Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest."

Transkript

1 Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel under dette 1. Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten, som imidlertid 1529 blev overdraget Johan Urne til Engestofte 2, der indtil 1496 havde tilhørt kronen, og blandt hvis senere ejere nævnes Peder Hvidtfelt (sml. klokke, s. 944), Barbara Wittrup (sml. altertavle, s. 939) og Jørgen Wichmann (1777 adlet med navnet Wichfeld, sml. epitafium s. 944), stifter af det 1799 oprettede stamhus Engestofte og Ulriksdal, under hvilket kirken forblev, indtil den overgik til selveje 1. juli Sagnet om lindormen, der dræbes af en tyr, er knyttet til kirken 3. Kirken ligger i en meget smuk egn ved Maribo sø umiddelbart ved herregården Engestoftes hovedbygning og tidligere noget klemt af avlsgården, der efter en brand i 1857 flyttedes længere bort. Den lille kirkegård hegnes af træstakit, trådhegn og hæk. I nord er der en køre- og ganglåge af træ, mod øst og vest små låger. I 1828 blev kirkegårdens stenmur erstattet af et egestakitværk (syn), der dog ikke kan være det nuværende.

2 936 MUSSE HERRED Fig. 2. Engestofte. Plan. 1:300. Målt af Olav Schiorring Kirken består af et gotisk langhus med tresidet østgavl, en tagrytter fra 1660 over vestgavlen og et kapel fra 1786, der nu benyttes som våbenhus, på nordsiden. På sydsiden har tidligere ligget et våbenhus. Da der på kirkegården er fundet en grav, som næppe er meget yngre end 1250, er der mulighed for, at der på stedet har stået en kirkebygning før den nuværende (sml. s. 944). Den gotiske kirke er bygget af munkesten i munkeforbandt. Soklen dannes af en skråkant over en afrunding, der tildels løber rundt om de samtidige støttepiller, men ikke findes på vestgavlen og kun på et enkelt fag på sydsiden. Støttepillerne, under hvilke kampestenssylden træder frem, er noget forskelligt udformede; på sydsiden har de bryn af to udkragninger under teglstensafdækningen, nordsidens er delt i to afsæt med teglstensafdækning, og korets nordøstre pille har i toppen en lav, nærmest spidsbuet blænding. Den spidsbuede sydportal er tilmuret, men en udhugning viste tre false, der er afrundede på den lodrette del og efter et overgangsled er retkantede i stikket. Nordportalen, der stadig er i brug, er ændret ved indsætning af en smedejernsdør fra Skævt i korets nordfag sidder en tilmuret, spidsbuet præstedør. Der har oprindelig været et højtsiddende vindue i hvert fag, det nordvestre er delvis bevaret over kapellet; dets lancetformede spidsbue er afrundet i toppen, og det har udvendig en, under vederlaget afrundet, halvstens fals, hvorefter åbningen er smig, men uden at hjørnet af stenene er rettet af, hvilket medfører, at vinklen mellem de to false er spids. Gesimsen dannes på nordsiden af mange udkragninger, iøvrigt af en skråkant. Vestgavlen har et mangefalset, tilmuret vindue og i rejsehøjde to savskifter. Gavlfeltet, der er trukket lidt tilbage, har

3 ENGESTOFTE KIRKE 937 Fig. 3. Engestofte. Sydfaçade. 1:200. Målt af Tove Bojesen ingen kamme; toppen er skåret væk ved tagrytterens opsætning; dels derved, dels ved indhugning af en senere glug er en stor, hammerkorsformet blænding blevet forstyrret til ukendelighed (fig. 1). Det indre er dækket af samtidige krydshvælv med pærestavprofilerede buer, der hviler på konsoller, men alt er dækket af stuk fra 1856, og de oprindelige former kan ikke ses. Kun bag prædikestolen sidder en ældre konsol (fig. 4), men den er formet af rød, bornholmsk cement og næppe ældre end begyndelsen af 1800'rne. Måske gik bueprofilerne oprindeligt helt til gulvet. Ændringer og tilføjelser. Kirkens højtsiddende, gotiske vinduer er blevet af-

4 938 MUSSE HERRED Fig. 4. Engestofte. Ribbekonsol (s. 937). løst af et sæt laveresiddende, der 1806 blev betegnet som altfor små (syn), og de blev ved den store restaurering i 1856 under arkitekt Zeltners ledelse erstattet af de nuværende spidsbuevinduer med kulørte ruder. Det runde vindue i østfaget er dog indsat i de seneste år. Våbenhus foran sydportalen kendes nu kun fra et aftryk på kirkemuren og rester af kampestensfundamentet. Det har været et meget lille hus, hvis rygning lå lavere end kirkens gesims var der intet loft over våbenhuset, der antagelig har været en simpel bindingsværksbygning. Tagrytteren antages at være bygget 1660 af landsdommer Høeg 1, men det er mere sandsynligt, at fløjstangens årstal 1732 angiver opførelsesåret. Tårnet er muret i terningform på en svær tømmerkonstruktion af fyr. Til de tre sider er firkantede tvilling-glamlemme under spidsfladbuet spejl. Gesimsen dannes af en afrunding mellem to retkanter. Spiret er ottekantet, spåndækket og har fløjstang med kugle og vejrfløj, hvori foruden årstallet 1732 læses et indviklet spejlmonogram, der synes at skulle læses BCV (Bodil Cathrine Wichmann, enke efter Bertel Wichmann, som døde 1732). Nordkapellet er opført 1786 af Jørgen Wichfeld som gravkapel. Det er bygget af små mursten på en sokkel af et enkelt rundled og med hulkehlgesims mellem to retkanter. I gavlfeltet er et ovalt vindue mellem trekantblændinger. Norddøren er indsat, da kapellet blev omdannet til våbenhus, antagelig 1856, samtidig med at der i det pudsede loft blev indsat en stor, indvendig lanterne, der får lys fra glastagstensflader. Tagværket over kirken er gotisk og af eg, men noget omsat. Over østgavlen er der valmtag. Kirken har ved alteret gulv af røde og gule formsten, i skibet af grå og gule fliser og gule mursten i stolestaderne, hvor der tidligere skal have ligget munkesten. Gulvet i kapellet er af ølandssten. I det ydre står kirken hvidkalket over en tjæret sokkel og dækket med vingetegl var der munketegl over den østlige del (syn). KALKMALERIER På skibets vestvæg er o malet 16 ahnevåben for Engestoftes daværende ejer, Tønne Juul og hans hustru, Anne Kathrine Friis, der havde fået gården i arv efter sin far, kansler Christian Friis til Kragerup 4. Hvornår våbenserien er kalket over, og om den er bevaret under den moderne puds, vides ikke.

5 ENGESTOFTE KIRKE 939 Fig. 5. Engestofte. Indre, set mod øst. G. K. K INVENTAR Alterbord af træ, rimeligvis fra restaureringen Alter klæder nævnes et alterklæde, rimeligvis fra 1821 (syn), med gamle guldbroderier, som skulle være overført fra et ældre alterklæde, der efter traditionen var syet af et af Leonora Christine Ulfeldts skørter, som var købt i Maribo 5. Antagelig er dette identisk med et prægtigt alterklæde, skænket af etatsråd Christian Lerche, som omtales af Rhode 1. Altertavlen er en sengotisk skabstavle med dobbelte sidefløje, sikkert et lybsk arbejde fra o Tavlen hørte oprindelig hjemme i Maribo domkirke (sml. s. 58), men købtes 1648 af fru Barbara Wittrup til Engestofte 6 (sml. s. 935). Midtskabet og de indre fløjes fire billedfelter indrammes af slanke pilastre, der bærer runde bueslag, som udfyldes af spinkelt, snoet rankeslyng med tidselagtige blade og store kogler. I slyngværket over midtskabet er fæstnet to usymmetriske våbenskjolde. Smalfelterne under billederne har tilsvarende planteslyng. I midtfeltet (fig. 6) står jomfru Maria på måneseglen, fremstillet som rosenkransmadonna med krone, hvori hendes navn er skrevet med majuskler, på hovedet og scepter i højre hånd, mens det nøgne Jesusbarn på hendes

6 940 MUSSE HERRED venstre arm leger med æblet. Ved hendes bælte hænger en rosenkrans. Figuren omgives af en mandorla af roser og skyer, langs hvilken der er anbragt fem svævende engle, som foruden lidelsesredskaberne bærer skjolde med Kristi vunder på hænder, fødder og i siden. Foroven ses i en skybræmme Gud Fader, som løfter højre hånd til velsignelse, mens han i den venstre holder verdenskuglen. Nederst står to livligt bevægede engle og svinger røgelsekar. Langs skabets lodrette karmsider er under løvværksbaldakiner anbragt fire figurer, stående på små konsoller, forneden to helgeninder, den ene, med krone på hovedet og bog og kerte i hænderne, er antagelig den hellige Genovefa, og den anden, som bærer et sværd og et fad med et par øjne, må være Lucia af Syrakus, omend nonnedragten tyder på en sammenblanding med den hellige Ottilia. De mandlige helgener foroven holder begge en bog i hånden, den ene desuden et kors, som muligvis ikke er oprindeligt, den anden har tonsur. Sideskabenes fire billedfelter indeholder udskårne figurfremstillinger, foroven to scener fra Jesu barndomshistorie; mod syd de hellige Trekongers tilbedelse i stalden, på hvis tag to engle ligger, mod nord en figurrig fremstilling af omskærelsen. Forneden ses to ordensstifterinder, mod syd S. Birgitta omgivet af munke og nonner og mod nord S. Clara (hvis krumstav er fornyet) blandt sine nonner (fig. 7). Figurerne, der er skåret i højt relief, flere er næsten helt frie, er håndværksmæssigt vel udførte, men uden tilløb til karakterisering. De mange kvindefigurer har alle en let svajet krop og samme forlinede ansigtsudtryk, draperierne er lidt magre og stive. Baggrunden består i alle felter af stiliserede blade modellerede i kridtgrunden. Stafferingen, der er holdt i få farver, men med rig anvendelse af guld, stammer vistnok fra 1856 og er delvis udført på grundlag af ældre farver; våbenskjoldene i midtfeltet, der nu er blanke, kan oprindelig have indeholdt stifternes malede våben. Når inderfløjene lukkes til, ses på disses bagside og på yderfløjenes forside rester af otte malerier af lidelseshistorien 7. Billederne er malet i to rækker, adskilt af gyldne borter med sorte planteornamenter. Det første billede øverst til venstre er omtrent helt afskallet, antagelig har det forestillet Kristus i Gethsemane. Det næste viser Judas, som omfavner Jesus, netop som Peter har hugget øret af Malkus. Derefter ses Kristus for Pilatus, der er fremstillet som en hvidhåret olding, og yderst til højre er et stærkt medtaget billede af hudfletteisen. I nederste række er det første billede, som rimeligvis har forestillet tornekroningen, næsten helt forsvundet. På det næste billede vises Kristus med tornekrone og purpurkappe frem af Pilatus, derefter ses korsbæringen og til sidst et medtaget billede af Kristus på korset. Billederne er malet på guldgrund, ganske groft, med stærke farver i klædedragterne, brunlig hudfarve og sort optrukne konturer. Endelig har der på yderfløjenes bagside været malerier på kridtgrund, som imidlertid er helt forsvundne. Tavlen er beslægtet med en

7 ENGESTOFTE KIRKE 941 Fig. 6. Engestofte. Altertavlens midtfelt (s. 939). Efter Beckett

8 942 MUSSE HERRED N. Termansen 1917 Fig. 7. Engestofte. Figurgruppe i altertavlens nordfløj (s. 940). altertavle fra Somero Kirke i Finland (nu i Nationalmuseet i Helsingfors), som henføres til Henning von der Heides værksted 8, hvorfra Engsstoftetavlens figurer dog næppe stammer. Tavlen står nu på en svungen predella og krones af en liljefrise, begge fra (Fr. Beckett: Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder, s. 81 ff.). Altersølv. Kalk fra 1878 med mestermærke for V. Christesen, København (Bøje s. 154). På foden er graveret:»j. W V. R.«(Jørgen Wichfeldt og Varinka Rosenkrantz). Disk fra o , nikantet, delvis forgyldt. Randen er af rammestreger inddelt i ni felter, hvori er graveret store barokblomster; i bunden er graveret en stor roset samt de sammenskrevne, ukendte initialer CWBH. Mestermærket tilhører muligvis Hermand Jensen, Aalborg (Bøje s. 178). Kalk med Chr. Lerche og Sophie Ulrica von Reichaus navne, nævnt i Danske Atlas 9. Alterstager fra sidste halvdel af 1500'rne. Rund- og hulstavprofileret fod, slankt, trindt skaft med tre kraftige profilringe, lyseskål omtrent som foden, men mindre. Lysetorn af jern; 42 cm høje. Messehagel, skal være skænket af etatsråd Christian Lerche 1.

9 Døbefont, fra 1200'rne, af kalksten, et gotlandsk eksportarbejde af den såkaldte keglestubtype, svarende til Herredskirke (s. 580), blot er kummens underside let rundet. Tvm. 68 cm. Fonten, der synes ældre end den nuværende kirkebygning, kan måske have tilhørt en ældre, romansk kirke på stedet (sml. s. 936). I korets nordside. (Mackeprang: Døbefonte, s. 412). Dåbsfad, sydtysk, fra o I bunden det habsburgske kejservåben omgivet af et skriftbånd med minuskier. På randen indstemplede liljer og fugle samt mærket»rs«. Tvm. 43,5 cm. Prædikestol i nygotisk stil fra 1856, udført af billedskærer Wille, København, og snedker Krøyer, Maribo 10. Egetræsådret med forgyldning. Stolestader, præstestol og orgelaflukke i nygotik stammer fra restaureringen Alt egetræsmalet. ENGESTOFTE KIRKE 943 E. Skov 1950 Fig. 8. Engestofte. Smedejernsgitter 1786 (s. 943). Herskabsstol med Chr. Lerche og Sophie Ulrica von Reichaus navne, nævnt i Danske Atlas 9. En del *snitværker i bruskbarok, som opbevares i Kalundborg museum og skal stamme fra Engestofte, er muligvis rester af prædikestol og stoleværk. Smedejernsdør (fig. 8) fra De to dørfløje består af enkle, lodrette og diagonaltstillede jernstænger med rosetter over skæringspunkterne. Det halvrunde gavlfelt derover har i midten en vase og er ellers udfyldt med planteornamenter. Midt på hver dørfløj sidder en rund skive, den ene med Wichfelds våben, den anden med Jørgen Wichfelds initialer og årstallet i et kronet skjold. Gitteret er sortmalet med forgyldning, skjoldfelterne malet med rødt, blåt, sort, guld og sølv. Mellem våbenhus og skib. *Pengeblok fra 1700'rne af jernbunden eg, 72,5 cm høj, brunmalet. I stiftsmuseet. Lysekrone af glas, anskaffet 1829 og ophængt midt i kirken (syn). Mindetavle fra 1864 over Peder Larsen, født i Forneby 6. dec. 1835, falden ved Dybbøl 17. marts 1864, og Hans Pedersen, født i Olstrup 4. febr. 1841, falden på Als 29. maj Sort tavle med hvid fraktur i nygotisk ramme. I våbenhuset.

10 944 MUSSE HERRED Klokker. 1) Om halsen versalindskrift mellem to borter af bladværk og rocailler:»soli Deo gloria me f(ecit) M. C. Troschell hof klocken gieser ni (!) Coppenhagen«(»Gud alene æren, M. C. T., hofklokkestøber i Kbh., støbte mig«). På siden Wichfelds våben og indskriften:»bekostet af etatzraad Wichfeldt til Engestofte a(nn)o 1780«. På slagringen akantusbort. Tvm. 65 cm. 2) Omstøbt af Gamst og Lunds efterfølgere i København. Klokker. 1 3) 1528 havde kirken tre klokker, hvoraf den største, som vejede fire et halvt skippund, tre lispund (744 kg), og den mindste på fem lispund (40 kg), afleveredes ved klokkeskatten samme år. 4) 1575, støbt i Lybæk. Klokken havde en plattysk indskrift:»zu Lübeck bin ich gestobet, zu Engestofte bin ich gekopet, en klock mo man mi kalle, dem ehrbaren juncker Peder Hvitfeld høre ich til mit alle«11 (»jeg er støbt i Lybæk og købt til Engestofte, en klokke må man kalde mig, jeg tilhører den ærerige junker P. H.«). Omstøbt 1869 (sml. klokke nr. 2). GRAVMINDER Epitafium i empire fra 1818 over stifteren af stamhuset Engestofte, etatsråd Jørgen von Wichfeld, født 1. nov. 1729, død 19. dec Epitafiet opsat af hans brodersøn, Henning von Wichfeld. Grå marmorstele på rektangulært postament; under den spærstikformede øvre afslutning findes over en tandsnitfrise en rundbuet niche med en brændende olielampe af hvidt marmor. Indskrift med fordybede versaler og skriveskrift. Samlet højde 227 cm. Indmuret i skibets norddør. Mindetavle over Monica Wichfeld, død i tysk fængsel 27. febr Sandstenstavle med broncebogstaver. I våbenhuset. Gravsten i barok fra o Rød kalksten, 92 x 157 cm, med et groft relief af Kristus på korset flankeret af to rundbuearkader med syndefaldet og opstandelsen, i de øvre hjørner to englehoveder. Bunden er groft ophugget, og af Kristusfiguren kun et råt omrids givet, rimeligvis er det den øverste halvdel af en aldrig fuldført gravsten. Indmuret i våbenhusets østvæg. Grav fra o. 1250, afdækket Graven, der var sat af teglsten over en bund af kalk, var meget smal ved fodenden og havde firkantet hovedleje, som var overdækket med en fladtliggende teglsten, mens resten af graven var dækket med tagstillede sten. I graven lå et skelet af en ca. 180 cm høj mand(?), der har været svøbt i linned og dækket med kalk, der havde bevaret aftryk af stoffet. På brystet lå en *bronceknap med en stjerne i relief (Nationalmuseet). På kirkegården, vest for kirken (sml. s. 936). Kirkegårdsmonumenter. 1) Jørgine Varinka Wichfeld, født 22. okt., død 6. nov Hvid marmortavle med fordybede versaler.

11 ENGESTOFTE KIRKE 945 2) Kammerherre, oberstløjtnant Henning Wichfeld, første besidder af stamhuset Engestofte, født 28. marts 1767, død 21. juli Stor empirestele af sandsten med indfældet marmorplade med fordybede versaler. Begge monumenter står på familien Wichfelds gravsted på kirkegården. Synsforretninger over Kirker og Præstegaarde m. v , , div. år (stiftsøvrighedsarkivet, LA); Provsteprotokol for Musse Herred , Syn over Lollands østre Provsti , Syn over Musse Herred , (provstearkivet, LA); Syn over Musse Herred (bispearkivet, Nykøbing). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1889 (romansk grav), Gertrud Købke Knudsen og E. Skov 1950, Aa. Roussell S. Abildgaard: Notesbog I S. 21 (NM). J. J. A. Worsaae: Notesbog I S. 35 (NM). Henry Petersen: Notesbog II S. 3 (NM). V. Koch: Notesbog I S. 77 (NM). 1 2 KILDER OG HENVISNINGER Rhode I, 512. Frederik den Førstes danske Registranter, s Svend Grundtvig: Danske Folkesagn, udg. v. H. Ellekilde, 53, 1. bd. 401, nr. M Abildgaard I, Worsaae I, 35. F. R. Friis: Historisk topographiske Efterretninger 7 om Musse Herred i Laaland II, 64. Beskrivelsen foretaget på grundlag af Beckett, 8 idet fløjene i begge sider nu er sømmet fast. Riitta Pylkkänen: Der Altarschrein von Somero, i Finska Fornminnesföreningens Tidskrift XLIX:2, Helsingfors Danske Atlas VI, 481. Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker hefte, sp. 64 f. Indskriften optegnet 1877 af prof. C. Engelhardt efter mundtlig meddelelse; årstallet er gengivet i Danske Atlas anf. st. 3 Fig. 9. Engestofte 1782 (nordvest opad). 60

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning 5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning af forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen i Billede nr. 1 viser en dreng, der med front mod betragteren sidder på toppen af

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing

Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1950 VESTERBORG KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Præsten i Vesterborg omtales første gang 1430, da der skænkedes jord»ad mensam sacerdotis in Westerborg«(»til

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Plakat design. Plakater designet til to tidsperioder. Julia Igaard mediegrafiker studerende, grundforløb, Hansenberg

Plakat design. Plakater designet til to tidsperioder. Julia Igaard mediegrafiker studerende, grundforløb, Hansenberg Plakat design Plakater designet til to tidsperioder Julia Igaard mediegrafiker studerende, grundforløb, Hansenberg JI Opgavebeskrivelse: Denne her opgave gik ud på, at jeg skulle lave plakater til to tidsperioder,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere