Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden"

Transkript

1 Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts

2 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Rækkefølge af indsatser Indsatser Vandløb Spildevand Organisk belastning fra dambrug Vådområder Søer Grundvand Finansiering af indsatserne Øvrige områder Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan Bilag: 1. Indsatser for de fysiske forhold i vandløb 2. Indsatser regnbetingede udløb, spildevandsrensning i åben land og dambrug 3. Fortegnelse over regnbetingede udløb Forside: Billede fra Huul Mølle ved Binderup Å. 2

3 1 Vandplanernes indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Aalborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Hvad er en vandplan? Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Vandplanerne er en samlet plan for et forbedret dansk vandmiljø. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer - i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Hovedelementerne i vandplanerne: Forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med cirka tons frem mod 2015, og derudover vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af yderligere minimum tons, når Natur- og Landbrugskommissionen har afsluttet sit arbejde. Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 tons får flere danske søer bedre vandkvalitet. Tilstanden i vandløb og søer skal forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. En indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb. Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne. Sådan er vandplanerne blevet til Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet er implementeret i miljømålsloven, som foreskriver, at staten udarbejder vandplaner. I Danmark er det Miljøministeriet, der varetager arbejdet med at implementere vandrammedirektivet og udarbejde vandplaner. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøminister Kirsten Brosbøl oktober Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 3

4 2 Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde nr. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak og område nr. 1.2 Limfjorden og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for Aalborg Kommune geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistrikterne. Aalborg Kommunes indsats for de 2 vandplaner omfatter følgende tiltag: - Indsats mod udledning af organisk stof på 4 ferskvandsdambrug. - Spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i 20 områder. - Indsatser over for 35 regnbetingede udløb fra fælles kloakerede områder. - Åbning af 4,5 km rørlagte strækninger, 18 indsatser. - Fjernelse af 50 spærringer. - Restaurering i 27 km vandløb, 14 indsatser. Aalborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser. Aalborg Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Jammerbugt, Brønderslev, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner, ligesom der er dialog med de enkelte kommuner indenfor Limfjordsområdet. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 4

5 Figur 1 Tidslinje fra vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (Miljømålsloven 31e og d). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere kommuner (Miljømålsloven 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Aalborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. 5

6 Forslag til Aalborg kommunes vandhandleplan er vedtaget af Aalborg Byråd den 23. marts Byrådets udkast til vandhandleplan af 23. marts 2015 vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger i perioden 27. marts til 22. maj Bemærkninger og indsigelser kan inden den 22. maj 2015 fremsendes til Kolofon Udarbejdet i perioden november 2014 til februar 2015 af Aalborg Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet til statens vandplan er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. 6

7 3 Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålslovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år

8 Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 2 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). De i vandplanerne anvendte mål/økologiske kvalitetsklasser er markeret med fed. Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand, skal, jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks), jf. figur 3. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 3 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. 8

9 Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion inden for sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for median-minimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. I Hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak er den overordnede vandbalance i vandplanerne vurderet i forhold til en maksimal udnyttelse af den naturlige grundvandsdannelse på 35 %. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. De kemiske miljømål vurderes på baggrund af koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet både de naturligt forekommende stoffer samt miljøfarlige forurenende stoffer. Ud fra de opstillede mål er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. 4 Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak samt Limfjorden s indsatsprogramer. Statens indsatsprogram er bindende over for kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer indeholder følgende elementer i Aalborg Kommune, hvor kommunen er ansvarlig/tovholder for gennemførelsen: Fysiske forhold i vandløb: Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering 9

10 På kortbilag 1 ses de vandløbsstrækninger, hvor der i Aalborg Kommune skal ske en indsats omkring fysiske forhold i vandløb. Punktkilder: Regnvandsbetingede udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning i åben land Dambrug På kortbilag 2 ses de indsatser, der skal ske i Aalborg Kommune. 5 Rækkefølge af indsatser Alle indsatser er startet op og det er derfor ikke længere relevant at prioritere igangsættelsen af indsatserne. Dog kan opstart af realiseringsdelen af de enkelte projekter være underlagt kriterier, herunder færdiggørelsen af forundersøgelser, synergieffekter, aftaler med nabokommuner, statens prioritering af projekter vedrørende vandløbsrestaurering eller lign. Denne underprioritering er dynamisk og kan ændre sig i løbet af indsatsen. Der er derfor ikke medtaget i vandhandleplanen, men kan oplyses for konkrete tiltag ved henvendelse til kommunen. Nogle af indsatserne for at nå målene i vandplanerne er statsligt finansierede, eksempelvis vandløbsindsatsen. Det er endnu ved vandplanens offentliggørelse uafklaret, hvor langt de statsligt afsatte økonomiske midler rækker. 6 Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 4 og 5, og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende (vådområder). I beskrivelsen henvises til kortbilag, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. 10

11 Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen over for vandindvindinger og sørestaurering. 6.1 Vandløb Virkemidler Vandplanernes målsætning om god eller høj økologisk tilstand for vandløb opfyldes ved brug af bestemte virkemidler udpeget af Miljøministeriet. Tiltag er kun rettet mod de vandløb, der ikke opfylder målsætningen og nogle vandløb eller strækninger behandles ikke i 1. planperiode på grund af manglende viden om årsagen til den forringede miljøkvalitet i vandløbet, mens andre strækninger forventes at blive påvirket positivt af andre tiltag, f.eks. indsatser rettet mod spildevand i åbent land. I vandplanerne er der følgende virkemidler for den fysiske vandløbsindsats. - Åbning af rørlagte strækninger - Fjernelse af spærringer i vandløb - Vandløbsrestaurering I Aalborg Kommune fordeler indsatsen sig på følgende: Indsatskrav 1. planperiode Strækning / stk. Spærringer 50 stk. Åbning af rørlagte strækninger 4,5 km, 18 indsatser Restaureringer 27 km, 14 indsatser Figur 4: Vandløbsindsatser i Aalborg Kommune På kortbilag 1 ses de vandløbsstrækninger, hvor Aalborg Kommune skal gennemføre indsatser. Spærringer i vandløb: Spærringer i vandløb betyder, at der ikke er kontinuitet i vandløbene. Det bevirker at især fisk og smådyr ikke kan vandre frit. Spærringerne kan have forskellig karakter og består typisk af: - Opstemninger ved stemmeværker ved tidligere vandmøller og ved dambrug. - Styrt i vandløb og i forbindelse med rør. Spærringerne kan fjernes på forskellig måde. Ved opstemninger anbefales det i vandplanens retningslinjer at opstemningerne helt fjernes. Opstemningerne påvirker ofte vandløbene fysisk over en længere strækning opstrøms som giver et meget langsomt flydende vandløb. Ved at fjerne opstemningerne kan vandløbet få sit naturlige fald og dynamik, med en meget større fysisk 11

12 variation. Hvis det ikke er muligt at fjerne opstemningen, etableres faunapassage i form af omløb uden om opstemningen/mølledammen. Faunapassagen må normalt ikke få et fald over 10. Fjernelse af spærringer ved opstemninger er ofte mere komplekse ikke mindst i forhold til forhandling af løsninger med lodsejere, myndighedsbehandling mm. De største og sværeste projekter er spærringer ved de store stemmeværker ved dambrug og vandmøller, som f.eks.: Binderup Mølle Dambrug, Gelstrup Dambrug, Klæstrup Mølle i Binderup Å, St. Restrup Dambrug i Hasseris Å, Vidkær Dambrug i Vidkær Å og Nørrevadsbæk ved Lundby Landbrugsskole. Fjernelse af opstemninger giver oftest store miljøgevinster og prioriteres højt i Aalborg Kommune. Styrt i vandløb og ved rør er ofte mindre problematiske at fjerne. De kan elimineres ved udlægning af grus nedenfor styrtet, fjernelse af styrtet og sænkningen af bunden opstrøms eller omlægning af røret. Figur 5 Indsatser for fjernelse af spærringer i vandløb. Åbning af rørlagte strækninger 12

13 Ved åbning af rørlagte strækninger opgraves rørlægningen og vandløbet frilægges. Opgravningen vil ofte foregå i et andet og mere naturligt forløb, ligesom vandløbet forsøges placeret så højt i terræn som muligt. Begge tiltag for at sikre så høj en miljøtilstand i vandløbet som muligt. En helt særlig problemstilling i Aalborg Kommune er åbning af den rørlagte del af Øster Å gennem Aalborg By. Dette er et meget omfattende projekt, hvor tidsplanen skal tilpasses byplanlægningen for de enkelte områder som Musikkens Hus, Karolinelund og Godsbanen/Håndværkerkvarteret. Projektet realiseres og finansieres i højere grad som et byudviklingsprojekt end et vandmiljøplanprojekt. Figur 6 Indsatser for åbning af rørlagte vandløb. Restaurering af vandløb Miljøtilstanden i vandløb som skal restaureres kan forbedres ved gravning af et nyt slynget forløb og/eller udlægning af sten, gydegrus, ændring af faldforhold samt indsnævring af vandløb. 13

14 Figur 7 Indsatser for vandløbsrestaurering. Gennemførelse af projekterne herunder nødvendig lovgivning og borgerinddragelse De enkelte indsatser til gennemførelse af denne vandhandleplan fastsættes senere i enkeltstående projekter med tilhørende projektbeskrivelser. Disse projektbeskrivelser har dels til formål at fungere som information til interesserede parter, dels at fungere som grundlag for de myndighedsgodkendelser, der er nødvendige for tiltagene. Indsatserne under vandhandleplanen kan således først gennemføres når den nødvendige sagsbehandling efter gældende lovgivning er afsluttet. Berørte lodsejere vil blive direkte inddraget i forbindelse med de enkelte projekter og vil modtage diverse høringer og afgørelser skriftligt (digitalt). Vandløbsloven Vandløbsregulering er projekter, hvor vandløbets forløb og eller skikkelse ændres. Vandløbsrestaurering består hovedsagelig af udlægning af grus og sten i vandløbets nuværende forløb. Projekterne forudsætter tilladelse efter 17 og 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Som regel kræves også en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Dette gælder for både private og offentlige vandløb. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). 14

15 Indsatserne med vandløbsrestaurering, åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer vil være omfattet af ovennævnte. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Populært sagt er vandløbsregulativerne en aftale mellem bredejere, interesseorganisationer, kommunen, med flere om vandløbets fysiske tilstand, vandløbets vedligeholdelse samt lodsejernes, kommunens og andres rettigheder og pligter ved vandløbet. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Reguleringer og ændring af fysiske forhold skal generelt godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Naturbeskyttelsesloven En stor del af vandløbene er udpeget som værende beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. 6.2 Spildevand Indsatsen i vandplanerne for spildevand er inddelt på: Renseanlæg Regnbetingede udløb fra fælleskloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Der er ingen renseanlæg i Aalborg Kommune, der er udpeget til indsats, hvorfor disse ikke beskrives yderligere. Regnbetingede udløb Der er i vandplanerne stillet krav om indsats ved i alt 35 regnbetingede udløb i Aalborg Kommune. Alle udløb omfatter overløb af spildevand og regnvand fra fælleskloakerede områder. Vandplanerne angiver, at indsatsen som udgangspunkt skal gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode, og de resterende 3/5 gennemføres i 2. planperiode. Vandplanerne angiver dog ligeledes at fristen for indsatsen i 1. planperiode er udsat til 30. oktober I konsekvens af vandplanernes mangeårige forsinkelse har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S allerede påbegyndt planlægningsarbejdet med henblik på indsats ved samtlige 35 regnbetingede udløb. Indsatsen søges således i videst mulig omfang gennemført med en 15

16 jævn investeringstakt over de kommende år, således at indsatsen ved samtlige 35 udløb vil blive fuldt gennemført i løbet af 2. vandplanperiode. Vandplanernes forsinkelse indebærer væsentlige tekniske, administrative og praktiske udfordringer for så vidt angår muligheden for at gennemføre indsatser inden 30. oktober I bedste fald vurderes det derfor kun muligt at gennemføre 6 indsatser i 1. planperiode. Aalborg Forsyning, Kloak A/S vil imidlertid som led i planlagte separatkloakeringsprojekter udføre en række anlægsarbejder ved flere af de øvrige udpegede udløb allerede i 2015 og 2016, men gevinsten af denne indsats opnås først fuldt ud, når de private grundejere har gennemført separatkloakering internt på egen grund. De 35 udpegede udløb med forventet tidsplan for gennemførelse af tiltag (1. eller 2. planperiode) fremgår af bilag 3. Figur 8 Indsatser ved regnbetingede udløb. De økonomiske vurderinger i vandplanerne er foretaget ud fra en standard beregning med etablering af 5 mm regnvandsbassiner, men der åbnes op for anvendelse af bl.a. separatkloakering. Aalborg Kommunes indsats vil som udgangspunkt blive foretaget ved anvendelse af et eller flere af følgende virkemidler (eventuelt i kombination): Separatkloakering 16

17 I overensstemmelse med separeringsstrategien i den gældende spildevandsplan vurderes det som udgangspunkt mest optimalt at anvende dette virkemiddel ved de regnbetingede udløb. Dette forudsætter dog, at restlevetiden på kloaksystemet er relativ begrænset, samt at det samtidigt er praktisk og økonomisk muligt inden for den udmeldte tidshorisont. 5 mm bassin Jf. vandplanens retningslinjer forudsættes der som udgangspunkt etableret et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/s/red. ha, svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal (Odense regnserien). Optimering Ved enkelte udløb vil det via optimering (eksempelvis via ændret afløbsvandføring eller tiltag ved opstrøms overløbsbygværker) være muligt at etablere en samlet løsning, der resulterer i en årlig udledning under 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal, svarende til effekten af et 5 mm bassin. De 35 udpegede udløb er i bilag 3 angivet med de udløbsnumre, der er anvendt i Aalborg Kommunes spildevandsplan. Med den viste fordeling mellem 1. og 2. planperiode opnås overslagsmæssigt følgende samlede reduktioner i udledt årlig mængde opspædt spildevand til vandløb: Figur 9 Før Efter Reduktion 1. periode ca m 3 ca m 3 ca m 3 2. periode ca m 3 ca m 3 ca m 3 I alt ca m 3 ca m 3 ca m 3 Reduktion i udledt årlig mængde opspædt spildevand til vandløb. Spildevandsrensning for den spredte bebyggelse I vandplanerne er der udpeget 20 oplande i Aalborg Kommune til forbedret spildevandsrensning. I disse oplande er der ifølge vandplanerne 477 ejendomme som skal have forbedret spildevandsrensning i 1. planperiode. Antallet af ejendomme er fremkommet på baggrund af foreliggende BBR-oplysninger fra juni 2011, hvor Naturstyrelsens udtræk er baseret på alle afløbskoderne, dog undtaget nedsivning med tilladelse og minirenseanlæg der opfylder renseklasse SO (skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation). Aalborg Kommune har valgt, at udføre tilsyn ved de ejendomme der i BBR har afløbskode 31 (mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet). De ejendomme der er beliggende uden for de udpegede oplande, men som afleder spildevand til det vandløb, som området er udpeget på baggrund af, skal også medtages. Der er derfor i forbindelse med udvælgelsen medtaget de ejendomme, der er placeret lige uden for oplandsgrænsen. Inden der kan meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, skal der udføres tilsyn på ejendommen, således at der med sikkerhed kun meddeles påbud til de ejendomme der er medvirkende årsag til at der ikke er målopfyldelse i vandløbet. I Aalborg Kommune skal der føres tilsyn med 266 ejendomme. Tidligere har Aalborg Kommune stikprøvevis undersøgt om ejendommene er registreret med korrekt BBR-kode. De udførte 17

18 stikprøvetilsyn viste, at der i nogle tilfælde var registreret ukorrekte spildevandsoplysninger i BBR. Aalborg Kommune har derfor valgt, at ud over de tilsyn der skal udføres på 266 ejendomme, desuden udføres 50 stikprøvetilsyn. Ved tilsynet konstateres, hvilken spildevandsrensning der findes på den konkrete ejendom. Såfremt spildevandsrensningen ikke opfylder renseklasse SO, skal der meddeles påbud om forbedret rensning. Påbuddene kan dog først meddeles, når spildevandsplanen med de udpegede oplande til forbedret spildevandsrensning er vedtaget. Af nedenstående kort ses de udpegede områder til forbedret spildevandsrensning. Figur 10 Indsats over for ejendomme i det åbne land. Der er i alt 20 områder. Aalborg Kommune er påbegyndt at føre tilsyn med spildevandsforholdene i de udpegede oplande, da tidsplanen for vandplanerne er meget fremskreden. Der er dog ikke meddelt påbud, da grundlaget i en vedtaget spildevandsplan ikke foreligger. Et påbud om forbedret spildevandsrensning vil blive meddelt med en frist på 1 år, da det økonomisk kan være en stor belastning for ejeren. Det vil dermed ikke inden for 1. vandplansperioden kunne nås, at opfylde kravet om forbedret spildevandsrensning. Enkelte udpegede oplande er beliggende i 2 kommuner. Der har i forbindelse med udarbejdelse af vandhandleplanen i 2012 været dialog med relevante nabokommuner om disse udpegede områder. På daværende tidspunkt, blev der opnået enighed om, at det accepteres, at der er mindre forskelle i, 18

19 hvornår der meddeles påbud til forbedret spildevandsrensning, og af fristen i påbud for efterkommelse af kravet kan være forskellig for kommune til kommune. Dette er stadig gældende. Ejendommene inde for de udpegede oplande skal have forbedret spildevandsrensning til renseklasse SO. Der findes flere rensemuligheder og ejeren af ejendommen beslutter, i samråd med en autoriseret kloakmester, hvilken renseløsning der passer bedst, under hensyn til øvrige forhold som fx grundvandsinteresser mm. Vandplanens krav om forbedret spildevandsrensning for ejendomme i den spredte bebyggelse, er baseret på en forudsætning om, at den tidligere planlagte forbedret spildevandsrensning jf. lov nr. 325 af 14. maj 1997 om forbedret spildevandsrensning i det åben land er gennemført. Denne indsats er gennemført i Aalborg Kommune (baseline). 6.3 Organisk belastning fra dambrug I Aalborg Kommune er der i dambrug som tilsammen årligt producerer ca tons ferskvandsfisk. Mere end halvdelen af produktionen foregår i et højteknologisk dambrug, der udelukkende anvender grundvand. I vandplanperioden er 4 dambrug nedlagt og to dambrug er ombygget med væsentlig bedre renseforanstaltninger. 5 dambrug indtager fortsat overfladevand gennem en opstemning af vandløbet. Disse opstemninger indgår som spærringer på lige fod med øvrige vandløbsindsatser og er beskrevet i afsnit om vandløb. Dambrugsindsatsen 4 dambrug, som ligger i Binderup Å og Dybvad Å, er udpeget til, at der skal ske en indsats for at begrænse udledningen af organisk stof. Målet er at opnå god økologisk tilstand, svarende til DVFIfaunaklasse 5 eller bedre. På kortbilag 2 ses beliggenheden af de 4 dambrug. Dambrugenes udledninger reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Større ændringer kan enten ske frivilligt eller ved påbud i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelserne i henhold til Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Den ene miljøgodkendelse skal revurderes i 2015, mens de øvrige tre miljøgodkendelser senest skal revurderes i Som led i det almindelige myndighedsarbejde og udviklingen i erhvervet, har Aalborg Kommune løbende gang i en proces med at begrænse dambrugenes påvirkning af vandløbene. Der er sket forbedringer i tilstanden i begge vandløb, men der er fortsat ikke målopfyldelse. Dambrugsindsatsen kan forventes at fortsætte ind i 2. vandplanperiode. 6.4 Vådområder Kvælstof-vådområder 19

20 Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal der indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. I Limfjordens opland skal der fjernes 415 ton kvælstof/år ved etablering af vådområder. Der skal ikke etableres kvælstof-vådområder i oplandet til Nordlige Kattegat og Skagerak. Aalborg Kommune har gennemført et vådområde projekt og arbejder pt. med 2 andre projekter. Der er tidligere arbejdet med 6 vådområdeprojekter som er blevet opgivet enten grundet lodsejermodstand eller grundet for ringe omkostningseffektivt. Fosfor-vådområder Der skal ikke etableres fosfor-vådområder i Aalborg Kommune. 6.5 Søer I Aalborg Kommune er der ikke udpeget søer til sørestaurering. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 6.6 Grundvand Grundvand I Vandplanen anvendes undtagelsesbestemmelserne for vandbalancen og påvirkning fra saltvandindtrængning, da der i de overudnyttede grundvandsforekomster mangler tilstrækkelig viden omkring effekt og muligheder for flytning og reduktion af grundvandsindvindinger. Undtagelsesbestemmelserne anvendes dermed til at give fristforlængelse, således at det fulde mål nogle steder først skal være nået i Vandindvinding For alle grundvandsforekomster gælder, at der er store usikkerheder forbundet med beregningen, og dermed kan et evt. indsatsbehov i første planperiode ikke fastlægges med tilstrækkelig sikkerhed. Samtidig vil effekten af virkemidlet - reduktion af vandindvindingstilladelser tage tid. 20

21 I Aalborg Kommune er den regionale grundvandsforekomst Langerak overudnyttet, mens den terrænnære grundvandsforekomst Hals er tæt på overudnyttet. Selv om der reduceres i vandindvindingen i disse forekomster, vil der være en forsinkelse i forbedringen af tilstanden. Vandplanernes indsatser i forhold til den kvantitative påvirkning af grundvandsforekomsterne er afmeldt i første planperiode, men i anden planperiode kan der være et indsatsbehov til opfyldelse af vandplanernes målsætninger. Der skal derfor i første planperiode være fokus på vandbalancen samt konkrete overudnyttede grundvandsforekomster i forbindelse med behandling af tilladelser til grundvandsindvinding. Samtidig er indsatsen i forhold til grundvandsindvindingers påvirkning af søer, kystvande, vandløb og terrestriske naturtyper aflyst i første planperiode. Indsatsbehovet beregnes frem mod næste planperiode. Af Vandplanen fremgår følgende virkemidler til opfyldelse af ovenstående indsatser: Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Disse virkemidler kan blive relevante i anden planperiode, hvis der her iværksættes indsatser for den kvantitative påvirkning af grundvandsforekomsterne og grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb, søer og terrestriske naturtyper. Kemisk tilstand For grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper gælder også, at kontakten mellem grundvand og overfladevand ikke er tilstrækkelig beskrevet til, at der kan angives en indsats i første planperiode. Den kemiske indsats i forhold til drikkevandsforekomsterne varetages også i de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. I Aalborg Kommune er der vedtaget fire indsatsplaner og to delindsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Status for den Statslige kortlægning og udarbejdelsen af indsatsplanerne fremgår af nedenstående figur. Derudover er der igangsat indsatsplanlægning i to områder, hvor der tidligere kun har været vedtaget indsatsplaner i dele af de to områder. På baggrund af bl.a. udvikling i vandforsyningsstrukturen samt et opdateret fagligt grundlag er der igangsat revisioner af tre eksisterende indsatsplaner. De allerede vedtagne indsatsplaner i Aalborg Kommune kan ses på Aalborg Kommunes hjemmeside, jf. 21

22 Figur 11: Status på kortlægning og indsatsplanlægning. I Aalborg Kommune er den største del af grundvandsressourcen ikke dækket af beskyttende lerlag. Kun enkelte steder er der reel beskyttelse fra lerlag af en vis mægtighed. Gennem Statens kortlægning er der udelukkende foretaget en vurdering af OSD-områdernes følsomhed over for nitrat, ikke i forhold til pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Selvom et område er beskyttet af lerlag, kan det godt være sårbart over for pesticider. Aalborg Kommune vurderer løbende sårbarheden overfor pesticider og har på nuværende tidspunkt vurderet sårbarheden overfor pesticider i Aalborg Sydøst og ved Tylstrup Vandværk, jf. nedenstående kort. 22

23 Figur 12 Områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder samt områder der pt. er vurderet i forhold til sårbarhed overfor pesticider. I den regionale grundvandsforekomst Langerak er der en forhøjet kloridkoncentration, hvilket primært skyldes et naturligt forhøjet kloridindhold i de dybere dele af grundvandsforekomsten. Indsatsen vil derfor være den samme som indsatsen over for overudnyttelse af vandbalancen, hvor indsatsen er aflyst i første planperiode. Det skal i første planperiode vurderes, om både den kvantitative indsats og den kemiske indsats varetages i de allerede vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, samt om indsatsen skal medtages i de kommende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Aalborg Kommune har udpeget BNBO for en række almene vandværker i kommunen og vurderer løbende behovet for yderligere udpegninger af BNBO er. I forbindelse med udpegningen er der inden for BNBO foretaget en vurdering af sårbarheden over for nitrat og forskellige grupper af miljøfremmede stoffer. I BNBO er det muligt at benytte Miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg og dermed drikkevandsforekomster. Vandsamarbejder Med baggrund i de udarbejdede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal der gennemføres indsatser til beskyttelse af grundvandet, hvor en række af indsatserne betales af de berørte vandværker. 23

24 Af Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan fremgår kommunens målsætning, nemlig at sikre, at forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent urenset grundvand, at vandspild begrænses mest muligt. I Aalborg Kommune eksisterer der allerede tre samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse et mellem alle vandværkerne i Aalborg-området, et mellem de fleste vandværker i Sejlflod-området og et mellem vandværkerne i Hals-området. Disse tre samarbejder er med til at sikre, at indsatserne fra indsatsplanerne gennemføres, og samtidig at ovenstående målsætning nås. 6.5 Finansiering af indsatserne Finansieringsmodeller De enkelte indsatser har forskellige finansieringsmodeller. De væsentlige midler kommer fra Finansloven. Landdistriktsprogrammet (EU). Fiskeriudviklingsprogrammet. Restaurering af vandløb, åbning af rørlagte strækninger samt fjernelse af spærringer Ordningen for vandløbsrestaurering i perioden inkluder forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering, fjernelse af spærring og åbning af rørlagte strækninger. Ordningen består af to trin: forundersøgelse gennemførelse Enhver, som lider tab i forbindelse med gennemførelse af projekter, har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Erstatningen indgår som en del af tilskudsordningen. Det forventes, at EU medfinansierer indsatsen ved Fiskeriudviklingsprogrammet, hvor fødevareministeriet indgår i administrationen af ordningen. På finansloven vil der være afsat midler til indsatsen. Regnbetingede udløb Aalborg Forsyning, Kloak A/S finansierer indsatserne ved almindelig brugerbetaling. Dambrug Fjernelse af spærringer i forbindelse med dambrug, finansieres af staten. Udgifter til tiltag, der nedbringer den organiske belastning af vandløbene, afholdes af den enkelte ejer af dambruget. Spildevandsrensning i åben land Finansieres af de enkelte ejere af ejendommene. Åbning af Øster å Åbning af Øster Å gennem Aalborg By er både et vandmiljøprojekt, klimaprojekt og et byudviklingsprojket. Øster Å projektet vil ikke være omkostningseffektiv, hvis det alene finansieres 24

25 om et vandmiljøprojekt hvorfor, det må forventes, at både staten og kommunen skal finansiere projektet. 6.6 Øvrige områder Bæredygtighedsstrategi Indsatserne i vandhandleplanen understøtter på mange områder Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Indsatserne for de fysiske tiltag i vandløbene styrker sikring af øget biodiversitet af både dyr og planter i åen og ådalen. Fjernelse af stemmeværker i vandløbene skaber en mere naturlige afstrømningsvariationer i vandløbene og sikrer faunaens frie vandring. Vandløbsrestaureringer skaber mere naturlige vandløb. Vådområder kan i nogle tilfælde genoprette ådalens funktion som naturligt renseanlæg og vandreservoir, og derved bliver det et instrument til at modstå klimaforandringer. I de tilfælde, hvor projekterne bevirker mindre intensiv dyrkning af ådalen, vil der ske en tørveopbygning, som reducerer CO2-udslippet. Bedre miljøforhold i vandløbene forøger den rekreative værdi af vandløbene. Indsatsen over for de regnbetingede udløb vil reducere miljøbelastningen af vandområderne og vil dermed medvirke til at fremme biodiversiteten i vandløbene. I de tilfælde, hvor indsatsen sker ved separatkloakering, opnås en række andre bæredygtige forbedringer. Der skal håndteres mindre vandmængder i kloaksystemet og renseanlæggene, derved reduceres CO2 udledningen pga. reduceret pumpning af overfladevand. Borgernes risiko for kælderopstuvninger bliver mindre, og udgiften til drift af kloaksystemet reduceres. Indsatsen med forbedret spildevandsrensning i det åbne land vil reducere miljøbelastningen af vandløb og søer, og dermed fremme biodiversiteten og forøge den rekreative værdi af områderne. Borgerne deltager aktivt i forbedring af nærmiljøet. Handlingsplaner for klimatilpasning Aalborg Byrådet vedtog i 2011 en klimastrategi for Aalborg Kommune. Foruden forebyggelse omhandler klimastrategien også tilpasning. Alle klimastrategiens tiltag på tilpasningsområdet er i overensstemmelse med de udstukne rammer i vandplanerne. Klimastrategien udpeger 6 særligt oversvømmelsestruede områder i kommunen, og der vil inden for de kommende år blive udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning for hvert enkelt område (Klimarisikoplaner). Klimarisikoplanerne udarbejdes selvom der, fra national side, ikke er udpeget områder med potentiel oversvømmelsesrisiko jf. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, nr af 27. december Som supplement til Klimastrategien vedtog byrådet i 2014 en Klimatilpasningsplan, som en del af kommuneplanen, der opstiller retningslinjer for klimasikring i kommunen. Aalborg Kommunes klimastrategi kan ses på: 25

26 Risikostyringsplaner Der er ikke i medfør af Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, nr af 27. december 2009, udpeget områder, hvor der er potentiel oversvømmelsesrisiko i Aalborg Kommune. Derfor er der ikke udarbejdet risikostyringsplaner. Badevandsprofiler Aalborg Kommune har udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Disse profiler kan ses på kommunens hjemmeside. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse og ved vedtagelsen af Kommuneplan 09. Nogle retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. Kommunerne har mulighed for at medtage nogle af disse retningslinjer i vandhandleplanen. Aalborg Kommune har ikke medtaget nye retningslinjer i forhold til vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Se også Miljøstyrelsens nyhedsbrev af 22. december

27 7 Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 13 Det danske plansystem. 7.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en vision for kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse 27

28 inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4). Vand- og naturplanlægningen kan få stor indflydelse på mange emner i kommuneplankataloget dog primært nedenstående punkter i henhold til planlovens 11a: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket 13)lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Vandopland nr. 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt Vandopland nr. 1.2 Limfjorden kan give anledning til mindre justeringer i Aalborg Kommunes gældende kommuneplan. Kommunens overordnede planlægning er klart defineret i Planstrategi 2011 Norddanmarks Vækstdynamo og Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune. Indholdet i den overordnede planlægning bliver gradvist omsat i kommuneplanens mere konkrete rammer og retningslinjer via særlige tema- og områdetillæg. Det er intentionen, at der i 2016/2017 gennemføres en generel opsamling på hængepartier/oprydning i alle rammer og retningslinjer (restrevision). I det omfang, vandplanerne og vandhandleplanen kan få konsekvenser for nogle af rammerne og retningslinjerne, og dermed også udpegningerne i kommuneplanen, vil dette blive revideret/ændret i forbindelse med restrevisionen. Alternativt kan der udarbejdes et særligt kommuneplantillæg Et eksempel på at kommuneplanen skal/kan konsekvens rettes er indsatsen omkring åbning af Østerå. Aalborg kommune har på nuværende tidspunkt vedtaget et kommuneplantillæg (H-021) for udpegning af yderligere lavbundsarealer på ca. 9 ha samt et kommuneplantillæg (H-020) for udpegning af områder, hvor der kan etableres biogasanlæg i Aalborg kommune. 7.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. 28

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden Den 28. september 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Vandhandleplan for Rebild Kommune

Vandhandleplan for Rebild Kommune Vandhandleplan for Rebild Kommune Omfattende flg. vandplaner: 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Den 17. september 2015 Side 1 af 26 Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer.... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner...

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune Vandhandleplan Solrød Kommune 2015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Målet for statens

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Juni I 2012 VANDHANDLEPLAN FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato 2012-06-19 Udarbejdet April til maj 2012 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune LAG FORS t i høring lag 015 Frem xxx 2 x x. x f ra x 015 xx x 2 til xx. Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring Forslag til Vandhandleplan 2010 2015 har været i offentlig høring

Læs mere

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Vejen Kommune Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Separatkloakering i Holsted: Jørgen Hansens Vej og Højmarksvej Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN

FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN FØRSTE GENERATIONS VANDPLANER 2009-2015 HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN HVIDOVRE KOMMUNES VANDHANDLEPLAN Dato 2015-20-03 Udarbejdet Maj til juni 2012 og revideret i januar 2015 Udarbejdet af Hvidovre

Læs mere

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

1. Odense Kommunes afgørelse

1. Odense Kommunes afgørelse STENBOGÅRD ApS Volderslevvej 147 Volderslev 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere