BRUGERDREVEN INNOVATION, INDLEJRET TEKNOLOGI OG BYGGERI SCENARIEBOGEN FOR ALMENE BOLIGER

Transkript

1 4 BIIB BRUGERDREVEN INNOVATION, INDLEJRET TEKNOLOGI OG BYGGERI SCENARIEBOGEN FOR ALMENE BOLIGER 1

2 Titel: Scenariebogen for almene boliger Udgivet af: DI Byggematerialer Redaktion: Marie Bruun Nielsen, DI Byggematerialer Layout: Magnus Edvard Nielsen, SBi Tryk: DI ISBN:

3 Indhold 4 Forord 5 Scenariet som samarbejdsmedie 7 Scenariet: Den bæredygtige bolig 19 Scenariet: Den sunde og komfortable bolig 32 Teknologiforklaring 35 Baggrunden for projekt BIIB 36 Involverede i projekt BIIB 37 Andre resultater fra projekt BIIB

4 Forord Under temaet Danmark som førende innovativt samfund har DI Byggematerialer, DI ITEK, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) samt 28 virksomheder fra de to branchefællesskaber arbejdet sammen i projekt Brugerdreven Innovation, Indlejret Teknologi og Byggeri (BIIB). I tæt samarbejde med brugere er der i løbet af projektet undersøgt muligheder for at udvikle nye byggematerialer med indlejret teknologi. Ét af projektets resultater er scenarier, der viser, hvordan indlejret teknologi kan give værdi til byggeriets værdikæde. Scenarierne er samlet i fem bøger, der giver nogle bud på, hvad brugere og udviklere mener, kan blive virkelighed selv på den korte bane. Scenarier er i projektet blevet brugt som samarbejds- og videndelingsværktøj og skal især ses som et medie, der kan bruges i samarbejdet om udviklingen af nye produkter. Scenariebøgerne repræsenterer projektets brugersegmenter: Byggepladsen, drift & vedligehold, beboere i almen bolig (leje) og beboere i parcelhuse (eje). En stor tak går derfor til de brugere, der har stillet deres tid og erfaringer til rådighed for os. Tak til: MT Højgaard a/s og deres medarbejdere ved byggepladsen i Gentofte hos DONG Energy Drift- og vedligeholdelsesansvarlige hos Almen Bolig i Vægterparken Beboere ved Brændgårdsparken og repræsentanter fra boligselskabet Fruehøjgaard i Herning Parcelhusejere/-beboere i Nordsjællandsområdet Maj 2011 Elly Kjems Hove Branchedirektør, DI Byggematerialer 4

5 Scenariet som redskab Gennem en række billeder og tekst beskriver scenarierne nogle arbejds- eller hverdagssituationer i byggeriet. Scenarierne er udviklet på baggrund af indsamlet data om brugernes behov og tager udgangspunkt i situationer, der har vist sig at rumme muligheder for forbedringer. Gennem projektets forskellige workshops er scenarierne blevet brugt som et samarbejds- og videndelingsredskab blandt byggebranchens forskellige aktører og har med spidse udsagn og beskrivelser igangsat stor debat. Scenarierne er med vilje skrevet i et enkelt sprog, så deltagerne kunne få et hurtigt og letforståeligt billede af, hvordan indlejret teknologi påvirker arbejdsgange og hverdagsliv og kan give værdi. Det har vi søgt at bevare i bøgerne. Scenarierne har vist sig at være et vigtigt redskab, når der skal udvikles brugbare intelligente byggematerialer, og især når udviklingen skal ske i et tæt samarbejde mellem forskellige brancher og de, der skal bruge byggematerialerne. Det er vigtigt at pointere, at alle personer, virksomheder, byer, produktnavne m.m., der er nævnt i scenarierne, er fiktive. I løbet af scenarierne nævnes forskellige teknologier. De er beskrevet og findes bagerst i bøgerne. Go læselyst! 5

6 6

7 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 7

8 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG Indledning Frank bor i boligejendommen Nældeparken, der administreres af boligselskabet BSBoliger. Boligselskabet blev stiftet i 1958 og administrerer omkring 1000 attraktive boliger. Selskabet har altid været tidligt ude med forbedringer og udvikling af deres boligafdelinger, da de mener, det kan svare sig økonomisk og giver tilfredse beboere. Afdelingen har blandt andet fået installeret infoskærme i samtlige lejligheder, så beboerne kan følge med i egne og afdelingens aktiviteter. Frank er nabo til Jens og Josephine, der har to teenagebørn på 14 og 17 år. Ejendommen har for nylig fået bygget et Multihus med mulighed for en masse aktiviteter for ejendommens beboere. 8

9 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 1/9 Frank er kommet hjem fra arbejde og går forbi det nye multihus, hvor der hænger en storskærm, der fortæller om diverse aktiviteter i Multihuset. Storskærmen er indbygget i væggen, så den går i ét med facaden af multihuset. Den er desuden tilsluttet ejendommens BIM-model. På Storskærmen er der et opslag fra ejendomsbestyrelsen om, at der skal være fællesmøde om aftenen angående planerne for et nyt glasopgangsprojekt; et såkaldt frontispice. 9

10 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 2/9 På Storskærmen er der også en invitation til yoga træning søndag kl. 7 i Multihusets puderum. Frank er mere interesseret i et senere arrangement - der er Counterstrike-træf i Multihusets netcafé søndag kl. 14. Tilbage i lejligheden tilmelder Frank sig via sin egen infoskærm. 10

11 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 3/9 Efter Frank har meldt sig til arrangementet i netcafeen ved hjælp af sin info skærm, bladrer han lidt rundt i menuerne på skærmen. Frank bruger min i-bolig til at styre strøm og varmeforbruget via sin mobil og sin bærbare computer. Gennem de medfulgte strømmålere, som er koblet til infoskærmen, kan Frank altid følge med i, hvor meget strøm hans forskellige apparater bruger. 11

12 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 4/9 Frank slapper af i stuen. Han kan lide forskellig belysning og har derfor lamper stående i forskellige hjørner i stuen. Standby tilsluttede apparater slukker automatisk, når de ikke er anvendt indenfor et defineret tidsrum. Det er der allerede sparet en del strøm ved. Nederst på Infoskærmen er der en totalstrømsafbryder, som slukker for alt i lejligheden bortset fra køleskab og fryser. Den benytter Frank altid, når han forlader lejligheden eller skal i seng. 12

13 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 5/9 Franks nabo Josephine har to teenagebørn. De sidste par måneder har familien haft et forøget vandforbrug. De har derfor investeret i et nyt system, der skal motivere familien til at spare på vandet. På badeværelsesdøren har familien fået installeret et dørhåndtag, der kan skelne familiemedlemmerne fra hinanden. Vandforbruget registreres og kan aflæses på infoskærmen. Josephine ser, at det ikke er hendes to teenagebørn, men hendes mand, der har det største vandforbrug. 13

14 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 6/9 Josephine er meget interesseret i afdelingens nye energisparetiltag. Via infoskærmen undersøger hun, hvor effektive boligafdelingens byvindmøller og solceller egentlig er. De blev opsat på byggeriets tage i forbindelse med et ESCO-lignende projekt forrige år. Tilsammen dækker de over halvdelen af bebyggelsens elforbrug. Josephine ser, at byvindmøllerne er mere effektive end solcellerne. Mens hun ser på vindmøllerne gennem stuevinduet, hører hun en lyd fra infoskærmen. Det er en reminder om aftenens fællesmøde om det nye frontispice glasopgangsprojekt. 14

15 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 7/9 Frank sætter sig sammen med Jens og Josephine til aftenens fællesmøde om det nye frontispice glasopgangsprojekt i Multihusets konferencerum. En arkitekt præsenterer de nye tanker angående opbygning af en intelligent glasbygning foran hver opgang. Vinduesglassene skal blandt andet have indbygget en transparent solfilm, der styres af indlejrede temperaturfølsomme sensorer. Derved kan lysindfaldet styres optimalt om vinteren til opvarmningen af frontispicen, mens varmestrålingen begrænses om sommeren, så der ikke bliver for varmt inde i opgangen. 15

16 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 8/9 For at udnytte solens stråler til at supplere afdelingens energiforbrug er der bygget to søjler i glasopgangen. Søjlerne er beklædt med særlige varmeabsorberende tegl. Teglstenene skifter farve afhængig af temperaturen. Ved høje temperaturer bliver teglstenene mørkere og absorberer på den måde mere varme, mens de eksempelvis om vinteren bliver mere hvidlige og derved reflekter strålerne til omgivelserne. Inde i søjlerne monteres luft-til-vand varmevekslere, der kan udnytte varmen fra den varme luft til at opvarme brugsvandet. 16

17 DEN BÆREDYGTIGE BOLIG 9/9 Frontispice projektet planlægges gennemført ved en ESCO-lignende ordning, da man har en forhåbning om at kunne udnytte luft-til-vand varmesystemet og dermed spare ejendommene for en stor del af deres varmtvandsforbrug. Arkitekten fremviser et finansieringsbudget, der viser, at investeringen kan betales tilbage inden for en kort årrække i forbindelse med ESCO afbetalingsordningen. Samtidig giver frontispice løsningen et spændende løft til ejendommen. 17

18 18

19 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 19

20 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG Indledning Boligselskabet BSBoliger blev stiftet i 1958, og har gennem et halvt århundrede opført omkring 1000 attraktive boliger. En af de ældste afdelinger, som BS Bolig administrerer, skal snart gennemgå en omfattende og tiltrængt renovering. Byggeriet er utæt og det har medført en række indeklima problemer i form af træk, store temperaturforskelle mellem gulve og loft, samt fugtproblemer på kolde flader. Hanne bor i lejlighed 761, 2.tv sammen med Tue på 3 og Mikkel på 6. Tue har luftvejsallergi, så Hanne går meget op i, at indeklimaet er godt. Fugt og skimmelsvamp er noget af det, hun har fokus på. Hannes farmor, Else, bor i en af afdelingens ældreboliger. 20

21 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 1/10 Hanne kommer hjem fra arbejde med hænderne fulde: 2 børn i den ene og indkøbsposer i den anden. Da hun når til sin hoveddør, åbner den automatisk. I entreen indikerer inforskærmen, at der er dårlig luftkvalitet i lejligheden; CO 2 -niveauet er for højt. 21

22 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 2/10 Hanne vil lufte ud. For ikke at skabe gennemtræk i hele lejligheden, vælger hun at lufte ud i udvalgte rum. På infoskærmen kan hun se, at børneværelserne har det største CO 2 -niveau, derfor lufter hun ud i disse først. 22

23 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 3/10 Sensorerne i lejligheden måler CO 2 -koncentration, luftfugtighed og fugt i materialer. Luftkvaliteten måles af nogle sensorer, der er placeret diskret på væggene i lejligheden. Disse sender periodisk informationer til infoskærmen via en dataopsamlingsenhed. 23

24 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 4/10 På infoskærmen får Hanne også at vide, at filteret i den mekaniske ventilator skal renses. Der er også en enkel instruktion. Skærmen er let at betjene og instrukserne er lette at forstå. Det betyder, at driftsfolkene kan bruge deres ressourcer andetsteds. Når Hanne har renset filteret, får driftsfolkene automatisk besked derom. 24

25 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 5/10 Da Hanne indrettede lejligheden, medførte Tues allergi, at Hanne benyttede materiale databasen dbdb.dk til at undersøge byggematerialernes sammensætning. BIM modellen viser, hvilke, og hvor, forskellige materialer er brugt. Databasen har forskellige brugerniveauer alt afhængig af, hvor detaljerede informationer, man ønsker. På dbdb.dk kan Hanne ligeledes finde vejledninger til, hvordan hun bør vedligeholde og rengøre lejlighedens gulve, vægge, sanitet m.m. 25

26 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 6/10 Hanne er tilfreds med, at hun fik muligheden for at have indflydelse på valg af nye vægge, døre, køkken, badeværelse, de indbyggede skabe og farver. For hende handler det ikke kun om funktion og udseende. Valg af materialer og sundhed har også betydning. Via infoskærmen kunne Hanne sidde hjemme og gå det hele igennem, inden hun besluttede sig. Hun havde også mulighed for at hente informationerne ind på sin mobil og spørge sine arbejdskollegaer til råds. 26

27 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 7/10 Der er meget, der er blev lettere ikke kun for Hanne, men også for boligforeningen og for de håndværkere, der stod for renoveringen. Alle materialer har påmonteret RFID-tags. Ved materialevalg på infoskærmen blev oplysningerne automatisk opsamlet på lejlighedens BIM. Så kunne Hanne med et klik se den eventuelle merpris, hvordan lejligheden ville komme til at se ud samt oplysninger om materialerne. Når Hanne var tilfreds med resultatet, blev hendes valg sendt til boligforeningen og håndværkerne. Det har sparet boligforeningen for mange ressourcer rent administrativt. 27

28 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 8/10 For håndværkerne har det været lettere at holde styr på, hvilke materialer og elementer, der skulle ind i de respektive lejligheder. Ved at scanne materialerne kan håndværkerne til enhver tid se, om det er de korrekte materialer, de står med; om de svarer til registreringen i BIM modellen. Det sparer ressourcer. 28

29 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 9/10 Fremover skal Hanne selv stå for vedligehold af bl.a. gulve og køkkenborde. På udsatte steder har gulvene indbygget sensorer, der fortæller hende, når det er tid til lakering. På BIM en kan Hanne se hvilken lak, der tidligere er blevet anvendt på gulvene. Hun kan også finde gode råd om den løbende vedligeholdelse. 29

30 DEN SUNDE OG KOMFORTABLE BOLIG 10/10 På sin infoskærm kan Hanne se, at alt er ok hos farmor Else. Else har også selv glæde af den indlejrede teknologi. Udover automatisk styring af indeklimaet, registreres det f.eks. også, om hun har komfuret tændt, uden at det er i brug, eller om der er røg i lejligheden. Der er også en såkaldt nurse -funktion, der træder i kraft, hvis man f.eks. falder og besvimer. Nurseren, som den kaldes, kan skelne mellem søvn og bevidstløshed. Nurseren har forbindelse til hjemmehjælperen og til en lægevagtcentral, men også til hendes nabo og til Hanne. 30

31 31

32 Teknologiforklaring Her beskrives de teknologier, der er benyttet i scenariebogen. Sensor: Et teknologisk apparat som kan måle en fysisk manifestation som f.eks. varme, lyd, fugtighed og bevægelse. BIM: Building Information Model er en dynamisk ndimensionel model, der repræsenterer og indeholder informationer om byggeriet. DBDB: DBDB står for dansk byggemateriale database. Ved hjælp af RFID og BIM kan byggematerialer og deres specifikationer gøres tilgængelige for hele værdikæden via denne database. DBDB har til formål at skabe effektiviseringer i byggebranchen, og er et brancheinitiativ mellem DI Byggematerialer og DI ITEK. RFID: Radio Frequency Identification er en trådløs identifikationsmetode. Produkter får inkorporeret RFIDtags med unikke identifikationsnumre, der kan aflæses af RFID-læsere. Kollektiv råderet: Afdelingsmødet kan beslutte at lejere kan få udført bestemte forbedringer. Arbejdet finansieres af boligafdelingen med et annuitetslån og tilbagebetales af lejerne via en midlertidig huslejestigning. 32 Læs om alle teknologierne på

33 Teknologiforklaring Solfilm: Solfilm bruges til at blokere infrarødt lys (varmestråling), UV lys samt dele af det synlige lys fra solen. ESCO: Energy service company er en ny forretningsmodel for blandt andet energirenovering i bygninger, hvor en privat virksomhed eller et konsortium tilbyder totalløsninger for energirenoveringer. ESCO-virksomheden gennemfører forbedringer, der reducerer energiforbruget i en bygning og energibesparelsen finansierer udgiften til hele energirenoveringen. Efterfølgende stiller ESCO en garanti for den forventede besparelse. Individuel råderet: Råderetsarbejder planlægges og finansieres af den enkelte lejer. Hvis boligorganisationen har vedligeholdelsesordningen B skal denne sørge for den nødvendige vedligeholdelse af arbejdet i boperioden. Der skelnes mellem forandringsarbejder og forbedringsarbejder, hvor sidstnævnte kendetegnes ved at øge boligens værdi og giver ret til økonomisk godtgørelse ved fraflytning, hvis nedskrivningsperioden ikke er overskredet. Solceller: En solcelle er en diode, der via den fotoelektriske effekt, omdanner en del af den modtagne lysenergi fra solen til elektrisk energi. Læs om alle teknologierne på 33

34 Teknologiforklaring Byvindmøller: Byvindmøller er små vindmøller, der egner sig til opsætning i byer. Luft til vand varmesystem: Et luft til vand varmesystem er et varmeanlæg, der udnytter varmen i luften til at opvarme boligen. Luftvarme overføres via en varmeveksler til husets varmeinstallation, hvorfra den kan anvendes både til opvarmning af brugsvand og til rumopvarmning via radiatorer eller gulvvarme. Mekanisk ventilation: Automatisk mekanisk ventilation er ventilering eller udluftning af huset, som foregår ved hjælp af en eldreven ventilator. Ventilationsanlægget suger forurenet luft ud indefra og blæser eventuelt også frisk luft ind udefra. 34 Læs om alle teknologierne på

35 Baggrunden for projekt BIIB Projekt Brugerdreven Innovation, Indlejret Teknologi og Byggeri (BIIB) er et samarbejde mellem DI Byggematerialer, DI ITEK, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) samt 28 virksomheder indenfor produktion af byggematerialer og IT. Projektet er delvist finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) under den strategiske indsats indenfor området Brugerdreven innovation i bygge- og anlægssektoren. Projekt BIIB undersøger mulighederne for indlejret teknologi i byggematerialer på baggrund af brugerundersøgelser indenfor fire brugersegmenter: Byggepladsen, drift & vedligehold, beboere i alment byggeri (leje) og beboere i parcelhuse (eje). Formålet med projekt BIIB er at styrke byggebranchens evne til at indarbejde og håndtere brugerbehov i arbejdet med udviklingen af nye byggematerialer og samtidig give branchen bedre forudsætninger for at benytte informationsteknologi (IKT) i byggematerialer. Dette opnås bl.a. ved at demonstrere nogle af de muligheder, der ligger i teknologien, for både branchen og kunderne. Projekt BIIB har samarbejdet med brugerne for at undersøge, hvilke typer produkter og løsninger de, bevidst eller ubevidst, efterspørger. Projekt BIIB har, udover scenariebøgerne, to hovedresultater. Det ene er et digitalt konceptkatalog, der udfolder eksempler på nye byggematerialer med indlejret teknologi. Det andet er en køreplan for brugerdreven innovation til de virksomheder, der selv ønsker at gå videre med konkret produktudvikling. Der kan læses mere om projektet og dets resultater på hjemmesiden 35

36 Involverede i projekt BIIB Her på siden ses en oversigt over de virksomheder, der er tilknyttet projekt BIIB samt projektgruppen. Byggemateriale producenter BROEN A/S Cembrit A/S Clorius Control A/S Danfoss Heating Solutions Dolle A/S Flügger A/S Gyproc A/S Intra Juvél Juvél A/S MEFA A/S Monarflex c/o Icopal A/S Norisol A/S IT leverandører Copy Stop Systems ApS DELTA FORCE Technology Granau IT PRIMO DANAMRK A/S Saint-Gobain Isover A/S Saint-Gobain Weber A/S Scanglas A/S Schneider Electric Danmark A/S Sundolitt A/S Nordic Waterproofing A/S VELUX A/S Viega A/S ØSB A/S LOGISYS A/S Prevas A/S Prosign A/S 36 Projektgruppen i projekt BIIB DI Byggematerialer: Marie Bruun Nielsen, Konsulent Statens Byggeforskningsinstitut: Kresten Storgaard, Seniorforsker Thomas Cornelius, Forsker Niels Lykke Sørensen, Seniorforsker Steen Holmgren, Arkitekt DI ITEK: Henning Mortensen, Chefkonsulent Studentermedhjælpere: Magnus Edvard Nielsen Christina Storgaard Line Neugebauer Lærke Ærenlund Thorben Bayer Rune Fogh

37 Andre resultater fra projekt BIIB Besøg eller og læs om projektet og andre resultater HJEMMESIDEN På hjemmesiden kan man finde resultaterne fra projekt BIIB. Her kan du bl.a. navigere rundt i scenarierne og downloade alle scenariebøgerne. KØREPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION Køreplanen giver gode råd til brugerinddragelse i produktudviklingen. DIGITALT KONCEPTKATALOG Det digitale katalog viser og beskriver de forskellige koncepter og idéer, der er blevet skabt løbende i projekt BIIB. 37

38 38

39 39

40 SCENARIEBØGERNE I PROJEKT BIIB Se bl.a. hvordan den indlejrede teknologi er med til at gøre projektplanlægning og -styring lettere Se bl.a. hvordan den indlejrede teknologi hjælper til varsling om råd og svamp Se bl.a. hvordan den indlejrede teknologi bidrager til den bæredygtige almene bolig Se bl.a. hvordan renovering af parcelhuset fra 50 erne kan nyde gavn af indlejret teknologi Download alle scenariebøgerne på DI Byggematerialer 1787 København V Telefon Kontaktperson Marie Bruun Nielsen Mail bm@di.dk Telefon DI ITEK 1787 København V Telefon Kontaktperson Henning Mortensen Mail hem@di.dk Telefon SBi Dr. Neergaards Vej Hørsholm Telefon Kontaktperson Kresten Storgaard Mail krs@sbi.dk Telefon