Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store gevinster af at uddanne de tabte unge"

Transkript

1 Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier viser, at der er millioner at hente. Gevinsten af at give en faglært uddannelse til unge, der i dag ikke får en uddannelse, er faktisk ikke mindre end gevinsten for dem, der fuldfører en faglig uddannelse i dag. I gennemsnit vil hver ung, der får en faglig uddannelse, bidrage med knap 4 mio. kr. målt på velstanden, når uddannelsesomkostningerne er fratrukket. Der er milliongevinster for samfundet ved at give den uddannelsesmæssige restgruppe en uddannelse, også selvom det skulle koste mere at uddanne restgruppen. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 5. september 13 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit skabes der vækst og velstand i samfundet over et livsforløb for næsten 4 mio. kr., hver gang der gives en faglært uddannelse til de unge, der i dag ikke får en uddannelse udover grundskolen. De offentlige finanser forbedres med 2,5 mio. kr. i gennemsnit, og derudover kan den enkelte unge se frem til en gevinst efter skat på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til mere end 25. kr. årligt gennem livet. Målt på beskæftigelsen kan unge, der i dag ikke får en uddannelse, se frem til at vinde cirka 9 fuldtidsår på arbejdsmarkedet, hvis de får en erhvervsuddannelse. Selvom det skulle koste markant mere at give en erhvervsuddannelse til en ung i den uddannelsesmæssige restgruppe, så er der stadig en samfundsmæssig gevinst i millionklassen over et livsforløb. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Gevinst af at give unge uden uddannelse en faglært uddannelse AE har igennem en årrække dokumenteret milliongevinster af uddannelse. Et centralt spørgsmål er dog, om samme gevinster gør sig gældende for de unge, der i dag ikke får en uddannelse (restgruppen). Også blandt økonomer har der været stor diskussion om, hvor stor uddannelsesgevinsten er for restgruppen i forhold til den gennemsnitlige gevinst. Hovedargumentet, for at der skulle være en gevinst, er, at manglende uddannelse ofte er forbundet med markant højere ledighed, sygdom eller på anden måde en tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Det at give en uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, er netop med til at give dem bedre arbejdsmarkedstilknytning, hvilket betyder højere indkomst og skatter samt lavere udgifter til overførsler. Argumenterne for det modsatte; altså at der ikke skulle være en gevinst af at uddanne restgruppen, har modsat været, at de personer, der i dag ikke har fået en uddannelse, er mindre studieegnede og vil få mindre ud af at tage en uddannelse end dem, der har gennemført. I figur 1 ses den samfundsøkonomiske gevinst af erhvervsuddannelserne fra 18 til 26-årsalderen for de unge, der i dag gennemfører, og for de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Gevinsten ses ved at sammenligne bruttoindkomsten fratrukket uddannelsesomkostninger for dem, der får en faglært uddannelse med deres kontrolpersoners indkomst, dvs. hvad de unge havde tjent uden anden uddannelse end grundskole. Tilsvarende ses gevinsten af at give en faglært uddannelse til dem, der ikke får en uddannelse, ved at sammenligne deres indkomst i dag uden en uddannelse med, hvad den ville have været, hvis de havde fået en faglig uddannelse. Som det fremgår af figur 1, så tjener unge, der i dag får en erhvervsuddannelse, cirka 1,9 mio. kr. frem til 26-årsalderen, når man fratrækker undervisningsudgifterne, mens kontrolpersonerne, dvs. dem der ligner, men som ikke har anden uddannelse end grundskolen, tjener godt 1,1 mio. kr. Dermed er den gennemsnitlige samfundsøkonomiske gevinst af at give en erhvervsuddannelse, dvs. gevinsten for dem, der fuldfører en erhvervsuddannelse, på omkring 8. kr. frem til 26-årsalderen. En gennemsnitligt ung, der i dag ikke får en uddannelse udover grundskolen, tjener typisk 9. kr. frem til 26-års alderen, men hvis de havde fået en uddannelse, ville de have haft en erhvervsindkomst fratrukket uddannelsesomkostninger på 1,7 mio. kr. 1 Selvom det er mindre end for dem, der har fået en erhvervsuddannelse (de tjente 1,9 mio. kr.), er det stadig væsentligt mere, end hvis de ikke havde fået en uddannelse. Gevinsten af at give en erhvervsuddannelse til unge, der i dag er uden anden uddannelse end grundskolen, er således 1,7 mio. kr. fratrukket 9. kr., dvs. gevinsten af at give en erhvervsuddannelse til uuddannede unge er på omkring 8. kr. Selvom de, der i dag ikke har fået en erhvervsuddannelse, ville have tjent mindre (1,7 mio. kr.) end dem, der fuldfører en uddannelse i dag (1,9 mio. kr.), så er det stadig en god forretning at give en erhvervsuddannelse, fordi alternativet, altså indtjeningen som ufaglært ung, er lavere for dem, der i dag står uden en ungdomsuddannelse (,9 mio.kr. kontra 1,1 mio. kr.). 1 Kontrolpersonernes indkomst er fundet ud fra propensity score matching, se mere i boks 1. 2

3 Figur 1. Samfundsøkonomisk gevinst af erhvervsfaglige uddannelser, årsalderen 2, 2, 1,8 1,8 1,6 1,6 1,4 1,4 1,2 1,2 1, 1,,8,8,6,6,4,4,2,2, Med faglært uddannelse Uden anden uddannelse end grundskolen, Med udd. Uden udd. Anm.: Figuren viser værditilvæksten fra 18 til 26-årsalderen for unge med og uden en erhvervsfaglig uddannelse. Den faktiske indkomst ses under Med faglært uddannelse og Med udd. samt under Uden anden uddannelse end grundskolen og Uden uddannelse. Den estimerede indkomst for kontrolgrupperne ses så omvendt under Med faglært uddannelse og Uden udd. samt under Uden anden uddannelse end grundskolen og Med uddannelse..beregningerne tager højde for baggrundsfaktorer, bl.a. køn, herkomst og grundskolekarakterer. 13-priser. Boks 1 beskriver nærmere, hvordan afkastet af uddannelse er beregnet for dem, der ikke har fået en uddannelse. Metoden går i korthed ud på, at man estimerer den livsindkomst, som de uuddannede unge ville have haft, hvis de havde fået en uddannelse, ved at se på nogle uddannede unge med en faglært uddannelse, der bedst ligner de uuddannede ud fra en lang række baggrundsfaktorer såsom køn, herkomst, afslutningsniveau i grundskolen, karakterer fra afgangsprøverne i 9. klasse samt forældres uddannelse. Det skal understreges, at der er noget usikkerhed forbundet med beregningerne. Der er kontrolleret for en lang række baggrundsfaktorer, når effekterne af en erhvervsuddannelse beregnes, men der vil alligevel knytte sig en del usikkerhed til afkastet. Afkastet kan både være større og mindre. 2 Beregningerne tyder på, at den samfundsøkonomiske gevinst af at uddanne de unge, der i dag ikke får en uddannelse, er nogenlunde lige så stor som gevinsten for dem, der i dag får en erhvervsuddannelse. De unge, der får en faglært uddannelse, tjener lidt over 8. kr. mere frem til 26-års alderen end de ellers ville have gjort, hvilket er på niveau med den gevinst, de uuddannede kunne have set frem til. Den samfundsøkonomiske gevinst er beregnet i forhold til, hvad den uddannede tjener i alle former for erhvervsindkomst fratrukket undervisningsomkostninger, og er sådan et slags livsværdimål. Der er også regnet gevinsten i forhold til den offentlige saldo (skatter fratrukket overførsler), den disponible gevinst (indkomst efter skat) samt beskæftigelsesfrekvens (antal ekstra arbejdsår). Figur 2 viser, at mens den samfundsøkonomiske gevinst (velstandsgevinsten) for den uddannelsesmæssige restgruppe er på højde med gevinsten for dem, der får en faglært uddannelse i dag, så er gevinsten på de offentlige finanser og beskæftigelsesfrekvensen en smule større for de uuddannede. Der er altså en større gevinst af at give ufaglærte unge en faglært uddannelse, set i forhold til, hvad man får ud af dem, der i dag fuld- 2 Sammenligninger af kontrol- og deltagergrupperne har vist pæn overensstemmelse på de forskellige baggrundsparametre, og samtidig er de gennemsnitlige effekter (ATU og ATT) meget signifikante. 3

4 fører. Den disponible gevinst er omvendt lidt mindre for de uuddannede unge. Figur 2 viser, at uanset hvordan man beregner gevinsten af at give de unge, der ikke har fået anden uddannelse end grundskolen, en faglært uddannelse, så ligger gevinsten på niveau med gevinsten for dem, der i dag har fået en faglært uddannelse. Afvigelsen ligger på maksimalt -/+ 5 procentpoint. Figur 2. Forhold mellem gevinst af en faglært uddannelse for uuddannede unge og unge, der har fået en faglært uddannelse Indeks Velstandseffekt Offentligt bidrag Disponibel gevinst Erhvervsfrekvens Indeks Gevinst for uuddannede kontra gevinst for faktisk uddannede Anm.: Figuren viser forholdet mellem gevinsten for de uuddannede (restgruppen) og de, der har fået en faglært uddannelse. Et indeks på 1 betyder, at gevinsterne er lige store, mens et indeks < 1 betyder, at gevinsten af at uddanne restgruppe er mindre end gevinsten for dem, der i dag fuldfører og omvendt. At restgruppens uddannelsesgevinster er på niveau med de gennemsnitlige gevinster betyder, at der er milliongevinster af at give en erhvervsuddannelse til de unge, der i dag ikke får en uddannelse udover grundskolen, når man ser over livet, jf. tabel 1. 3 I gennemsnit skabes vækst og velstand i samfundet over et livsforløb for næsten 4 mio. kr., hver gang der gives en faglært uddannelse til de unge, der i dag ikke får en uddannelse udover grundskolen. De offentlige finanser forbedres med 2,5 mio. kr. i gennemsnit 3, og derudover kan den enkelte unge se frem til en gevinst efter skat på 1,6 mio. kr., hvilket svarer til mere end 25. kr. årligt gennem livet. Målt på beskæftigelsen kan unge, der i dag ikke får en uddannelse, se frem til at vinde cirka ni fuldtidsår på arbejdsmarkedet, hvis de får en erhvervsuddannelse. 3 Der tages ikke højde for den del af effekten, der igennem højere produktivitet vil slå ud i højere løn til offentligt ansatte. 4

5 Tabel 1. Livsgevinster af at give unge en erhvervsfaglig uddannelse, 18-8 år Gennemsnitlig gevinst (gevinsten for dem, der allerede får en EUD) Marginal gevinst (gevinsten for de unge, der i dag ikke har anden uddannelse end grundskolen) Velstandseffekt, mio. kr. 3,8 3,9 Offentligt bidrag, mio. kr. 2,4 2,5 Disponibel gevinst, mio. kr. 1,6 1,6 Fuldtidsbeskæftigelse, antal år 8,7 8,9 Anm: Tabellen viser livsgevinsterne af at give en erhvervsfaglig uddannelse. Der ses både på den gennemsnitlige gevinst, dvs. gevinsten for dem, der fuldfører en erhvervsuddannelse i dag, og den marginale gevinst, dvs. gevinsten af at give en erhvervsuddannelse til dem, der i dag får en erhvervsuddannelse. 13-priser. Velstandseffekt er gevinsten målt på erhvervsindkomst fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostning. Offentligt bidrag er gevinsten målt som større skatteindtægter og lavere overførsler fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostninger. Disponibel indkomst er gevinsten for den enkelte målt som indkomst efter skat (inkl. kapitalindkomst og overførsler). Livsgevinsterne er beregnet ved at skalere livsgevinsterne (uden karakteroplysninger) med gevinsten i årsalderen hhv. med og uden karakterer. Selv hvis prisen er 1 gange højere, er der milliongevinster for samfundet I beregningerne er det indtil videre antaget, at de statslige undervisningsudgifter ved at give en erhvervsuddannelse til en af de unge i restgruppen er den samme som den gennemsnitlige uddannelsesomkostning. Figur 3 viser, at selvom det skulle koste mere at give en erhvervsuddannelse til en ung i restgruppen, så er der stadig en samfundsmæssig gevinst i millionklassen over et livsforløb. 4 Figur 3. Velstandseffekt af erhvervsuddannelser til unge i restgruppen afhængig af omkostning 4, 4, 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, Samme pris gange dyrere 2, Marginal velstandseffekt ifht. uddannelsesomkostning Anm.: Figuren viser det samfundsøkonomiske afkast af at give en erhvervsuddannelse til en ung fra restgruppen, når der er taget højde for baggrundsfaktorer. Her ses gevinsten som funktion af uddannelsesomkostningen. Samme pris viser, at det koster det samme at uddanne en ung fra restgruppen som en gennemsnitlig ung, nemlig cirka 8. kr. Prisen bygger på beregninger ud fra taxametre i FFL13 og antagelse om skole i pct. af uddannelsestiden og praktik i en virksomhed i 7 pct. af tiden. De økonomiske gevinster af at uddanne unge, der ikke har fået en uddannelse, har længe været diskuteret. Resultaterne i denne analyse dokumenterer, at der er store gevinster af at give unge, der i dag ikke har en ungdomsuddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse. Selv hvis det koster markant mere at 4 Den gennemsnitlige statslige undervisningsudgift for en erhvervsuddannelse er beregnet til cirka 8. kr. Beregningerne tager højde for, at eleverne i deres uddannelse typisk er i praktik i en virksomhed 2/3 af tiden. Den gennemsnitlige takst er beregnet som vægtet gennemsnit ud fra taksten for en årselev på tekniske og merkantile grundforløb og takster for sundhed/pædagogik samt jord til bord. 5

6 uddanne de sidste unge, der i dag ikke får en uddannelse, så er det stadig en god forretning at uddanne dem til tømrere, kokke, frisører eller mekanikere. Det er ikke kun samfundet, der får glæde af, at flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse. Også de unge selv vil få et større økonomisk råderum. Unge, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, hører typisk til blandt de laveste indkomstgrupper, men hvis de får en uddannelse, vil de opleve en markant indkomstfremgang. Det betyder samtidig, at de vil blive mindre afhængige af overførsler. Resultaterne betyder alt i alt, at der kun er en vej, og det er at satse massivt på at uddanne de cirka 16 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. I boks 1 er der nærmere om metoden, og hvordan gevinsten af en faglært uddannelse er beregnet. Boks 1. Metode Beregninger bygger på et såkaldt kontrafaktisk udfald, dvs. man vil forudsige, hvordan de unge, der i dag ikke har en uddannelse, ville have klaret sig, hvis de fik en uddannelse målt på indkomst og beskæftigelse. En metode til at måle, hvor meget de unge, der ikke har en uddannelse, ville få ud af at få en uddannelse er at sammenligne personer, der ligner hinanden ud fra en række baggrundsvariable. Dette kan fx gøres ved hjælp af propensity score matching, hvor vi sammenholder beskæftigelse og indkomst for de uuddannede og dem, der får en uddannelse, med personer, der ligner de uuddannede unge mest muligt. Dette gøres ved, at der først estimeres en sandsynlighed for, at alle unge opnår en uddannelse. Dernæst sammenlignes fx indkomst eller beskæftigelse for de, der faktisk får, og de, der ikke får en uddannelse, men som har samme sandsynlighed for at opnå en uddannelse. At have samme sandsynlighed for at få en uddannelse sikrer, at personerne ligner hinanden. Ofte er det sådan, at de unge, der ikke har en uddannelse, har et svagere udgangspunkt for at få en uddannelse end andre unge. Det ses fx ved svagere hjemmebaggrund og dårligere resultater fra grundskolen. I bilagsfigur 1 og 2 ses de unges estimerede sandsynlighed for at få en erhvervsuddannelse fordelt på, om de i dag har en erhvervsuddannelse eller ikke har. Unge uden erhvervsuddannelse har ofte meget lav sandsynlighed for at få en erhvervsuddannelse, når der tages højde for en lang række baggrundsforhold. Medianchancen for at få en erhvervsuddannelse er 26 procent for dem, der ikke har en ungdomsuddannelse i dag, mens den er 62 procent for dem, der faktisk får en erhvervsuddannelse. Gevinsten af at give en erhvervsfaglig uddannelse til unge med en uddannelse på grundskoleniveau er estimeret ved hjælp af propensity score matching. Effekterne beregnes på indkomst og beskæftigelse på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata for befolkningen pr. 1. januar 12. Indkomst og beskæftigelse vedr. 11. Effekterne af at give en erhvervsfaglig uddannelse er estimeret i STATA ud fra en lang række variable (køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i 1. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig.). Der er lavet én matching pr. aldersgruppe for hhv. uddannede med en erhvervsfaglig uddannelse og dem, der er i gang. I estimationerne har det været prioriteret at gøre brug af karakteroplysninger fra folkeskolen. Derfor er beregningerne foretaget i to trin. Først er den marginale og gennemsnitlige gevinst af en erhvervsuddannelse estimeret for de 18 til 26-årige med brug af en række baggrundsoplysninger inkl. karakteroplysninger. Da der kun findes oplysninger om grundskoleskolekarakterer for de årige, er det ikke muligt at estimere livsgevinster, når man gør brug af karakteroplysninger. AE har tidligere beregnet den gennemsnitlige uddannelsesgevinst over livet 5, og ved at se på forholdet mellem den gennemsnitlige gevinst for de unge 6 med og uden karakteroplysninger kan livsgevinsten beregnes. I beregningerne er brugt samme model, som AE tidligere har anvendt. I 12 var den gennemsnitlige fuldførelsesalder for unge, der fuldførte en erhvervsuddannelse,,8 år. 7 I modelberegningerne er det derfor forudsat, at de unge er under uddannelse fra 18 og frem til 21 årsalderen, og dernæst er færdiguddannet. 8 5 Se kapitel 6 i Danmark i en krisetid velstand kræver uddannelse fra 12. maj 13, der kan ses på 6 Konkret er livsgevinsterne beregnet ved at bruge forholdet mellem de tidligere udførte beregninger for årige (uden karakteroplysninger) og de nye beregninger for årige, hvor karakteroplysninger indgår. For at finde livsgevinsten for dem, der i dag ikke får en uddannelse, er livsgevinsten med karakteroplysninger for dem, der får uddannelsen, skaleret med forskellen mellem gevinsten af at have en uddannelse og ved at få en uddannelse for de årige. 7 Gennemsnitlig fuldførelsesalder for unge under 26 år i 12, dvs. 1. oktober 11 til. september 11, for personer der fuldfører en erhvervsuddannelse. 8 For aldersgrupperne under uddannelse er brugt den gennemsnitlige indkomst for hhv. deltagerne og kontrolpersonerne, dvs. der er beregnet vægtet gennemsnit for årige. 6

7 Bilag Bilagsfigur 1. Chancefordeling for at have gennemført en erhvervsuddannelse, årige ,1,2,3,4,5,6,7,8, Uden erhvervsuddannelse Med erhvervsuddannelse Anm.: Figuren viser den akkumulerede chance for at have opnået en erhvervsuddannelse (1. aksen) sammenholdt med fordelingen af de hhv. uddannede og uuddannede (2. aksen). For de unge, der har en faglært uddannelse, har procent af de unge under 5 procents chance for at fuldføre (se pkt. 1). Blandt de unge, der ikke har en uddannelse, har mere end 7 procent under 5 procents chance for at fuldføre (se pkt. 2). Chancerne for at få en faglært uddannelse er estimeret for årige i 12 ud fra køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i 1. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. Bilagsfigur 2. Chancefordeling for at have gennemført en erhvervsuddannelse, årige ,1,2,3,4,5,6,7,8,9 1 Uden erhvervsuddannelse Med erhvervsuddannelse Anm.: Figuren viser fordelingen af chancerne for at få en erhvervsuddannelse. Chancerne for at få en ungdomsuddannelse er estimeret for årige i 12 ud fra køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i 1. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig. Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata. 7

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet

En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere