magisterbladet Han holder øje med isen side Bilforhandler med akademisk vækstpotentiale side 6-7 Fra tanke til faktura down under side 18-21

Transkript

1 nr. nr oktober jannuar 2007 magisterbladet Bilforhandler med akademisk vækstpotentiale side 6-7 Fra tanke til faktura down under side Etiske overvejelser og fri om aftenen side 12 Fredsbevægelsen på Dronning Olgas Vej side Han holder øje med isen side 24-25

2 UNGE FORSIKRER SIG UNDER UDDANNELSE Besøg eller ring , og bliv godt sikret, mens du uddanner dig - Mere end billigere bilforsikring Magistrenes Forsikringsgruppe Nimbusparken Frederiksberg

3 STANDSRAPPORT il den vrangforesprog er noget r Jørn Lund humor, at det. yllands-posten vanlig fint øre get. avisen sjældent som et rener en kæmpe n til at forholde sig ghed. Professoren ade sig tyrannisere tiske profeters ver manden oven ristisk) engel. er? ds-posten Nogle er til SIM og TOT, PIN og PUK og lader sig vejlede af et navigationssystem med kommandoer på flere sprog. Andre tænder mere på klassisk dansk og korrekt folketingsk. Men alle bemærker vi de mange skred i sprogbrugen. Jørn Lunds sproglige pejlinger er et vidnesbyrd om de påvirkninger, dansk sprog er genstand for i en tid, der udfordres af globaliseringen et ord, forfatteren i øvrigt har et lidt anstrengt forhold til. Læs bl.a. om: Mumledansk Korrekt folketingsk Globaliseringens pris Sproglig censur Spontandannelser Bandeord før og nu Det unævnelige GADS FORLAG GADS FORLAG Jørn Lund, f. 1946, ansat på Københavns Universitet 1968, professor i dansk sprog på Danmarks Lærerhøjskole 1980, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi 1991, medlem af Gyldendals direktion , direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Medlem af Dansk Sprognævn fra 1980, af Det Danske Akademi fra 1989 og af bestyrelsen for Københavns Universitet fra indhold magisterbladet 16/07 : I hvert nummer 4 Leder Regeringens manglende plan 9 DM på sagen Aktuelle medlemssager 14 Boglisten 22 Boglisten 5 Dialog vil øge jobmuligheder 10 Lunt placeret i 2. division 12 Etiske overvejelser og fri om aftenen 13 Tingene hænger godt sammen 24 Han kortlægger isens smelten 27 Talentudvikling i performancekulturer 27 Dårlig ledelse skræmmer højtuddannede 28 Fredsbevægelsen på Dronning Olgas Vej Jørn Lund Og så tager vi den derfra JØRN LUND Og så tager vi den derfra 6 Bilforhandler med akademisk vækstpotentiale Undersøgelse fra SDU viser vejen for flere akademikerjob i det private. 30 Debat 32 Nyt om navne 35 Jobsektionen Ledige stillinger 58 Meddelelser 17 Forskere er gamle mænd Hvide kitler, mænd og masser af strithår. Sådan forestiller børn sig en forsker. jobsektion Det fremgår ikke af alle stillingsopslag, om arbejdsgiver vil udstede en frigørelses attest. Kontakt derfor arbejdsgiver for at få at vide, om en sådan kan udstedes i tilfælde af, at det bliver aktuelt. Hvad angår stillinger i Grønland, bør du kontakte DM, før du søger stillingen. Enkelte stillingsopslag er af DM mærket med en stjerne. Det er fordi, stillingsopslaget ikke umiddelbart lever op til DMs ønsker og krav. Acceptér derfor ikke stillingen uden DMs godkendelse. 18 Fra tanke til faktura down under Interview med formanden for de australske universitetsansattes formand. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: GEOS Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 2. nov. 22. okt. 23. okt. 23. okt. 16. nov. 5. nov. 6. nov. 6. nov. 30. nov. 19. nov. 20. nov. 20. nov. magisterbladet 16/07 3

4 leder Regeringens manglende plan Virksomhederne mangler højtuddannet arbejdskraft, og vi bliver nødt til at øge rekrutteringen fra udlandet. Sådan har det lydt fra mange sider gennem det sidste år, og omsider har regeringen så givet efter og lagt en plan for øget indvandring af arbejdskraft. Det er i sig selv positivt, at også den danske regering erkender, at arbejdsmarkedet er blevet globalt, og at vi bliver nødt til at opgive det fremmedfjendske fortress Denmark. Alligevel er det svært at blive særlig begejstret over regeringens udspil. For det første kan Danmarks brain gain meget vel betyde et andet lands brain drain. Det burde derfor indgå i planerne, hvordan vi bedst afbøder ulemperne for de udviklingslande, som kommer til at afgive deres bedste arbejdskraft til os, for at vi kan sikre os en fortsat økonomisk vækst. Argumentet om, at begge parter - donorland og modtagerland i den handel har fordele, holder nemlig langtfra altid. Det har selv OECD påvist. Og det har fået flere lande til at indgå aftaler om guidelines for rekruttering af arbejdskraft fra udviklingslande. Det er pinligt, at en debat om det problem stort set er helt fraværende her i landet.! af Ingrid Stage For det andet er det helt mærkværdigt, at der slet ikke er noget bud på, hvordan de ledige højtuddannede her i landet kan komme til at bidrage til den økonomiske vækst med deres akademiske kvalifikationer. For selv om ledigheden falder blandt alle grupper af akademikere, er der stadig alt for mange, der er ramt af hel eller delvis ledighed. Det er altid en stor økonomisk og psykisk belastning at gå ledig, men den psykiske belastning er ekstra hård, hvis man hver dag må høre og læse, at virksomhederne skriger på højtuddannet arbejdskraft, samtidig med at man selv får det ene afslag efter det andet. Her kunne regeringen virkelig gøre noget for såvel de ledige som for virksomhederne, hvis den havde mod til at differentiere og målrette initiativerne og ikke blot henfalde til antielitære, populistiske meldinger om, at ledige akademikere ikke har krav på særlige initiativer. For de særlige initiativer, som for eksempel akademikerkampagnen, der matchede ledige akademikere med mindre virksomheders behov, har været meget effektive. Med årets udgang ser det desværre ud til, at det er slut med sådanne initiativer. Regeringen har tilsyneladende ikke planer om nye tilbud, selv om også helt friske undersøgelser viser, at hvis blot der bliver gjort en indsats for at øge det gensidige kendskab mellem for eksempel ledige humanister og virksomheder, så kan paradoksproblemet med virksomhedernes... helt friske undersøgelser viser, at hvis blot der bliver gjort en indsats for at øge det gensidige kendskab mellem for eksempel ledige humanister og virksomheder, så kan (...) virksomhedernes mangel på højtuddannet arbejdskraft (...) reduceres ganske kraftigt. mangel på højtuddannet arbejdskraft og en samtidig relativ høj ledighed blandt visse akademikergrupper reduceres ganske kraftigt. En fortsættelse af den matchmaking, der ligger i akademikerkampagnen, og en udvidelse af mulighederne for relevante efteruddannelseskurser er nødvendige tiltag, hvis ikke virksomhederne fortsat skal gå glip af det enorme udviklingspotentiale, der gemmer sig i køen af ledige akademikere. At regeringen ikke selv har indtænkt sådanne initiativer i planen, er en helt uforståelig undladelsessynd. DM vil gøre sit til, at de kommer på bedre tanker. Læs også Dialog vil øge jobmuligheder på side 5. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 16/07

5 Virksomhederne går glip af et enormt udviklingspotentiale, fordi de i så høj grad fokuserer på snævre, faglige kompetencer, når de skal ansætte højt uddannet arbejdskraft, siger Lisbeth Nielsen. Hun har undersøgt, hvordan virksomheder i Region Syddanmark bruger de højt uddannede. dialog vil øge jobmuligheder Små og mellemstore virksomheder ved ikke nok om nybagte kandidaters kvalifikationer, og kandidaterne selv mangler ofte forretningsforståelse, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. Øget dialog skal sende flere af dem i hinandens arme. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Jesper Voldgaard Flere end halvdelen af de kandidater, der udklækkes fra Syddansk Universitet, får job uden for Region Syddanmarks grænser. Det sker til trods for, at 30 procent af regionens virksomheder allerede nu har problemer med at rekruttere højtuddannede medarbejdere og det oven i købet på et tidspunkt, hvor hele 78 procent af områdets virksomheder forventer at skulle bruge endnu flere akademikere i fremtiden. At kandidaterne og de mange små og mellemstore virksomheder i regionen ikke oftere finder sammen, skyldes bl.a., at kendskabet til, hvad der foregår på den anden side af hegnet, for begge parters vedkommende er mangelfuldt. Det er en af konklusionerne i en helt ny undersøgelse, som Syddansk Universitet har foretaget blandt offentlige og private virksomheder i regionen. Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne ofte er i tvivl om, præcis hvilke kompetencer andre kandidater end fx økonomer og ingeniører bestrider. Men også kandidaterne selv går glip af nogle spændende jobmuligheder, dels fordi de mangler en helt grundlæggende forretningsforståelse, og dels fordi de enøjet satser på at gøre karriere i de store koncerner. Den lille produktionsvirksomhed med 10 ansatte i Haarby på Fyn taber i konkurrence med lokomotiver som Novo Nordisk. Kandidaterne overser de store fordele, der kan være i at blive ansat i en mindre virksomhed, hvor de hurtigere kan komme tæt på ledelsen og få fingrene i en masse forskelligartede opgaver. Virksomhederne går på den anden side glip af et enormt udviklingspotentiale, fordi de i så høj grad fokuserer på snævre faglige kompetencer, når de skal ansætte højtuddannet arbejdskraft. Fx kan en humanistisk kandidat vise sig at være en bedre projektleder i en ingeniørvirksomhed end en person med ingeniørfaglige kompetencer, siger Lisbeth Nielsen, fuldmægtig på Syddansk Universitet og ophavskvinde til undersøgelsen. Klædt på til erhvervslivet Erhvervslivet i Region Syddanmark huser kun få af de helt store koncerner. Til gengæld er der i området et væld af små og mellemstore virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte akademikere. I undersøgelsen, der bygger på et år gamle data, forudser de adspurgte en kraftig vækst, ligesom godt halvdelen af virksomhederne peger på, at deres videre udvikling skal drives frem af et stigende antal vidensarbejdere. At blandt andre DM ernes markedsværdi er i høj og stigende kurs, slår undersøgelsen altså fast nok en gang. Men hvis dimittenderne for alvor skal få øjnene op for erhvervsmulighederne i regionen, kræver det, at dialogen mellem universitetet og det omgivende erhvervsliv skrues betydeligt i vejret. Det er Syddansk Universitet i fuld gang med, understreger Lisbeth Nielsen. Universitetet har en vigtig rolle i at få oversat dimittendernes kompetencer i konkrete opgaver. Og så skal vores kandidater kommunikativt klædes på til at møde virkeligheden i de små og mellemstore virksomheder. Selv om de udmærket kan udfylde de roller, som arbejdsmarkedet efterspørger kandidater til, kender de som udgangspunkt intet til begreber, der vedrører fx regnskab, salg og marketing. Og så kan det jo være svært at overbevise en potentiel arbejdsgiver, siger hun. Læs også Bilforhandler med akademisk vækstpotentiale på side 6-7. magisterbladet 16/07 5

6 bilforhandler med akademisk vækstpotentiale Fra et industrikvarter uden for Svendborg konkurrerer Kjaer Group skarpt på det internationale marked. Virksomheden har primært sælgere blandt sine ansatte og er en af de arbejdspladser i regionen, som Syddansk Universitet gerne vil afsætte flere kandidater til. af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk foto: Heidi Lundsgaard Love Cars. Love People. Love Life. Det er ikke nogen helt almindelig bilforhandler, der gemmer sig bag det slagkraftige slogan. Virksomheden Kjaer Group A/S sælger transportløsninger til den halve verden. Forsikringer, biler, logistik og reservedele til et kundegrundlag, der strækker sig fra humanitære organisationer til kommercielle foretagender, der opererer i den tredje verden. 40 ansatte i Danmark og 220 på verdensplan sikrede sidste år virksomheden en omsætning på 788 millioner kroner. Trods den internationale profil og den fremtrædende plads på et skarpt konkurrerende marked har virksomheden bortset fra på chef- og mellemlederniveau bare en enkelt akademiker ansat. Og faktisk var det kun ved et tilfælde, at en humanist fik job i firmaet for tre et halvt år siden. Dengang landede Palle Maschoreck med sin humanistiske baggrund og arbejdserfaring fra højskoleverdenen pladask midt i den salgsdrevne, faktaorienterede virksomhed. Jeg skulle kæmpe en del for at gøre mig interessant, for jeg søgte ikke en opslået stilling. Jeg kom med en meget anderledes profil, og den daværende direktør havde måske nok en fornemmelse af, at jeg kunne bruges til et eller andet, men det var ikke ret konkret for nogen af os, fortæller Palle Maschoreck, der er cand.mag. i engelsk og idræt og kom fra en stilling som afdelingsleder på Oure Idrætshøjskole. I dag står der strategic relations specialist på hans visitkort, og arbejdsområderne ligger inden for marketing og lobbyvirksomhed. Jeg skal ikke direkte sælge biler, men være med til at udvikle nye produkter og bidrage til den mere langsigtede planlægning. Mange af mine kolleger er dygtige fagpersoner, mens min egen rolle er mindre veldefineret. Jeg skal kigge på mønstre, følge markedet og give bud på, hvordan vi tilpasser vores salgsprocesser og produkter til en evigt foranderlig verden, forklarer Palle Maschoreck. Ikke bare bilsælger Kjaer Group er en af de mellemstore virksomheder i Region Syddanmark, som har bidraget til Syddansk Universitets undersøgelse af arbejdsmarkedet i regionen. Ifølge universitetets virksomhedskonsulent, Jens Mølgaard Madsen, er det netop virksomheder som den Svendborg-baserede transportspecialist, universitetet gerne vil i tættere dialog med. Der findes en hel underskov af små og mellemstore virksomheder af samme type som Kjaer Group, hvor udviklingspotentialet er helt enormt. Universitetet har en vigtig opgave i at forklare dem, hvad vores kandidater kan og hvor de kan gøre en forskel, siger Jens Mølgaard Madsen. Og i tilfældet Kjaer Group har han ramt plet. For faktisk har HR-manager Malene Nilsson på et tidspunkt fået stillingsannoncer trykt på universiteter i Holland og Frankrig for at finde medarbejdere med internationale profiler og erfaring fra en handelsvirksomhed. Vi har nok kigget for snævert efter folk med traditionelle handelsuddannelser som fx cand.negot., HD, cand.merc. og cand. aud. Det er slet ikke utænkeligt, at kandidater med en anden højere uddannelse kan noget af det, vi efterspørger, erkender Malene Nilsson. Hun vurderer også, at behovet for at ansætte en bredere vifte af højtuddannede medarbejdere vil vokse i Kjaer Group. Vi sælger ikke bare biler. Vi udvider hele tiden vores forretningsområde. Fx er vi i gang med at opbygge distributionsforretninger i lande som Mozambique og Vietnam. Udviklingsafdelingen i Kjaer Group er forholdsvis ny, og vi mangler endnu at se, hvor det bærer hen, og hvilke resultater det giver. Det er dog svært at forestille sig, at det ikke under alle omstændigheder bliver aktuelt for en virksomhed som vores at hyre flere akademikere i fremtiden, blandt andet fordi vi ikke kun interesserer os for at sælge biler. Vi mener fx, at ansvarlighed skal forenes med profit, siger Malene Nilsson. Netop den markante Corporate Social Responsibility-profil, som kendetegner Kjaer Group, var en af årsagerne til, at Palle Maschoreck for tre år siden skrev en ansøgning til virksomheden. Værdimæssigt står vi samme sted. Jeg kan ikke se mig selv arbejde i en hvilken som helst handelsvirksomhed, siger han. 6 magisterbladet 16/07

7 Strategic relations specialist Palle Maschoreck er eneste akademiker uden for chef- og mellemledergruppen. Sammen med ham ses HRmanager Malene Nilsson. Sagt af arbejdsgivere, der har deltaget i Syddansk Universitets virksomhedsundersøgelse Dimittenderne skal være mere fordomsfri. Mange diskvalificerer sig selv fra starten, fordi vi er en industrivirksomhed, og de ikke kan se sig selv i en industrivirksomhed. Man får nogle andre dimensioner og et andet perspektiv ved at ansætte højtuddannede. Det, mener jeg, er vigtigt også for små og mellemstore virksomheder. Specielt de små virksomheder er tit for tilbageholdende og bange for at blive overmatchet af de højtuddannede. Det er man nødt til at gøre op med, for det er jo ikke en trussel, men et asset, man får ind i virksomheden. Vi har ikke behov for uddannelser, vi har behov for mennesker og kompetencer. Og de sidder nogle gange i mennesker, der har taget en anden uddannelse, end den man lige regner med. Jeg ved simpelthen for lidt om de folk, universitetet uddanner. magisterbladet 16/07 7

8 GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Priser ex moms Til pædagogik Gyldendals Lærerbibliotek er bøger til pædagogik og psykologi på lærerseminarierne. Serien spænder fra solide grundbøger over bøger om afgrænsede pædagogiske emner til bøger med redskaber til løsning af konkrete pædagogiske problemstillinger. Didaktik & pædagogik - At navigere i skolen - teori i praksis Didaktik og pædagogik er en ny grundbog til de pædagogiske fag, som behandler de didaktiske og pædagogiske spørgsmål i nær sammenhæng med skolens praksis. Herudover indeholder bogen øvelser og spørgsmål til overvejelse samt litteraturforslag til videre studier. Kr. 199,- Effektiv undervisning - Didaktiske nærbilleder fra klasserummet Effektiv undervisning stiller skarpt på samarbejdet i undervisningslokalerne i flere end 10 store cases, der giver god mulighed for at iagttage, analysere og vurdere de kvaliteter, der fremmer læringen og det gode samspil mellem lærere og elever. Bogens cases, temaer og problemstillinger er velegnede som afsæt til samarbejde mellem pædagogiske fag og linjefag på den nye læreruddannelse. Kr. 199,- Livets pædagogik? - En kritik af livsfilosofien og dens pædagogisering Bogen tegner et billede af den danske livsfilosofi, dens historie og forhold til pædagogik. Forfatteren præsenterer en kritisk analyse af den pædagogiske livsfilosofi og rejser spørgsmålet: Egner den pædagogiske livsfilosofi sig til den danske folkeskole? Kr. 159,- Ja tak, send til gennemsyn i 30 dage Didaktik og pædagogik Effektiv undervisning Livets pædagogik? ADRESSE NYHEDER! NAVN SKOLE 8 magisterbladet 16/07 POSTNR./BY Gyldendal Klareboderne Kbh. K. Bestil også på tlf fax eller køb direkte på og få 4% online-rabat! - veje til viden

9 DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Vedholdenhed betalte sig Mange gange får ordene mere tyngde, når man helt åbent har sin faglige organisation ved hånden i forhandlingerne. Det oplevede en kvinde, der gik på barsel fra sit chefjob i en privat shippingvirksomhed. Få måneder senere var virksomheden gået i betalingsstandsning og lukket og kvinden manglede endnu at få sine to sidste månedslønninger, pension, sine feriefridage samt sine feriepenge udbetalt. Kvinden anmeldte sin sag til Lønmodtagernes Garantifond (LG), men fonden kunne intet stille op, da virksomheden ikke var gået konkurs, men kun i betalingsstandsning. Hun gik derfor til DM med sin sag. DM kontaktede virksomhedens advokat og pressede på for en afgørelse. DM var indstillet på at indgive en konkursbegæring mod virksomheden på medlemmets vegne, da hun risikerede at se sin sag blive forældet, hvis den lå stille i blot seks måneder. Advokaten kunne fortælle, at virksomheden var i færd med at forsøge at hive et udestående hjem, som man havde til gode i et østeuropæisk land. Derfor ville en konkursbegæring komme helt på tværs af forhandlingerne. Da DM fortsat hægtede sig fast og krævede medlemmets tilgodehavende udbetalt, lykkedes det for virksomheden at finde penge til kvindens sidste løn. Efter godt fire måneders ventetid fik hun udbetalt hele beløbet med renter i alt cirka kroner. Drypvis orlov Det ender heldigvis ikke altid med trusler om retssager og skrappe breve fra fagforeningen, når medlemmer henvender sig til DM for at få assistance. I en sag om barsel var problemet en chef, der var ved at løbe fra en mundtlig aftale. Medlemmet, der var ansat i en privat virksomhed, kontaktede DM, fordi hun i forbindelse med sin barsel havde lavet en aftale med sin chef om, hvordan orloven skulle afholdes. Ifølge aftalen skulle hun bruge sine seks første måneder hjemme, hvorefter de resterende seks måneder skulle afholdes drypvist som en ugentlig fridag i en periode på halvandet år. I første omgang sagde chefen o.k. til den barselsmodel. Arbejdspladsens bogholderi udarbejdede derfor en skrivelse til medlemmets bopælskommune, der godkendte udbetalingen af dagpenge. Men så fik chefen kolde fødder. En faglig konsulent fra DM var undervejs i de efterfølgende forhandlinger med på sidelinjen og klædte medlemmet på med argumenter, henvisninger til paragraffer, information om barselsregler osv. Det skete, uden at chefen på noget tidspunkt blev informeret om, at medlemmet stod i kontakt med sin fagforening. I sidste ende lykkedes det for medlemmet at overbevise sin overordnede om, at han havde misforstået barselsreglerne, og at hun rent faktisk havde krav på at få sin barselsorlov skruet sammen på den måde. Afgørende for sagens udfald var, at hun havde varslet sine barselsplaner korrekt inden der var gået otte uger efter fødslen og at chefen i første omgang havde accepteret aftalen, og at kommunen derfor havde godkendt udbetalingen af dagpenge. Mindre i løn under barsel Også staten kan have problemer med at forstå barselsreglerne og ligebehandlingsloven korrekt. En gravid medarbejder i en statslig institution blev tilbudt et job som mellemleder. Jobbet var en midlertidig ansættelse, som dog ville løbe på begge sider af kvindens barselsorlov. Ledelsen foreslog imidlertid DM-medlemmet, at stillingen blev kortet ned, så det passede med, at hun skulle på orlov. Det betød, at hun i orlovsperioden ville gå tilbage på de løn- og ansættelsesvilkår, hun havde før sin forfremmelse. Hun kontaktede DM, fordi hun ikke mente, det kunne være rigtigt. Og ganske rigtigt. Efter en kortvarig brevveksling mellem medlemmets arbejdsgiver og DM måtte den statslige styrelse erkende, at den ikke gik. magisterbladet 16/07 9

10 DM ere i det private Det private arbejdsmarked har blik for magistres værdi og omvendt. DM Privat oplever i øjeblikket en stor medlemstilgang. I den anledning sætter Magisterbladet i dette og de kommende numre fokus på nogle af de brancher, hvor de mange nye medlemmer finder ansættelse. I denne omgang handler det om biotekbranchen. HR Kultur Energi Turisme Design Forlag Tele og It lunt placeret i 2. division Biotekbranchen er i medvind, men mangel på blandt andet arbejdskraft truer. af Benedikte Ballund bb@dm.dk foto: Scanpix Man skal ikke mange årtier tilbage, før bioteknologi var noget, der lugtede af fagre nye og lidt skræmmende fremtid. Nu er ordet blevet en del af hverdagssproget, ikke mindst på beslutningstagernes læber. Biotek har været sat i fokus i forskningsog teknologipolitikken, og pengetanke Biotek i Danmark som Højteknologi- og Vækstfonden har været parate til at spytte i kassen for at få sat gang i den økonomiske gevinst af forskningsresultater, der for eksempel kan udvikle sig til lukrative lægemidler eller ingredienser til fødevaresektoren. Det samme har både indenlandske og Opgørelser af antallet af biotekvirksomheder i Danmark varierer og afhænger af, hvilken definition der anvendes. Rapporten Biotechnology in Denmark fra Dansk Center for Forskningsanalyse opgjorde antallet i 2003 til 181 såkaldte Core Biotech Firms. Dertil kom 86 virksomheder med betydelig bioteknologisk aktivitet. Af de 181 virksomheder var størstedelen små med under ni ansatte. Et nyere forsøg på at opgøre antallet af virksomheder kom fra Research Centre on Biotech Business ved CBS i Her har man dog arbejdet med en snævrere definition og koncentreret sig om de såkaldte Drug Discovery Firms. Det betyder blandt andet, at større farmaceutiske virksomheder og selskaber, der arbejder med diagnostiske produkter, er udelukket. I denne undersøgelse når forskerne frem til 49 virksomheder, der i alt beskæftiger godt ansatte. Tallene fra CBS viser desuden, at de danske biotekvirksomheder er vokset i størrelse, så en større gruppe nu har op til 50 ansatte. udenlandske investorer, der især skal bidrage med risikovillig kapital til virksomhederne, der ofte starter med en forskers gode idé, tomme tegnebog og lange udsigter til konkrete produkter, der kan sælges. Alt i alt kan dansk biotek anno 2007 på mange måder være rigtig godt tilfreds. I flere henseender befinder dansk bioteknologi sig i en gunstig udvikling. Tiltrækning af investeringer, udvikling i pipelines og kontraktindgåelser peger i samme retning, konkluderer forskere fra Research Centre on Biotech Business ved CBS da også i en artikel, som netop er offentliggjort i magasinet Biotech Medical. Deres resultater viser blandt andet, at danske biotekvirksomheder i sammenligning med svenske producerer både flere patenter pr. ansat og flere projekter, der gennem præklinisk og klinisk forskning gradvis bringer et lægemiddel frem mod godkendelse. Personligheden er vigtig De gode tider for dansk biotek betyder også, at der er behov for arbejdskraft. Faktisk kan man tale om en decideret mangel ifølge direktør Stig Jørgensen fra Medicon 10 magisterbladet 16/07

11 Lægemiddel Marketing PR & Kommunikation Miljørådgivning Hjælpeorganisationer Idrætsforbund Finans Detailhandel Biotek Valley Academy, der er et bioteknologisk netværk mellem universiteter, hospitaler, virksomheder og myndigheder på begge sider af sundet. Og det er ikke kun hard-core og dybt specialiserede forskerhjerner, der er brug for. Mange af biotekvirksomhederne er nemlig efterhånden nået så langt, at de for eksempel er klar til at prøve deres produkter af på mennesker og dyr, så de kan blive godkendt af sundhedsmyndigheder som medicin. Det betyder, at der også er et voksende behov for folk, der kan skrive patenter, designe kliniske forsøg og forhandle med myndigheder. Farmaceuter, læger og cand.scient.er med erfaring fra lægemiddelindustrien er oplagte kandidater, men også naturvidenskabeligt uddannede, der endnu ikke har haft deres gang i industrien, kan med efteruddannelse være attraktive. Ifølge Stig Jørgensen handler det nemlig ikke kun om faglige kvalifikationer, men også om personlighed, når biotekindustrien ansætter. Der er brug for folk, der kan begå sig i et tværfagligt team, er kreative, kan nogle sprog, ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt og ikke altid kigger på klokken, siger Stig Jørgensen. Han peger desuden på, at behovet for medarbejdere til markedsføring, administration og HR-funktioner også vokser, i takt med at virksomhederne rykker over i mere modne faser. Holder pionergejsten oppe Selv om der har eksisteret bioteknologiske danske virksomheder i masser af år, så er flertallet af dem af nyere dato. Omkring år 2000 boomede væksten i Danmark, og ifølge tal fra brancheorganisationen Dansk Biotek så 43 nye virksomheder dagens lys fra 2000 til De mange nye virksomheder betyder, at branchen på godt og ondt stadig er præget af pionerånd. Sådan nogle virksomheder tjener jo ikke penge før efter år. I mellemtiden lever de af risikovillig lånekapital. Den får de ikke i en stor bunke, men hvert eller hvert andet år. I princippet står de foran nedlæggelse hver attende måned, medmindre de kan overbevise fremmede mennesker om, at de er pengene værd. Sådan er det at være i et biotekselskab. Det er et sæt af forudsætninger, der er ret velegnede til at holde pionergejsten oppe, så det er mit indtryk, at det er virksomheder med en spændende og dynamisk atmosfære, hvor der er godt gang i den, og folk er meget committede, siger professor Finn Valentin, CBS. Trods de gode tider for biotekbranchen er der dog også mørke skyer i horisonten. Væksten i antallet af nye virksomheder er i de senere år gået i stå, og mangelen på arbejdskraft kan blive en alvorlig trussel. Fra virksomhedernes side har man haft travlt med at pege på, at der er behov for mere offentlig kapital til helt nystartede virksomheder, og for at politikerne finder flere midler til både forskning og forskeruddannelse, hvis bioteknologien skal leve op til forventningerne om at være en vigtig del af den vidensøkonomi, som nutidens og fremtidens danskere skal leve af. Ifølge Finn Valentin vokser træerne da heller ikke ind i himmelen på trods af succeserne. Danmark ligger stadig langt bagefter, hvis man sammenligner med lande som England og USA. England og især USA ligger i en helt anden liga end os. I forhold til dem skal vi huske, at vi er i verdens sekundære liga, men inden for den klarer vi os godt, siger han. magisterbladet 16/07 11

12 HR Turisme Miljørådgivning Hjælpeorganisationer Energi PR & Kommunikation Tele og IT etiske overvejelser og fri om aftenen Foto: Stefan Kai Nielsen Da Per Møller var færdig med sin ph.d., havde han svært ved at få øje på, hvor det lige var, han skulle fortsætte sit arbejdsliv. Det tegnede til en karriere i universitetsverdenen med korte ansættelser og en stressende og evig søgen efter penge. Men så dukkede tilbuddet op fra Fluxome Sciences, der holder til i forskerparken Scion-DTU A/S. Firmaet er udsprunget af forskning på Biocentrum på DTU og fremstiller funktionelle ingredienser, der kan indgå i produktion af blandt andet fødevarer og kosttilskud. Fluxome Sciences er på nuværende tidspunkt finansieret af venturekapital. En situation, der ændres, når selskabet næste år kommercielt introducerer første produkt i pipeline. Eftersom fokus er på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ingredienser, var der også brug for Per Møllers specialistviden om fedtstoffer og deres betydning for menneskers sundhed, og han blev derfor en af de foreløbig 25 ansatte af blandet nationalitet, som virksomheden er vokset til fra den spæde start med fem ansatte i Jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg ville. De havde brug for en helt speciel ekspertise omkring det analytiske og lipider og kendte mig via min vejleder og vidste, hvad jeg kunne. Sådan tror jeg ofte, det er i denne her branche. Man bruger det netværk, man har. Per Møllers hovedopgave er det analytiske, men arbejdsopgaverne indbefatter også forskning. Han har ansvar for at få laboratoriet, apparatur og metoder til at fungere. Og det er ikke den eneste forskel fra arbejdet som offentligt ansat forsker. Vi skal tjene penge, og det påvirker vores arbejde. Der ligger en anden type alvor i det. Det er stadig spændende forskningsresultater, men der ligger også det i det, at man måske ikke har et arbejde om lidt. Hvis firmaet ikke tjener penge, så kan det være slut. Og ændrer strategien sig, så er det heller ikke sikkert, at der er brug for mig. I universitetsverdenen skaber du selv dine projekter selvfølgelig også ud fra hvor pengene ligger og det er jo meget fleksibelt. Her er der mange andre plus firmaet som sådan, der er afhængige af en. Det er en anden måde at tænke på, siger Per Møller, der også har haft en række etiske overvejelser omkring sit arbejde, som han slap for på universitetet. Vi arbejder med genmodificerede organismer, og som biolog tænker man meget over, hvad man egentlig synes om det og om at udnytte dem kommercielt. Det må man som individ gøre op med sig selv, siger han. Sammenlignet med universitetsverdenen byder jobbet i det lille biotekfirma også på en række fordele. Da jeg skrev ph.d., var der ikke andre, der havde de samme kompetencer, så jeg skulle køre det meget selv. Til tider var det en ensom færd. Her er det utroligt spændende at arbejde i en gruppe med fælles mål og med forskellige ekspertiser, som vi skal have til at fungere sammen. Desuden er der ikke noget publiceringskrav nu. Da jeg var i universitetsverdenen, var publiceringsdelen noget, man klarede om aftenen. Jeg kunne godt mærke, at jeg blev trukket lidt væk fra min familie, siger han. bb Navn: Per Møller. Stilling: Ansat som forsker i virksomheden Fluxome Sciences. Uddannelse: Cand.scient. i biologi fra Aarhus Universitet og ph.d. fra DTU. Emnet for ph.d.-afhandlingen var lipider (fedtstoffer) og stabile isotoper i marine dyr. Tidligere job: Har været forskningsassistent på Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for arktisk miljø og post doc. på DTU. Har desuden haft en selvstændig enmandskonsulentvirksomhed. 12 magisterbladet 16/07

13 Lægemiddel Marketing Forlag Design Kultur Idrætsforbund Finans Detailhandel Biotek tingene hænger godt sammen Trine Veje Axelsen arbejdsgiver er et af de ældre medlemmer af den danske biotekbranche. Virksomheden, der er grundlagt og ledes af universitetsforskere, kom til verden i 1997 og er nået ind i den fase, hvor flere produkter bliver solgt kommercielt. Firmaet producerer diagnostiske komponenter, især klamydia-ekstrakter, som bruges til klamydia-testkits. Herudover foregår der også forsknings- og udviklingsprojekter inden for især vaccineudvikling. Det, der adskiller os fra de fleste andre firmaer, er, at vi har en fast indkomst, fordi vi sælger produkter. Det betyder, at vi sidder lidt mere sikkert, men hvis vores store tyske kunde trækker sig, vil vi selvfølgelig have samme problem som andre, der skal hive penge hjem fra fonde og så videre, konstaterer Trine Veje Axelsen. Hun startede i Loke Diagnostics som barselsvikar, da hun trængte til en studiepause efter bachelordelen. Siden hen dannede virksomheden ramme om hendes specialeprojekt, og da hendes kandidateksamen var i hus, blev hun i februar ansat med titel af projektleder. Den titel blev 1. juli skiftet ud med ph.d.- studerende, men projektet er stadig det samme: at forske i Alzheimers. Det kunne være fedt at få lov til at bidrage til helbredelse af en sygdom. Det er nærmest derfor, jeg er gået ind i dette her felt, siger hun. Selv om hendes arbejdsgiver som sagt er en af de gamle i en biotekbranche, der først for alvor fik vokseværk omkring år 2000, så har det ikke betydet, at der ikke stadig er en fornemmelse af at være med i front af udviklingen. Der er stadig en pionerånd. Det handler hele tiden om at komme med nyskabelser. Vi kan ikke bare læne os tilbage og regne med, at vi kan leve af klamydia i al evighed. Vi vil gerne udvikle noget banebrydende og tænke innovativt. Ud over firmaets ledelse på tre personer er Trine Veje Áxelsen den eneste akade- Foto: Jesper Voldgaard miker, der er ansat. Med laboranter kommer antallet af ansatte op på ti og hører dermed til i den lave ende rent personalemæssigt. Det betyder, at hun har en række forskellige arbejdsopgaver, som er med til at gøre arbejdsdagen varieret, også når det er ting, der normalt ikke står i biologers jobbeskrivelse, fx at hjælpe med at rydde op på et lager. Alligevel oplever hun ikke, at der er den store forskel på at være ph.d.-studerende i en virksomhed frem for på et universitet. Heller ikke selvom hun også skal være med til at hive kroner hjem til sin egen løn. I et firma vil man selvfølgelig gerne tjene nogle penge, både for firmaets og ens egen skyld. Men grundtanken er jo, at man gerne vil opdage noget og gøre en forskel. Den nysgerrighed, tror jeg, er fælles. Min vejleder har selvfølgelig det kommercielle med og tænker over, hvad der kan sælges. Men jeg synes egentlig, tingene hænger godt sammen. Nogle af de ting, som jeg laver på mit projekt, vil kunne sælges som kommercielle produkter, men oftest er det ting, som jeg er nødt til at lave for at komme videre med forskningen. Og hvis man alligevel har lavet et antistof, hvorfor så ikke forsøge sælge det?. bb Navn: Trine Veje Axelsen. Stilling: Erhvervs-ph.d. i virksomheden Loke Diagnostics i Risskov ved Århus. Uddannelse: Cand.scient. i molekylærbiologi fra Aarhus Universitet. Tidligere job: Forskningsassistent og projektleder i Loke Diagnostics. magisterbladet 16/07 13

14 boglisten ERHVERV Mindmaps Marianne Kibenich Bliv bedre til at strukturere, danne overblik, dokumentere og tænke kreativt og analytisk det øger både effektiviteten og kvaliteten: At være god til at organisere og overskue sit arbejde og sit stof giver arbejdsglæde og fremmer den faglige udvikling og videndeling. Bogen henvender sig således til alle, der interesserer sig for personlig udvikling ledere, medarbejdere, freelancere, uddannelsessøgende og privatpersoner. Den har to formål: At præsentere værktøjet mindmaps med alle dets muligheder og perspektiver og at fungere som lærebog i teknikken. Bogen kan med fordel læses med papir og pen inden for rækkevidde. De mange praktiske øvelser er beregnet på både undervisningsbrug og selvstudium. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2007, 139 sider, 345 kr. FORSKNING Livshistorieforskning og kvalitative interview Karin Anna Petersen, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen En antologi, som skriver sig ind i et af tidens aktuelle temaer: betydningen af livshistoriske fortællinger i vores tilværelse, herunder forståelse af identitet, relationer, uddannelse, arbejde og professioner. Publikationen rummer en samling af tekster, der perspektiverer og diskuterer såvel videnskab som videnskabelse i kritiske og teoretiske sammenhænge. Interview som metode og livshistoriestudier sættes til skue og diskussion på mange forskellige måder gennem de enkelte bidrag. Forlaget PUC, 2007, 384 sider, 285 kr. KUNST Sensibilitetens bevægelse Denis Diderot ( ) var fransk forfatter og filosof. Han blev en prominent figur under oplysningstiden og var selv en af de to hovedredaktører på storværket L Encyclopédie. Bogen handler om, hvordan den nye vitalistiske retning inden for det 18. århundredes fysiologi påvirker Diderots forståelse af sanseerfaringen, herunder erfaringen af bl.a. billedkunst og musik. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 224 sider, 198 kr. PÆDAGOGIK At læse med børn Mette Nygaard Jensen Bogen indeholder en praktisk indføring i dialogisk oplæsning og en mere teoretisk gennemgang af forskellige undersøgelser af sammenhængen mellem dialogisk oplæsning og sprogudvikling. Bogen bygger på et dansk projekt om dialogisk oplæsning i børnehaven. Forlaget Klim, 2007, 85 sider, 139 kr. Den målrettede samtale Vibeke Petersen Hvordan taler man med en mor, når hun har svært ved at slippe sit barn om morgenen? Hvordan henvender man sig til en far, som ikke overholder de regler, klassen har for klassefester? Hvad siger man til forældre, som tilsyneladende har et usundt forbrug af alkohol? Lærere og pædagoger har ofte møder og konflikter med forældre, som er vrede, ulykkelige eller forvirrede. Bogen viser, hvordan lærere og pædagoger kan forberede, bearbejde og forbedre forældresamarbejdet med teamøvelser og kollegial vejledning, og hvordan man sikrer at forældresamtalen forbliver målrettet og konstruktiv. Gyldendal, 2007, 130 sider, 129 kr. Dansk, kultur og kommunikation Mogens Sørensen (red.) Denne grundbog retter sig mod faget dansk, kultur og kommunikation i den nye pædagoguddannelse. Tilsammen udgør bogens kapitler en helhed af både kendte og nye perspektiver, som kan danne udgangspunkt for og inspiration til udvikling af faget: Kommunikation sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund tosprogede børn billedkommunikation alternativ og supplerende kommunikation kultur begreber, analyse og praksis kulturmøder i pædagogisk arbejde børn og kultur børns mundtlige legekultur mundtlig fortælling livshistorie som genre børne- og ungdomslitteratur mediekultur. Akademisk Forlag, 2007, 340 sider, 349 kr. UDDANNELSE Dewey i dag en håndsrækning til læreruddannelsen Gunnar Green John Deweys tanker er tværs gennem århundreder stadig højaktuelle. Forfatterne giver i denne bog de lærerstuderende en håndsrækning i deres arbejde med at forstå John Deweys tænkning og betydning. Unge Pædagoger, 2007, 96 sider, 138 kr. Projektorganiseret praktik i læreruddannelsen Martin Hastrup Strøm (red.), Vibeke Galsbo, Kristian Haslund, Peder Johannesen & Andreas Rasch-Christensen Denne metodebog om projektorganiseret praktik i læreruddannelsen viser, hvordan man i praksis kan sammentænke linjefag, pædagogiske fag og praktik. På den måde kan man nærme sig den såkaldte treklang, som læreruddannelsen igennem årene har søgt at realisere. Forlaget PUC, 2007, 1356 sider, 175 kr. Succes med forandring Bo Bresson En håndbog i forandring. Forandringer fylder mere og mere i vores hverdag i familielivet, på arbejdspladsen og i samfundet som helhed. Redskaber til at håndtere forandringer såvel privat som på arbejdspladsen. Bogen er overskueligt opbygget med nyttige faktabokse, udfordrende spørgsmål til refleksion og konkrete forslag til handling. People s press/artpeople, 2007, 104 sider, 149 kr. flere bøger på side 22 >> 14 magisterbladet 16/07

15 Valg til LBs Generalforsamling Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder: Valgområde 1 og 2 (Storkøbenhavn) inden for postnumrene Valgområde 3 (Nordsjælland) inden for postnumrene De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og til undervisningsområdet uden for folkeskolen, medlemsgruppe 2. I alt skal 9 delegerede vælges, således: Valgprocedure Der afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme. LB udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg. Stemmesedler udsendes i løbet af januar De skal returneres, så de er på LBs hovedkontor senest den 15. februar Valgresultat Valgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2008 i de medlemsblade, hvori valget udskrives. Område Antal delegerede i medlemsgruppe 1 Antal delegerede i medlemsgruppe 2 1 og 2. Storkøbenhavn Nordsjælland 2 1 De delegerede vælges for en periode af fire år fra den 1. maj Stemmeret Stemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsikring siden 1. januar 2007, og som har bopæl i valgområdet. Valgbarhed Kandidatur skal anmeldes af fire medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe. De skal alle have stemmeret i kandidatens valgområde. Kandidaten selv skal være stemmeberettiget. Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest torsdag den 22. november Yderligere information Se under menupunktet Om selskabet. LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Jørn Anker-Svendsen LB er et af forsikringsbranchens mest velkonsoliderede selskaber, der tilstræber at tilbyde forsikringer af høj kvalitet til fornuftige priser. I et gensidigt selskab afspejler fællesskabstanken sig med rettigheder og forpligtelser i det daglige virke, både for selskab og medlemmer. LB_magister_251x176.indd 1 25/09/07 11:37:37 magisterbladet 16/07 15

16 16 magisterbladet 16/07

17 forskere er gamle mænd Hvide kitler, mænd og masser af strithår. Det er ingredienserne, hvis du skal tegne en forsker. Det mener i hvert fald flertallet af de godt 250 børn, der har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestivals Tegn en forsker - konkurrence. Årsagen til børnenes klicheagtige forestilling om forskerhvervet er, at børnene ikke har mødt forskning i virkeligheden. Det mener Dansk Naturvidenskabsformidling, der står bag konkurrencen. Vi tror, det hænger sammen med, at børnene primært har deres billede af en forsker fra underholdningsbranchen. Vi mener derfor, at det er meget vigtigt, at børnene undervejs i deres skolegang får lejlighed til at møde en rigtig forsker i kød og blod og derved få aflivet deres fordomme, siger direktør for Dansk Naturvidenskabsformidling Mikkel Bohm. Næsten 80 procent af de i alt 254 børn, der har deltaget i tegnekonkurrencen, er enige om, at en forsker er en mand. Samtidig har blot 21 procent af børnene tegnet en forsker, der er ung. Tegn en forsker -konkurrencen afholdes som en del af den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival, der blandt andet betyder, at forskere holder foredrag på skoler over hele landet. På Rådhuspladsen i København har børn booket et besøg i den naturvidenskabelige landsby, hvor de møder unge studerende og forskere. Efterspørgslen på disse arrangementer er meget stor, og vi har måttet afvise mange i denne uge. Det er rigtig godt, at forskere prioriterer formidling til skoler, og vi kan sagtens bruge endnu flere, siger Mikkel Bohm. Juryen fra Dansk Naturvidenskabsformidling, der har gransket og bedømt tegningerne, har lavet en statistik over børnenes tegninger. Juryen har vurderet, at 57 procent af den forskning, der bliver fremstillet i tegningerne, kan kategoriseres som realisme, mens 43 procent er fantasi. Forskertypen, der bliver fremstillet i børnenes tegninger, er med 65 procent overvejende neutral, mens 22 procent af tegningerne fremstiller en forskertype, der er ond, og 13 procent tegner en god forskertype. Illustrationerne er de tre vinder-tegninger i Tegn en forsker -konkurrencen. flb magisterbladet 16/07 17

18 fra tanke til faktura down under Studentergebyrer, akademisk frihed eller mangel på samme selvcensur, markedsvilkår, kommercialisering, kontraktforskning... De australske universiteter har gennem de seneste år gennemgået en enorm forvandling. I et interview med Magisterbladet fortæller Carolyn Allport, der formand for Australiens fagforening for universitetsansatte, om sit syn på udviklingen. af Franciska Lee Beckett flb@dm.dk foto: Stefan Kai Nielsen Universiteter i Australien Der findes 37 offentlige universiteter i Australien. I 2002 var der studerende på de videregående uddannelser i Australien af dem var internationale studerende. KILDE: DEST (2002) HIGHER EDUCA- TION REPORT FOR THE TRIENNIUM... så har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå, lyder logikken i den gamle børnesang. Måske er det ikke langt fra virkeligheden, når det drejer sig om adgangen til videregående uddannelser på Australiens mange universiteter. Vi må skrue tiden knap 20 år tilbage for at kunne forstå den situation, den australske universitetsverden står i nu. Flere og store forandringer fandt sted i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. Forandringer, der betød, at antallet af studerende på universiteterne blev fordoblet på godt seks år. Regeringen traf en beslutning om, at den ville udvide de videregående uddannelser og øge antallet af studerende. Og det skulle gå stærkt. Regeringen ville finansiere udvidelsen ved at introducere studentergebyrer i det australske universitetssystem, siger Carolyn Allport, der er formand for fagforeningen National Tertiary Education (NTEU). Den australske regering brugte et system, der aldrig havde været brugt før. Systemet var ganske simpelt: De studerende kunne indskrive sig på universitetet, men behøvede ikke at betale gebyrerne til at begynde med. I stedet skulle de studerende tage et lån af regeringen, som de skulle tilbagebetale, når de var færdige med deres uddannelse. Et meget anderledes system end i fx USA og Canada, hvor de studerende går til en bank og låner penge til studierne. Til at begynde med fremstod det som et fair system, hvor de studerende ikke 18 magisterbladet 16/07

19 Hvad enten man er underviser eller forsker, er det at arbejde på et universitet et samarbejde. Men markedssystemet skaber splid mellem folk, fordi regeringen takserer folk efter individuel indsats, og det modarbejder samarbejde. Det centrale dilemma i det australske system er spændingen mellem markedet på den ene side og uddannelse som et offentligt gode på den anden side. betalte særlig meget. Men beløbet er steget og steget. Da gebyrerne blev introduceret, dækkede de omkring 23 procent af kursusudgifterne. I dag er det omkring 40 procent, fortæller Carolyn Allport. Internationale studerende en god forretning Stort set samtidig med studentergebyrernes indmarch på universiteterne gik Australien stærkt ind på det internationale studentermarked, som de var det første land til virkelig at udforske. Det blev en vigtig indtægtskilde for universiteterne, fordi gebyrerne fra de internationale studerende gik direkte til universiteterne, da der ikke var noget lånesystem for de udefrakommende studerende. Det er der stadig ikke Vi ser eksempler på, at forskere bliver hængt ud og latterliggjort på grund af deres forskning. i dag. Det var en helt anden praksis, end vi havde tidligere med Colombo-planen, hvor de australske universiteter tog imod internationale studerende fra Sydøst- og Sydasien som en hjælp og ikke som en indtægt. Men i dag er det hele baseret på indtægter, siger Carolyn Allport. I takt med at disse forandringer kom ind i uddannelsessystemet, og at de studerende skulle betale mere og mere, blev det i højere og højere grad et markedsbaseret system. Og da studentergebyrer fra de internationale studerende bidrager med noget i retning af 37 procent af universiteternes samlede indtægter, betyder det, at universiteterne er meget skrøbelige over for ændringer på det internationale studentermarked. Simpelthen fordi det er et markedssystem, fortæller Carolyn Allport, der tydeligvis er bekymret for udviklingen. Det centrale dilemma i det australske system er spændingen mellem markedet på den ene side og uddannelse som et offentligt gode på den anden side. Og det influerer på måden, universiteterne opererer på i forhold til deres offentlige rolle, siger hun. Undervisere og forskere udøver selvcensur Ifølge Carolyn Allport har forandringer på universiteterne også haft en indflydelse på den akademiske frihed. I den udstrækning den da findes. I Australien er den akademiske frihed ikke beskyttet af hverken menneskerettighedslov eller borgerrettighedslov. Så for at sikre frie rettigheder for undervisere og forskere skal retten skrives ind i overenskomsterne. Det vil sige, at den akademiske frihed bliver gjort til et stridspunkt mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. I dag sidder en konservativt ledet regering i Australien. Den har siddet der i mere end ti år. Carolyn Allport har store forventninger til det kommende valg, fordi oppositions- magisterbladet 16/07 19

20 Man forventer jo, af universiteter stiller spørgsmålstegn ved tingene, ligesom man forventer, at forskere og undervisere byder på muligheder for fremtiden og stimulerer debat. Når de gør det og det passer regeringen så er det ikke noget problem. Men hvis det ikke passer regeringen, så sætter den alt ind for at stoppe det. Carolyn Allport Carolyn Allport er akademiker og har arbejdet i universitetssektoren i Australien siden Hun blev valgt som formand for fagforeningen National Tertiary Education (NTEU) i Her repræsenterer hun foreningens godt medlemmer, der alle er ansat på landets universiteter. partiet Labour står stærkt og muligvis kan vippe den konservative regering af pinden. Hendes høje forventninger skyldes Labourpartiets garanti om at få den akademiske frihed skrevet ind i lovgivningen, såfremt de vinder det forestående valg. Carolyn Allports bekymringer vedrørende den akademiske frihed skyldes udviklingen inden for forskningen, som efter hendes mening har skabt selvcensur blandt forskere og undervisere. De seneste 10 år er der sket et frafald i grundforskningen, som jeg mener, er hovedhjørnestenen i universiteterne. Det er nemlig forskning, der producerer ny viden. Men den slags forskning tager lang tid. Regeringen vil have meget forskning, og den vil have, at det skal ske hurtigt. Derfor bliver mere og mere forskning kommercialiseret. Primært via kontrakt-forskning, hvor en virksomhed laver en kontrakt med et universitet om forskning på et bestemt område. Virksomheden beholder kontrollen over forskningen. Det begrænser, hvad forskeren kan sige. Det betyder, at forskere og undervisere begynder at tænke mere over deres rygte. Det bliver begyndelsen på selvcensur. Folk, som står bag radikal forskning, løber en stor risiko, og universiteterne vil måske ikke støtte forskningen, hvis den fx er kritisk over for regeringen, eller hvis det handler om følsomme emner som forholdet mellem racer. Universitetet vil måske ikke støtte den slags forskning, hvis det føler, at det vil underminere det marked, som det selv er afhængig af, fortæller Carolyn Allport og tilføjer, at selvcensuren også påvirker Regeringen vil have meget forskning, og den vil have, at det skal ske hurtigt. Derfor bliver mere og mere forskning kommercialiseret. samarbejdet mellem medarbejdere på universiteterne. Hvad enten man er underviser eller forsker, er det at arbejde på et universitet et samarbejde. Men markedssystemet skaber splid mellem folk, fordi regeringen takserer folk efter individuel indsats, og det modarbejder samarbejde. Uvilje fra regeringen Vi står i en situation, hvor regeringen har skåret ned på midlerne til universiteterne. Den seneste OECD-rapport viser, at 20 magisterbladet 16/07