Hjælp der er mange på mit hold?! #2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds.

Transkript

1 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 1 Hjælp der er mange på mit hold?! #2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Denne artikel bygger videre på Hjælp der er mange på mit hold#1 klik her Hvad er udfordringen forbundet med at lede sammenspil med store hold? et almindeligt svar er: At der ikke er nok tid til individuel tovejs kommunikation med den enkelte deltager. At man med rette er bange for situationen falder fra hinanden i ventetid (og larm) hvis man kommer til at sidde fast i instruktionen af enkelte deltagere. Denne udfordring tager jeg op i denne artikel. Udover at uddybe inddragelsen af enstemmighed og fri dans vil jeg i artiklen beskrive en metode til at minimere ventetid for den enkelte deltager når holdet bevæger sig fra enstemmighed til flerstemmighed. Desuden vil jeg beskrive muligheder i at starte indstudering med deltagerne placeret i en lille akustisk rundkreds. Samt forløbsmateriale som kan øge deltagernes mulighed for at lære og at udvikler roller selv. Indledningsvist uddyber jeg hvad der ofte menes med ventetid og sidde fast. Indhold Hvad er ventetid?... 1 Oplevelsen at sidde fast i kommunikation med den enkelte Overgang fra enstemmighed til fri dans... 2 En model for bevægelsen fra enstemmighed til flerstemmighed... 3 Firestemmigt kor Modellen i en sammenspilslektion For meget larm? Den akustiske cirkel Unploughed... 7 Det nye der skal læres placeres i vidt omfang, i den akustiske rundkreds Eksempel på vekselvirkning mellem lille akustisk - og stor elektrisk rundkreds i et forløb Markering af overgang til fælles arbejde med musikken Rum for samtale Forløbsmateriale, variationsrum Individuel hjælp er hjælp til selvhjælp hvor det er muligt Akkord-tone-skemaet Tips: Ikke tale i mikrofonen! Deltagerne skal blive mest muligt selvhjulpne mht. opstilling af grej Hvad er ventetid? Vi har grundlæggende to slags tid. Kronologisk tid, og oplevet tid. Kronologisk tid er den tid uret kan måle. Oplevet tid er tiden som den opleves, eller rettere oplevelsen af det der fylder tiden. Det er ud fra denne oplevelse vi afgør om vi keder os, om tiden er fyldt ud, eller måske endda menings-fyldt. Ofte har oplevet tid et fornavn efter hvad der fylder den. Ventetid, spisetid, højtid, osv. Ventetid er i sammenspilslokalet ofte defineret som den tid der går før det bliver din tur til at læreren viser dig hvad du skal. Men om denne ventetid også er kedelig afhænger jo af om den er fyldt af noget der opleves meningsfyldt. F.eks.

2 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 2 At spille/nyde det man allerede kan. (herunder at spille i ring, indtil det opleves tomt eller trælst) At hygge snakke med sidemanden Tjekke SMS. Arbejde på at lære sig selv noget fra en anden kilde end direkte analog kontakt til læreren (f.eks. fra papir eller fra side manden.) 1 Hvilke der er mulige/tilladelige i sammenspilssituationen afhænger af sammenhængen, regler, målsætning, mm. Oplevelsen at sidde fast i kommunikation med den enkelte. Studerende som i øvrigt har godt styr på deres en til en kommunikation, oplever ofte at de i en situation hvor de skal igangsætte sammenspil, et problem de beskriver som at sidde fast i instruktion af enkelte deltagere. Et problem som de oplever ville være mindre hvis ikke holdet havde været så stort. De har lavet et arrangement, hvor der er sørget for forskellige meningsfyldte, unikke roller til hver enkelt deltager. Roller som de kan forudse ligger inden for den enkelte deltagers nærmeste udviklingszone. De har planlagt at lære hver enkelt deltager dennes rolle, for til sidst at sætte det hele sammen til at spille et omkvæd af nummeret. - Men!: Ved et par af deltagerne tager det bare længere tid end forventet, læringen lykkes ikke umiddelbart. Instruktøren forenkler måske en smule hvilket måske forvirrer deltageren. Instruktøren synes hele tiden at det er lige ved og næsten og mener det er vigtigt at deltageren ikke skal lide nederlag, og klør på. Det samme gør deltageren, men hun bliver stresset af at alle venter på hende, før de kan komme til at spille, - og er derfor mere flimrende i sin læring end når hun lærer fra en position ude af de andres fokus. Instruktøren oplever her at sidde fast, og rundt omkring ham stiger utålmodigheden og uroen til et stressende niveau. Jo større holdet er jo mere truende virker problemet at sidde fast. Det er dog oftest sådan at holdstørrelsen udgør en faktor og deltagernes niveauforskelle en anden. Her vil jeg dog holde mig til at sige, at hvis ellers materialet er let nok (de musikalske bindinger i materialet kan overholdes af alle), er det den samme medicin som jeg gennemgår i det følgende, der virker selv på niveaumæssigt brogede hold. Overgang fra enstemmighed til fri dans. I Hjælp der er mange på mit hold#1 beskriver jeg på side 6 overgangene mellem enstemmighed og fri dans, og hvordan kombinationen af de to kan give en flerstemmighed i eksemplet med de fire guitarister på side 9. De spiller alle det samme i venstre, mens de indenfor visse rytmiske rammer(bindinger) har fri dans i højre. Læringen i forhold til de to hænder er altså den læringsform der knytter sig til henholdsvis enstemmighed og (næsten) fri dans, og dermed er lærerens rolle også forskellig i forhold til højre og venstre hånd. At skifte greb i venstre hånd kan de svage deltagere lære af de mindre svage, og mht. højre hånd, er lærerens rolle gårdvagt, forbilledlig adfærd, samt at give kollektiv-, og i det omfang tiden tillader det, individuel feedback. Dette er en flerstemmighed der ikke medfører at læreren nødvendigvis risikerer at skulle sidde fast hos nogen af deltagerne. 1 Her mener jeg at være i tovejs kommunikation fra læreren, have dennes opmærksomhed. Guitariter kan jo godt lære af lærerens måde at akkompagnere sig selv på imens hun lærer sangerne en 2.stemme. Med analog mener jeg, ikke vha. symboler eller tegn( digets ).

3 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 3 Guitaristerne i eksemplet ovenfor har helt samme venstre hånd, og måske bevæger højre op og ned synkront, og man kan derfor sige at bevægelserne inden for de forskellige roller ligner hinanden. Men der er jo musik som fordrer en anden type flerstemmighed, hvor bevægelserne ikke ligner hinanden, f.eks. er forbindelsen mellem trommer og guitar mindre direkte. 2 Eller f.eks. mellem guiro og congas i en chachacha. Hvor rollerne nok tilsammen danner en helhed, på en subtil måde er en del af den samme musik, men hvor bevægelserne ikke direkte ligner hinanden. Hvordan bevæger man sig fra Enstemmighed til denne type flerstemmighed? En model for bevægelsen fra enstemmighed til flerstemmighed Firestemmigt kor. Først et lidt trivielt eksempel for at demonstrere en måde at stille opgaven op på, som jeg vil benytte i den mere komplexe model for læringen i sammenspilslokalet på næste side. En korleder der går fra at alle synger melodien til at koret synger firestemmigt Som med al læring skal man spørge sig selv hvad det nye er, og hvad man allerede kan i forvejen. Enstemmighed (alle synger melodien) Flerstemmighed (homofon 3 sats) Fælles tonehøjde (melodi) Fælles tekst Fælles rytme Fælles feeling/frasering 4 forskellige grupper (sopran, alt, tenor og bas) Fælles tekst Fælles rytme Fælles feeling/frasering Det nye i flerstemmigheden er her tone(højderne), hvorimod teksten, rytmen feeling/frasering allerede er kendt i enstemmigheden. Indstuderingen tirsdag aften foregår i disse to trin (Scene 1 og Scene 2) Kl. 19:15 19:30 Alle synger melodi Scene 1 Kl. 19:30-19:50 Sopran stemme Alt stemme Tenor stemme Bas stemme Scene 2 Deltagerne: Pi Lise Gry Hanne Gerd Fie Knud Per Hans Åge Hvad er lærerens rolle når vi går fra en til flere stemmer? Det afhænger af hvordan læringen foregår og dermed af deltagernes kompetencer. Kan de læse noder eller skal de udelukkende klare sig med øret? Hvis alle lærer sig selv de nye tonehøjder via noderne, kan læreren fastholde sin kommunikation med hele gruppen på en gang, som om det stadigt er en enstemmig aktivitet. Dermed ændrer lærerens(dirigentens) rolle sig ikke, ud over at der er en anden klang og balance at tage stilling til. 2 Bortset måske fra guitaristens bevægelser i højre arm og trommeslagerens højre arm på highhatten 3 Dvs. alle har samme tekstrytme.

4 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 4 I det omfang læringen udelukkende sker på øret, er læreren nødt til at vise hver enkel stemme for sig mens de øvrige venter. 4 Modellen i en sammenspilslektion. I modellen laver man i de første minutter kun enstemmige aktiviteter, og efterhånden som timen skrider frem deles gruppen op i flere og flere stemmer. Scene1 (fælles-) sang og div. introduktion Scene2 sang Akkorder (gui/key) Scene3 Sang 1.st Sang 2.st key guitar Scene4 Sang 1.st Sang 2.st key Guitar bas Dr. Scene5 Sang 1.st Sang 2.st key 1 key 2 Guitar 1 Guitar 2 bas Dr.1 Dr.2 Navn: Liv Py Hans Per Lis Knud Stig Åse Åge Gert Fie Ole Mie Scene 1 kl.15:05 Først er det enstemmigt. Læreren kommunikerer med hele klassen på en gang, herunder introduktion til og præsentation af nummeret, hvor deltagerne evt. inviteres til at synge med på omkvædet. Scene 2 kl.15:15 Her bliver det 2-stemmigt i betydningen to aktiviteter samtidigt, nemlig sang og akkorder. Alle der kan spille et akkordinstrument spiller med på akkorderne som de nu bedst kan. Det gælder evt. også sangerne (derfor den stiplede linje). Scene 3 kl.15:30 Her bliver det 4-stemmigt, altså fire aktiviteter samtidigt. Der introduceres en andenstemme til sangen, og keyboard spillerne får opmærksomhed om en særlig rytme der adskiller sig en smule fra guitarenes. Scene 4 kl. 15:45 En af guitarspillerne tager bassen. To af guitarspillerne tager hvert sit trommesæt. Scene 5 kl:15:55 Knud, Åge, Gert og Mie er klar til at lære noget nyt, så der tilføjes en ekstra keyboard-, og en ekstra guitarstemme, samt en ekstra trommerolle for Mie. I dette eksempel er jeg gået ud fra at bassisten, trommeslagerne og måske et par af sangerne spiller en smule på guitar, og er interesseret i at få hele sangen med hjem. Altså sådan at de kan synge/klimbre den derhjemme. Hvis det ikke er tilfældet kan de starte med bassen og et par blomster pinde på lårene lidt tidligere eller synge med lidt længere. Den enkelte deltagers bevægelse gennem skemaet kan læses sådan. 4 I en kanon, synger man enstemmighed men forskudt i tid. Læreren kan ikke være fire steder på samme tid, og kan derfor dels give indsatser samt f.eks. akkompagnere og derved holde fast i det Fælles harmoniske grundlag, der ikke er forskudt i tid.

5 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 5 Åse starter med at lytte til introduktionen og præsentationen sammen med alle de andre, derefter synger de alle sammen melodien. I scene 2 spiller hun med på akkorderne i én stor flok. Hun har lidt svært ved det, men der er nogen i flokken der spiller det samme så der er nogle at kikke på (og gemme sig en smule bag), mens læreren måske lige hjælper keyboardspillerne tilrette. Åses rolle forbliver den samme fra hun først får guitaren på, til lektionen er slut. Efterhånden er der færre at støtte sig til, men hun er også ved at være selvhjulpen til sidst. Åge følger Åse fra scene 1 til scene 4. Han har lettere ved det, og i starten har Åse lænet sig op ad ham. I scene 5 tildeles han en anden rolle hvor han skal lære noget nyt, hvilket han også er blevet lidt sulten efter. Den nye rolle Åge tildeles, kan jo dels være en figur som læreren har arrangeret sig frem til, men det kan også være en rolle han tillades at give sig selv. Altså snarere et resultat af fri dans/parallel leg, end en figur man skal lære af en instruktør. Åse kan jo også have friheder som hun kan administrere. Lærerens bevægelse gennem skemaet kan tegnes sådan: Når en scene er gennemgået spiller holdet(med læreren), hvorefter læreren kikker på uret og spørger sig selv om de skal blive i situationen/scenen og nyde det de allerede har på plads, eller om der er tid til at gå videre til næste scene og nuancere musikken ud i flere roller/stemmer. Læreren kan jo også spørge deltagerne om de ønsker at blive I det de allerede gør eller ønsker nyt. Men det er ofte kun læreren der ved hvad det nye er, og oftest også læreren der i sidste enden er den der styrer tiden.

6 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 6 For meget larm? Den akustiske cirkel. Føler du at der er kamp om den akustiske plads, dels at deltagerne i en indlæringsfase skal kæmpe for at kunne høre sig selv, dels at du som leder har svært ved at skelne den enkelte. Oplever du at når der er mange deltagere akkumuleres små-fnidder ved instrumenterne og mikrofonerne, til en larm der stresser og sætter alles koncentration under pres. Så vil jeg foreslå at man kan som indledning til et forløb, f.eks. efter hver pause, starte med at sidde i en rundkreds, uden trommesæt og stort set kun med akustiske instrumenter. Den akustiske cirkel kan enten være i den anden ende af musiklokalet hvor der er plads og hvor der evt. kan indgår et akustisk klaver. Eller det kan, som i dette eksempel være (stabelbare) stole som er stillet i en lille cirkel inden i det jeg kalder den store elektriske cirkel. Her har vi stillet stolene sådan at keyboards er med i cirklen, hvilket ofte er en udfordring i praksis. Keyboard spillerne kan evt. starte med at sidde i kredsen foran deres keyboards. Bassisten sidder på stolen nærmest basforstærkeren sådan at elbassen kan hentes ind i den akustiske cirkel. Det er dog ikke sikkert at det på forhånd er fastlagt hvem der skal spille og hvem der skal synge. (vær opmærksom på køns problematikken) Noget tilsvarende kan også finde sted rundt om et klaver, der kan alle dog oftest ikke se hinanden, men nogle placerer sig så de kan se dine fingre på tangenterne. 5 Her i kredsen er det let at få opmærksomhed fra alle, og den udgør en god platform for at introducere projektet med ord, f.eks. hvad vi skal vi med nummeret? hvad det er for en tekst? og hvad der ellers kan være relevant at fortælle. Vær dog bevidst om at du vil have en tendens til ikke at være opmærksom på dem du ikke umiddelbart se, nemlig dem du sidder ved siden af. Der er også her i den akustiske rundkreds du kan præsentere nummeret, enten med guitar/sang, eller klaver/sang. Du kan evt. starte med at dele teksten/akkorderne ud, og du kan invitere deltagerne til at synge med på omkvædet eller de dele af sangen som de kender. Hvis du præsenterer nummeret ved akkompagnere dig selv på guitar, vil de der på forhånd sidder med en guitar allerede ved præsentationen af sig selv begynde at klimpre lidt med, (med mindre de er for godt opdraget). Hvis deres forsøgsvise klimpren ikke i for høj grad forstyrre de øvriges (eller deres 5 Mere om det i papiret Forskellige kanaler læringen kan følge og Aktørernes Placering i rummet klik her

7 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 7 egen) oplevelse af præsentationen, vil det ofte være en fordel at læringen begynder så tidligt som muligt. Dette kræver at du sidder sådan i kredsen at guitarspillerne kan se din guitar. Fortæl evt. på forhånd at du giver tegn til hvor de må spille med og hvor de i stedet skal lytte. Så er holdet i gang, og vi kan betragte situationen som 2-stemmig, altså melodi og akkorder. Pianisterne kan evt. spille med som de nu bedst kan, inden du hjælper den mere specifikt tilrette, omlægge akkorder eller lign, (ud fra hvad du netop har set at de selv kan klare ved egen kraft.) Tilbyd evt. guitarer til alle der er interesserede, også selvom de muligvis kun kan en del af det der spilles. Det kan f.eks. dreje sig om trommeslagere og sangere. Fordelene kan være at de vil have en mere hel bagage med hjem fra timen, i form af at kunne spille og synge dele af sangen, samt at du ser hvilke kompetencer de har som du kan bygge på i andre numre. Evt. kan en sanger beholde guitaren på og spille med i omkvædet. (mere herom i papir om køns-problematikken der er under udarbejdelse). Unploughed Evt. kan bassisten tage elbassen ind på sin stol og spille med ganske lavt. Jeg har set akustiske guitarbasser blive brugt med succes i denne situation. Trommeslageren kan spille med hot rods på lårene: Mange trommeslagere føler først at musikken giver mening når man har stikker, eller til nød hot rods i hænderne, det er næsten mere afgørende end om man har et trommesæt eller ej. At spille med stikker på lårene siger ingenting, men hot rods afgiver en lyd i sig selv når de rammer noget. Man kan evt. spille på et stolesæde eller en lille kasse (f.eks pizza agtig kasse på et stolesæde). Kanten af kassen gør det ud for highhat og midten af kassen for lilletromme. Man kan i det hele taget bevæge sig så langt det nu giver mening i retning af en unplughed opsætning. F.eks. lade en trommeslager spille med hænderne på en ajon: For sangere er det akustiske langt hen ad vejen det naturlige. Noget man gør uden at man ved hjælp af mikrofon stiller sig an i front for gruppen. Det er betydeligt lettere at høre sig selv og at lære andenstemmer og lign. Et minus kan være at sangerne kan sidde med en dårlig holdning, men dette kan du ofte klare ved selv at rette dig op samtidigt med din øvrige kommunikation med sangeren der så vil matche dit holdningsskifte. Er man heldig at have tværfløjte, klarinet eller lignende på holdet er det akustiske meget oplagt, af nogle af de samme grunde som ovenfor. Et værdifuldt aspekt ved den akustiske rundkreds er at man på en måde demokratiserer den rytmiske musik. Vi er her uafhængige af det elektriske grej, der koster mindst kr. Hvis vi kan skabe en meningsfuldt spille situation for deltagerne her, kan vi gøre det alle steder. Mulighederne for at spille musik i hverdagen bliver tydelige. Når man ønsker at spille for flere publikummer end der er plads til i stuen/ øvelokalet, er det til gengæld ikke let at forstærke op, men det er ikke et relevant problem i

8 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 8 denne forbindelse. For mange af deltagerne er situationen hverdagsagtig og ikke fremmedgørende. Sådan spiller man selv, og sammen med en ven på værelset. Personligt elsker jeg grej, ledninger og lyd der trykker og rykker, men nogle af de mest intense socialtmusikalske oplevelser jeg har haft med vores praktikhold har fundet sted i en koncentreret atmosfære af udistanceret nærvær i en akustisk kreds. Det nye der skal læres placeres i vidt omfang, i den akustiske rundkreds. I denne rundkreds kan man lægge en stor del, om ikke største delen, af det nye de skal lære. Sådan at der ikke skal tilegnes nye byggeklodser når vi først er ude i den elektriske rundkreds, men derimod arbejdes med at overføre byggeklodser fra den akustiske rundkreds til den mere larmende og kaotisk klingende elektriske rundkreds. Dette gælder selvfølgelig ikke for f.eks. trommeslageren, der først i den elektriske rundkreds træder rigtigt i karakter. Her er det pay back time for at sidde pænt og spille med hot rods på lårene i 20 minutter. Det samme gælder til en vis grad guitarister der længes efter at udtrykke sig gennem elektrisk lyd. Alle opmærksomhedsforbindelser mellem deltagerne kan trækkes. F.eks. mellem guitarens højre hånd og trommeslagerens højre hånd og bestemte stavelser i sangen. Eksempel på vekselvirkning mellem lille akustisk - og stor elektrisk rundkreds i et forløb. Jeg har haft et 10.klasses hold i tankerne, ved udarbejdelsen af dette eksempel på hvordan undervisningen to tirsdage i træk kan tilrettelægges. Tirsdag.d.1.oktober Kl. 16:05 Lille akustisk kreds: Goddag.! Præsentation af nummeret, introduktion at tekst og akkorder toneart mm. Dvs. gennemgang af fælles udfordringer i dette nummer. Alle synger eller spiller akkorder fra omkvædet som de nu bedst kan, på bas (grundtoner), guitar eller klaver. Derefter præsenteres nogle helt enkle muligheder for at opgradere guitar og klaver. Kl. 16:30 Stor elektriske rundkreds: Alle spiller omkvæd. Du har fokus på at hjælpe med teknikken kabler mm, de problemer deltagerne har med at overføre det skrøbelige de lige har lært til de nye elektriske rammer, samt på hjælpe/udfordre trommeslageren og derudover evt. bassisten. Kl. 16:55 Pause. Kl.17:05 Lille akustisk kreds: Der arbejdes med sangen på verset med de tilhørende akkorder, som også udgør instrumentalt mellemstykke. Keyboard og guitar roller differentieres en smule, et lille variations-rum defineres. Kl.17:15 Stor elektrisk rundkreds: Vers øves. Til sidst køres vers, omkvæd og instrumentalt mellemstykke spilles i ring.

9 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 9 Kl. 17:40 Stor elektrisk rundkreds: Holdet øver et andet nummer som de har spillet to gange tidligere. Der arbejdes med F.eks. med form, groove og andre elementer som har relevans for alle. Der spilles igennem, med soloer og det hele. Evt. refereres til mulighederne for at overføre noget af det der er gennemgået tidligere i dag til dette nummer. Kl.18:00 slut Tirsdag d.8. oktober. Kl. 16:05 Lille akustisk kreds: Goddag igen.! Vers, omkvæd og mellemstykket spilles en gang igennem med akustiske instrumenter. Læreren spiller synger og spiller for, og de andre stiger på efterhånden som de kan huske det de spillede eller sang. Det der er helt glemt vises evt. bagefter. Gennemgang af nye elementer, f.eks. akkorderne lagt om i forskellige roller. Hvad spilles der solo over. Andenstemme i omkvædet. div. fælles overskrifter som går igen fra nummer til nummer. Spil med gear og lign. Kl. 16:25 Stor elektriske rundkreds: Alle synger eller spiller. Kl. 16:55 Pause. Kl.17:05 Lille akustisk kreds: Fælles snak (evaluerende) evt. som opsamling på snak og ideer i pausen Kl.17:10 Lille akustisk kreds: Nyt nummer introduceres. Kl.17:20 Stor elektrisk rundkreds: Nyt nummer prøves af. KL.17:45 Stor elektrisk rundkreds repetition af det samme nummer som blev repeteret sidst. Nummeret spilles igennem der kommenteres et par ting som prøves af og det spilles igennem igen. Kl. 18 slut. I det ovenstående har jeg tænkt at nummeret kunne være et helt enkelt nummer som f.eks. Boulevard of Broken Dreams med Green day. Hvis det ikke giver mening at spille omkvædet i ring alene så må man selvfølgelig tage verset med i samme postgang. Markering af overgang til fælles arbejde med musikken. Når deltagerne begynder at komme ind i rummet fra 15:55 til den sidste kommer 16:03 vil de hilse på hinanden som man nu gør på dette hold. Det vil veksle mellem snak to og to, opmærksomhed på den der kommer ind ad døren, snak med læreren og klimpren på instrumenterne. Det er selvfølgeligt praktisk hvis man samtidigt kan få rigget instrumenterne til så de er klar til en store elektriske rundkreds. Ligesom man da godt i ny og næ kan udnytte tiden til lige kommunikere med en af deltagerne om en musikalsk detalje, blot det ikke forsinker fællesstarten. Det er vigtigt at angive en overgang fra almindelig hygge og adspredt stemning til et tilstand hvor alle er fokuserede og fornemmer at timen er startet. Dette er særligt nødvendigt når holdet er stort.

10 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 10 En fysisk mulighed er simpelthen at flytte deltagerne, kom hen til klaveret alle sammen, eller som i dette tilfælde; sæt jer ind i rundkredsen. Så flyttes deltagerne i øvrigt også væk fra knasende ledninger og løst siddende trommestikker. Men der skal jo også slås en fælles stemning an 6, og hvad er bedre til at markere en overgang end musik der bliver spillet live. Dette er en af grundene til at jeg altid foreslår jeg at numre præsenteres ved at læreren spiller og synger selv. Altså ikke blot sætter en D på, det giver ikke samme koncentration, men i det øjeblik læreren sætter i gang med at spille og ikke mindst synge,- starter trylleriet. Så kan deltagerne godt inviteres til at træde ind i samme rum ved at synge med på dele af sangen, eller evt. klimpre lidt med. Den samme overgang får man brug for efter pausen. Jeg har ofte set instruktører blot gå i gang med at undervise deltagerne en til en efterhånden som de kommer dryppende tilbage fra pause. Støjniveauet stiger lige så stille efterhånden om alle er kommet tilbage og det kan resultere i et frustreret udbrud fra instruktøren. Men deltagerne var ikke udisciplinerede, de var blot ikke klar over at timen var gået i gang og fortsatte blot med at hygge sig. Rum for samtale Rundkredsen på stolene efter pausen, kan også være det bedste tidspunkt at snakke i plenum og det der nu skal snakkes om. Gives fælles beskeder, ønsker om det ene eller det andet eller foretage en uformel evaluering. Når alle er ude på det elektriske grej, lige har trykket den af og er godt oppe at køre, skal der kæmpes for at få ørenlyd. Det kan måske lykkes for dig, men den tilbageholdende (stille) deltager har givet op på forhånd. Forløbsmateriale, variationsrum I den lille akustiske kreds, kan man også berøre de emner som går igen fra nummer til nummer på progressiv vis. At akkorderne består af toner fra samme skala, og at denne skala udgør et variationsrum, og dette variationsrum udgør de brikker man spiller solo med. Det kan være en fordel at mange har haft dette rum i hånden på uforpligtende vis samtidigt. I den elektriske cirkel kan man i stedet for solo have et instrumentalstykke i formen, hvor alle akkompagnements instrumenterne udnytter deres variationsrum, evt. på fabulerende vis. Jeg vil ofte undgå ordet solo men tale om at nyde instrumenterne og hvor godt det lyder. Selv om der er en enkelt der ikke varierer men holder sig til sin grundfigur, vil han alligevel overholde alle bindinger og dermed deltage på absolut legitim vis. En solist kan så defineres ved at man fjerner nogle af de andre instrumenter på midtbanen og laden en enkelt deltager varierende stå mere alene. På denne måde kan man fremelske mange flere solister end blot ham der traditionelt er 1.guitaristen, og siger ja når man spørger hvem til ha solo. På side 3 skulle et kor lærer at synge firestemmigt. Det nye i overgangen fra at synge enstemmigt til flerstemmigt i den homofone sats var ændrede tonehøjder, og hvis deltagerne selv kunne lære disse, kunne dirigenten holde fast ved at kommunikere med hele gruppen på en gang. I den sammenhæng er 6 Om at slå en stemning an når man mødes, se projektet Det modne band Hvad samles de om hvor der også er uddybende litteraturhenvisninger.

11 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 11 node praktiske. Det praktiske er at deltagerne har andre kilder til læring end læreren. I papiret Forskellige kanaler læringen kan følge og Aktørernes Placering i rummet gennemgår jeg en lang række af disse. Individuel hjælp er hjælp til selvhjælp hvor det er muligt Det kan være vigtigt at fastholde at individuel hjælp hovedsagligt består af hjælp til selvhjælp. Når en bassist skal finde grundtonerne i en akkordrækkefølge vil bassisten måske umiddelbart bede om at få dem vist. Det virker som det mest naturlige for både deltageren, og instruktøren lige at pege grundtonerækkefølgen ud på gribebrættet. Men når instruktøren er bassistens eneste kilde til læring, risikerer instruktøren at sidde fast i kommunikationen med bassisten. Men hvis man i stedet ved starten af undervisningsforløbet giver sig tid at vænne bassisten (/-erne) til at finde toner på et oversigtspapie hvor de toner der skal bruges evt. er markeret i den beliggenhed man ønsker. Bassisten har så to stykker papir foran sig: Gribebræts oversigt: Og akkord arket: : F G Am : Bassisten vil så kunne hænge på de andre hvis man uden tempo siger henvendt til alle pianister og guitarister; spil første akkord. En fordel ved denne type af selvhjulpenhed der baserer sig på symboler er at deltageren også er selvhjulpen når nummeret repeteres. Det lyder banalt, men jeg har flere gange erfaret at deltagernes oplevelse af at starte forfra med at stå og vente på at læreren kom rundt og viste figuren anden gang nummeret skulle spilles, er lige ved at tage pippet fra dem. Hvis gribebræt oversigten er udformet sådan at kun tonerne fra den toneart vi spiller i er nævnt, er der sammen med akkorderne angivet et variationsrum som bassisten kan hente gennemgangstoner og lignende fra. Der er selvfølgeligt også muligt at lave papirløs undervisning af større hold, blot man løser de nævnte problemer på anden vis.

12 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 12 Akkord-tone-skemaet Her vil jeg nævne en kilde til læring som svarer til noder, men er nemmere og mere åben nemlig at bruge et akkord-/toneskema. Her har jeg valgt et stykke af omkvædet til With a little help from my freinds Bb A G G I den lille akustiske rundkreds har jeg spurgt til hvilke toner de tre akkorder består af. En af keyboardspillerne kunne svare, og jeg skrev dem op på tavlen (fra grundtonen og op). Jeg har skrevet dem sådan at skemaet kan læses vandret. F D F E E Bb A. Vi øver korstemmer og tegner dem op på tavlen med farvet kridt. Jeg har også delt papir ud hvor vi tegner dem op med en markørpen. Samtidigt spiller akustiske guitarer. G G Bb F Bb A Jeg har lavet et stykke pap med tonenavnene på til at sætte fast ved bagkanten af tangenterne. De tre stemmer defineret ved de tre farver på papiret kan altså selv finde deres starttoner på klaveret. (f.eks. et akustisk placeret i overkommelig afstand bag sangerne. F F G E G E To deltagere skal spille keyboard, selv om de ikke er vant til det. Men de har nu ud fra korøvningen og min pegning på tavlen vænnet sig lidt til hvordan skemaet skal læses og ikke mindst hvor hurtigt det går (tempoet i læseretningen). De vil altså være i stand til på egen hånd at finde nogle af stemmerne vha. tone-pappet og skemaet, og spille f.eks. halvnoder der passer i sammenhængen. D Bb A Bb F Skemaet kan altså bruge til at finde en legitim perifer måde at deltage på. Men det kan også fungere som variationsrum. I Joe ockers version af nummeret gentages de to takter mindst 4 gange. Dvs. man kan spille en ny stemme for hver gentagelse om lave en opbygning på den måde. Men man kan også lave sine egne stemmer, som f.eks. går opad, spiller to forskellige toner i ved de to akkorder. Eller man kan udvide skemaet sådan af anden takt i stedet for bliver F. Hvis der er blæsere på holdet er det oplagt at supplere faste riffs med at spille efter akkordtoneskemaet, indledningsvis som flydestemmer. G G

13 Hjælp der er mange på mit hold 2 Flerstemmighed og den akustiske rundkreds. Ole Skou side 13 Se forskellige eksempler på brug at akkord-toneskemaet på disse links. "blæsere i sammenspil" Hvor toneskemaet optræder på i PDF filen side 13. Men hvor også chaseleg har relevans i denne forbindelse.(side 11) "bluesforløb i G" hvor en saxofonist og en trompetist i en video demonstrerer toneskemaet (P) klik her (Mac) klik her Tips: Her er et tips som er relevante for alle hold, men særligt relevante for store hold. De er måske lidt banale men jeg remser dem alligevel op her Ikke tale i mikrofonen! Det er problematisk at forfalde til at tale i mikrofonen i den elektriske rundkreds, blot for at overdøve elevers pludren med hinanden og på instrumenterne. Fordi: Uanset hvordan du ser din rolle, vil din adfærd blive efterlignet af deltagerne. Efter kort tid står sangerne og taler med hinanden i mikrofonen for at kunne hører hvad hinanden siger, mens man måske er henne ved bassisten. Det er faktisk ikke ligeså let at forstå hvad der bliver sagt i en mikrofon i et sanganlæg, som at forstå en besked der bliver leveret akustisk i et stemmeleje/energi niveau afstemt efter situationen. Deltagerne skal blive mest muligt selvhjulpne mht. opstilling af grej. Det vil være ideelt hvis deltagerne har en klart defineret del af de praktiske opgaver at løse når de ankommer. Ofte primært noget omkring deres eget instrument. Sætte det til, stemme (med stemmemaskine) sætte mikrofoner op/til, få hul igennem. Efterhånden som deltagerne får hul igennem kan der opstå en rum for parallel leg hvor man spiller en bid af det man lige har gang i, eller får hinanden med på /anslår den stemning, man er i. Siger goddag med sit instrument. En slags frirum som også er en del af den kommunikation som i sidste ende knytter holdet sammen. Det er desuden også kommunikation af potientiale/muligheder henvendt til lederen af gruppen, dig. Altså noget der har en vis værdi som man skal være følsom overfor, og ikke for enhver pris at slå ned på. Man kan derimod indføre en regel om at hvis der klimpres i opstillingsfasen, klimpre man ikke kraftigere end man kan snakke sammen, byde de senest ankomne velkommen mm. Klimpren skal selvfølgelig heller ikke forsinke selve opstarten. Efter opstillingsfasen som også kan inkludere f.eks. at stille stabelstolene ind i rundkredsen kan selve overgangen til den fælles undervisning omtalt side 9 finde sted.