Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling"

Transkript

1 s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

2 s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling 2012 ISBN: Udgivet af, 17. april Side 2 af 17

3 Indhold 1. Indledning Beslutning om undladelse eller afbrydelse af behandling ved livets afslutning Hvornår er en behandling udsigtsløs? Hvem skal bestemme, om livsforlængende behandling skal undlades eller afbrydes? Særligt om hjertestartere på plejecentre Baggrund for debat om hjertestartere på plejecentre Etiske problemstillinger vedrørende hjertestartere på plejecentre s anbefalinger vedrørende livsforlængende behandling Anbefaling om principper for beslutning om behandling ved livets afslutning Princippet om bevarelse af liv Hensynet til patientens bedste Anbefaling om kommunikation og medinddragelse Tidlig og løbende vurdering Størst mulig viden om patientens situation God dialog med patienten og de pårørende Patientens ønsker bør veje tungt i konfliktsituationer Pårørende bør ses som bedste vidner til den døendes liv Anbefaling vedrørende hjertestartere på plejecentre Referencer Side 3 af 17

4 1. Indledning ønsker med denne udtalelse at bidrage til den aktuelle debat om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling i sundhedsfaglige sammenhænge. På alle sygehusafdelinger i landet er det er en central opgave at tage stilling til behandling og ophør af behandling. Det gælder særligt på de intensive afdelinger, hvor beslutninger om behandlingsniveauet ved livets afslutning træffes hver eneste dag. har fået oplyst, at emnet lige nu er på dagsordenen for de forholdsvis nye klinisk etiske komitéer ved landets sygehuse. Samtidig udsender Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret 2012 en vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling. Og endelig er hjertestartere i øjeblikket ved at blive ophængt på mange plejecentre landet over. På baggrund af disse tre aktuelle forhold finder Rådet det her relevant at bidrage med overvejelser og anbefalinger, der kan inspirere og vejlede til refleksion og stillingtagen blandt fagprofessionelle i sundheds- og plejesektoren. Resumé af Rådets anbefalinger: Anbefaling om principper for beslutning om behandling ved livets afslutning: anbefaler, at den nuværende retstilstand opretholdes, hvorefter det er lægens ansvar at træffe beslutning om fortsættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling hos uafvendeligt døende, der ikke selv har mulighed for at tage beslutningen, og som ikke har udfyldt livstestamente. Anbefaling om kommunikation og medinddragelse: anbefaler, at omsorgen for den døende patient ses som en opgave, der kræver kommunikation i en vanskelig situation. peger på følgende grundlæggende krav til en sådan kommunikation: a) Tidlig og løbende vurdering af behandlingen, b) Dialog med patienten og de pårørende, c) Patientens ønsker bør veje tungt i konfliktsituationer, d) Pårørende bør ses som de bedste vidner til den døendes liv. Anbefaling vedrørende hjertestartere på plejecentre: anbefaler, at der i forbindelse med opsætning af hjertestartere på plejecentre løbende udarbejdes retningslinjer for vurdering af, hvorvidt behandling af hjertestop hos den enkelte beboer skal betragtes som et led i en behandling eller som førstehjælp. Dette kan være afgørende for, om man skal undlade at benytte hjertestarterne. Projektgruppe: Prioritering i sundhedsvæsenet har i 2011 nedsat en arbejdsgruppe med titlen Prioritering i Sundhedsvæsenet. Gruppen arbejder blandt andet med etiske overvejelser i forbindelse med (dyr) medicinsk behandling af terminale patienter behandling som måske i bedste fald kun udskyder dødens indtræden i ganske kort tid eller i en periode standser sygdommens progression. Projektgruppen forventer at afslutte sit arbejde i begyndelsen af Side 4 af 17

5 2. Beslutning om undladelse eller afbrydelse af behandling ved livets afslutning Beslutning om at undlade en livsforlængende behandling ved livets afslutning kan have to begrundelser: Den ansvarlige læge vurderer, at behandlingen er udsigtsløs, eller patienten ikke ønsker, at behandlingen sættes i gang. I et konkret patientforløb flyder de to begrundelser sammen eller påvirker hinanden, idet patientens fravalg af en given behandling fx ofte vil være begrundet i de informationer om behandlingens sandsynlige effekt, som han eller hun har modtaget fra den behandlingsansvarlige læge. Omvendt vil det også være muligt, at en lægelig beslutning påvirkes af, at patienten ønsker en given behandling selvom behandlingen i lægens øjne ikke har stor effekt for bedring af sygdom eller symptomer. Ikke desto mindre er det afgørende at fastholde, at de to begrundelser er forskellige og hviler på etiske hensyn, der principielt er helt adskilte. De hviler nemlig på henholdsvis lægens pligt til at gøre patienten gavn og patientens ret til at sige ja eller nej til den behandling, som bliver tilbudt. Lægen og det øvrige sundhedspersonale har pligt til at vurdere, om en given behandling er til gavn for patienten. Hvis det vurderes, at en behandling skader patienten mere, end den gavner, er lægen i princippet forpligtet til ikke at tilbyde behandlingen. Det forholder sig noget anderledes med den anden begrundelse, der kan være for at undlade en livsforlængende behandling. Hvis en habil patient siger nej til at indlede en livsforlængende eller en hvilken som helst anden behandling, skal dette respekteres ud fra hensynet til patientens selvbestemmelse. I den sammenhæng bliver det irrelevant, hvad den lægelige vurdering af patientens behov er Hvornår er en behandling udsigtsløs? 1 Hvornår er en behandling udsigtsløs i den forstand, som det ifølge lovgivningen i sidste ende er lægens opgave at vurdere? På den ene side er der ikke vandtætte skotter mellem en klinisk vurdering og en etisk vurdering. På den anden side er det klart, at sundhedspersonale ifølge lovgivningen ikke må diskriminere, når det vurderes, om et behandlingstiltag er udsigtsløst. Et eksempel på en konflikt i forhold til vurdering af udsigtsløs behandling kan være, hvis en læge ud fra en faglig vurdering afviser forsøg på genoplivning imod de pårørendes ønsker. Afvisningen af forsøg på genoplivning kan bero på, at genoplivningen som følge af patientens øvrige helbredstilstand ifølge lægelig vurdering ikke vil genoprette hjertets eller åndedrættets funktion. Men den kan også bero på en vurdering af, at patienten efterfølgende vil være i risiko for at få 1 Med udsigtsløs behandling skal her forstås enhver behandling, der ikke med nogen væsentlig sandsynlighed giver udsigt til bedring, helbredelse eller lindring for patienten. Når fx en egentlig helbredende behandling er udsigtsløs, vil det altid være sådan, at omsorg og lindring giver mening. Se også 2002, s Side 5 af 17

6 flere hjertestop, slutteligt med døden til følge. Lægens beslutning om ikke at foretage forsøg på genoplivning efter hjertestop kan siges at være en pligt, hvis det er hans eller hendes opfattelse, at forsøg på genoplivning i patientens tilstand vil være decideret skadevoldende. 2 Vurderingen oven for handler mest om klinisk effektivitet, det vil sige spørgsmålet om, hvorvidt en given behandling overhovedet vil virke, det vil sige om den vil virke livsforlængende. Men alt efter omstændighederne vil en vurdering af, om en livsforlængende behandling er udsigtsløs eller ej, også indbefatte en vurdering af, hvad det er for et liv, der forlænges, netop når behandlingen faktisk er effektiv. Der kan være tale om patienter, der er meget svækkede, har mange samtidige sygdomme, meget begrænset førlighed og måske under alle omstændigheder kort tid at leve i. Giver det her mening at fortsætte livsforlængende behandling eller ej? Men der kan også være tale om patienter, der er døende, og som måske har en stor familiebegivenhed, de gerne vil nå at opleve. Her kan livsforlængende behandling, som ellers ville blive vurderet udsigtsløs, måske give mening Hvem skal bestemme, om livsforlængende behandling skal undlades eller afbrydes? Enhver habil patient skal give informeret samtykke i forhold til den behandling, der tilbydes. Det informerede samtykke indbefatter også, at den habile patient har ret til at sige nej til en tilbudt behandling, uanset om behandlingen allerede er iværksat eller ej. Imidlertid er det sådan, at beslutninger om at undlade eller afbryde livsforlængende behandling ved livets afslutning meget ofte skal tages på patientens vegne. Meget ofte er det netop sådan, at den alvorligt syge eller døende patient ikke er habil. Det kan fx være, fordi patienten er ukontaktbar, bevidstløs eller stærkt dement. En undersøgelse af patientforløb på europæiske intensivafdelinger viste, at 95 % af patienterne ikke var i stand til at træffe beslutninger. Undersøgelsen viste også, at det kun var hos 20 % af patienterne, at ønsket om livsforlængende behandling var kendt, enten i forbindelse med det aktuelle behandlingsforløb eller som følge af fx livstestamente. 3 Hvis den inhabile patient vurderes at være uafvendeligt døende, det vil sige, hvor dødstidspunktet forventes inden for dage eller uger, er det lægen, der kan og skal tage beslutning om undladelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling. Juridisk set har sundhedspersonalet pligt til at inddrage pårørende, men ikke til at følge deres eventuelle ønsker. Der er således klar forskel på råderummet for den habile patients selvbestemmelse og det råderum, som enten lægen eller de pårørende har, når der skal træffes beslutninger om behandlingen af en inhabil patient. En habil 2 Se 2002, s. 17 (note 6). 3 Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi, vejledning fra Region Midtjylland, Side 6 af 17

7 patient kan træffe sin beslutning om at modtage eller afvise en tilbudt behandling fuldstændig frit og altså i princippet uden at skulle give en begrundelse for den. Omvendt skal lægen og eventuelle pårørendes beslutninger om behandling af en inhabil patient alene basere sig på en vurdering af patientens tarv. Den habile patient har desuden mulighed for at ytre sig om sine ønsker for behandlingsniveauet i tilfælde af senere inhabilitet. Det kan ske mundtligt til sundhedspersonalet i forbindelse med et konkret behandlingsforløb, men det kan også ske skriftligt ved hjælp af livstestamentet. I livstestamentet kan borgere over 18 år tilkendegive, at de ikke ønsker livsforlængende behandling i en eller begge af følgende to situationer: 1) Hvor patienten er uafvendeligt døende, eller 2) Hvor patienten er varigt ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt som følge af sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende. Tilkendegivelsen er bindende for lægen i det første tilfælde, hvor patienten vurderes uafvendeligt døende, mens tilkendegivelsen i tilfælde af varig invaliditet som beskrevet kun er vejledende for lægens beslutningsproces. 4 Én ting er patientens selvbestemmelse. Men hvordan skal man beskrive den kompetence og rolle, som sundhedspersoner og pårørende tildeles i de mange tilfælde, hvor patienten er inhabil og ikke har udfyldt livstestamente? Man kan skitsere lægers og pårørendes rolle i forhold til den inhabile patient på to idealtypisk forskellige måder. Som det gælder for enhver idealtype, vil man nok også her sige, at læger og pårørende i forhold til den inhabile patient både i praksis og i lovgivningen indtager begge roller samtidigt. De to idealtypiske roller kan benævnes henholdsvis stedfortrædende dømmekraft og hensyntagen til patientens tarv. 5 Den stedfortrædende dømmekraft betegner en fremgangsmåde, hvor den anden person træffer beslutninger, som støtter sig til en vurdering af patientens livsværdier og derudfra forsøger at bedømme, hvad vedkommende ville have foretrukket i den givne situation. Hensyntagen til patientens tarv handler mere om at vurdere, hvad der er i patientens interesse ud fra en empatisk vinkel, der baserer sig på forestillingen om et vist almenmenneskeligt interessefællesskab i forhold til grad af lidelse, førlighed, dødsproces m.v. Idealtypen har derfor som præmis, at nogle fundamentale forhold vedrørende fx patientens tarv er almenmenneskelig fælles og kan vurderes relativt uafhængigt af en rekonstruktion af patientens formodede egne værdier og præferencer. Det er klart, at sundhedspersoner må gå balancegang mellem stedfortrædende dømmekraft og patientens tarv i ovennævnte betydninger. Det er en balancegang, som om muligt bedst betrædes gennem en tidlig dialog med 4 Jf. Bekendtgørelse om livstestamenter (BEK nr. 240 af 20/03/2007). 5 Se 2002, s Side 7 af 17

8 patienten og de pårørende. Derudover er det vigtigt, at det ansvarlige sundhedspersonale i videst muligt omfang skaffer sig bred viden om patientens sygehistorie og øvrige baggrund gennem journal m.v. At stedfortrædende dømmekraft og hensyn til patientens tarv glider sammen i praksis, kan man fx se ved, at den behandlingsansvarlige læge skal lade sig vejlede af livstestamentets punkt 2. Altså det punkt, der handler om, at patienten ikke ønsker livsforlængende behandling i tilfælde, hvor han eller hun som følge af svær invaliditet varigt er blevet ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Lægen skal netop lade sig vejlede af, hvad patienten ville ønske i den givne situation. Det viser også, at de ting, man lærer ved at træde ind i den stedfortrædende dømmekraft, har indflydelse på, hvad man faktisk vurderer er i patientens tarv. Med andre ord: En patients holdning og ønsker er en væsentlig del af vurderingen af patientens tarv. Men der kan være tilfælde, hvor balancen tipper, og lægen i stedet må anlægge et rent almenmenneskeligt perspektiv koblet med sin lægefaglige viden. Det kan være ekstreme tilfælde, som fx hvis forældre ikke ønsker akut livreddende behandling af deres mindreårige barn med donorblod. Her vil lægen have pligt til at redde liv. Det kan også være mindre hårde konflikter, som er vanskeligere at afgøre. Et eksempel er holdningen til kunstig ernæring. I nogle tilfælde vil det lægefagligt være tilrådeligt at borttage kunstig ernæring fra uafvendeligt døende og i stedet fugte den døendes mund. Dette hænger sammen med, at følelsen af sult og tørst hos døende ikke er den samme som hos raske mennesker. Men det kan være et meget følsomt emne, fordi de pårørende måske ønsker at opretholde den kunstige ernæring. 3. Særligt om hjertestartere på plejecentre 3.1. Baggrund for debat om hjertestartere på plejecentre Som følge af den teknologiske udvikling er der udviklet hjertestartere, der er små og relativt nemme at betjene, blandt andet fordi de er udstyret med en stemmeguide. Derfor er hjertestartere ikke længere noget, der kun forefindes på sygehuse, i ambulancer og tilsvarende steder, hvor der er sikkerhed for, at der er sundhedsfagligt uddannet personale til stede. Der er i dag opsat hjertestartere mange steder i det offentlige rum, fx ved trafikknudepunkter, idrætscentre, indkøbscentre og svømmehaller. Samtidig kan virksomheder og organisationer vælge at registrere en indkøbt og opsat hjertestarter i netværket hjertestarter.dk, som drives af Trygfonden. Registreringen muliggør fx at borgere, der oplever et hjertestop i det offentlige rum, hurtigt kan finde frem til nærmeste hjertestarter via GPS eller internet. Side 8 af 17

9 Udviklingen i opsætning af hjertestartere i det offentlige rum fremmes og støttes både på europæisk 6 og nationalt plan ud fra et formål om at øge succesraten ved førstehjælp efter hjertestop. Statistikken demonstrerer også klart en sådan udvikling. Således er der i Danmark på ti år sket en fordobling af tilfælde, hvor der er ydet livreddende førstehjælp ved hjertestop andre steder end på sygehus. I 2010 skete dette i 44 % af tilfældene mod 20 % i 2001, og overlevelsesprocenten er i samme periode steget fra 4 % til 10 %. 7 I 2011 har Sundhedsstyrelsen udsendt en rapport med anbefalinger vedrørende opsætning og brug af hjertestartere i det offentlige rum. Anbefalingerne handler om placering, udbredelse og teknologi. Anbefalingerne forholder sig ikke specifikt til problemstillinger vedrørende opsætning af hjertestartere på plejecentre eller offentlige institutioner. Der er heller ikke et lovkrav for plejecentre eller offentlige institutioner om at opsætte hjertestartere. Med baggrund i den beskrevne udvikling er det lige nu sådan, at plejecentre i mange kommuner landet over allerede har opsat, er i færd med at opsætte eller overvejer, om de skal opsætte hjertestartere. I november 2011 opfordrede sundhedsministeren til, at alle plejecentre i landet opsætter hjertestartere Etiske problemstillinger vedrørende hjertestartere på plejecentre Statistikken viser, at de forholdsvis ringe chancer for at overleve et hjertestop i det offentlige rum forøges betragteligt ved hurtig indsats i form af førstehjælp med hjerte-lunge massage, og at en hurtig indsats netop bliver mere sandsynlig, hvis der er mange hjertestartere tilgængelige i det offentlige rum. Flere velplacerede hjertestartere i det offentlige rum øger dermed generelt borgernes chancer for at modtage livreddende og effektiv førstehjælp i situationer, hvor man er kommet i alvorlig livsfare som følge af hjertestop. Ældre borgere, der bor i et plejecenter, har samme krav på førstehjælp som alle andre. Alligevel opstår der etiske spørgsmål, når man overvejer, hvad det kan betyde for den ældre beboer, at hjertestartere bliver tilgængelige på det plejecenter, hvor han eller hun bor og modtager daglig pleje og omsorg. Den mulige etiske problemstilling ved at have en stor tilgængelighed af hjertestartere på plejecentre, kan formuleres på denne måde: Hvordan stilles den ældre beboer på et plejehjem anderledes i relation til beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling som følge af, at der ophænges hjertestartere på plejecentre? Til besvarelse af dette spørgsmål er det vigtigt at tage udgangspunkt i den livssituation, de fleste ældre på et plejecenter befinder sig i: Gennemsnitsalderen for en ældre borger, der flytter ind på et plejehjem, er 83 år, og et ophold på et plejehjem varer i gennemsnit 29 måneder. 8 Flertallet af 6 European Resuscitation Guidelines for Resuscitation Sundhedsstyrelsen, 2011: Hjertestartere placeret uden for sygehus. 8 Tallene er hentet fra ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, Side 9 af 17

10 beboere på et plejecenter er helbredsmæssigt meget svækkede og demente. Et plejecenter er dermed for de fleste et sted, hvor den sidste del af livet skal leves altså et sted, der er præget af livets sidste faser. Det vil derfor være sådan, at langt de fleste ældre borgere, der bor på et plejecenter, løbende er i både pleje og behandling for sygdomme og symptomer i langt højere grad end mennesker i almindelighed uden for plejecentret. Men samtidigt er det en vigtig pointe, at et plejecenter ikke er et sygehus. Billedligt sagt er der ikke stuegang i et plejecenter, og den ældre borger på et plejecenter er beboer og derfor kun patient i sundhedslovens forstand 9, når der foregår en konkret behandling eller et konkret behandlingsforløb, hvor han eller hun behandles af egen læge eller af sundhedspersonale. Selvom en bolig på et plejecenter formelt og juridisk er en bolig med fælles arealer tilknyttet, og altså ikke et behandlingssted som et sygehus, er beboerne typisk helbredssvækkede og modtager forskellig behandling og pleje. Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt et behandlingstiltag, der forlænger livet, er udsigtsløst, oftere vil opstå og være relevant blandt beboere på et plejecenter end så mange andre steder. Det gælder situationer, hvor den behandlingsansvarlige vurderer, at yderligere behandling, fx behandling som kræver indlæggelse, er udsigtsløs og vil bringe mere skade end gavn for den ældre. Og det gælder situationer, hvor den ældre eventuelt tidligere har ytret ønske om, at han eller hun ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop. Hvis der opsættes hjertestartere på plejecentre, kan man spørge, om disse primært bør ses som teknologi, der anvendes i førstehjælpsøjemed eller i behandlingsøjemed? På en intensivafdeling eller en hvilken som helst anden afdeling på et sygehus vil genoplivning efter hjertestop ofte kunne opfattes som en del af den indlagte patients behandlingsforløb. Derfor vil det også være lægens opgave så vidt muligt at kende patientens ønsker og handle derefter, ligesom det vil være lægens opgave at vurdere, hvorvidt genoplivning som behandlingstiltag er udsigtsløs eller ej, hvornår den bør stoppes mv. Men i plejecentret vil den behandlingsansvarlige læge kun sjældent være til stede i det øjeblik, den ældre får hjertestop. Derfor er situationen mere at forstå som umiddelbart livreddende førstehjælp, hvor der ikke er mulighed for at foretage de lægelige vurderinger, der normalt ville blive foretaget af en læge som led i en patients behandlingsforløb på et sygehus. Således kan adgang til førstehjælp enten blive en trussel mod den ældres ønske om ikke at blive genoplivet eller medføre en risiko for at blive genoplivet til en tilstand, som den behandlingsansvarlig læge ville have vurderet til at være udsigtsløs og måske mere lidelsesfuld end en tidligere død. 9 Jf. Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (VEJ nr af 20/12/2007). Side 10 af 17

11 Retsstillingen for en beboer på et plejecenter er, at det kun i meget få situationer vil være muligt at sige, at personalet kan være fritaget for en pligt til at forsøge genoplivning med hjertestarter ved hjertestop. Hvis den behandlingsansvarlige læge er til stede og vurderer den ældre for uafvendeligt døende, kan lægen undlade at igangsætte behandling, hvis den vurderes at være udsigtsløs. Et registreret livstestamente med ønsket om fravalg af livsforlængende behandling vil kun i visse situationer kunne bruges af det behandlende personale som begrundelse for ikke at tage hjertestarteren i anvendelse. Et livstestamente er nemlig kun relevant, når patienten er varigt inhabil forud for hjertestoppet. 10 Det fremgår samtidig meget klart, at der ikke findes andre muligheder end livstestamentet for med bindende virkning at afvise livsforlængende behandling på forhånd og her fungerer muligheden kun som en retsgaranti, såfremt man vurderes at være uafvendeligt døende. Man kan således ikke anvende plejetestamenter, som bruges til at fortælle personalet om den ønskede pleje i medfør af lov om social service. Det er heller ikke muligt for hverken en beboer eller en pårørende mundtligt at stille krav om fravalg af livsforlængende behandling, når det ikke er knyttet til et aktuelt behandlingsforløb s anbefalinger vedrørende livsforlængende behandling 4.1. Anbefaling om principper for beslutning om behandling ved livets afslutning bakker op om den nuværende retstilstand, hvor det er et lægeligt ansvar at træffe beslutninger om fortsættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling hos uafvendeligt døende, der ikke selv har mulighed for at tage beslutningen, og som ikke har udfyldt livstestamente. Det Etiske Råd ønsker dog samtidig at understrege, at inddragelse af pårørende altid bør have høj prioritet hos sundhedspersonale med patientkontakt. I forbindelse med lægens ansvar peger på, at den behandlingsansvarlige læge i forhold til den uafvendeligt døende har tre roller, som det etisk set er problematisk at forvalte samtidigt: Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om patienten er uafvendeligt døende. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om videre behandling er udsigtsløs eller ej. Det er i sidste ende også den behandlingsansvarlige læge, der skal vægte de rent kliniske såvel som de mere livskvalitetsbaserede aspekter af denne vurdering. anbefaler, at konkrete retningslinjer sikrer, at det aldrig er den samme læge, der henholdsvis 10 Se vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling punkt 7.3, hvorefter hjertestopbehandling anses for livsforlængende behandling, når patienten er i en situation, der er omfattet af livstestamentets bestemmelser jf. 7.1 og VEJ nr stk. 8.3: Hverken en beboer eller en beboers pårørende kan på forhånd stille krav om, at beboeren f.eks. ikke skal indlægges på sygehus eller ikke skal genoplives, hvis beboeren senere kommer i en situation, hvor den pågældende ikke selv kan tage stilling. Side 11 af 17

12 vurderer, at en patient er uafvendeligt døende, og at en given behandling er udsigtsløs. ønsker herudover at understrege, at det er uholdbart som undersøgelser viser 12 at kun et fåtal af læger henter oplysninger fra livstestamenteregistret i relevante situationer. har tidligere anbefalet, at myndighederne ser på selve udformningen af livstestamentet. Når en patient er uafvendeligt døende, er der efter Rådets opfattelse pligt for lægen til at undlade udsigtsløs behandling, herunder udsigtsløs livsforlængende behandling. Derfor kan man til en vis grad sige, at livstestamentets første punkt om, at man ikke ønsker behandling, der udelukkende er livsforlængende, når man er uafvendeligt døende, burde være overflødigt. Ikke desto mindre er livstestamentet en cementeret patientrettighed, og det er derfor ikke acceptabelt, at livstestamentet anvendes i så lille grad, som undersøgelser viser. støtter, at ansvaret for beslutninger om at undlade eller påbegynde livsforlængende behandling hos uafvendeligt døende hviler på lægen. Når ansvaret for behandlingen af den inhabile døende patient falder tilbage på lægen, skyldes det ikke, at lægen opfattes som stedfortræder for patientens dømmekraft. Det skyldes derimod, at selvbestemmelsen i denne situation anses for uerstatteligt tabt, og at andre principper må blive styrende for beslutningsprocessen. Patienten har ikke længere mulighed for, inden for det lægefagligt acceptable og lovlige, at træffe afgørelser om sin livsafslutning ud fra egne livsværdier og ønsker. I denne situation anbefaler, at læger og sundhedspersonale handler ud fra princippet om bevarelse af liv og ud fra hensynet til patientens bedste Princippet om bevarelse af liv Princippet om bevarelse af liv er særligt relevant i situationer, hvor hverken hensynet til patientens bedste eller rådslagning med de pårørende fører til noget sikkert grundlag for en beslutning. De pårørende kan jo være uenige om, hvad der bør gøres, og i den situation vil det være forkert, hvis lægen vælger den løsning, der forventes at føre til mindst livsopretholdelse. Lige så forkert vil det være, hvis sundhedspersonalet afbryder livsforlængende behandling, uden at det er begrundet i hensyn til patientens bedste. Dette gælder også, selvom de pårørende ønsker det modsatte Hensynet til patientens bedste Når en patient kan tilkendegive sine ønsker, er disse en væsentlig kilde til vurdering af, hvad der bedst tjener patienten, og patientens anmodning bør altid følges, medmindre han eller hun anmoder om noget, der er ulovligt eller udtrykkeligt ikke falder ind under lægens forpligtelser. Når en døende patient er 12 Se fx (2008) Udtalelse vedrørende livstestamenter eller Politiken 17. jan 2011 Lægerne tjekker ikke døendes sidste ønske (http://politiken.dk/indland/ece /laegernetjekker-ikke-doeendes-sidste-oenske/) Side 12 af 17

13 inhabil og ikke kan ytre sine ønsker, bliver det derimod en fordring for lægen at tage stilling til, hvad et menneske med evne til at føle smerte og behag ville ønske i den givne situation Anbefaling om kommunikation og medinddragelse Det vil altid være en stor udfordring for læger og sundhedspersonale at vurdere, hvad der medicinsk fagligt er formålstjenligt og rigtigt, og hvad der er patientens eller de pårørendes værdimæssige præferencer. Hos uafvendeligt døende har de kliniske beslutninger om forskellige livsforlængende eller lindrende terapier direkte betydning for, om den døende og de pårørende vil komme til at opleve et relativt roligt eller uroligt dødsforløb. mener, at omsorgen for den døende patient bør ses som en opgave, der kræver kommunikation i en vanskelig situation. peger på følgende grundlæggende krav til en sådan kommunikation: Tidlig og løbende vurdering Det er vigtigt, at det så tidligt som muligt vurderes, i hvilket omfang der skal indledes en helbredende eller lindrende behandling. Det er en vurdering, der løbende må tages op til genovervejelse af lægelige specialister i plenum og med stadig inddragelse af patient og pårørende. Af hensyn til patientens samlede forløb er det vigtigt at prioritere, at der på sygehuse skabes rum for, at den ansvarlige læge kan tilse patienten og udarbejde en behandlingsplan så tidligt som muligt under indlæggelsen Størst mulig viden om patientens situation For at kunne levere et behandlingsforløb, hvor der er en rigtig vægtning mellem symptombekæmpende behandling og eventuel tilbageholdenhed over for mere eller mindre intensive medicinske indgreb, er det vigtigt for behandleren at vide så meget som muligt om patientens helbredsmæssige status og livssituation i det hele taget. Valget er ofte mere kompliceret end valget mellem at helbrede en patients sygdom og blot at lindre de lidelser, som sygdommen medfører. Ofte handler vurderingen snarere om, hvorvidt indsatsen har betydning for, hvordan patienten kan leve videre med bagvedliggende sygdomme. Dette gælder især for den døende, hvor formålet ikke er at helbrede, men at bevare eller optimere livskvaliteten. Det er vigtigt, at viden om patientens situation så vidt muligt ikke blot omfatter de aktuelle symptomer, men også faktorer som almentilstand og dermed mulighed for at stå imod sygdommene og respondere på behandlingen. Oplysninger om patientens intellektuelle funktion og førlighed før indlæggelse er også relevant. Det er desuden væsentligt at have oplysninger, fx fra pårørende eller plejecenteret, om, hvordan patientens indstilling til indlæggelse var: Om han eller hun ville udsætte sig for intensiv behandling, eller om han eller hun var mere resignerende som følge af den høje alder og de mange helbredsproblemer i øvrigt. Eventuelle oplysninger om ønsker, livsindstilling, mv. bør inddrages i relevant omfang. Side 13 af 17

14 God dialog med patienten og de pårørende Det er naturligvis en selvfølge at anbefale en høj kvalitet af kommunikationen med patienten. Det er også vigtigt at inddrage de pårørende i en så åben og tillidsvækkende proces som muligt. Ikke kun for at skabe et billede af patientens livsmål og ønsker, men også for at sikre, at de pårørende forstår, hvilke undersøgelser og behandlinger patienten gennemgår. Informationen fra læge til patient bør indeholde en fyldestgørende beskrivelse af den uhelbredelige sygdom og en beskrivelse af de behandlingsmuligheder, herunder fravalg af behandling, der er tilgængelige, og hvilke sandsynlige konsekvenser, de hver især har. Herefter kan patienten tage stilling til behandlingsmulighederne. Lægen kan give patienten tilbud om rådgivning med hensyn til, hvilken af de mulige behandlinger, lægen ud fra sin faglige kundskab og erfaring mener, er den bedste. Formodentlig vil lægen meget hyppigt have en afgørende rådgivende rolle, og patienten vil have tillid til lægens vurdering. Men hensynet til patientens selvbestemmelse indebærer, at der for patienten bør være en reel mulighed for at tage stilling uden anden rådgivning end den, der består i at beskrive sygdommen, de fagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, herunder eventuelt undladelse af behandling, og deres konsekvenser. Ikke mindst i de tilfælde, hvor en patient fravælger livsforlængende behandling, er det afgørende, at læge og plejepersonale giver detaljeret og fyldestgørende information om patientens muligheder for palliativ pleje og lytter til patientens ønsker om organiseringen heraf. Uanset, om patienten ønsker eller ikke ønsker livsforlængende behandling, skal der udøves en høj kvalitet af omsorg og pleje Patientens ønsker bør veje tungt i konfliktsituationer Der kan opstå konflikter, hvis patientens valg strider imod, hvad lægen opfatter som god medicinsk praksis. Det kan fx være tilfældet, hvis patienten ønsker en behandling, som lægen vurderer, er udsigtsløs og til mere skade end gavn for patienten. Der kan være tale om, at en uafvendeligt døende patient udtrykker ønske om at gennemføre en intensiv medicinsk behandling, fx kemobehandling, eller ønsker et større kirurgisk indgreb, som efter lægens vurdering vil være udsigtsløst, fordi chancerne for et heldigt udfald er meget små, eller behandlingen i givet fald vil give en meget stakket frist. Lægen bør i sådanne tilfælde gøre meget for at efterkomme patientens ønsker, idet patientens ønske om at leve længst muligt uanset sin aktuelle tilstand og prognose bør vægtes højt. Men hvis lægen anser indgrebet for at kunne bibringe patienten unødvendig lidelse, bør lægen over for denne give klart udtryk herfor, eventuelt med baggrund i, at det er en lægelig pligt at yde patienten den bedst mulige behandling Pårørende bør ses som bedste vidner til den døendes liv De pårørende til en ikke-beslutningsdygtig uafvendeligt døende patient bør så vidt muligt inddrages i beslutningsprocessen ud fra den opfattelse, at pårørende Side 14 af 17

15 er de bedste vidner til den døendes liv. De bør derimod ikke betragtes som stedfortrædende beslutningstagere for den døende. Inddragelsen af de pårørende tjener dog ikke kun det formål at skaffe sig viden om den døendes ønsker og tidligere helbredstilstand. Det tjener også hensynet til de pårørende selv. De pårørendes forhold til den døende må antages at være anderledes end forholdet mellem sundhedspersonalet og den døende. De pårørendes erindring om den døendes sidste tid kan betyde meget for dem bagefter. Det er vigtigt, at sundhedspersonale prioriterer samtale med de pårørende om den døendes behandlingsforløb. 4.3 Anbefaling vedrørende hjertestartere på plejecentre ser positivt på, at tilgængeligheden af hjertestartere i det offentlige rum og i institutioner, mv. øges i disse år. Det er godt, hvis flere mennesker vil overleve hjertestop som følge af en hurtigere og mere effektiv førstehjælp. mener også, at det på baggrund af denne udvikling vil være naturligt at opsætte hjertestartere i plejecentre. Plejecentre er en kombination af offentlig arbejdsplads med medarbejdere og privat beboelse for ældre borgere, der er visiteret til en plejebolig. Alene af den grund vil det være relevant at placere hjertestartere på plejecentre i lighed med andre steder, hvor mennesker arbejder og færdes. Men som beskrevet er der et etisk dilemma mellem beboerens retsstilling vedrørende retten til at modtage livreddende førstehjælp og det forhold, at den ældre bør være ligestillet med andre mennesker i forhold til muligheden for at fravælge livsforlængende behandling. Det gælder så meget desto mere, fordi muligheden for at fravælge behandling for en beboer i et plejecenter kan være afgørende for, hvordan den sidste tid leves. Dilemmaet består i, at mange beboere på et plejecenter reelt vil være stærkt helbredssvækkede og under behandling, men ikke i et konkret behandlingsforløb. Man kan forestille sig, at hvis de samme borgere havde været indlagt som patienter på en sygehusafdeling, ville det være sådan, at de enten selv havde kunnet kommunikere over for det behandlingsansvarlige sundhedspersonale, at de ikke ønsker livsforlængende behandling, eller lægen kunne vurdere, at en livsforlængende behandling ville være udsigtsløs, fx ud fra en simpel vurdering af, at genoplivning ved hjertestop i patientens helbredstilstand ikke ville være klinisk effektiv. En beboer på et plejecenter kan ofte have det samme behov for lægelig opfølgning og vurdering som en indlagt på en sygehusafdeling, men beboeren på et plejecenter er anderledes stillet i forhold til fx fravalg af livsforlængende behandling. Som følge af retsstillingen for en person på et plejecenter, er der her langt mindre rum og mulighed for denne lægelige vurdering, og det vil så rent juridisk være sådan, at langt de fleste situationer vil skulle ses som førstehjælpssituationer, hvor der uden videre bør ageres. Som tidligere nævnt Side 15 af 17

16 vil livstestamentet kun sjældent være en anvendelig mulighed, hvis man måtte ønske at undgå forsøg på genoplivning ved hjertestop som beboer i et plejecenter. Der findes heller ikke andre juridisk gyldige tilkendegivelsesformer for situationer, der ikke er knyttet direkte til et aktuelt behandlingsforløb. Denne retsstilling er ens for alle således også for beboere på plejecentre. anerkender vigtigheden af denne retsstilling, som er til for at beskytte livet og hver enkelt persons egen mulighed for selv at bestemme over væsentlige begivenheder i eget liv. peger på, at det kan være hensigtsmæssigt, at personalet alt efter de konkrete omstændigheder har mulighed for at undlade genoplivningsforsøg efter hjertestop, selv om den givne situation for en ydre betragtning synes at kalde på livreddende førstehjælp. Det kan være situationer, hvor den ældre aktuelt og i forbindelse med fremadskridende sygdom klart har tilkendegivet et ønske om ikke at modtage livsforlængende behandling. Det kan også være situationer, hvor den behandlingsansvarlige læge har vurderet, at beboerens aktuelle helbredstilstand betyder, at genoplivning med hjertestarter er udsigtsløs. Medlemmerne af mener, at der i forbindelse med opsætning af hjertestartere på plejecentrene er behov for at skabe rum for etiske refleksioner i personalegruppen på de enkelte centre, så der skabes gode rammer for at udvikle en etisk forsvarlig praksis for håndteringen af de etiske dilemmaer, brugen af hjertestarterne involverer. Nogle medlemmer finder derudover, at der fra centralt hold bør formuleres retningslinjer for brugen af hertestartere, som skal gælde for alle plejecentre. Disse retningslinjer skal beskrive de parametre, der skal indgå i vurderingen af, om det er på sin plads at undlade at anvende hjertestarter i forbindelse med hjertestop, herunder blandt andet i hvilket omfang, de enkelte beboere og deres pårørende forudgående skal forsøges inddraget i beslutningen etc. Udformningen af sådanne retningslinjer vil formodentlig kræve en samtidig lovændring, da det ifølge den eksisterende lovgivning kun er tilladt at udlade at benytte hjertestartere i forbindelse med hjertestop i ganske få tilfælde. Side 16 af 17

17 5. Referencer, 2002: Behandling af døende de svære beslutninger. Sundhedsstyrelsen, 2011: Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus. Region Midtjylland, 2010: Vejledning. Etiske overvejelser ved begrænsning eller ophør af intensiv terapi. Sundhedsstyrelsen, 2007: Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger (VEJ nr af 20/12/2007). European Resuscitation Council, 2010: European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation Section 10. The ethics of resuscitation and end-of-life decisions. Ældrekommissionen, 2012: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Side 17 af 17

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Lægedag Syd 2011 Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Hvad siger

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospital personale, hjemmeplejen,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning 1. Indledning: Hændelser indenfor sygehusvæsenet har tydeliggjort behovet for en vejledning til sundhedspersoner

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016 En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle Alle taler om sygdom og behandling - Ikke mange taler om den sidste tid! Dagens survey Gå på Kahoot.it på din smartphone Indtast nummer der

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt VEJ nr 33 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:

Læs mere

Kommentarer til forslaget

Kommentarer til forslaget Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Dato: 10. oktober 2017 Sagsnr.: 1706466 Dok.nr.: 451502 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Høring, udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Det talte ord gælder.

Det talte ord gælder. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Det talte ord gælder. Spørgsmål A: Mener ministeren, at de gældende regler i forhold til ældres mulighed for at beholde egne

Læs mere

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som personer med demens aldrig ske ved fysisk magt eller anden tvang. i særlige tilfælde og under særlige betingelser

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Sundhedsstyrelsen 20. december 2007 Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger...4 1. Formålet...4

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70 Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter

Læs mere

Det videnskabsetiske Komitésystem

Det videnskabsetiske Komitésystem En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14 Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Titel Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed, 2016. Publikationen

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Adresse: Kommune: Leder: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø Lejre Susanne Marcussen Dato for tilsynet: 10.11.08 Telefon: 46464740 eller lederen 46464745 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 for Engparken.

Tilsynsrapport 2010 for Engparken. J. nr.: 3-17-52/5 P nr.: 1003322831 Tilsynsrapport 2010 for Engparken. Adresse: Kirkealle 22, Gram Kommune: Haderslev Leder: Centerleder Andrea Terp Dato for tilsynet: 15-10-2010 Telefon: 74346832 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger J. nr.: 1-17- 23/4 P nr.: 1013556845 Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger Adresse: Stationsvej 9, 9982 Aalbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder/sygeplejerske Mette Sole Dato for tilsynet: 9.

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark Sorsigvej 35, 6760 RibeTelefon 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark Sorsigvej 35, 6760 RibeTelefon 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynsrapport 2011 J.nr. 3-17-56/6 Sommersted Plejehjem Adresse: Kirkevej 6, 6560 Sommersted Kommune: Haderslev Leder: Lis - Birthe Sørensen Telefon: 74 50 42 67 E-post: lbso@haderslev.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ.

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962 Tilsynsrapport 2010 Plejecenter Svovlhatten Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Lene Fonnesbæk Jensen Dato for tilsynet: 22. oktober 2010

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger»

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger» VEJ nr 009 af 0//007 (Gældende) Udskriftsdato: januar 07 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, jnr 7-60-0-/ Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om patienters/beboeres

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen) Sundheds- og Ældreministeriet Udkast Enhed: Primær sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCHS/SSK Sagsnr.: 1507412 Dok. nr.: 1843181 Dato: 09. december 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social

Læs mere

Tilsynsrapport 2005. for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr. 15-17-31/3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf.

Tilsynsrapport 2005. for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr. 15-17-31/3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf. EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN K ØBENHAVNS A MT j.nr. 15-17-31/3 Tilsynsrapport 2005 for Værebropark Plejecenter Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Tlf.: 39574442 Kommune: Gladsaxe Tilsynet blev foretaget

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten J. nr.:4-17-211/4 P nr.: 1003271246 Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten Adresse: Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre Kommune:Rødovre Leder: Kate Dybdal Dato for tilsynet: 30.januar 2009 Telefon:36 70

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved Tilsynsrapport 2015 Kløckershave Endelig tilsynsrapport Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte Kommune: Gentofte Leder: Ulla Rytved Telefon: 39 75 01 61 E-post: ullr@gentofte.dk Dato for tilsynet: 21.

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter 12. december 2007. j.nr. 2-17-120/2/ELH Embedslægeinstitutionen Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post info@sst.dk Dir. tlf.

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Når mor og far strides

Når mor og far strides Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere