FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE"

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 del 1 FORSLAG

2 Forslag til Kommuneplan del 1 Høringsperiode: 24. marts juni 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune - Plan og Kultur 2009 Layout: COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan Tryk: Zeuner as, Odder Oplag: 700 stk.

3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng Byernes og landdistrikternes samspil og roller Byvækst og byomdannelse Centerstruktur og detailhandel Trafik Den trafikale infrastruktur Kollektiv trafik Kultur og landskab Landskaber Geologi Kulturarv Natur og miljø Naturinteresser Lavbundsarealer og vådområder Vandmiljø Grundvandsbeskyttelse Støj Ferie- og fritidsområdet Friluftsliv Turisme Placering af ferie- og fritidsanlæg Byggeri og erhverv i det åbne land Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Jordbrug Skovrejsning Råstoffer Tekniske anlæg Vindmøller Affaldsbehandling Forurenet jord Telemaster Vandforsyning Spildevand Miljø og bæredygtighed 11. Miljøvurdering Forslag til Agenda 21-strategi Lokalsamfundsvurdering HOVEDKORT 1. Landskabsplan 2. Kultur og geologi 3. Naturkvalitet og biologisk interesseområde 4. Støj og vindmøller 5. Byvækst, fremtidige veje, ferie og fritid 6. Råstoffer, vådområder og skovrejsning 1

5 Forord Hermed udsender Kommunalbestyrelsen forslag til Kommuneplan til offentlig høring. Den nye Kommuneplan er Faaborg-Midtfyn Kommunes første kommuneplan. Den afløser både de 5 gamle kommuners kommuneplaner og indeholder endvidere planlægning for en række emner vedrørende det åbne land og miljøforhold, som kommunen har overtaget fra det tidligere amt. Planen fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen i planperioden til byvækst, detailhandel, og mange andre formål. Planen omhandler også en række beskyttelseshensyn til landskaber, natur, kulturværdier og miljøet m.v., der skal tages, i forbindelse med planer for udviklingen. Den er således af stor betydning for kommunens fremtidige udvikling. Det er samlet Kommunalbestyrelsens opfattelse at forslaget giver gode rammer og muligheder for trivsel og udvikling både i kommunens større byer og de i de mange lokalsamfund og landområder. Udviklingen i samfundet går stærkt og kommuneplanen vil løbende blive ændret eller justeret i takt med der opstår behov herfor. Det kan ske gennem udarbejdelse af tillæg for mindre delområder, gennem temaplaner og en gang i hver valgperiode skal det vurderes om kommuneplanen skal gennemgå en større revision. Kommuneplanforslaget er samlet set et omfattende dokument. Den er opdelt i 2 dele. Den ene del indeholder hovedstrukturen, som behandler generelle emner, der vedrører hele kommunen. Den anden del indeholder rammer for lokalplanlægning generelt og for de enkelte områder. Kommuneplanen er trykt i et begrænset oplag, og eksemplarer heraf kan rekvireres ved henvendelse til Borgerservice, så længe lager haves. Forslaget er endvidere tilgængeligt på nettet via kommunens hjemmeside Forud for planforslagets udarbejdelse har kommunen løbende modtaget henvendelser med ønsker om udlæg af bestemte arealer til bestemte formål. Der er udarbejdet et særskilt notat om håndteringen af disse ønsker, som ligeledes kan ses på nettet. Debat og høringsfasen forløber frem til den 25. maj 2009, hvor alle har mulighed for at komme med gode ideer, indsigelser eller andre bemærkninger til planforslaget. Sådanne indsendes til Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan, Nørregade 4, 5600 Faaborg, eller elektronisk til teknisk@faaborgmidtfyn.dk mærket kommuneplan. Kommunalbestyrelsen vil i høringsperioden afholde nogle offentlige debatmøder om planen, som vil blive annonceret. Endvidere stiller kommunen sig i muligt omfang til rådighed for deltagelse i møder om planforslaget i det omfang foreninger m.fl. måtte ønske det. Der gøres i øvrig opmærksom på, at der for Faaborg By særskilt er udarbejdet et forslag til en masterplan for byens udvikling de kommende år. Denne er i offentlig høring i samme periode som forslaget til Kommuneplan. Dele af masterplanen er indarbejdet i forslaget til kommuneplan. 2

6 Hovedemner for ny planlægning. Kommuneplanen er på mange områder en sammenskrivning og videreførelse af hidtidig planlægning. Det gælder både store dele af rammerne for anvendelsen af hidtidige og planlagte byzonearealer, og det gælder mange af de plantemaer, kommunen har overtaget fra amtet. I forbindelse med udarbejdelse af kommunens første Udviklingsstrategi 2008 vedtog Kommunalbestyrelsen, at den første kommuneplan særligt skulle prioritere at gennemføre ny planlægning for følgende emner. - Byroller og byvækst - Detailhandel. Der er som baggrundsmateriale udarbejdet analyser af detailhandelen på hele Fyn og i kommu nen (link!!) - Ny planlægning for Faaborg By s udvikling. Se også særskilt forslag til Masterplan for Faaborg By. (link!!) - Landskabsbeskyttelse. Der er udarbejdet en ny landskabsanalyse af kommunens forskellige landskabstyper. (link!!) - Udbygning af friluftslivet i kommunen. Endvidere har det været nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af mulighederne for opstilling af nye vindmøller. Kommuneplanforslaget peger i øvrigt på flere temaer for kommende tillæg og ændringer af kommuneplanen - Masterplan for Ringe - Overordnet bebyggelsesplan for udvikling af Årslev/Sdr. Nærå - Overordnet trafikplanlægning Kommuneplanens retsvirkninger. Kommuneplanen forpligtiger først og fremmest Kommunalbestyrelsen til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planer indeholder. Den er således bindende for kommunes planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af de muligheder for udvikling, Kommunalbestyrelsen arbejder efter. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne er maksimal grænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, etageareal m.v. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Forslaget til Kommuneplan har bindende virkning for kommunens planlægning i den periode, det foreligger som forslag. 3

7 4

8 1. Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng 5

9 STYRKELSE AF SAMARBEJDSRELATIONER lingssamarbejde I/S er skabt til fremme af både erhverv, bosætning og kultur-/fritidstilbud i hele området. Kommunen arbejder også på at styrke samarbejdet med det øvrige Fyn og Region Syddanmark om udviklingstiltag. Faaborg-Midtfyn Kommune er opmærksom på betydningen af Odense som områdets storby og vigtigheden af, at Odense kan trække vækst til området og sprede væksten til de omkringliggende kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som en vigtig opgave, at der er god dialog mellem kommunerne på Fyn om fælles interesser, roller og samspil. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter fortsat visionen i PULS-Fyn om, at Fyn skal integrere vækstområderne i Hovedstadsregionen og Østjylland til et sammenhængende nationalt vækstområde med Fyn som bindeled. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det derfor som meget positivt, at Regeringen i Bæredygtig transport - bedre infrastruktur lægger op til højhastighedstog, som vil binde Fyn bedre sammen med Sjælland og Jylland og skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning. Faaborg-Midtfyn Kommune ser det som en vigtig udfordring at knytte hele kommunen effektivt op på den overordnede infrastruktur Odense banegård og motorvejene. Kommunalbestyrelsen lægger stærkt vægt på, at FaaborgMidtfyn Kommune er med til at præge udviklingen i og udnytte fordele ved tætte relationer og godt samarbejde i lokal, regional og national sammenhæng. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger tæt på den dansk-tyske grænseregion og Faaborg-Midtfyn bliver i kraft af globaliseringen i stigende grad en del af det internationale samfund. SAMARBEJDE PÅ FYN Faaborg-Midtfyn Kommune er i fuld gang med at udbygge samarbejder med nabokommuner. På Sydfyn er etableret Naturturisme I/S, som bl.a. samarbejder om projekt Det Sydfynske Øhav som mulig nationalpark. Sydfyns Udvik- Faaborg-Midtfyn Kommunes REGIONALe placering Strategi i puls-fyn suppleret med forbindelse til Als Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark, 2008 Kort Kilde: PULS-Fyn, Fyns Amt,

10 SAMARBEJDE OM STØRRE PROJEKTER OG PLANER Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker en opgradering af tilgængeligheden til Faaborg, herunder en forbedring af forbindelsen over Bøjden til Als enten som fast forbindelse eller med væsentligt udbygget færgedrift. En forbedret forbindelse kan aflaste Vestfyn og Trekantområdet, og den vil knytte Fyn meget bedre sammen med Als, Sønderjylland og Tyskland med store regionale og lokale fordele for f.eks. SDU, Danfoss og bosætning samt erhverv og turisme bredt set. Regionen har i sin udviklingsplan peget på en opgradering af rute 8 Nyborg-Bøjden som det oplagte middel til forbedret tilgængelighed. Strækningen Kværndrup-Bøjden er imidlertid meget vanskelig at opgradere bl.a. på grund internationale naturbeskyttelsesinteresser. Kommunen ser dog også forbedret tilgængelighed direkte mod hovedbyen Odense som det væsentligste at få udviklet. Med tilslutning til den nye omfartsvej Syd om Nr. Lyndelse vil det også udgøre den mest oplagte forbindelse mod øst til Nyborg og Sjælland. Kommunen vil Fra den regionale udviklingsplan Sammenhæng og tilgængelighed Billund lufthavn Udvidelse af motorveje til 6 spor Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne Regionale transport terminaler 1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse ny midtjysk højderygsmotorvej 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn 3) banestrækningen Lunderskov Padborg 4) Lunderskov Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle Herning 6) Etablering af Motorvej til Sønderborg 7) Vandel 8) A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn 10) Forbedrede forhold på Rute 11 11) Forbedrede forhold på Rute 8 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg Spodsbjerg) 13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn. Kort Kilde: Regional udviklingsplan, Region Syddanmark,

11 snarest jf. kapitel 5 udarbejde et tillæg til Kommuneplanen med fokus på den fremtidige hovedtrafikinfrastruktur, hvor alternativerne vil blive nøjere bearbejdet. Kommunalbestyrelsen lægger stor vægt på at bevare og udvikle Faaborg Havn som trafikhavn. Der er forbindelser til Ærø, som kunne styrkes, og det vil være en stor gevinst for Faaborg, Sydfyn og Fyn i det hele taget, hvis der igen kunne etableres færgeforbindelse til Tyskland. Der har tidligere været færgeforbindelse til Gelting. Der er et stigende behov for lokale flyvepladser som fx allerede ses med helikopterlandingspladsen ved Faldsled Kro, samt landingspladser ved Stensgaard og Egeskov. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følge udviklingen i behovet, og hvis der viser sig at være et behov vil der blive taget stilling til mulighederne for en mindre lokal flyveplads. Der er herudover behov for samarbejde om beskyttelse og benyttelse af større naturområder, landskaber, vandområder mv. som typisk går på tværs af flere kommuner. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Region Syddanmarks regionale udviklingsplan har bl.a. som mål at udvikle Syddanmark som oplevelsesregion af høj international standard og peger bl.a. på Det sydfynske Øhav som én af regionens store styrker og muligheder for fremtidig udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune bakker fuldt op om målet og indgår gerne i samarbejde om udviklingen på området, ligesom Faaborg-Midtfyn De mellemstore byregioner Kommune prioriterer sin egen indsats for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi højt med udgangspunkt i Faaborg, kysten, Øhavet og skov- og bakkelandskabet i den sydlige del af kommunen. Den regionale udviklingsplan har også som mål at styrke bosætningen. Målet følges op af et initiativ om at etablere bynære rekreative naturområder, der styrker bosætningskvaliteterne i byerne og skaber mere natur. Målet passer godt med Faaborg-Midtfyn Kommunes mål om at skabe nogle attraktive naturområder i flere af de byer, der på nuværende tidspunkt mangler bynære naturområder. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor gerne indgå i samarbejdet med Region Syddanmark om bynær natur. Faaborg-Midtfyn Kommune vil herudover gerne tilkendegive sin opbakning til en satsning på en specialisering inden for fødevarer, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har stærke kort på hånden. Kommunen vil endvidere virke for at styrke vækst og udvikling indenfor metal og elektronikvirksomheder, der er et andet stort beskæftigelsesområde. Faaborg-Midtfyn Kommune er positiv overfor etableringen af et samarbejde, der skal fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på bl.a. Sydfyn og øerne, og at der nedsættes et mobilitetsråd, der skal stå for samarbejde om statslig infrastrukturplanlægning, for samarbejde med Slesvig-Holstein og for udvikling af den kollektive trafik. LANDSPLANLÆGNINGEN Regeringens Landsplanredegørelse 2006 deler landet op i forskellige egne med forskellige udviklingstræk og -forudsætninger og forskellige planlægningsmæsige udfordringer. Faaborg-Midtfyn Kommune indgår i De mellemstore byregioner med Odense som hovedbyen. Regeringen prioriterer, at den fysiske planlægning baserer sig på helheder, der er større end de enkelte kommuner, så netværker af byer kan skabe grobund for innovation, viden og service. Faaborg-Midtfyn Kommune er enig i vigtigheden af at samarbejde og ser mange af udfordringerne i den fysiske planlægning i større helheder end inden for den enkelte kommune. Derfor lægger Faaborg-Midtfyn Kommune også stor vægt på plansamarbejde på Fyn og god dialog om udviklingen. Kort Kilde: Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet

12 Det er Regeringens holdning, at de udfordringer, den fysiske planlægning står overfor i de mellemstore byregioner, kan løses på en bæredygtig måde inden for de eksisterende fysiske strukturer. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke enig og mener, at udvikling af byernes areal, anlæg af ny infrastruktur mv. er helt afgørende for, at området kan udvikle sig i takt med resten af landet. Landsplanredegørelse 2006 lancerer en række initiativer, som Miljøministeriet vil samarbejde med kommuner, regioner og andre om. Der er bl.a. et initiativ om at opbygge bynetværk, som rammer om vækst og innovation i de mellemstore byregioner. Faaborg-Midtfyn Kommune efterlyser resultater af initiativet og ser gerne, at forudsætningerne for vækst og innovation i Odense-regionen, som Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af, bliver styrket. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med de øvrige fynske kommuner virke for, at den kommende landsplanredegørelse tilkendegiver, at miljøministeren og relevante ressortministerier sammen med de fynske kommuner vil udvikle en strategi for den overordnede fysiske udvikling på Fyn, herunder også for infrastrukturen. 9

13 10

14 2. Byernes og landdistrikternes samspil og roller Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Vissenbjerg Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Årslev Årslev Nr. Lyndelse Lyndelse Årslev Nr. Nr. Lyndelse Sdr. Nærå Sdr. Sdr. Nærå Nærå Sdr. Nærå Sdr. Nærå Nr. Søby Søby Nr. Søby Nr. forstæderne Glamsbjerg Glamsbjerg Glamsbjerg Nr. Broby Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Broby Nr. Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ørbæk Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Brobyværk Brobyværk Brobyværk Gislev Gislev Gislev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Hillerslev Haarby Haarby Haarby Haarby Haarby Espe Espe Espe Espe V. Hæsinge Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Hæsinge V. Landbrugslandet Kværndrup Kværndrup Kværndrup skov- og bakkelandet Korinth Korinth Korinth Mot Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Faldsled Vigø Vigø Vigø orve Stenstrup Stenstrup Stenstrup Illumø Illumø Illumø jsbå Horne Horne Horne Faaborg Faaborg Svendborg Svendborg Svendborg t Vester Skerninge Skerninge Vester Skerninge Vester Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Ollerup Det maritime sydfyn nde V. Aaby Aaby V. Aaby V. Aaby V. Aaby V. Bjørnø Bjørnø Bjørnø hovedby Lyø Lyø Lyø Thurø Thurø Thurø By By By By Thurø Thurø Thurø By Avernak Avernak Avernak Avernak Svelmø Svelmø Svelmø større Lokalby mindre lokalby Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Skarø Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Tåsinge Drejø Drejø Drejø Landsby med mere end 200 indbyggere Hjortø Hjortø Hjortø Sommerhusområde 11

15 BYER I SKARP KONKURRENCE Tidligere gav byernes befolkningsudvikling i høj grad sig selv. De fleste blev boende i eller tæt på deres fødeegn, for på det tidspunkt var der lokalt brug for arbejdskraften. Tiderne har langsomt ændret sig, og behovet for arbejdskraft har i stigende omfang flyttet sig fra de små og mindre byer og til de større byer. I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og fx. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være tæt på arbejdspladsen. Friheden til at vælge betyder, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Der er mange eksempler på, at byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned. Mønstret i erhvervsudviklingen er kendetegnet af, at udviklingen sker i færre byer end tidligere, hvor fx motorvejsbeliggenhed kan være en forudsætning for udvikling i regionalt, nationalt eller internationalt orienterede virksomheder. Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudvikling, at det er vigtigt at sikre en god geografisk fordeling af servicetilbud og prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder. 2.1 RETNINGSLINIER Opdelingen af Faaborg-Midtfyn Kommune i de 5 områder - Det maritime Sydfyn, Skov- og Bakkelandet, Landbrugslandet, Forstæderne og Motorvejsbåndet - udgør en overordnet ramme for udviklingen i kommunen. Faaborg og Ringe udpeges som hovedbyer, Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Årslev/Sdr. Nærå udpeges som større lokalbyer, Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/ Rolfsted og V. Aaby udpeges som mindre lokalbyer. Byudviklingen i hovedbyerne og de større og mindre lokalbyer skal ske i byzone. EN STÆRK ENHED AF BYER MED FORSKELLIG STYRKE Faaborg-Midtfyn Kommune er begunstiget med at have mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af det nye fællesskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper. FORSTÆDERNE Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev/Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/ Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune. Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Byernes samlede kvaliteter som bo- og levesteder er i PULS Fyn vurderet som under middel. Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse. Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset. Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne. Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. I den største af forstæderne - Årslev - er der et meget beskedent butiksudbud sammenlignet med byens størrelse. Der mangler et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig, og som kan give byen identitet som by og fungere som samlingssted for byens borgere. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som den nye tids by, der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Det vil være en fordel at planlægge fremtidige boligområder som større sammenhængende etaper for at give mulighed for at indbygge kvaliteter som en overordnet design-idé, grønne strøg og sammenhængende trafikløsninger og tilføre området og 12

16 de enkelte grunde ekstra værdi. Eksemplet fra Årslev gælder også i Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ferritslev/Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, hvor der er behov for at udvikle de samme kvaliteter. LANDBRUGSLANDET I midten af kommunen ligger det grønne agerland med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i agerlandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft betydelig tilbagegang. Byernes kvaliteter som boog levesteder er i PULS Fyn vurderet som høj i Ringe, middel i Ryslinge og Kværndrup og lav i Gislev (Espe indgår ikke i PULS Fyn). I agerlandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense. Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland. I agerlandet er der mulighed for at bo ude på landet til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser. En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i det grønne agerland, og i de mindre byer kan der fx planlægges jordbrugsparceller. SKOV- OG BAKKELANDET Skov- og Bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skovog Bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Brobyværk har i PULS Fyn høj kvalitet som bo- og levested i forhold til byens størrelse. V. Hæsinge er også vurderet men med lavere karakter. Byerne i Skov- og Bakkelandet har haft uforandret eller svag vækst i indbyggertal de sidste 10 år. Motiverne til at vælge at bo i Skov- og Bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og Bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større. Skov- og Bakkelandet skal selvfølgelig have et almindeligt udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil - fx nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som fx stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv. Udviklingen i Skov- og Bakkelandet går langsommere end i forstæderne og tildels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. DET MARITIME SYDFYN Det maritime Sydfyn byder på meget attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som fx Dyreborg og Faldsled. Faaborg er i PULS Fyn placeret på en delt andenplads blandt byerne på Fyn. Faaborg har høj vurdering på alle parametre undtagen tilgængelighed fra Odense. Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i drømmehuset efter måske at have boet mere rationelt i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med deltidsboliger for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by. Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme - fx inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej. MOTORVEJSBÅNDET På tværs af de trygge forstæder og det grønne agerland går motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Nr. Lyndelse/ Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved en betydelig erhvervsudvikling. I motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg mv., som giver byer- 13

17 ne et bosætningspotentiale. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed, have høj prioritet. DE TO HOVEDBYER Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe dækker de hver sin del af kommunen med de former for service- sundheds- og kulturtilbud, som kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby. FAABORG SOM HOVEDBY Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Udviklingsstrategien. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer. Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal. Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet. Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange projektidéer, der indgår i planerne for Faaborg bymidte kan nævnes et nyt og centralt placeret kulturhus, udvikling af idrætsfaciliteterne, nyt vandrerhjem, ny badestrand eller fjordbad, nyt vandsportscenter, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet. I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter. Indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere 2008 Vækst Vækst Andel indbyggertal By Antal Antal % % Faaborg ,8 13,9 Ringe ,1 10,4 Årslev ,2 6,6 Nr.Lyndelse/Nr. Søby ,5 5,0 Ryslinge ,1 3,4 Kværndrup ,0 3,1 Nr. Broby ,3 2,8 Gislev ,4 2,6 Ferritslev/Rolfsted ,7 2,6 Korinth ,8 2,1 Vejle ,8 2,1 Brobyværk ,1 2,0 V. Aaby ,0 1,8 Horne ,0 1,7 Millinge/Svanninge ,8 1,4 Faldsled ,6 1,1 Espe ,5 1,1 V. Hæsinge ,2 0,8 Håstrup ,5 0,8 Bøjden ,4 0,6 Diernæs ,6 0,6 Åstrup ,0 0,5 Søllinge ,0 0,4 Vantinge ,8 0,4 Heden ,9 0,4 Herringe* 218 Tarup* 238 Uden placerbar adr. 50 Byer og landsbyer ialt ,3 69,4 Landdistrikter i alt ,9 30,6 Kommunen i alt ,3 100,0 * Indbyggertal under 200 i 1998 Kilde: Danmarks Statistik 14

18 RINGE SOM HOVEDBY Der skal satses på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. I 2009 vil der blive udviklet en Masterplan for Ringe, der skal sikre at byen også i de kommende år vil være attraktiv som bosætnings- og erhvervsby for kommende generationer af bosættere og virksomheder. Planen skal tage afsæt i byens styrker. Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder. Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbudet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med fx tætte og bynære boligformer. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, behov for særlig synlighed, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv. Ringe skal også udvikle sit unge miljø, og her skal en kommende ungdomsklub bidrage til at skabe gode rammer for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter. NETVÆRK AF LOKALBYER Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling. De større lokalbyer er Årslev, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som fx børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Årslev og Kværndrup vurderes at have særligt gode muligheder for erhvervsudvikling med udgangspunkt i motorvejsnærheden. Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Der skal derfor arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed. De mindre lokalbyer er Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev/Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel. Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer. Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder. Der kan i nogle lokalbyer være behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov, hvorfor en kortlægning vil være nødvendig. Behovene for byfornyelse vil blive kortlagt for lokalbyerne og landsbyerne samlet. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne. LANDSBYERNE Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer. Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese. Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har be- 15

19 hov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge og vil i 2009 og 2010 lave en analyse og vurdering af landsbyernes forskellige moderniseringsbehov, og i forlængelse af dette pege på initiativer, der kan bidrage til at give landsbyerne et bymiljømæssigt løft. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne. Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som fx kan være landsbyhuse eller jordbrugsparceller, skal indpasses godt i landsbyens struktur - fx som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud. Overførsel af retningslinier fra regionplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen. Retningslinie i regionplanen er erstattet af retningslinie i kommuneplanen 16

20 3. Byvækst og byomdannelse " % " % " % " % " % " %!!! $$ $$ $$ '& '& '& '& '& '& * ) '& * ) '& * ) '& * ) '& +% '& +% '& +%!$ %!$ %!$ %!$ %!$ % ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* ( %* % * % * % *!! %!! %!! %!! % "'& * "'& * "'& * # * # * # * # # #!!!!!! " + " + " + $+ $+ $+ $+ $+ "'&!% "'&!% "'&!% " & " & " & & +& +& +& +& +&! &! &! &! &! & $+ $+ $+ $+ Rummelighed i byudviklingsområder Rummelighed i boligområder i tidligere kommuneplaner! +! +! + Rummelighed i nye boligområder i kommuneplan 2009 Rummelighed i erhvervsområder i tidligere kommuneplaner Rummelighed i erhvervsområder i kommuneplan Hvert kvadrat svarert til 5 ha. påbegyndt areal 17

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3

Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hovedemner for ny planlægning...3 Kommuneplanforslagets retsvirkninger...3 1. Faaborg Midtfyn i international, national og regional sammenhæng...5 2. Byernes og landdistrikternes

Læs mere

3. Byvækst og byomdannelse

3. Byvækst og byomdannelse 3. Byvækst og byomdannelse Langeskov Langeskov Langeskov Odense Odense Odense Tommerup Tommerup Tommerup Rolfsted Rolfsted Rolfsted Ferritslev Ferritslev Ferritslev Årslev Årslev Lyndelse Lyndelse Lyndelse

Læs mere

Forslag til kommuneplan 2013-2025

Forslag til kommuneplan 2013-2025 Forslag til kommuneplan 2013-2025 Forslag til Kommueplan 2013 er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 11. december 2012, og. plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk mere om hvad en kommuneplanens retsvirkninger.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013

Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013 Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013 INDHOLD Sådan er kommuneplanen lokalsamfundsvurderet... 1 1. Revisionstemaerne forholdes til hvilke lokalsamfund der påvirkes.... 1 2. Hvis et eller flere lokalsamfund

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Notat om planlægning for byudvikling Sag: 82.01.00-P20-1-08 20-03-2009

Notat om planlægning for byudvikling Sag: 82.01.00-P20-1-08 20-03-2009 Notat om planlægning for byudvikling Sag: 82.01.00-P20-1-08 20-03-2009 Kommunens planafdeling har udarbejdet nedenstående planer for byudviklingen. Planlægning byudvikling: Kommuneplanen er i offentlig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Forslag til Affaldsplan 2009 2012

Forslag til Affaldsplan 2009 2012 Forslag til Affaldsplan 2009 2012 Materiale til Teknik og miljøudvalget Januar 2010 Affaldsplan 2009 2012 er udarbejdet i samarbejde mellem Klintholm I/S ejerkommuner. Affaldsplanen er opdelt i to dele:

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2013 Rin.BE.1 og Rin.R.1 forslag Offentlighedsperiode Tillægget er i 4 ugers offentlig høring fra den 11. september til 21. oktober 2018 Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger

Læs mere

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07 Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE 18.01.B07 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 21 til Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

KOMMUNEPLAN

KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Udgivet af Vejle Kommune 2010 Oplag:150 Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Lay-out: Teknisk Forvaltning Forsidefotos: Welcon

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser Udarbejdet af: Sagsnummer.: Johanne Holten Dato: 20-08-2014 Version nr.: 5 00.22.00-P00-1-14 Indledning og baggrund Lokalsamfunds- og Planudvalget er

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008. Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe 11. november 2008 Gestelevvej Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3 stk. 1 pkt. 2

Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3 stk. 1 pkt. 2 , Kommuneplan 201 Kommuneplanens kapitler er screenet individuelt. Derfor vil nedenstående ikke være udfyldt med x, men med tal: 1, 2, etc. Disse henviser til kommuneplanens kapitler. Kommuneplanens kapitler

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger Offentlig bekendtgørelse den 12. juni 2018 af Forslag til Lokalplan nr. 408 - Område til helårsboliger i form af etageboliger ved Hvide Hus Vej 1 i Ebeltoft og til Syddjurs Kommuneplan 2016 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 23.02.R08 Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 RAMMEOMRÅDE 23.02.R08 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet HØRINGSSVAR FRA FYN Forslag til Landsplanredegørelse 2013 fælles høringssvar fra de ni fynske kommuner bag Fynsprojektet Miljøministeren har den 28. juni 2013 udsendt forslag til Landsplanredegørelse 2013.

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplan 2009-2021 Informationsfolder Forslag til Kommuneplan 2009-2021 Information om svendborgs kommuneplanforslag 2009-2021 Forslag til Kommuneplan 2009 til 2021 er nu offentliggjort og kan nu ses på internettet. Det

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag. Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 Ændring af rammebestemmelser for Års.E.2

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 Ændring af rammebestemmelser for Års.E.2 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2013 Ændring af rammebestemmelser for Års.E.2 Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Tillægget var i offentlig høring fra den 18.10.16 til den 13.12.2016 Mandag den 08.05.2017

Læs mere

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016 Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG Kommuneplantillæg 38 Faaborg 1997-2007 Udvidelse af Lyø camping FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 stk. 1 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Tillæg nr. 10 Boligområde ved Oremosevej/ Hjørringvej, Sindal Hjørring Kommuneplan 2016

Tillæg nr. 10 Boligområde ved Oremosevej/ Hjørringvej, Sindal Hjørring Kommuneplan 2016 Tillæg nr. 10 Boligområde ved Oremosevej/ Hjørringvej, Sindal Hjørring Kommuneplan 2016 www.kommuneplan2016.hjoerring.dk Indholdsfortegnelse Tillæg nr 10 - Boligområde ved Oremosevej/Hjørringvej, Sindal

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 17 BOLIGOMRÅDE VED RISHØJGÅRD, HOLBÆK vækst og bæredygtighed plan og strategisk forsyning BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR.

Læs mere