Kommunen vil endvidere virke for at styrke vækst og udvikling indenfor metal og elektronikvirksomheder, der er et andet stort beskæftigelsesområde. Faaborg-Midtfyn Kommune er positiv overfor etableringen af et samarbejde, der skal fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på bl.a. Sydfyn og øerne, og at der nedsættes et mobilitetsråd, der skal stå for samarbejde om statslig infrastrukturplanlægning, for samarbejde med Slesvig-Holstein og for udvikling af den kollektive trafik. LANDSPLANLÆGNINGEN Regeringens Landsplanredegørelse 2006 deler landet op i forskellige egne med forskellige udviklingstræk og -forudsætninger og forskellige planlægningsmæsige udfordringer. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i De mellemstore byregioner med Odense som hovedbyen. Regeringen prioriterer, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværker af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i vigtigheden af at samarbejde og ser mange af udfordringerne i den fysiske planlægning i større helheder end inden for den enkelte kommune. Derfor lægger Faaborg-Midtfyn Kommune også stor vægt på plansamarbejde på Fyn og god dialog om udviklingen. Kort Kilde: Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet

12 Det er Regeringens holdning, at de udfordringer, den fysiske planlægning står overfor i de mellemstore byregioner, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke enig og mener, at udvikling af byernes areal, anlæg af ny infrastruktur mv. er helt afgørende for, at området kan udvikle sig i takt med resten af landet. Landsplanredegørelse 2006 lancerer en række initiativer, som Miljøministeriet vil samarbejde med kommuner, regioner og andre om. Der er bl.a. et initiativ om at opbygge bynetværk, som rammer om vækst og innovation i de mellemstore byregioner. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser resultater af initiativet og ser gerne, at forudsætningerne for vækst og innovation i Odense-regionen, som Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af, bliver styrket. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med de øvrige fynske kommuner virke for, at den kommende landsplanredegørelse tilkendegiver, at miljøministeren og relevante ressortministerier sammen med de fynske kommuner vil udvikle en strategi for den overordnede fysiske udvikling på Fyn, herunder også for infrastrukturen. 9

13 10

14 2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Årslev Årslev Nr. Lyndelse Lyndelse Årslev Nr. Nr. Lyndelse Sdr. Nærå Sdr. Sdr. Nærå Nærå Sdr. Nærå Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. forstæderne Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Brobyværk Brobyværk Brobyværk Gislev Gislev Gislev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe V. Hæsinge Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Landbrugslandet Kværndrup Kværndrup Kværndrup skov- og bakkelandet Korinth Korinth Korinth Mot Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø orve Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø jsbå Horne Horne Horne Faaborg Faaborg Svendborg Svendborg Svendborg t Vester Skerninge Skerninge Vester Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Det maritime sydfyn nde V. Aaby Aaby V. Aaby V. Aaby V. Aaby V. Bjørnø Bjørnø Bjørnø hovedby Lyø Lyø Lyø Thurø Thurø Thurø By By By By Thurø Thurø Thurø By Avernak Avernak Avernak Avernak Svelmø Svelmø Svelmø større Lokalby mindre lokalby Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Landsby med mere end 200 indbyggere Hjortø Hjortø Hjortø Sommerhusområde 11

15 BYER I SKARP KONKURRENCE Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på det tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og fx. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor fx motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. 2.1 RETNINGSLINIER Opdelingen af Faaborg-Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og Bakkelandet, Landbrugslandet, Forstæderne og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer, Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Årslev/Sdr. Nærå udpeges som større lokalbyer, Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/ Rolfsted og V. Aaby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone. EN STÆRK ENHED AF BYER MED FORSKELLIG STYRKE Faaborg-Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev/Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/ Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som den nye tids by, der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og 12

16 de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger det grønne agerland med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i agerlandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som boog levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I agerlandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I agerlandet er der mulighed for at bo ude på landet til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i det grønne agerland, og i de mindre byer kan der fx planlægges jordbrugsparceller. SKOV- OG BAKKELANDET Skov- og Bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skovog Bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og Bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og Bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og Bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og Bakkelandet skal selvfølgelig have et almindeligt udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil - fx nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som fx stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og Bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. DET MARITIME SYDFYN Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som fx Dyreborg og Faldsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i drømmehuset efter måske at have boet mere rationelt i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med deltidsboliger for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme - fx inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og det grønne agerland går motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg mv., som giver byer- 13

17 ne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. DE TO HOVEDBYER Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. FAABORG SOM HOVEDBY Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere 2008 Vækst Vækst Andel indbyggertal By Antal Antal % % Faaborg ,8 13,9 Ringe ,1 10,4 Årslev ,2 6,6 Nr.Lyndelse/Nr. Søby ,5 5,0 Ryslinge ,1 3,4 Kværndrup ,0 3,1 Nr. Broby ,3 2,8 Gislev ,4 2,6 Ferritslev/Rolfsted ,7 2,6 Korinth ,8 2,1 Vejle ,8 2,1 Brobyværk ,1 2,0 V. Aaby ,0 1,8 Horne ,0 1,7 Millinge/Svanninge ,8 1,4 Faldsled ,6 1,1 Espe ,5 1,1 V. Hæsinge ,2 0,8 Håstrup ,5 0,8 Bøjden ,4 0,6 Diernæs ,6 0,6 Åstrup ,0 0,5 Søllinge ,0 0,4 Vantinge ,8 0,4 Heden ,9 0,4 Herringe* 218 Tarup* 238 Uden placerbar adr. 50 Byer og landsbyer ialt ,3 69,4 Landdistrikter i alt ,9 30,6 Kommunen i alt ,3 100,0 * Indbyggertal under 200 i 1998 Kilde: Danmarks Statistik 14

18 RINGE SOM HOVEDBY Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med fx tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. NETVÆRK AF LOKALBYER Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som fx børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. Der kan i nogle lokalbyer være behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov, hvorfor en kortlægning vil være nødvendig. Behovene for byfornyelse vil blive kortlagt for lokalbyerne og landsbyerne samlet. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. LANDSBYERNE Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har be- 15

19 hov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som fx kan være landsbyhuse eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur - fx som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen 16

20 3. Byvækst og byomdannelse " % " % " % " % " % " %!!! $$ $$ $$ '& '& '& '& '& '& * ) '& * ) '& * ) '& * ) '& +% '& +% '& +%!$ %!$ %!$ %!$ %!$ % ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* % * % * % *!! %!! %!! %!! % "'& * "'& * "'& * # * # * # * # # #!!!!!! " + " + " + $+ $+ $+ $+ $+ "'&!% "'&!% "'&!% " & " & " & & +& +& +& +& +&! &! &! &! &! & $+ $+ $+ $+ Rummelighed i byudviklingsområder Rummelighed i boligområder i tidligere kommuneplaner! +! +! + Rummelighed i nye boligområder i kommuneplan 2009 Rummelighed i erhvervsområder i tidligere kommuneplaner Rummelighed i erhvervsområder i kommuneplan Hvert kvadrat svarert til 5 ha. påbegyndt areal 17

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser.

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Notat vedrørende Almene boliger Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Boligerne kan være alle typer bebyggelse fra åben-lav

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Bevillingsoversigt 10 BYGGERI OG MILJØ Hele 1000 kroner 00 FAGSEKRETARIAT BYGGERI OG. MILJØ

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Bevillingsoversigt 10 BYGGERI OG MILJØ Hele 1000 kroner 00 FAGSEKRETARIAT BYGGERI OG. MILJØ 10 BYGGERI OG MILJØ....................... 58.131 50.459 50.433 45.642............................................. 19.309-19.309-19.309-19.309-00 FAGSEKRETARIAT BYGGERI OG.............. 58.131 50.459

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 8. APRIL 2014 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling 2008-2010 Befolkningsprognose 2013-2023

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt.

Gældende regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 for Århus Amt. Gældende reionplanretninslinjer fra Reionplan 2005 for Århus Amt. Reionplanretninslinjerne er indarbejdet i Kommuneplanen hvor det har været relevant. Nedenfor listes Reionaplan 2005 retninslinjer o status

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Høringsnotat - opsamling på offentlig høring inkl. dialogmøder Høringsperiode: 2. september 11. november 2014 1 1. Indledning Kommunalbestyrelsens forslag til Udviklingsstrategi

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S. Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune BOSÆTNINGSANALYSE Faaborg-Midtfyn Kommune 2014 Konsulent: COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: Faaborg-Midtfyn Kommune 2 FORORD BOSÆTNINGSANALYSE Faaborg-Midtfyn Kommune har i de seneste år oplevet en tilbagegang

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere